Shellhuset 21. marts afjan Møgelbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Shellhuset 21. marts 1945. afjan Møgelbjerg"

Transkript

1 Shellhuset 21. marts 1945 afjan Møgelbjerg

2

3 Shellhuset, 21. marts den dag krigen kom til Danmark

4

5

6 Shellhuset, 21. marts den dag krigen kom til Danmark Af Jan Møgelbjerg Forlaget SØRVIS 1985 ISBN

7

8

9 Forord Denne bog er ikke et digert historisk værk. Det er en samling af udtalelser, erindringer, beretninger og oplysninger om en enkelt dag i Danmarks historie. Bogen er blevet til for at sikre at den 21. marts 1945 ikke går i glemmebogen - selvom tiden går og en stadig mindre del af Danmarks befolkning kan huske begivenhederne fra da det skete. Der er mange grunde til at huske den 21. marts Den dag, da Shellhuset blev bombarderet kunne mange danske, mere eller mindre aktive, modstandsfolk ånde lidt friere fordi Gestapo-arkiver, Gestapofolk og Gestapostikkere gik til. Den dag døde også otte danske fanger - eller gidsler om man vil - i Shellhusets tagetage, hvor tyskerne havde anbragt dem i et forgæves forsøg på at afskrække fra bombning af huset. Samtidig markerer den 21. marts 1945 den dag, hvor danskerne fik en smagsprøve på, hvordan en dag i en krig kan gå. 87 børn og 28 voksne blev dræbt på Frederiksberg i området omkring den franske skole. Én enkelt dag i en krig var det og Danmark havde trods 5 års besættelse kun få dage, der mindede om denne, hvad menneskelig tragedie angår. 9

10 Det var én enkelt dag i en krig, der blev kæmpet med de såkaldte konventionelle våben. Ude omkring i Europa døde tusinder af civile; børn, kvinder og gamle, på denne måde. I Japan sluttede krigen med en forsmag på den moderne våbenteknik, den effektive drabsmetode, som ikke ville nøjes med få hundrede dræbte på en enkelt dag. Jan Møgelbjerg København, marts

11 11

12 12

13 Indhold Huset 15 Fangelivet 25 Planlægningen 33 Angrebet 43 Katastrofen 61 Fangerne 73 Kilderne 77 13

14 14

15 Huset Selvom tyskernes officielle begrundelse for at rykke ind i Danmark den 9. april 1940, var at ville hjælpe den danske regering, trængte man sig som bekendt mere og mere på i løbet af besættelsesårene. Efterhånden som værnemagtens utilfredshed med det danske folk og dets modstand steg, satte man et stadigt større apparat ind i Danmark. Mere administration og flere politifolk. Den 15. maj 1943, godt 3 måneder før det endelige brud mellem Danmark og Tyskland, kom Gestapo - forkortelse for Geheime Staatspolizei. I Berlin havde Det tredie Riges ledere bemærket den stadigt større modstand i Danmark og i øvrigt også i andre besatte områder. Hitler proklamerede at "terror skulle bekæmpes med terror". Han mente med andre ord ikke, at den tyske hær i Danmark var i stand til at gøre et effektivt stykke arbejde overfor en organiseret modstandsbevægelse, som den der så småt var ved at etablere sig her. Og deri havde han sikkert ret. Mange af de tyske soldater her var ganske uinteresserede i nazisme og Vaterland. Deres højeste ønske var at komme hjem tii et land i fred. Deres næsthøjeste ønske var at kunne have det stille og roligt, mens de var i Danmark. En håndfuld tyske soldater på højere eller lavere niveau hjalp ligefrem de danske frihedskæmpere - dette gjaldt 15

16 endog chefen for de få tyske politifolk, der var her i landet inden 15. maj 43. Kriminalrath Hans Hermansen, chef for "Grenzpolizei" gjorde danskerne mange tjenester, også efter at Gestapo var kommet. Gestapos ankomst ændrede forholdene radikalt. Selvom der også her fandtes folk med en anden opfattelse end den nazistiske, så var Gestapofolkene uhyggeligt grundige og, i takt med at de blev forstærket, også uhyggeligt effektive. Gestapos vækst og omfang i Danmark er svær at overskue - blandt andet på grund af Shellhus-bombardementet, hvor utrolige mængder af papir og optegnelser gik til. Men i hvert tilfælde benyttede Gestapo fra foråret 1944 det store Shellhus og tre naboejendomme til sit virke. Dertil kom afdelingerne rundt om i landet, hvor man bl.a. havde sat sig på en stor del af Aarhus Universitet. Starten var i Dagmarhus, sammen med de øvrige tyske udsendinge. Efter indførsel af egentlig krigstilstand den 29. august '43, eksploderede pladsbehovet og administrationen hvoraf mange ikke kunne fordrage de påtrængende Gestapofolk - arbejdede ihærdigt på at blive alene i huset ved Rådhuspladsen. Olieselskabet SheIIs store og ret nye kontorbygning faldt altså i tyskernes smag. Med de omkringliggende kontorbygninger udgjorde Shellhuset et hovedkvarter, som var Det tredie Riges "storhed" værdig. Samtidig var der flere bygninger ved siden af igen" som kunne ind- 16

17 drages hvis det skulle blive nødvendigt. Dertil kom at der foran Shellhuset var plads til at opbygge de sikkerhedsforanstaltninger i form af barrikader og afspærringer, som den tyske grundighed forudså kunne blive nødvendigt. Endelig var der den stort set uudnyttede tagetage, som var anvendelig til fængsel, således at fangerne kunne agere skjold overfor tanken om et evt. luftangreb. I mange henseender brød Gestapos virke med det øvrige tyske arbejde i Danmark. Både militæret og SSkorpset havde en tragikomisk iver efter at give deres virke et skær af lovlighed. Den slags illusioner hæmmede ikke' det hemmelige politi. Udover at samle oplysninger om stort set alle former for aktivitet i Danmark, søgte Gestapo at sætte ind overfor modstanden ved hjælp af alle midler. Blandt de mere uskyldige ideer var et forsøg på at så forvirring i de danske rækker med udsendelse af falske opfordringer, falske plakater og falske illegale blade. Et eksempel på det sidste var bladet "Corsaren", som blev duplikeret fra november 1944 i Shellhuset. Det udkom 2 gange om måneden frem til slutningen af april '45 og var skrevet af danske medarbejdere, der lagde en proforma antitysk, konservativ, skandinavistisk holdning. Falske sabotageaktioner, der ligeledes skulle skabe forvirring hos danskerne og så mistillid til modstands- 17

18 bevægelsen var en af de voldelige ideer, Gestapo fik. Det var Gestapo, der stod bag den såkaldte Peter-gruppe, eller Brøndum-banden. Denne gruppe blev under ledelse af danskeren Henning Brøndum besættelsestidens mest berygtede terror-gruppe med over 300 menneskeliv på samvittigheden. Disse dræbte var i hovedsagen uskyldige danskere, dræbt ved bombeeksplosioner eller enkeltvis ved direkte likvideringer, som f.eks. da digterpræsten Kaj Munk i 1944 fandtes skudt nær Silkeborg. Gestapo samlede som nævnt oplysninger om alt og alle. Den ene hovedkilde til disse oplysninger var en udklipstjeneste under ledelse af danskeren Tretow-Loof. Han organiserede gennemlæsning af størstedelen af Danmarks aviser og tidsskrifter. Alt, hvad der var eller kunne blive af interesse for besættelsesmagten blev klippet ud og samlet i bøger og mapper. Det store tyske arkiv hørte til i en afdeling med det fine navn "Arbeitsgemeinschaft für skandinavische Zusammenarbeit". Her rådede dr. Wasche, som fik den anden store del af sine oplysninger fra et omfattende net af stikkere. Hvor organiseret dette net egentlig var er det aldrig lykkedes at finde ud af til fulde. I hvert tilfælde var der tale om to slags stikkere - de egentligt organiserede, og de der blot sendte oplysninger af forskellige grunde: Det kunne være jalousi, private uoverensstemmelser eller pengebegær, der fik folk til at 18

19 give Gestapo oplysninger, i stil med denne, gengivet fra Frit Danmarks Hvidbog om besættelsestiden: "Ein Freund teilt Ihnen mit: Ikh habe erfahren von sichere Quelle, das "Danmarks tekniske Højskole", 0stervoldgade 10 und Sølvgade von dem Freiheitsrat ausgesehen sind als Hauptquartier zu dienen, wenn der Kampf in Danemark beginnt. Es ist als eine Ueberrumplung des Gegners und ein Gewinn von geeignete Lokale mit viele Telefonen, Luftschutzkeller mit Stahlturen u.s. w. falls die Wehrmacht beschlag darauf legt. Das Personal auf der Hochschule wissen nichts von diesen Planen, des dänischen Freiheitsraten. Heil Hitler ein Freund (Spion im danishen Freiheitsrat) Ikke alle oplysninger, som tyskerne fik var lige anvendelige, hvilket fremgik af mange af de papirer, som overlevede bombardementet. Men blandt stikkerne var også folk, der oprigtigt ønskede at hjælpe Gestapo og disse har uden tvivl været mere omhyggelige med oplysningernes rigtighed end mange af de andre. Tilfangetagne Gestapo-stikkere 5. maj

20 Nogle meddelere betjente sig af breve, som var skrevet med gennemslag. Når de så havde observeret, at deres anonyme henvendelse til Gestapo havde medført anholdelse eller lignende, sneg de sig ind i Shellhuset med kopien i hånden. Her fik de så udbetalt et beløb af varierende størrelse. De mere professionelle stikkere var omhyggeligt udvalgte danskere, der helst skulle kunne bevise, at de var interesserede i at gøre tjeneste for nazismen - for eksempel ved at have været i tysk millitærtjeneste. De kaldtes V-mænd og var placeret i forskellige grupper og miljøer, hvor man forventede at kunne støde på modstandsfolk, f.eks. i studenterorganisationer og i flere partier. Flere af disse stikkere måtte i krigens sidste tid bo i ShelIhuset, efter at de var blevet afsløret der, hvor de havde haft deres virke. At komme i Gestapos hovedkvarter betød for de fleste modstandsfolk begyndelsen til enden. Tyskerne henrettede 103 danskere efter domsafsigelse og formodentlig et lignende antal uden dom. Det mest umenneskelige eksempel var nedskydningen af 11 unge natten mellem den 7. og 8. august Gestapo hævdede at de var dræbt under flugtforsøg udenfor Shellhuset, men alt peger i retning af, at mordene foregik i hovedkvarterets kælder. Shellhuset var Gestapos forhørssted og tortur og metoder, der ligner, var almindeligt anvendt. Modstandsmanden Peter de Hemmer Gudme var en af 20

21 de, der blev forhørt under de barske forhold i november '44; efter 2 dage begik han selvmord for ikke at røbe sine kammerater. Reklamemanden Erik Crone var et andet eksempel på et torturoffer. Han nåede at sige mere end han brød sig om og fik smuglet et advarselsbrev ud om, hvad han havde sagt. Han blev henrettet den 28. januar efter at have fået en dom i den tyske krigsret natten forinden. Blandt de fanger, der undslap ved bombardementet af Shellhuset var der flere, der havde været underkastet tortur. En af dem, professor dr. phil. P. Brandt Rehberg berettede efter krigen: "... anden dags aften blev jeg imidlertid hentet ned, og nu fik piben en anden lyd (efter at de to første dage havde været småsnak og vrøvl. red.). Man betydede mig, at mit liv ingen betydning havde - nu ville man have de oplysninger, om man så skulle blive ved med at mishandle mig til næste dag, eller til jeg var død. Hvorefter 3-4 mand begyndte.at prygle løs på mig med en stok. Et øjeblik var jeg ved at ryge løs på dem, men besindede mig, men da jeg vendte mig imod dem og sagde, at jeg fandt at dette var en latterlig forestilling, fik jeg et stokkeslag i ansigtet, der gav mig et brud på det ene kindben. Man rev tøjet af mig og lænkede mig nedover et bord med hovedet ved gulvet og hænderne ind om en tværstang under bordet. Og så blev man ved. Hvorlænge ved jeg ikke, men jeg blev efterhånden temmelig medtaget. De skiftedes til at slå - når en havde slået nogle slag, rakte han stokken videre til den næste med ordene "Nun du". - De opførte sig 21

22 efterhånden som vilde mennesker - for frem og tilbage i lokalet og spyttede af raseri. Jeg havde nærmest indtrykket af, at de måtte hidse sig op for at kunne gennemføre mishandlingen. Jeg tror, det er galt at kalde dem sadister. Når jeg siger det tror folk, at det er et forsvar for dem. Det er det ikke tværtimod. Sadister er unormale, syge mennesker, som kun delvis er herre over sine handlinger. Dette var normale mennesker, som kynisk brugte mishandling for at fremtvinge oplysninger, som måtte hidse sig op for at kunne gøre det, og som var temmelig ynkelige og sammenfaldne bagefter. Medens jeg endnu hang lænket og halvt bevidstløs, kom en af dem hen til mig og sagde, at jeg ikke måtte tro, at han var glad ved at være med til det. Senere hørte jeg to af dem tale om, at de aldrig ville kunne fortælle deres koner om, hvad de havde været med til. Det var små mennesker i al deres brutalitet." Efter torturen udtænkte Brandt Rehberg en længere fortælling af løgne og ligegyldige informationer, som han vidste at tyskerne havde i forvejen. Disse fik han så tiden til at gå med i nogle dage og det endte i hvad Rehberg selv kaldte "relativ god stemning", hvor den tyske forhørsleder erklærede at han troede at mindst 80 % af professorens oplysninger var løgn. Hvor meget Gestapo egentlig vidste om den danske modstandsbevægelse har det aldrig været muligt at vurdere helt nøjagtigt. Men meget - alt for meget - var kendt; i Frit Danmarks Hvidbog om besættelsestiden hed det: 22

23 "Ganske vist var der meget Gestapo ikke anede - og det er en særdeles god Forlystelse nu at gennemlæse Gestapo-agenters Rapporter der rummer gale Oplysninger og gale Konklusioner om rigtige Iagttagelser - men det lader sig ikke nægte at grumme mange særdeles vigtige Oplysninger er naaet frem til Edderkoppespindets Centrum (dog tør man vistnok sige at de Oplysninger, der nu foreligger, viser at Gestapo snarere har vidst mindre end man regnede med, ihvert Fald indenfor Modstandsbevægelsens Inderkreds). For Eksempel vidste Gestapo på et vist Tidspunkt god Besked med alle Frihedsraadets Medlemmers Navne og Dæknavne, og flere Gange er Tyskerne naaet meget nær ind til Kærnen af Modstandsbevægelsen. " "Endnu i Marts 1945 vilde det sikkert have været muligt at ramme Modstandsbevægelsens Hoved, hvis Tyskerne havde villet og kunne sætte en meget stor Gestapostyrke ind derpaa. Det havde de dog ikke Kraft til paa dette Tidspunkt, men det kunde være gaaet meget galt hvis Tyskerne havde haft Held til at gennemføre den store "Durchkammungsaktion" der, efter Ønske fra Berlin, blev forberedt af General Pancke i Marts 1945, lidet anende at hans Samtaler herom med Berlin blev aflyttet af Frihedsbevægelsens Folk. Royal Air Force's Angreb paa Shellhuset den 21. Marts 1945 forhindrede Udførelsen heraf " Angrebet var en effektiv stopper for Gestapos virke. Der var ikke lang tid tilbage af krigen og selvom mange oplysninger kunne rekonstrueres' manglede en række tyske 23

24 nøglepersoner for at kunne samle tingene sammen igen. De største Gestapo-fisk var ganske vist blandt de overlevende, men det var ikke dem, der havde oplysningerne i hovedet. De, der ville have kunnet huske, var de, der havde samlet oplysningerne ind. Og de var næsten alle blandt de dræbte og sårede. Dertil kom at Gestapo altid havde været fyldt med interne stridigheder, sådan som det oftest er tilfældet når folk med store ambitioner er samlede på en arbejdsplads. Dette dårlige klima havde gjort meget af Gestapos arbejde ineffektivt inden bombardementet og situationen blev bestemt ikke bedre efter. Dr Wasches gigantkartotek var ødelagt. Det samme gjaldt de lister, hvor tusinder af danskere var opført og kategoriserede i forhold til hvor stor en risiko, man forventede at de ville være imod det tyske rige. Oplysninger, der var opbevaret mere sikkert end andre, i pengeskabe og solide arkivskabe, fik tyskerne langt fra fuld glæde af efter bombardementet. Et arkiv over tyskerhåndelangere blev fundet af modstandsfolk fra "Henrik Gerner-gruppen" og blev brugt ved retsopgøret efter krigen. Frihedskæmpere fra "Holger Danske-gruppen" hentede fem pengeskabe i ruinerne. De fire viste sig at være tomme og den femte indeholdt en tysk admiralsuniform! 24

25 Fangelivet Efter at tyskerne havde taget Shellhuset i deres besiddelse gik det op for dem at bygningen ikke var helt sikker overfor fjendtlige angreb. Den lå på et område, hvor en mængde lav, mere eller mindre midlertidig, bebyggelse foran gjorde Shellhuset let genkendeligt fra luften. Tanken om et allieret luftangreb lå ikke tyskerne fjernt. Gestapos løsning på dette sikkerhedsproblem var at holde fangerne som gidsler og i stedet for blot at indsætte alle i Jeg har kigget lidt på efteråret og estre Fængsel, placeredes de der ansås for mest prominente øverst i Shellhuset. I oktober 1944 blev Haus-gefängnis indrettet på loftsetagen på 6. sal. 11. november indsattes de seks første fanger. En af disse var Alf E. Olstrup, der senere har berettet om forholdene i dette noget specielle fængsel. Elevatoren gik kun til 5. sal, og fra denne etage førte en ret stejl trappe op til loftsetagen. Yderdøren var forsvarligt forsynet med en solid lås, og denne dør og selve fængslet adskiltes af et lille rum, hvor pårørende der havde ærinde til fangerne, kunne opholde sig. Indenfor den næste dør var så fængslet. Til højre lå cellerne fra 1-5, til venstre baderummet og de såkaldte arrestceller, egentlig en mærkelig betegnel- 25

26 se, da vi der sad i de andre celler vel også måtte betegnes som en slags arrestanter. Men der var selvfølgelig den forskel, at der ikke var elektrisk lys i arrestcellerne Gangen drejede så til venstre, og resten af fængslet lå på begge sider af gangen. Til højre fandtes der soverum for vagterne samt kombineret kontor og" opholdsstue,. derefter cellerne 6-9. På modsatte side lå bagagerum, køkken, pissoir, tre WC, to for fangerne og det midterste for vagtmandskabet, toiletrum med seks håndvaske og stort spejl over hver kumme. Lige efter toiletrummet kom igen celler fra nr 22 og ned til nr 17 som sidste celle på venstre side, på højre side fandtes et mellemrum mellem celleblokkene. Her sad et tagvindue som eneste lyskilde til gangen, på gulvet var der en meget stor kasse med sand og desuden spande og redskaber til brug for ildslukning. Til sidst kom så cellerne fra 10 til 16, der udgjorde den sidste blok." Alf Olstrup fortæller videre, at cellernes størrelse var 3 x 1½ meter med skråvæg i den ene ende, hvor der samtidig var vinduer på 10 x 20 cm. Lyset i de mørke timer kom fra 15 watts pærer. Møblementet var en dobbeltseng med spiralbund og madras, samt tre tæpper pr. mand. Et skrivemaskinebord med skuffer i den ene side, plus to spisestuestole var resten af indboet. Der var tynde vægge og almindelige krydsfinerdøre med ventilationshuller og et observationshul. Til at begynde med kunne den udvendige klap for kighullet drejes indefra, så fangerne kunne følge en smule med i livet på 26

27 gangen. Men tyskerne fandt at dette var en dårlig ide, så en skønne dag kom der glas for. Olstrup rettede i sin beretning en tak til ham, der satte glas i, for han overbragte fangerne den glædelige nyhed, at de allierede havde startet en offensiv over 700 km på vestfronten - efterretninger, der naturligvis bekom fangerne vel. Iøvrigt var fængslet ikke helt færdiggjort, da de første indsatte ankom - bl.a. gjorde elektrikeren sig først færdig dagen efter. Varme kom der først efter nogle ugers forløb; dette arbejde krævede, at der blev slået huller mellem cellerne. Disse huller var ikke uvelkomne hos fangerne, der fik en ekstra samtalemulighed. Om livet på Shellhusets loft fortæller Olstrup videre: "Nogle havde ryge- og læsetilladelse, andre opnåede det aldrig, og desuden blev behandlingen af fangerne alvorligt skærpet fra november til marts." Om den første dag: "Vi havde ingen middagsmad fået i Vestre (Fængsel, red). Vi alarmerede vagten og i løbet af eftermiddagen lykkedes det ham at skaffe os noget mad. Det var kalvefrikassé med grønærter, så det lovede godt; men om aftenen kendte vi det igen. Vi fik hver udleveret 7-8 røgede sild, det vil sige, det var nogle dværge af sild. Dertil et halvt rugbrød, som skulle skæres med en sløv brødkniv. Det medførte også, at vi fik vabler i hænderne. Smørrationen var på størrelse med en halv tændstikæske. I en af skuf- 27

28 ferne lå der lidt kaffeerstatning og lidt sukker. Det så ud til, at det var til morgenkaffen. Jeg tør roligt sige, at den lørdag var den tristeste i mit liv. Jeg følte mig temmelig sikker på, at vi skulle skydes næste morgen, så vi sad lige så stille og oplevede hele levnedsløbet fra barndommen og til den 11. november. Mine kammerater følte ligesådan. Alle mente, at nu var det forbi. Hvis vi ikke skulle skydes, så skulle vi bombes. Efterretningen om bombningen af Gestapos hovedkvarter i Aarhus den 31. oktober havde jo nået Vestre Fængsel. Da der så ved tiden blev blæst luftalarm, blev humøret ikke bedre. Vi hørte et par engelske maskiner og ventede hvert øjeblik, at nu skete det. Men luftalarmen blev afblæst, og vi gik til køjs for første nat i Shellhuset, en nat, der efterfulgtes af mange lange nætter." I begyndelsen hørte fangelivet ikke til det hårdeste - og sammenlignet med nazisternes berygtede KZ-lejre, var opholdet her på toppen af København nærmest som en husarrest: "I den første tid blev vi ikke vækket til bestemt tid om morgenen. De, der vågnede først, ringede på klokken og blev så lukket ud til morgentoilette. Man kunne i de fleste celler høre, om der var nogen i.vaskerummet. Var der fri bane ringede man på vagterne. Om søndagen sov vi temmelig længe. Dette soveri skyldtes vel først og fremmest, at fængslet var nyt, og at der intet regulativ eller ordensreglement fandtes og samtidig, at vore to første vagter var ualmindeligt flinke. I en kort tid havde vi to 28

29 værnemagtssoldater fra Bayern. Den ene hed Josef, navnet på den anden vides ikke, kun at han var elektriker af profession. Disse to vagter var bestemt ikke glade for Hitler og hans krig, og vi kan vel alle huske deres næsten undskyldende mine, når de var nødt til at lukke døren efter os." "Gårdture gaves ikke, men om eftermiddagen havde vi lejlighed til at spadsere et kvarter på loftsgangen under behørig kontrol. Det var rart at få rørt sig lidt, selvom det havde været bedre, at komme en tur ud i den friske luft. På sin vis havde man det bedre i Shellhuset end i Vestre Fængsel. Vi havde bedre senge, kunne gå på W.C., når det passede os og ikke som i Vestre, når det passede tyskerne. Toiletforholdene var bedre. Der er trods alt udvekslet mange nyheder i vaskerummet. I særdeleshed mandag, onsdag og fredag, der var barberdage. Da kunne man opholde sig i vaskerummet indtil en halv time." Men tanken om at bo lige ovenover det frygtede Gestapo var ikke rar. Og de flinke vagter blev udskiftet med stadig skrappere folk. der gjorde det til en vane at skridte gangen Igennem hver time hele natten. dreje klapperne fra kighullerne og undersøge cellerne. Et venligt rengøringspersonale, der bl.a. forsøgte at smugle breve ud for fangerne, blev også skiftet ud og fangerne fik selv overdraget rengøringen. Det samme gjaldt køkkenarbejdet, hvilket i grunden var en slags fordel, for det gav en ekstra mulighed for samtale mellem fangerne - noget, der ellers var blandt det mest savnede i Shellhus fængslet. En over- 29

30 gang var Poul Sørensen (MF) fast opvasker til stor glæde for de øvrige, idet han hørte til de få, der havde fået en avislæsningstilladelse. Da det gik op for tyskerne, at nyhederne spredtes, blev han sat fra jobbet. Fængselslederen hed Jaeckel og han var en lidt oversmart tysker, der tænkte mere på sig selv end på det tredie rige. Han forsynede det meste af husets personale med sortbørsvarer - cigaretter, flæsk, silkestrømper og meget mere. Hvis fangerne kom til at ødelægge noget af servicet opkrævede han penge for det. Til trods for at det hele var stjålet i Ingeniørhuset kostede f.eks. en kaffekop 2 kr i erstatning fra fangerne - som alle var overbeviste om, at pengene gik direkte i Jaeckels egen lomme. "Maden blev bragt os fra Alsgades skole, samme sted som Vestre Fængsels tyske afdeling blev forsynet fra, så retterne var velkendte. Mandag, tirsdag, torsdag og lørdag suppe af en eller anden slags. Om onsdagen fik vi sovs og kartofler og et stykke flæsk, medisterpølse, forloren hare eller sådan noget. Søndagen bød på steg af en eller anden slags, men kun små stykker. Fredag var rædslernes dag. Det var nemlig fiskedag. Hvilken slags fisk, vi fik blev dog aldrig opklaret, men det var forskellige slags rusk-om-snusk kogt sammen med kartofler og sovs. Undertiden fik vi en Buko-ost eller et stykke røget torsk, godt tørt. Som ugerne gik blev vi blegere og tyndere." Ved juletid fik fangerne en god overraskelse, nemlig en Røde Kors pakke med ½ kg smør (der nåede at blive harsk inden jul), 1 spegepølse, 1 stk. ost, 1 æske lakrids- 30

31 konfekt, 1 æske flødekarameller, 1 bog, samt æbler og cigaretter. Juleaften fik man iøvrigt dobbelt kødportion (men stadig for lidt) og 1. juledag var der oksesteg. I julen var der desuden fred for forhørene. 31

32 32

33 Planlægningen I forlaget Gyldendals 3-bindsværk "De fem lange Aar", redigeret af Johs. Brøndsted og Knud Gedde, der udkom i 1946 står på side 939 (bd II): "I slutningen af februar blev Gestapo gennem et Kup paa Telefonhuset ledet frem til det Lokale paa Danmarks tekniske Højskole, hvor hver Morgen Oberstløjtnant Tiemroth holdt Møde med Professor Brandt Rehberg og Civilingeniør Mogens Prior. Alle tre arresteredes tillige med Civilingeniør Duhrkop, der havde stillet Lokalet til Raadighed. Dette var ingen daarlig Fangst. Tiemroth var Chef for Modstandsbevægelsens væbnede Styrker i København, Prior var tilknyttet "Frit Danmark", og Brandt Rehberg fungerede bl.a. som Forbindelsesled mellem Frihedsraadet og Formanden for Det radikale Venstres Rigsdagsgruppe, Jørgen Jørgensen. I Forbindelse med disse Arrestationer lykkedes det desuden Gestapo at anholde en Del andre Medlemmer af de københavnske væbnede Modstandsstyrkers Ledelse, bl.a. Flertallet af Kompagnicheferne samt Chefen for Vaabentransporterne i Jylland Kaptajn Ahnfeldt-Mollerup. Et meget føleligt Tab var saaledes tilføjet Modstandsbevægelsen, og det tilmed paa et Tidspunkt, da man maatte regne med snarlig Brug for dens aktive Indsats. Det engelske Hovedkvarter besluttede derfor - uden Opfordring fra Danmark - at komme Modstandsbevægelsen i København til Hjælp ved at 33

34 bombardere Gestapos Højborg, Shellhuset, og ødelægge de derværende Arkiver og Optegnelser. Og man gik straks i Gang med at forberede Angrebet. Opgaven var vanskelig, fordi Shellhuset laa i Byens Centrum. Den engelske Ledelse lod bygge Miniaturemodeller af Shellhuset og omliggende Bygninger, saa at Flyverne kunne blive fortrolig med Udseendet. I det Hele sparedes intet i omhyggelig Forberedelse. Ved midten af Marts var man rede, og da der den 19. Marts kom Meddelelse til London om, at den danske Spionageorganisation havde aflyttet paa General Panckes Telefonledning til Berlin en Meddelelse om, at han mente at ligge 34

35 inde med Navn og Adresser paa nogle af Frihedsraadets Medlemmer og paa Ledere indenfor Modstandsbevægelsen i København, hvorfor man udbad sig Tilladelse til at foretage en stor Razzia i hele København fra 23. til 25. Marts, besluttede man at gennemføre Angrebet den 21. Marts. Ingen i Danmark kendte denne Beslutning." Udlægningen af, at det var englænderne, der tog beslutningen uden opfordring fra Danmark var gængs i den første tid efter bombardementet og i årene umiddelbart efter besættelsen. Senere ændredes billedet efterhånden som folkene bag Frihedsrådet: Erik Husfeldt, Alfred Jensen, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Mogens Fog, Aage Schoch, Ole Chievitz og C. A. Bodelsen. 35

36 dukkede op med deres beskrivelser og der kom flere versioner. I en bog om Shellhuset af Ove Kampmann og C. Næsh Hendriksen fra 1964 hedder det, at den danske modstandsbevægelses ledere allerede i 1944 begyndte at interessere sig for Shellhuset, og interessen skærpedes efterhånden som kampen blev hårdere og skarpere: "Det var indlysende, at en ødelæggelse af Shellhuset med samt proskriptionslister og hemmelige kartoteker ville lamme den tyske aktivitet overfor modstandsbevægelsen - i hvert fald for en tid. Vi var hårdt trængt herhjemme, adskillige militære grupper var revet op, efterretningstjenesten var i åbenlys fare, tyskerne vidste alt for meget." I december 1944 tilkaldte Gestapo-chefen, dr. Hoffmann, den svenske ambassadør, von Dardel, og beklagede sig over at tyskerne havde fundet nye, svenske våben i modstandsbevægelsen. Samtalen mellem de to mænd gjorde det klart, at tyskerne vidste meget om modstandsbevægelsen, og at denne var i stor fare. Tanken om et angreb på Shellhuset fremstod nu som det eneste realistiske middel mod Gestapo. Kampmann og Næsh Hendriksen skriver: "Allerede inden udgangen af december 1944 gik planerne i kode af sted til England. Der blev også fremsendt kort og skitser, og en af flyvevåbnets of- 36

37 ficerer udarbejdede et kort, der anviste de sikreste og bedste ruter over Sjælland og "indfaldsvejene" til selve målet midt i byen. Umiddelbart efter kom svaret tilbage - planerne var godkendt, men uden dato. De få indviede herhjemme havde kun at vente til angrebet satte ind, men det kan tilføjes, at den danske faldskærmsmand, major Ole Lund - direktør Ole Lippmann - i tiden omkring planernes godkendelse var sat ned "et eller andet sted" i Nordsjælland. Hans opgave var bl.a. at undersøge Shellhussagen..." "...kaptajn P. V. T. Ahnfeldt Mollerup... blev indsat i Shellhusets tagetage i februar og han var en af de få, der vidste, at angrebet en skønne dag ville komme, men han røbede ikke sin viden til en eneste af kammeraterne - endsige til tyskerne. En af de første bomber, der blev kastet rev hans celle op. Kaptajn Ahnfeldt Mollerup tog sin viden med sig i døden - en skæbne, han allerede længe havde måtte forudse." En anden af de, der vidste besked om angrebets komme var Poul Borking. Han var til forhør på 5. sal i Shellhuset, da bomberne faldt og fortæller selv: "Efter at Wiese (forhørslederen, red) nogle minutter havde talt med mig, forlod han lokalet. Tilbage blev jeg og to tyskere, som skulle holde vagt. Den enes navn var Matthis. Jeg sad med ansigtet vendt mod vinduet og kunne se ned på vandreservoiret ved Skt. Jørgens Sø, da jeg 37

38 pludselig fik øje på tre maskiner, som i ganske lav højde kom ind over byen. Netop da jeg så dem, foretog de en drejning, så jeg tydeligt så silhouetten, og jeg var straks klar over, at maskinerne måtte være engelske. Da jeg før min arrestation havde været medvirkende til, at bombardementet var blevet bestilt i London, mente jeg, at det var det, der nu forestod og anså det for rigtigst at forlade bygningen. Jeg rejste mig fra stolen, løb ud af værelset og hen ad korridoren til hovedtrappen. Den ene tysker råbte noget, som jeg ikke opfattede. Jeg nåede ned på 3. sal før de første bomber faldt." Efter at englænderne havde fået opfordring fra den danske militære gren af modstandsbevægelsen om angrebet ønskede de en vurdering af betimeligheden i dette projekt fra anden side. Air-chief-marshall Sir Basil Embry sendte som nævnt faldskærmsmanden Ole Lippmann, med dæknavn Lund, afsted. Denne havde med sine forbindelser til Frihedsrådet og modstandsbevægelsen forudsætningerne for at vurdere angrebet fra en mere "civil vinkel. Det stod på forhånd klart, at mange menneskeliv kunne komme i fare ved angrebet - ikke blot de engelske flyveres, men også de danske modstandsfolk i Shellhuset. Dertil kom den generelle risiko ved et angreb på et forholdsvist lille mål i et tæt bebygget område; selvom ingen havde forestillet sig katastrofen i den franske skole, der jo skete et godt stykke fra Shellhuset, var man fuldt ud klar over faren for civile i andre bygninger end Shellhuset. Det var beboelsen/hotellet Richmond bag 38

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Kuréren Sabotør-slottet, 7 Kuréren Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Jo mere vi er sammen

Jo mere vi er sammen Jo mere vi er sammen 1992 Resumé: Vi forlod sidste år prokuristen i en tilstand af frydefuld nabokærlighed, der blev vakt til live af et par grinende barneøjne, efter at han havde fået det meste af en

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Historien om. Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet

Historien om. Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet Historien om Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet 1 Det var i det tidligere forår. Knopperene på grenene var så småt ved at springe ud, og byen København begyndte igen at vågne fra den lange

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere