Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet"

Transkript

1 Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: januar 2009 Side 1 af 9

2 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være vanskelig, og kompliceres yderligere ved, at man inden for visse sygdomsgrupper opererer med en underdeling i psykotiske(sindssygelige) tilstande og ikkepsykotiske tilstande. Begrebet psykose, som betyder sindssygdom, er således ikke noget ætiologisk begreb, men betegner sygdommens kvalitative præg samt sværhedsgraden. Overordnet anvendes psykosebegrebet til at beskrive en tilstand, hvor patienten har mistet evnen til at vurdere(teste) virkelighedspræget af sine oplevelser, følelser, forestillinger og adfærd, hvorfor der er tale om en kvalitativ ændring af patientens udsagn og adfærd, der ofte er åbenbart for de pårørende, før end der er manifest diagnosticerbare psykotiske symptomer(s.53) ICD-10har bevaret udtrykket psykotisk som indicerende tilstedeværelsen af hallucinationer, vrangideer samt enkelte adfærdsændringer. Denne meget snævre afgrænsning udelukker en række symptomer og adfærdsændringer, der ellers almindeligvis antages som tegn på sindssygdom, fx de patienter der hverken tør eller ønsker at fortælle undersøgeren om deres sindssygelige oplevelser. Psykosebegrebet er de facto blevet fjernet fra de operationelle diagnosesystemer, men i det daglige kliniske arbejde er begrebet stadigvæk uundværligt på grund af dets beskrivende betydning, og de hertil knyttet etiske og juridiske konsekvenser. I de fleste samfund opfattes den sindssyge som værende offer for en sygelig tilstand, det vil sige ikke længere herre over egne handlinger(s.284). Denne psykotiske tilstand defineres som en tilstand præget af udtalt læderet opfattelse af virkeligheden, hvilket betyder, at patienten opfattelse strider imod den intersubjektive konsensus. Den refleksive korrigerende funktion, som også kaldes realitetstestningen, refererer til en metakognitiv evne til at vurdere virkelighedspræget af egne oplevelser, men den læderet hos den psykotiske patient, som ikke formår at distancere sig til det abnorme. De mest markante tegn på en psykotisk tilstand er vangforestillinger og hallucinationer samt oplevelser og forestillinger om ekstern kontrol eller påvirkninger af ens impuls, tanker, emotioner, kropslige funktioner og bevægelser.(s.285) Vægten på realitetstestningen i forbindelse med psykose har den konsekvens, at psykosebegrebet er mere knyttet til hvordan vi forholder os til omverden og vores egne oplevelser end til selve indholdet af vores oplevelser. Mange patienter med svært abnorme perceptuelle oplevelser vil derfor ikke blive betragtet som psykotiske, i tilfælde af, at de er i stand til at distancere sig til deres oplevelser. 9. januar 2009 Side 2 af 9

3 Spørgsmål 2. sygdomme, der karakteriseres som psykoser Skizofreni defineres i ICD-10 som en sindslidelse kendetegnet ved fundamental og karakteristiske forstyrrelser af tænkning og perception, af inadækvat eller afflader effekt og bevidsthed(s.332). som de vigtigste patologiske fænomener nævnes visse af Schneiders førsterangsymptomer. Selvom mange grundsymptomer kan opfattes som psykose nære, dvs. at de tyder på, at patienten befinder sig tæt på en psykotisk tilstand, oplevelse de stadigvæk af patienten som mere eller mindre personlighedsfremmende, til tider kan patienten distancere sig fra disse oplevelser. Denne distance går tabt ved den skizofrene psykose, hvor de psykotiske symptomer i vidt omfang er ego-syntone, dvs. oplevelses som ikke personlighedsfremmende. Per definition har patienten ikke indsigt i, at hans tænkning og oplevelser er patologiske. Disse psykotiske fænomener betegnes som førsterangsymptomer(frs), og har en særlig betydning ved skizofrenidiagnosen (s.309). vrangforestillinger er slående, og indholdet er privat idiosynkratisk og dermed socio-dyston hvilket vil sige at den ikke deles af de fleste patienters medmennesker. Vrangforestillingen er egosynton, og den har sandhedsværdi for patienten og er derfor ikke korrigerbar, hvilket vil sige at patienten ikke kan overbevises om, at han tager fejl, uanset hvilken evidens han præsenteres for. Vrangforestillinger isolere patienten, og med få undtagelser er den paranoide patient ensom, der er dog forskel på den skizofrene og den ikke skizofrene psykotiske ensomhed. I det den skizofrene psykose er præget af autisme og jeg-forstyrrelser, er den psykotiske ensomhed en indefra- voksende og nødvendig baggrund eller ramme for den private verdens konstruktion, hvorimod den ikke skizofrene vangforestilling forsat rette mod den fælles verden, og patientens ensomhed er der for sekundær gennem tabet af netværk, som en konsekvens af den psykotiske adfærd(s.310). Vrangforestillinger er i sig selv et uspecifikt fænomen, der ses ved samtlige psykoser. I ICD-10 er begrebet bizar vangforestilling et tilstrækkeligt kriterium for diagnosen skizofreni. En anden sygdom, der kan karakteriseres ved psykotiske symptomer er svær depression, der høre ind under det affektive spektrum. Ved en sådan lidelse kan de kognitive forvrængninger være så voldsomme, at temaer omkring nedtrykthed og lavt selvværd, tilstede komme en oplevelse af hele verdens triste fremtoning, og at man samtidig selv er ansvarlig for alle verdens ulykker. Denne slags generaliseringer kaldes for stemningskongruente psykotiske fænomener, idet disse tydeligt er knyttet til den depressive grundstemning. Hørehallucinationer vil ofte have form af stemmer, der tiltaler patienten i 2. person og fx befordrer vedkommende til at tage livet af sig selv. Disse 9. januar 2009 Side 3 af 9

4 psykotiske symptomer er medvirkende til at karakterisere den svære depression med psykotiske symptomer som psykose. Spørgsmål 3. Symptomer, forløb og behandling Af hensyn til læsevenligheden vil jeg inddele dette spørgsmål i et 3a og et 3b. 3a. skizofreni Det markante ved det skizofrene spektrum er en mangfoldighed af symptomer og varierende fremtrædelsesform og forløb. Man operere således med betegnelsen grundsymptomer som i vid udstrækning er det typisk forekommende og til dels unikke ved skizofreni, og som er fælles for alle tilstande inden for skizofrenispektret og som ligeledes har tilbøjelighed til at være vedvarende livet igennem(s.283) disse grundsymptomer kan være ekspressive eller subjektive. De ekspressive kan iagttages i patientens adfærd mens de subjektive er patientens indre oplevelser. Patienter med skizofreni oplever ofte en udefinerbar og diffus fornemmelse af ikke rigtig at være tilstede og levende- en følelse af at være usammenhængende. De føler sig fundamentalt forandret med en oplevelse af distance til sig selv og til omverden(s. 298). Den solide baggrund for vores oplevelser, nemlig jeg-oplevelsen går på en måde i opløsning, og den grundlæggende jegoplevelse undergår en forandring. Det er vanskeligt for patienter at beskrive, hvad de oplever, fordi de i så fald skulle forsøge at beskrive en forstyrrelse i noget, hvis intakthed er selve forudsættelsen for oplevelsen og dens beskrivelse(s.299). Forløbet ved skizofreni er langsomt, og symptomerne kommer snigende og umærkeligt. Man kan inddele udviklingen i fire faser: 1. Den præmorbide fase 2. Prodromal fasen 3. En psykotisk sygdoms fase 4. Den postpsykotiske residuale fase For unge gælder det, at den præmorbide fase er præget af skizotypiske træk i form af lette formelle tankeforstyrrelser, defekt emotionel rapport og ejendommelig fremtoning fx både kropsholdning og stil. Debutalderen for skizofrenierne ligger ofte før 30 år, og således er det sandsynligt, at man vil opdage de indledende symptomer i en relativ ung alder. 9. januar 2009 Side 4 af 9

5 Den prodromale fase betragtes ofte af pårørende med bekymring, fordi fasen markerer et skift i adfærden. Her bliver det gradvist tydeligere, at der tale om en egentlig lidelse og ikke blot almindelige ungdomsproblemer. Prodromet kan have en varighed på mellem tre og fire år, og leder således op til den psykotiske fase, eller har et abortivt forløb, hvor fasen klinger af spontant(s.340). Symptomerne i denne fase er ikke altid entydige men omfatter blandt andet angst, depressive tilstande og affektivitetsændringer. Der ses lige også andre negative symptomer så som isolation, selvforsømmelse, inaktivitet, passivitet og en adfærd der peger mod det aparte og besynderlige. I prodromets præpsykotiske fase aktiveres grundsymptomerne, der karakteriseres ved et autistisk præg samt jeg forstyrrelse. Her er symptombillet præget af en subjektiv oplevelse af jegtransaformation, en subjekt oplevelse af forstyrret perception og kognition, samt de ekspressive grundsymptomer. Her kan således opservers begyndende psykotiske symptomer, uro, agitation, angst, søvnløshed og isolation som ofte kan bidrage til differentialdiagnostiske overvejelser. I en eventuel psykotisk fase kan alle ovennævnte symptomer optræde ofte i forstærket grad, samt yderligere affektforstyrelser så som manglende afstemning mellem affekt og kommunikationens indhold, problemer med realitetstestning, vrangforestillinger, tvangsforestillinger og handlinger, der kan være direkte eller indirekte årsager til impulsiv adfærd. Ved akutte syndromer har den biologiske behandling førsteprioritet, men eller opnås den optimale effekt ved en kombination af medikamentel behandling, psykoterapeutisk behandling og socialpsykiatrisk behandling. Et væsentligt aspekt ved den subjektive lidelse ved skizofreni tilstande er det overload af stimuli, der følger af, at filterfunktionen i hjernen er forringet, således at thalamus ikke er i stand til at sortere sanseindtryk, før de sendes vidrer i bearbejdningen i kortex. Heraf følger problemer med at vurdere virkelighedspræget af fx oplevelser, følelser og forestillinger. Antipsykotika har egenskab af at kunne blokere hjernens dopaminreceptorer, således at striato-thalamiske filter aflukkes og indtrykkene sorteres(s.353). Antipsykotika modvirker først og fremmest formelle tankeforstyrrelser. Stoffet er ligeså angst og agrresions dæmpende. Den maksimale effekt indtræffer forsinket, og en række bivirkninger medfølger. Derfor er det vigtigt, at en fuld udredning forekommer, før der skal træffes beslutning om behandling. Biologiske interventioner kan også ses som en sekundær forebyggelse, idet formålet må være at hindre, at sygdommen udvikler sig til en invaliderende stadie(s.37). 9. januar 2009 Side 5 af 9

6 Ved psykoterapeutisk behandling er det af stor vigtighed at have den rigtige terapeutiske holdning, der bygger på gensidig tillid, åbenhed og respekt. Den terapeutiske holdning skal blandt andet være med at sikre, den gode behandlings alliance. Når man arbejder med psykoterapi i tilfælde af skizofreni, bør man indtage en støttende, direktiv holdning frem for en afdækkende(s.369). fordelen ved at tilbyde psykoterapi er, at man sammen med patienten kan behandle en række af de aspekter som følger med selve sygdommen. Psykoterapien kan med fordel kombineres med miljøterapi, der sigter på at forbedre miljøet omkring patienten. 3b. depression. Det depressive syndrom karakteriserer ved en eller flere afgrænsede episoder, der gradmæssigt kan variere. Symptomerne er hovedsagligt tilknyttet til patientens forsænkede, affektive tilstand, hvorfor både nedtrykthed, manglende lyst og interesse samt reduceret energiniveau udgør lidelsens kernesymptomer. Ledsagende symptomer består af nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, selvmordstanker, søvnforstyrrelser, ændringer i appetit samt tanke- og koncentrationsbesvær. For nogen kommer disse symptomer gradvist snigende, hvor de for andre sætter voldsomt ind og giver en pludseligt forandret tilstand. Men når depressionen først har sat sig, præges patienten af en konstant tilstand, der dog kan have døgnsvingninger. For patienternes nærmeste kan især det forsænkede stemningsleje forekomme som en mærkbar ændring. Grundet den nedsatte grundstemning vil hele patientens selvbillede og relation til omverden komme til udtryk ved en afvisende og benægtende holdning. Angst forekommer ofte ved de milde depressioner som et sekundært fænomen, ofte knyttet ti negative tanker omkring nutid og fremtid og af diffus karakter. Den unipolare affektive lidelse forløber ofte præget af tilbagevendende depressive episoder, men har man kun haft en depressiv episode, er sandsynligheden for tilbage fald relativ lav. Får man derimod endnu en depressiv episode, stiger sandsynligheden for den kroniske depression(dystymi), hvorfor en tidlig behandlingsindsats er yderst væsentlig. Før man påbegynder behandlingen af en affektiv episode, må man ved omhyggelig optagelser af anmnesen og evt. med hjælp fra pårørende gøre sig det klar, hvor patienten befinder sig i det affektive spektrum, samt hvor alvorligt tilstanden er. I tilfælde af sværere depressioner, er indlæggelse på psykiatrisk afdeling ofte nødvendigt og behandling med psykofarmaka eller elektrostimulation oftest det eneste der virker. De relevante behandlings principper omfatter behandling med: 9. januar 2009 Side 6 af 9

7 1. Antidepressiva 2. Antipsykotika 3. stemningsstabiliserende farmaka så som litium 4. Elekrokonvulsiv terapi 5. Lysbehandling 6. Psykoterapi Til behandling af moderat eller svær depression er medicinsk behandling mest affektiv, men usanset hvilken antidepressiv man anvender, forekommer den ønskede effekt først efter 2 til 8 uger. Er der tale om alvorlig depression hos indlagt patienter, vil man ofte under hensyn til evt. suicidalfare vælge at behandle med et af de velafprøvede cykliske antidepressive(tcs), da de har vist sig mest effektive (s. 435). Man skal dog være opmærksom på at alle TCA er kadiotoksiske, og indtagelse af overdosis kan medføre dødsfald. Spørgsmål 4. Strafferetspsykiatriske konsekvenser af psykosebegrebet I psykiatrien er der mange paragraffer, som først og fremmest skal sikre de psykiske afvigende og lovovertræders retstilling og hindre misbrug og tvang (s.595). Straffelovens paragraf 16 omhandler således sindssyge og mental retarderede lovovertrædere samt patologisk rus tilstande. I paragraffen står der så ledes at: personer, der på gerningstidspunktet, på grund af sindssygdom eller tilstande, der må henstilles hermed, straffes ikke. Begrebet sindssygdom har dog betydelige retslige implikationer. Fra juridisk side stilles der krav om klar definition og beskrivelse af begrebet, så ledes at anvendelsen kan vurderes af andre vend psykiateren. Dette er dog svært, og der bliver snarere tale om en karakteristik, idet det må erkendes at fænomenet ikke har klare grænser. Således siger Helweg i 1949 sindssygdom er et rent empirisk samlebegreb og lader sig som sådan ikke definitionsmæssigt afgrænse (s.600). I forhold til termologien er sindssygdom det samme som psykose og sindssyg er lig psykotisk. Der ligges i dag vægt på realitets tabet, som netop forekommer ved sindssygdom/ psykosediagnosen. En sindssygdomsdiagnose kan således ikke baseres på en enkeltstående handling, uanset hvor bizar denne måtte være. Kun enkelte typiske træk skal opridses, hvad angår sindssygdomme. Der er folk 9. januar 2009 Side 7 af 9

8 med demens, boderline og skizotypi som også kan henstilles til paragraf 16, da det er tilstande der ligestilles hermed (s.601). En måde at undersøge dette er ved at foretage en mentalundersøgelse hvis hoved opgave er at oplyse om sigtedes psykiske tilstand på undersøgelsestidspunktet og på gerningstidspunktet og under hensyn hertil at fremsætte en udtalelse om sanktionsvalget (s.611). Et klassisk problem i psykiatrilovgivningen er på den ene side kontrollen og den juridiske beskyttelse, retssikkerheden - på den anden side behandlingen og helbredelsen. Internationale deklarationer og konventioner fastslår, at alle har ret til frihed, men siger samtidig, at samfundet og lovgivningen over for visse psykiske syge må gøre undtagelser fra det princip, at alle voksne frit kan tage stilling til behandling. Det er psykiatriens forpligtende privilegium at kunne anvende frihedsberøvelse i behandlingen. Tvang må dog kun anvendes, når alle andre muligheder er utømt, og i så fald begrænset til det absolut nødvendige tvang som sidste udvej og forvaltet efter mindste middels princip Spørgsmål 5. typiske virkninger og bivirkninger ved anden generations antipsykotika De typiske og atypiske antipsykotika adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden, med hensyn til den antipsykotisk effekt, dog er der markant forskelle, når det gælder bivirkninger. Antipsykotiske præparater modvirker først og fremmest de psykotiske symptomer, som kommer til udtryk i form af vrangforestillinger, hallucinationer og formelle tankeforstyrrelser. Ud over den specifikke effekt virker disse præparater dæmpende på angst og aggression (s. 81). I gruppen af atypiske præparater kan nævnes risperidon, olanzapin og clozapin. Der er ingen sikker forskel hvad angår den psykotisk effekten, dog adskiller clozapin på flere punkter, det har ingen ekstrapyramidale bivirkninger, men har til gengæld kraftige både autonome og sedative bivirkninger samt en markant risiko for vægtøgning. Clozapin har dokumenteret bedre effekt ved behandling af behandlingsresistente skizofrene patienter end de andre antipsykotika (s.82). For al behandling gælder der lavest mulig dosis, dette er ikke kun vigtigt for at undgå akutte bivirkninger, men også fordi man må formode, at behandlingen med højere dosis giver anledning til langvarig øgning i antallet af dopaminreceptorer, som kan være baggrunden for behovet for højere dossier hos kroniske patienter(s.357). Prisen for beskyttelse af bevidstheden mod stimulations- overload er, at der generelt registreres færre stimuli det vil sige at intensiteten af indtrykket svækkes. Dette kan forklare kognitive og psykiske bivirkninger i form af emotionel afblegning og 9. januar 2009 Side 8 af 9

9 manglende initiativ. Ud over de nævnte bivirkninger, skal hertil tilføjes, at stort set alle antipsykotika kan give anledning til seksuelle dysfunktioner. Bivirkningerne er også afgørende for patientens compliance og indstilling til behandlingen. Bivirkningerne kan i vidt omfang undgås ved at tage hensyn til den enkelte patients følsomhed i valget af medicin, og ved at monitorere såvel behandlingseffekt som bivirkninger nøje (s. 357). Referenceliste: Hemningsen et. Al (2006): Klinisk Psykiatri, 2 udg. Munksgård, Denmark 9. januar 2009 Side 9 af 9

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Borgeren skal opleve reel involvering!

Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve reel involvering! Borgeren skal opleve at blive mødt, hørt og lyttet til! KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Camilla Krogh MANGE FORTÆLLINGER OM MIG... 10 år siden Studerende

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst. Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Øst Karin Højen Johannesen & Michael Bech-Hansen Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Øst Psykiatrien Øst Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

At undersøge virkningen af idræt

At undersøge virkningen af idræt Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling Nyk. Sj. Mål: At undersøge virkningen af idræt v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt t og psykologi Projekt design 2 års forberedelse til design

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Depression, Januar 2014

Depression, Januar 2014 Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt NOTAT Dato: 18. august 2011 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 09/05239 Sagsbeh.: CVK Fil-navn:

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Psykiske lidelser. Depression: forsænket stemningsleje (unipolær depression: major depression og minor depression)

Psykiske lidelser. Depression: forsænket stemningsleje (unipolær depression: major depression og minor depression) Depression: forsænket stemningsleje (unipolær depression: major depression og minor depression) Psykose: manglende realitetstestning (grænsepsykose, skizofreni hos unge, produktiv psykose) Psykiske lidelser

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

Information om SKIZOFRENI hos voksne

Information om SKIZOFRENI hos voksne Information om SKIZOFRENI hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er skizofreni? 04 Hvorfor får nogle skizofreni? 06 Hvilke symptomer er der

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010 REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 26. august 2010 Sag nr. 2 Emne: Visioner for fremtidens psykiatri samt sammenhæng og kontinuitet Bilag 1 Tillægskommissorium for Psykiatri og

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet ADHD ADHD ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion, som giver problemer ift. opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD kan gøre det svært at

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere