FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING 2019

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING 2019"

Transkript

1 FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING 2019

2 58

3 Beretning 2019 Demokrati I 1945 i umiddelbar forlængelse af besættelsen og afslutningen på Anden Verdenskrig udkom bogen Hvad er demokrati?. I bogen udfolder Hal Kock sine tanker og overvejelser om demokratiet. En af de vigtige pointer i bogen er, at demokratiet er en opgave for hvert nyt slægtled. Hal Kock skriver eksempelvis: Demokratiet kan aldrig sikres netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Hal Kock har ikke patentet på definitionen af demokrati. Ja, det var faktisk en af hans pointer, at der netop ikke findes én definition. Men Hal Kock gjorde sig en række tanker om demokratiet, som vi i høj grad også kan blive klogere af i dag. Hal Kock var stærkt optaget af det levende og det levede demokrati. Han advarede igen og igen mod at tro, at afstemninger og ideen om, at flertallet altid har ret, er demokratiets kerne. Han sagde eksempelvis: For enhver, der tænker sig lidt om, er dette jo en uhyrlighed. Der er ingen tvivl om, at flertallet i Tyskland før krigen ville nægte jøderne eksistensret og fratage dem deres besiddelser. Måske eksisterer et sådant flertal stadig. Om så 99 % af hele jordens befolkning er således indstillet, vil antisemitisme i den form ligefuldt vedblive at være både forbryderisk og uforenelig med demokrati. Her i år senere er der al mulig grund til at stoppe op og tage Kochs ord om, at demokratiet er en opgave for hvert slægtled alvorligt. Når vi ser, hvordan demokratiet forvaltes i EU-lande som Polen og Ungarn, og når vi oplever, hvordan den amerikanske præsident strør om sig med usandheder og samtidig mistænkeliggør den frie presse, der er helt afgørende for et demokratisk samfund, bør alle advarselslamper begynde at blinke. Og når vi kan konstatere, at det politiske klima i Danmark og generaliserende nedladene sprogbrug om bestemte befolkningsgrupper har banet vejen for øget tilslutning til partier og bevægelser med åbenlyst fascistiske tilbøjeligheder, ja så synes jeg, at Hal Kochs formaninger bliver mere aktuelle, end de har været på noget tidspunkt tidligere i mit liv. Demokratiet er det fundament, som vi har bygget vores samfund på, og som vi ønsker at bygge samfundet på. Men vi må altid huske på, at demokrati langt fra er en naturlov. Lærerne og Danmarks Lærerforening har en helt central rolle, hvis vi skal sikre et levende demokrati og sikre, at hvert slægtled tager demokratiet alvorligt. Lærerens rolle På den 8. verdenskongres i Education International, EI, der blev afholdt i juli måned i Bangkok, havde klimatruslen og truslen mod demokratiet en helt central placering i drøftelserne. Repræsentanter fra verdenssamfundet i form af repræsentanter for FN, Verdensbanken, OECD og UNESCO understregede, at lærernes undervisning af de kommende generationer er helt afgørende for, at vi kan finde brugbare løsninger på disse to altoverskyggende udfordringer. Og de sendte kraftige appeller til de kongresdelegerede om, at vi som faglige organisationer for lærere verden over er os lærernes store betydning og ansvar bevidst. I Danmark udgør folkeskolen en grundpille i den demokratiske tradition, som vi har bygget op gennem de seneste 170 år. Det er ingen tilfældighed, at folkeskolen udover folkekirken er den eneste samfundsinstitution, der er rodfæstet i Grundloven. Idealet om, at folkeskolen skal være stedet, hvor vi mødes på kryds og tværs af de skel og opdelinger, der er i samfundet, lever fortsat. Idealet er under pres, men det er uhyre vigtigt at fastholde, fordi netop den del af folkeskolens funktion har så stor betydning for, at vi hænger sammen som samfund. I folkeskolen lærer eleverne demokrati. I det forslag til folkeskoleideal, som vi skal behandle senere på kongressen, har vi formuleret det således: I folkeskolen indføres eleverne i samfundets demokratiske principper gennem undervisning og aktiv deltagelse i klassens og skolens sociale strukturer. Den demokratiske skole handler også om vores børnesyn. Vi tager barnet alvorligt. Vi respekterer det enkelte barn, og vi har krav og forventninger til hvert enkelt barn. Det handler om syn på kundskaber og dannelse. Gennem undervisningen fremmer vi elevernes tilegnelse af kundskaber forstået bredt med henblik på, at eleven får forudsætninger for at udvikle sig til et selvstændigt ansvarligt menneske. Det er den skole- og demokratiforståelse, der er udviklet i dansk skoletradition med rødder tilbage til Grundtvig og Kolds tanker og idealer om betydningen af oplysning, med inspiration 1

4 fra Kochs tanker om forudsætningen for et demokratisk samfund. Og med Løgstrups kloge overvejelser om, at skolens formål ikke kan reduceres til at være uddannelse. Uddannelse i skolen er et afkast, som tilværelsesoplysningen giver. Vores demokratiske skoletradition handler om lærer- og lederrollen. Det handler om, at læreren har et professionelt ansvar i undervisningssituationen. Det handler om den dygtige leder, der forstår at sætte den enkelte lærers kvalifikationer i spil og som giver rum og mulighed for, at lærerne udvikler og dygtiggør sig gennem deres lærerliv. Elevernes demokratiske dannelse fremmes ved, at eleverne møder forskellige lærere, og at de møder lærere med holdninger og værdier, og ved, at eleverne inddrages i lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. I folkeskolen er elevernes muligheder ikke forudbestemt af køn, etnicitet, social baggrund eller kultur. Gennem den undervisning, eleverne modtager i folkeskolen, bliver de indført i samfundets kulturer og værdier i og gennem tiden. De møder en kulturel mangfoldighed og får udvidet deres udsyn og horisont. Og så får de en forståelse for, at kultur ikke er noget statisk, men at de sammen med andre selv er med til at skabe vores kultur. Målet med folkeskolen I forslaget til folkeskoleideal er det netop sådanne grundlæggende værdier ved folkeskolen, som vi ønsker at sætte ord på. Vi ønsker at give professionens bud på et folkeskoleideal. Og vi vil herigennem gerne invitere til en bred samfundsdebat om, hvorfor vi holder skole. Hvad er målet med folkeskolen? Vi har i den grad brug for den debat. Fra 2002 til 2013 på bare 11 år besluttede folketingspolitikerne ikke mindre end 3 omfattende skolereformer. På intet tidspunkt i den periode tog vi en grundlæggende debat om, hvad vi egentlig vil med Danmarks vigtigste samfundsinstitution. Det har betydet, at der er truffet en række uhensigtsmæssige beslutninger for nu at sige det diplomatisk. Vi har på nogle områder ukritisk efterabet andre lande på trods af, at de lande har haft en grundlæggende anderledes målsætning med deres skole. Vi har indført tiltag, som andre lande var i fuld gang med at afvikle, fordi de ikke fungerer. Mens vi i internationale fora diskuterede, hvordan man kunne styrke lærernes self-efficacy sikre, at lærerne har evner og muligheder for at lykkes med deres undervisning og sikre, at lærerne har indflydelse på skolens og undervisningens udvikling ja, så blev danske lærere overdænget med undervisningstimer, de dårligt havde tid til at forberede, og lærernes professionelle dømmekraft blev markant indskrænket gennem centrale bestemmelser om test, læringsplatforme, læringsmålstyret undervisning ja I kan selv fortsætte listen. Bjarne Corydon har igen og igen sagt, at den reform, han finansministeren var mest stolt af var skolereformen. Så sent som i august måned i år udtalte han faktisk til Mandag Morgen: Jeg fortryder bestemt ikke lærerkonflikten og folkeskolereformen. Ove Kaj Pedersen satte ord på den målsætning, der var styrende i Finansministeriet: Skolens vigtigste opgave er at sikre soldater til konkurrencestaten. Der er godt nok langt herfra og så til det folkeskoleideal, som vi skal drøfte i morgen! Heldigvis lyder der nu helt andre toner fra mange sider og tak for det. Det er supergodt, for jeg vil vove den påstand, at det er en helt anden skole, det store flertal af danskerne ønsker. Det er en helt anden skole, som samfundet har brug for. Og frem for alt er det en helt anden skole, vores børn har brug for. På Folkemødet i 2018 erklærede KL og undervisningsministeren i enighed den læringsmålstyrede undervisning for stendød. Ud med den instrumentelle undervisning og ind med en didaktisk funderet undervisning og en skole, hvor elevernes tilegnelse af kundskaber bidrager til elevernes personlige alsidige udvikling til elevernes dannelse. Linjen blev fulgt op i den folkeskoleaftale, der blev indgået i foråret. Her står der: Skolen har som sit formål sammen med forældrene at understøtte elevernes faglige og alsidige udvikling, så de kan blive mennesker, der er ansvarlige, vidende, handlekraftige og dannede. Det kræver fagligt dygtige lærere, der har didaktisk frihed til at gennemføre undervisning af høj kvalitet. Kan I huske 9. C mod Kina, hvor vi blev præsenteret for, hvor håbløst den danske skole præsterer? Kineserne kommer, lød truslen. Ud med Grundtvig og ind med datafunderet læringsledelse. Det var ganske enkelt nødvendigt, hvis vi ikke skulle blive løbet over ende af kineserne. 2

5 På årets Uddannelsesdebat lød der ganske andre toner fra Christina Boutrup, dansk journalist, der har boet i Kina i flere år og fulgt den kinesiske udvikling på godt og ondt. I sit oplæg beskrev Christina Boutrup, hvordan den teknologiske udvikling i Kina sprænger alle rammer og er godt i gang med at give Silicon Valley baghjul. I afslutningen af sit oplæg stillede Christina Boutrup spørgsmålet: Hvad skal vi satse på i uddannelsessystemet?, og hun gav selv svaret: Leg og kreativitet, de bløde danske værdier og mennesket i centrum. Vores nye ministers klare meldinger om, at hun vil samarbejdet og hun vil lytte til lærerne ja, det giver yderligere næring til det spirende håb om, at styringsdagsordenen er ved at blive afløst af en anden dagsorden. Det er pinedød også nødvendigt, hvis vi skal gøre noget alvorligt ved folkeskolens to altoverskyggende udfordringer: 1) forældre der i stigende grad vælger folkeskolen fra 2) lærere der i stigende grad vælger folkeskolen fra. Jeg blev for nylig bedt om, at skrive om mine ønsker til ministerens første 100 dage. Jeg præsenterede ikke en lang ønskeliste med en række konkrete initiativer, som ministeren skulle have gennemført 100 dage efter udnævnelsen nærmere tværtimod. Mit ønske var og er, at ministeren efter de hundrede dage er godt i gang med at etablere det samarbejde, som jeg har et klart indtryk af, at hun af et ærligt hjerte brænder for og det samarbejde, der er beskrevet i den politiske aftale, der danner grundlag for regeringen. Her står der: Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet. Og så er mit ønske, at vi er godt i gang med en grundig og seriøs drøftelse af, hvilken skole vi ønsker i det danske samfund, så vi agerer efter en bevidst og fælles kompasretning, og ikke bare kaster os over nye tiltag. I den forbindelse håber jeg inderligt, at vi om tre dage, når denne kongres er slut, står med en vedtagelse af Danmarks Lærerforenings bud på et folkeskoleideal. Vi kommer ikke med en facitliste på, hvordan skolen skal se ud. Vi kommer med et grundigt, gennemarbejdet og kvalificeret bidrag til den samfundsdebat, som folkeskolen i den grad har brug for. Med en fælles kompasretning får vi langt bedre muligheder for at samarbejde om folkeskolen. Og med de mange og gode signaler om, at nu skal der samarbejdes. Ja, så må og skal det lykkes. Nyt samarbejde I morgen vil vi præsentere et forslag om, at vi her fra kongressen inviterer centrale politikere fra Folketinget og KL til en dag, hvor vi sammen kan drøfte, hvordan samarbejdet kan realiseres og udmøntes i konkret handling. Vi har valgt at kalde dagen for Skolemødet, fordi intentionen er, at vi mødes og taler sammen for derigennem at skabe en platform for det fremtidige samarbejde. Hvis vi kommer i mål med et folkeskoleideal i morgen, vil det blive præsenteret på Skolemødet. Vi vil lytte til politikernes kommentarer til folkeskoleidealet og med det som ramme drøfte, hvordan vi kan samarbejde om at løse de udfordringer, som alle erkender må og skal løses. Vi skal have styrket forældrenes opbakning til folkeskolen. Vi skal have gjort folkeskolen til forældrenes helt naturlige førstevalg, hvis de da ikke har et ønske om en helt anden skoleform til deres børn det er jo i de tilfælde, at friskolerne har deres klare berettigelse. Vi skal sikre, at alle elever bliver undervist af velkvalificerede lærere. Det kan kun ske, hvis vi får løst den massive rekrutteringsudfordring, der kommer til udtryk ved, at 18 procent af lærerstillingerne nu er besat af personer uden den uddannelse, som folkeskoleloven foreskriver. Når der som nævnt i aftalen om det politiske grundlag for regeringen står: Der er brug for et tæt samarbejde om at sikre folkeskolen de nødvendige rammer og ressourcer, så lærerne kan give alle elever en undervisning af høj kvalitet, så har vi et godt udgangspunkt for at tage hånd om disse udfordringer. Der er ingen tvivl om, at lige præcis det at styrke muligheden for, at eleverne får den bedst mulige undervisning netop er forudsætningen for, at vi kan finde de nødvendige løsninger. Lærernes udfordringer For nylig fik vi endnu en gang bekræftet, at lærerne er fantastisk glade for deres arbejde. Lærerarbejdet er måske det mest givende arbejde, man kan forestille sig, og en helt ny EU-rapport fastslår, at danske lærere er særligt motiveret af at kunne gøre en forskel for eleverne og motiveret af den vigtige samfundsmæssige betydning, deres arbejde har. Vi vidste det godt, men det gør mig alligevel enormt stolt over at være formand for så engageret en medlemsgruppe. Medaljen har imidlertid også en bagside. I EU- 3

6 rapporten kan man læse, at bekymrende mange lærere overvejer at forlade faget eller fortryder, at de valgte faget. Danske lærere ligger desværre helt i top også i den del af rapporten. Forskerne Pia Rose Böwadt, Rikke Pedersen og Nana Katrine Vaaben fra Professionshøjskolen København har i rapporten Når verdens bedste job bliver for hårdt givet en forklaring på dette tilsyneladende paradoks. Forskerne har gennem to omfattende undersøgelser blandt lærere, der har forladt folkeskolen og lærere, der forsat er i folkeskolen, afdækket årsagen til, at mange lærere vælger folkeskolen fra. Forskerne var selv overraskede over, hvor entydigt svaret var. Stort set alle peger på manglende mulighed for at give eleverne en ordentlig undervisning som hovedårsagen. Med regeringens fokus på lærernes mulighed for at kunne give alle elever en undervisning af høj kvalitet har de derfor fat i kernen til løsning af rekrutteringsudfordringen. Samtidig er der ingen tvivl om, at hvis forældrene oplever, at alle elever får en undervisning af høj kvalitet, vil det være den helt afgørende faktor for at styrke forældrenes opbakning til folkeskolen. Vi har stor viden om, hvad god undervisning er. Det har vi sammen med ministeriet formidlet i en række fælles pejlemærker. Nu må vi omsætte det til konkrete handlinger. Jeg tillader mig at lade mig inspirere af ministerens velkomstbrev til alle lærere og ledere: Ord rækker ikke, der skal handling til! Konkrete handlinger skal tages helt bogstaveligt. Hvad betyder det i forhold til inklusionsudfordringen? Hvad betyder det i forhold til, at vi bliver bedre til at løfte de børn, der kommer i skole uden en stærk opbakning hjemmefra? Hvad skal der til for, at vi ikke også om 10 år skal konstatere, at for mange elever forlader skolen med for dårlige læsekundskaber? Hvordan tager vi hånd om, at alt for mange sårbare unge farer vild i deres eget liv? Jeg kan love på vegne af en samlet lærerstand, at der ikke er noget vi hellere vil, end at finde løsninger på disse udfordringer. Og heldigvis starter vi ikke på bar bund. Vi har faktisk en solid viden, vi kan bygge videre på. Jeg ved fra min deltagelse i medlemsmøder rundt om i landet, at inklusion volder store kvaler mange steder, men jeg ved også, at der er initiativer, der gør, at lærerne nogle steder oplever, at de får god hjælp til at lykkes med opgaven. Ikke mindst fremhæves co-teaching som en værdifuld hjælp. Co-teaching betyder ikke, at en mere eller mindre tilfældig person 4 kommer ind i klasselokalet, så der er nogle ekstra hænder. Nej, co-teaching betyder, at en dygtig speciallærer i en kortere eller længere periode alt efter behov er en aktiv del af hele undervisningsopgaven. I den forbindelse er det afgørende, at det er en speciallærer med særlig viden om, hvordan man sikrer, at eleven med indlæringsvanskeligheder skal undervises, så den elev også udvikler sig fagligt. Vi skal i langt højere grad have fokus på alle elevers faglige udbytte af undervisningen, og selvfølgelig ikke bare stille os tilfreds med, at eleven er til stede i klasselokalet, hvis vi for alvor vil lykkes med inklusionen. Skolerne skal altså i langt højere grad kunne trække på de speciallærere, der er på specialskoler og i specialklasserækkerne, og på den ekspertise, der er blandt skolepsykologer og talehørelærerer og audiologopæder på PPRkontoret. Lad os i fællesskab omsætte den viden til handling. Trivsel i skolen Sidste efterår havde vi sammen med Det Sociale Netværk inviteret 6 forskere til et møde, fordi vi sammen ønskede at trække på forskernes viden om, hvad skolen kan gøre for at bryde den stærkt bekymrende tendens til, at flere og flere børn og unge havner i gruppen af psykisk sårbare. Det er velkendt, at den præstationskultur, vi har lagt ned over vores undervisningssystem, er en væsentlig del af udfordringen. Det SKAL vi have ændret. Vi kan ikke være andet bekendt overfor de børn og unge, som vi har ansvaret for. I vores møde med forskerne fokuserede vi imidlertid især på, hvad læreren i den konkrete undervisningssituation kan gøre for at modvirke denne helt uacceptable udvikling. Lærer-elevrelationen var det nøglebegreb, som forskerne vendte tilbage til igen og igen. Relationen mellem læreren og eleven er helt afgørende. Den kan ikke udliciteres. Den skal vi som lærere tage ansvar for i den konkrete undervisningssituation. Og så skal der være opmærksomhed på, at læreren rent faktisk har mulighed for at løse denne vigtige del af undervisningsopgaven. Vi har nu sammen med Det Sociale Netværk iværksat et projekt, der i al korthed går ud på at give lærerteams viden og handlemuligheder for at arbejde med trivselsfremmende undervisning og fællesskabende aktiviteter i klassen. Der skal fokus på dannelse og mestring frem for præstation. Det kan lyde nemt og enkelt. Det er det ikke.

7 Vi kan ikke ændre verden og løse alle skolens udfordringer med et trylleslag. Men kan vi gennem et langt mere systematisk samarbejde sikre, at de prioriteringer, vi foretager, og de initiativer, vi sætter i værk, rent faktisk understøtter lærernes muligheder for at løse opgaven, så er vi bestemt kommet et stykke af vejen. Det er det, vi skal bruge det nye samarbejde til. Og det vil være dagsordenen for Skolemødet. Ny start Når vi sammen i Ny Start giver udtryk for, at vi vil styrke arbejdsmiljøet, lærernes professionelle kapital og sætte fokus på god undervisning, er det direkte affødt af parternes fælles mål om at sikre, at vi har uddannede lærere til at undervise eleverne i folkeskolen. Fra erfaringerne med de 84 lokale arbejdstidsaftaler ved vi, at gennemsigtighed, en oplevelse af retfærdighed og et ledelsesmæssigt medansvar for prioritering af opgaverne er faktorer, der helt klart forbedrer arbejdsmiljøet. Jeg hverken kan eller skal foruddiskontere, hvad lærerkommissionen kommer frem til i deres forslag og anbefalinger, når de fremlægger deres rapport den 16. december, men jeg er ikke i tvivl om, at kommissionen har gjort sig lignende observationer i den grundige research, der ligger til grund for deres rapport. Det er derimod en klar arbejdsmiljøbelastning, når medlemmerne oplever at blive pålagt opgaver, der ikke giver mening, opfattes som en afprofessionalisering eller som opleves som en helt unødig tidsrøver. Som opfølgning på den politiske beslutning om et opgør med den læringsmålstyrede undervisning har vi sammen med KL, Undervisningsministeriet og Skolelederforeningen afholdt en række regionale og lokale møder om Fælles Mål og konsekvenserne for den fremtidige brug af læringsplatformene. KL var i den forbindelse tydelige i deres melding om, at læringsplatformene kun skal bruges, når det giver didaktisk mening for lærerne og børnehaveklasselederne. Det var et rigtigt godt signal fra KL s side og en helt konkret udmøntning af det håndslag, vi gav hinanden med aftalen om Ny Start. Jeg vil gerne her fra kongressens talerstol takke KL for dette samarbejde. Og så håber jeg, at det fortsætter, for vi er langt fra i mål. På trods af politikernes beslutning og på trods af vores fælles indsats hører jeg fortsat fra mange medlemmer rundt om i landet, at de på deres skoler kører ufortrødent videre med det læringsmålsregime, der officielt er erklæret for stendødt. Det fortæller mig, at der på dette felt forsat er brug for, at vi sammen med KL yder en aktiv dødshjælp. Privatisering af undervisningen En af årsagerne til den manglende konsekvens lokalt er uden tvivl, at der er såvel økonomiske som kommercielle interesser på spil. Kommuner har investeret i læringsplatforme koblet sammen med elektronisk baserede undervisningsmaterialer, der igen er koblet op på de mange tidligere obligatoriske læringsmål. Nogle kommuner har svært ved at acceptere, at investeringen måske er mere eller mindre spildt, og firmaerne bag platforme og undervisningsmateriale kæmper for at fastholde markedsandele. Begge dele er måske forståeligt men samtidig bekymrende. Vi må fastholde, at teknologien ikke skal styre undervisningen, og at alle elever har ret til en undervisning, der ikke er underlagt kommercielle interesser. Derfor er det også positivt, at der nu er rejst en debat om fondsmidlernes betydning for det offentlige uddannelsessystem. På årets Folkemøde deltog vi i ikke mindre end 5 arrangementer, hvor det var hovedtemaet. Vi har selv gjort brug af midler fra A P Møller Fonden til at afholde faglige kurser, som medlemmerne har været utroligt glade for, men samtidig deler vi kritikken af, at midler fra den samme fond har været anvendt systematisk til at understøtte den læringsmålsdagsorden, som mange lærere har følt sig voldsomt klemt af. Det er blandt andet sket gennem det omfattende projekt Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling. Dette viser vel meget konkret, hvilket dilemma fondsmidlerne udgør. Vi hilser derfor som sagt debatten om fondsmidler velkommen, og vi har selv udgivet materialet Fakta og dilemmaer ved fondsfinansiering, som vi håber, I vil bruge i jeres lokale arbejde, og som vi håber kan kvalificere diskussionerne i skolebestyrelser og kommunalbestyrelser. Kommercialisering og privatisering af undervisningen er et kæmpe problem, når vi kigger ud i verden. Store og magtfulde multinationale firmaer agerer særdeles aggressivt i deres bestræbelser på at overtage undervisningen i en række lande med det ene formål at score profit. Særligt udviklingslandene er udsatte. Ved at gennemføre standardiserede undervisningsforløb totalt blottet for den lokale kulturelle kontekst tilbyder firmaerne discount undervisning, der ofte skal 5

8 gennemføres af underbetalt arbejdskraft uden nogen læreruddannelse. At der er store økonomiske interesser på spil dokumenteres af, at undervisning er en af de hurtigst voksende industrier i verden. Et andet bevis er den aggressivitet, hvormed firmaerne farer frem med anklager og retssager, som lærerorganisationerne i de pågældende lande har svært ved at stå op imod. Organisationerne får god støtte fra Education International, der har iværksat kampagnen Global Response, der netop har til formål at dæmme op mod den omsiggribende kommercialisering og privatisering af uddannelse. Danmarks Lærerforening yder en ikke ubetydelig økonomisk støtte til kampagnen, og vi har spillet en aktiv rolle i udviklingen og udrulningen af kampagnen. Det gør vi selvfølgelig i solidaritet med vores kolleger ude i verden, men vi gør det også, fordi vi oplever, at det i stigende grad er en europæisk og dansk udfordring. Som jeg gav et eksempel på lige før, ser vi, at kommercielle interesser i et vist omfang modarbejder såvel politiske målsætninger som professionel autonomi, men vi oplever også i stigende omfang en egentlig privatisering af uddannelserne. Et firma som Deutsche Bahn tjener i dag penge på danskundervisningen af flygtninge og indvandrere. Private firmaer byder ind på forskellige erhvervsuddannelser, men også en del af den særligt tilrettelagte undervisning og folkeskolens undervisning er i dag privatiseret. Alle børn har ifølge grundloven ret til undervisning i folkeskolen. For nogle børn med særlige udfordringer er dette folkeskoletilbud lagt ind i et dagbehandlingstilbud, så der er bedre mulighed for at tage vare på elevens samlede situation. I stedet for selv at oprette disse dagbehandlingstilbud eventuelt i et samarbejde flere kommuner imellem har nogle kommuner heriblandt Københavns Kommune og nogle af omegnskommunerne valgt at betale private firmaer for at stå for dagbehandlingstilbuddet og dermed det folkeskoletilbud, som eleverne har krav på. Sindrige selskabskonstruktioner gør, at det er mere end svært at følge pengestrømmene i flere af disse firmaer. Som om det ikke er slemt nok i sig selv, forsøger firmaerne at optimere økonomien ved at undgå overenskomster med de forhandlingsberettigede organisationer, eller ved at indgå overenskomster på et klart dårligere niveau end de kommunale overenskomster. Vi har nu gennem mere end 5 år forsøgt at indgå en aftale med firmaet SPUTNIK, der er en af aktørerne på dette marked. SPUTNIK har med adskillige krumspring forsøgt at undgå en aftale for de lærere, de har ansat. Vi måtte forbi Arbejdsretten for at få medhold i, at vi har ret til at iværksætte blokade af lærerstillingerne på SPUTNIK med henblik på at indgå en overenskomst. På trods af det forsøger arbejdsgiverne sig nu med en definition af arbejdet på SPUTNIK, der betyder, at der stort set ikke er nogen ansatte, der har hovedbeskæftigelse som lærer. Alle ansatte er øjensynligt blevet socialpædagoger det på trods af, at SPUTNIK gang på gang har stillingsopslag, hvor de søger lærere, og det på trods af, at Københavns Kommune i deres vidneforklaring i Arbejdsretten gav udtryk for, at 75 procent af det arbejde, som SPUTNIK varetager på bestilling af Københavns Kommune, er lærerarbejde i folkeskolelovens forstand. Vi stiller på ingen måde ublu krav i forhandlingerne, men vi kan naturligvis ikke acceptere, at lærere ansat af SPUTNIK får dårligere vilkår end de lærere, der udfører de samme opgaver i kommunalt regi. Det vil dels være helt urimeligt for de pågældende lærere og vil underminere overenskomsterne på det offentlige område, dels vil det blot sætte yderligere skub i en privatisering af uddannelse i Danmark. Det kan ingen i fagbevægelsen være interesseret i ja som i bund og grund ingen i det danske samfund, der tænker ud over en hurtig profit, kan være interesseret i. Jeg vil opfordre kommunerne til hurtigst muligt at opsige aftalerne med firmaer, der ikke har indgået overenskomst for en væsentlig del af personalegruppen. Og så skal folkeskoleundervisningen slet ikke privatiseres. Grundelementet i de dagbehandlingstilbud, som eleverne deltager i, er undervisning efter folkeskoleloven. Derfor bør regelsættet hurtigst muligt lovgivningsmæssigt flyttes fra serviceloven til folkeskoleloven og selvfølgelig varetages af kommunerne selv. Det er en problemstilling, som også Børne- og Kulturchefforeningen har rejst. Økonomi Alt for mange politiske beslutninger, der vedrører børns og unges fremtid, træffes i dag i alt for høj grad ud fra et her-og-nu økonomisk rationale. Politikerne ønsker, at de unge træffer et mere kvalificeret uddannelsesog erhvervsvalg. Alligevel blev vejledingen rundbarberet, så det nu kun er 32 procent af de 6

9 unge, der får en egentlig vejledning. Politikerne ønsker flere og dygtigere medarbejdere i ældreplejen, alligevel får undervisere på SOSUskolerne forringet deres rammer. Politikerne ønsker at styrke læreruddannelsen, alligevel er de studerendes undervisningstimetal udsat for den ene reduktion efter den anden. Vi har i forhandlingerne om en arbejdstidsaftale hørt det argument, at det er uacceptabelt, hvis en aftale begrænser mulighederne for at spare på folkeskolen i en tid med flere små børn og flere ældre. Det er jo et synspunkt! Men lad os nu lige slå fast med syvtommersøm: Hovedformålet med det kommunale ansvar for folkeskolen er IKKE, at kommunerne gennem besparelser på folkeskolen kan finansiere de øgede udgifter på det specialiserede område, ældreområdet og børneområdet. Kommunernes ansvar er, at alle elever får en undervisning af høj kvalitet. Der er ingen tvivl om, at mange kommuners økonomi er trængt, men hvis det betyder, at de kommende generationers fundamentale grunduddannelse år efter år bliver udsat for besparelser ja, så er der altså grund til alvorligt at drøfte, om det økonomiske ansvar for folkeskolen er rigtigt placeret. Her og nu er de kommunale budgetter for 2020 ved at blive lagt. De foreløbige tilbagemeldinger, som vi har fået fra kredsene, tyder desværre på, at man på en række skoler, på PPR-kontorerne og på ungevejledningen endnu en gang må indstille sig på reducerede budgetter. Og så kunne det endda være gået endnu værre, for hvis aftalen mellem regeringen og kommunerne ikke havde tilført yderligere midler til det specialiserede område og den ændrede demografi, så var landets folkeskoler formentlig blevet udsat for endnu større besparelser for at lukke hullerne. Men det er altså en ringe trøst for de ledere, medarbejdere og bestyrelser, der endnu en gang, står med den udfordring at få hver en krone til at strække endnu længere lærerstillinger blev der nedlagt i kommunerne i perioden fra 2009 til Langt under halvdelen af dem kan begrundes i det faldende elevtal. I samme periode steg elevernes timetal markant, og mange skoler har oplevet at skulle løse en øget inklusionsopgave med langt færre lærerresurser. Jeg ved, at mange af jer har hørt tallene før, men jeg bliver desværre nødt til at fortælle jer, at en del tyder på, at udviklingen går i den forkerte retning. Udover de bekymrende meldinger fra de igangværende budgetforhandlinger kan vi konstatere, at vi i foreningen er blevet bekendt med ikke mindre end 434 stillingsnedlæggelser alene i dette forår. Muligvis sidder Jacob Bundsgaard og Thomas Gyldal her nede på forreste række og er lidt trætte af, at jeg endnu en gang gør opmærksom på de faktiske forhold i folkeskolen. Men jeg oplever heldigvis også, at vi har en stor fælles interesse i at tage imod regeringens invitation til et samarbejde om at sikre de nødvendige resurser og rammer, så alle elever kan få en god undervisning. Og vil vi det samarbejde, så nytter det ikke, at vi som strudsen stikker hovedet i busken, eller som Potemkin opstiller kulisser for at skjule virkeligheden. Regeringens tre støttepartier Radikale Venstre, Enhedslisten og SF har i fællesskab stillet et krav om en milliard til folkeskolen ved de finanslovsforhandlinger, som vi står overfor. 1 milliard vil betyde, at der alt andet lige vil kunne ansættes 1800 flere lærere. Nu er alt andet som bekendt ikke lige, hvilket de føromtalte kommunale budgetforhandlinger er et tydeligt bevis på. Og 1800 stillinger lyder måske ikke af meget, når vi sætter det i relation til de massive stillingsnedlæggelser, vi allerede har været igennem. Alligevel skal der her fra kongressens talerstol lyde en stor ros til de tre partier og en endnu større opfordring til regeringen og alle de øvrige partier om at bakke forslaget op. En bred støtte til forslaget vil også være et godt signal om opbakning til folkeskolen. Og så må vi håbe på, at det bliver fulgt op i kommende finanslove. Under alle omstændigheder er det en håndsrækning til det samarbejde, som regeringen og ministeren i den grad har signaleret, at de vil, og som Rosenkrantz- Theil allerede har vist i praksis. I det politiske grundlag for regeringen er det formuleret på følgende måde: Derfor vil en ny regering aktivt bakke op om den aftale, som Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening har indgået om en Ny Start. For os er det virkelig sød musik, hvis lærernes praksiserfaring, den viden vi har fra den kvalitative pædagogiske forskning, og politikernes engagement sammen kan danne grundlag for folkeskolens udvikling. Ordførerne fra en række af de øvrige partier sender tilsvarende signaler om et styrket samarbejde. Det er mit ønske, at vi her fra kongressen kvitterer for politikernes positive signaler med den invitation til Skolemødet, som jeg omtalte tidligere. Det kan være et af vores bidrag til at bringe samarbejdet på konkret form. Og jeg vil gerne understrege, at vi meget gerne bidrager til et forpligtende samarbejde for at få enderne til at nå sammen. Flere resurser til 7

10 folkeskolen er et af de håndtag, der kan og skal drejes på, men det er kun et af flere, for trods alle de udtrykte gode viljer, tror jeg næppe på, at vi får de ca lærerstillinger tilbage indenfor de næste par år. Vi må gøre brug af yderligere to håndtag. Det ene er at se på de opgaver, som skolen skal løse. Samtidig med, at antallet af lærere er blevet markant reduceret, er omfanget af opgaver steget betydeligt. Det har uundgåeligt påvirket kvaliteten af undervisningen negativt til skade for elevernes udbytte. Det har derfor været en forkert prioritering, når kvantiteten af undervisningen er sket på bekostning af kvaliteten. Prioriteringen kan direkte aflæses i udgiften pr undervisningstime, der er faldet med hele 22,5 procent. Det element må nødvendigvis indgå i det samarbejde, vi skal etablere. Det tredje håndtag, vi sammen må tage i anvendelse, er en prioritering af de resurser, folkeskolen bruger i dag. Antallet af lærerstillinger i folkeskolen er reduceret med hele 16 procent, udgifterne til folkeskolen er man fristes til at sige heldigvis ikke faldet i nær samme omfang. Bevidst eller ubevidst er der altså sket det, at det særligt er antallet af lærere, der har stået for, når der skulle findes besparelser. Folkeskolens grundydelse er og bliver undervisning. Det hænger ikke sammen med, at det særligt er lærerkræfterne, der er blevet sparet på. Vi bliver derfor nødt til at se på den prioritering, der er sket af skolens resurser. Årets økonomiaftale må betegnes som den bedste i mange år - tak for det - men alligevel er den kommunale virkelighed jo i den grad fortsat kendetegnet ved smalhals. Men hvorfor skal det egentlig være sådan? Ved I hvad vi har aldrig nogensinde været rigere i det danske samfund. Det dyk, økonomien tog i 2008, har vi for længst overvundet. Det gjorde vi allerede i Alligevel skal vi konstant spinke og spare. Alligevel er der færre ansatte i kommunerne i forhold til Alligevel bliver dagpenge og sygedagpenge år efter år udhulet. Alle hylder det danske velfærdssamfund og vores flexicurity model, men hvorfor får velfærdssamfundet så ikke sin del af kagen? Vi har en vækst i det danske samfund på 2 procent om året, alligevel er det et stort politisk slagsmål, hvorvidt de offentlige udgifter kan stige med 0,6 eller 0,8 procent. Vi bliver da nødt til at have en grundlæggende diskussion af, hvilke prioriteringer, vi ønsker i vores samfund. Med en galoperende og dybt dybt bekymrende klimakrise og et overforbrug af klodens resurser, der betyder, at vi allerede den 29. juli havde brugt alle de resurser, der var til rådighed i år, skal vi så fortsat prioritere et stadig større privatforbrug på bekostning af muligheden for at opretholde det velfærdssamfund, der historisk set har vist sig at være fundamentet under vores generelt høje levestandard? Når internationale organer som World Economic Forum vurderer landenes konkurrenceevne, ligger Danmark sammen med de øvrige nordiske lande helt i top. Og det er vel at mærke ikke på trods af vores samfundsmodel med et højt velfærdsniveau men tværtimod på grund af vores velfærdssamfund. Når vi, Danmarks Lærerforenings medlemmer, uddanner dygtige sosu-assistenter, giver de unge en god vejledning, vejleder i god ernæring eller underviser de kommende generationer, figurerer det alt sammen som en udgift - og vi må jo alle spare! Hvorfor må vi det? Vi har aldrig nogensinde været rigere, og en dygtig sosuassistent, et ungt menneske, der har fået en god vejledning, eller en elev, der forlader skolen som et engageret dygtigt ungt menneske, er alt sammen en kanoninvestering. Jeg er glad for, at finansministeren nu vil kigge ned i maskinrummet på den store dreamregnemaskine det er hårdt tiltrængt, men jeg frygter, at det ikke er nok at ændre lidt på tæller og nævner i nogle matematiske formler. Vi har brug for grundlæggende at nytænke samfundets økonomiske strukturer. Danmarks Lærerforening er IKKE et politisk parti, og vi skal helt klart fastholde, at vi er partipolitisk uafhængige. Men der skal da ikke herske tvivl om, at vi ønsker, at der er resurser til en god folkeskole, resurser til at tage hånd om de børn, der har det svært, og resurser til, at der bliver spændt et fornuftigt sikkerhedsnet under de af vores medlemmer, der bliver arbejdsløse, ramt af sygdom eller mister arbejdsevnen. Vi er ikke ligeglade med, at børn i Danmark vokser op i fattigdom, fordi vi ved, at et år i fattigdom kan betyde en verden til forskel i barnets muligheder i skolen og det videre uddannelsessystem. Og vi er ikke ligeglade, fordi vi som børnenes ambassadører mener, at barndommen har en værdi i sig selv. Og som vi skriver i forslaget til Folkeskoleideal: I folkeskolen leves det gode børneliv, hvor alle indgår i værdifulde relationer og fællesskaber og oplever en skoletid, der har værdi i sig selv. For få år siden lød budskabet, at teknologien i løbet af det kommende årti vil overflødiggøre 40 procent af alle job, og her er vel at mærke 8

11 ikke bare tale om de rutineprægede job i industrien. De er for længst ved at være udfaset. Nej, med brug af stadigt mere udviklet kunstig intelligens vil langt flere jobfunktioner kunne erstattes af elektroniske løsninger. Det er jo i bund og grund en fantastisk historie. Tænk hvis vi om 10 år kan opretholde samme produktion og samme serviceniveau med 40 procent mindre arbejdskraft. Det åbner fantastiske muligheder, og det rejser en række spørgsmål. Hvad skal vi bruge den enorme samfundsmæssige værdi til? Skal vi blot producere endnu mere? Kan vi bruge de nye muligheder til at mindske arbejdspresset og forbedre arbejdsmiljøet for alle? Måske kan den frigjorte arbejdskraft betyde, at vi i fremtiden ikke behøver at forsætte på arbejdsmarkedet til langt ind i 70 erne? Måske kan antallet af lærere øges, så de kommende generationer kan få den bedst mulige undervisning? Det er jo vigtige spørgsmål, som har en enorm betydning for vores medlemmers dagligdag. Alternativet til disse muligheder kan selvfølgelig også være, at hele gevinsten fortsat opsluges af de enorme tech-giganter, hvis omsætning overgår Danmarks samlede BNP mange gange. Tech-giganter der uden at blinke behændigt undgår at betale skat af deres gigantiske overskud. På et strategiseminar i Lån & Spar fortalte nationalbankdirektør Per Callesen, at 1 procent af USA s befolkning i dag har en finansiel formue, der svarer til 24 procent af hele verdens globale BNP. Der er tale om så svimlende tal, at selv en matematiklærer har svært ved at fatte det, men jeg har til gengæld en klar holdning til, at jeg synes, at det vil være langt bedre, hvis vi formår at kanalisere gevinsten fra de nye teknologiske muligheder over i bedre folkeskoler, børnehaver, sygehuse, plejehjem og et bedre liv for os alle i stedet for, at disse ufattelige formuer bare bliver endnu større. Og så er det også en del af den demokratiske dagsorden. De Gule Veste i Frankrig og den vigende tro på internationale organisationer er et vink med en vognstang til alle, der ønsker en demokratisk verdensorden. Og hvordan gør vi så lige det? Ja, nu skal I bare høre Samarbejdet i FH Narhh Her kommer jeg nu godt nok til at skuffe jer. Lige på dette område er vi i Danmarks Lærerforening nok noget bedre til at stille spørgsmålene end til at give svarene. Men giv ikke op af den grund, for vi er heldigvis ikke alene. For 9 måneder siden blev FH etableret. Når jeg lige fra begyndelsen var en varm fortaler for at samle kræfterne i fagbevægelsen, var det ikke mindst med et håb om, at vi i fagbevægelsen med styrket kraft vil kunne være med til at sætte en dagsorden, også på nogle af de vigtige samfundsmæssige spørgsmål, der har en stor betydning for vores medlemmer. Fagbevægelsen er en helt afgørende del af det demokrati, som vi har bygget op i Danmark. Gennem fagbevægelsen og vores partssystem Den Danske Model har vi ikke blot givet den enkelte medarbejder medindflydelse på sin egen arbejdssituation, vi har også sikret lønmodtagernes demokratiske stemme i samfundsudviklingen. Og vi har taget et medansvar for udviklingen af vores samfund. Jeg tror, at der hersker en bred konsensus om, at uden fagbevægelsen havde vi aldrig haft det velfærdssamfund, som stort set alle politiske partier står sammen om at rose i dag. Vi har også et ansvar for fremtiden. Jeg synes, at FH er kommet rigtigt godt fra start, og jeg håber og tror på, at vi med den styrke, som vi sammen har i FH, kan blive i stand til at sætte retning på svarene på nogle af de spørgsmål, jeg netop har rejst. Svar der kan få afgørende betydning for vores muligheder for at kunne lykkes med vores arbejde, og svar som har afgørende betydning for vores medlemmers levevilkår. Den september var fagforeningerne i vores nye hovedorganisation samlet til FHdøgnet med FN s 17 verdensmål som tema. De 17 verdensmål er hele verdenssamfundets ansvar, og FH-døgnet var en god markering af, at det dermed også er fagbevægelsens de faglige organisationers ansvar. Lizette åbnede FH-døgnet med at fastslå, at vi fremover vil se fagbevægelsen langt tydeligere i klimadebatten. Her på kongressen skal vi behandle et forslag fra Mads Tudvad fra LL om, at vi i Danmarks Lærerforenings principprogram tydeliggør foreningens holdning til og rolle i den grønne omstilling. Med forbehold for kongressens behandling af forslaget fra Mads vil jeg endnu en gang referere til den indtrængende appel, der kom fra verdenssamfundet på EI-kongressen i Bangkok om, at lærerne og lærernes organisationer skal spille en afgørende rolle, hvis vi skal løse den globale klimaudfordring. Men det er ikke kun lærerorganisationer, der spiller en rolle. Det gør hele fagbevægelsen. Så tusind tak for din klare markering Lizette. 9

12 Arbejdsmiljø Fra dag ét kastede vores nye hovedorganisation sig over Arbejdsmiljørepræsentanternes År og viste på den måde, at FH også kan få betydning helt ud på den enkelte arbejdsplads. Vi har også i DLF arbejdsmiljø som indsatsområde. Og det er der desværre god grund til. Det er stærkt bekymrende, når en alt for stor del af vores nyuddannede medlemmer dropper ud af faget, fordi de ikke kan holde til det. Og advarselsklokkerne må ringe både for os og vores arbejdsgivere, når stadigt flere af vores medlemmer vælger at gå på deltid, fordi de ikke kan holde til det daglige arbejdspres. Vi kan desværre også konstatere, at det at blive udsat for psykisk eller fysisk vold er blevet en del af alt for mange medlemmers arbejdsliv. Begrebet tavshedskultur bliver i stigende omfang nævnt som en udfordring i den offentlige sektor. Ingen har i det lange løb glæde af, at der breder sig en tavshedskultur. Derfor har vi bragt en sag fra Holbæk videre til Ombudsmanden, fordi et politisk aktivt medlem i Holbæk er blevet udsat for forflyttelse, uden det har været muligt at få en reel begrundelse. Vi skal vedholdende stå vagt om ytringsfriheden! Lige nu oplever vi blandt medlemmerne stor frygt for, at implementeringen af det nye planlægnings- og kommunikationssystem AULA midt i et skoleår vil presse arbejdsmiljøet yderligere. Og jeg bliver nødt til at sige det: De tilbagemeldinger, vi får fra lærere og skoler, der er gået i gang, er absolut ikke beroligende. Vi har derfor skrevet til KL med en opfordring til, at AULA implementeres i forbindelse med planlægningen af det næste skoleår, med mindre lærere og ledere aktivt har meddelt, at de er klar tidligere. KL har meldt tilbage, at KOMBIT firmaet bag AULA giver udtryk for, at langt de fleste kommuner vurderer, at de er klar til at tage AULA i brug i uge 43. Men det kan vel kun være lærere og ledere på den enkelte skoler, der kan vurdere, om de er klar? Dårlig implementering vil presse arbejdsmiljøet og samtidig give AULA en rigtig dårlig start. Det kan ingen være tjent med, derfor håber jeg, at KL vil bakke op om vores opfordring. Når arbejdsmiljøet er presset, er det godt, at vi har dygtige arbejdsmiljørepræsentanter ude på arbejdspladserne. I skal have tusind tak for jeres indsats i dagligdagen. Men et forbedret arbejdsmiljø er ikke blot jeres ansvar. Det er en samfundsopgave, og derfor er det også godt, at vi med FH har fællesskabets styrke bag arbejdet. FH skal være med til at sætte dagsorden på de store samfundsmæssige dagsordner, men FH skal også være en lokal stemme. På FHdøgnet mødte jeg flere repræsentanter fra de lokale sektioner, der med begejstring talte om jeres indsats i det lokale arbejde. Og når jeg så samtidig hører flere af jer på samme måde fremhæve det lokale arbejde, så er det på godt jysk ikke så ringe endda. Hovedstyrelsen vil i løbet af det næste år komme med et forslag til en permanent ordning for det lokale FH-kontingent, så det kan være på plads samtidig med den endelige lokalstruktur. Periodeforhandling Sammenhold er og bliver fagbevægelsens DNA. Derfor har jeg aldrig været i tvivl om, at vi skulle være en del af sammenholdet i FH. Jeg oplever, at det kommer helt konkret til udtryk ved, at der i FH er en stor interesse for vores kommende periodeforhandling. Også her vil jeg gerne sige dig Lizette: tak for din interesse, dit engagement og din opbakning. Vi er lige nu i disse uger på vej rundt til en række faglige organisationer for at orientere dem om den kommende periodeforhandling. Vi bliver rigtig godt modtaget, og jeg glæder mig over, at Mona Striib som formand for Forhandlingsfællesskabet og Flemming Vinther som formand for CFU ved enhver given lejlighed fastslår, at det er afgørende for alle, at vi denne gang kommer i mål med en aftale. Tak for det! Og det ER afgørende det er det for os, men det er det så sandelig også for arbejdsgiverne. For snart halvandet år siden gav KL s formand Jacob Bundsgaard og jeg hinanden hånd på, at vi hver især som formand for KL og formand for LC har et personligt ansvar for, at vi kommer i mål ved periodeforhandlingen. Jeg oplever, at vi begge gør, hvad vi kan for at leve op til det. Tak for det Jacob! Jeg er glad for, at du er her i dag og vil tale til kongressen. Vi SKAL i mål med en god aftale. Rekrutteringsudfordringen og forældrenes fravalg af folkeskolen har allerede i dag et omfang, så det truer folkeskolens eksistens. Når vi ikke en aftale, bliver det kun værre. Modsat vil en god aftale være et meget vigtigt bidrag til at vende udviklingen til det bedre. Vi skal have en aftale, der understøtter, at lærerne kan give eleverne en undervisning af 10

13 høj kvalitet. Det skal vi for børnenes skyld, og det skal vi for samfundets skyld. Afslutning Jeg vil slutte min beretning ved eleverne børnene. I Danmark har vi undervisningspligt. Det vil sige, at hvis forældrene ikke underviser deres børn hjemme, SKAL de gå i skolen. I vores forslag til folkeskoleideal slår vi fast, at i skolen leves det gode børneliv, og at skoletiden har værdi i sig selv. Det ideal tror jeg, at alle forældre og langt langt de fleste politikere er enige i. Alligevel udsætter vi systematisk nogle af eleverne for et fuldstændigt unødigt pres. Der er stort set ingen lærere, der kan bruge de nationale test til noget helst. Der er en meget stor risiko for, at de resultater, som elever og forældre får, er misvisende. Testene forringer elevernes undervisning, fordi teaching to the test er en uundgåelig konsekvens og dermed bliver fagligheden indsnævret. Alligevel fortsætter vi nu på 10. år med at udsætte nogle af eleverne for et helt urimeligt og unødigt pres. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Vi har ikke brug for flere evalueringer. For børnenes skyld stop de test NU! Vi har en betydningsfuld og spændende kongres foran os, hvor vi skal have vigtige diskussioner og træffe vigtige beslutninger jeg glæder mig! Tak for ordet! 11

14 12 DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten København K Telefon:

15 13

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

ET FRIHEDSFORSLAG FOR FOLKESKOLEN

ET FRIHEDSFORSLAG FOR FOLKESKOLEN FOR FOLKESKOLEN 2 ORDFØRER/KONTAKT: Folkeskolen er den vigtigste samfundsinstitution i Danmark. Den er fællesskabets skole, og den er et af de vigtigste midler til at mindske betydningen af børns sociale

Læs mere

Skriftlig beretning 2019 Ved formand Ulla Erlandsen

Skriftlig beretning 2019 Ved formand Ulla Erlandsen Skriftlig beretning 2019 Ved formand Ulla Erlandsen Sket i år 2018 et tilbageblik med punktnedslag på de væsentlige begivenheder, der har haft eller får betydning for lærernes arbejdsvilkår. OK 18 Efter

Læs mere

Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning

Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Jeg indledte Jens Andersens oplæg med at fortælle om - og vise en video af - vores nyformulerede værdigrundlag. Jeg har besluttet i år at skrive en lidt

Læs mere

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære.

Vores musical er et godt eksempel på en af de ting, som vi synes er rigtig vigtige, som er en del af os, og som vi nødig vil undvære. Generalforsamling 2014 Jeg har jo efterhånden skrevet en del beretningerne i min tid som skoleleder. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvad der står i de forskellige, men jeg husker dog tydeligt den, jeg skrev

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

PF formandens årsfesttale 2018

PF formandens årsfesttale 2018 PF formandens årsfesttale 2018 Af Lars Holm Deres excellencer, ærede minister. Kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Det er mig en stor ære at byde jer velkommen til DTU s og

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Et friere, grønnere, stærkere Danmark

Et friere, grønnere, stærkere Danmark Forslag til finanslov for 2019 Et friere, grønnere, stærkere Danmark Danmark har brug for en ny retning og for politikere, der har mod og vilje til skabe de muligheder i dag, som kan være grundlag for

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Under dette punkt drøfter kongressen forholdene omkring arbejdstidsaftalen.

Under dette punkt drøfter kongressen forholdene omkring arbejdstidsaftalen. Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 5 E Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Under dette punkt drøfter kongressen forholdene

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

FORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning

FORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Datagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening,

Datagrundlag. Metodisk tilgang. Udarbejdet af Oxford Research for Danmarks Lærerforening, Datagrundlag Antal fokusgruppeinterviews: 15 Antal enkeltinterviews: 15 Antal informanter i alt: 114 Der er en bred repræsentation af lærertyper, køn, alder og geografi. Metodisk tilgang Undersøgelsen

Læs mere

Politisk grundlag for ny hovedorganisation

Politisk grundlag for ny hovedorganisation Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

MedlemsNyt. Forståelsespapiret Fra Slagelse Lærerkreds - kreds 54. Maj Der skal være en klar forventningsafstemning

MedlemsNyt. Forståelsespapiret Fra Slagelse Lærerkreds - kreds 54. Maj Der skal være en klar forventningsafstemning Side 1 af 4 Forståelsespapiret 2019 Det blev ikke til en arbejdstidsaftale for lærerne i Slagelse Kommune. Vi har afholdt 6 forhandlingsmøder, men hovedparten af vores forslag blev mødt med, at det var

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020. Overborgmesteren TALE TALE Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR-salen Budgettale Dato 26. september 2019 Klokken 16.00 Taletid Bemærkning til arrangementet 10

Læs mere

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1 Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2 Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 115 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Åbent samråd den 2. februar 2016 Titel Svar på følgende spørgsmål: Spørgsmål Q: Hvad er

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat

5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat 5.3: Øvelse i interview og farvekodning: Politisk portræt af en klassekammerat Formål Formålet er at give elever på C-niveau indsigt i, hvordan man arbejder med kvalitativ metode. Da der er mindre tid

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017 Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Lynge skolebestyrelse - Årsberetning mandag d Velkommen!

Lynge skolebestyrelse - Årsberetning mandag d Velkommen! 30-10-2017 Lynge skolebestyrelse - Årsberetning 2016-2017 mandag d.30-10-2017 Velkommen! Mit navn er Jørgen Skytte Jensen og jeg er formand for skolebestyrelsen på Lynge skole. Trivsel har været det helt

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

FOLKESKOLENS REKRUTTERINGS- PROBLEMER. Overblik 2018

FOLKESKOLENS REKRUTTERINGS- PROBLEMER. Overblik 2018 FOLKESKOLENS REKRUTTERINGS- PROBLEMER Overblik 2018 Danmarks Lærerforening 2018 Akutte rekrutteringsproblemer Der er massiv dokumentation for, at folkeskolen har akutte udfordringer i forhold til at tiltrække

Læs mere

Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage.

Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage. Formand Dorit Dühring har ordet på bestyreslen vegne. Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage. Hvad fik vi i hus og hvor er der stadig faglige udfordringer

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4-udvalg) som frem til sommeren 2019

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Samrådsspørgsmål DA, DB og DC er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Samrådsspørgsmål DA, DB og DC er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S) Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 654 Offentligt T A L E September 2017 Talepapir til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 27. september om Arbejdstilsynets bevillinger

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018

Sammen kan vi forandre. Kongres 2018 Sammen kan vi forandre Sygeplejerskers arbejde er af uvurderlig betydning for den enkelte patient og borger, men også for samfundet som et hele. Vi skaber kvalitet i behandlingen og plejen, i sammenhæng

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Sommerhilsen fra RLF Introduktion for nye medlemmer Ferie og sygdom Husk datoer Info om Kredskontoret

Sommerhilsen fra RLF Introduktion for nye medlemmer Ferie og sygdom Husk datoer Info om Kredskontoret Nr. 2, juni 2019 Sommerhilsen fra RLF Introduktion for nye medlemmer Ferie og sygdom Husk datoer Info om Kredskontoret Nr. 2, Juni 2019 Sommerhilsen fra RLF Så kom varmen skyllende hen over Rødovre, og

Læs mere

Indledningsvis vil Socialdemokraterne gerne bekræfte den indgåede aftale, dog med en lille anmærkning som jeg vil vende tilbage til.

Indledningsvis vil Socialdemokraterne gerne bekræfte den indgåede aftale, dog med en lille anmærkning som jeg vil vende tilbage til. Indledningsvis vil Socialdemokraterne gerne bekræfte den indgåede aftale, dog med en lille anmærkning som jeg vil vende tilbage til. Vi vil også gerne gentage vores tilfredshed med en fælles aftale med

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser

Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser ANALYSENOTAT Medlemmernes arbejdsliv aktuel viden fra medlemsundersøgelser 2015-2017 August 2017 Dette notat er en samleanalyse, hvor data fra flere forskellige medlemsundersøgelser er samlet. Strukturen

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Undervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt

Undervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsudvalget 2017-18 L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Oktober 2017 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af Bindinger i regelsættet om Fælles

Læs mere