Iden første artikel beskrev jeg baggrund. Livshistoriens form og betydning i demensplejen
|
|
- Philip Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4 FORSKNING Inger Moos Livshistoriens form og betydning i demensplejen Method and findings of the PhD study Narration and identity in interactions between nursing home residents with Alzheimer s dementia and nursing staff are described. Transcribed audio recordings of daily interactions between nursing staff and eight nursing home residents with Alzheimer s dementia were analysed in cases as to the occurrence of narrative configurations, and as to residents competence and engagement in the narrative configurations. Four types of narrative configurations were described in the interactions. The residents showed greater communicative competence and engagement in the narrative configurations than in other communication. This was argued to be signs of the importance of the configurations in creating and maintaining narrative identity. Considerations on the significance of the findings for nursing practice and research close the article. Keywords: narrative identity, narrative configurations, communicative competence and engagement, interaction in care, Alzheimer s dementia Iden første artikel beskrev jeg baggrund og teoretisk ramme for ph.d.-projektet Narration og identitet i interaktioner mellem plejehjemsbeboere med Alzheimers demens og plejepersonale (1-2). Baggrunden var den udbredte interesse, der har været i de sidste år, for at bruge demente plejehjemsbeboeres livshistorie i plejen for at understøtte deres identitet og selvværd. Formålet med projektet var at undersøge, hvordan det kommer til udtryk i daglige plejesituationer på plejehjem. Samtaler om fortiden er i demensplejen præget af beboernes hukommelsesproblemer og sproglige handicap. Jeg lagde derfor vægt på at konstruere en teoretisk ramme, hvori fragmenterede fortællinger fortalt i interaktion mellem samtalepartnere kunne behandles. På baggrund af forskeres arbejder inden for narrativ teori beskrev jeg et udvidet fortællingsbegreb. Den vanskelige kommunikationssituation i demensplejen, præget af forståelsesvanskeligheder for begge samtalepartnere, fandt jeg bedst kunne behandles i et diskursanalytisk perspektiv. Diskursanalyse er en humanistisk, sprogvidenskabelig disciplin, inden for hvilken ikke blot indhold, men også struktur og samarbejde i samtaler kan beskrives. Betydningen for identitet og selvværd af at fortælle om fortiden blev i projektet bestemt som et grundlæggende træk ved menneskelig eksistens. Narrativ identitet er et begreb, som teoretikere har brugt til at beskrive, hvordan mennesker ved at fortælle skaber orden og sammenhæng i
2 livet og stræber efter idealet det gode liv for og med andre (2). I denne artikel beskrives metode og fund i projektet, og til sidst overvejes fundenes betydning for demenspleje og forskning. Præcisering af analysebegreber Analysen af vigtige træk i fortællingers form og indhold, og hvordan der blev samarbejdet i kommunikationen om fortællingen, skete med udgangspunkt i begreberne narrativ konfiguration og kommunikativ kompetence og engagement. Narrative konfigurationer Hvad der fortælles om fortiden, og hvordan der fortælles, blev i projektet samlet betragtet som narrative konfigurationer. Polkinghorne beskrev, hvordan mennesker skaber identitet og selvforståelse i narrative konfigurationer, hvor handlinger og oplevelser i fortiden iscenesættes i fortællingen (3). Ricoeur beskrev narrativ konfiguration som kompositionen af et sammenhængende og betydningsfuldt fortællingsforløb på baggrund af spredte begivenheder eller hændelser (4). Ved Alzheimers demens er hukommelsen skadet og evnen til at genkalde fortiden formindsket. Det, der bevares længst, er ifølge Fromholt & Larsen erindringer om betydningsfulde forandringer (landmarks) i livet som fx at begynde i skole eller at få det første barn. Sådanne forandringer er ofte ledsaget af stærke følelser (5). Horsdal beskriver minder knyttet til såvel positive som negative følelser som særligt påtrængende i genkaldelsen (6). Andre forskere har fremhævet de sociale rollers betydning for identitetsskabelsen; når demente mennesker ikke selv formår at inddrage den sociale identitet som fx akademiker eller landmand i samtalen, må andre gøre det (7-8). Hvilke dele af fortiden, der ville blive inddraget i almindelige, daglige samtaler mellem beboere og plejepersonale i projektets sammenhæng, kunne ikke bestemmes på forhånd, men ovenstående betragtninger var udgangspunktet. Heller ikke fortællingers former, hvordan der ville blive fortalt om fortiden, var en given sag. Demente plejehjemsbeboeres kommunikationsproblemer kunne forventes at stille særlige krav til identifikation af fortællinger både i de konkrete samtaler og i analysen af dem. Det udvidede fortællingsbegreb (2) gav mulighed for at beskrive fortællinger, der ikke blot var velformede ifølge den klassiske tradition, men kunne også bestå i samtaler om aspekter af livshistorien, hvor tilhøreren var med til at skabe og strukturere fortællingen. Netop interaktion om fortællinger er et centralt begreb i analysen, når fokus er demente menneskers fragmenterede fortællinger. Kommunikativ kompetence og engagement I den første artikel blev en diskursanalytisk model kort beskrevet (2). Det var sociolingvisten Deborah Schiffrins model for analyse af aspekter af faktiske ytringer i sociale sammenhænge. Andre forskere (1, s ) har beskrevet vanskeligheder i kommunikationen med mennesker med Alzheimers demens i middelsvær og svær grad. Vanskelighederne kan beskrives i Schiffrins model, og det var udgangspunkt for forventede problemer i aspekter af samtaler om fortiden i projektets sammenhæng: Udvekslingsstruktur: Problemer især ved svær demens med initiativ til samtale, med forståelse af at skulle tage turns, skiftes til at sige noget, og med længde og færdiggørelse af disse turns Talehandlingsstruktur: Problemer med anmodninger om information, uddybninger og forklaringer, med udsagn om faktiske forhold, med tid 5 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 3 august 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark
3 6 nok til at forstå og svare samt med i det hele taget at signalere problemer i kommunikationen Indholdsstruktur: Problemer med at skabe sammenhæng i det, man siger, fx med reference til noget tidligere sagt, og med at introducere, udvikle og fastholde et emne og med at skabe fortællinger Vidensstatus: Problemer med at sætte sig i den andens sted med hensyn til behov for information og viden om den kontekst, der tales i Samarbejde og relation: Dette aspekt er først og fremmest plejepersonalets ansvar og hænger meget sammen med, hvordan plejepersonalet varetager samtalens øvrige aspekter og kompenserer for beboernes kommunikative handicap. Hamilton introducerede begrebet need to communicate, den nødvendighed af at kommunikere, demente mennesker oplever i samtaler, der interesserer dem, i modsætning til deres oplevelse af en testsituation, som de ikke kan overskue formålet med (9). Hamilton uddybede ikke begrebet. I mit projekt gik jeg ud fra, at en nødvendighed af at kommunikere ville give sig udslag i et øget engagement hos beboerne. Hvordan dette øgede engagement kunne beskrives, måtte afhænge af data og kunne ikke fastlægges på forhånd. Metode I dette afsnit beskrives valg af deltagere og datamateriale, analyse i et casestudiedesign, trin i analysen og etiske overvejelser i projektet. Deltagere Otte plejehjemsbeboere med diagnosen Alzheimers demens fra to plejehjem var deltagere i undersøgelsen. Alzheimers demens er den hyppigst forekommende form for demens og den form, hvor personligheden bevares længst (10). Desuden har kommunikation ved Alzheimers demens ofte været genstand for sprogvidenskabelige analyser (1). Graden af demens var for de otte beboeres vedkommende fra middelsvær til svær. Det deltagende plejepersonale havde en relevant plejefaglig uddannelse som fx social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og musikterapeut. De var kontaktpersoner for beboerne eller kendte dem godt. Datamaterialet Datamaterialet var lydbåndsoptagelser og observationer af daglige situationer med hver enkelt beboer på forskellige tidspunkter af døgnet. Det kunne fx være det daglige bad, måltider eller almindeligt samvær. Oplysninger om livshistorien i institutionernes journaler var den fælles baggrundsviden for personalet og forskeren. Lydbåndsoptagelserne blev transskriberet ordret og med en nøjagtig gengivelse af bl.a. pausers længde, afbrydelser og overlapninger, intonation og ikke-sproglige tegn. Også situationen blev beskrevet, hvem der deltog, hvor samtalen fandt sted, og hvad der i øvrigt skete. Varigheden af de lydbåndsoptagelser, der indgik i datamaterialet, var for syv beboere fra halvanden til to timer; for én beboer, der havde et meget svært sprogligt handicap med kun enkelte forståelige ord, var omfanget af materialet mindre. Analysen Datamaterialet blev analyseret i otte cases. Casestudier er velegnede til dybtgående undersøgelser af kommunikativ interaktion mellem specifikke personer i specifikke situationer (9). Yin anbefaler det udforskende (eksplorative) casestudiedesign, når den eksisterende viden er begrænset, og det teoretiske rammeværk først skal konstrueres (11). Det udforskende casestudiedesign var passende i mit
4 projekt, hvor fænomenet kommunikativ interaktion mellem plejehjemspersonale og demente plejehjemsbeboere om fortiden var relativt uudforsket. Analysen af de otte cases var baggrund for en bestemmelse af fælles træk på tværs af cases i et såkaldt multipelt casestudiedesign. Ved at se på fælles træk i flere cases kan man få et varieret billede af et fænomen, fundenes gyldighed styrkes, og studiet kan være basis for vidensudvikling (12). Trinene i analysen af de enkelte cases som baggrund for bestemmelsen af fællestræk på tværs af cases var: Identifikation og analyse af narrative konfigurationers indhold og form Analyse af kommunikativ kompetence og engagement i den kommunikative interaktion mellem beboere og plejepersonale på baggrund af aspekterne i Schiffrins model Konklusion med hensyn til mulige sider af den narrative identitet individuelt og kulturelt bestemt, der samarbejdes om at skabe og støtte i samtalerne om fortiden i de narrative konfigurationer. Etiske overvejelser Projektet blev anmeldt til Den Regionale Videnskabsetiske Komité i Århus Amt og til Datatilsynet. På grund af beboernes svære kognitive handicap blev de nærmeste pårørende bedt om at afgive stedfortrædende informeret samtykke. Overvejelser om beskyttelse af beboernes person og privatliv indgik i alle faser af undersøgelsen og drejede sig især om anonymitet i dataindsamling og skriftlig fremstilling samt accept af medvirken på det konkrete plan. Fund I dette afsnit beskrives først de narrative konfigurationer, der blev fundet i materialet. Derefter beskrives kommunikativ kompetence og engagement i samtalerne, og den narrative identitet, der blev skabt og støttet, bestemmes tentativt. Narrative komfigurationer Jeg fandt fire former for narrativ konfiguration i materialet: fortælling, fortælling i interaktion, livshistorie i interaktion og terapeutisk iscenesættelse. Formerne udgør et hierarki, hvor de første stiller de største krav til den kognitive funktion. Fortælling var en narrativ konfiguration, hvor beboeren uden anden hjælp fra samtalepartneren end minimale bekræftende indskud fortalte om en konkret begivenhed i fortiden med alle eller næsten alle elementer i en velformet narrationsstruktur (2). Denne konfiguration fandtes kun hos én beboer, den eneste med diagnosen middelsvær demens. Fortælling i interaktion fandtes hos tre beboere: beboeren nævnt ovenfor og to af de kognitivt bedst fungerende af de svært demente beboere. Der blev fortalt om en konkret begivenhed i fortiden i interaktion, hvor begge samtalepartnere bidrog med elementerne i narrationsstrukturen. Livshistorie i interaktion fandtes hos syv beboere, undtaget var den kognitivt mest skadede beboer. Denne narrative konfiguration var en samtale om især tidligere funktioner og roller med indledning, udvikling af temaet og konklusion med hensyn til funktionernes og rollernes betydning i fortid såvel som i nutid. Sådanne narrationer blev indledt af beboere eller plejepersonale, udviklet i fællesskab og ofte afsluttet af plejepersonalet. Terapeutisk iscenesættelse var en del af hverdagen på plejehjemmene, hvor fx højtider blev iscenesat, som om beboerne var i stand til aktivt og kompetent at være med i forberedelser og fejring. Forbilledet for iscenesættelsen var ofte højtider i landbohusholdningernes tid. Der var også iscenesættelser af betydningsfulde handlingsforløb for den enkelte beboer. For den kognitivt mest skadede beboer var det den måde, hvorpå fortiden hoved- 7 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 3 august 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark
5 8 sageligt blev introduceret, fx ved at han deltog i sang og musik, som tidligere havde været en del af hans liv som korsanger. Kommunikativ kompetence og engagement Det var et vigtigt fund i materialet, at beboernes kommunikative kompetence var langt større i almindelige, daglige samtaler, end den var blevet beskrevet på baggrund af en demenstest. Det er i og for sig ikke overraskende, at beboerne klarer sig bedre, når de får lov til at tale om det, der interesserer dem, end når de bliver udspurgt i en test, de ikke kan forstå meningen med. Men det plejefaglige udgangspunkt at interessere sig for gensidigheden i almindelig, daglig kommunikation er vigtigt. Mange demensforskere har beskrevet graden af sprogligt handicap, som det bliver målt i en test, som sammenfaldende med graden af demens (13). Derved tegnes et alt for negativt billede af mulighederne for kommunikation. Den sproglige kompetence i almindelige, daglige samtaler var for seks af de otte beboere i min undersøgelse større end forudset i den kognitive test, MMSE. Det viste sig, at plejepersonalet i undersøgelsen i høj grad understøttede beboernes resterende kommunikative kompetence. De kendte beboernes fortid og bragte den ofte på bane, de kompenserede for beboernes sproglige handicap ved at give sig tid, fastholde og udvikle et emne, gentage med andre ord og stille spørgsmål ved manglende forståelse eller foreslå en forståelig sammenhæng. Der var ofte megen humor i samtalerne, også i beboernes ytringer, og der var nærhed og opmærksomhed, sommetider på trods af uro i omgivelserne. Beboernes øgede engagement i samtalerne viste sig på flere måder. Det at konstruere en fortælling, selvstændigt eller i interaktion med samtalepartneren, hvilket tre af beboerne var i stand til, er i sig selv en måde at vise engagement på (14). Ofte viste engagementet sig ved dramatiske virkemidler som poetisk sprogbrug og citeret dialog, genfortælling af, hvad personerne i fortællingen sagde. Andre tegn på engagement, som fandtes hos syv af de otte beboere, var initiativ til at bringe fortiden på bane, at bidrage til de forskellige narrationsstrukturer og en mere livlig måde at tale på. Det sidste gav sig fx udtryk i mange ytringer i sammenhæng, afbrydelser, udråb, varieret stemmeføring og intonation og ikke-sproglige træk som latter og gestus. For den sidste beboer viste engagementet sig hovedsageligt i deltagelse i aktiviteter i de terapeutiske iscenesættelser. Narrativ identitet Det øgede engagement viste hen til betydningen for beboerne af at tale om fortiden. Den identitet, der blev fremstillet i de narrative konfigurationer, havde ofte at gøre med tidligere funktioner og roller som fx mor, husmor, håndværker og handelsmand. Det var ikke overraskende i betragtning af, at det var de sider af identiteten, personalet ofte har oplysninger om, og som de kan introducere og understøtte i samtaler. For det meste var det, der blev fremstillet i de narrative konfigurationer, altså utvetydigt en positiv narrativ identitet i samklang med det gode liv for og med andre (15). Men der var også narrative konfigurationer, hvor der blev udtrykt vrede, angst og usikkerhed, måske som tegn på, at visse oplevelser i fortiden endnu ikke og måske aldrig kan formes i en positiv, afrundet narration. Overvejelser om fundenes betydning Undersøgelsen viste, at selv svært demente plejehjemsbeboere kunne vise interesse, engagement og kompetence i samtaler om fortiden, hvor den narrative identitet blev fremstillet og understøttet i de narrative konfigurationer. Det medvirkende
6 plejepersonale levede i høj grad op til kravene om god kommunikation i dette aspekt af demensplejen. På baggrund af undersøgelsen kan det slås fast, at det er meget vigtigt, at plejepersonalet kender og introducerer beboernes livshistorie og opfanger selv svage hentydninger til fortiden fra beboerne. Den narrative identitet kan støttes hver dag i enhver passende situation. Der indgik ikke i undersøgelsen en sammenligning af de enkelte personalemedlemmers indsats i kommunikationen. Undersøgelsen viste i højere grad, hvordan der kommunikeres, end hvordan der bør kommunikeres. En af bedømmerne af ph.d.- afhandlingen sammenlignede kommunikation med demente mennesker med en dans. Det er en meget velegnet metafor: En dans kræver passende rammer, samarbejde, opmærksomhed og en god relation, viden om dansen og om trinene samt erfaring med at danse. Hvordan forholdet mellem gode rammer, almindelige medmenneskelige egenskaber, viden om og erfaring med kommunikation i demensplejen kan beskrives, giver undersøgelsen ikke noget svar på, men det kunne være et interessant fokus for ny forskning. Beboernes store kommunikative kompetence i samtaler, der er vigtige for dem, giver grundlag for optimisme med hensyn til mulighederne for meningsfuld kommunikation i demensplejen. Det har længe været et plejefagligt synspunkt, at god kommunikation er livsvigtig i denne praksis, men nu kan det også dokumenteres over for beslutningstagere på forskellige niveauer. I den første artikel blev det nævnt i diskussionsafsnittet, at narrationsbegrebet kan kritiseres for at være for bredt, så al inddragelse af fortiden bliver kaldt en narrativ konfiguration. Ny forskning kunne afklare, om de fire narrative konfigurationer kan beskrives i andre plejesituationer, og det er interessant, om man i praksis genkender disse måder at tale og interagere om fortiden. Den narrative identitet, der blev skabt og understøttet i de fleste af de narrative konfigurationer, kunne beskrives inden for rammerne af en stræben efter idealet det gode liv for og med andre. Andre forskere har beskæftiget sig med, hvordan forhold og begivenheder, der ikke er i overensstemmelse med dette ideal, er blevet fortiet eller undertrykt af mennesker, som fortalte om deres liv (16). Den vrede, angst og usikkerhed, som nogle af beboerne i min undersøgelse gav udtryk for, kunne være tegn på negative oplevelser, der ikke er integreret i den narrative identitet og måske heller ikke kan blive det. Det kunne det være interessant at behandle i et fremtidigt forskningsprojekt. Cand.cur., ph.d. Inger Moos Hårbyvej 15 Hårby 8660 Skanderborg schreiber-moos@mail.tele.dk LITTERATUR 01. Moos I. Narration og identitet i interaktioner mellem plejehjemsbeboere med Alzheimers demens og plejepersonale. Århus: Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet; Moos I. Livshistoriens form og betydning i demensplejen baggrund og teoretisk ramme. Klin Sygepl 2005; 19 (2): Polkinghorne DE. Narrative knowing and the human sciences. New York: State University of New York Press; Kemp P. Tid og fortælling. Introduktion til Paul Ricoeur. Århus: Aarhus Universitetsforlag; Fromholt P, Larsen SF. Autobiographical memory in normal aging and primary degenerative dementia (dementia of Alzheimer type). J Gerontology: Psychol Sci 1991; 46 (3): Horsdal M. Livets fortællinger en bog om livshistorier og identitet. København: Borgen; KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 3 august 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark
7 Sabat SR. Voices of Alzheimer s disease sufferers: A call for treatment based on personhood. J Clinical Ethics 1998; 9 (1): Golander H, Raz AE. The mask of dementia: Images of demented residents in a nursing ward. Ageing and Society 1996; 16: Hamilton HE. Conversations with an Alzheimer s patient. An interactional sociolinguistic study. Cambridge: Cambridge University Press; Gulmann NC. Praktisk gerontopsykiatri. København: Hans Reitzels Forlag; Yin RT. Case study research, design and methods. New York: Sage Publications; Stake RE. The art of case study research. New York: Sage Publications; Cummings JL, Benson DF. Dementia, a clinical approach. New York: Butterworth- Heinemann; Tannen D. Talking voices. Repetition, dialogue, and imagery in conversational discourse. Cambridge: Cambridge University Press; Ricoeur P. Oneself as another. Chicago: The University of Chigago Press; Rosenthal G. Reconstruction of life stories: Principles of selection in generating stories for narrative biographical interviews. I; Josselson R, Lieblich A. The narrative study of lives. Vol. 1. New York: Sage Publications:
Det er blevet en del af god praksis i. Livshistoriens form og betydning i demensplejen
12 FORSKNING Inger Moos Livshistoriens form og betydning i demensplejen Background and theoretical framework for a PhD study Narration and identity in interactions between nursing home residents with Alzheimer
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereForskningsprogrammet kommunikation og etik
Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker
Læs mereJuridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereKU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org
Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereNOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK
NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation
Læs mereFor at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereNiels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:
Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional
Læs mereTale til Hanne Mette Ridder
Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereHvordan kan vi vække erindringer hos personer med demens?
Et forskningsprojekt om brugen af erindringslejligheden i Den Gamle By Hvordan kan vi vække erindringer hos personer med demens? Dorthe Berntsen, Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, Aarhus
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Ph.d. projekt
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereDet videnskabsetiske Komitésystem
En dyster fortid etisk selvransagelse Afvejning af videnskabelig god forskning versus etisk forsvarlig forskning Nürnbergkoden (1947): Det første internationale medicinsk etiske dokument (vægt på frivillighed
Læs mereAt være pårørende til en dement
At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereTegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard
Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret
Læs mereWorkshop 4 Kulturforandring
Workshop 4 Kulturforandring v/projektleder Helle Høgh CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Marts 2015 1 Vi løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Vi må lære
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereTak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Video som refleksionsmetode i kvalificeringen af mødet med patienten Agenda Hvorfor video? Hvordan
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs merePrognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015
Prognosen for patienter med hukommelses klager Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Glemmer du, så husker jeg Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Alting brast, men
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mere} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder
Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereLisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.
Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereUdviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv
Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereAt få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereFortællinger om etnicitet i folkeskolen
Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereNår skizofreni er en del af familien roller og muligheder
Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan
Læs mereUden et mål kan man ikke ramme plet
Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for
Læs mereNÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER
NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereGaruda Research Institute
R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt salg By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs merePrøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven
Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereÅrsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2012-2013
Årsberetning for Botilbuddet Hjortholmsvej 2012-2013 af sidste års mål (2012) Mål A Vi har i 2012 ønsket at arbejde med de narrative metoder og få dem implementeret i vores praksis. en har været yderst
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereServiceramme - Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede
Serviceramme - Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Serviceramme - Støtte i eget hjem og botilbud
Læs mereForord Forord Hvem er bogen for?
Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mere