DYBBØL Region Sønderjylland-Schleswig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig"

Transkript

1 DYBBØL REGION S ØNDERJYLLAND - SCHLESWIG Region Sønderjylland-Schleswig

2 Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 DK-6330 Padborg Tel Fax December 2013 Vi fraskriver os ethvert ansvar for fuldstændigheden af oplysningerne! ISBN.nr.:

3 Dybbøl Indledning Siden grundlæggelsen i 1997 har Region Sønderjylland-Schleswig arbejdet for et forbedret samarbejde mellem de grænsenære kommuner, for et grænseoverskridende arbejdsmarked, en sprogpolitik der støtter op omkring interessen for nabosproget og for en tættere kontakt borgerne imellem. De seneste år har vi udgivet en lille brochure i juletiden, der tog danske og tyske emner op f.eks. en fest- og helligdagsoversigt eller vores sanghæfte, der bruges flittigt til dansk-tyske arrangementer. I april 2014 vil det være 150 år siden, slaget ved Dybbøl fandt sted. Et slag mellem Danmark på den ene side, Preussen og Østrig på den anden. Det danske nederlag har som kun få andre begivenheder i nyere tid præget det Danmark, vi kender i dag. Formålet med den foreliggende publikation omkring 1864 er blandt andet, at give et kort overblik over Samtidigt vil vi fortælle om hvad 1864 betyder anno Man har således siden 1864 talt meget om småstatsmentalitet og en hang til at agere forsigtigt på den internationale scene. Samtidigt blev 1864 også starten på det moderne projekt, på demokratisering og parlamentarisme, en proces, der fik sit højdepunkt med Påskekrisen i 1920 * (se faktaboks) og indskrænkelsen af monarkens politiske indflydelse er, ved siden af besættelsestiden, det historiske emne, der er blevet udgivet flest bøger om i Danmark. På den tyske side indtager emnet på ingen måde samme plads i historieskrivningen ses her som den første ud af tre samlingskrige. Krigen mod Østrig i 1866 med slaget ved Königgrätz og især 1871 mod Frankrig har optaget sindene mere end krigen mod Danmark. Denne forskel ligger både begrundet i landenes størrelse og i de konsekvenser, krigen førte med sig på hver side. I Danmark bliver 150-års dagen for slaget ved Dybbøl markeret ikke alene på selve dagen. Allerede fra efteråret 2013, og især foråret 2014,

4 afholdes der diverse arrangementer. Der er planlagt udstillinger, konferencer og sammenkomster for unge. Man kan cykle langs med de gamle slagmarker og der udgives bøger og turguides. Nutidens historieinteresserede kan bevæge sig rundt i landskabet ved hjælp af mobilen og QR-koder, der linker op til lydfiler og baggrundsmateriale. Der er mange aktører på banen. De historiske foreninger og museerne er selvfølgeligt velrepræsenterede, men også i Region Syddanmarks og kommunernes regi gennemføres der diverse aktiviteter. Nogle aktører fremhæver, at 1864-markeringen anno 2014 er en dansktysk begivenhed, der primært skal fremhæve det, vi har til fælles. Man ønsker at se udover selve militærslaget og på det gode dansk-tyske samarbejde i dag og i fremtiden. Andre siger, at der nu engang er uforenelige aspekter i den dansk-tyske historie, og dette bør man acceptere. Der hersker dog enighed om, at de menneskelige tab på dansk og tysk side gør det til en helt central opgave at behandle emnet med respekt for de omkomne og deres familier. 150 året for Slaget ved Dybbøl skal ikke fejres, men markeres, fremhæves der i diskussionerne. Der sker meget i det kommende år og vi henviser til de hjemmesider, hvor man selv kan gå hen og finde flere informationer. Vi gør også opmærksom på bøger og hjemmesider med baggrundsinformation, som vi finder særligt relevante. Alle oversigter skal ses som et meget lille udpluk og forhåbentligt give lyst til at læse videre om Vi har lagt særlig vægt på at give informationer til vores tyske læsere, netop for at få 1864 ud til den tyske side. For det er det, vi er her for: Åbne op for en større forståelse mellem danskere og tyskere, ikke mindst igennem indblik i, hvad der rører sig på den anden side af grænsen. Og 1864-jubilæet er, for de sønderjyske kommuners vedkommende, et stort punkt på dagsordenen i Hvorfor det er sådan, vil vi gerne besvare i denne publikation. God læselyst!

5 Den 1. Slesvigske krig og de nationale strømninger siden 1830 erne Tanker om demokrati og nationernes selvbestemmelsesret bredte sig fra oplyste kredse i Frankrig, England og Amerika videre rundt i Europa. For den danske helstat, der indtil 1814 også omfattede Norge, betød dette, at der i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg gradvist skete en politisering af større befolkningsdele. Uwe Jens Lornsen udsendte i 1831 sit skrift Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein, hvor han krævede nogle juridiske reformer i helstaten og en større grad af selvstændighed for hertugdømmerne Slesvig og Holsten. En nationalliberal bevægelse dannedes i hertugdømmerne, og ideen om en selvstændig stat Slesvig-Holsten udbredtes. Mellem 1848 og 1851 kæmpede liberale, tysksindede slesvig-holstenere - med opbakning af nogle tyske stater for løsrivelse af Danmark og en selvstændig slesvig-holstensk stat. Den danske helstat stod dog stærkest i den 1. Slesvigske krig * idet stormagterne var mest interesserede i en uændret situation hvad angik hertugdømmernes tilhørsfold. De forfatningsretslige problemer var dermed langtfra løst. Den danske helstat blev mere og mere til en utidssvarende konstruktion. Den danske konge havde som hertug af Holsten sæde i Det tyske Forbund. Den danske konge havde forpligtet sig til en samlet forfatning for helstaten, uden dog yderligere at inkorporere hverken Slesvig eller Holsten. Det blev et problem i en tid, som blev mere og mere præget af den nationale stemning. Med Helstatsforfatningen fra 1855 forsøgte man at klare problemet, men den var, modsat den liberale Junigrundlov * fra 1849, meget konservativmonarkistisk præget. Holsten erklærede Helstatsforfatningen fra 1855 ugyldigt, hvilket medførte, at der reelt ikke var nogen aktuel lovgivning. Den danske regering vendte sig væk fra Holsten og Lauenburg og tilbage til ideen om Danmark til Ejderen, dvs. en reel indlemmelse af hertugdømmet Slesvig i Danmark. Novemberforfatningen * fra 1863 var

6 udtryk for denne holdning. Her blev der indført fælles rigsråd for Danmark og Slesvig. Dette blev opfattet som provokation i Europa og i modstrid med tidligere tilsagn om at lade hertugdømmernes status uantastet. Den 2. Slesvigske krig Blandt andet den stejle danske holdning med vedtagelsen af Novemberforfatningen førte til den 2. Slesvigske krig. Krigsudbruddet kan dog næppe koges ned til en enkelt udløser, men begrundes i et uheldigt sammentræf af flere årsager. Det uafklarede forfatningsspørgsmål, arvefølge-stridigheder og en politisk ledelse med begrænset diplomatisk sans og ikke mindst den nationalt ophedede stemning kan nævnes blandt de intern-danske udløsere. Samtidigt befandt Danmark sig i en international isoleret position hvor det goodwill, der havde været medvirkende til våbenhvilen efter 1. Slesvigske krig, ikke længere var til stede. Den danske sprogpolitik i hertugdømmerne i 1850erne havde ført til kraftig modstand i tysksprogede dele af befolkningen, og de nationale spændinger blev også set i udlandet. Staten Preussen, der tidligere kun havde været en mindre betydningsfuld tysk småstat, fik ambitioner om at samle de tysker stater under et samlet tag. Sammen med Østrig erklærede man et ultimatum overfor Danmark om at ophæve Novemberforfatningen, hvilket regeringen ikke gik ind på. Fra starten af februar 1864 indmarcherede tropperne i hertugdømmerne. Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Tidligt klokken fire om morgenen den 18. april 1864 var der stille. Så begyndte lærkerne at synge og helvede brød løs. Tom Buk-Swienty kommer i sin bog Slagtebænk Dybbøl så tæt på de involverede, som

7 overholdet muligt. Han fortæller om selve slaget, om dens politiske baggrund, og lader samtidigt soldaterne komme til orde via dagbøger, breve og andet materiale. Bogen danner basis for filmen 1864, den dyreste film, Danmarks Radio nogensinde har produceret, og som planlægges at få premiere i efteråret Om lærkerne virkeligt sang lige inden preusserne begyndte på deres bombardement af skanserne ved Dybbøl, er uklart. Buk-Swienty skriver, at der har været lignende fortællinger fra andre store militærslag, eksempelvis under 1. verdenskrig. Sikkert er dog, at danskerne var i en yderst svag position lige fra starten af. I februar 1864 blev de danske tropper nødt til at rømme Dannevirke ved Slesvig. Tropperne blev sendt op til Als, og de blev mødt af et trist billede. Skanserne var i dårlig stand idet der ikke var blevet gjort noget for vedligeholdelsen, og soldaterne skulle forberede skanserne så godt som de kunne. Fra marts af begyndt preusserne med deres offensiv mod skanserne ved Dybbøl, og om natten skulle soldaterne udbedre skanserne til det næste slag. Samtidigt rykkede preusserne fremad og gravede skyttegrave tættere og tættere på skanserne. Deres moderne våben havde en længere rækkevidde en de forældede danske. Frustrationen over at se fjenden rykke tættere på, men ikke at være i stand til at ramme, blandet med træthed grundet nattens skanse-oprydninger, gjorde sit til nederlaget. Dertil kom den talmæssigt langt overlegne preussiskøstrigske hær. Selve bombardementet varede til fra klokken fire til ti. Derefter kom der stormløb mod skanserne. Efter slaget havde Danmark tabt cirka mand, Preussen Der kurserer mange myter om Dybbøl. Det, der dog knækkede ryggen på den danske hær, var ikke bagladegeværet, men de politiske beslutningstageres overvejelser og beslutninger. Man forbød hæren at trække sig tilbage. Man forstod ikke at fjendens taktik gik ud på at udslette hæren og ikke at besætte geografisk område. Man mente, at en modig dansk kamp ville sikre bedre udgangsbetingelser ved fredskonferencen i London. Men ved fredskonferencen gjorde den usmidige danske holdning sig igen gældende, og efter at have afvist at få et delt hertugdømme Slesvig

8 lidt nord for den nuværende grænse, fortsatte krigen med det resultat, at Danmark helt mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Betydningen af 1864-nederlaget op til i dag Efter nederlaget i 1864 havde Danmark reelt mistet en tredjedel af sit areal. Preussen derimod var kommet et afgørende skridt videre i sin plan om at samle de tyske stater, og krigen 1866 mod Østrig afgjorde, at det blev den lilletyske model uden Østrig. Der hersker enighed om, at 1864-nederlaget betød en omfattende ændring i den danske selvopfattelse. Man blev småstat og agerede som sådan på den internationale politiske scene. Derunder hører både neutralitetspolitikken under 1. verdenskrig, samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig, men også den såkaldte fodnotepolitik i 1980erne. Småstatspolitikken havde også indflydelse på danskernes selvopfattelse. Samtidigt fik den også indflydelse på det syn man havde på Danmark udefra. Især i Tyskland efter 2. verdenskrig blev Danmark opfattet som drømmelandet par excellence lille, fredeligt, med landbrug frem for industri og et socialdemokratisk system med plads til alle. Hvad udad tabes, skal indad vindes. Med denne sætning, der oprindeligt havde en anden ordlyd, beskrives ofte det nationale projekt, som Danmark gik i gang med efter krigen. Med afståelsen af hertugdømmerne Holsten, Slesvig og Lauenburg kunne det nationale projekt for alvor tage fat. I kongeriget blev det danske fællesskab styrket, og ikke mindst sønderjydernes skæbne efter 1867 spillede med ind. Politisk aktive sønderjyder flygtede over Kongeå-grænsen og den preussiske sprogpolitik i hertugdømmerne efter 1867 fik sønderjyderne til at stejle og blive bevidst om deres nationale og sproglige tilhørsforhold til Danmark. Først efter tabet af hertugdømmerne tog det nationale projekt for alvor fat. Hedeopdyrkning og intensiveringen af landbruget, parlamentarisme og demokrati kan ses som to sider af samme sag, da Danmark først

9 efter 1864 blev en egentlig nationalstat med en homogen befolkning. Også rent sprogligt betød afståelsen af hertugdømmerne meget idet tysk reelt ikke længere spillede nogen rolle. Som historikeren Uffe Østergaard skriver: Den tidligere udbredte flersprogethed gik i glemmebogen. Ich bin ein Däne. Ich will ein Däne sein, sang tysktalende, loyale underofficerer i skanserne på Dybbøl. Efter 1864 blev det at være dansker noget, man kun kunne være på dansk. Politisk, kulturelt og økonomisk markerede 1864 et skarpt skel (Jahnke, Fabricius Møller, Historiens lange skygger, side 39). For Danmark fik 1864 alt overvejende positive konsekvenser, skriver Østergaard: Det nationale projekt lykkedes, man fik en velfungerende, samlet nationalstat med sund økonomi og vækst. Østergaard trækker også nogle konklusioner i forhold til de konsekvenser, Dybbøl fik for Preussen / Tyskland. Han pointerer, at krigen for Tyskland på lang sigt fik dårlige konsekvenser. For Slesvig- Holsten ligger det på hånden, da man efter krigen var blevet til en marginaliseret provins i et stort tysk rige. For hele Tysklands vedkommende betød udfaldet af krigen og de efterfølgende i 1866 og 1871, at nationen samledes. Men, som han skriver, Tyskland blev Europas urolige centrum: Det lilletyske Stortyskland var en brovtende kæmpe, som var usikker på sig selv ( ). (Jahnke, Fabricius Møller, Historiens lange skygger, side 33). Denne storhed, blandet med usikkerhed, hørte med til udløserne af 1.verdenskrig. Versaillesfreden og reparationsbetalingerne i 1920erne resulterede igen i en indenrigspolitisk situation, der begunstigede Hitlers magtovertagelse. Østergaard skriver, uden 1864 ingen Hitler, kan man lidt tilspidset sige. (Jahnke, Fabricius Møller, Historiens lange skygger, side 34). Man behøver ikke at være enig i disse scenarier, men de er værd at tænke over.

10 Påskekrisen 1920: Dansk politisk krise, der opstod i slutningen af marts Krisen udløstes af uenighed om det sønderjyske grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale regering på den ene side og den borgerlige opposition i Folketinget og kongen, Christian 10., på den anden. Kilde: Læs mere: Tage Kaarsted, Påskekrisen Århus 1968 Den 1. Slesvigske krig eller Treårskrigen: Etableringen af den provisoriske regering i hertugdømmerne opfattedes fra dansk side som et forræderisk oprør, og den nationale konflikt i den danske helstat ændrede karakter. Det klare fjendebillede af tyskerne bidrog i høj grad til at befæste en national fællesskabsfølelse i den danske befolkning, og resultatet blev Treårskrigen (1. Slesvigske Krig). Den blev både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund. Kilde: Junigrundloven: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, Danmarks første frie grundlov; markerer overgangen fra enevælde (iht. Kongeloven af 1665) til repræsentativt folkestyre. Den nugældende Grundlov af 1953 går i opbygning og indhold tilbage til Junigrundloven. Kilde: Novemberforfatningen: Grundlov for Danmarks og Slesvigs fællesanliggender ( ) afløste Helstatsforfatningen af Ved at gøre Slesvig til en del af kongeriget var loven udtryk for den ejderpolitiske linje, som regeringen C.C. Hall var slået ind på, efter at regeringens balancepolitik over for slesvig-holstenerne og de tyske magter var brudt sammen. Kilde:

11 Arrangementer omkring jubilæet Historiecenter Dybbøl Bankes side: Sønderborg Erhverv- og Turistcenter er tovholder for en række arrangementer i forbindelse med 150-årsdagen for krigen: (dansk, tysk og engelsk) Siden for Region Syddanmarks Interreg-projekt omkring Dybbøl 2014 med kalender for arrangementer: og (dansk og tysk) Se også dagspressen!

12 Bøger Bang, Herman: Tine. Originaludgave 1889 Bohn, Robert og Uwe Danker: Schleswig-Holstein. Geschichte auf den Punkt gebracht. Neumünster 2008 Buk-Swienty, Tom: Dommedag Als juni København 2010 Buk-Swienty, Tom: Schlachtbank Düppel: 18. April Die Geschichte einer Schlacht. Berlin 2011 Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl. København 2008 Buk-Swienty, Tom: 1864 i billeder, København 2012 Fontane, Theodor: Der Schleswig-Holsteinische Krieg im Jahre Originaludgave 1866 Hansen, Hans-Ole / Historiecenter Dybbøl Banke (udg.): Guide til Rute Dybbøl 2012 Hansen, Hans Schultz, Lars N. Henningsen og Carsten Porskrog Rasmussen (red.): Sønderjyllands Historie Bind 1, Aabenraa 2009 Hansen, Hans Schultz og Henrik Becker-Christensen: Sønderjyllands Historie Bind 2, Aabenraa 2009 Jahnke, Carsten, Jes Fabricius Møller (udg.): 1864 og historiens lange skygger und der lange Schatten der Geschichte. Husum 2012 Lange, Ulrich (udg.): Geschichte Schleswig Holsteins. Von den Anfängen zur Gegenwart, 2. Auflage, Neumünster 2003 Sauntved, Jakob Kidde og Jakob Eberhardt: Jyllands Postens Forlag 2007 Sørensen, Erik Ingemann: En guide i krigens fodspor. København 2013

13 Informationer på nettet Bidrag i radioen / Norddeutscher Rundfunk. Aarhus Universitet driver siden. Der er mange sider om bl.a. slaget ved Dybbøl. Novemberforfatningen kan læses i sin fulde ordlyd. Der er oprettet temasider om 1864 i anledning af jubilæet. Næsten daglige opdateringer med historiske avisartikler fra 1863 og Dansk-tysk historieprojekt med historiefaglige artikler især af relevans for grænselandet. På dansk og tysk. Historisk Samfund for Sønderjylland: Historieforeningen byder på mange arrangementer, se hjemmesiden og foreningens facebook-profil. Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte: Den tyske regionalhistoriske forening for Schleswig-Holstein. Historiecenter Dybbøl Banke. Historiecentret informerer omkring arrangementer, se hjemmesiden og centrets facebook-profil.

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

Dybbøl Banke Matematik trin 2

Dybbøl Banke Matematik trin 2 Dybbøl Banke Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 18. maj 2006 Dybbøl Banke Matematik trin 2 Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Danmark i 1864 2 Historiecenter

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand.

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. LOF din kultur - Højskoledage Arven fra 1864 Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. Hvis du kommer langvejs fra er der

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19. SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE

Læs mere

Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt

Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Inge Adriansen og Steen Bo Frandsen (red.) Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Sådan gik det for sig

Sådan gik det for sig 1864 Sådan gik det for sig 1864 2007 (96.6) En glimrende oversigtsbog. Krigens forhistorie, de politiske rænkespil, de mange kampe og den katastrofale afslutning er genstand for fortællingen. Mange gode

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Dybbøl Banke Matematik trin 2

Dybbøl Banke Matematik trin 2 Dybbøl Banke Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 18. maj 2006 Dybbøl Banke Matematik trin 2 Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Danmark i 1864 2 Historiecenter

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Det slesvigske spørgsmål

Det slesvigske spørgsmål Det slesvigske spørgsmål I 1863 spurgte den engelske dronning Victoria (1819-1901) sin premierminister lord Palmerston, om hun ikke kunne få en forklaring på, hvad det var for noget med det slesvigske

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920. Region Sønderjylland - Schleswig

Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920. Region Sønderjylland - Schleswig Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920 Region Sønderjylland - Schleswig Ø Tak til Martin Klatt, Dansk Centralbibliotek og Grænseforeningen for hjælpen. Billederne i tidslinjen stammer fra Arkivet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Stine Wiell: Kampen om oldtiden nationale oldsager siden 1864. I 2000 udgav Museumsrådet for Sønderjyllands Amt en bog med titlen Kampen om oldtiden.

Stine Wiell: Kampen om oldtiden nationale oldsager siden 1864. I 2000 udgav Museumsrådet for Sønderjyllands Amt en bog med titlen Kampen om oldtiden. Stine Wiell: Kampen om oldtiden nationale oldsager siden 1864. I 2000 udgav Museumsrådet for Sønderjyllands Amt en bog med titlen Kampen om oldtiden. Teksten i bogen var både på tysk og på dansk. Bogen

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

14 nr. 2 / april 2013

14 nr. 2 / april 2013 14 nr. 2 / april 2013 Dybbøl 2014 Region Syddanmark har taget initiativ til, at der i 2014 skal være en tydelig markering af 150-året for slaget på Dybbøl. Grænseforeningen er en af medspillerne. Regionsrådsformand

Læs mere

En lus mellem to negle

En lus mellem to negle Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

200 skuespillere og statister genopfører

200 skuespillere og statister genopfører Sønderborg Centrum Kl. 14.00-18.00 Optakt til 1864 Markedsdage De 20 markedstelte opstilles og åbner på Rådhustorvet, Rønhaveplads og Apotekerhaven. Skuespillere og statister deltager først fra lørdag.

Læs mere

(Buk-Swienty, 2008, s. 16).

(Buk-Swienty, 2008, s. 16). Den 18. april 1864 var ingen himmelsk dag, Det var en helvedes dag. For den ene af slagets parter, den tyske side, var det ganske vist den store triumfs dag, men også for sejrherrerne havde der været angst;

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Samfundet Som landet lå Blicher levede fra 1782 til 1848, og dengang så Danmark helt anderledes ud! Danmark bestod ikke kun af Danmark, som det ser ud i dag, men også af hertugdømmerne Slesvig og Holsten

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

Sønderjyske Årbøger 2013 o Sønderjyske Årbøger 2013 o Sønderjyske Årbøger 2013 Redaktion: Morten Andersen Hans-Ole Mørk Anne Marie Overgaard Mogens Rostgaard Nissen Hans Schultz Hansen AidLÄ Historisk

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Rainer Hering, Johan Peter Noack, Steen Ousager, Hans Schultz Hansen Udgivernes forord

Rainer Hering, Johan Peter Noack, Steen Ousager, Hans Schultz Hansen Udgivernes forord Rainer Hering, Johan Peter Noack, Steen Ousager, Hans Schultz Hansen Udgivernes forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen

Læs mere

1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE

1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE nr. 2 / april 2014 76. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur 1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE KØBENHAVNSK KRIGSEUFORI NATION, REGION, 1864 EN NY FORTÆLLING? 2 nr. 2 / april 2014 INDHOLD NATION,

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Grundtvig bemærkede ganske vist, at andre lande har "langt højere bjerge" end os. Ja, hos os er bjerg jo kun bakke.

Grundtvig bemærkede ganske vist, at andre lande har langt højere bjerge end os. Ja, hos os er bjerg jo kun bakke. Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet på Ejer Bavnehøj 22. august 2010 1/5 Kære alle sammen. Tak, fordi jeg må være med i dag. Det har jeg oprigtigt glædet mig til. For folkemøder på

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Peter Harry Carstensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere