Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens"

Transkript

1 UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i handling

2 2

3 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage på arbejdspladsen og anvende det lærte. Ny viden og værktøjer, som er lært i en undervisningssituation, som umiddelbart kan virke indlysende og brugbare, kan ofte vise sig at være svære at bringe i spil, når medarbejderne kommer tilbage på arbejdspladsen. Dette projekt skal afprøve nye måder at lære på, så vi opnår, at det lærte i højere grad anvendes i hverdagen på arbejdspladsen. Målgruppen er social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. Læsevejledning Denne guide starter med at give dig en introduktion til tanker bag projektet og dets organisering. Derefter gives en introduktion til de enkelte faser i forløbet, hvor din rolle som underviser beskrives. Formål Projektet skal: Skabe læringsprocesser for social- og sundhedsmedarbejdere således, at medarbejderne anvender det, de lærer i praksis Kompetenceudvikle social- og sundhedsmedarbejdere til tidlig opsporing af sygdomstegn. Vi forventer med dette projekt at finde nye metoder for læring og samarbejde, så vi fremover kan kompetenceudvikle - med fokus på anvendelse, uanset emne. 3

4 Baggrund Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er gået sammen om dette projekt, hvor der er fokus på, hvordan læreprocesser bedst virker i praksis. I dette projekt forstås læring fx ikke som fem dage på skolebænken. Projektet tager udgangspunkt i, at læring er en fortløbende proces, som allerede starter inden undervisningen og fortsætter ude på arbejdspladsen. Der er fokus på praksisnær undervisning som fx simulation, case-arbejde og undervisning på arbejdspladsen. Tidlig opsporing Demens er en kompleks sygdom, som indebærer mange udfordringer i sig selv. Demens rammer ofte ældre mennesker, og det er velkendt, at en højere alder rummer risiko for andre sygdomme. Der er en række vanskeligheder forbundet med tidlig opsporing hos demente. Fx har demente svært ved at redegøre for deres symptomer, fordi demenssygdommen har ramt deres evne til at udtrykke sig. Demente kan også reagere på almindelige sygdomme med andre symptomer end raske ældre. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne også hos demente borgere har kompetencer til at foretage tidlig opsporing, så vi sikrer, at de observerer og handler på ændringer i sundhedstilstanden. Det gavner borgeren, og der kan fx i højere grad undgås indlæggelser. 4

5 Projektets omfang Projektet afprøves i otte afdelinger hos borgere med demens der bor i plejeboliger fordelt på Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorgs seks distrikter. Tidlig opsporing dækker opsporing af sygdomstegn (fx forstoppelse, væskemangel, begyndende ny sygdom, forværring af kronisk sygdom mv.), nedsat funktionsevne og ernæringstilstand. Projektet løber fra sommeren 2014 til foråret Praktiske oplysninger Projektet evalueres af ekstern evaluator fra UC Syddanmark. I forbindelse med evalueringen vil der forekomme mindre opgaver for dig. Det kan fx være deltagelse i interview og udfyldelse af spørgeskema. Der er tilknyttet to projektledere, Herdis P. Nielsen - ansat i Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt Helle Holm - ansat på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. Projektlederne vil være ressourcepersoner, som projektdeltagerne kommer til at samarbejde med i projektperioden. Projektgruppen består af to distriktschefer, fællestillidsrepræsentant for FOA-gruppen og to projektledere. Projektgruppen refererer til Styregruppen, som bl.a. består af direktør for Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt direktør for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. 5

6 Teoretiske overvejelser i projektet Kompetenceudviklingen er planlagt ud fra en tankegang om at fremme transfer (overførsel) af den viden, deltagerne opnår, til at anvende det i en anden situation. - At den viden vi opnår, kan skabe udvikling og forandring i hverdagen. Transfermetoden er understøttet af forskning, som viser, at der i kompetenceudviklingsforløbet skal være fokus på både før-, under- og efter, at undervisningen finder sted. Se forklaring i figuren herunder. Forberedelse og refleksion Undervisningsforløb Anvendelse i praksis og refleksion Før Læringen begynder med at finde ud af, hvad man ønsker at ændre i praksis, og at man finder udviklingsbehovet Under Læringen kobles til praksis og egne arbejdsudfordringer Efter Læringen bringes i anvendelse Der er tre forhold, som kan fremme transfer: De personlige faktorer, faktorer som knytter sig til undervisningen, og faktorer som knytter sig til den situation, hvor man skal anvende det, man har lært. Dette kompetenceudviklingsforløb er tilrettelagt med 37 timers undervisning. Undervisningen foregår tre dage på skolen og tre dage på afdelingen. Det giver mulighed for at afprøve elementer fra undervisningen direkte på afdelingen. Desuden er der dage imellem undervisningsseancerne, hvilket giver mulighed for at afprøve det lærte og reflektere over, hvilke positive forandringer læringen vil kunne skabe i arbejdsdagen. 6

7 Kompetenceudviklingsforløb Undervisningsforløbet strækker sig over seks uger i efteråret (ikke uge 42). FØR UNDERVISNING 2 dage på skolen UNDERVISNING ½ dag på arbejdspladsen UNDERVISNING 1 dag på skolen UNDERVISNING 2 x ½ dag på arbejdspladsen EFTER DET, DER SKER FØR OG EFTER UNDERVISNINGEN, ER MINDST LIGE SÅ VIGTIGT, SOM DET DET SKER I UNDERVISNINGEN 7

8 FØR fasen Før-fasen Læringen begynder i før-fasen, dvs. inden undervisningen. Du mødes med teamlederen. I drøfter sammen rammen for undervisningen og følgende indenfor det valgte emne for kompetenceudvikling: Hvad de ønsker at gøre anderledes efter udviklingsforløbet? Hvad er de vigtigste faglige fokusområder? Hvad er de vigtigste arbejdsopgaver? Hvad er de vigtigste faglige kompetencer hos SSA og SSH, som skal styrkes? Hvem påvirker og/eller påvirkes af kompetenceudvikling? Hvordan er medarbejdernes motivation for kompetenceudvikling? Hvordan I sammen kan fremme transfer evt. udarbejde cases, filmoptagelse, mv.? Hvordan de nye kompetencer implementeres på afdelingen? Hvilke muligheder er der for at afprøve den nye viden i praksis de dage, hvor undervisningen foregår på afdelingen? Der aftales en føl-dag, hvor du besøger afdelingen og observerer praksis: Hvornår? Hvordan? Formålet er, at du opnår kendskab til kursistens praksis og kan anvende det i undervisningen. Derefter planlægges undervisningen. Undervisningens form og indhold skal styrke transfer, dvs. at kursisterne kan anvende det, de lærer i forløbet. I planlægning af undervisningsforløbet inddrages kursistens praksis, så læringssituationer ligner praksis, og den teoretiske viden bliver oversat til praksisanvendelser. 8

9 FØR fasen Refleksioner over kompetenceudviklingsforløbet: Hvad er formålet med kompetenceudvikling? Hvordan vil du inddrage demenshjulet, som Esbjerg Kommune har besluttet, at kursisterne skal arbejde med i praksis? Der er Ipad tilstede på kursistens afdeling. Hvordan vil du håndtere forskelligt videns- og kompetenceniveau for kursisterne? Hvilke kompetencer er relevante for at opnå den ønskede ændring af praksis? Hvordan bringes de erhvervede kompetencer i anvendelse på afdelingen? Hvilke særlige opmærksomhedspunkter er der i forhold til at sikre transfer? Hvordan kan IT anvendes? Evt. i samarbejde med IT-konsulent. Omsæt din viden til det konkrete kompetenceudviklingsforløb: Hvilke læringsmål indgår i kompetenceudviklingsforløbet? Hvilke læringsteorier er relevante at anvende? Hvordan sikres, at det lærte kan overføres til praksis på medarbejdernes afdeling? Hvilke pædagogiske/didaktiske metoder vil jeg anvende? 9

10 UNDER fasen Under-fasen Undervisningsforløbet er planlagt som et split-forløb med praksis-faser mellem de enkelte undervisningsdage og noget af undervisningen ude på kursisternes arbejdspladser. Dette giver mulighed for at afprøve det lærte i praksis. Der vil indhentes samtykkeerklæring hos borgerne eller pårørende, så det evt. bliver muligt at filme konkrete situationer fra hverdagen. Dette kan efterfølgende anvendes i undervisningen og vil være identificerbar for medarbejderne. Alle første dag sammen med kursisterne i undervisningsopstart: Skabes der et refleksionsrum, hvor du sammen med kursisterne reflekterer over transfer, dvs. hvordan kursisterne bruger og omsætter det lærte i praksis. Brug evt. fremadrettet og bagudrettet refleksionsmodel. Det er vigtigt at udvælge få teoretiske referencer, som kursisterne oplever meningsfyldte og får mulighed for at øve igen og igen med konstruktivt feedback. Målet er, at kursisterne bliver fortrolige med den nye viden og kan levendegøre viden i handling, når det skal implementeres i praksis. Teamlederen kan vise sin støtte og opbakning ved at deltage i nogle af undervisningsseancerne. Det giver teamlederrne også indsigt i, hvad medarbejderne lærer. Har teamlederen lyst til at deltage i undervisningen, sendes en mail til projektlederne, så adviserer de dig, så du er forberedt på, at teamlederen kommer. 10

11 UNDER fasen I slutningen af den sidste undervisningsdag skal du sikre, at kursisterne forstår det lærte og at de ved, hvordan de kan anvende og afprøve det på deres afdeling. Derfor skal kursisterne reflekterer over det gennemgåede stof. Vis en oversigt med centrale pointer fra dagens undervisning og spørg kursisterne: Er der elementer fra oversigten, som passer til én af de følgende tre beskrivelser?: 1. Jeg har lyst til at prøve det af i praksis og har nu kompetencer til at gøre det o Hvis JA så er det bare med at komme i gang! 2. Jeg har lyst til at prøve det af i praksis men er usikker på, om jeg kan gøre det o Hvis JA overvej hvad der skal til for, at du bliver mere sikker 3. Emnet er gennemgået, men jeg har svært ved at se, hvad jeg skal bruge det til o Hvis JA overvej hvad der skal til for, at emnet bliver mere praksisnært En forudsætning for transfer er, at kursisterne faktisk har lært det stof, de efterfølgende skal bruge i handling på afdelingen. Ud fra et transfersynspunkt er det nødvendigt at bruge tid på øvelse og fordybelse. Mellem de enkelte undervisningsdage opfordrer du kursisterne til at reflektere over og træne den nye viden i handling, evt. ved hjælp af refleksionsskemaet. Kursisterne har også fået forskellige værktøjer, som de anvender under forløbet, og som skal fremme transfer. Fx har kursisten i før-fasen udarbejdet en personlig læringsplan, hvori de har beskrevet, hvad de vil kunne gøre bedre efter kurset mv. Kursisten vil sammen med sine kolleger og teamledere under og efter kompetenceudviklingsforløbet forholde sig til læringsplanerne. Den personlige læringsplan deles med kolleger og teamleder på en læringstavle, som er ude på afdelingen. Kursisterne medbringer deres læringsplan på undervisningsdagene. Læringsplanen inddrages i undervisningen, og kursisten arbejder med egne læringsmål. Kursisten overvejer evt. nye læringsmål, som deles med kolleger og teamleder på afdelingen. Når kursisterne er på arbejde, vil de arbejde videre med kompetenceudvikling. Der er udarbejdet en SPØRGEBOKS, som indeholder spørgsmål til kurset og til den nye faglige viden. 11

12 EFTER fasen Efter-fasen Den nye læring skal nu ud i virkeligheden og levendegøres. Arbejdet i efterfasen skal sikre, at medarbejderne får anvendt den nye viden i deres daglige arbejde hos borgerne. Teamledere og underviserne mødes med det formål at kvalificere efterfasen. Målet er, at der skabes en model for en handleplan, som det enkelte team udarbejder, med det formål at skabe betingelser, der optimerer transfer skaber viden i handling. På mødet bliver der sat fokus på tre faktorer som har betydning for at implementering af den nye viden. Organisering af arbejdssituationer så medarbejderne får mulighed for at anvende det, de har lært på kurset. At der sker en systematisk opfølgning på anvendelse af det lærte. At der er et understøttende miljø så medarbejderne får støtte til at anvende det de har lært og fastholder motivationen for at det lærte anvendes. De tre faktorer er yderligere beskrevet i handleplanen. Handleplan Landlyst 12

13 EFTER fasen Ved implementering af medarbejdernes ny-erhvervede kompetencer, spiller teamlederen en vigtig rolle. Teamlederen kan evt. inddrage nogle af de anvendte metoder og værktøjer der har været i brug i projektet. Målet for teamlederen er at der skabes rum for at udfolde de nye kompetencer ved kollegial sparring, videndeling og fælles refleksion over forløbet i konkrete arbejdsopgaver. Således at det bliver en fælles opgave, at ny viden implementeres. Teamlederen er ansvarlig for at udfylde rammerne i handleplanen. Der vil være forskellige muligheder for at igangsætte denne proces: At bede projektlederne facilitere processen i forhold til handleplanen At få besøg af en underviser, i forhold til implementering af den nye viden konkret på afdelingen. Din rolle som underviser: Såfremt teamet ønsker hjælp til at implementere den nye viden hos konkrete borgere, vil du blive kontaktet, og du vil sammen med teamlederen aftale, hvornår og hvordan det kan foregå på afdelingen. Anvendelse i praksis = effektiv læring. 13

14 Værktøjer LÆRINGS- PLAN Formål At medarbejderen reflekterer over og fastsætter egne udviklingsmål indenfor tidlig opsporing At medarbejderen finder meningsfuldhed med undervisningen At medarbejderen har fokus på mulighederne for at anvende den nye viden i praksis At teamlederen kan se sine medarbejderes enkelte læringsmål Anvendelse Før-fasen: Læringsplanen præsenteres på teammøde. Medarbejderen udfylder planen med stikord. Projektleder fotograferer læringsmålene (anonymt) og udleverer teamets mål til de undervisere, som skal møde teamet. Teamleder har mulighed for at tage en individuel samtale om læringsmålene, eller at gøre det med sit team samlet. Medarbejderen opbevarer selv læringsplanen. Under-fasen: Medarbejderen medbringer læringsplanen til undervisningsseancerne. Efter hver undervisningsseance opfordres medarbejderen af underviserne til at vurdere, om der skal tilføjes nye læringsmål. I så fald skrives de på læringsplanen. Efter-fasen: Medarbejderen opbevarer læringsplanen og ved afslutning af fasen følges der op på om medarbejderen har nået sine mål. Det kan fx gøres ved en PLUS-samtale. 14

15 Værktøjer LÆRINGS- TAVLE Formål At fastholde medarbejdernes læringsmål At synliggøre såvel den enkelte medarbejders som teamets samlede udvikling for teammedlemmer, teamleder og underviser At øge transfer At fokusere på udvikling Anvendelse Før-fasen: Læringstavlen præsenteres på teammøde i før fasen. Den enkelte medarbejder udfylder med baggrund i læringsplanen post-it sedler med enkelte læringsmål ( hvad kunne du tænke dig at vide mere om og blive bedre til indenfor tidlig opsporing? ) Alle medarbejdere placerer deres læringsmål på tavlen indenfor en af følgende felter: Klar Godt begyndt Under øvelse I brug. Tavlen hænger for medarbejderne, et synligt sted i afdelingen. Under-fasen: Når medarbejderne tager til en undervisningsdag, flytter de deres personlige læringsmål over på en A4 ark med identiske felter fra læringstavlen og medbringer denne til undervisningen. Efter hver undervisningsseance opfordres medarbejderen af underviserne til at vurdere, om der skal tilføjes nye læringsmål. I så fald udfyldes nye post-it sedler som sættes på tavlen. Medarbejderne vurderer om der efter dagens læring skal flyttes på nogle af sedlerne. Hjemme på arbejdspladsen sættes sedlerne tilbage på den store læringstavle. Teamleder følger op på tavlen i løbende dialog med medarbejderne. Efter-fasen: Der følges løbende op på læringstavlen i teamet. Dvs. at medarbejderne fortsat flytter sedlerne efterhånden som de arbejder videre med deres mål og teamlederen følger op via dialog. Når projektleder og underviser kommer på besøg gennemgås tavlen med medarbejderne og der reflekteres i fællesskab over placeringerne. Er der læringsmål udenfor feltet I brug drøftes det, om det fortsat er læringsmål som er vigtige for afdelingen og at opnå. Hvis ikke tages de af. Hvis det stadig er væsentlige læringsmål, lægges der i fællesskab en plan for, hvordan de kommer I brug. 15

16 Værktøjer SPØRGE BOKSEN Formål Dialog om den nye viden medarbejderne har opnået gennem kurset Tidlig opsporing af sygdomstegn. Dialog om hvordan kollegerne sammen kommer til at ændre det teamet ønsker at gøre anderledes i praksis. Feedback fra kolleger, så man kan blive klogere på, hvad det er, de får ud af den nye viden. Anvendelse Spørgeboksen bruges i under- og efter-fasen. Den indeholder refleksionsspørgsmål til kurset og til den nye faglige viden. Den anvendes i situationer i løbet af en arbejdsdag fx ved morgenmødet eller kaffepausen. Den kan bruges på den måde, at to kolleger skiftes til at trække et kort op af boksen og læse spørgsmålet op. Den kan også bruges ved at flere personer drøfter det samme spørgsmål. 16

17 Værktøjer DEMENS APP Formål At medvirke til at medarbejderen har opmærksomhed på tidlige sygdomstegn At hjælpe til at spotte ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand Anvendelse Hvert team har 2 I-Pads med Demens APP`en til rådighed. APP`en anvendes i underog efterfasen både under undervisningsseancerne og på arbejdspladsen. APP`en er udviklet til til plejepersonale af Nationalt Videnscenter for Demens. 17

18 18

19 19

20 Kontaktoplysninger Helle Holm, mobil Herdis P. Nielsen, mobil Januar 2015

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Medarbejdere evaluering

Medarbejdere evaluering Teamleder fortæller Medarbejdere evaluering 96 % anvender den nye viden på arbejdspladsen Spørgeskema 3 mdr. efter undervisningsforløbet. Svarprocent 81,6 % Mange har været med til at nå hertil Baggrund

Læs mere

Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb. Teamleder

Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb. Teamleder Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Teamleder 1 2 Indledning Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt UC Syd er gået sammen om dette kompetenceudviklingsforløb, hvor der er fokus på mestring

Læs mere

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

TRANSFER - fra læring til handling i praksis TRANSFER - fra læring til handling i praksis For at omsætte læring til praksis, - transfer - er det vigtigt, at kompetenceudviklingsforløbet er en proces, der begynder før undervisningen, inddrager det,

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

LÆRING I VIRKELIGHEDEN TRANSFER

LÆRING I VIRKELIGHEDEN TRANSFER LÆRING I VIRKELIGHEDEN TRANSFER 2014/15 2016 2016/17 LIV I 147 SSA/SSH Tidlig opsporing af sygdomstegn hos personer med demens AMU LIV II 148 SSA/SSH Tidlig opsporing af sygdomstegn AMU M & M 145 sygeplejersker

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU?

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU? Hvordan ser Esbjerg Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg på brugen af AMU? Helle Holm Udviklingskonsulent Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Herdis Povlsgaard Nielsen Projektleder Sundhed & Omsorg

Læs mere

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder Et kompetenceudviklingsforløb der leve vendegør viden til handling Medarbejder 2 Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 er et af de otte strategiske indsatsområder Medborgerskab og livskvalitet. Ifølge

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse

Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse Kursus Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse Udviklet i et samarbejde mellem Projekt trivsel og psykisk sundhed, PsykInfo i Region Syddanmark og Psykiatrifonden Psykisk sundhed og mestring

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING TIL MUS...................................... 6 MUS-SKEMA.................................................

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen

Læs mere

Vær opmærksom på, at det er en spørgeguide. Intervieweren tilpasser spørgsmålene til den enkelte IKV-deltager og noterer svar og score i skemaet.

Vær opmærksom på, at det er en spørgeguide. Intervieweren tilpasser spørgsmålene til den enkelte IKV-deltager og noterer svar og score i skemaet. Evalueringsguide til gennemførte IKV-forløb i TUPVAK Evalueringen skal gennemføres af en interviewer som er sat grundigt ind i spørgeguiden og hensigten med de enkelte spørgsmål. Det skal ikke være den

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS

FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS FINANS TRAINEE FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker sig over 10 måneder. Uddannelsen består af et praktisk forløb i en virksomhed og et parallelt

Læs mere

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Der blev den 15. december 2010 udført tilsyn på Ishøj Kommunes plejehjem, Torsbo og Kærbo. Ifølge lovændring om regelforenkling i kommunerne, skal der

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE + Pædagogisk ledelse, it og differentiering Marianne Riis, NCE + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget fokus på både it og undervisningsdifferentiering n It som grundlæggende færdighed digital

Læs mere

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier 1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016 Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Institution: Blomsterengen Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. Sygefraværet på Institutionens MED udvalg udarbejder en Blomsterengen fastholdes handleplan, der sikrer

Læs mere

Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte. Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30.

Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte. Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30. Hjemmepleje og hjemmesygepleje til handicappede, sindslidende og socialt udsatte Oplæg KL kompetenceudvikling Næstved Kommune 30.september2014 Efteruddannelses forløb 25 dages efteruddannelsesforløb over

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN

LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN WORKSHOP PÅ FAGLIGE FORÅRSDAGE 12. MAJ 2015 0 PROGRAM: FØRSTE DEL Dagens program og præsentation 09.10-09.30 Introduktion til læringsscrum

Læs mere

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens Baggrund Demens er en sygdom, der oftest rammer personer i alderen 60 år og opefter, og hvor antallet af personer med sygdommen stiger med alderen.

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 26. marts 2013 Sagsnummer 2013030008EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER ØST Center Øst:

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen 1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for

Læs mere

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Akademiuddannelse i ledelse

Akademiuddannelse i ledelse Akademiuddannelse i ledelse STRATEGI. LEDELSE. ANSVAR Kom på niveau med din ledelse Spiller du en central rolle over for dine kollegaer, medarbejdere eller ledelse? Ønsker du at udvikle og styrke dine

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Handleplan på demensområdet

Handleplan på demensområdet Handleplan på demensområdet Indledning Handleplanen på demensområdet er tænkt som retningsvisende i forhold til at udmønte den del af Sundhedsog Ældrepolitikken, som omhandler demensområdet. Handleplanen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Evaluering af den kliniske uddannelse

Evaluering af den kliniske uddannelse Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere