Torbjørn Juul Andersen Ida Meldgaard Christensen Rasmus Vestergård Hansen Monica Nielsen Morten Hetmar Vestergaard Patrick Benjamin Wurzel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Torbjørn Juul Andersen Ida Meldgaard Christensen Rasmus Vestergård Hansen Monica Nielsen Morten Hetmar Vestergaard Patrick Benjamin Wurzel"

Transkript

1 Foto: Theis Bertelsen Torbjørn Juul Andersen Ida Meldgaard Christensen Rasmus Vestergård Hansen Monica Nielsen Morten Hetmar Vestergaard Patrick Benjamin Wurzel Vejleder: Ole Erik Hansen Roskilde Universitetscenter Gruppe 11- Hus Samfundsvidenskabelig basisuddannelse RUC - 3. Semester efterår

2 Indledning 4 Problemfelt 6 Irak-krigens forløb 6 Storbritannien 8 Det danske grundlag for at gå i krig 13 De misvisende informationer omkring Irak-krigen 15 Ingen konsekvenser for regeringen 16 Problemstilling 17 Design og Metode 18 Design 18 Metode 20 Fremgangsmåde 20 Empiri 20 Interview 20 Valg af teori 21 Teoretikerne 22 Operationalisering af teori 23 Pålidelighed 23 Teknisk gyldighed 23 Statistisk gyldighed 24 Ekstern gyldighed 24 Fordomme 24 Valg og fravalg 25 Videnskabsteori 26 Hermeneutik 27 Den hermeneutiske cirkel 28 Rapportens ontologi 29 Rapportens epistemologi 30 Regeringen vs. oppositionen 32 Aktivistisk udenrigspolitik 32 Afghanistan banede vejen for invasionen af Irak 38 Danmark USA's tro følge 39 Ændring af krigsgrundlag 39 Kommunikation 40 Den hemmelige krig - hvordan en debat bliver afsporet. 43 Opposition 45 2

3 Socialdemokratiet før, under og efter Irak-krigen 45 Molins model over partiadfærd 49 Partiadfærd 51 The Vote-Seeking Party 52 The Office-Seeking Party 53 The Policy-Seeking Party 54 Analyse 55 Delkonklusion 59 Befolkning 61 Befolkningen og Irak-krigen 61 Zallers teori omkring vælgeropførsel: 62 Befolkning og udenrigspolitik 63 Eliten 65 Delkonklusion 65 Medier 67 Diskursteori i forhold til medier 67 Hvordan medierne har ændret sig gennem de senere år 68 Hvordan italesætter medierne politik? 69 Irak-krigen i medierne 71 The policy-media interaction model 73 Embedded journalism 74 Medier og Befolkning 75 Analyse 76 Delkonklusion 78 Diskussion og konklusion 79 Befolkningen er ikke interesseret i udenrigspolitisk. 80 Medierne har kun i svag grad været kritiske 81 Perspektivering 83 Litteraturliste 86 Bilag 1: Interview med Mark Ørsten 89 Bilag 2: Interview med Mogens Lykketoft 111 3

4 Indledning Irak-krigen delte vandende i FN s sikkerhedsråd såvel som folk og nationer verden over. Fra Seoul over London til New York deltog millioner af mennesker i antikrigsdemonstrationer, før en amerikansk ledet koalition invaderede Irak uden et enigt sikkerhedsråd og FN-mandat. Danmark bidrog som bekendt med militære styrker til denne koalition, og brød dermed med den sædvane, der hidtil har styret dansk udenrigspolitik på to meget væsentlige områder. Danmark gik i krig uden FN-mandat og uden et bredt flertal i folketinget. Nu fire og et halvt år senere står det klart, at den danske regeringens grundlag for at gå i krig var en løgn, og de mål man havde sat sig med invasionen på ingen måde er blevet indfriet, da de danske tropper blev trukket hjem i august 2007 op til folketingsvalget i november. I stort set alle andre vestlige lande, der deltog i invasionen har det haft betydelige konsekvenser for de regeringer der valgte at deltage, og det har spillet en forholdsvis stor rolle indenrigspolitisk. I Danmark forholder det sig anderledes. VK-regeringen er blevet valgt en tredje gang, to gange efter krigens begyndelse, hvilket er kernen i dette projekt. Vi tager udgangspunkt i en fordom om, at en regering der beviseligt har løjet burde blive væltet. Det er forbløffelsen over, at det ikke er sket, der har drevet os til at arbejde med dette spørgsmål. Vores tilgang til projektarbejdet er derfor begyndt med visse fordomme og antagelser: Som sagt forestillede vi os, at en påvist svigagtig regering burde blive vraget af vælgerne, især når løgnene omhandler den måske tungeste beslutning et land kan tage: At gå i krig. Desuden var vi forundrede over, at oppositionen ikke har kunnet bruge Irak-krigen mere offensivt i sin kritik af regeringen, især i takt med at regeringens bedrag blev afdækket, og udviklingen i Irak gik som den gjorde. Tillige antog vi, at medierne kunne have været mere kritiske i forhold til både grundlaget for at gå i krig, men også hvorvidt det var i Danmarks interesse at 4

5 deltage, altså om de levede op til rollen som vagthund over for magthaverne og stillede spørgsmålstegn ved krigen både før, under og efter. Ydermere mente vi, at en del af svaret kunne findes i den danske befolknings tilsyneladende negligerbare interesse for udenrigspolitik generelt og dermed også den danske deltagelse i Irak-krigen. Det var med disse fordomme vi begyndte projektarbejdet og de har været med til at forme opgavens indhold og form, forstået på den måde, at de fordomme vi gik ind til projektarbejdet med, har udgjort de fokuspunkter vi har valgt som mulige årsagsforklaringer. Målet har været, at vi forhåbentligt ville få be- eller afkræftet disse fordomme og forsøge, at komme frem til den mest sandsynlige årsagsforklaring til hvorfor VK-regeringen ikke er blevet væltet. Projektet tager derfor udgangspunkt i hvilket spil, der har været mellem regeringen og oppositionen i forbindelse med Irak-krigen. Der er især lagt vægt på, hvorledes oppositionen har ageret i sagen og dennes funktion bliver derfor analyseret ved hjælp af teori og empiri. Dernæst vil en gennemgang og analyse af medier og befolkningen være med til se hvilken betydning disse to områder har haft for udviklingen i denne sag. Formålet har været at forsøge aktivt at anvende de ovenfor nævnte fordomme, og til en hvis grad lade dem være styrende for, hvilke områder vi har slået ned på, og hvilket teoretisk og empirisk materiale vi har brugt og produceret. Sagen om Irak-krigen handler selvfølgelig om andet end det før pointerede spil mellem regering og opposition, og perspektiveringen vil derfor indeholde et mere fremadrettet og udadvendt blik. Hvor vi igen vender tilbage til hvad der gør at situationen er anderledes i Danmark end i andre lande og kigger på hvilke andre aspekter, der kan havde gjort Danmark til en anomali. Projektet skulle da gerne vise, i første omgang, om vores fordomme har været korrekte eller ej, dernæst om disse fordomme har været hensigtsmæssige at lade være styrende for vores udvalgte fokuspunkter, altså om det har været de mest formålstjenstlige steder at lede efter svaret på vores problemformulering, og om arbejdet med disse 5

6 fordomme og forståelseshorisonter har affødt nye spørgsmål og fostret nye fordomme og nye forståelseshorisonter. Problemfelt Problemfeltet gennemgår først Irak-krigen for at danne et overblik over, hvad der skete, og hvordan man kom frem til beslutningen om krigen. Derefter følger en gennemgang af Storbritanniens rolle i Irak-krigen, samt dens betydning for Tony Blair. Danmark beskrives som en anomali, samt problemerne omkring krigsgrundlaget kommer sidst i kapitlet. Irak-krigens forløb Den 20. marts 2003 indledte USA krigen mod Irak ved et fly og raketangreb mod en række mål i Irak. Det var kulminationen på en længerevarende diplomatisk krise i FN sikkerhedsråd, der var blevet delt på spørgsmålet, om hvorvidt der fandtes masseødelæggelsesvåben i Irak. En resolution, der ville have givet Irak en deadline til at opfylde tidligere resolutioner, blev allerede forkastet inden den blev fremsat, pga. manglende opbakning fra NATO-medlemmet Tyskland og to af de faste medlemmer af FN s sikkerhedsråd; Frankrig og Rusland. Resolutionen ville have betydet, at havde Irak ikke mødt deadlinen ville en samlet FN-styrke invadere landet. Da hverken FN eller NATO dermed ville gå med til en invasion af Irak, samlede USA i stedet den såkaldte coalition of the willing, som udover USA bl.a. bestod af Storbritannien, Spanien, Polen, Australien, Japan, Italien og altså Danmark. I Danmark var det 61 stemmer for den danske krigsdeltagelse og 50 imod. Flertallet bestod af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, mens modstanderne var Socialdemokraterne, det Radikale Venstre, SF, Kristelig Folkeparti og Enhedslisten (Ritzau, 2003a). Socialdemokarterne og Kristelig Folkeparti valgte siden hen at stemme for Danmarks militære bidrag til en international sikringsstyrke, da der kom et FN mandat den 15. maj 2003 (Ritzau, 2003b). 6

7 Selve invasionen forløb exceptionelt hurtigt. Den irakiske hær kunne ikke give, den klart overlegne hær af amerikanske og britiske soldater, modstand og irakiske soldater deserterede i stor stil. Den 9. april blev hovedstaden Baghdad indtaget, og samme dag fandt den meget symbolske nedrivning af en kæmpe Saddam Husseinstatue sted. Den 13. april faldt Tikrit, den sidste større by under irakisk kontrol, og den 1. maj erklærede USA's præsident George Bush, at størstedelen af de militære operationer nu var overstået, og at man nu kunne gå i gang med den egentlige genopbygning af Irak. Iraks tidligere præsident, Saddam Hussein, blev fanget den 13. december I løbet af de næste måneder blev en midlertidig ledelse samlet, bestående af eksilirakere og styret af amerikaneren Paul Bremer. Deres hovedformål var, at lave en grundlov, og styre landet frem til et valg i januar Efter valget ændrede situationen sig dog kraftigt i Irak. En opstand havde ulmet længe, og den brød endeligt ud i starten af Forskellige religiøse grupperinger begyndte nu at bekæmpe hinanden og koalitionsstyrkerne med væbnet kamp, morterangreb og selvmordsbomber. Der blev mere og mere tale om en egentlig borgerkrig. 2 Samtidigt opstod der en række penible sager for det amerikanske militær, først og fremmest sagen om fangerne fra Abu-Ghraib. Det betød at invasionen blev mere og mere upopulær hos den amerikanske befolkningen, og soldaterne kom i den grad til at mangle opbakning hjemmefra. 3 Danmark passede sammen med Storbritannien den sydlige del af Irak, med hovedbyen Basra. I februar 2007 meddelte både Danmark og Storbritannien, at de ville begynde en tilbagetrækning af deres soldater. Målet var at lade de irakiske styrker overtage kontrollen med området. Tilbagetrækningen blev dog kritiseret fra 1 (http://politiken.dk/udland/faktaudland/article ece) 2 (IBID) 3 (IBID) 7

8 flere sider, bl.a. fordi man ikke mente, at de irakiske styrker havde fornødne midler og mandskab til at opretholde freden i området. Størstedelen af soldaterne forlod Irak i starten af august måned 2007, mens en mindre deling forlod landet december Storbritannien Det der hændte den britiske præmiereminister Tony Blair efter invasionen af Irak, står som et meget typisk forløb, for de lande der deltog i koalitionen. Som det ser ud nu, er Anders Fogh Rasmussen den eneste europæiske regeringschef, der deltog i invasionen og har overlevet Irak-krigen politisk(høgh-sørensen, 2007). I det følgende afsnit bliver Tony Blairs forløb som præmiereminister og hvad der skete i Storbritannien under Irak-krigen opridset, for at give et billede af, hvordan Irakkrigen har udviklet sig og hvordan Danmark står som en anomali i forhold til de andre vestlige koalitionslande. Tony Blair var i december 1997 den meste populære præmiereminister nogensinde i Storbritanniens historie. Men i maj 2006 var Blairs popularitet en helt anden. Meningsmålinger viste nu, at han var den mest upopulære præmiereminister siden anden verdenskrig. Den afgørende grund for denne tilbagegang for Blair og for Labour, mener Mads Qvortrup (forfatter til Tony Blair en politisk biografi ) er Irak-krigen (DR 2, 2007). Blair var en politiker drevet af sine overbevisninger. Han fremstod som en mand, der meget sjældent tvivlede på sin sag. Han var overbevist om, at hvis han kunne levere tilstrækkeligt med beviser, ville han kunne vinde støtte fra parlamentet til et militærangreb på Irak (Qvortrup, 2006 s. 162). På mange måder var Blairs internationale politik præget af moralske idealer. For ham handlede Irak-krigen mere om at redde det irakiske folk, end at få indflydelse på den anden side af Atlanten (Qvortrup, 2006 s ). Samtidigt mente Blair, at når han nu 4 Ibid 8

9 støttede invasionen af Irak, ville det sætte ham i en position, hvor det var muligt at presse USA og George Bush til at gøre en større indsats i Palæstina-konflikten (Lykketoft ). Irak skulle befries fra diktatur og opleve friheden ved demokrati og markedet. Krigen var altså det godes kamp. En kamp for at kappe diktaturets besnærende bånd og modernisere mennesket og sætte det fri, a la Fukuyamas The End of History (Hoggett, 2005 s. 419). Ydermere lå frygten for en terrorgruppes tilegnelse af masseødelæggelsesvåben gennem en svag eller utilregnelig stat, en såkaldt slyngelstat/ rogue state, lige for. Helt tilbage i begyndelsen af sin periode som præmiereminister omtalte Blair faren ved terrorgruppers tilegnelse af masseødelæggelsesvåben. Men den 11. september fik behovet for at behandle det til, at fremstå endnu mere presserende (Hoggett, 2005 s. 419). Problemet var, at der internt i Labour i almindelighed og i regeringen i særdeleshed, var en betydelig modstand (Qvortrup, 2006 s. 164). For at få sine partifæller med på ideen om Irak-krigen, lovede Blair at han og Bush ville prøve at gå gennem FN (Qvortrup, 2006 s. 170). Dette var dog en ikke helt ukompliceret affære. FN s Sikkerhedsråd fik stillet en resolution på benene, Sikkerhedsresolution 1441, hvor både USA og Storbritannien mente, at der var belæg for krig. De andre lande var dog ikke af den overbevisning. De ville gerne se Hans Blixs anden og tredje rapport an, inden de stemte for en krig. Forhandlingerne brød endeligt sammen, da den franske præsident Jacques Chirac sagde, at han ville nedlægge veto mod en ny resolution, der skulle sanktionere krig mod Irak. Selv om Blair var nødt til at gå uden om FN, hvis han ville gå i krig i Irak, fik han dog et flertal til at stemme for krigen, både hos de konservative og hos sine gamle allierede i partiet, selv om deres entusiasme var til at overse (Qvortrup, 2006 s ). Blair argumenterede for en invasion af Irak med løse beviser fra efterretningstjenesten, på hvad der skulle vise sig at være et noget usikkert grundlag. Han har altid haft det princip, at han skulle have hurtige efterretninger fra 9

10 hans vejledere i regeringen. Man kan sige, at en politiker vurderes på, hvor dygtige hans rådgivere er. Dette har Blair udviklet til perfektion, fortæller Qvortrup (2007). Blair var af den overbevisning at alt kunne siges på 35 sekunder eller med tre stikord, på dette grundlag fik han meget korte efterretninger om situationen i Irak (DR 2, 2007). Paul Hogget argumenterer for, at Blair og hans regering måske ikke havde en skjult dagsorden med invasionen, men at efterretningsmaterialet blev misbrugt til at støtte, en allerede vedtagen politik og pakket ind i liberal retorik. Offentligheden blev vildledt, men der var i lige så høj grad tale om selvbedrag blandt Blair og hans folk, blandt andet med baggrund i Blairs religiøsitet (Hoggett, 2005 s. 419). Så da Blair valgte at gå i krig vidste han simpelthen for lidt (DR 2, 2007). Da krigen startede i marts 2003, var 63 % af den stemmeberettigede del af befolkningen, for krigen. I august 2003 viste meningsmålinger, at befolkningen i Storbritannien mente, at begrundelsen for Irak-krigen ikke var så stærke som fremsat af regeringerne. Det var nu kun var 38 % af befolkningen der mente at invasionen af Irak havde været en korrekt beslutning (Coates & Krieger, 2004 s. 2-3). Dette fik alvorlige konsekvenser for Tony Blair. I september 2004 mente 25 % af befolkningen at Tony Blair skulle gå af som premierminister, enten inden eller umiddelbart efter, det næste parlamentsvalg. Baggrunden for denne holdning var de uholdbare argumenter for invasionen af Irak (Coates & Krieger, 2004 s. 4). Efter invasionen af Irak rettede den konservative opposition og Storbritanniens medier et angreb mod Blair og hans begrundelser for krigen. De mente at Blairs spindoktorer havde fordrejet efterretningstjenestens beviser for, at Saddam Hussein udgjorde en trussel for det britiske samfund (DR 2, 2007). Det blev bekræftet af Dr. David Kelly, der var ansat i statsadministrationen som ekspert i kemiske våben. Han udtalte til BBC, som en anonym kilde der senere blev afsløret, at regeringens dossier var blevet skærpet eller sexed up, som det blev udtrykt i BBC s 10

11 morgenprogram. Manden bag ændringerne var Alistair Campbell, en af Blairs tætteste rådgivere (Qvortrup, 2006 s ). Sagen udviklede sig og endte med at David Kelly begik selvmord. Alt dette bevirkede, at diskussionen angående beviserne for krigen forblev i medierne og fik New Labours vælgertilslutning til at dykke i meningsmålingerne (Coates & Krieger, 2004 s. 2-3). Dette førte til en bitter krig mellem BBC og Blair. Denne sag kom meget ubelejligt for Blair, for den hurtigt overståede krig i Irak havde gjort at mange stillede spørgsmål til kvaliteten af de efterretninger man var gået i krig på, og som var blevet præsenteret for parlamentet (Qvortrup, 2006 s ). Ydermere var troværdigheden for krigens baggrund bragt yderligere i fare, da man opdagede at et af beviserne for linket mellem Irak og terror kom fra en artikel der var over 12 år gammel (Coates & Krieger, 2004 s. 57). Et flertal i parlamentet var kritiske over for regeringen og dens Irak-politik, og der blev derfor nedsat et parlamentarisk undersøgelsesudvalg, der skulle undersøge kvaliteten af de brugte efterretninger. (Qvortrup, 2006 s ) Når man ser på Irak-forløbet i Storbritannien er der tre ting der har haft konsekvenser for Blairs fald; befolkningen, medierne og oppositionen, ikke kun den konservative opposition, men også den modstand mod krigen der var internt i New Labour. Storbritannien bliver brugt i denne rapport som en slags skabelon, for at se hvad der har bragt Blair til fald og hvorfor det samme ikke er sket i Danmark. Man kan dog tydelig se, at de to nationer er meget forskellige. En af de meget iøjnefaldende forskelle er selvfølgelig størrelsen på engagementet i Irak-krigen og deres rolle i forberedelsen af krigen. Men på trods af dette mener vi, at Storbritannien var det europæiske land, der var mest relevant at bruge som skabelon, da deri højere har været forskellige faktorer, der har spillet ind i valgresultaterne i de andre europæiske lande der deltog, som ikke nødvendigvis havde noget med Irak-krigen at gøre. Hvorimod Blairs afgang og upopularitet var et produkt af Irak-krigen. 11

12 Det var dog ikke kun i Storbritannien, at der var problemer. En række af de andre deltagende lande i Irak-krigens regeringer har mødt indenrigspolitisk modstand, og er blevet stemt ud, gået af eller er nu dybt upopulære og sidder på lånt tid. Spaniens tidligere ministerpræsident, den konservative Jose Maria Aznar, blev stemt ud tre dage efter at bomber havde dræbt 191 og såret over Før bomberne sprang, havde det konservative parti haft et 6 % forspring i meningsmålingerne. Problemet var i høj grad, at partiet gav ETA skylden for bomberne selvom beviserne pegede på Al-Qaida-sympatisører. Problemet med at give Al-Qaida-sympatisører skylden på det tidspunkt ville først og fremmest være, at det ville lede opmærksomheden over på Irak-krigen, der var dybt upopulær blandt den spanske befolkning 5. Det betød at det socialistiske parti i stedet vandt valget med en margin på 5 %, i alt en 11 % ændring på tre dage (Bali, 2007 s ). Prisen for Irak-krigen har været stor for USA's præsident George Bush. Han er den mest upopulære præsident siden Harry Truman, med Irak-krigen som en af de afgørende grunde. Simpelthen fordi de fleste amerikanere mener, at den var forkert. 6 Det får dog ikke den store indflydelse på hans politiske liv. Han kan ikke genvælges, pga. han allerede har siddet en præsidentperiode. Irak-krigen har bl.a. også gjort, at USA i øjeblikket har et kæmpe underskud i økonomien, fordi det selvfølgelig koster en del, at føre denne krig (Justsen, 2007). Australierne valgte i oktober 2007 en ny regering, en af de større grunde var tidligere præmiereminister John Howards forhold til George Bush og deres involvering i Irak-krigen (The Economist, 2007) 7. John Howard var en George Bushs største og mest vedholdende støtter, men måtte lide den lettere ydmygende og ml 7 12

13 tort ikke engang at blive stemt ind i det australske parlament (Associated Press, 2007). Det er blot nogle af de eksempler der er på hvordan Irak-krigen har skadet forskellige regeringers opbakning, og hvordan Danmark og Anders Fogh Rasmussen fremstår som en anomali. Det danske grundlag for at gå i krig Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem, udtaler Anders Fogh Rasmussen den 6. september 2002, om Saddam Hussein (Ekstra Bladet, 2003 s. 5). Hermed lægger han kimen til den danske militærdeltagelse i Irak den 21. marts Dermed går Danmark for første gang i moderne tid officielt med i en angrebskrig uden om NATO og FN (Ekstra Bladet, 2003 s. 9) Da folketinget gav sit tilsagn til at gå i krig, skete det hovedsagelig ud fra begrundelsen: at afvæbning af Irak er nødvendig for at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen, at Irak over en årrække substantielt har krænket sine nedrustningsforpligtelser i henhold til FN s Sikkerhedsråds resolutioner (Udenrigsministeriet, IV) Grundlaget for at gå i krig var altså ikke som det senere er blevet hævdet, at det var for at befri det irakiske folk fra en hensynsløs diktator og i stedet indføre demokrati, dette bliver på intet tidspunkt nævnt, men for at afvæbne Irak for masseødelæggelsesvåben: Et militært bidrag vil samtidig være i overensstemmelse med den hidtidige danske politik over for Irak og med den danske ikke- 13

14 spredningspolitik i relation til masseødelæggelsesvåben. (Udenrigsministeriet, VI) Det legale i beslutningen om dansk deltagelse i Irak, har efter koalitionens og den danske regeringens mening, sin rod helt tilbage i den første Golfkrig. I 1990 bemyndigede FN medlemslandene med resolution 678 til, at genoprette freden i regionen omkring Irak med alle nødvendige midler, dvs. det man normalt antager som tilladelse til, at indsætte militære styrker. I 1991, da krigen sluttede, vedtog FN med resolution 687, at våbenhvilen var afhængig af en række krav, herunder at Irak skulle tilintetgøre sine masseødelæggelsesvåben. Denne resolution så den nuværende koalition som en bekræftelse af, at resolution 678 stadig stod ved magt, og at det derfor var i overensstemmelse med FN at indsætte militærstyrker i Irak i Det var også resolution 687 som indførte, at våbeninspektørerne skulle tilse nedrustningen. I 1998 trak man våbeninspektørerne ud, på grund af samarbejdsproblemer. De blev genindsat i december 1999, men den irakiske regering nægtede at samarbejde. Derfor blev resolution 1441 vedtaget i I resolutionen tilkendegives det at Irak over en årrække har brudt vedtægterne for 687, og at overtrædelserne udgjorde en trussel mod den internationale fred. Resolutionen gav også Irak en sidste chance for at opfylde FN s krav. I februar 2003 fremlagde USA, Storbritannien og Spanien et resolutionsforslag, som slog fast, at Irak havde forspildt sin chance for at leve op til kravene, men resolutionen blev ikke vedtaget (Udenrigsministeriet, I) Alligevel mente koalitionen og den danske regering at dette retfærdiggjorde indsættelsen af militære tropper. Faktisk står der i folketingets beslutning om indtrædelse i Irak-krigen: 14

15 fortsat manglende irakisk efterlevelse sammenholdt med vedvarende eftergivenhed fra det internationale samfunds side vil svække respekten for FN s Sikkerhedsråd... (Udenrigsministeriet, IV) Koalitionens invasion i Irak, var altså ikke ødelæggende for FN s sikkerhedsråd respekt, da krigen efter deres mening var lovlig. Tværtimod var invasionen, ifølge den danske regering med til at opretholde respekten for FN s sikkerhedsråd. De misvisende informationer omkring Irak-krigen Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller er flere gange blevet taget i direkte at tale mod bedre vidende. Her er nogle af de mest kritisable eksempler: 17. juli 2003 skriver Per Stig Møller i et brev til Information. Det er offentligt kendt, at to terrororganisationer MKO 8 og Ansar al- Islam (med forbindelse til Al-Qaida) har opereret på irakisk territorium, og at den palæstinensiske terrorist Abu Nidal blev fundet skudt i sin lejlighed i Bagdad i august sidste år. Det er også kendt, at Saddam gav incitament til terrorhandlinger ved at udbetale store pengepræmier til familierne til palæstinensiske selvmordsbombere (Møller, 2003). Han undlader her at fortælle, at den eneste forbindelse mellem Ansar al-islam og Irak er, at den holder til i det nordlige Irak, som siden starten af 90 erne har været under kurdisk og fuldstændig udenfor Saddam Husseins kontrol. Kort før Per Stig Møllers brev frifinder det norske politi Ansar al-islams leder, bl.a. fordi de ikke har fundet beviser på at organisationen har drevet terrorvirksomhed. 8 Mujahedin-e Khalq Organization 15

16 Med hensyn til MKO har Per Stig Møller selv forklaret, at de kun har gennemført terrorangreb rettet mod Iran og desuden har han før VK kom til magten, opponeret mod, at sætte MKO på en terrorliste med den begrundelse, at det var en demokratisk modstandsbevægelse (Ekstra Bladet, 2003 s ). Den 19. marts 2003 førstebehandlede Folketinget beslutningen om dansk deltagelse i Irak. Udenrigsminister Per Stig Møller fortalte Folketinget, at situationen i Irak er blevet værre siden 1998, pga. lagre af miltbrand, botulinum og afltoksin. Han nævnte ikke, at han selv og statsministeren elleve dage forinden var blevet informeret om, at store dele af Iraks kemiske og biologiske våben var henfaldne og værdiløse, og at Irak ikke havde noget aktivt atomprogram (Ekstra Bladet, 2003 s. 9) To dage senere nævnte Statsministeren på et pressemøde, efter at Folketinget havde vedtaget at gå i krig, specifikt at en af grundene for krigen var risikoen for at Saddam Hussein snart ville råde over atomvåben. Dette gentog han i et efterfølgende i et interview den 18. juni Påstanden blev han i august 2003, tvunget overfor Folketinget til, at indrømme der ikke var belæg for, da der ingen beviser var for, at Saddam Hussein skulle have genoptaget atomvåbenprogrammet siden våbenhvilen i 1991 (Ekstra Bladet, 2003 s. 11) Ingen konsekvenser for regeringen På trods af at Danmarks statsminister og udenrigsminister undlod at informere Folketinget om, at Iraks våbenprogram formodentlig havde været nedlagt i flere år og at det biologiske materiale til at fremstille af masseødelæggelsesvåben sandsynligvis var henfaldet og værdiløst. Det har alligevel ikke været muligt at få gennemført en uvildig undersøgelse af beslutningsgrundlaget, da Dansk Folkeparti har holdt hånden over regeringen. Beslutningen om dansk militærdeltagelse i Irak, blev vedtaget med et spinkelt flertal bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti og med en overvejende del af befolkningen imod krigen. (54 % imod, 42 % for, , 16

17 (Gallup, 2004)). Alligevel har krigen ikke fået nogle alvorlige konsekvenser for regeringen. Ved valget i 2005 kom krigen i Irak til at spille en meget lille rolle i valgkampen (Bille, 2006 s. 117) og ligeså i valgkampen I Storbritannien så vi, hvordan Irak-krigen i den grad påvirkede Tony Blairs popularitet i en negativ retning. I den britiske befolkning rejste der sig nærmest et folkeligt krav om, at Tony Blair skulle gå af, hvilket uden tvivl også har været medvirkende til at han måtte lade Gordon Brown overtage præmiereministerposten. Et af rapportens hovedspørgsmål er, hvorfor skete dette ikke i Danmark? Hvordan kan en regering føre Danmark i krig, uden FN-mandat, på et svagt grundlag med usikre kilder, med et land i spidsen for koalitionen som ikke havde en plan for fred, med et spinkelt folketingsflertal, med over halvdelen af befolkning mod sig og efter at have fordrejet og fortiet efterretninger, alligevel ikke møder større konsekvenser end de har gjort? Problemstilling Projektet handler om de politiske konsekvenser af regeringens indtræden i Irakkrigen. I andre lande har de politiske konsekvenser været store for de siddende regeringer. Dette har i Danmark ikke været tilfældet. Her er VK-regeringen tværtimod blevet valgt for tredje gang. Dette projekt har til formål at undersøge, hvorfor Anders Fogh Rasmussen har kunnet fastholde magten trods deltagelse i den amerikansk ledede invasion. Har det været på grund af en svag opposition, en regeringstro presse eller en uengageret befolkning? Projektet tager udgangspunkt i en antagelse om, at det er utroligt at oppositionen ikke har kunnet vælte VK regeringen på spørgsmålet om Irak-krigen, da krigen har været baseret på urigtige oplysninger og at det danske Folketing gang på gang er blevet vildledt af regeringen. Problemformulering Hvorfor er VK-regeringen ikke blevet væltet på grund af Irak-krigen? 17

18 Design og Metode Design Projektets overordnede formål er at besvare problemformuleringen. I problemfeltet gøres rede for opfattelsen af Danmark som en anomali, det helt særegne at VKregeringen ikke er blevet væltet ved de seneste to valg efter krigen i modsætning til samtlige andre europæiske regeringer, der deltog i invasionen. For at kunne svare på problemformuleringen vil projektet undersøge tre hovedområder, for at finde forklaringer på, at Irak-krigen ikke har haft en større negativ betydning for regeringen. De tre hovedområder vil bestå af: 1. En analyse af oppositionens rolle under og efter Irak-krigen, og et forsøg på at klarlægge hvorfor oppositionens kritik af regeringens Irak-politik ikke har givet mere genlyd i den offentlige debat. Desuden ser vi på hvordan regeringen har håndteret problemerne omkring Irak, samt hvorfor de gik med USA ind i Irak. 2. En analyse af mediernes dækning af det politiske spil under Irak-krigen, med fokus på oppositionens kritik, eller mangel derpå, af regeringens Irakpolitik. Analysen vil gøre brug af en diskursteori om mediernes italesættelse af politik. 3. En analyse for hvorfor den danske befolkning ikke reagerede kraftigere over regeringens beslutninger om Irak-krigen. Analysen vil trække på Zallers vælgertilslutningsteori. I projektet vil centrale dele, som tidligere nævnt blive analyseret hver for sig. Til slut er der derfor en større analyse hvor samspillet vil blive analyseret, samt et forsøg på, at tydeliggøre hvorfor de enkelte dele ikke kan skilles ad. Ved at vise, at der er mange forskellige faktorer, der spiller ind er det i den sammenhæng også 18

19 muligt at påvise at der ikke er noget enkelt eller universelt svar på hvorfor denne krig ikke har haft større betydning i Danmark. Problemformulering Regeringen og oppositionens magtkamp Befolkning Medier Samlet diskussion og konklusion Perspektivering Ovenstående figur viser strukturen i rapporten. For at besvare problemformuleringen behandles magtkampen mellem regeringen og oppositionen. En kamp om offentligheden, bestående af befolkningen og af medierne. Vi har valgt disse emner, fordi vi ser dem som de mest centrale i forhold til hvorfor regeringen ikke bliver stillet til ansvar for de fejlkalkuleringer, der har været i forbindelse med invasionen af Irak. De tre hovedkapitler vil blive analyseret forholdsvis separat, med egen tilknyttet teori. De enkelte kapitler vil til sidst blive samlet i diskussionen og konklusionen. Der vil kæde de forskellige synsvinkler på projektets problem sammen til en enkelt tolkning af, hvorfor regeringen ikke er blevet væltet på baggrund af Irak-krigen. 19

20 Metode: Fremgangsmåde Vi har i vores projekt valgt 3 hovedområder, oppositionen/regeringen, medierne og befolkningen. Disse hovedområder bliver alle enkeltvis sat i forhold til Irak-krigens konsekvenser for den danske regering. Vi har valgt disse emner, fordi vi ser dem som de mest centrale i forhold til hvorfor regeringen ikke bliver stillet til ansvar for de fejlkalkuleringer og beviselige bedrag, der har været i forbindelse med invasionen af Irak. Vi har derfor valgt en specifik teori indenfor hvert enkelt af disse områder. Vi har en antagelse om, at Irak-krigen har været en fiasko for både den danske regering og de andre lande der har været indblandet. Det er denne præmis, der har affødt spørgsmålet om, hvorfor man ikke kan vælte VK regeringen på Irakkrigen. Empiri Vi har i projektet valgt at producere vores egen empiri i form af interviews. Derudover bruger vi forskellige videnskabelige rapporter og undersøgelser til at underbygge eller falsificere vores fordomme. Samt meningsmålinger fra Gallup til at finde ud af hvad befolkningen mente om Irak-krigen. Interview Vi har interviewet medieforsker på RUC Mark Ørsten, medforfatter til bogen Medierne om krigen, krigen om medierne, om mediedækningen af Irak-krigen. Og MF og tidligere finans-, skatte- og udenrigsminister Mogens Lykketoft. Vi valgte at interviewe Mark Ørsten fordi han er af de forskere der har beskæftiget sig mest om mediernes dækning af Irak-krigen, og vi valgte Mogens Lykketoft fordi han i starten af Irak-krigen var leder af det største oppositionsparti, samtidigt med at han var en stor modstander af selve invasionen. Vi har brugt interviewene til at få svar på nogle af de spørgsmål vi ikke har kunnet få direkte svar på i litteraturen og rapporterne. 20

Debat i Folketinget marts 2004

Debat i Folketinget marts 2004 Debat i Folketinget marts 2004 Folketinget Spm. nr. S 2916 - besvaret 24/03-2004 og debat november 2006 [Fra: Folketingets hjemmeside] Debatten i Folketinget 2004 6) Til statsministeren af: Keld Albrechtsen

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak

Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak Kilde nr. 29: Ikke lovligt at gå i krig i Irak af Tonny Brems Knudsen Politikens kronik 22.3.2003 Med støtte fra sine nærmeste allierede har USA igennem de seneste par måneder forsøgt at overtale FN s

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Trine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard

Trine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard AT-synopsis Titel: Invasionen af Irak: hvordan argumenterer man for krig? Fag: Samfundsfag og engelsk Problemformulering: USA's invasion af Irak i 2003 har medført en række problemstillinger indenfor emnet

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmålet behandler våbeninspektørernes rapport og berettigelsen af en krig mod Irak. Folketinget Folketingets hjemmeside 20-spørgsmål, til mundtlig og skriftlig

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Her er Europas politiske landkort

Her er Europas politiske landkort Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak

om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak B 118 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak. Fremsat den 18. marts 2003 af udenrigsministeren (Per Stig Møller) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed?

Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? Meningsmålinger - hvad kan vi sige med sikkerhed? af Kenneth Madsen - søndag, oktober 28, 2012 http://www.opensamf.dk/2012/10/meningsmalinger-hvad-kan-vi-sige-med-sikkerhed/ Jeg vil i dette indlæg præsentere

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere