Shellhuset 21. marts afjan Møgelbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Shellhuset 21. marts 1945. afjan Møgelbjerg"

Transkript

1 Shellhuset 21. marts 1945 afjan Møgelbjerg

2

3 Shellhuset, 21. marts den dag krigen kom til Danmark

4

5

6 Shellhuset, 21. marts den dag krigen kom til Danmark Af Jan Møgelbjerg Forlaget SØRVIS 1985 ISBN

7

8

9 Forord Denne bog er ikke et digert historisk værk. Det er en samling af udtalelser, erindringer, beretninger og oplysninger om en enkelt dag i Danmarks historie. Bogen er blevet til for at sikre at den 21. marts 1945 ikke går i glemmebogen - selvom tiden går og en stadig mindre del af Danmarks befolkning kan huske begivenhederne fra da det skete. Der er mange grunde til at huske den 21. marts Den dag, da Shellhuset blev bombarderet kunne mange danske, mere eller mindre aktive, modstandsfolk ånde lidt friere fordi Gestapo-arkiver, Gestapofolk og Gestapostikkere gik til. Den dag døde også otte danske fanger - eller gidsler om man vil - i Shellhusets tagetage, hvor tyskerne havde anbragt dem i et forgæves forsøg på at afskrække fra bombning af huset. Samtidig markerer den 21. marts 1945 den dag, hvor danskerne fik en smagsprøve på, hvordan en dag i en krig kan gå. 87 børn og 28 voksne blev dræbt på Frederiksberg i området omkring den franske skole. Én enkelt dag i en krig var det og Danmark havde trods 5 års besættelse kun få dage, der mindede om denne, hvad menneskelig tragedie angår. 9

10 Det var én enkelt dag i en krig, der blev kæmpet med de såkaldte konventionelle våben. Ude omkring i Europa døde tusinder af civile; børn, kvinder og gamle, på denne måde. I Japan sluttede krigen med en forsmag på den moderne våbenteknik, den effektive drabsmetode, som ikke ville nøjes med få hundrede dræbte på en enkelt dag. Jan Møgelbjerg København, marts

11 11

12 12

13 Indhold Huset 15 Fangelivet 25 Planlægningen 33 Angrebet 43 Katastrofen 61 Fangerne 73 Kilderne 77 13

14 14

15 Huset Selvom tyskernes officielle begrundelse for at rykke ind i Danmark den 9. april 1940, var at ville hjælpe den danske regering, trængte man sig som bekendt mere og mere på i løbet af besættelsesårene. Efterhånden som værnemagtens utilfredshed med det danske folk og dets modstand steg, satte man et stadigt større apparat ind i Danmark. Mere administration og flere politifolk. Den 15. maj 1943, godt 3 måneder før det endelige brud mellem Danmark og Tyskland, kom Gestapo - forkortelse for Geheime Staatspolizei. I Berlin havde Det tredie Riges ledere bemærket den stadigt større modstand i Danmark og i øvrigt også i andre besatte områder. Hitler proklamerede at "terror skulle bekæmpes med terror". Han mente med andre ord ikke, at den tyske hær i Danmark var i stand til at gøre et effektivt stykke arbejde overfor en organiseret modstandsbevægelse, som den der så småt var ved at etablere sig her. Og deri havde han sikkert ret. Mange af de tyske soldater her var ganske uinteresserede i nazisme og Vaterland. Deres højeste ønske var at komme hjem tii et land i fred. Deres næsthøjeste ønske var at kunne have det stille og roligt, mens de var i Danmark. En håndfuld tyske soldater på højere eller lavere niveau hjalp ligefrem de danske frihedskæmpere - dette gjaldt 15

16 endog chefen for de få tyske politifolk, der var her i landet inden 15. maj 43. Kriminalrath Hans Hermansen, chef for "Grenzpolizei" gjorde danskerne mange tjenester, også efter at Gestapo var kommet. Gestapos ankomst ændrede forholdene radikalt. Selvom der også her fandtes folk med en anden opfattelse end den nazistiske, så var Gestapofolkene uhyggeligt grundige og, i takt med at de blev forstærket, også uhyggeligt effektive. Gestapos vækst og omfang i Danmark er svær at overskue - blandt andet på grund af Shellhus-bombardementet, hvor utrolige mængder af papir og optegnelser gik til. Men i hvert tilfælde benyttede Gestapo fra foråret 1944 det store Shellhus og tre naboejendomme til sit virke. Dertil kom afdelingerne rundt om i landet, hvor man bl.a. havde sat sig på en stor del af Aarhus Universitet. Starten var i Dagmarhus, sammen med de øvrige tyske udsendinge. Efter indførsel af egentlig krigstilstand den 29. august '43, eksploderede pladsbehovet og administrationen hvoraf mange ikke kunne fordrage de påtrængende Gestapofolk - arbejdede ihærdigt på at blive alene i huset ved Rådhuspladsen. Olieselskabet SheIIs store og ret nye kontorbygning faldt altså i tyskernes smag. Med de omkringliggende kontorbygninger udgjorde Shellhuset et hovedkvarter, som var Det tredie Riges "storhed" værdig. Samtidig var der flere bygninger ved siden af igen" som kunne ind- 16

17 drages hvis det skulle blive nødvendigt. Dertil kom at der foran Shellhuset var plads til at opbygge de sikkerhedsforanstaltninger i form af barrikader og afspærringer, som den tyske grundighed forudså kunne blive nødvendigt. Endelig var der den stort set uudnyttede tagetage, som var anvendelig til fængsel, således at fangerne kunne agere skjold overfor tanken om et evt. luftangreb. I mange henseender brød Gestapos virke med det øvrige tyske arbejde i Danmark. Både militæret og SSkorpset havde en tragikomisk iver efter at give deres virke et skær af lovlighed. Den slags illusioner hæmmede ikke' det hemmelige politi. Udover at samle oplysninger om stort set alle former for aktivitet i Danmark, søgte Gestapo at sætte ind overfor modstanden ved hjælp af alle midler. Blandt de mere uskyldige ideer var et forsøg på at så forvirring i de danske rækker med udsendelse af falske opfordringer, falske plakater og falske illegale blade. Et eksempel på det sidste var bladet "Corsaren", som blev duplikeret fra november 1944 i Shellhuset. Det udkom 2 gange om måneden frem til slutningen af april '45 og var skrevet af danske medarbejdere, der lagde en proforma antitysk, konservativ, skandinavistisk holdning. Falske sabotageaktioner, der ligeledes skulle skabe forvirring hos danskerne og så mistillid til modstands- 17

18 bevægelsen var en af de voldelige ideer, Gestapo fik. Det var Gestapo, der stod bag den såkaldte Peter-gruppe, eller Brøndum-banden. Denne gruppe blev under ledelse af danskeren Henning Brøndum besættelsestidens mest berygtede terror-gruppe med over 300 menneskeliv på samvittigheden. Disse dræbte var i hovedsagen uskyldige danskere, dræbt ved bombeeksplosioner eller enkeltvis ved direkte likvideringer, som f.eks. da digterpræsten Kaj Munk i 1944 fandtes skudt nær Silkeborg. Gestapo samlede som nævnt oplysninger om alt og alle. Den ene hovedkilde til disse oplysninger var en udklipstjeneste under ledelse af danskeren Tretow-Loof. Han organiserede gennemlæsning af størstedelen af Danmarks aviser og tidsskrifter. Alt, hvad der var eller kunne blive af interesse for besættelsesmagten blev klippet ud og samlet i bøger og mapper. Det store tyske arkiv hørte til i en afdeling med det fine navn "Arbeitsgemeinschaft für skandinavische Zusammenarbeit". Her rådede dr. Wasche, som fik den anden store del af sine oplysninger fra et omfattende net af stikkere. Hvor organiseret dette net egentlig var er det aldrig lykkedes at finde ud af til fulde. I hvert tilfælde var der tale om to slags stikkere - de egentligt organiserede, og de der blot sendte oplysninger af forskellige grunde: Det kunne være jalousi, private uoverensstemmelser eller pengebegær, der fik folk til at 18

19 give Gestapo oplysninger, i stil med denne, gengivet fra Frit Danmarks Hvidbog om besættelsestiden: "Ein Freund teilt Ihnen mit: Ikh habe erfahren von sichere Quelle, das "Danmarks tekniske Højskole", 0stervoldgade 10 und Sølvgade von dem Freiheitsrat ausgesehen sind als Hauptquartier zu dienen, wenn der Kampf in Danemark beginnt. Es ist als eine Ueberrumplung des Gegners und ein Gewinn von geeignete Lokale mit viele Telefonen, Luftschutzkeller mit Stahlturen u.s. w. falls die Wehrmacht beschlag darauf legt. Das Personal auf der Hochschule wissen nichts von diesen Planen, des dänischen Freiheitsraten. Heil Hitler ein Freund (Spion im danishen Freiheitsrat) Ikke alle oplysninger, som tyskerne fik var lige anvendelige, hvilket fremgik af mange af de papirer, som overlevede bombardementet. Men blandt stikkerne var også folk, der oprigtigt ønskede at hjælpe Gestapo og disse har uden tvivl været mere omhyggelige med oplysningernes rigtighed end mange af de andre. Tilfangetagne Gestapo-stikkere 5. maj

20 Nogle meddelere betjente sig af breve, som var skrevet med gennemslag. Når de så havde observeret, at deres anonyme henvendelse til Gestapo havde medført anholdelse eller lignende, sneg de sig ind i Shellhuset med kopien i hånden. Her fik de så udbetalt et beløb af varierende størrelse. De mere professionelle stikkere var omhyggeligt udvalgte danskere, der helst skulle kunne bevise, at de var interesserede i at gøre tjeneste for nazismen - for eksempel ved at have været i tysk millitærtjeneste. De kaldtes V-mænd og var placeret i forskellige grupper og miljøer, hvor man forventede at kunne støde på modstandsfolk, f.eks. i studenterorganisationer og i flere partier. Flere af disse stikkere måtte i krigens sidste tid bo i ShelIhuset, efter at de var blevet afsløret der, hvor de havde haft deres virke. At komme i Gestapos hovedkvarter betød for de fleste modstandsfolk begyndelsen til enden. Tyskerne henrettede 103 danskere efter domsafsigelse og formodentlig et lignende antal uden dom. Det mest umenneskelige eksempel var nedskydningen af 11 unge natten mellem den 7. og 8. august Gestapo hævdede at de var dræbt under flugtforsøg udenfor Shellhuset, men alt peger i retning af, at mordene foregik i hovedkvarterets kælder. Shellhuset var Gestapos forhørssted og tortur og metoder, der ligner, var almindeligt anvendt. Modstandsmanden Peter de Hemmer Gudme var en af 20

21 de, der blev forhørt under de barske forhold i november '44; efter 2 dage begik han selvmord for ikke at røbe sine kammerater. Reklamemanden Erik Crone var et andet eksempel på et torturoffer. Han nåede at sige mere end han brød sig om og fik smuglet et advarselsbrev ud om, hvad han havde sagt. Han blev henrettet den 28. januar efter at have fået en dom i den tyske krigsret natten forinden. Blandt de fanger, der undslap ved bombardementet af Shellhuset var der flere, der havde været underkastet tortur. En af dem, professor dr. phil. P. Brandt Rehberg berettede efter krigen: "... anden dags aften blev jeg imidlertid hentet ned, og nu fik piben en anden lyd (efter at de to første dage havde været småsnak og vrøvl. red.). Man betydede mig, at mit liv ingen betydning havde - nu ville man have de oplysninger, om man så skulle blive ved med at mishandle mig til næste dag, eller til jeg var død. Hvorefter 3-4 mand begyndte.at prygle løs på mig med en stok. Et øjeblik var jeg ved at ryge løs på dem, men besindede mig, men da jeg vendte mig imod dem og sagde, at jeg fandt at dette var en latterlig forestilling, fik jeg et stokkeslag i ansigtet, der gav mig et brud på det ene kindben. Man rev tøjet af mig og lænkede mig nedover et bord med hovedet ved gulvet og hænderne ind om en tværstang under bordet. Og så blev man ved. Hvorlænge ved jeg ikke, men jeg blev efterhånden temmelig medtaget. De skiftedes til at slå - når en havde slået nogle slag, rakte han stokken videre til den næste med ordene "Nun du". - De opførte sig 21

22 efterhånden som vilde mennesker - for frem og tilbage i lokalet og spyttede af raseri. Jeg havde nærmest indtrykket af, at de måtte hidse sig op for at kunne gennemføre mishandlingen. Jeg tror, det er galt at kalde dem sadister. Når jeg siger det tror folk, at det er et forsvar for dem. Det er det ikke tværtimod. Sadister er unormale, syge mennesker, som kun delvis er herre over sine handlinger. Dette var normale mennesker, som kynisk brugte mishandling for at fremtvinge oplysninger, som måtte hidse sig op for at kunne gøre det, og som var temmelig ynkelige og sammenfaldne bagefter. Medens jeg endnu hang lænket og halvt bevidstløs, kom en af dem hen til mig og sagde, at jeg ikke måtte tro, at han var glad ved at være med til det. Senere hørte jeg to af dem tale om, at de aldrig ville kunne fortælle deres koner om, hvad de havde været med til. Det var små mennesker i al deres brutalitet." Efter torturen udtænkte Brandt Rehberg en længere fortælling af løgne og ligegyldige informationer, som han vidste at tyskerne havde i forvejen. Disse fik han så tiden til at gå med i nogle dage og det endte i hvad Rehberg selv kaldte "relativ god stemning", hvor den tyske forhørsleder erklærede at han troede at mindst 80 % af professorens oplysninger var løgn. Hvor meget Gestapo egentlig vidste om den danske modstandsbevægelse har det aldrig været muligt at vurdere helt nøjagtigt. Men meget - alt for meget - var kendt; i Frit Danmarks Hvidbog om besættelsestiden hed det: 22

23 "Ganske vist var der meget Gestapo ikke anede - og det er en særdeles god Forlystelse nu at gennemlæse Gestapo-agenters Rapporter der rummer gale Oplysninger og gale Konklusioner om rigtige Iagttagelser - men det lader sig ikke nægte at grumme mange særdeles vigtige Oplysninger er naaet frem til Edderkoppespindets Centrum (dog tør man vistnok sige at de Oplysninger, der nu foreligger, viser at Gestapo snarere har vidst mindre end man regnede med, ihvert Fald indenfor Modstandsbevægelsens Inderkreds). For Eksempel vidste Gestapo på et vist Tidspunkt god Besked med alle Frihedsraadets Medlemmers Navne og Dæknavne, og flere Gange er Tyskerne naaet meget nær ind til Kærnen af Modstandsbevægelsen. " "Endnu i Marts 1945 vilde det sikkert have været muligt at ramme Modstandsbevægelsens Hoved, hvis Tyskerne havde villet og kunne sætte en meget stor Gestapostyrke ind derpaa. Det havde de dog ikke Kraft til paa dette Tidspunkt, men det kunde være gaaet meget galt hvis Tyskerne havde haft Held til at gennemføre den store "Durchkammungsaktion" der, efter Ønske fra Berlin, blev forberedt af General Pancke i Marts 1945, lidet anende at hans Samtaler herom med Berlin blev aflyttet af Frihedsbevægelsens Folk. Royal Air Force's Angreb paa Shellhuset den 21. Marts 1945 forhindrede Udførelsen heraf " Angrebet var en effektiv stopper for Gestapos virke. Der var ikke lang tid tilbage af krigen og selvom mange oplysninger kunne rekonstrueres' manglede en række tyske 23

24 nøglepersoner for at kunne samle tingene sammen igen. De største Gestapo-fisk var ganske vist blandt de overlevende, men det var ikke dem, der havde oplysningerne i hovedet. De, der ville have kunnet huske, var de, der havde samlet oplysningerne ind. Og de var næsten alle blandt de dræbte og sårede. Dertil kom at Gestapo altid havde været fyldt med interne stridigheder, sådan som det oftest er tilfældet når folk med store ambitioner er samlede på en arbejdsplads. Dette dårlige klima havde gjort meget af Gestapos arbejde ineffektivt inden bombardementet og situationen blev bestemt ikke bedre efter. Dr Wasches gigantkartotek var ødelagt. Det samme gjaldt de lister, hvor tusinder af danskere var opført og kategoriserede i forhold til hvor stor en risiko, man forventede at de ville være imod det tyske rige. Oplysninger, der var opbevaret mere sikkert end andre, i pengeskabe og solide arkivskabe, fik tyskerne langt fra fuld glæde af efter bombardementet. Et arkiv over tyskerhåndelangere blev fundet af modstandsfolk fra "Henrik Gerner-gruppen" og blev brugt ved retsopgøret efter krigen. Frihedskæmpere fra "Holger Danske-gruppen" hentede fem pengeskabe i ruinerne. De fire viste sig at være tomme og den femte indeholdt en tysk admiralsuniform! 24

25 Fangelivet Efter at tyskerne havde taget Shellhuset i deres besiddelse gik det op for dem at bygningen ikke var helt sikker overfor fjendtlige angreb. Den lå på et område, hvor en mængde lav, mere eller mindre midlertidig, bebyggelse foran gjorde Shellhuset let genkendeligt fra luften. Tanken om et allieret luftangreb lå ikke tyskerne fjernt. Gestapos løsning på dette sikkerhedsproblem var at holde fangerne som gidsler og i stedet for blot at indsætte alle i Jeg har kigget lidt på efteråret og estre Fængsel, placeredes de der ansås for mest prominente øverst i Shellhuset. I oktober 1944 blev Haus-gefängnis indrettet på loftsetagen på 6. sal. 11. november indsattes de seks første fanger. En af disse var Alf E. Olstrup, der senere har berettet om forholdene i dette noget specielle fængsel. Elevatoren gik kun til 5. sal, og fra denne etage førte en ret stejl trappe op til loftsetagen. Yderdøren var forsvarligt forsynet med en solid lås, og denne dør og selve fængslet adskiltes af et lille rum, hvor pårørende der havde ærinde til fangerne, kunne opholde sig. Indenfor den næste dør var så fængslet. Til højre lå cellerne fra 1-5, til venstre baderummet og de såkaldte arrestceller, egentlig en mærkelig betegnel- 25

26 se, da vi der sad i de andre celler vel også måtte betegnes som en slags arrestanter. Men der var selvfølgelig den forskel, at der ikke var elektrisk lys i arrestcellerne Gangen drejede så til venstre, og resten af fængslet lå på begge sider af gangen. Til højre fandtes der soverum for vagterne samt kombineret kontor og" opholdsstue,. derefter cellerne 6-9. På modsatte side lå bagagerum, køkken, pissoir, tre WC, to for fangerne og det midterste for vagtmandskabet, toiletrum med seks håndvaske og stort spejl over hver kumme. Lige efter toiletrummet kom igen celler fra nr 22 og ned til nr 17 som sidste celle på venstre side, på højre side fandtes et mellemrum mellem celleblokkene. Her sad et tagvindue som eneste lyskilde til gangen, på gulvet var der en meget stor kasse med sand og desuden spande og redskaber til brug for ildslukning. Til sidst kom så cellerne fra 10 til 16, der udgjorde den sidste blok." Alf Olstrup fortæller videre, at cellernes størrelse var 3 x 1½ meter med skråvæg i den ene ende, hvor der samtidig var vinduer på 10 x 20 cm. Lyset i de mørke timer kom fra 15 watts pærer. Møblementet var en dobbeltseng med spiralbund og madras, samt tre tæpper pr. mand. Et skrivemaskinebord med skuffer i den ene side, plus to spisestuestole var resten af indboet. Der var tynde vægge og almindelige krydsfinerdøre med ventilationshuller og et observationshul. Til at begynde med kunne den udvendige klap for kighullet drejes indefra, så fangerne kunne følge en smule med i livet på 26

27 gangen. Men tyskerne fandt at dette var en dårlig ide, så en skønne dag kom der glas for. Olstrup rettede i sin beretning en tak til ham, der satte glas i, for han overbragte fangerne den glædelige nyhed, at de allierede havde startet en offensiv over 700 km på vestfronten - efterretninger, der naturligvis bekom fangerne vel. Iøvrigt var fængslet ikke helt færdiggjort, da de første indsatte ankom - bl.a. gjorde elektrikeren sig først færdig dagen efter. Varme kom der først efter nogle ugers forløb; dette arbejde krævede, at der blev slået huller mellem cellerne. Disse huller var ikke uvelkomne hos fangerne, der fik en ekstra samtalemulighed. Om livet på Shellhusets loft fortæller Olstrup videre: "Nogle havde ryge- og læsetilladelse, andre opnåede det aldrig, og desuden blev behandlingen af fangerne alvorligt skærpet fra november til marts." Om den første dag: "Vi havde ingen middagsmad fået i Vestre (Fængsel, red). Vi alarmerede vagten og i løbet af eftermiddagen lykkedes det ham at skaffe os noget mad. Det var kalvefrikassé med grønærter, så det lovede godt; men om aftenen kendte vi det igen. Vi fik hver udleveret 7-8 røgede sild, det vil sige, det var nogle dværge af sild. Dertil et halvt rugbrød, som skulle skæres med en sløv brødkniv. Det medførte også, at vi fik vabler i hænderne. Smørrationen var på størrelse med en halv tændstikæske. I en af skuf- 27

28 ferne lå der lidt kaffeerstatning og lidt sukker. Det så ud til, at det var til morgenkaffen. Jeg tør roligt sige, at den lørdag var den tristeste i mit liv. Jeg følte mig temmelig sikker på, at vi skulle skydes næste morgen, så vi sad lige så stille og oplevede hele levnedsløbet fra barndommen og til den 11. november. Mine kammerater følte ligesådan. Alle mente, at nu var det forbi. Hvis vi ikke skulle skydes, så skulle vi bombes. Efterretningen om bombningen af Gestapos hovedkvarter i Aarhus den 31. oktober havde jo nået Vestre Fængsel. Da der så ved tiden blev blæst luftalarm, blev humøret ikke bedre. Vi hørte et par engelske maskiner og ventede hvert øjeblik, at nu skete det. Men luftalarmen blev afblæst, og vi gik til køjs for første nat i Shellhuset, en nat, der efterfulgtes af mange lange nætter." I begyndelsen hørte fangelivet ikke til det hårdeste - og sammenlignet med nazisternes berygtede KZ-lejre, var opholdet her på toppen af København nærmest som en husarrest: "I den første tid blev vi ikke vækket til bestemt tid om morgenen. De, der vågnede først, ringede på klokken og blev så lukket ud til morgentoilette. Man kunne i de fleste celler høre, om der var nogen i.vaskerummet. Var der fri bane ringede man på vagterne. Om søndagen sov vi temmelig længe. Dette soveri skyldtes vel først og fremmest, at fængslet var nyt, og at der intet regulativ eller ordensreglement fandtes og samtidig, at vore to første vagter var ualmindeligt flinke. I en kort tid havde vi to 28

29 værnemagtssoldater fra Bayern. Den ene hed Josef, navnet på den anden vides ikke, kun at han var elektriker af profession. Disse to vagter var bestemt ikke glade for Hitler og hans krig, og vi kan vel alle huske deres næsten undskyldende mine, når de var nødt til at lukke døren efter os." "Gårdture gaves ikke, men om eftermiddagen havde vi lejlighed til at spadsere et kvarter på loftsgangen under behørig kontrol. Det var rart at få rørt sig lidt, selvom det havde været bedre, at komme en tur ud i den friske luft. På sin vis havde man det bedre i Shellhuset end i Vestre Fængsel. Vi havde bedre senge, kunne gå på W.C., når det passede os og ikke som i Vestre, når det passede tyskerne. Toiletforholdene var bedre. Der er trods alt udvekslet mange nyheder i vaskerummet. I særdeleshed mandag, onsdag og fredag, der var barberdage. Da kunne man opholde sig i vaskerummet indtil en halv time." Men tanken om at bo lige ovenover det frygtede Gestapo var ikke rar. Og de flinke vagter blev udskiftet med stadig skrappere folk. der gjorde det til en vane at skridte gangen Igennem hver time hele natten. dreje klapperne fra kighullerne og undersøge cellerne. Et venligt rengøringspersonale, der bl.a. forsøgte at smugle breve ud for fangerne, blev også skiftet ud og fangerne fik selv overdraget rengøringen. Det samme gjaldt køkkenarbejdet, hvilket i grunden var en slags fordel, for det gav en ekstra mulighed for samtale mellem fangerne - noget, der ellers var blandt det mest savnede i Shellhus fængslet. En over- 29

30 gang var Poul Sørensen (MF) fast opvasker til stor glæde for de øvrige, idet han hørte til de få, der havde fået en avislæsningstilladelse. Da det gik op for tyskerne, at nyhederne spredtes, blev han sat fra jobbet. Fængselslederen hed Jaeckel og han var en lidt oversmart tysker, der tænkte mere på sig selv end på det tredie rige. Han forsynede det meste af husets personale med sortbørsvarer - cigaretter, flæsk, silkestrømper og meget mere. Hvis fangerne kom til at ødelægge noget af servicet opkrævede han penge for det. Til trods for at det hele var stjålet i Ingeniørhuset kostede f.eks. en kaffekop 2 kr i erstatning fra fangerne - som alle var overbeviste om, at pengene gik direkte i Jaeckels egen lomme. "Maden blev bragt os fra Alsgades skole, samme sted som Vestre Fængsels tyske afdeling blev forsynet fra, så retterne var velkendte. Mandag, tirsdag, torsdag og lørdag suppe af en eller anden slags. Om onsdagen fik vi sovs og kartofler og et stykke flæsk, medisterpølse, forloren hare eller sådan noget. Søndagen bød på steg af en eller anden slags, men kun små stykker. Fredag var rædslernes dag. Det var nemlig fiskedag. Hvilken slags fisk, vi fik blev dog aldrig opklaret, men det var forskellige slags rusk-om-snusk kogt sammen med kartofler og sovs. Undertiden fik vi en Buko-ost eller et stykke røget torsk, godt tørt. Som ugerne gik blev vi blegere og tyndere." Ved juletid fik fangerne en god overraskelse, nemlig en Røde Kors pakke med ½ kg smør (der nåede at blive harsk inden jul), 1 spegepølse, 1 stk. ost, 1 æske lakrids- 30

31 konfekt, 1 æske flødekarameller, 1 bog, samt æbler og cigaretter. Juleaften fik man iøvrigt dobbelt kødportion (men stadig for lidt) og 1. juledag var der oksesteg. I julen var der desuden fred for forhørene. 31

32 32

33 Planlægningen I forlaget Gyldendals 3-bindsværk "De fem lange Aar", redigeret af Johs. Brøndsted og Knud Gedde, der udkom i 1946 står på side 939 (bd II): "I slutningen af februar blev Gestapo gennem et Kup paa Telefonhuset ledet frem til det Lokale paa Danmarks tekniske Højskole, hvor hver Morgen Oberstløjtnant Tiemroth holdt Møde med Professor Brandt Rehberg og Civilingeniør Mogens Prior. Alle tre arresteredes tillige med Civilingeniør Duhrkop, der havde stillet Lokalet til Raadighed. Dette var ingen daarlig Fangst. Tiemroth var Chef for Modstandsbevægelsens væbnede Styrker i København, Prior var tilknyttet "Frit Danmark", og Brandt Rehberg fungerede bl.a. som Forbindelsesled mellem Frihedsraadet og Formanden for Det radikale Venstres Rigsdagsgruppe, Jørgen Jørgensen. I Forbindelse med disse Arrestationer lykkedes det desuden Gestapo at anholde en Del andre Medlemmer af de københavnske væbnede Modstandsstyrkers Ledelse, bl.a. Flertallet af Kompagnicheferne samt Chefen for Vaabentransporterne i Jylland Kaptajn Ahnfeldt-Mollerup. Et meget føleligt Tab var saaledes tilføjet Modstandsbevægelsen, og det tilmed paa et Tidspunkt, da man maatte regne med snarlig Brug for dens aktive Indsats. Det engelske Hovedkvarter besluttede derfor - uden Opfordring fra Danmark - at komme Modstandsbevægelsen i København til Hjælp ved at 33

34 bombardere Gestapos Højborg, Shellhuset, og ødelægge de derværende Arkiver og Optegnelser. Og man gik straks i Gang med at forberede Angrebet. Opgaven var vanskelig, fordi Shellhuset laa i Byens Centrum. Den engelske Ledelse lod bygge Miniaturemodeller af Shellhuset og omliggende Bygninger, saa at Flyverne kunne blive fortrolig med Udseendet. I det Hele sparedes intet i omhyggelig Forberedelse. Ved midten af Marts var man rede, og da der den 19. Marts kom Meddelelse til London om, at den danske Spionageorganisation havde aflyttet paa General Panckes Telefonledning til Berlin en Meddelelse om, at han mente at ligge 34

35 inde med Navn og Adresser paa nogle af Frihedsraadets Medlemmer og paa Ledere indenfor Modstandsbevægelsen i København, hvorfor man udbad sig Tilladelse til at foretage en stor Razzia i hele København fra 23. til 25. Marts, besluttede man at gennemføre Angrebet den 21. Marts. Ingen i Danmark kendte denne Beslutning." Udlægningen af, at det var englænderne, der tog beslutningen uden opfordring fra Danmark var gængs i den første tid efter bombardementet og i årene umiddelbart efter besættelsen. Senere ændredes billedet efterhånden som folkene bag Frihedsrådet: Erik Husfeldt, Alfred Jensen, Frode Jakobsen, Børge Houmann, Mogens Fog, Aage Schoch, Ole Chievitz og C. A. Bodelsen. 35

36 dukkede op med deres beskrivelser og der kom flere versioner. I en bog om Shellhuset af Ove Kampmann og C. Næsh Hendriksen fra 1964 hedder det, at den danske modstandsbevægelses ledere allerede i 1944 begyndte at interessere sig for Shellhuset, og interessen skærpedes efterhånden som kampen blev hårdere og skarpere: "Det var indlysende, at en ødelæggelse af Shellhuset med samt proskriptionslister og hemmelige kartoteker ville lamme den tyske aktivitet overfor modstandsbevægelsen - i hvert fald for en tid. Vi var hårdt trængt herhjemme, adskillige militære grupper var revet op, efterretningstjenesten var i åbenlys fare, tyskerne vidste alt for meget." I december 1944 tilkaldte Gestapo-chefen, dr. Hoffmann, den svenske ambassadør, von Dardel, og beklagede sig over at tyskerne havde fundet nye, svenske våben i modstandsbevægelsen. Samtalen mellem de to mænd gjorde det klart, at tyskerne vidste meget om modstandsbevægelsen, og at denne var i stor fare. Tanken om et angreb på Shellhuset fremstod nu som det eneste realistiske middel mod Gestapo. Kampmann og Næsh Hendriksen skriver: "Allerede inden udgangen af december 1944 gik planerne i kode af sted til England. Der blev også fremsendt kort og skitser, og en af flyvevåbnets of- 36

37 ficerer udarbejdede et kort, der anviste de sikreste og bedste ruter over Sjælland og "indfaldsvejene" til selve målet midt i byen. Umiddelbart efter kom svaret tilbage - planerne var godkendt, men uden dato. De få indviede herhjemme havde kun at vente til angrebet satte ind, men det kan tilføjes, at den danske faldskærmsmand, major Ole Lund - direktør Ole Lippmann - i tiden omkring planernes godkendelse var sat ned "et eller andet sted" i Nordsjælland. Hans opgave var bl.a. at undersøge Shellhussagen..." "...kaptajn P. V. T. Ahnfeldt Mollerup... blev indsat i Shellhusets tagetage i februar og han var en af de få, der vidste, at angrebet en skønne dag ville komme, men han røbede ikke sin viden til en eneste af kammeraterne - endsige til tyskerne. En af de første bomber, der blev kastet rev hans celle op. Kaptajn Ahnfeldt Mollerup tog sin viden med sig i døden - en skæbne, han allerede længe havde måtte forudse." En anden af de, der vidste besked om angrebets komme var Poul Borking. Han var til forhør på 5. sal i Shellhuset, da bomberne faldt og fortæller selv: "Efter at Wiese (forhørslederen, red) nogle minutter havde talt med mig, forlod han lokalet. Tilbage blev jeg og to tyskere, som skulle holde vagt. Den enes navn var Matthis. Jeg sad med ansigtet vendt mod vinduet og kunne se ned på vandreservoiret ved Skt. Jørgens Sø, da jeg 37

38 pludselig fik øje på tre maskiner, som i ganske lav højde kom ind over byen. Netop da jeg så dem, foretog de en drejning, så jeg tydeligt så silhouetten, og jeg var straks klar over, at maskinerne måtte være engelske. Da jeg før min arrestation havde været medvirkende til, at bombardementet var blevet bestilt i London, mente jeg, at det var det, der nu forestod og anså det for rigtigst at forlade bygningen. Jeg rejste mig fra stolen, løb ud af værelset og hen ad korridoren til hovedtrappen. Den ene tysker råbte noget, som jeg ikke opfattede. Jeg nåede ned på 3. sal før de første bomber faldt." Efter at englænderne havde fået opfordring fra den danske militære gren af modstandsbevægelsen om angrebet ønskede de en vurdering af betimeligheden i dette projekt fra anden side. Air-chief-marshall Sir Basil Embry sendte som nævnt faldskærmsmanden Ole Lippmann, med dæknavn Lund, afsted. Denne havde med sine forbindelser til Frihedsrådet og modstandsbevægelsen forudsætningerne for at vurdere angrebet fra en mere "civil vinkel. Det stod på forhånd klart, at mange menneskeliv kunne komme i fare ved angrebet - ikke blot de engelske flyveres, men også de danske modstandsfolk i Shellhuset. Dertil kom den generelle risiko ved et angreb på et forholdsvist lille mål i et tæt bebygget område; selvom ingen havde forestillet sig katastrofen i den franske skole, der jo skete et godt stykke fra Shellhuset, var man fuldt ud klar over faren for civile i andre bygninger end Shellhuset. Det var beboelsen/hotellet Richmond bag 38

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Kapitel 2. 1. december De er anholdt

Kapitel 2. 1. december De er anholdt Kapitel 2. 1. december De er anholdt Et sted i København I er anholdt. Selvom man har set og hørt denne sætning masser af gange i fjernsynet, så var det en chokerede og ganske rædselsfuld bemærkning sådan

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Ærede gæster - mine damer og herrer!

Ærede gæster - mine damer og herrer! 4. maj kollegiet i Aarhus. Dette foredrag har vi fået lov at udgive, og det siger vi naturligvis tak for! En historisk drama i en lille del af vores familie! 4. maj 2004 Ærede gæster - mine damer og herrer!

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klagerne, henset til ejerlejlighedens stand, har betalt for meget for ejerlejligheden. 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig City Aarhus ApS M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Århus C Nævnet har modtaget klagen den 4. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Kapitel 13. 6. december Planen

Kapitel 13. 6. december Planen Kapitel 13. 6. december Planen På et advokatkontor i København Vi gik alle sammen indenfor i advokatens kontor. Her var også de to advokater, som havde været med under afhøringerne af Sven og jeg. Elverkongen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 18. december

JULEPOSTHUSET. 18. december STHUSET afs. 18 - side 1 JULEPOSTHUSET 18. december "" LYD: CLS GADE CLS FUGLESANG PÅ ENGE CLS STILLE STUE MED TIKKENDE BORNHOLMERUR LYD FRA RAMPONERET CYKLENDE CYKEL RINGEKLOKKE CYKEL-UHELD DØR ÅBNES

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

BESÆTTELSEN LÆRERMATERIALE

BESÆTTELSEN LÆRERMATERIALE BESÆTTELSEN LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette er et spil, der er udviklet til historieundervisningen til 3.-4. klassetrin. Spillet handler om besættelsestiden i Danmark og giver eleverne mulighed for at

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kilder til Tyskertøser

Kilder til Tyskertøser 1. ORDLISTE: Vigtige ord FELTMADRAS/TYSKERTØS: Under besættelsen den folkelige betegnelse for en kvinde, der havde samkvem med tyske soldater. Disse kvinder blev anset for at forbryde sig mod den nationale

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 15. december

JULEPOSTHUSET. 15. december JULEPOSTHUSET afs.15 - side 1 JULEPOSTHUSET 15. december LYD: CLS POSTHUS KLIK FRA EL-KONTAKT STOL VÆLTER BRAG (NOGET FALDER PÅ GULVET) MIAUV FRA KAT BORNHOLMERUR TIKKER KNIRKENDE DØR POSTHUSDØR KLEMTER

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen 4. I fængsel udflugter fra fængslet Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen De 3 ældre medlemmer af Churchill-klubben fra Brønderslev-Afdelingen blev også indsat i Aalborg arrest. Da de andre

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere