DYBBØL Region Sønderjylland-Schleswig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig"

Transkript

1 DYBBØL REGION S ØNDERJYLLAND - SCHLESWIG Region Sønderjylland-Schleswig

2 Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 DK-6330 Padborg Tel Fax December 2013 Vi fraskriver os ethvert ansvar for fuldstændigheden af oplysningerne! ISBN.nr.:

3 Dybbøl Indledning Siden grundlæggelsen i 1997 har Region Sønderjylland-Schleswig arbejdet for et forbedret samarbejde mellem de grænsenære kommuner, for et grænseoverskridende arbejdsmarked, en sprogpolitik der støtter op omkring interessen for nabosproget og for en tættere kontakt borgerne imellem. De seneste år har vi udgivet en lille brochure i juletiden, der tog danske og tyske emner op f.eks. en fest- og helligdagsoversigt eller vores sanghæfte, der bruges flittigt til dansk-tyske arrangementer. I april 2014 vil det være 150 år siden, slaget ved Dybbøl fandt sted. Et slag mellem Danmark på den ene side, Preussen og Østrig på den anden. Det danske nederlag har som kun få andre begivenheder i nyere tid præget det Danmark, vi kender i dag. Formålet med den foreliggende publikation omkring 1864 er blandt andet, at give et kort overblik over Samtidigt vil vi fortælle om hvad 1864 betyder anno Man har således siden 1864 talt meget om småstatsmentalitet og en hang til at agere forsigtigt på den internationale scene. Samtidigt blev 1864 også starten på det moderne projekt, på demokratisering og parlamentarisme, en proces, der fik sit højdepunkt med Påskekrisen i 1920 * (se faktaboks) og indskrænkelsen af monarkens politiske indflydelse er, ved siden af besættelsestiden, det historiske emne, der er blevet udgivet flest bøger om i Danmark. På den tyske side indtager emnet på ingen måde samme plads i historieskrivningen ses her som den første ud af tre samlingskrige. Krigen mod Østrig i 1866 med slaget ved Königgrätz og især 1871 mod Frankrig har optaget sindene mere end krigen mod Danmark. Denne forskel ligger både begrundet i landenes størrelse og i de konsekvenser, krigen førte med sig på hver side. I Danmark bliver 150-års dagen for slaget ved Dybbøl markeret ikke alene på selve dagen. Allerede fra efteråret 2013, og især foråret 2014,

4 afholdes der diverse arrangementer. Der er planlagt udstillinger, konferencer og sammenkomster for unge. Man kan cykle langs med de gamle slagmarker og der udgives bøger og turguides. Nutidens historieinteresserede kan bevæge sig rundt i landskabet ved hjælp af mobilen og QR-koder, der linker op til lydfiler og baggrundsmateriale. Der er mange aktører på banen. De historiske foreninger og museerne er selvfølgeligt velrepræsenterede, men også i Region Syddanmarks og kommunernes regi gennemføres der diverse aktiviteter. Nogle aktører fremhæver, at 1864-markeringen anno 2014 er en dansktysk begivenhed, der primært skal fremhæve det, vi har til fælles. Man ønsker at se udover selve militærslaget og på det gode dansk-tyske samarbejde i dag og i fremtiden. Andre siger, at der nu engang er uforenelige aspekter i den dansk-tyske historie, og dette bør man acceptere. Der hersker dog enighed om, at de menneskelige tab på dansk og tysk side gør det til en helt central opgave at behandle emnet med respekt for de omkomne og deres familier. 150 året for Slaget ved Dybbøl skal ikke fejres, men markeres, fremhæves der i diskussionerne. Der sker meget i det kommende år og vi henviser til de hjemmesider, hvor man selv kan gå hen og finde flere informationer. Vi gør også opmærksom på bøger og hjemmesider med baggrundsinformation, som vi finder særligt relevante. Alle oversigter skal ses som et meget lille udpluk og forhåbentligt give lyst til at læse videre om Vi har lagt særlig vægt på at give informationer til vores tyske læsere, netop for at få 1864 ud til den tyske side. For det er det, vi er her for: Åbne op for en større forståelse mellem danskere og tyskere, ikke mindst igennem indblik i, hvad der rører sig på den anden side af grænsen. Og 1864-jubilæet er, for de sønderjyske kommuners vedkommende, et stort punkt på dagsordenen i Hvorfor det er sådan, vil vi gerne besvare i denne publikation. God læselyst!

5 Den 1. Slesvigske krig og de nationale strømninger siden 1830 erne Tanker om demokrati og nationernes selvbestemmelsesret bredte sig fra oplyste kredse i Frankrig, England og Amerika videre rundt i Europa. For den danske helstat, der indtil 1814 også omfattede Norge, betød dette, at der i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg gradvist skete en politisering af større befolkningsdele. Uwe Jens Lornsen udsendte i 1831 sit skrift Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein, hvor han krævede nogle juridiske reformer i helstaten og en større grad af selvstændighed for hertugdømmerne Slesvig og Holsten. En nationalliberal bevægelse dannedes i hertugdømmerne, og ideen om en selvstændig stat Slesvig-Holsten udbredtes. Mellem 1848 og 1851 kæmpede liberale, tysksindede slesvig-holstenere - med opbakning af nogle tyske stater for løsrivelse af Danmark og en selvstændig slesvig-holstensk stat. Den danske helstat stod dog stærkest i den 1. Slesvigske krig * idet stormagterne var mest interesserede i en uændret situation hvad angik hertugdømmernes tilhørsfold. De forfatningsretslige problemer var dermed langtfra løst. Den danske helstat blev mere og mere til en utidssvarende konstruktion. Den danske konge havde som hertug af Holsten sæde i Det tyske Forbund. Den danske konge havde forpligtet sig til en samlet forfatning for helstaten, uden dog yderligere at inkorporere hverken Slesvig eller Holsten. Det blev et problem i en tid, som blev mere og mere præget af den nationale stemning. Med Helstatsforfatningen fra 1855 forsøgte man at klare problemet, men den var, modsat den liberale Junigrundlov * fra 1849, meget konservativmonarkistisk præget. Holsten erklærede Helstatsforfatningen fra 1855 ugyldigt, hvilket medførte, at der reelt ikke var nogen aktuel lovgivning. Den danske regering vendte sig væk fra Holsten og Lauenburg og tilbage til ideen om Danmark til Ejderen, dvs. en reel indlemmelse af hertugdømmet Slesvig i Danmark. Novemberforfatningen * fra 1863 var

6 udtryk for denne holdning. Her blev der indført fælles rigsråd for Danmark og Slesvig. Dette blev opfattet som provokation i Europa og i modstrid med tidligere tilsagn om at lade hertugdømmernes status uantastet. Den 2. Slesvigske krig Blandt andet den stejle danske holdning med vedtagelsen af Novemberforfatningen førte til den 2. Slesvigske krig. Krigsudbruddet kan dog næppe koges ned til en enkelt udløser, men begrundes i et uheldigt sammentræf af flere årsager. Det uafklarede forfatningsspørgsmål, arvefølge-stridigheder og en politisk ledelse med begrænset diplomatisk sans og ikke mindst den nationalt ophedede stemning kan nævnes blandt de intern-danske udløsere. Samtidigt befandt Danmark sig i en international isoleret position hvor det goodwill, der havde været medvirkende til våbenhvilen efter 1. Slesvigske krig, ikke længere var til stede. Den danske sprogpolitik i hertugdømmerne i 1850erne havde ført til kraftig modstand i tysksprogede dele af befolkningen, og de nationale spændinger blev også set i udlandet. Staten Preussen, der tidligere kun havde været en mindre betydningsfuld tysk småstat, fik ambitioner om at samle de tysker stater under et samlet tag. Sammen med Østrig erklærede man et ultimatum overfor Danmark om at ophæve Novemberforfatningen, hvilket regeringen ikke gik ind på. Fra starten af februar 1864 indmarcherede tropperne i hertugdømmerne. Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Tidligt klokken fire om morgenen den 18. april 1864 var der stille. Så begyndte lærkerne at synge og helvede brød løs. Tom Buk-Swienty kommer i sin bog Slagtebænk Dybbøl så tæt på de involverede, som

7 overholdet muligt. Han fortæller om selve slaget, om dens politiske baggrund, og lader samtidigt soldaterne komme til orde via dagbøger, breve og andet materiale. Bogen danner basis for filmen 1864, den dyreste film, Danmarks Radio nogensinde har produceret, og som planlægges at få premiere i efteråret Om lærkerne virkeligt sang lige inden preusserne begyndte på deres bombardement af skanserne ved Dybbøl, er uklart. Buk-Swienty skriver, at der har været lignende fortællinger fra andre store militærslag, eksempelvis under 1. verdenskrig. Sikkert er dog, at danskerne var i en yderst svag position lige fra starten af. I februar 1864 blev de danske tropper nødt til at rømme Dannevirke ved Slesvig. Tropperne blev sendt op til Als, og de blev mødt af et trist billede. Skanserne var i dårlig stand idet der ikke var blevet gjort noget for vedligeholdelsen, og soldaterne skulle forberede skanserne så godt som de kunne. Fra marts af begyndt preusserne med deres offensiv mod skanserne ved Dybbøl, og om natten skulle soldaterne udbedre skanserne til det næste slag. Samtidigt rykkede preusserne fremad og gravede skyttegrave tættere og tættere på skanserne. Deres moderne våben havde en længere rækkevidde en de forældede danske. Frustrationen over at se fjenden rykke tættere på, men ikke at være i stand til at ramme, blandet med træthed grundet nattens skanse-oprydninger, gjorde sit til nederlaget. Dertil kom den talmæssigt langt overlegne preussiskøstrigske hær. Selve bombardementet varede til fra klokken fire til ti. Derefter kom der stormløb mod skanserne. Efter slaget havde Danmark tabt cirka mand, Preussen Der kurserer mange myter om Dybbøl. Det, der dog knækkede ryggen på den danske hær, var ikke bagladegeværet, men de politiske beslutningstageres overvejelser og beslutninger. Man forbød hæren at trække sig tilbage. Man forstod ikke at fjendens taktik gik ud på at udslette hæren og ikke at besætte geografisk område. Man mente, at en modig dansk kamp ville sikre bedre udgangsbetingelser ved fredskonferencen i London. Men ved fredskonferencen gjorde den usmidige danske holdning sig igen gældende, og efter at have afvist at få et delt hertugdømme Slesvig

8 lidt nord for den nuværende grænse, fortsatte krigen med det resultat, at Danmark helt mistede hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Betydningen af 1864-nederlaget op til i dag Efter nederlaget i 1864 havde Danmark reelt mistet en tredjedel af sit areal. Preussen derimod var kommet et afgørende skridt videre i sin plan om at samle de tyske stater, og krigen 1866 mod Østrig afgjorde, at det blev den lilletyske model uden Østrig. Der hersker enighed om, at 1864-nederlaget betød en omfattende ændring i den danske selvopfattelse. Man blev småstat og agerede som sådan på den internationale politiske scene. Derunder hører både neutralitetspolitikken under 1. verdenskrig, samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig, men også den såkaldte fodnotepolitik i 1980erne. Småstatspolitikken havde også indflydelse på danskernes selvopfattelse. Samtidigt fik den også indflydelse på det syn man havde på Danmark udefra. Især i Tyskland efter 2. verdenskrig blev Danmark opfattet som drømmelandet par excellence lille, fredeligt, med landbrug frem for industri og et socialdemokratisk system med plads til alle. Hvad udad tabes, skal indad vindes. Med denne sætning, der oprindeligt havde en anden ordlyd, beskrives ofte det nationale projekt, som Danmark gik i gang med efter krigen. Med afståelsen af hertugdømmerne Holsten, Slesvig og Lauenburg kunne det nationale projekt for alvor tage fat. I kongeriget blev det danske fællesskab styrket, og ikke mindst sønderjydernes skæbne efter 1867 spillede med ind. Politisk aktive sønderjyder flygtede over Kongeå-grænsen og den preussiske sprogpolitik i hertugdømmerne efter 1867 fik sønderjyderne til at stejle og blive bevidst om deres nationale og sproglige tilhørsforhold til Danmark. Først efter tabet af hertugdømmerne tog det nationale projekt for alvor fat. Hedeopdyrkning og intensiveringen af landbruget, parlamentarisme og demokrati kan ses som to sider af samme sag, da Danmark først

9 efter 1864 blev en egentlig nationalstat med en homogen befolkning. Også rent sprogligt betød afståelsen af hertugdømmerne meget idet tysk reelt ikke længere spillede nogen rolle. Som historikeren Uffe Østergaard skriver: Den tidligere udbredte flersprogethed gik i glemmebogen. Ich bin ein Däne. Ich will ein Däne sein, sang tysktalende, loyale underofficerer i skanserne på Dybbøl. Efter 1864 blev det at være dansker noget, man kun kunne være på dansk. Politisk, kulturelt og økonomisk markerede 1864 et skarpt skel (Jahnke, Fabricius Møller, Historiens lange skygger, side 39). For Danmark fik 1864 alt overvejende positive konsekvenser, skriver Østergaard: Det nationale projekt lykkedes, man fik en velfungerende, samlet nationalstat med sund økonomi og vækst. Østergaard trækker også nogle konklusioner i forhold til de konsekvenser, Dybbøl fik for Preussen / Tyskland. Han pointerer, at krigen for Tyskland på lang sigt fik dårlige konsekvenser. For Slesvig- Holsten ligger det på hånden, da man efter krigen var blevet til en marginaliseret provins i et stort tysk rige. For hele Tysklands vedkommende betød udfaldet af krigen og de efterfølgende i 1866 og 1871, at nationen samledes. Men, som han skriver, Tyskland blev Europas urolige centrum: Det lilletyske Stortyskland var en brovtende kæmpe, som var usikker på sig selv ( ). (Jahnke, Fabricius Møller, Historiens lange skygger, side 33). Denne storhed, blandet med usikkerhed, hørte med til udløserne af 1.verdenskrig. Versaillesfreden og reparationsbetalingerne i 1920erne resulterede igen i en indenrigspolitisk situation, der begunstigede Hitlers magtovertagelse. Østergaard skriver, uden 1864 ingen Hitler, kan man lidt tilspidset sige. (Jahnke, Fabricius Møller, Historiens lange skygger, side 34). Man behøver ikke at være enig i disse scenarier, men de er værd at tænke over.

10 Påskekrisen 1920: Dansk politisk krise, der opstod i slutningen af marts Krisen udløstes af uenighed om det sønderjyske grænsespørgsmål mellem den socialdemokratisk støttede radikale regering på den ene side og den borgerlige opposition i Folketinget og kongen, Christian 10., på den anden. Kilde: Læs mere: Tage Kaarsted, Påskekrisen Århus 1968 Den 1. Slesvigske krig eller Treårskrigen: Etableringen af den provisoriske regering i hertugdømmerne opfattedes fra dansk side som et forræderisk oprør, og den nationale konflikt i den danske helstat ændrede karakter. Det klare fjendebillede af tyskerne bidrog i høj grad til at befæste en national fællesskabsfølelse i den danske befolkning, og resultatet blev Treårskrigen (1. Slesvigske Krig). Den blev både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund. Kilde: Junigrundloven: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, Danmarks første frie grundlov; markerer overgangen fra enevælde (iht. Kongeloven af 1665) til repræsentativt folkestyre. Den nugældende Grundlov af 1953 går i opbygning og indhold tilbage til Junigrundloven. Kilde: Novemberforfatningen: Grundlov for Danmarks og Slesvigs fællesanliggender ( ) afløste Helstatsforfatningen af Ved at gøre Slesvig til en del af kongeriget var loven udtryk for den ejderpolitiske linje, som regeringen C.C. Hall var slået ind på, efter at regeringens balancepolitik over for slesvig-holstenerne og de tyske magter var brudt sammen. Kilde:

11 Arrangementer omkring jubilæet Historiecenter Dybbøl Bankes side: Sønderborg Erhverv- og Turistcenter er tovholder for en række arrangementer i forbindelse med 150-årsdagen for krigen: (dansk, tysk og engelsk) Siden for Region Syddanmarks Interreg-projekt omkring Dybbøl 2014 med kalender for arrangementer: og (dansk og tysk) Se også dagspressen!

12 Bøger Bang, Herman: Tine. Originaludgave 1889 Bohn, Robert og Uwe Danker: Schleswig-Holstein. Geschichte auf den Punkt gebracht. Neumünster 2008 Buk-Swienty, Tom: Dommedag Als juni København 2010 Buk-Swienty, Tom: Schlachtbank Düppel: 18. April Die Geschichte einer Schlacht. Berlin 2011 Buk-Swienty, Tom: Slagtebænk Dybbøl. København 2008 Buk-Swienty, Tom: 1864 i billeder, København 2012 Fontane, Theodor: Der Schleswig-Holsteinische Krieg im Jahre Originaludgave 1866 Hansen, Hans-Ole / Historiecenter Dybbøl Banke (udg.): Guide til Rute Dybbøl 2012 Hansen, Hans Schultz, Lars N. Henningsen og Carsten Porskrog Rasmussen (red.): Sønderjyllands Historie Bind 1, Aabenraa 2009 Hansen, Hans Schultz og Henrik Becker-Christensen: Sønderjyllands Historie Bind 2, Aabenraa 2009 Jahnke, Carsten, Jes Fabricius Møller (udg.): 1864 og historiens lange skygger und der lange Schatten der Geschichte. Husum 2012 Lange, Ulrich (udg.): Geschichte Schleswig Holsteins. Von den Anfängen zur Gegenwart, 2. Auflage, Neumünster 2003 Sauntved, Jakob Kidde og Jakob Eberhardt: Jyllands Postens Forlag 2007 Sørensen, Erik Ingemann: En guide i krigens fodspor. København 2013

13 Informationer på nettet Bidrag i radioen / Norddeutscher Rundfunk. Aarhus Universitet driver siden. Der er mange sider om bl.a. slaget ved Dybbøl. Novemberforfatningen kan læses i sin fulde ordlyd. Der er oprettet temasider om 1864 i anledning af jubilæet. Næsten daglige opdateringer med historiske avisartikler fra 1863 og Dansk-tysk historieprojekt med historiefaglige artikler især af relevans for grænselandet. På dansk og tysk. Historisk Samfund for Sønderjylland: Historieforeningen byder på mange arrangementer, se hjemmesiden og foreningens facebook-profil. Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte: Den tyske regionalhistoriske forening for Schleswig-Holstein. Historiecenter Dybbøl Banke. Historiecentret informerer omkring arrangementer, se hjemmesiden og centrets facebook-profil.

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand.

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. LOF din kultur - Højskoledage Arven fra 1864 Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. Hvis du kommer langvejs fra er der

Læs mere

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19. SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Sådan gik det for sig

Sådan gik det for sig 1864 Sådan gik det for sig 1864 2007 (96.6) En glimrende oversigtsbog. Krigens forhistorie, de politiske rænkespil, de mange kampe og den katastrofale afslutning er genstand for fortællingen. Mange gode

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920. Region Sønderjylland - Schleswig

Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920. Region Sønderjylland - Schleswig Dansk-tyske relationer i grænselandet siden 1920 Region Sønderjylland - Schleswig Ø Tak til Martin Klatt, Dansk Centralbibliotek og Grænseforeningen for hjælpen. Billederne i tidslinjen stammer fra Arkivet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE

1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE nr. 2 / april 2014 76. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur 1864 I DANSK OG EUROPÆISK HISTORIE KØBENHAVNSK KRIGSEUFORI NATION, REGION, 1864 EN NY FORTÆLLING? 2 nr. 2 / april 2014 INDHOLD NATION,

Læs mere

Moduloversigt for national identitet-forløb

Moduloversigt for national identitet-forløb Moduloversigt for national identitet-forløb Mål: Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. Overskrift på de 15 lektioner materiale

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Undervisningsmateriale - Grenzen

Undervisningsmateriale - Grenzen Undervisningsmateriale - Grenzen Idé og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Medvirkende: Iben Dorner, Rebekka Owe, Jesper Riefenstahl, Morten Brovn og Christine Sønderris Musikalsk

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Første Slesvigske Krig 1848-1851

Første Slesvigske Krig 1848-1851 Inge Adriansen og Jens Ole Christensen Første Slesvigske Krig 1848-1851 Kort over den danske helstat efter Englandskrigene bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg.

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig

I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig I Soldaternes Fodspor - kør selv tur til Sydslesvig Scan koden for flere 1864 oplevelser www.1864dage.dk Brodersby - Missunde Missunder Fährstraße, 24864 Brodersby Geokoordinater: Latitude 54.523438 Longtitude

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler 1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler Udskrift af Tidslinje: Første verdenskrig: de store begivenheder 1) 1914 - Et skud der ændrede verden 19-årige Gavrilo Princip var bosnisk serber og medlem af den

Læs mere

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE

Læs mere

Istedløvens lange rejse

Istedløvens lange rejse Istedløvens lange rejse Indledning Istedløven blev afsløret den 25. juli 1862 på Flensborgs gamle kirkegård under stor national festivitas. Det store løvemonument var skabt af billedhuggeren H.V. Bissen

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945 En oversigt af Mogens Pontoppidan & Erik Overgaard Pedersen 2014 2 Baggrunden Selv europæiske stormagter var tilbøjelige til at falde tilbage på eftergivenhedens tvivlsomme

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster Genforeningssten fra på Lolland - Falster En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i. Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 229 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 229 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 229 Offentligt J.nr. j.nr. 08-067899 Dato : 3. juni 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 228, 229, 230, 231

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

I første halvdel af 1800- tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark, og det samme gjorde modsætningsforholdet mellem dansk- og tysksindede.

I første halvdel af 1800- tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark, og det samme gjorde modsætningsforholdet mellem dansk- og tysksindede. De Slesvigske Krige 1848 og 1864 Slægtshistorie De Slesvigske Krige 1848-1864 Sammenskrevet af Leif Christensen, 1. december 2010 I første halvdel af 1800- tallet voksede nationalbevidstheden i Danmark,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Indhold Rekonstruktioner af kanonlavet med forstilling Kørsel med borgmester Konservering / restaurering af sociable Sommerkoncerter Opfordring Forstilling

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad

En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad En angrende synder fra 1864: Biskop D. G. Monrad Af cand. oecon. Erik Ebsen Petersen, Nærum Med nederlaget i 1864 mistede monarkiet som bekendt sine tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, dvs.

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April

Læs mere

Smuk sejlads i 1864-krigens farvande

Smuk sejlads i 1864-krigens farvande TURSEJLADS Smuk sejlads i 1864-krigens farvande 18 SEJLER 4.2013 DANSK SEJLUNION 2014 markerer 150-året for det forsmædelige krigsnederlag, hvor Danmark tabte Sønderjylland. Oplev historiske steder på

Læs mere

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Temaer: Døden. Fædrelandet. Udfaldet fra Fredericia. Sejren og fornedrelsen Spiloplæg: Treårskrigen var en borgerkrig; en krig mellem brødre. I en almindelig

Læs mere

nr. 200 marts 2014 tema: 1864

nr. 200 marts 2014 tema: 1864 nr. 200 marts 2014 tema: 1864 Indhold Nyt fra bestyrelsen... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 5 Referat fra generalforsamling i november 2013... 7 Præsentation af artiklerne... 10 Inge Adriansen: Anden Slesvigske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Roskilde Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB

DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL IDENTITET KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB DIALOGMØDER NATIONALE MINDRETAL KULTURMØDEBLOG NATIONALITET ETNISKE MINORITETER MEDBORGERSKAB Grænseforeningen er meget mere end Dybbølindsamling og oplysning om noget, der var. Grænseforeningen går forrest

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Birgitte Alfter Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Sydslesvig. Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske

Læs mere

Ugebrev. Besættelsen. Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014

Ugebrev. Besættelsen. Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014 Ugebrev Nr. 14, skoleåret 2014-15. dato 14. nov. 2014 Besættelsen I uge 46 bliver Danmark besat af Tyskerne på ØE, og eleverne få mulighed for at afgøre Danmarks efterkrigsskæbne i et ubekvemt spil, hvor

Læs mere

Tom Buk-Svienty s tale, i forbindelse med modtagelsen af Dansk-Tysk Pris d. 10.12.2014

Tom Buk-Svienty s tale, i forbindelse med modtagelsen af Dansk-Tysk Pris d. 10.12.2014 Tom Buk-Svienty s tale, i forbindelse med modtagelsen af Dansk-Tysk Pris d. 10.12.2014 Hjertelig tak for den dansk-tyske pris. Det er en pris, som betyder særlig meget for mig, fordi jeg er vokset op i

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse SØREN ESPERSEN: Valdemar Rørdam. Nationalskjald og landsforræder. Forlaget Lysias. Danmark 2003. ISBN 87-989198-1-4. 223 sider. Kr. 238,00. Kan dog erhverves for kr. 100,00 inkl. moms og forsendelse ved

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune

Fire aktuelle temaer. Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Fire aktuelle temaer Videregående uddannelser v/ Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg Kommune Finansieringsreform 2007 v/ Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune Netværkspause/frokost Statslige arbejdspladser

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere