DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR"

Transkript

1 DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Styregruppe Mål Målgruppen for den palliative indsats Definitioner på Palliation Palliativ indsats og omsorg Indsats Palliativ indsats og tidlig opsporing Niveauer i den palliative indsats Tidligere og nuværende forløb Ansvar og opgaver ved palliativ indsats Samarbejde i det basale palliative team Samarbejde med det specialiserede niveau Kliniske redskaber Understøttende tilbud Pårørende politik Organisering og uddannelse Opgaver, kompetencer og uddannelse Implementering Referencer Relevante links

3 1. Indledning Der ydes palliativ indsats overalt i sundhedsvæsenet: I patientens eget hjem I plejebolig På hospitalsafdelinger og På hospices. Forløbene er ofte præget af mange skift, både i forhold til professionelle og lokaliter. Ca danskere dør hvert år, og halvdelen af dem slutter deres liv på et hospital.(3) Den overvejende del af forløbet de sidste måneder foregår dog oftest i egen bolig, også selv om mange ender med at blive indlagt og dø på et hospital.(4) Den palliative indsats ydes til borgere, der er uhelbredeligt syge og døende, og hvor behandling ikke længere har en effekt. Borgeren har ofte komplekse og komplicerede helbredsmæssige forløb. De fleste af de borgere, der har behov for en palliativ indsats, ønsker at være i eget hjem og tilbringe den sidste tid der. For at imødekomme borgerens ønske stilles der krav om, at sundhedsfagligt personale er uddannet til at varetage og håndtere hele den palliative indsats. Der stilles krav om samarbejde på specialistniveau og på basalt niveau, altså både regionalt og kommunalt. I den palliative indsats er det en forudsætning at indsatsen ydes med faglig dygtighed, koordination af og kontinuitet i behandling, pleje og støtte i sygdomsforløbet samt information og kommunikation, som tilgodeser såvel patientens som de pårørendes behov. I Struer Kommune arbejder sygeplejen målrettet med at udvikle og sikre kvaliteten af de sygeplejefaglige indsatser. Den palliative indsats er en af sygeplejens kerneområder. Sammen med den praktiserende læge ydes basal palliativ indsats. 1.2 Styregruppe For at varetage og sikre implementering af sundhedsaftalens opgaver er der i Struer Kommune nedsat en styregruppe. Styregruppen består af ledere og medarbejdere fra Sundheds- og Ældreområdet. Styregruppens arbejde er tidsbegrænset i henhold til beskrivelse af indsatsen Formålet med at udarbejde en indsatsbeskrivelse i Struer Kommune for det palliative område er at sikre høj kvalitet og skabe sammenhæng i den kommunale og tværsektorielle indsats i det konkrete patientforløb. Indsatsbeskrivelsen skal desuden sikre, at alle medarbejdere der deltager i pleje og behandling omkring den palliative borger er bekendt med sine opgaver. 2. Mål Målene retter sig mod de særlige behov, som den palliative patient har på grund af den specielle situation, som vedkommende og dennes pårørende befinder sig i. Målene er at: Den palliative borger og de pårørende får information om sygdomsforløbet, den palliative pleje og behandling samt hjælpe og støttemuligheder. 3

4 Borgeren tilbydes tidlig opsporing af behandlingskrævende palliative symptomer samt indsats over for disse. Borgeren får mulighed for at træffe egne valg med hensyn til, hvor og hvordan den sidste tid skal forløbe. Disse ønsker imødekommes, hvis det er muligt ud fra det faglige skøn. Borgeren får hjælp til at mestre situationen og støtte til at få det bedst mulige ud af den tid, der er tilbage, og at den er så aktiv som muligt. Borgeren får tildelt en sundhedsfaglig kontaktperson. Pårørende tilbydes opfølgning efter dødsfaldet med henblik på hjælp og støtte fra sundhedspersonalet i kommunen. 3. Målgruppen for den palliative indsats Den palliative indsats er et tilbud til alle patienter med livstruende sygdom, når de får behov for palliativ indsats, uanset hvor i sygdomsforløbet de befinder sig og uanset, hvilken livstruende sygdom, det er. Tilbuddet gælder blandt andet borgere med kræft, hjerte- og lungesygdomme, aids og neurologiske sygdomme som fx dissemineret sklerose, ALS og demens. 4. Definitioner på Palliation 4.1 Palliativ indsats og omsorg Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.(5) Den palliative indsats: tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens fysiske, psykologiske, sociale og eksistentielle aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos borgeren og deres familier, inklusiv støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, der er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer. 4

5 Den palliative indsats starter den dag den livstruende diagnose stilles og tager udgangspunkt i et helhedsorienteret menneskesyn. Indsatsen indebærer respekt for borgerens værdier, livsopfattelse, livsforløb og personlige sygehistorie, samt de behov og ønsker, som borgeren og pårørende har. 5. Indsats 5.1 Palliativ indsats og tidlig opsporing Tidlig opsporing i den palliative indsats er at identificere behandlingskrævende symptomer så tidligt som muligt hos de borgere, som har fået tildelt palliativ indsats. Formålet er at lindre, og derved at medvirke til en forbedring af borgerens fysiske og psykiske situation.(6) 5.2 Niveauer i den palliative indsats Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 Anbefalinger for den palliative indsats (2). Heri skelnes mellem basal palliativ indsats og specialiseret palliativ indsats. Basal palliativ indsats betegner den palliative indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave. Basal palliativ indsats indgår ofte allerede som led i anden pleje og behandling. Basal palliativ indsats ydes derfor på de fleste kliniske sygehusafdelinger, i kommunerne (fx i hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen og på plejecentre) samt i almen praksis og den øvrige praksissektor. Specialiseret palliativ indsats er den indsats, der ydes af de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som deres hovedopgave. Det drejer sig om palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse og hospice. Det specialiserede niveau behandler patienter med komplekse problemstillinger. Med komplekse problemstillinger forstås både sværhedsgraden af de enkelte problemer, men også at der er tale om flere sammenhængende problemområder. 5

6 5.3 Tidligere og nuværende forløb Som følge af forbedret diagnostik, får flere danskere diagnostiseret livstruende sygdom tidligt og lever længere med sygdommen. Indsatsen er gået fra at være lindring af uhelbredelig sygdom til at være lindring af livstruende sygdom, uanset hvilken fase borgeren er i deres sygdomsforløb. Nedenstående er en illustration af sammenhæng mellem kurativ og livsforlængende behandling Kilde: Billedet er fra DSAM, Palliation, Klinisk vejledning for almen praksis, juni 2014 (1) Palliative patienters forløb inddeles i tre faser. Symptomlindring / Tidlig palliativ fase (evt. år) Ved diagnosetidspunktet vil målet med den samlede indsats ofte være helbredelse. Både sygdommen og behandlingen kan påføre patienten gener. Det er vigtigt, at patienten er lindret bedst muligt for at kunne leve så normalt et liv som muligt. Allerede i denne fase bør man være opmærksom på patientens behov for palliativ indsats. Sen palliativ fase (måneder) Når den helbredende behandling er ophørt, stilles der nye krav til fokus på lindring og livskvalitet. Terminal fase (dage til uger) Patienten er uafvendeligt døende, og der er fokus på lindring af patientens symptomer (4) Personalet i Struer Kommune vil møde borgere i alle palliative faser. 6

7 5.4 Ansvar og opgaver ved palliativ indsats Den praktiserende læge er i samarbejde med sygeplejersken ansvarlig for den palliative behandling af patienten på basisniveau. Kontaktsygeplejersken er i tæt samarbejde med praktiserende læge og i tæt samspil med det øvrige plejepersonale ansvarlig for den palliative pleje og omsorg på basisniveau.(2) Den praktiserende læges rolle i palliative forløb er: At være proaktiv og have kendskab til borgeren og dennes sygdom At udføre regelmæssig behovsvurdering At yde symptomlindring ift. fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov At give information om, hvilke ydelser der kan bevilges At være gennemgående sundhedsperson (sikre overblik og kontinuitet i forløbet) At være forudseende At være tilgængelig At kende muligheder i lokalområdet At samarbejde med øvrige professionelle i sundhedsvæsenet At være opmærksom på de pårørende At afholde koordinerende evt. tværfaglige møder i borgerens hjem sammen med hjemmesygeplejersken, palliative teams eller andre At søge råd og henvise til specialistniveau ved komplekse problemstillinger Kilde: den praktiserende læges roller er beskrevet i DSAM, Palliation, Klinisk vejledning for almen praksis, juni 2014(1) Kontaktsygeplejerskens opgaver i palliative forløb er: At modtage udskrivningsrapport ved patientens udskrivelse fra hospital At planlægge, indkalder til og deltage i planlægningsmøde i borgerens hjem sammen med praktiserende læge At orientere og udlevere informationsmateriale om, hvor borger og pårørende kan finde støtte og omsorgstilbud At koordinere den praktiske bistand i hjemmet i samarbejde med kommunens visitatorer At samarbejde med, vejlede og undervise borger og pårørende At samarbejde med praktiserende læge og øvrige professionelle i sundhedsvæsenet At give støtte og omsorg til borger og pårørende i forhold til psykiske, sociale og eksistentielle problemstillinger At hjælpe med personlig hygiejne i samarbejde med sosu-hjælpere/-assistenter At vurdere borgerens helbredstilstand løbende og advisere praktiserende læge om ændringer/symptomer evt. ved hjælp af en behovsvurdering (EORTC QLQ 15-PAL) At forestå den palliative instrumentelle og medicinske behandling i samarbejde med praktiserende læge (og evt. Palliativt Team) At vurdere behov for hjælpemidler og koordinere, at de installeres i hjemmet fx plejeseng, anti-decubitus madras og toiletstol At inddrager en kommunale palliative nøgleperson ved uløste problemstillinger At følge op på det palliative forløb, efter dødsfald, med pårørende Kilde: Sygeplejerskens opgaver er beskrevet i Region Midtjylland, Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats, januar 2012 og DSAM, Palliation, Klinisk vejledning for almen praksis, juni

8 5.5 Samarbejde i det basale palliative team De primære samarbejdspartnere i det basale palliative team er borger, pårørende, praktiserende læge, kontaktsygeplejerske og sosu-personale. Det anbefales at lægen mødes med sygeplejersken i patientens hjem tidligt i forløbet, gerne ved udskrivelse fra hospital eller ved særlige komplekse problemstillinger. Formålet med mødet er: at patient, pårørende, læge og sygeplejerske lærer hinanden at kende at få klarhed over patientens og pårørendes ønsker og forventninger at planlægge opgavefordeling at aftale kommunikationsveje mellem alle implicerede dag, aften og nat. Mødernes tidspunkt og placering aftales mellem de involverede parter. Ud over praktiserende læge og sygeplejerske kan der være mange andre samarbejdspartnere i det basale palliative team. For at borger og pårørende kan opleve kontinuitet i pleje, omsorg og behandling, kræver det et godt samarbejde og en tydelig opgavefordeling mellem de involverede sundhedsfaglige personer. Det basale palliative teams samarbejdspartnere er illustreret herunder. Borger og pårørende er centrum for alle samarbejdspartnere. Kilde: Billedet er fra DSAM, Palliation, Klinisk vejledning for almen praksis, juni 2014 (1) 8

9 5.6 Samarbejde med det specialiserede niveau Der er mulighed for at få råd og vejledning i forhold til symptombehandling hos Palliativt Team, Hospitalsenheden Vest og på Anker Fjord Hospice. Den praktiserende læge kan lave en egentlig henvisning til specialiseret indsats efter aftale med patienten. Her bliver borgeren enten behandlet af Palliativt Team i eget hjem eller indlagt på hospice. Henvisningskriterierne til alle palliative enheder er, at borgeren skal lide af en livstruende sygdom, og der skal være et kompliceret symptom/problemstilling af fysisk, psykisk, social og/eller eksistentiel/spirituel art, der kræver en specialiseret, tværfaglig indsats. Borgeren skal desuden samtykke i, at henvisningen skrives. 6. Kliniske redskaber I Struer Kommune er der udarbejdet redskaber og instrukser til brug i plejen af den palliative borger Instruks for subkutan kanyle og tryghedskassen EORTC-QLQ-C15-PAL-skema Kontaktsygeplejerskens opgaver Tjekliste Opstartsbesøg i hjemmesygeplejen 7. Understøttende tilbud I Struer Kommune er udarbejdet pjecer til borgerne der beskriver de tilbud der findes i kommunen. De sidste døgn information til pårørende Alvorlig, uhelbredelig sygdom støttende tilbud i Struer Kommune 8. Pårørende politik Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 Anbefalinger til sundhedspersoner i møde med pårørende til alvorligt syge (3). Med baggrund i denne anbefaling vil Struer Kommune sikre, at de pårørende får den støtte og information, de har behov for. Medarbejdere der møder pårørende til alvorligt syge skal: Støtte de pårørende i at forberede sig på dødsfaldet i god tid, om muligt Støtte de pårørende i at gøre brug af deres uformelle og formelle netværk, og oplyser om sorgprocesser og mulige støttetilbud, herunder sorggrupper. Formidle kontakt til egen læge, præst eller evt. en psykolog før/efter dødsfaldet. Tilbyde afsluttende samtaler med sundhedsprofessionelle, der har haft ansvaret for den afdøde med henblik på at vurdere eventuelt behov for opfølgning hos de efterladte Både primær og sekundær sektor bør ved behov følge op på efterladte efter dødsfaldet. Ved behov aftales tidspunkt for telefonisk kontakt med henblik på at følge op på sorgprocessen med inddragelse af almen praksis, såfremt der er behov for en støttende indsats. 9

10 9. Organisering og uddannelse Palliativ indsats i Struer Kommune - organisationsdiagram Styregruppe Tværfaglig erfagruppe Palliativ sygeplejerske B2 Niveau Palliative nøglepersoner B1 Niveau 1 i Akutafdeling 1 i hjemmesygeplejen 4 i plejeboliger Sygeplejersker Niveau A Hjemmesygeplejen Akutafdeling Plejeboliger Social- og sundhedsassistenter Niveau A Hjemmeplejen Akutafdelingen Plejeboliger 10

11 Styregruppe: Vurderer og justerer indsatserne ud fra nationale, regionale og lokale aftaler, anbefalinger og udmeldinger. Godkender eksterne og interne forslag til ændringer inden de tages i anvendelse. Kan bringe emner vedr. palliation til drøftelse og udtalelse i den tværfaglige erfagruppe i samarbejde med palliative sygeplejersker og nøglepersoner. Palliativ sygeplejerske: Er en sygeplejerske med viden og erfaring på specialistniveau. Har diplommodul i symptombehandling og kan varetage udvikling og undervisning i palliation. Kan bringe emner til drøftelse og udtalelse i Erfa-, nøgleperson- og styregruppe. Palliative nøglepersoner: Er sygeplejersker med en speciel viden og uddannelse indenfor palliation. Palliative sygeplejersker kan kontaktes af øvrige kommunale sygeplejersker ved behov for afklaring ved komplekse forløb. Kan bringe emner til drøftelse og udtalelse i Erfagruppe og i Styregruppe. Erfagruppe: Består af sygeplejersker fra hjemmesygeplejen, Akutafsnit og Plejeboliger, der har en særlig opgave i forhold til udvikling. Erfagruppen kan suppleres med andre faggrupper ad hoc. 9.1 Opgaver, kompetencer og uddannelse Den kommunale sygepleje yder palliativ indsats i både tidlig, sen og terminal fase. Herudover vil sygeplejen ofte have tæt kontakt til de pårørende i mange tilfælde også efter patientens død og det kan være relevant, at sygeplejen efter dødsfald tager kontakt til de efterladte for at vurdere, om der er behov for en indsats overfor pårørende. Den kommunale sygepleje varetager sygeplejefaglige opgaver i borgernes hjem, i plejeboliger og i andre kommunale boenheder. Der tilknyttes palliativ sygeplejerske til den kommunale sygepleje, som kan anvendes som ressourceperson for øvrige kommunale sygeplejersker. Nøglepersoner kan rådgive og vejlede kollegaer omkring konkrete patientforløb, varetage vidensformidling, uddannelse og kvalitetsudvikling af palliativ indsats. Hovedparten af beboerne på plejecentre kan have palliative behov, og en stor del af den indsats, der ydes på plejecentrene, vil kunne beskrives som palliativ indsats. Det er væsentligt, at personalet sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på plejecentrene jævnligt vurderer, om beboeren har palliative behov, som der bør ydes en indsats overfor. På tidspunkter, hvor der ikke er sygeplejersker til stede i plejeboliger, kontaktes den kommunale sygepleje. Borgere der har ophold på Struer Kommunes akutafsnit f.eks. efter sygehusindlæggelse, har oftest palliative behov, som fordrer en palliativ indsats. Akutafsnittet har ansat sygeplejersker hele døgnet. Der tilknyttes palliativ sygeplejerske til akutafsnittet, som kan anvendes som ressourceperson for øvrige kommunale sygeplejersker. 11

12 Kompetenceniveau Uddannelsesniveau Anvendelsesområde Grunduddannelse som social- Det basale niveau efter og sundhedsassistent med en autorisation. formel obligatorisk kompetence, der erhverves i grunduddannelsen. Niveau A social- og sundhedsassistenter Niveau A - sygeplejersker Niveau B 1 Klinisk sygeplejerske på basalt palliativt niveau. Niveau B2 Klinisk sygeplejerske med særlig palliativ ekspertise Grunduddannelse som sygeplejerske nyuddannede sygeplejersker Grunduddannelse og erfaring som sygeplejerske. Nøglepersonuddannelse Grunduddannelse og erfaring som sygeplejerske. Uddannelse: Diplomuddannelse i palliation (modul symptombehandling) Det basale niveau efter autorisation Klinisk sygeplejerske på basalt palliativt niveau, der i deres arbejde varetager en palliativ indsats i borgeres hjem, i specialafsnit og i plejeboliger. Sygeplejerske som agerer som ressourceperson for kolleger i forhold til den palliative indsats. Som kan medvirke til at analysere og udvikle indsatsen for palliation. Sygeplejerske som kan varetage udvikling og undervisning på specialistniveau. 10. Implementering Indsatsbeskrivelsen vil blive præsenteret for funktionsledergruppen i løbet af sommeren For at sikre implementering af indsatsen vil der i efteråret 2015 blive afholdt temadag med fokus på palliation og implementering af indsatsen og redskaber. Ansvarlig for implementering og løbende monitorering af den palliative indsats påhviler ledelsen og Styregruppen. 12

13 11. Referencer 1. DSAM, Palliation: Klinisk vejledning for almen praksis, juni Region Midtjylland: Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats, januar Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger til sundhedspersoner i møde med pårørende til alvorligt syge, Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af et samlet forløbsprogram for kræft WHO definition of palliative care 6. Sundhedsstyrelsen. Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Relevante links - Palliativ videnscenter Dansk Multidisiplinær Cancer Gruppe August 2015 STRUER KOMMUNE SUNDHED & ÆLDREOMRÅDET ØSTERGADE STRUER 13

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Skrivegruppens forord

Skrivegruppens forord Skrivegruppens forord Det er med stor tilfredshed, at vi udsender en revideret vejledning om palliation i primærsektoren. Formålet med vejledningen er at give redskaber og vejledning til palliativ behandling

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Symptombehandling. Kommunikation

Symptombehandling. Kommunikation Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.

På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede

Læs mere

FOR MERE INFORMATION:

FOR MERE INFORMATION: FOR MERE INFORMATION: Kræftforløbskoordinator Anne Marie Søndergaard Sundhedsstrategisk Enhed, Center for Social og Sundhed Stiager 2 3500 Værløse Tlf.: 7216 4815 tirsdag, torsdag og fredag, bedst mellem

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

Samarbejdsaftale den terminale patient

Samarbejdsaftale den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling

Læs mere

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 0. Indhold 1. Formålet med og grundlaget for samarbejde om alvorligt syge

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT FOR MERE INFORMATION: Hjemmesygepleje DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Stiager 2 3500 Værløse Udgivet: Aprilr 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016 Kvalitetsstandard for kommunalsygepleje Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg Midtfyn Kommune. Formålet med sygeplejefaglig

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Tekst: Birgitte Svennevig foto: istock

Tekst: Birgitte Svennevig foto: istock Det er 20 år siden, den første døende dansker fik tilbudt et ophold på landets første hospice. Siden da er den palliative indsats vokset markant i Danmark, der er kommet flere hospicer, palliative team

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

Enkelt, overskueligt, let at huske

Enkelt, overskueligt, let at huske Palliativ indsats Gentofte kommune - et kompetenceudviklingsprojekt af basisniveauet Enkelt, overskueligt, let at huske Ingelise Bøggild projektsygeplejerske Udgangspunktet kvalificering af den klinisk

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

palliation lindrende pleje servicedeklaration

palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation - lindrende pleje livets slutning Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats, til borgere med behov for

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Sag 15-3164 dok. nr 47166 Bilag 2 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Værdig død - modelkommuneprojekt 1. Projektets titel: En værdig død 2. Varde Kommune indledte i 2014 et samarbejde med Hospice Sydvestjylland.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Marts 2015 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 4 2. Indledning...

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune

Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune S o c i a l o g S u n d h e d. Kvalitetsstandard Morsø Afklaringscenter Morsø Kommune Midlertidige døgnpladser December 2013 Indholdsfortegnelse Morsø Afklaringscenter i Morsø Kommune. 2 Et midlertidigt

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

ANBEFALINGER FOR. Historisk DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR. Historisk DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan? Hospitalsenhed Vest 10. Oktober 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI Temaer Hvad skal udvikles udfordringer for hospitalsafdelinger?

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere