37. møde. Fredag den 17. december 2010 (D) 1

Transkript

1 Fredag den 17. december 2010 (D) møde Fredag den 17. december 2010 kl Dagsorden 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 21: Forslag til lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer. (Pligt for importører eller producenter af benzin, gas eller dieselolie til reduktion af drivhusgasser fra transport m.v.). Af klima- og energiministeren (Lykke Friis). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 22: Forslag til lov om ændring af lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. (Green Labs DK-programmet). Af klima- og energiministeren (Lykke Friis). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 63: Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.). Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 64: Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse). Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Tillægsbetænkning ). 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 66: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet). Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 61: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 60: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Stop for anvisning til ghettoområder af visse persongrupper og identifikation af ghettoområder). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 62: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og ligningsloven. (Udvidet flyttehjælp). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 28 A: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 28 B: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Nedsættelse af tilskuddet til høreapparater). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af til 3. behandling af socialministeren (Benedikte Kiær)). 11) 3. behandling af lovforslag nr. L 72: Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension) behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 12) 3. behandling af lovforslag nr. L 51: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Veteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ).

2 2 Fredag den 17. december 2010 (D) 13) 3. behandling af lovforslag nr. L 32: Forslag til lov om ophævelse af lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt om ændring af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik. (Konsekvensændringer af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik ved ophævelse af lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 14) 3. behandling af lovforslag nr. L 43: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. (Sanktion for manglende deltagelse i læse- og skrivetest for kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år, ophævelse af flaskehalsbevillingen m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 15) 3. behandling af lovforslag nr. L 52: Forslag til lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere. (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 16) 3. behandling af lovforslag nr. L 70: Forslag til lov om ophævelse af lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl behandling ). 17) 3. behandling af lovforslag nr. L 69: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) behandling Tillægsbetænkning ). 18) 3. behandling af lovforslag nr. L 67: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refusionssatser) behandling ). 19) 3. behandling af lovforslag nr. L 71: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.) behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). 20) 3. behandling af lovforslag nr. L 68: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 21) 3. behandling af lovforslag nr. L 57: Forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark. (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). 22) 3. behandling af lovforslag nr. L 65: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Ændring af bestemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld, for så vidt angår fradrag for forbedringer). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). 23) 3. behandling af lovforslag nr. L 31: Forslag til lov om ændring af toldloven. (Kontrol med likvide midler, kontrolanlæg ved landfaste forbindelser til udlandet og hjemmel til anvendelse af kropsscannere i forbindelse med personeftersyn). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 24) 3. behandling af lovforslag nr. L 74: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven. (Investering i vedvarende energi). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 25) 3. behandling af lovforslag nr. L 75: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. (Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag, ophævelse af fradrag for tobaksudgifter m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). 26) 3. behandling af lovforslag nr. L 76: Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Forlængelse af ratepensionsordninger under udbetaling, justering af reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger og krav til placering af midlerne i godkendte udenlandske pensionsordninger m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 27) 3. behandling af lovforslag nr. L 77: Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser) behandling ).

3 Fredag den 17. december 2010 (FM ) 3 28) 3. behandling af lovforslag nr. L 78: Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Ægtefællerabat vedrørende multimediebeskatningen). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). 29) 3. behandling af lovforslag nr. L 79: Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om indkomstregister. (Optjeningsprincip for børnefamilieydelse og børnetilskud, forbedret kontrol og udvidet modregningsadgang ved udbetaling af børnefamilieydelse). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af til 3. behandling af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)). 30) 3. behandling af lovforslag nr. L 80: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love. (Ændrede fordelingsregler på kraft-varme-området, forøgelse af fradrag for moms på hotelovernatning og færdselsskadede køretøjer) behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 31) 3. behandling af lovforslag nr. L 81: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. 32) 3. behandling af lovforslag nr. L 58: Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. (Differentieret klagegebyr). Af miljøministeren (Karen Ellemann) behandling ). 33) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 15: Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Af socialministeren (Benedikte Kiær). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Fra medlemmer af Folketinget Louise Schack Elholm og Nanna Westerby, der har orlov, har jeg modtaget meddelelse om, at de fra og med den 18. december 2010 atter kan give møde i Tinget. Peter Madsens og Peter Westermanns hverv som midlertidige medlemmer af Folketinget ophører fra nævnte dato at regne. I dag er der følgende anmeldelser: Kristen Touborg (SF), Bjarne Laustsen (S) og Per Clausen (EL): Beslutningsforslag nr. B 44 (Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til at reducere antibiotikaforbruget i landbruget). Mogens Jensen (S), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Poulsen (RV) og Per Clausen (EL): Beslutningsforslag nr. B 46 (Forslag til folketingsbeslutning om støtte til fritstående internetmedier, digital distribution og kritisk, undersøgende journalistik) og Beslutningsforslag nr. B 47 (Forslag til folketingsbeslutning om krav til overholdelse af dansk lovgivning og reklamefrie udsendelser for at opnå støtte fra public service-puljen). Peter Westermann (SF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 48 (Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af lejelovens 113 a om retten til at administrere udlejningsejendomme), Beslutningsforslag nr. B 49 (Forslag til folketingsbeslutning om kommunens sikring af udlejers overholdelse af sin forpligtelse til at opfylde kravene til at levere varme) og Beslutningsforslag nr. B 50 (Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af formkrav ved ophævelse af lejekontrakter i privat og almen udlejning). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) 3. behandling af lovforslag nr. L 21: Forslag til lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer. (Pligt for importører eller producenter af benzin, gas eller dieselolie til reduktion af drivhusgasser fra transport m.v.). Af klima- og energiministeren (Lykke Friis). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. Kl. 09:01 Meddelelser fra formanden Kl. 09:00 Mødet er åbnet. Jeg skal allerede nu bede om, at man dæmper samtalerne i salen. Vi har en lang dagsorden foran os. Hr. Per Clausen.

4 4 Fredag den 17. december 2010 (L 21) Kl. 09:01 Per Clausen (EL): Umiddelbart kunne man jo tro, at der var grund til glæde og fornøjelse, når samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten er enige om at støtte et forslag, hvor ordet bæredygtige biobrændstoffer indgår. Bæredygtige biobrændstoffer ville nemlig være en rigtig, rigtig god idé. Problemet er, at hvis man læser det lovforslag, vi skal have til behandling her, handler det sådan set ikke om bæredygtige biobrændstoffer, men mere om at sprede en myte om, at det er sådan nogle, man skal gå over til at anvende. Der foregår faktisk uden for denne sal i Europa en meget stor debat om biobrændstoffer, og hvorvidt det at bruge biobrændstoffer overhovedet er bedre, hvis man ser på CO 2 -udslippet, end at bruge fossile brændstoffer. Den 3. august 2010 kunne Ingeniøren berette, at der blandt EU's topembedsmænd er tvivl om, hvorvidt klimaregnskabet for biobrændstoffer er bedre end for de fossile brændstoffer, og hvorvidt EU's officielle klimaregnskab for biobrændstoffer overhovedet er retvisende. Det betyder sådan set, at der er sået kraftig tvivl om, hvorvidt de bæredygtighedskriterier, der er opstillet for biobrændstoffer, overhovedet giver mening, og det er altså vel at mærke en diskussion og en tvivl, som er opstået blandt EU's topembedsmænd. Det, som var baggrunden ifølge Ingeniøren, var, at et større og større antal forskningsrapporter i løbet af de seneste år har påvist, at den reelle klimaeffekt ved anvendelse af biobrændstoffer er tvivlsom. Aktindsigt foretaget af nyhedsbureauet Reuters har endvidere vist, at landbrugskommissærens departement i flere tilfælde har justeret i forskningskonklusioner for at bringe konklusionerne på linje med EU's politiske ambitioner på området. Også i en evaluering af EU's politik inden for biobrændstoffer foretaget af det tyske forskningsinstitut Fraunhofer havde embedsmændene ændret så meget i konklusionerne, at forskningsinstituttet fralagde sig ansvaret for rapporten. Man må altså sige, at når man taler om biobrændstoffer som en løsning i forhold til CO 2 -udslip i fremtiden, er de resultater, der indtil nu foreligger, yderst, yderst tvivlsomme og meget omdiskuterede. Man kunne måske godt få den tanke, at EU's politik mere handlede om at sikre fortsat støtte til landbruget, end den handlede om at sikre miljø og klima. For vi ser i hvert fald en Europa-Kommission, der nærmest desperat forsøger at fastholde, at det klimamæssigt giver mening at anvende biobrændstoffer til vejtransport, selv om mere og mere taler for, at det ikke er tilfældet. Så er der kommet en ny rapport her for nylig fra Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace og NOAH, som påpeger, at anvendelsen af biobrændstoffer i EU risikerer at skade klimaet op til 2½ gang så meget som at bruge traditionelle fossile brændstoffer som benzin og diesel. Vi venter stadig væk på en officiel EU-rapport om det samme, men den EU-rapport er formentlig baseret på stort set de samme fakta som den rapport, der kom fra Greenpeace, Mellemfolkeligt Samvirke og NOAH, og derfor kan man nok forvente, at rapporten vil have et indhold, som i hvert fald ikke er særlig positivt. Det, som er afgørende her, er altså, at Europa-Kommissionen, EU og et flertal i det danske Folketing fortsætter en vandring ud ad en vej, som er yderst, yderst tvivlsom, og som risikerer at føre til omfattende fejlinvesteringer, i hvert fald hvis målsætningen er at reducere CO 2 -udslippet og være med til at løse klimaudfordringen. Så kan man have den målsætning, som nogle partier i Folketinget har, at det er vigtigt at sikre dansk landbrug gode fortjenester i fremtiden ved at producere biobrændstoffer, eller man kan have et helt tredje argument for det her, men at henvise til miljø og klima er i hvert fald grundlæggende forkert. Derudover er der selvfølgelig hele diskussionen om, hvorvidt det at basere vores fremtidige brændstofforsyning på fødevarebaserede produkter er en fornuftig politik i forhold til at sikre fødevarer til verdensbefolkningen, holde fødevarepriserne på et rimeligt niveau osv. Når man læser betænkningsbidraget, kan man se, at der er nogle partier, faktisk flere partier, som er betænkelige ved den her udvikling, selv om de stemmer for. Dansk Folkeparti vælger f.eks. således at tage det udgangspunkt, at biobrændstoffer og bæredygtige biobrændstoffer nok betyder andengenerationsbiobrændstoffer. Det mener man er i forlængelse af lovgivningen. Jeg ved ikke, hvad man baserer det på. Det fremgår intetsteds, at bæredygtige biobrændstoffer er andengenerationsbiobrændstoffer. Det fremgår intetsteds, at man sikrer, at det, der i fremtiden kommer til at indgå i den danske bilpark på det her område, er andengenerationsbiobrændstoffer. Der foreligger så heller ikke meget dokumentation for de positive miljømæssige effekter af at anvende dem, men det er så en anden sag. SF og Det Radikale Venstre har for så vidt samme indvendinger, men har dog indset, at den nuværende lovgivning ikke giver mulighed for at satse på andengenerationsbiobrændstoffer, og henviser til, at man nok også bliver nødt til at lave EU-reglerne om. Så henviser man i øvrigt til, at man er skuffet over, at de forhandlinger, som ministeren har haft det sidste år med branchen om at sikre mere bæredygtighed på det område, er mislykkedes. Uanset at man enten baserer sine politiske synspunkter på mangel på indsigt i realiteterne, og det må gælde Dansk Folkepartis holdning i denne sag, eller drømmer om, at det kan blive bedre, så må vi konkludere, at det, vi gør, når vi vedtager det her forslag, ikke er at sikre en CO 2 -mæssig forbedring i forhold til vores energiforsyning til biltrafikken i Danmark, men at vi bevæger os yderligere ud ad en fuldstændig forkert og forfejlet vej, som fører til massive investeringer i en formentlig fuldstændig forkert teknologi, og det vil jeg da gerne advare imod. Kl. 09:07 Hr. Per Dalgaard. Er det som ordfører eller til en kort bemærkning? (Per Dalgaard (DF): Som ordfører). Kl. 09:07 Per Dalgaard (DF): Jeg takker hr. Per Clausen fra Enhedslisten for at få mulighed for at gå op og forklare lidt om, hvad Dansk Folkepartis holdning til det her lovforslag er. Det er nemlig rigtigt, at vi sådan set forudsætter, at det implicit ligger i lovgivningen, at det selvfølgelig er andengenerationsbiobrændsel, der skal anvendes. Det betyder ganske rigtigt, som hr. Per Clausen siger, at det vil komme landbruget til gode, selv om hr. Per Clausen synes, det er noget ganske forfærdeligt noget, at vi tilgodeser et stort erhverv som landbruget, ved at vi anvender det restprodukt, de har fra halm, til at fremstille bioætanol med. Det er jo godt i gang allerede nu ved det store testanlæg, som DONG har i Kalundborg, hvor de allerede har produceret over 5 mio. l bioætanol, der er solgt til Statoil, og som kommer i brændstoffet i Danmark. Det synes Dansk Folkeparti er en fantastisk god idé, men må jo så erkende, at Enhedslisten synes, det er noget skidt, at vi herindefra ligesom fremmer et erhverv, vi har haft stor glæde af i årtier for ikke at sige i hundrede år. Men det er jo selvfølgelig de forskellige politiske holdninger, der her kommer til udtryk. Det betænkningsbidrag, vi har til loven, siger jo netop, at vi forudsætter, at vi bestemt regner med, at det er et restprodukt fra landbruget, der anvendes i forbindelse med andengenerationsbioætanol, og det er da bedre, end at halmen rådner op på marken. Er det ikke det? Tak.

5 Fredag den 17. december 2010 (L 21) 5 Kl. 09:08 Kl. 09:12 Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen. Kl. 09:09 Hr. Per Dalgaard. Kl. 09:12 Per Clausen (EL): Jeg vil bare sige to ting til hr. Per Dalgaard. For det første: Hvad baserer hr. Per Dalgaard den teori på, at det her lovforslag, han nu stemmer for, skulle fremme andengenerationsbiobrændstof? Og for det andet: Er hr. Per Dalgaard ikke klar over, at energiudbyttet ved at bruge biomasse i kraft-varme-værker er meget, meget større end ved den omdannelsesproces, han nu vil sætte i gang i forhold til biobrændsel? Så hr. Per Dalgaard stemmer for et lovforslag, der ikke har det indhold, han tror det har, og de argumenter, han har for det, vil føre til massivt energispild. Kl. 09:09 Hr. Per Dalgaard. Kl. 09:09 Per Dalgaard (DF): Vi forholder os til, at en anvendelse af et restprodukt, som ellers ikke kan bruges til noget, nu kan indgå i at få lavet bioætanol. Det synes vi er en ganske udmærket ting. Det fremmer landbrugets afsætning af et produkt, som ellers ligger og rådner op, fordi det ikke kan bruges så godt, f.eks. kan halmen ikke så godt bruges i vores effektive kulfyrede kraft-varme-værker, fordi venstrefløjen vil have lukket de pågældende værker, og derfor er det da en god idé, at produktet kan anvendes andre steder og netop til fremstilling af bioætanol. Samtidig har vi en anden virksomhed, som laver de enzymer, der skal til, for at vi kan producere bioætanol ud fra halmen. Så der er faktisk en række virksomheder, som har glæde af den her proces. Men igen må vi jo konstatere, at Enhedslisten faktisk er ret ligeglad med, hvorledes store danske virksomheder har det. Når bare de kan holde en eller anden ideologisk fane højt, er de ligeglade med resten. Kl. 09:10 Hr. Per Clausen. Kl. 09:10 Per Clausen (EL): Det er jo godt klaret, hvis det virkelig er lykkedes for Dansk Folkeparti at få et flertal i Folketinget til at støtte en energipolitisk fejlsatsning for at støtte dansk landbrug og en enkelt konkret dansk virksomhed, men hr. Per Dalgaard svarede ikke på spørgsmålet: Hvad baserer han sin opfattelse af, at dette lovforslag vil føre til øget anvendelse af andengenerationsbiobrændstof, på, og hvad er det for en masse biomasse, som ligger rundtomkring på de danske marker og ikke kan nyttiggøres f.eks. i kraft-varme-værker fremover? Er hr. Per Dalgaard ikke klar over, at lige præcis biomasse, som han nu i virkeligheden vil spilde på biobrændstof, formentlig bliver en mangelvare i fremtiden og en rigtig dyr mangelvare, som det vil være helt katastrofalt nu at kaste ind på det her marked? Hr. Per Dalgaard kan, hvis han ikke tror på, hvad Enhedslisten siger, bare læse den lange række gode og kloge svar, der kom fra klimaministeren, da vi sidst spurgte ind til det her fantasifoster med, at man ved hjælp af enzymer osv. ville kunne skaffe næsten gratis biobrændsel til danskerne. Det passer simpelt hen ikke, og det er spild af god energi. Per Dalgaard (DF): Det at anvende halm til at fremstille bioætanol med er en fantastisk god idé. Halm kan også anvendes i kraft-varme-værker i forbindelse med at tilsætte det der, hvor man anvender kul, som er en udmærket, ganske fin, effektiv energikilde. I kulfyrede kraft-varme-værker kan man maks. bruge 15 pct. halm, ellers ødelægger man kedlerne, og man ødelægger rørsystemerne. Så kan man bygge nogle deciderede halmkraftværker, og det har man jo også, hvor man så kan anvende halmen. Men fakta er jo, at der i dag ligger over 2 mio. t halm på markerne og rådner op, fordi det ikke kan anvendes. Vi synes, det er en god idé, at det bliver anvendt til at lave bioætanol, og det synes vi faktisk også at det her lov forslag indirekte støtter. Så vi har et betænkningsbidrag til lovforslaget, der siger, at vi selvfølgelig regner med, at det netop vil ske i Danmark, og det er sådan set også det, som DONG egentlig arbejder kraftigt på skal ske i Danmark. Kl. 09:13 Hr. Per Husted som ordfører. Kl. 09:13 Per Husted (S): Tak for ordet. Det er egentlig pudsigt at stå og diskutere det her den sidste fredag før jul. Under første- og andenbehandlingen var der faktisk ikke den store diskussion omkring det her emne. Det, vi egentlig taler om her, er faktisk et EU-direktiv, som vi skal implementere. Der er egentlig ikke det store i det. Men diskussionen her omkring kul og andengenerationsbiobrændsel er jo altid interessant, og det er en, vi forhåbentlig skal have rigtig meget i det nye år, men man kan godt diskutere, om det er det rette forum at tage den helt store diskussion i. Vores holdning til det her forslag er, at vi selvfølgelig går ind for det. Det er ren og skær implementering af et EU-direktiv, som der ikke er de store diskussionsemner i. Kl. 09:14 Tak til ordføreren. Fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører. Kl. 09:14 Anne Grete Holmsgaard (SF): Jeg synes, det måske kan være svært for folk uden for den her sal helt at forstå, hvad det er, vi snakker om. Vi snakker altså om et direktiv, som pålægger oliebranchen eller olieimportørerne og benzinproducenterne at nedbringe deres udslip af drivhusgasser, og det kan de gøre ved hjælp af forskellige virkemidler. Det har der været kæmpet rigtig meget om i EU, og der er ingen tvivl om, hvad vi og resten af oppositionen har kæmpet for. Vi har kæmpet for så høje miljøstandarder som overhovedet muligt. Jeg vil ikke sige, at vi har haft stor succes med det, det kan man faktisk desværre ikke sige. Men det er et direktiv, og vi er nødt til at følge et direktiv, og det, der er vigtigt her, er, at man ikke giver op, men at man rent faktisk fortsætter med det her arbejde. Set med vores øjne er mange af de biobrændstoffer, der bliver brugt i dag, yderst tvivlsomme miljømæssigt, og det handler om at få dem ud af markedet og kun have de bedste på markedet. Vi har sta-

6 6 Fredag den 17. december 2010 (L 22) dig væk store forhåbninger til, at det, man kalder andengenerationsbiobrændstof, kan blive et miljømæssigt godt produkt, dvs. det, der er produceret udelukkende på restprodukter, halm, majsstokke og andre biologiske restprodukter. Vi ved det ikke endnu, vi tror, det kan lykkes, men vi ved det ikke end Under alle omstændigheder er den strategi, vi forfølger på det her område, indtil videre at sige: Vi må arbejde konsekvent for, at reglerne fremmer, at vi kun bruger biobrændstoffer, der er produceret på restprodukter, og ikke de andre underlødige produkter, der er på markedet. Ud fra den betragtning synes vi selvfølgelig også, det er meget skuffende, at det arbejde, der har været gjort for at lave en frivillig aftale mellem regeringen og oliebranchen, ikke har ført til bedre resultater. Det er virkelig også personligt for mig en stor skuffelse, for vi arbejdede meget for, at det skulle hæve niveauet til et langt højere miljøniveau, da vi sidste år besluttede, at regeringen skulle gå i forhandlinger med oliebranchen. Jeg synes ikke, vi skal give op på det her område, men blive ved med at arbejde, og en af de ting, vi skal arbejde for, er den nationale ret til at sige, at her i landet, hvad enten det er det ene eller det andet EU-land, ønsker vi altså kun, at det skal være andengenerationsbiobrændstoffer, det, der er produceret på restprodukter, der bliver brugt. Der er et godt stykke vej endnu, men hvis vi skal nå derhen, er det altså vigtigt, at alle, der er kritiske over for biobrændstoffer, går seriøst ind i det arbejde, for når man stiller sig lidt ude på sidelinjen, kan det godt lyde rigtig flot, men så kommer man ikke til at påvirke den faktiske politiske udvikling. Det andet, jeg vil sige, er, at jeg vil opfordre oliebranchen til, når nu de skal indfri deres reduktioner, så at se på effektiviseringer og sige, at det med biobrændstoffer kun er noget, man bruger i yderste nødstilfælde, hvis man ikke gennem almindelige effektiviseringer rent faktisk kan opnå de målsætninger, der er lagt i lovforslaget her. Kl. 09:17 Tak til ordføreren. Fru Margrethe Vestager som ordfører. Kl. 09:17 Margrethe Vestager (RV): Jeg vil gerne tage tråden op fra SF's ordfører, men også for at pointere, at det her direktiv er bedre end ingenting. Hvis ikke vi havde haft en europæisk debat om biobrændstoffer af anden generation, havde vi ingen debat, for Danmark er bagud på det her område som på så mange andre områder, og hvis ikke EU var med til at sætte debatten på hele det her område, risikerede vi, at Danmark ikke var med. Den diskussion, som bliver rejst i dag, er for os at se en helt afgørende diskussion, fordi det ikke holder for nogen nærmere undersøgelse, at fødevarer bliver omdannet til biobrændstoffer, eller at produktionen af biobrændstoffer fortrænger fødevareproduktion fra sparsom landbrugsjord. Derfor er det meget afgørende hele tiden at skubbe på med, at biobrændstoffer må være af anden generation, og at biobrændstoffer må være bæredygtige. Fra radikal side stemmer vi for forslaget. Det gør vi med en vis tøven, men vi tror faktisk, det er det rigtige at gøre på det her tidspunkt, også fordi der stadig væk er konkurrence mellem forskellige teknologier, og derfor er det vigtigt også at tage det her med. Vi deler skuffelsen over, at vi ikke har fået bedre aftaler med olieindustrien, fordi vi tidligere har haft stor glæde af frivillige aftaler, f.eks. de aftaler om energieffektivisering, vi har haft med store danske virksomheder. For os er arbejdet ikke slut, og jeg håber, at kollegerne her i Folketingssalen og dem, som følger debatten, er efterladt med det klare indtryk, at det her område er vigtigt, og at det også er vigtigt for de partier, som går ind for bæredygtighed, også når det kommer til brændstof. Kl. 09:19 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Kl. 09:19 en slutter. For stemte: 105 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte: 3 (EL og Pia Christmas-Møller (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0. 2) 3. behandling af lovforslag nr. L 22: Forslag til lov om ændring af lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. (Green Labs DK-programmet). Af klima- og energiministeren (Lykke Friis). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 09:20 Kl. 09:20 en slutter. For stemte 110 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

7 Fredag den 17. december 2010 (L 64) 7 3) 3. behandling af lovforslag nr. L 63: Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (De faglige udvalgs praktikpladsopsøgende arbejde, begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever, adgang til skolepraktik og skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.). Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 09:21 Kl. 09:21 For stemte 57 (V, DF, KF og LA), imod stemte 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. 5) 3. behandling af lovforslag nr. L 66: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studieog erhvervsområdet). Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. Kl. 09:22 en slutter. For stemte 110 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Kl. 09:22 4) 3. behandling af lovforslag nr. L 64: Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse). Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Tillægsbetænkning ). Kl. 09:22 Kl. 09:22 en slutter. en slutter. For stemte 57 (V, DF, KF og LA), imod stemte 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. 6) 3. behandling af lovforslag nr. L 61: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 09:23

8 8 Fredag den 17. december 2010 (L 60) Kl. 09:23 en slutter. For stemte 61 (V, DF, KF, RV og LA), imod stemte 2 (EL), hverken for eller imod stemte 43 (S, SF og Christian H. Hansen (UFG)). 8) 3. behandling af lovforslag nr. L 62: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og ligningsloven. (Udvidet flyttehjælp). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. Kl. 09:24 Kl. 09:24 7) 3. behandling af lovforslag nr. L 60: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Stop for anvisning til ghettoområder af visse persongrupper og identifikation af ghettoområder). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. Kl. 09:24 Kl. 09:24 en slutter. en slutter. For stemte 111 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. 9) 3. behandling af lovforslag nr. L 28 A: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. Kl. 09:25 For stemte 56 (V, DF og KF), imod stemte 52 (S, SF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. Kl. 09:25 nu håber jeg. Nej, der kan ikke stemmes Så skulle der kunne stemmes. For stemte 56 (V, DF og KF), imod stemte 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (LA).

9 Fredag den 17. december 2010 (L 28 B) 9 10) 3. behandling af lovforslag nr. L 28 B: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Nedsættelse af tilskuddet til høreapparater). Af socialministeren (Benedikte Kiær). (2. behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af til 3. behandling af socialministeren (Benedikte Kiær)). Kl. 09:26 en drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 og 2 af socialministeren som vedtaget. De er vedtaget. Kl. 09:27 en drejer sig herefter om lovforslaget som helhed. Kl. 09:27 en slutter. For stemte 111 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. 11) 3. behandling af lovforslag nr. L 72: Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension) behandling Lovforslaget optrykt efter 2. Kl. 09:27 Fru Anne Marie Geisler Andersen som ordfører for Det Radikale Venstre. Kl. 09:28 Anne Marie Geisler Andersen (RV): Tak. Forleden dag blev jeg ringet op af en journalist, som spurgte, hvad jeg mente der var kommet ud af fattigdomsåret. Desværre måtte jeg svare: Ikke så meget andet end pjecer, hjemmesider og debatarrangementer. Fattigdomsåret var en oplagt mulighed for at få gjort noget ved den stigende fattigdom. Desværre har regeringen ikke rigtig grebet den, i stedet indfører man et lovforslag som det her, som ligefrem bidrager til at øge fattigdommen. I Radikale Venstre er vi stadig imod det her forslag om at fratage flygtninge deres særlige rettigheder for at optjene folkepension. For os at se giver det ikke mening at harmonisere reglerne for grupper, der er så vidt forskellige. Der var en grund til, at man i sin tid lavede nogle særregler for flygtninge, og så vidt vides, har det ikke ændret sig. Flygtninge må ufrivilligt forlade deres oprindelsesland, fordi de er individuelt forfulgte. Det er mennesker, som er uden skyld i deres egen situation, og som man må gå ud fra ikke kan få pension fra deres oprindelsesland. De mennesker skal nu også udstyres med nogle meget ringe chancer for at gøre sig fortjent til fuld folkepension i Danmark. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tidligere slået fast, at det er i strid med retten til ikke at blive diskrimineret, når stater behandler mennesker i væsentlig forskellige situationer på samme måde, uden at det er rimeligt begrundet. Det er meget svært at se, at L 72 ikke skulle bryde med denne ret til ikke at blive diskrimineret. Under førstebehandlingen bad vi i oppositionen regeringen om at indhente en udtalelse fra UNHCR. Den er nu kommet, og ifølge FN's flygtningehøjkommissariat lever forslaget heller ikke op til forpligtelserne i flygtningekonventionen. At der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for flygtninges særlige situation, medfører en ulige adgang til social tryghed, og det er i strid med ligebehandlingsprincippet. Jeg skal sige, at en enig opposition er rystet over, at regeringen på den måde er villig til at tilsidesætte Danmarks internationale forpligtelser. Under førstebehandlingen sagde Venstres ordfører, at lovforslaget sikrer alle en grundlæggende sikkerhed i alderdommen. Hvis man virkelig ville sikre dette, trak man lovforslaget tilbage, for hvordan skal traumatiserede flygtninge med dårlige sprogkundskaber og en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet tilpasse sig de ændrede regler og planlægge deres pensionisttilværelse, fordi man indfører en overgangsordning? Desuden ved vi, at der er langt flere fattige ældre med anden etnisk baggrund end dansk, og der er absolut ingen grund til at forstærke denne tendens.

10 10 Fredag den 17. december 2010 (L 51) Endelig forventes dette forslag at medføre øget sagsbehandlingstid i kommunerne grundet flere ansøgninger om enkeltydelser, og under finanslovdebatten undrede regeringen sig jo meget over, at den offentlige sektor konstant er vokset under VKO, og at der samtidig rundtom i landet kan være en opfattelse af, at der bliver skåret ned. Men set i lyset af de efterhånden utallige forslag, som VKO har vedtaget, og som medfører øget bureaukrati, er det vel ikke så mærkeligt, for flere og flere ressourcer skal bruges på at dokumentere, kontrollere og sagsbehandle. Med alle de regler, der skal administreres, kanaliseres en øget mængde ressourcer fra varme hænder til kolde hænder. Vi vil gentage, hvad vi sagde under førstebehandlingen: Hvis vi vil af med fattigdommen i Danmark, hvis vi vil behandle folk med en anden etnisk baggrund ordentligt, og hvis vi vil stå ved vores ansvar for at behandle flygtninge med værdighed, så kræver det en ny regering. Kl. 09:31 Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning. Kl. 09:31 Martin Henriksen (DF): Jamen så kender vi Det Radikale Venstre. Der er jo med det her lovforslag tale om, at man sidestiller udlændinge med danske statsborgere, sådan at udlændinge, der er kommet her til Danmark og har fået asylstatus, ikke får en positiv særbehandling, ikke har en særstatus i lovgivningen. Det er det, der er tale om. Så jeg vil høre, om ikke ordføreren kan bekræfte, at det, man gør, er, at man sidestiller udlændinge, der har asylstatus i Danmark, med danske statsborgere, så de ikke længere modtager positiv særbehandling. Det er det, lovforslaget går ud på. Kan man ikke få en bekræftelse af det? Kl. 09:32 Ordføreren. Kl. 09:32 Anne Marie Geisler Andersen (RV): Jo, jeg kan godt bekræfte, at man harmoniserer reglerne for nogle grupper af mennesker, som er vidt forskellige, for danske statsborgere er jo ikke i en situation, hvor de er flygtet fra deres oprindelsesland, hvor de kan have været udsat for tortur og individuel forfølgelse og lignende, som flygtninge er. De har haft nogle helt andre forhold og forudsætninger for at kunne spare op til deres alderdom. Så man harmoniserer nogle regler for nogle grupper af mennesker, som er meget forskellige, og det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tidligere vurderet er i strid med retten til ikke at blive diskrimineret, nemlig at når folk er i så væsentlig forskellige situationer, så kan man ikke behandle dem på samme måde. Vil ordføreren så ikke bekræfte, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol faktisk mener, at det her er i strid med retten til ikke at blive diskrimineret? Kl. 09:33 Hr. Martin Henriksen. Kl. 09:33 Martin Henriksen (DF): Det var da godt, at Det Radikale Venstre kunne bekræfte, at det, der er tale om her, er, at man fjerner en positiv særbehandling til udlændinge, der har fået asylstatus, og sidestiller dem med danske statsborgere. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi kan få en bekræftelse af det. Der er tale om, at udlændinge, der har fået asylstatus, har haft bedre adgang til at få fuld dansk folkepension, end danske statsborgere og indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde, har haft, og det er selvfølgelig urimeligt, det kan de fleste se, bare ikke Det Radikale Venstre og resten af venstrefløjen. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, om Det Radikale Venstre det kunne også være interessant, hvis andre partier, Socialdemokraterne og andre, havde lyst til at svare på det hvis man får mulighed for det, vil genindføre de regler, som vi forhåbentlig afskaffer lige om lidt, sådan at danske statsborgere er dårligere stillet i forhold til adgangen til dansk folkepension end udlændinge, der har asylstatus i Danmark. Kl. 09:34 Ordføreren. Kl. 09:34 Anne Marie Geisler Andersen (RV): Der er jo rigtig mange ting, som der skal ryddes op i efter knap 10 år med VKO, men jeg vil ikke stå her på talerstolen og garantere, at vi vil rulle ting tilbage. Så jeg vil ikke give nogen garantier heroppefra, men jeg vil sige, at der er rigtig meget, der skal ryddes op i efter 10 år med VKO. Kl. 09:34 Ønsker flere at udtale sig? Kl. 09:34. en slutter. For stemte 57 (V, DF, KF og LA), imod stemte 49 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. 12) 3. behandling af lovforslag nr. L 51: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Veteraners opfyldelse af opholdskravet for ret til kontanthjælp). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 09:35

11 Fredag den 17. december 2010 (L 32) 11 Kl. 09:35 en slutter. 14) 3. behandling af lovforslag nr. L 43: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. (Sanktion for manglende deltagelse i læse- og skrivetest for kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år, ophævelse af flaskehalsbevillingen m.v.). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 09:37 For stemte 110 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Kl. 09:37 13) 3. behandling af lovforslag nr. L 32: Forslag til lov om ophævelse af lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt om ændring af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik. (Konsekvensændringer af ligningsloven og lov om aktiv socialpolitik ved ophævelse af lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 09:36 en slutter. For stemte 62 (V, DF, KF, RV og LA), imod stemte 46 (S, SF, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller mod stemte 0. Lovforslaget er vedtaget vil nu blive sendt til statsministeren. Kl. 09:36 15) 3. behandling af lovforslag nr. L 52: Forslag til lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere. (Fremsættelse behandling Betænkning behandling ). Kl. 09:37 en slutter. For stemte 110 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0. Kl. 09:38 en slutter. For stemte 109 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte 1 (LA), hverken for eller imod stemte 0.

12 12 Fredag den 17. december 2010 (L 69) 16) 3. behandling af lovforslag nr. L 70: Forslag til lov om ophævelse af lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl behandling ). Kl. 09:38 Kl. 09:38 en slutter. For stemte 107 (V, S, DF, SF, KF, RV og LA), imod stemte 3 (EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. 17) 3. behandling af lovforslag nr. L 69: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse) behandling Tillægsbetænkning ). Kl. 09:39 Kl. 09:39 en slutter. For stemte 57 (V, DF, KF og LA), imod stemte 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. 18) 3. behandling af lovforslag nr. L 67: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af refusionssatser) behandling ). Kl. 09:40 Det gør hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører for Socialdemokratiet. Kl. 09:40 Lennart Damsbo-Andersen (S): I 2009 gennemførte daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen et forsøg med de sygemeldte kaldet»aktive hurtigere tilbage«for at finde ud af, om aktivering og tidlig indsats virker. Vi havde dengang mange diskussioner om lovligheden af forsøget. Svaret fik vi aldrig, for inden forsøget var afsluttet, ophøjede ministeren forsøget til lov uden at afvente resultatet af forsøget. I den forløbne tid har vi hørt mange historier om mærkelige kurser og massetilmelding til aktiviteter, der ikke tog hensyn til den enkelte syge. Nu er der så kommet en rapport med en evaluering af forsøget, som er én lang kritik af de aktiviteter, der er foregået. Jeg ved ikke, om ministeren har læst evalueringen det virkede i hvert fald ikke sådan, da vi holdt samrådet i sidste uge men hun har i hvert fald besluttet, at indsatsen for at få de syge tilbage på arbejdsmarkedet skal foregå på en anden måde. Det skal være virksomhedsrettet aktivering med ordinær uddannelse, der giver kommunen høj refusion på 50 pct., alt andet skal give 30 pct. refusion. Uden at sige for meget vil jeg sige, at vi vil komme til at se et nyt regime, der er fuldstændig lige så rigidt som det gamle uden fokus på den syge, men med fuld fokus på kommunens økonomi. Jeg ved godt, at jeg taler for døve borgerlige ører her i salen, men det skal ikke afholde mig fra at bruge denne lejlighed til endnu en gang at opfordre til at gøre tingene anderledes. Socialdemokratiet tror på, at det giver god mening at tage udgangspunkt i den enkelte syge, gennemføre en målrettet aktivitet, der starter der, hvor den syge er, med fokus på, at den syge kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Det er der god økonomi og masser af gode hænder i, for sygefraværet bliver mindre. Det er bevist i KIA-projektet. Men regeringen og ministerens projekt er dømt til at mislykkes. Dommen i rapporten om»aktive hurtigere tilbage«er klar: I bedste fald virker det ikke, i værste fald er det direkte skadeligt. Ministeren læser evalueringen, som fanden læser Bibelen, og det kommer desværre til endnu en gang at gå ud over de syge. Kl. 09:42 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

13 Fredag den 17. december 2010 (L 71) 13 Kl. 09:42 en slutter. For stemte 61 (V, DF, KF, RV og LA), imod stemte 46 (S, SF, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller mod stemte 0. 19) 3. behandling af lovforslag nr. L 71: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.) behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). Kl. 09:43 Hr. Bjarne Laustsen som ordfører. Kl. 09:43 Bjarne Laustsen (S): Tak. Det giver jo ekstra taletid, så den tager vi i dag. Når ministeren er på besøg i det nordjyske, siger hun, at kommunerne ikke kan regne. Det vil jeg gerne afprøve om er tilfældet. Nu skal jeg ikke udtale mig om kundskaberne i regning i Venstre, men jeg ved, at det er sådan, at det lovforslag, vi skal til at stemme om lige om lidt, straffer de kommuner, der har en høj ledighed. Kan det virkelig være rigtigt, at man flytter penge fra det nordjyske område til Hørsholm? Og i givet fald hvorfor gør man så det? Hvorfor straffer man områder, hvor de har en højere ledighed noget, som kommunerne ikke selv er herre over? Det er noget, der tidligere var statens opgave, men her har man altså valgt at kommunalisere den, privatisere den, stille krav om, hvor meget der skal udliciteres osv., og så laver man nu her et system, hvor man ændrer på refusionssatserne. I Nordjylland betyder det, at de kommuner, der kommer til at tabe, taber over 100 mio. kr. Så er der også nogle kommuner, der vinder 17 mio. kr. Så siger ministeren, at f.eks. Aalborg Kommune ikke kan regne. Jeg vil da gerne spørge ministeren, om hun så ikke lige vil forklare det, for det har hun nemlig undladt at gøre indtil nu her i Folketinget. Det er jo en ren tilståelsessag, for ministeren har også svaret udvalget, at det er rigtigt nok, at det koster kommunerne penge, men at det under et går op. Derfor er det, at jeg gerne vil vide, hvorfor Aalborg og Frederikshavn og andre gode nordjyske kommuner skal betale penge til Hørsholm. Kan vi ikke få en fornuftig forklaring på det? Hvorfor har man valgt at skrue det her sådan sammen? Hvordan kan det være, at Dansk Folkeparti, der også står bag det her, synes, at det er glimrende, at rige nordsjællandske kommuner, der har en lav ledighed, skal have betaling fra de kommuner, der har en høj ledighed? Hvordan kan det være? Ministeren siger, at Aalborg Kommune ikke kan regne. Altså, tabet er i 2011 udregnet til 25,9 mio. kr., og så findes der en kompensation på 11,2 mio. kr., men den kommune, der får kompensation, skal bidrage mere, end kompensationen giver, og derfor er tabet i ,9 mio. kr. I 2012 er tabet 33,9 mio. kr., og det er jo besparelser, der fortsætter frem i tiden. Så det er ganske rigtigt, at ministeren med det her lovforslag med Dansk Folkepartis støtte flytter hundredvis af millioner kroner fra fattige kommuner, der har en høj ledighed, til kommuner, der har mere polstring og har en lavere ledighed end gennemsnittet. Det er da simpelt hen den mest skøre konstruktion, jeg nogen sinde har hørt om. Jeg advarede imod den i 2008 og 2009, da tingene blev kommunaliseret, og sagde, at nu giver man staten en mulighed for at skrue på håndtagene og straffe de kommuner, der ingen indflydelse har på, om Lindø Værftet lukker, om MAN Diesel lukker, eller om noget som helst andet lukker, for det er de jo ikke herre over. De er sat i verden for at klare de kommunale kerneopgaver og kan ikke gøre for, at store selskaber lukker ned. Der er globalisering og alt muligt andet. Så jeg mangler altså nu at få at vide, om de tal, jeg har læst op her, og som bygger på de tal, som ministeren selv er kommet med, er rigtige, når man så kækt stiller sig op og siger, at kommunerne ikke kan regne. Hvem er det, der ikke kan regne? Ja, hvis det er sådan, at vi ikke kan få en forklaring på det her, så må det jo være sådan, at det er ministeren, der ikke kan regne, og at det bl.a. er Aalborg Kommune, der taler sandt. Jeg vil gerne have at vide, om det regnestykke, jeg har stillet op her i dag, og som jeg har fået af Aalborg Kommune, er korrekt. Altså, er det korrekt, at de bliver ramt på den måde? Og hvis ikke ministeren vil tage ordet og forklare, om det hænger sådan sammen, så må det jo stå til troende, at bl.a. Aalborg Kommune bliver ramt med over 60 mio. kr. de næste 2 år. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at kommuner, bare fordi de har en højere ledighed end landsgennemsnittet, skal bones, og at rige kommuner såsom Hørsholm skal tilgodeses med penge fra de selv samme fattige kommuner. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er, man har gang i. Kl. 09:47 Der er en kort bemærkning fra Søren Espersen. Kl. 09:47 Søren Espersen (DF): Det er bare en kort bemærkning til hr. Bjarne Laustsens klagen igen igen over taletiderne. Det sagde han også forleden dag, nemlig, at det er, som om det er Dansk Folkeparti og regeringen, der har besluttet, hvor lange taletiderne er. Og der vil jeg gerne bede hr. Bjarne Laustsen her fra talerstolen om at bekræfte, at taletiderne bl.a. tilrettelægges i Folketingets Præsidium, hvor hr. Bjarne Laustsen har hr. Mogens Lykketoft siddende, og i Udvalget for Forretningsordenen, hvor bl.a. gruppeformand hr. Carsten Hansen er til stede. Jeg vil gerne have, at hr. Bjarne Laustsen går på talerstolen og bekræfter, at det ikke er Dansk Folkepartis skyld eller regeringens skyld, at hr. Bjarne Laustsen ikke får den tilstrækkelige taletid. Kl. 09:48 Hr. Bjarne Laustsen.

14 14 Fredag den 17. december 2010 (L 68) Kl. 09:48 Bjarne Laustsen (S): Jeg synes, hr. Søren Espersen skulle bruge sin taletid på at forklare, hvorfor Dansk Folkeparti er med til at sørge for, at de kommuner, der har en højere ledighed end landsgennemsnittet, skal betale til rige nordsjællandske kommuner, der har en lavere ledighed end gennemsnittet. Det er det. Så ved jeg udmærket, hvor alle de her forslag om en begrænsning af taletiden osv. er kommet fra. De er kommet fra den daværende statsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen. Det er rigtigt, at vi har lavet nogle ordninger her, altså at man kan stille sig op og spørge dernedefra på den ene, den anden eller den tredje måde, men det er jo ikke det samme, som at der er medlemmer af Folketinget, der på visse tidspunkter ikke kan få lov til at spørge, fordi der er blevet lavet en begrænsning. Men det er et system, vi er blevet enige om, og jeg har det fint med at stå her som ordfører. Jeg mangler bare, at Dansk Folkeparti og i hvert fald ministeren, når man rejser rundt og fortæller, at kommunerne ikke kan regne, går herop og fortæller, hvad der er op og ned i den her sag, for indtil videre er det jo det her det er rigtigt det er den sag, vi diskuterer. Kl. 09:49 Hr. Søren Espersen. Kl. 09:49 Søren Espersen (DF): Jamen nu bliver hr. Anders Fogh Rasmussen pludselig også blandet ind i det. Altså, skal vi ikke lige være enige om, at jeg har fået en bekræftelse her fra talerstolen på, at det ikke er regeringen og det ikke er Dansk Folkeparti, der tilrettelægger de her er taletidsordninger i Folketinget det gør Folketingets Præsidium, og det gør Udvalget for Forretningsordenen så det er alle, der er enige om det her? Kan hr. Bjarne Laustsen ikke bare sige, at ja, sådan er det, i stedet for det evige brokkeri over, at han ikke får lov til at tale nok? Kl. 09:50 Hr. Bjarne Laustsen. Kl. 09:50 Bjarne Laustsen (S): Ved starten af det punkt her udtrykte jeg glæde over, at man kan gå herop som ordfører og få lov til at få den taletid til at forklare, hvad problemet er. Jeg har overhovedet ikke brokket mig over taletiden. Jeg siger bare, at der er lavet nogle begrænsninger, som blev foreslået af den daværende statsminister, og at man kan diskutere, om man skulle blive ved med at have det sådan i al evighed, men hr. Søren Espersen svarer ikke på det spørgsmål, der handler om, hvorfor han lige om lidt stemmer for et forslag, der går ud på at flytte penge fra kommuner, der har en højere ledighed end landsgennemsnittet, til rige kommuner som Hørsholm, der har en lavere ledighed end gennemsnittet. Hvorfor gør man det? Hvorfor straffer man nogle kommuner på den måde? Det er det, den her sag handler om, og det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på, enten af hr. Søren Espersen, beskæftigelsesministeren, eller hvem der har interesse i den her sag. For kommunerne bliver straffet, og det, der er opgaven her, er at få belyst det. Kl. 09:51 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen, i første omgang om de stillede ændringsforslag, sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 09:51 Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Kl. 09:51 erne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed. Kl. 09:51 en slutter. For stemte 56 (V, DF, KF og LA), imod stemte 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. 20) 3. behandling af lovforslag nr. L 68: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) behandling Lovforslaget optrykt efter 2. Kl. 09:52 Kl. 09:52 en slutter.

15 Fredag den 17. december 2010 (L 57) 15 For stemte 57 (V, DF, KF og LA), imod stemte 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. 21) 3. behandling af lovforslag nr. L 57: Forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark. (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). Kl. 09:53 Hr. Rasmus Prehn som socialdemokratisk ordfører. Kl. 09:53 Rasmus Prehn (S): Jeg står her med et presseklip fra Ældre Sagen, hvor der gives udtryk for en klar kritik af det her lovforslag. Det, Ældre Sagen giver udtryk for, er, at det bl.a. er landets folkepensionister, der kommer i klemme, hvis det her lovforslag bliver vedtaget. Det, Ældre Sagen giver udtryk for, er, at skal man i større omfang ansøge om folkepension via internettet, vil rigtig mange folkepensionister komme i klemme. Ældre Sagen giver udtryk for, at det er op imod halvdelen af ældre over 65 år, der ikke har internet på deres bopæl. Så Ældre Sagen bruger altså dagen i dag til at sende det klare signal, bl.a. til Dansk Folkeparti, at det er sidste chance for at få lavet det her om. Under andenbehandlingen havde vi ordet for at rejse en kritik af flere elementer i det her forslag. Vi prøvede, måske forgæves ja, det ser sådan ud, for der er ikke rigtig nogen fra regeringen, der lytter at sende det klare signal, at der altså er noget hastværk i det her forslag. Regeringen gav udtryk for, at der er penge at spare på det her område, men vi havde forleden en eksperthøring, der viste, at det er tvivlsomt, om der er penge at spare på forslaget. Den velansete professor på Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen gav udtryk for, at det her forslag er et udtryk for fugle på taget. Det er altså meget, meget tvivlsomt, om der er de penge at spare, som man lægger op til, ved at lave den her centralisering af den objektive sagsbehandling. Forsker Roger Buch gav udtryk for, at hans vurdering er, at man måske vil tjene flere penge på de stakkels mennesker, der ikke får deres lovbestemte folkepension, der ikke får deres lovbestemte boligsikring, end man vil tjene på de administrative besparelser, der ligger her. Der er tale om en beskeden og kun uvis besparelse administrativt på måske halvanden procent. Hvor mange kan forestille sig en stor koncern, en stor virksomhed, som ville foretage så voldsomme ændringer af deres struktur og organisation, hvis det var, der kun var udsigt til så beskeden en administrativ besparelse, og hvis det så også var sådan, at det var tvivlsomt, om den besparelse blev sådan? Det gælder vel at mærke, når det også i løbet af behandlingen af det her lovforslag er blevet tydeligt, at der er så meget usikkerhed, også i forbindelse med borgernes sagsbehandling og deres ret til de lovmæssigt bestemte ydelser, at den faktisk kan komme under pres, for man risikerer, som også eksperterne gav udtryk for, at sætte sig imellem to stole. Skal man ansøge om folkepension, er det hos Udbetaling Danmark; skal man have et brilletilskud eller en fodbehandling, er det hos kommunens borgerservice. Man risikerer altså ikke at få fuld oplysning om de rettigheder, man har, man risikerer at sætte sig mellem to stole. Så der er altså det økonomiske, hvor det er stærkt tvivlsomt, om man rent faktisk kan få den her besparelse, og der er borgernes ve og vel, hvor vi risikerer, at borgere, der har behov for den her hjælp, ikke får den. Så er der sidst, men ikke mindst, medarbejdernes situation. Der lægges op til, at der er medarbejdere, der skal flytte op til flere hundrede kilometer for at være i de her nye centrale centre under Udbetaling Danmark. Det vil være en katastrofe for mange af de familier, som er involveret i det, men det gør det altså også usikkert, om der fremover vil være kvalificeret arbejdskraft til at løse de opgaver, som skal løses her. Der er så meget, der taler for at udskyde det her lovforslag. Der er så meget, der taler for at få tænkt sig ordentligt om, inden man haster det her igennem. Man har selv fra regeringens side sagt, at det først er i 2015, man kan være klar med et nyt it-system eller det er først der, det skal sendes i udbud, og så bliver det først senere færdigt og alligevel vil man til at implementere det nye Udbetaling Danmark fra Der er udsigt til en gentagelse af hele skandalen om tinglysningen, og her skal vi være opmærksomme på, at det ikke er papirer og penge, der kommer i klemme. Her er det mennesker af kød og blod, her er det folkepensionister, der risikerer ikke at få de ydelser, de har krav på. Jeg synes, det vil være rimeligt at høre Dansk Folkepartis forklaring på, at de i den her sag, når de om lidt trykker på knappen, stemmer for, at folkepensionister skal have det ringere, og stemmer direkte imod en klar advarsel fra Ældre Sagen. Jeg synes, vi skulle høre Dansk Folkeparti i den her sag. Når vi stemmer om lidt, stemmer vi imod Ældre Sagens helt klare anbefaling. Vi kommer til at svigte landets ældre, når vi stemmer, hvis det er, Dansk Folkeparti holder fast i deres støtte til regeringens makværk på det her område. Kl. 09:58 Tak til ordføreren. Fru Meta Fuglsang som ordfører. Kl. 09:58 Meta Fuglsang (SF): Med det lovforslag, der ligger her, og som skal endelig vedtages, er der al mulig grund til at forsøge endnu en gang at appellere til den sunde fornuft. Det er den fornuft, der tilsiger, at når noget lyder for godt til at være sandt, så er det det formentlig også. Når man får høringssvar, og når man får indlæg fra en høring, der siger, at det er tvivlsomt, om besparelsen er der, og at den i øvrigt er meget lille; at det er tvivlsomt, om man kan få personaleressourcer, der er kvalificerede til at tage sig af sagen; at det er tvivlsomt, om den konstruktion, man laver her, egner sig til at have delt myndighed, så er der grund til at lytte. Det, vi ser her, er et lovforslag, som man haster igennem, hvor man først laver en konstruktion, uden at man har indholdet på plads, hvor man er nødt til at holde fast i en aftale, man en gang har lavet, på trods af alle de gode argumenter, der kommer frem en gang til. Det er ikke klædeligt, det er ikke særlig fornuftigt, og jeg er godt klar over, at der efter et regeringsskifte er nogle andre, der sidder med problemet, som kommer ud af det her, og det synes jeg heller ikke gør det bedre. Så i stedet for at skyde først og spørge bagefter synes jeg, man skal kigge på de ting, der er kommet frem under forberedelsen af det

16 16 Fredag den 17. december 2010 (L 57) her lovforslag, og spørge sig selv, om det ikke var en idé at udsætte det og få noget mere viden frem om, hvordan man har tænkt sig at gennemføre det her, så man ikke laver en konstruktion uden indhold, som ikke passer til indholdet, så man ikke træffer en beslutning, som er bygget på en besparelse, som viser sig ikke at være der. Så en appel til den sunde fornuft: Lad os få trukket det tilbage, og lad os kigge på, hvordan vi gør det her på en fornuftig måde. Kl. 10:00 Ønsker hr. Erling Bonnesen ordet som ordfører? For en kort bemærkning? Værsgo. Kl. 10:00 Erling Bonnesen (V): Der bliver ved mange gode lejligheder sagt, at vi skal have fokus på at spare nogle penge på administration og at overføre pengene til noget mere velfærd. Det er lige præcis det, som det her lovforslag går ud på. Der er penge at spare på administration, kommunerne får lov at beholde pengene, og de kan prioritere de penge til mere velfærd. Det er det korte af det lange. For så vidt angår, at de ældre stadig væk kan få lige præcis de ydelser, de skal have, så kan man stadig væk henvende sig hos sin lokale kommune, som man altid har kunnet. Hvad er så kernen i det her? Det er, at man så at sige får maskinberegningerne samlet nogle få steder, så det er da ren sund fornuft. Hvorfor kan SF være imod det? Kl. 10:01 Fru Meta Fuglsang. Kl. 10:01 Meta Fuglsang (SF): SF er selvfølgelig ikke imod, at man sparer på administration, at man sparer nogle steder, så man får mere velfærd og flere af de der såkaldte varme hænder. Det er ikke det, der er pointen. Pointen er, at vi her har et forslag til besparelse, som Jørgen Grønnegård Christensen kalder fugle på taget, altså hvorom man siger, at den besparelse, der ligger på papiret, er så usikker, at man ikke tror, den kommer. Man har lavet en konstruktion, hvor kommunerne bærer den fulde risiko for en besparelse, som i øvrigt er meget lille. Det har vi noget imod. Så lad os finde nogle intelligente måder at spare på administrationen på og nogle sikkerheder for, at det her er o.k. Hvis man mener, at det her er så sikkert, kunne man måske lave en ordning, så det ikke er kommunerne, der bærer den fulde økonomiske risiko for noget, regeringen påstår findes. Kl. 10:02 Hr. Erling Bonnesen. Kl. 10:02 Erling Bonnesen (V): Der er ikke tale om fugle på taget. Spørg kommunerne selv. Prøv at spørge KL. På selv samme konference svarede KL's repræsentant jo også: Ja, der er noget at komme efter, ja, der er penge i det her. Så kan man diskutere, om der er mere eller mindre end 300 mio. kr. Også på konferencen blev der jo sagt, at det endda kan være, at der er flere penge at komme efter, og derfor kan vi jo kun bare konstatere, at vi er på rette vej. Hvorfor tvivler SF på det? Der er penge at spare på administration, som man kan overføre til mere velfærd. Er det ikke sund fornuft? Fru Meta Fuglsang. Kl. 10:02 Kl. 10:03 Meta Fuglsang (SF): Man kan jo godt komme i tvivl om, om det er den samme konference, vi har været til. Jeg har været til en konference, hvor folk, der ved noget om det her, sagde, at det er usikkert, om der er en besparelse eller ej, og det har jeg lyttet til. Jeg har ikke sagt, at det her skal man under ingen omstændigheder gøre, jeg siger, at vi skal være fuldstændig klar over, hvad vi gør, og diskutere, om vi gør det på den bedst mulige måde. Det er det, jeg har bedt om. Så vil jeg opfordre til, at hr. Erling Bonnesen går på talerstolen som ordfører, så vi andre kan få en diskussion med ham om, hvad det er, der er op og ned i det her. Kl. 10:03 Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning. Kl. 10:03 Bent Bøgsted (DF): Nu har vi hørt en del om, hvor dårligt det hele er, men jeg vil egentlig bare bede fru Meta Fuglsang bekræfte, at den her aftale om Udbetaling Danmark er en aftale, der er indgået med kommunerne i forbindelse med kommuneforhandlingerne, og at KL har sagt god for konstruktionen. Jeg vil også bede fru Meta Fuglsang bekræfte, at der står direkte i loven, at der, hvor der er behov for personlig kontakt, skal borgeren stadig væk henvende sig til Borgerservice i kommunerne. Det burde egentlig være enkelt at svare på, om ikke det er korrekt. Kl. 10:04 Fru Meta Fuglsang. Kl. 10:04 Meta Fuglsang (SF): Jamen så sent som ved den høring, der har været om det her, har vi jo hørt, at der er usikkerhed, og at der er blevet rejst spørgsmål, som man stadigvæk forhandler om. Så den her forestilling om, at der her er blevet gjort et grundigt arbejde med en aftale, hvor begge parter har haft indflydelse og været fuldt oplyst om alting, og at der er blevet taget højde for alt, er en illusion. Ja, vi har en aftale mellem KL og staten, som bygger på de forudsætninger, der forelå på det tidspunkt. Nu kan vi se, at de forudsætninger formentlig ikke holder. Det vil sige, at vi holder kommunerne fast på en aftale, hvor de forudsætninger, de har indgået aftalen på, måske ikke findes eller vakler. Det ved vi, og det ved regeringen som den ene aftalepart, og det synes jeg ikke er en o.k. måde at forhandle på. Jeg synes ikke, det er en o.k. måde at indgå aftaler på, og jeg synes ikke, det er en o.k. måde at gennemføre aftaler på, når vi mod bedre vidende holder fast i en aftale, hvor forudsætningerne ikke længere findes, hvor vi stiller kommunerne i en meget dårlig økonomisk situation. Jeg synes, det er uværdigt, jeg synes ikke, det er o.k. over for kommunerne, og jeg kan godt forstå, hvis det bliver svært en anden gang at indgå nogle fornuftige aftaler mellem KL og staten. Kl. 10:05 Hr. Bent Bøgsted.

17 Fredag den 17. december 2010 (L 57) 17 Kl. 10:05 Bent Bøgsted (DF): Fru Meta Fuglsang svarer jo ikke på det, der bliver spurgt om. En ting, vi må forholde os til, er, at KL selv har været med til at indgå den her aftale, og det har kommunerne også. At vi så herinde er politisk uenige med SF, er helt o.k., det har jeg fuld forståelse for, men det er altså i forhandlinger med kommunerne selv, at de har sagt ja til den konstruktion, Udbetaling Danmark, der skal etableres. Og så burde fru Meta Fuglsang kunne svare på, om ikke der står i loven, at hvis der er behov for personlig kontakt, så henvender man sig til borgerservice. Kl. 10:06 Fru Meta Fuglsang. Kl. 10:06 Meta Fuglsang (SF): Jamen så tager vi den en gang til: Jo, man skal henvende sig til Borgerservice, hvis man har et spørgsmål. Noget af det, der er blevet diskuteret, har jo været, om man også kunne henvende sig til Udbetaling Danmark, altså der, hvor man træffer afgørelsen. Så vi står i en situation, hvor man f.eks. som folkepensionist får truffet en afgørelse i Udbetaling Danmark, henvender sig til kommunen, som er en anden myndighed end den, der har truffet afgørelsen, og så skal kommunen sørge for at finde ud af, hvad der er foregået i Udbetaling Danmark. Eller også skal man som folkepensionist måske henvende sig til Udbetaling Danmark, som ikke har nogen borgerservice, og som ikke er borgernær hvad er det så for noget? Det er den ene ting. Den anden ting er kommunernes situation. Økonomien er lagt an på et bestemt antal årsværk, som kommunerne har til rådighed til Borgerservice. Vi ved ikke, om det holder. Vi ved ikke, om der er borgerservice nok i kommunerne, for vi ved ikke, hvor mange der får brug for at få den her hjælp. Det vil sige, at vi ikke ved, om kommunernes økonomi holder, og om forudsætningerne skrider. Jeg er godt klar over, at det er nemmest at gå væk fra diskussionen, men det er mest klædeligt at blive i den politiske debat og tage sin del af ansvaret for, hvad for noget makværk man er i gang med at lave, bl.a. over for de ældre ude i kommunerne. Kl. 10:07 Fru Line Barfod som ordfører. Kl. 10:07 Line Barfod (EL): Jeg håber meget, at når hr. Erling Bonnesen og hr. Bent Bøgsted gik væk fra ordførerbordet, er det, fordi de lige skal hen til deres pladser og hente de papirer, de skal bruge for at holde deres ordførerindlæg. Jeg håber meget, at hr. Erling Bonnesen og hr. Bent Bøgsted vil gå op og forsvare, hvorfor man vil gennemtrumfe at få lavet den her ordning så hurtigt uden at have styr på, om den kommer til at fungere. Jeg synes ikke, det er i orden, at man bare går op og tager korte bemærkninger og så går sin vej igen. Man må også stille op som ordfører, så vi rent faktisk kan få debatten. Vi har netop haft en proces, hvor man i foråret begyndte at diskutere, at man ville lave den her konstruktion. Dengang sagde man, at vi ikke kunne diskutere det i Folketinget, at vi ikke kunne få nogen høringer. Så kommer man her i sidste øjeblik inden jul og vil det have det igennem lynhurtigt. Vi får så en høring, og den viser, at der er meget store usikkerheder, at der ser ud til at blive meget store problemer, men man lytter overhovedet ikke fra regeringspartiernes side, lader det til. Så jeg håber, at man kommer på talerstolen og holder et indlæg om, hvorfor man alligevel tør gennemføre det her. Problemet er jo, at vi kommer til at have pensionister, som får nogle afgørelser, og de kan ikke få svar på, hvorfor man har truffet de afgørelser, for de må ikke snakke med dem, der har truffet afgørelserne. Det findes ingen andre steder i den offentlige forvaltning, at borgerne ikke må have kontakt med dem, der har truffet afgørelserne. Alle andre steder har man mulighed for at være i kontakt med den myndighed, som faktisk har truffet en afgørelse. Nu ved jeg ikke, hvor meget ordførerne kender til pensionsudbetalinger. Jeg har i mit arbejde som advokat også haft en del at gøre med pensionister. De får altså nye udbetalingsmeddelelser hele tiden. Så er deres pension gået lidt op og så lidt ned, så er der ændret i boligstøtten osv. Der er rigtig mange ting, og man har behov for at få forklaret, hvorfor de ser sådan ud. Er det nogen oplysninger, der mangler, eller hvad er det, der er galt? Det er altså et kæmpe problem, hvis man som borger overhovedet ikke må have kontakt med dem, der sidder og træffer afgørelserne, og som har så afgørende indflydelse på, hvor mange penge man har til at betale sin husleje, hvor mange penge man har til at købe mad for osv. Det er da underligt at lave et system, hvor borgerne ikke kan komme i kontakt med myndigheden. Det er det ene problem. Det andet problem er, om det her kommer til at fungere, når man overflytter det. Den høring, vi havde, satte store spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan komme til at fungere. Det it-system, man skal have til at lave det, kommer formentlig først i Der er altså lang tid til. Så lad os da bruge tiden, indtil det it-system ligger klart, til at finde ud af, hvordan vi gør det her på den bedst mulige måde, hvordan vi sikrer, at der er de ansatte, der skal være. Det, vi hører nu fra de ansatte og deres organisationer, er, at der næsten ikke er nogen ansatte, der vil flytte med over i den her nye centraliserede myndighed. Hvordan sikrer vi så, at der er de kvalificerede ansatte til at løfte opgaven? Vi oplevede i forbindelse med den digitale tinglysning, at der også blev advaret. Vi fik løfter fra den daværende justitsminister om, at det ville man først gennemføre, når det var hundrede tyve procent sikkert, at det ville virke fra dag et, fordi det var så store pengebeløb, det drejede sig om. Men det kom jo ikke til at virke fra dag et. Ved det nye system, som regeringen og Dansk Folkeparti vil indføre her, handler det ikke bare om pengebeløb. Der handler det om nogle mennesker, der skal have penge til at betale husleje. Hvis ikke vi er fuldstændig sikre på, at folk får deres folkepension, deres boligstøtte osv., så risikerer vi, at der er mennesker, der mister deres bolig. Det er altså utrolig alvorligt, og jeg kan ikke forstå, hvordan Dansk Folkeparti bare kan stemme ja til det her uden at have en sikkerhed for, at folk faktisk får deres pension. Der er jo ingen grund til det hastværk. Der er ingen grund til bare at stemme det her igennem. Man kunne sagtens vente og så få tingene ordentligt afklaret og være sikker på, at det kommer til at fungere på en ordentlig måde, hvis man finder ud af, at det her er den bedste løsning. Så jeg håber, at hr. Erling Bonnesen vil gå op og forklare, hvad der er årsagen til, at man faktisk tror på, at det kommer til at fungere. Hvad er det, der gør, at man er sikker på, at de ansatte følger med? Hvad er det for nogle garantier, Venstre og Dansk Folkeparti har fået, som vi andre ikke kan få noget at vide om? Kl. 10:11 Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning. Kl. 10:11 Erling Bonnesen (V): Den her sag er rent faktisk et rigtig godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at rationalisere og spare nogle penge på administration og få dem overført til velfærd hvad man allerede selv har sagt. Og på

18 18 Fredag den 17. december 2010 (L 57) selv samme konference gav kommunernes repræsentant jo også udtryk for, at ja, der er noget at komme efter. Vi kan få sparet nogle penge på administration. Og da kommunerne kan få lov til at beholde pengene, er det jo faktisk en god sag. Vil Enhedslistens ordfører ikke godt bekræfte, at kommunernes repræsentant også på konferencen sagde, at ja, de var overbevist om det var netop ordene: kommunerne var overbevist om at der var noget at komme efter, at der var penge at spare på administration, som de så får lov til at beholde til velfærd? Vil Enhedslistens ordfører bekræfte det, for det fremgik jo tydeligt på konferencen? Kl. 10:12 Fru Line Barfod. Kl. 10:12 Line Barfod (EL): Alle er enige om, at det er rigtig, rigtig godt, hvis vi kan spare på administration. Men det, der kom tydeligt frem på konferencen også fra KL s repræsentant var, at der er en række forudsætninger, som de stadig væk sidder og arbejder med. Det har vist sig, at de gamle tal, som man har baseret lovforslaget på for par år siden, for, hvor meget der kunne spares, ikke længere passer, fordi kommunerne allerede har sparet en del på administration. Det har vist sig, at der faktisk ikke er særlig mange ansatte, der har tænkt sig at følge med over. Det problem mener jeg Venstre er nødt til at forholde sig til: Hvem er det, der rent faktisk skal sidde og træffe de her afgørelser? Hvem er det, der skal sikre, at pensionisterne får deres pension, og at alle de mange lejere får deres boligstøtte? Hvordan vil man sikre, at det kommer til at fungere fra dag et? Det havde KL ikke noget svar på. Og det har vi ikke hørt noget svar på endnu fra Venstre. Jeg håber meget, at Venstres ordfører også går op som ordfører, så vi får lejlighed til at spørge Venstres ordfører om det. Kl. 10:13 Hr. Erling Bonnesen. Kl. 10:13 Erling Bonnesen (V): Repræsentanten for kommunerne på konferencen bekræftede også og det er jo helt sædvanligt og normalt i mange sager, hvor man flytter rundt på opgaver både inden for kommunerne og mellem stat og kommuner at der så er en række tekniske afklaringer. Vil Enhedslistens ordfører bekræfte, at kommunernes repræsentant også sagde: Ja, det er, som det altid er i sådan nogle sager; man går igennem nogle forskellige forudsætninger, får det handlet af og finder et resultat? Vil Enhedslistens ordfører bekræfte, at det også fremtrådte tydeligt på konferencen, at det finder vi ud af? Kl. 10:14 Ordføreren. Kl. 10:14 Line Barfod (EL): Der er mange ting, man kan finde ud af i et forhandlingsforløb, men spørgsmålet er jo, om man når at få det afklaret, inden det skal virke i praksis. Det er jo det, Venstres ordfører ikke vil svare på: Hvordan kan vi være sikre på, at det her fungerer, når folk skal have udbetalt deres pension? Det har vi ikke kunnet få noget svar på. Det kunne KL s repræsentant ikke svare på på høringen, det har Venstres ordfører ikke svaret på her: Hvordan er vi når man haster det her igennem sikre på, at de pensionister, der skal have deres pension til at betale deres husleje, til at betale deres mad, også får deres penge? Hvordan vil man sikre, at de ansatte er der til at lave de beregninger? Hvordan vil man sikre, det kommer til at fungere? Det kan vi ikke få noget svar på fra Venstre, og jeg håber altså stadig, at Venstres ordfører eller ministeren vil gå på talerstolen og fortælle, hvordan man vil garantere, at det her kommer til at virke. Hvordan undgår vi at få en ny tinglysningsskandale? Og her er det altså ikke bare penge, det drejer sig om, her er det mennesker, der kommer i kæmpeproblemer. Kl. 10:15 Hr. Morten Østergaard som ordfører. Kl. 10:15 Morten Østergaard (RV): Jeg tror, at de, der fulgte debatten om kommunalreformen for nogle år tilbage, måske vil undre sig lidt over det, der diskuteres her nu, for pointen med, at de nye store kommuner skulle have præcis den størrelse, de fik, var jo, at de skulle kunne løfte og administrere deres opgaver på den mest rationelle måde. Det, man egentlig ikke ønskede, var sådan nogle fælleskommunale systemer, for det var bedre, at der ligesom var bedre kommunale enheder. Nu er vi så her, hvor vi behandler et lovforslag om Udbetaling Danmark, som er en ny landsdækkende myndighed ikke stat, ikke kommunal, men sådan et eller andet sted midtimellem. Det kan godt være, at det er en god idé, og at det er en rationel måde at gribe udbetalingen af diverse ydelser an på, det mener vi ikke man kan afvise på det foreliggende grundlag. Men til gengæld må man sige, at der hen over processen med lovforslaget er rejst så mange og betydelige usikkerhedsmomenter i det, at der virkelig er grund til at stoppe op og overveje, om det her skal hastes igennem Folketinget her på den sidste arbejdsdag i Det, der er helt centralt her, er jo, at det er folks livsgrundlag, vi taler om, det er det, de her mennesker lever af, og derfor er det selvfølgelig helt afgørende, at man ikke sætter sådan et skib i søen uden at vide, hvordan man præcis har tænkt sig at navigere igennem det her farvand. Og når man så læser de svar, der er givet, er det jo helt tydeligt, at det ikke er tilfældet her. Der er en række usikkerheder om, hvordan man vil tilrettelægge administrationen af det, og det, der for os skaber en helt central usikkerhed, er, at det ikke er lykkedes ministeren at give et svar på, hvor folk skal klage, hvis de er utilfredse med den afgørelse, der træffes i Udbetaling Danmark. Jeg ved ikke, om hr. Erling Bonnesen er klogere og kan give svaret i dag, men som jeg læser svaret på spørgsmålet, har man ikke endnu besluttet, om de skal klage til kommunen, om de skal klage til Ankestyrelsen, om de skal klage til Udbetaling Danmark. Ingen ved det, men det, vi bare kan konstatere, er, at man altså på et område, der er så vitalt for dem, der er berørt, er i gang med at lave et system, hvor man vil asfaltere, efterhånden som man kører frem på vejen. Men når man ikke engang i forbindelse med vedtagelsen af det her forslag er i stand til at sige, hvor borgerne skal henvende sig, hvis de kommer i klemme, så er det lovsjusk, så har man ikke gjort sit forarbejde godt nok, og så burde man vente og få de ting bragt i orden, så borgerne ved, hvad de har at regne med, inden man begynder at eksperimentere med udbetalingen af deres ydelser. Derfor stemmer vi imod. Kl. 10:17 Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

19 Fredag den 17. december 2010 (L 65) 19 Kl. 10:18 Vi slutter afstemningen. For stemte 54 (V, DF, KF og LA), imod stemte 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. 22) 3. behandling af lovforslag nr. L 65: Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Ændring af bestemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld, for så vidt angår fradrag for forbedringer). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) behandling Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning ). Kl. 10:19 Kl. 10:19 en slutter. For stemte 57 (V, DF og KF), imod stemte 1 (LA), hverken for eller imod stemte 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)). Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. 23) 3. behandling af lovforslag nr. L 31: Forslag til lov om ændring af toldloven. (Kontrol med likvide midler, kontrolanlæg ved landfaste forbindelser til udlandet og hjemmel til anvendelse af kropsscannere i forbindelse med personeftersyn). (Fremsættelse behandling Betænkning behandling Lovforslaget optrykt efter 2. Kl. 10:20 Det gør hr. Nick Hækkerup som socialdemokratisk ordfører. Kl. 10:20 Nick Hækkerup (S): Tak for det. Socialdemokratiet støtter samlet set det her lovforslag, men vi behandlede jo ved andenbehandlingen et ændringsforslag, som angår den del af lovforslaget, som handler om indførelse af kropsscannere. Vi har jo at gøre og det tror jeg er konstateret og eftervist mange gange med en regering, der er ekstremt regelproducerende, og i det her tilfælde er det også regler for reglernes egen skyld. Det handler om at give en hjemmel til at bruge kropsscannere i lufthavne osv. Det handler om grundlæggende rettigheder og om indgreb i den personlige integritet, og når det gør det, er det selvfølgelig vigtigt, at sådan en beslutning træffes på et oplyst grundlag, og at sådan en bemyndigelseshjemmel alene gives, hvis der er tryghed omkring f.eks. sundhed, økonomi og anvendelse. Med hensyn til sundheden er det sådan, at det af sagen fremgår, at der er en række amerikanske forskere, som advarer mod, at scannere øger risikoen for hudkræft. Det gælder især hos børn. Der er usikkerhed om, hvordan det her vil påvirke de gravide, som måtte blive udsat for scanningen. Og statsministeren kender ifølge sit svar på et af spørgsmålene, spørgsmål 38, ikke til undersøgelserne og forholder sig ikke til dem, men svarer: SKAT er i øjeblikket ved at indhente lægefaglig dokumentation for, at udstyret med stråledosis kan give den ønskede billedkvalitet. Det sker hos Dansk Radiologisk Selskab, og SKAT kan ikke oplyse, hvornår man forventer, at det her svar foreligger. Man ved med andre ord ikke noget som helst om, hvad de sundhedsmæssige implikationer i det her er. Hvad vil det betyde for nogle af de udsatte grupper osv.? Så er der jo hele det etiske element, nemlig den diskussion, man har behov for at have, når man foretager sådan en kropsscanning. Der er ingen tvivl om det tror jeg alle i Folketing vil være enige om at det vil være en almindelig blufærdighedskrænkelse, hvis man tager tøjet af folk. Hvis man gør det digitalt, er det det selvfølgelig også. Den problematik, den sikkerhed omkring det, har man ikke forholdt sig til i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, selv om vi har prøvet at påpege det. Endelig er økonomien i forslaget usikker. Det er simpelt hen usikkert, hvad driftsøkonomien i det er, hvad indkøbspriserne er, hvad anvendelsen er hvad koster det egentlig at skifte over til at anvende de her kropsscannere? Det blev fremført, at det her vil være effektivt, og at det vil være nemt. Det vil være til at have med at gøre. Det, man glemmer, er, at hvis man skal anvende sådan en kropsscanner, skal der være fire uddannede toldere til stede, nemlig to kvindelige toldere og to mandlige toldere, fordi der jo skal være to mænd til at holde øje med scanningen, når det er en mand, der bliver scannet, og to kvinder til at holde øje med scanningen, når det er en kvinde, der bliver scannet.

20 20 Fredag den 17. december 2010 (L 31) Det vil sige, at der skal være fire toldere på arbejde hele tiden alene for at kunne gennemføre de her scanninger. Det er en betydelig mandskabsressource, der skal bindes i det. Oven i det kommer så, at erfaringer fra Holland viser, at tidsforbruget på kropsscanninger er væsentlig større, end tidsforbruget er på de undersøgelser, som der sker i øjeblikket, hvilket jo også giver yderligere driftsudgifter. Så der er usikkerhed på sundheden ved at give den her hjemmel, på sikkerheden, på det etiske, på økonomien og på anvendelsen. Derfor foreslog vi fra oppositionens side, at man lod være med at lave regler bare for reglernes egen skyld, men at man sagde: Lad os nu få undersøgt de her forhold. Lad os nu vente med at give den bemyndigelseshjemmel, til vi ved, hvilke præmisser de her kropsscannere eventuelt anvendes ud fra, om de overhovedet skal indkøbes osv. Vi skal være sikre på, at den måde, som vi behandler borgerne i Danmark på, kan leve op til de rimelige forventninger, man kan have, og sådan at vi er sikre på, at den måde, som man agerer med samfundets økonomi på, er nogenlunde hensigtsmæssig og ikke bare en kasten om sig med penge. Vi skal være sikre på, at nogle af dem, som er i en sundhedsrisiko på grund af de her scannere, kan være forvisset om, at liv og førlighed ikke sættes på spil for at indføre de her kropsscannere. Det forslag blev desværre afvist, og det skal jeg beklage. Kl. 10:24 Tak til ordføreren. Hr. Niels Helveg Petersen som ordfører. Nej, undskyld, der er først en kort bemærkning fra hr. Karsten Lauritzen, så ordføreren må lige gå ned igen. Kl. 10:25 Karsten Lauritzen (V): Det er jo interessant tale fra Socialdemokraternes ordfører. Det er mærkeligt, at Socialdemokraterne gang på gang klandrer skatteministeren og SKAT for ikke at gøre deres arbejde ordentligt, og når SKAT og skatteministeren så beder om redskaber til at udføre den kontrol, der er nødvendig, vil man ikke være med; så er det et stort problem. Jeg bliver nødt til at spørge Socialdemokraternes ordfører, om det ikke er korrekt, at det, der er tale om her, jo ikke er, at alle passagerer skal sikkerhedsscannes i en bodyscanner. Der er tale om de tilfælde, hvor SKAT, altså toldkontrollen, vurderer, at der er nogle, der kan have behov for et ekstra tjek for narkotika eller andet, og at man så i stedet for at gøre det på den måde, som man gør det i dag, kan vælge at benytte sig af de her kropscannere. Er det ikke korrekt, at det udelukkende er den hjemmel, der er tale om her i lovforslaget? Kl. 10:26 Ordføreren. Kl. 10:26 Nick Hækkerup (S): Det fremgår faktisk ikke eksplicit af hjemmelbestemmelsen, hvordan man har tænkt sig at anvende den. Man kan forestille sig, at hvis den bliver anvendt på alle, vil muligheden for at kontrollere de forretningsgange, der skal være i lufthavnen, betyde længere køer osv. Hvis man omvendt siger, at det kun er i de tilfælde, hvor vi vil foretage sådan en særlig intensiv undersøgelse, forringes økonomien i projektet meget betragteligt. For så skal man for de relativt få af den slags undersøgelser, som der er 500 af om året, have fire toldere til stede plus indkøbe udstyret osv. Det giver en pris på hver eneste af den slags undersøgelser uden at tage lønomkostningerne med, men alene indkøb, afskrivning, udstyr osv. på omkring 500 kr. Dertil kommer så lønomkostningerne osv. Så hvis det er det, der er målet kun den her lille gruppe er der tale om en ekstremt ineffektiv anvendelse af det offentliges ressourcer i en situation, hvor vi jo alle sammen godt kunne tænke os at anvende ressourcerne bedre. Kl. 10:27 Hr. Karsten Lauritzen. Kl. 10:27 Karsten Lauritzen (V): Jeg synes, at vi skylder hinanden fra Folketingets talerstol at være ærlige om den lovgivning, som ligger, og der er jo givet nogle helt præcise svar. Det er jo udtryk for en fair bekymring at spørge: Hvad er det for en hjemmel, vi giver skatteministeren? Det er en fuldstændig fair bekymring at have, og det er der også en række udvalgsmedlemmer der har haft, så derfor har man jo spurgt. Og derfor har skatteministeren også svaret, i svar på spørgsmål 47 der er stillet en lang række spørgsmål til det her lovforslag at som det fremgår af hans svar på spørgsmål 34, vil formålet med en eventuel afskaffelse af kropsscannere være at afsløre personer, der har slugt emballage med narkotiske stoffer med henblik på indsmugling. Jeg vil sige til hr. Nick Hækkerup, at det mig bekendt er de færreste passagerer, der mistænkes for de her ting. Det er de færreste passagerer, SKAT i dag udtager til kontrol, og derfor vil det også være de færreste passagerer, som vil kunne blive tilbudt at komme i en kropsscanner i stedet for den nuværende procedure, hvormed det undersøges, om man har slugt emballage med narkotiske stoffer med henblik på indsmugling. Det er jo noget mærkeligt noget gang på gang at høre Socialdemokraternes ordfører her fra Folketingets talerstol klandre SKAT for ikke at gøre deres arbejde i forhold til grænseoverskridende kriminalitet og narkotikabekæmpelse. Og når SKAT så beder om nogle nye moderne redskaber, som en lang række af andre lande bruger, vil man ikke være med til det; så har man store bekymringer. Det synes jeg helt ærligt er en smule usagligt. Kl. 10:28 Ordføreren. Kl. 10:28 Nick Hækkerup (S): Men det, der er det interessante her, er jo hjemmelbestemmelsen, og hjemmelbestemmelsen har ingen præciseringer i retning af at sige, at det kun drejer sig om slugere, som det hedder, for hvis det gjorde det, ville vi have en helt anden diskussion. Så ville vi have den diskussion, om der overhovedet er rimelig økonomi i det her. Og det er der så ikke. Altså, så kunne man bruge samfundets ressourcer meget, meget bedre. Man kunne sikre en meget bedre kontrol for færre penge, hvis det kun var det, man ville af sted med. Men det viser jo endnu en gang regeringens lemfældige omgang med toldkontrollen og regeringens lemfældige omgang med behovet for at sikre, at der sker en nogenlunde rimelig kontrol ved de indre danske grænser. Når ordføreren peger på, at toldkontrollen skal kunne være bedre, skal man bare huske på, at alene ved den dansk-tyske grænse har regeringens besparelser på toldområdet betydet, at det kun er muligt at kontrollere en af de 12 grænseovergange kontinuerligt, selv om vi har en fuldstændig åben grænse for indsmugling af alle mulige ulovlige ting og sager. Og at sige, at det her skulle være nogen løsning på det problem, er helt urimeligt. Kl. 10:29 Tak. Fru Ellen Trane Nørby for en kort bemærkning.