Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler

Transkript

1 Bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler I medfør af 2, stk. 3, 3, stk. 7, 4, stk. 3, 5, stk. 4, 6, stk. 7, 7, stk. 3, 12, stk. 3, 14, stk. 6, 15, stk. 6, 17, stk. 3, 19, stk. 2 og 3, 20, stk. 2, 22, stk. 4, 23, stk. 2, 24, stk. 4, 25, stk. 4, 27, stk. 3, 28, stk. 4 og 5, 29, stk. 2, 32, stk. 5, 33, stk. 5 og 34, stk. 2 og 3 i lov nr af 26. december 2013 om folkehøjskoler jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 25. marts 2019, som ændret ved lov nr af 18. december 2018, fastsættes: Kapitel 1 Ansøgning om godkendelse til tilskud 1. Ansøgning om godkendelse til tilskud fra nye folkehøjskoler og fra folkehøjskoler, som ønsker at generhverve tilskudsretten, og som ikke har oppebåret tilskud i to på hinanden følgende finansår på grund af manglende opfyldelse af kravene til kursusvirksomhedens omfang i lovens 9, jf. lovens 38, skal være Slots- og KulturstyrelsenKulturministeriet i hænde mindst 10 måneder, før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt. Folkehøjskoler kan kun godkendes til tilskud fra den 1. i en måned. Med ansøgningen skal fremsendes følgende endelige materiale: 1) Projektbeskrivelse, hvor der redegøres for baggrunden for oprettelse af skolen og skolens profil. 2) Vedtagen vedtægt i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. 3) Udfyldt skema med stamoplysninger i overensstemmelse med bilag 2 til denne bekendtgørelse. 4) Referat af stiftende og eventuelle efterfølgende generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder. 5) Referat af bestyrelsesmøder. 6) Bestyrelsesformandens og to bestyrelsesmedlemmers underskrift på, at alle skolekreds-/repræsentantskabsmedlemmer har indbetalt tilskud eller kontingent. 7) Erklæringer fra bestyrelsesmedlemmerne i overensstemmelse med bilag 3 om, at de i lovens 6, stk. 2 og 3, nævnte habilitetskrav er opfyldt. 8) Matrikelkort og bygningstegninger, jf. 5. 9) Kopi af købsaftale, skøde, lejeaftale eller lejekontrakt vedrørende skolens bygninger med tilhørende arealer. 10) Etableringsbudget og driftsbudget for de førstkommende tre år med angivelse af udgiften pr. godkendt sengeplads, jf ) Foreløbig årsplan, der indeholder samtlige tilskudsberettigende kurser, øvrige kurser og øvrige aktiviteter, der planlægges for det første år. Årsplanen skal udarbejdes på skemaer, der er tilgængelige på udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsens hjemmesideministeriet. 12) Foreløbige indholdsplaner for alle tilskudsberettigende kurser, som fremgår af årsplanen. Indholdsplanerne skal indeholde en beskrivelse af den planlagte undervisnings indhold, omfang og placering, en beskrivelse af det planlagte samvær, en beskrivelse af, hvorledes hvert enkelt kursus opfylder lovens hovedsigte gennem undervisning og samvær og en redegørelse for undervisningens almene perspektiver. Stk. 2. Senest tre måneder før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt, skal følgende materiale være modtaget i Slots- og Kulturstyrelsen Kulturministeriet:: 1) Årsplan og indholdsplaner, der er tilrettet i overensstemmelse med Styrelsensministeriets eventuelle anvisninger. 2) Materiale til brug for beregning af forskud på tilskud, hvis skolen ønsker forskud. 3) Endelig plan for bygningernes indretning. Stk. 3. Inden påbegyndelse af den tilskudsberettigende skolevirksomhed skal bankgaranti, hvis skolen ønsker forskud, samt dokumentation for, at lokalerne er endeligt godkendt til formålet af brand-, bygnings- og sundhedsmyndighederne og eventuelt

2 andre myndigheder, være Slots- og Kulturstyrelsen Kulturministeriet i hænde. Forskud på tilskud udbetales tidligst, når ministeriet styrelsen har modtaget denne dokumentation. Stk. 4. En ansøgning om godkendelse til tilskud bortfalder, hvis skolen ikke har påbegyndt den tilskudsberettigende skolevirksomhed senest 24 måneder efter, at ansøgning om tilskud er Slots- og Kulturstyrelsen Kulturministeriet i hænde. Stk. 5. En godkendelse til tilskud bortfalder, hvis skolen ikke inden fire måneder efter godkendelsestidspunktet har påbegyndt en tilskudsberettiget aktivitet. Stk. 6. Kulturministeren kan indhente yderligere oplysninger fra skolen, hvis dette er nødvendigt for at vurdere, om skolen vil opfylde betingelserne i loven og regler udstedt i medfør heraf. 2. Ansøgning om generhvervelse af tilskudsretten fra skoler, som ikke har oppebåret tilskud i to på hinanden følgende finansår på grund af manglende opfyldelse af kravene til kursusvirksomhedens omfang i lovens 9, skal være Kulturministeriet i hænde senest 10 måneder, før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt. Folkehøjskoler kan kun godkendes til tilskud fra den 1. i en måned. Med ansøgningen skal fremsendes følgende endelige materiale: 1) Projektbeskrivelse, hvor der redegøres for skolens profil. 2) Vedtagen vedtægt i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. 3) Udfyldt skema med stamoplysninger i overensstemmelse med bilag 2 til denne bekendtgørelse. 4) Referat af de sidste to generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder. 5) Referat af bestyrelsesmøder. 6) Bestyrelsesformandens og to bestyrelsesmedlemmers underskrift på, at alle skolekreds-/repræsentantskabsmedlemmer har indbetalt tilskud eller kontingent. 7) Erklæringer fra bestyrelsesmedlemmerne i overensstemmelse med bilag 3 om, at de i lovens 6, stk. 2 og 3, nævnte habilitetskrav er opfyldt. 8) Matrikelkort, bygningstegninger, jf. 5. 9) Dokumentation for, at skolen ejer eller lejer sine bygninger. 10) Drifts- og likviditetsbudget for det førstkommende år, jf ) Årsplan og indholdsplaner. 3. Skolens etableringsbudget, driftsbudget og årsrapport skal indeholde en beregning, der dokumenterer, at udgiften pr. godkendt sengeplads til alle løbende ydelser til bygninger og arealer ikke overstiger det på de årlige finanslove fastsatte beløb. De løbende ydelser omfatter renter, bidrag, provision m.v. af og ordinære afdrag på kreditforenings-, pengeinstitut- og pensionskasselån, lån i andelskasser, flexlån, pauselån, garantilån og lignende, sælgerpantebreve og eventuelle andre pantebreve, leje af bygninger og arealer samt ejendomsskatter og pligtig brandforsikring på ejendommen. Heri kan fradrages renteindtægter fra bunden kapital og lignende, renter af og afdrag på etableringslån til udgifter pålagt af offentlige myndigheder, donationer samt lejeindtægter, jf. dog For skoler, der har begyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, er opfyldelse af reglen i 3 i de første fem hele regnskabsår en betingelse for at modtage tilskud. Det skal fremgå af skolens årsrapport, at skolen opfylder denne betingelse. Kapitel 2 Krav til arealer, lokaler og inventar m.v. 5. Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler i fast ejendom i Danmark. Skolen skal desuden råde over egnet og tilstrækkeligt udstyr og inventar. Slots- og KulturstyrelsenMinisteriet godkender skolens elevsengepladskapacitet. Kun kostelever medregnes.

3 Stk. 2. Inden for den geografiske og bygningsmæssige enhed skal skolen eje mindst følgende egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler: Undervisningslokaler, elevværelser, kostforplejnings- og opholdsarealer og toilet- og badeforhold, der svarer til antallet af elevsengepladser og den planlagte undervisning, jf. dog stk. 3. Inden for den geografiske og bygningsmæssige enhed skal skolen desuden eje to familieboliger til forstander og fastansatte lærere, jf. dog stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt forstanderen skal bo på skolen. Stk. 3. Skolen kan i en periode på op til 10 år leje de arealer og lokaler, der fremgår af stk. 2. Leje er betinget af, at bestemmelserne i lovens 3, stk. 5, og 37, nr. 5, er opfyldt. Skolen skal senest 4 år før den 10-årige lejeperiode udløber, indsende en redegørelse til Slots- og Kulturstyrelsen om, hvorledes skolen planlægger at finansiere erhvervelsen af de lejede bygninger. Stk. 4. Ud over kernefaciliteterne, som fremgår af stk. 2, kan skolen råde over yderligere familieboliger og særlige undervisningsfaciliteter. Disse skal ligge i en sådan afstand fra kernefaciliteterne, at de kan anvendes i den daglige undervisning, uden at en større del af skoledagen går med transport. Stk. 5. For skoler, der har begyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, skal Slots- og Kulturstyrelsen ministeriet i de første fem hele regnskabsår, jf. 4, godkende ændringer i elevsengepladskapaciteten. Ved ansøgning om godkendelse af ændringer i elevsengepladskapaciteten skal følgende materiale indsendes til styrelsenministeriet: 1) Ansøgning med redegørelse for baggrunden for ændringen af elevsengepladskapaciteten, redegørelse for de planlagte ændringer på skolen og redegørelse for, om skolen fortsat råder over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler. 2) En plan for bygningernes indretning. 6. Skolen må ikke erhverve bygninger eller arealer med henblik på udlejning, bortset fra tjeneste- og lejeboliger til skolens ansatte. 7. Skolen kan optage lån. Ved valg af lånetype og vilkår for lånet skal der foretages en risikovurdering af, hvordan lånet vil påvirke skolens fremtidige driftsøkonomiske muligheder. Lånet må ikke indebære en risiko for skolens fortsatte uforstyrrede drift. Kapitel 3 Vedtægter 8. Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning, ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform samt ved ændring af skoleform godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen Kulturministeriet. StyrelsensMinisteriets godkendelse omfatter alene vedtægtsbestemmelser om skolens formål, værdigrundlag, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse. Stk. 2. Skolens bestyrelse er ansvarlig for ændringer af skolens vedtægt. Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig over for kulturministeren for, at skolens vedtægt er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen og ikke i strid med standardvedtægten i bilag 1. Skolen skal i øvrigt overholde de til enhver tid gældende regler i loven uanset eventuelle modstående bestemmelser i skolens vedtægt. Stk. 4. Vedtægten for en folkehøjskole skal indeholde bestemmelser om skolens formål, værdigrundlag, skolens styrelse, jf. lovens 6, stk. 1, skolens økonomiske forhold, og om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse, herunder om anvendelse af overskydende midler. Folkehøjskolens formål skal være at tilbyde kurser og undervisning efter lov om folkehøjskoler. Stk. 5. Slots- og Kulturstyrelsen Kulturministeriet fører tilsyn med, om vedtægterne er i overensstemmelse med lovgivningen. Stk. 6. FolkehøjsSkolens vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside sammen med datoerne for generalforsamlingens eller bestyrelsens vedtagelse, Slots- og Kulturstyrelsens eventuellekulturministerens godkendelse, jf. lovens 5, stk. 3, og datoen for offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. Stk. 7. Som bilag 1 til denne bekendtgørelse er optaget standardvedtægt for folkehøjskoler.

4 Kapitel 4 Regler om elever og om beregning af årselever 9. Ved kursets start skal der foreligge en liste over eleverne. Listen, der skal opdateres uge for uge, skal indeholde tilskudsbetingende oplysninger om den enkelte elev og dennes deltagelse i kurset, jf. 12 og 14 samt lovens 11. Elevlisten skal føres på det elevregistreringsskema, der er tilgængeligt påaf Slots- og Kulturstyrelsens hjemmesideministeriet udarbejdede elevregistreringsskema. Stk. 2. I det omfang kurset er opdelt i hold, linjer eller lignende, skal dette fremgå af skemaer udformet af skolen. 10. I årselevtallet efter lovens 12, stk. 1, medregnes elever med det antal hele kursusuger, herunder eventuelt afkortede kursusuger, som de deltager i, jf. 11, stk. 2. På kurser af en uges varighed eller derunder medregnes kun elever, der har deltaget i hele kurset. Stk. 2. Ved beregning af årselevtallet skal skolen medregne elever på kursusuger, der går fra et skoleår til et andet, til det skoleår, hvori kursusugen starter. For nye skoler foretages beregning af årselevtallet i et finansår efter tilsvarende princip. 11. Elever på kurser, der varer mindst fire døgn og mindre end en uge, medregnes i årselevtallet med 65 procent. Stk. 2. Tilsvarende gælder for afkortede kursusuger på kurser af over 12 ugers varighed, hvor første eller sidste kursusuge er afkortet til mindst fire kursusdøgn, jf. 13, stk Elever, der ikke bor på skolen (dagelever), må højst udgøre 15 procent af årselevtallet, jf. dog stk. 2. Dagelever herudover tæller ikke med i årselevtallet. Stk. 2. Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke Borups Højskole og Suhrs Højskole Madakademiet. Stk. 3. Ved beregning af årselevtallet medregnes en dagelev med 70 procent af en årselev, dog med 100 procent på Borups Højskole. Kapitel 5 Kurser 13. I en hel kursusuge skal der undervises mindst 21 timer eksklusiv pauser. Stk. 2. En hel aktivitetundervisningsdag skal tilrettelægges for alle elever bestående af undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær eller begge dele i mindst to af følgende tre tidsrum: formiddag, eftermiddag og aften. Hvert tidsrum skal omfatte undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær eller begge dele i mindst 1,5 time eksklusiv pauser. Måltider medregnes ikke i det pædagogisk tilrettelagte samvær. En hel aktivitetundervisningsdag kan deles i to halve dage og fordeles på to kalenderdage. En dag kan ikke medregnes med mere end én hel aktivitetundervisningsdag. Stk. 3. På kurser af over 12 ugers varighed kan første eller sidste kursusuge afkortes til mindst fire kursusdøgn. Afkortede kursusuger og kurser, der varer mindst fire døgn og mindre end en uge, skal indeholde mindst fire hele aktivitetundervisningsdage med mindst 17 timers undervisning eksklusiv pauser. Stk. 4. På kurser, der varer mindst 12 uger, kan indtil fire enkelte aktivitetundervisningsdage i hvert skoleår flyttes til en anden uge på samme kursus, jf. dog 20. Der kan ikke flyttes mere end én flyttedag pr. uge. I uger afkortet med en flyttedag skal der undervises mindst 17 timer eksklusiv pauser. I uger forlænget med en flyttedag skal der undervises mindst 25 timer eksklusiv pauser. 14. Kurset skal gennemføres med et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 2. Flertallet skal opnås blandt de elever, der gennemfører hele kurset. Desuden skal der i hver enkelt kursusuge være et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 2. Stk. 2. Med danske statsborgere sidestilles elever, der ved kursets begyndelse

5 1) tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, 2) har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, 3) er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan godtgøre at have haft ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i mindst to år op til kursets begyndelse, 4) er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) eller 5) er statsborger i et andet EU- eller EØS-land, og er omfattet af forordning 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen eller af direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område artikel 7, 16 og 17. Stk. 3. Kravet i stk. 1 gælder ikke for Den Internationale Højskole. 15. Undervisningen tilrettelægges for danske elever. Skolen kan dog tilrettelægge undervisning særligt for udlændinge, når mindst 15 timer om ugen er tilrettelagt for danskere. Stk. 2. Skolen kan fravige kravet i stk. 1, 1. pkt., hvis kulturministeren har fraveget kravet i lovens 14, stk. 5, om et flertal af danske elever. 16. Hvis der anvendes et andet undervisningssprog end dansk, skal det begrundes i indholdsplanen, og eleverne skal oplyses herom ved tilmeldingen. Dette gælder dog ikke for Den Internationale Højskole. 17. Mindst 1/4 af det samlede antal undervisningstimer på det enkelte kursus skal varetages af skolens forstander, viceforstander, afdelingsledere på kombinerede institutioner, fastansatte lærere eller tidsbegrænset ansatte lærere. 18. På kurser af mindst en uges varighed kan pædagogisk tilrettelagte ekskursioner med overnatning uden for skolen højst udgøre 1/7 af kursustiden, dog højst 28 kursusdøgn og højst 16 døgn ad gangen. Stk. 2. På kurser af mindst fire ugers varighed kan brobygning, studie- og erhvervspraktik højst udgøre 1/7 af kursustiden under forudsætning af, at eleverne overnatter på skolen. 19. Kurser over en uges varighed kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger. 20. På kurser, der varer mindst 12 uger, kan følgende dage indgå i kursusperioden som hele aktivitetundervisningsdage, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold på skolen. Dette gælder også selv om der på de pågældende dage ikke har været undervisning og/eller pædagogisk tilrettelagt samvær, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold på skolen: 1) Store bededag, Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag, hvis grundlovsdag falder på en hverdag. 2) Skærtorsdag og langfredag, hvis onsdag før påske er en hel aktivitetundervisningsdag. 3) 2. påskedag, hvis tirsdag efter påske er en hel aktivitetundervisningsdag. 4) 2. pinsedag, hvis fredag før og tirsdag efter pinse er hele undervisningaktivitetsdage. 21. Før skoleårets start godkender bestyrelsen en årsplan, som omfatter samtlige tilskudsberettigende kurser, øvrige kurser og øvrige aktiviteter i det kommende skoleår. Årsplanen udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet aftilgængelige på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmesidekulturministeriet. Ændringer indarbejdes og godkendes undervejs. Stk. 2. For hvert tilskudsberettigende kursus anføres kursets titel, begyndelsesdato og -tidspunkt, slutdato og -tidspunkt, afbrydelser samt antal kursusuger. Stk. 3. For øvrige kurser anføres titel, begyndelsesdato og slutdato. Stk. 4. For øvrige aktiviteter anføres en oversigt over planlagte aktiviteter. 22. For hvert tilskudsberettigende kursus godkendes en indholdsplan før kursets start. I indholdsplanen beskrives elevernes undervisning og planlagte aktiviteter for hver kursusuge, herunder kursusperiode, aktivitetundervisningsdage, ugeskema, fag,

6 faggrupper, uddannelses- og erhvervsvejledning, pædagogisk tilrettelagte ekskursioner, og erhvervspraktik samt det pædagogisk tilrettelagte samvær. Ændringer indarbejdes løbende under kurset, således at kursets faktiske indhold er beskrevet. Stk. 2. I indholdsplanen beskrives endvidere, hvorledes kurset opfylder lovens hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse gennem undervisning og samvær, jf. lovens 1. Stk. 3. Forstanderen har ansvaret for, at indholdsplanen senest ved kursets afslutning suppleres med en opdateret oversigt over, hvilke lærere der har varetaget undervisningen og de planlagte aktiviteter. Stk. 4. For skoler, der har elever, som er omfattet af 30, stk. 1, skal indholdsplanen for det pågældende kursus indeholde beskrivelse af skolens mentorindsats, jf. 30, stk. 1, nr. 2. Kapitel 6 Prøveforberedende og kompetencegivende undervisning 23. En elev kan, hvis skolen tilbyder det som en del af kurset, følge kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning efter følgende uddannelseslovgivning: 1) Erhvervsuddannelser (EUD). 2) Landbrugets grunduddannelse. 3) Forberedende voksenundervisning (FVU). 4) Almen voksenuddannelse (AVU). 5) Uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 6) Uddannelsen til studentereksamen (stx). 7) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf). 8) Gymnasial Supplering (GS, HHX, HF+, GIF). 9) Korte og mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser). 10) Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 2. Undervisning efter stk. 1 skal gennemføres på følgende betingelser: 1) Undervisningen udbydes af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde den pågældende undervisning. 2) Undervisningen fører frem til en prøve eller en godkendt kompetence. 3) Undervisningen gennemføres efter lovgivningen for den pågældende undervisning, herunder reglerne om optagelse, prøveafholdelse, deltagerbetaling, befordring, tilsyn og tilskud. 4) Undervisningen gennemføres efter skriftlig aftale mellem folkehøjskolen og den pågældende uddannelsesinstitution, jf. nr. 1. Aftalen skal indeholde oplysninger om timetal, skema, den stedlige placering og evt. prøveafholdelse. 5) Undervisningen må højst udgøre 15 timer ugentligt. Stk. 3. På kurser, der indeholder kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning efter stk. 1, skal den samlede undervisning mindst udgøre 21 timer ugentligt eksklusiv pause, jf. 13, stk. 1. Heraf skal den undervisning, som gives af folkehøjskolen mindst udgøre 15 timer ugentligt eksklusiv pauser, og mindst 11 timer heraf skal være undervisning af bred almen karakter, jf. lovens 13, stk. 1.

7 Kapitel 7 Folkeoplysningsvirksomhed 24. En folkehøjskole kan i begrænset omfang anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Stk. 2. Ved folkeoplysningsvirksomhed menes virksomhed, der er i overensstemmelse med folkehøjskolernes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Stk. 3. Ved egne midler menes skolens indtægter ud over offentlige tilskud, bortset fra offentlige tilskud, hvis det gives specifikt til folkeoplysende aktiviteter. Kapitel 8 Samarbejde omvaretagelse af administrative opgaver 25. En Ffolkehøjskole kan efter skriftlig aftale og mod vederlag varetage administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, for én eller flere andre folkehøjskoler. En folkehøjskole kombineret med en efterskole og/eller fri fagskole, jf. lovens 10, stk. 1, kan efter skriftlig aftale og mod vederlag varetage administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, for én eller flere folkehøjskoler, efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler kombineret med efterskoler og/eller frie fagskoler, jf. lovens 10. Stk. 2. Varetagelse af administrative opgaver efter stk. 1 kan ikke indeholde myndighedsudøvelse eller indebære risiko for skolens uafhængighed. Stk. 2. En folkehøjskole kan ikke varetage administrative opgaver efter stk. 1, som indeholder myndighedsudøvelse eller medfører risiko for skolens uafhængighed. Stk. 3. Den skriftlige aftale efter, jf. stk. 1, skal som minimum indeholde bestemmelse om hvilke opgaver, der skal varetages, betaling for opgavevaretagelsen, konsekvenser ved manglende opfyldelse af aftalen og adgang til at opsige aftalen. Samarbejdsaftalen udarbejdes ud fra en skabelon, der er tilgængelig på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. 25. En folkehøjskole kan efter reglerne i stk. 2-4 og bilag 4 samarbejde med én eller flere andre folkehøjskoler om varetagelsen af administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, som er fælles for alle institutionerne i samarbejdet. Stk. 2. Samarbejde om administrative opgaver efter stk. 1 kan ikke indeholde myndighedsudøvelse eller indebære risiko for skolens uafhængighed. Stk. 3. De folkehøjskoler, der samarbejder efter stk. 1, skal forinden have indgået en skriftlig samarbejdsaftale herom, som er i overensstemmelse med den standardsamarbejdsaftale, der er optrykt som bilag 4 til bekendtgørelsen samt eksisterende regler for behandling af persondata. Stk. 4. Folkehøjskolerne skal i aftalen efter stk. 3 konkret aftale en række forhold, herunder følgende: 1) Hvilke administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, som folkehøjskolerne samarbejder om. 2) Hvilken af folkehøjskolerne i samarbejdet, der som værtsinstitution for samarbejdet varetager den enkelte administrative opgave, herunder tekniske støttefunktion, på samtlige folkehøjskolers inklusive egne vegne. 3) Hvilket varsel der skal gælde for udtrædelse af samarbejdet. 4) Hvilke principper der skal gælde i forbindelse med udtrædelse af samarbejdet. 5) Konsekvenser ved manglende opfyldelse af aftalen.

8 Kapitel 9 Statstilskud Skolernes indberetning til brug for tilskudsudbetalingen 26. Skolen skal efter anvisning fra Slots- og KulturstyrelsenKulturministeriet indsende oplysninger til ministeriet styrelsen til brug for beregning af forskud og tilskud. Bestyrelsen er ansvarlig for, at oplysningerne er opgjort i overensstemmelse med gældende regler herom. Oplysningerne skal være kontrolleret og attesteret af revisor. Slots- og KulturstyrelsenKulturministeriet fastsætter frister for indsendelse af oplysningerne. 27. Er der indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller er der i øvrigt fare for, at skolevirksomheden må indstilles, skal bestyrelsen straks underrette Undervisningsministeriet og Slots- og KulturstyrelsenKulturministeriet. 28. Der kan udbetales forskud til en nyoprettet skole og til en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, jf. lovens 9, hvis et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Garantien skal dække udbetaling af forskud og tilskud, indtil mindstekravene i lovens 9 er opfyldt, dog mindst seks måneders tilskud. Kravet kan frafaldes, hvis betingelserne opfyldes inden udløbet af de seks måneder. Stk. 2. Udbetaling af tilskud eller forskud til skoler, der er i situation som nævnt i 27, kan betinges af garanti fra et pengeinstitut for tilbagebetaling af de udbetalte beløb, hvis bestyrelsens underretning, jf. 27, ikke giver rimelig sikkerhed for fortsat skolevirksomhed, og bestyrelsen ikke tilvejebringer sådan sikkerhed inden den frist, der er fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen Kulturministeriet. Nedsættelse af grundtilskud 29. Grundtilskud nedsættes med en på de årlige finanslove fastsat procentdel af den del af følgende bruttoindtægter i det andet kalenderår før finansåret, der overstiger et grænsebeløb, som fastsættes på de årlige finanslove: 1) Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven. 2) Indtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte. 3) Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og 2. Stk. 2. Indtægter fra Kombineret Ungdomsuddannelse og folkeoplysende aktiviteter, jf. lovens 3, stk. 3, indgår ikke i indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven. Beregning af tilskud til særligt prioriterede elevgrupper 30. Tillægstakst i henhold til lovens 25, stk. 1, nr. 1, ydes for elever uden kompetencegivende uddannelse, som i deres uddannelsesplan udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning har indskrevet et ophold på en folkehøjskole, som ved kursets begyndelse er 17½ år og endnu ikke fyldt 25 år, og som har påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed. Udløsning af tillægstakst forudsætter følgende: 1) Hver elev har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. En mentor kan som hovedregel kun maksimalt være tilknyttet fire elever. 2) Skolen har udarbejdet en beskrivelse af, hvordan den vil varetage den særlige støtte til disse elever, herunder hvorledes den fornødne kompetence er til stede på skolen. 3) Beskrivelsen, der er nævnt i nr. 2, offentliggøres på skolens hjemmeside. Stk. 2. Elever omfattet af stk. 1, som ikke har gennemført mindst 12 uger af et kursus, udløser tilskud for de gennemførte kursusuger i henhold til lovens 24, stk. 1, uanset om egenbetalingen for de gennemførte kursusuger opfylder kravene til egenbetaling i lovens 8, stk. 3.

9 31. Tillægstakst i henhold til lovens 25, stk. 1, nr. 2, ydes for elever uden kompetencegivende uddannelse, som ikke i deres uddannelsesplan har indskrevet et ophold på en folkehøjskole, som ved kursets begyndelse er 17½ år og endnu ikke fyldt 25 år, og som gennemfører mindst 12 uger af et kursus. Udløsning af tillægstakst forudsætter, at skolen har indhentet oplysninger om elevens forudgående skolegang og uddannelsesforløb. 32. Tilskud i henhold til lovens 29, kan ydes til hel eller delvis dækning af elevbetaling på kurser af mindst 12 ugers varighed for elever, der ikke er danske statsborgere eller kan sidestilles med danske statsborgere, jf. lovens 14, stk. 5. Udløsning af tilskuddet forudsætter følgende: 1) Tilskuddet anvendes som et tilskud til navngivne elevers deltagerbetaling. 2) Tilskuddet bevilges til perioder af mindst 8 ugers længde. Stk. 2. Tilskuddet pr. elev fastsættes som halvdelen af mindste elevbetaling for kostelever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus, jf. lovens 8, stk. 2. Stk. 3. Tilskuddet fordeles ligeligt på alle folkehøjskoler, der gennemfører kurser af mindst 12 ugers varighed. 33. Grundtilskud efter lovens 23 anvises månedsvis forud. Anvisning af tilskud Stk. 2. Forskud for tilskud, jf. lovens 24, stk. 3, anvises månedsvis forud. Stk. 3. Tilskud, jf. lovens 24, stk. 1, beregnet på grundlag af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, anvises med udbetalingen for december. Tilskud beregnet på grundlag af det opnåede årselevtal i finansåret anvises i januar året efter finansåret. Ved opgørelsen af årselevtallet til brug for beregningen af tilskud efter lovens 24, stk. 1, 22, stk. 1, og 23, stk. 1, og 24, stk. 1, fradrages årselevtallet opgjort efter 34. Stk. 4. Hvis en skole indstiller sin virksomhed, opgøres tilskuddet forholdsmæssigt på grundlag af årselevtallet i det senest afsluttede skoleår. For skoler, der ikke har været i drift i hele det skoleår, der slutter i året forud for finansåret, opgøres tilskuddet forholdsmæssigt på grundlag af årselevtallet i det senest afsluttede finansår. Reduceret tilskud ved kompetencegivende undervisning 34. Staten yder tilskud til skolen for de timer, en elev følger kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning, jf. 23, med en takst pr. årselev, der fastsættes på finansloven. For kompetencegivende undervisning beregnes en årselev som en elev i 840 timer. Tilskud beregnes på grundlag af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret. Indberetningen af årselever skal ske efter anvisning fra Slots- og KulturstyrelsenKulturministeriet, jf. 26. Kapitel 10 Øvrige tilskud Vikarudgifter 35. Der afsættes en pulje til tilskud til kompensation for forstanderes, viceforstanderes, afdelingslederes og læreres fravær på grund af organisationsarbejde, kursusdeltagelse og seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders, afdelingsleders eller lærers død. Tilskud til kompensation for fravær ved organisationsarbejde, kursusdeltagelse samt efterindtægt opgøres ud fra følgende kriterier i det skoleår, der slutter i finansåret: 1) Ved efterindtægt efter dødsfald opgøres tilskud ud fra antal kalenderdage i efterindtægtsperioden. 2) Ved deltagelse i organisationsarbejde opgøres tilskud ud fra antal kalenderdage anvendt til organisationsarbejde, dog højst 21 kalenderdage pr. skoleår pr. ansat. 3) Ved deltagelse i kurser kan der højst ydes tilskud for en kursusdag pr. årselev i skoleåret for skolen som helhed. Kurset skal vare mindst 12 timer fordelt over mindst to dage. Eventuel lønrefusion for medregnede fraværsdage fratrækkes.

10 Stk. 2. Af den i stk. 1 nævnte pulje afsættes et beløb til tilskud til seniorordninger, herunder frivillig fratræden. Puljen fordeles på grundlag af skolernes ansøgninger pr. 1. oktober for det afsluttede skoleår. Tilskuddet kan højst udgøre 75 procent af udgifterne. Ikke forbrugte midler tilbageføres til puljen. Stk. 3. Tilskud i henhold til stk. 1 og 2 udbetales på én gang efter udløbet af skoleåret. Tilskud til specialundervisning og elever med svære handicapsvært handicappede elever 36. I henhold til lovens 27, stk. 1, ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fortil elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning og skolens mentorordning. Stk. 2. Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand omfatter: 1) særligt tilrettelagt undervisning inden for skolens fagrække og 2) undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder, hvis formål er at afhjælpe eller begrænse virkninger af psykiske, fysiske, kognitive eller sensoriske funktionsvanskeligheder i forbindelse med undervisningen. Stk. 3. Skolen skal kunne dokumentere en elevs behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand ved en udtalelse fra en faglig sagkyndig person, som er uafhængig af skolen. 37. I henhold til lovens 27, stk. 2, ydes tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Stk. 2. Ved et svært handicap forstås en fagligt dokumenteret funktionsnedsættelse, som medfører et støttebehov i form af lærertimer af et omfattende omfang og/eller praktisk medhjælp og/ eller hjælpemidler for, at eleven kan deltage i undervisningen og det pædagogisk tilrettelagte samvær på lige fod med andre elever. En elev, der har fået bevilget praktisk medhjælp og/eller hjælpemidler, og som i tillæg hertil har behov for et mindre antal lærertimer, kan bevilges tilskud til specialundervisning efter 36. Stk. 3. Tilskud til lærertimer gives til ekstra undervisning, der varetages af forstandere, viceforstandere eller lærere, der er ansat i overensstemmelse med lovens 18. Stk. 4. Tilskud til praktisk medhjælp og hjælpemidler gives til dækning af ekstraudgifter, der knytter sig til skolens undervisning og pædagogisk tilrettelagte samvær. Stk. 5. Skolen skal kunne dokumentere en elevs svære handicap gennem relevant faglig dokumentation. 38. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet under Undervisningsministeriet (styrelsen) administrerer tilskud i henhold til lovens 27. Ansøgning om tilskud skal ske på skemaer, der er udarbejdet af styrelsen. Styrelsen kan hos skolen indhente de nødvendige oplysninger til brug for tilskuddenes fordeling og administration. Skolen skal bistå styrelsen i forbindelse med tildeling af tilskud. Stk. 2. Til ansøgninger efter lovens 27, stk. 1, vedlægges en udtalelse fra skolen om elevens behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, skolens beskrivelse af hvordan tilskuddet planlægges anvendt og elevens underskrift, så det fremgår, at eleven er bekendt med ansøgningen. Stk. 3. Til ansøgninger efter lovens 27, stk. 2, vedlægges en udtalelse fra skolen om elevens behov for støtte i undervisningen som følge af den dokumenterede funktionsnedsættelse og skolens beskrivelse af, hvordan tilskuddet planlægges anvendt over for eleven, samt skolens opgørelse af hvor meget den søger tilskud til for den enkelte elev til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler, samt endelig elevens underskrift, så det fremgår, at eleven er bekendt med ansøgningen. Stk. 4. Ansøgninger skal så vidt muligt være styrelsen i hænde inden kursets begyndelse og være modtaget senest 8 uger efter ved kursets afslutning. Stk. 5. Skolen skal underrette styrelsen om afbrydelse eller andre væsentlige ændringer i forhold til det ansøgte. Stk. 6. Tilskud ydes for det antal hele kursusuger, som eleven har deltaget i.

11 39. Henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til lovens 16, stk. 2, nr. 2. pkt., kan kun ske i det omfang, skolen ikke selv kan varetage opgaven, og kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget specialundervisningstilbud. Kapitel 11 Kommunale bidrag for elever på ungdomshøjskoler 40. Ungdomshøjskoler indberetter elever, jf. lovens 32, der er indskrevet på skolen den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen, til Undervisningsministeriets ElevbaseSlots- og Kulturstyrelsen. Stk. 2. Fordelingen af elever på bopælskommuner sker via udveksling af elevens personnummer med CPR-registret i Elevbasen. Bopælskommunen kan hente en liste med de bidragspligtige elever fra Undervisningsministeriets indberetnings- og brevportal. Stk. 3. Finder kommunen, at en liste indeholder forkerte oplysninger, skal kommunen meddele dette til skolen. Skolen skal indberette eventuelle ændringer til Undervisningsministeriet. Kommunen kan ikke komme med indsigelser, der er i modstrid med CPR-registrets oplysninger den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen. Stk. 4. Bidragspligten berøres ikke af, at eleven efter den 5. september flytter til en anden kommune, udmeldes af den pågældende skole eller af skolevirksomhedens ophør. 41. Kommunale bidrag betales en gang årligt i det følgende finansår. Bidraget modregnes i udbetalingerne i juli måned fra Told- og Skatteforvaltningen af indkomstskat, statstilskud m.v. Kapitel 12 Bestyrelsesmedlemmers og revisors habilitet i forbindelse med lejeforhold af uvæsentligt omfang 42. Et lejeforhold, herunder leasingforhold, er af uvæsentligt omfang, jf. lovens 6, stk. 3, og lovens 33, stk. 3, hvis lejen udgør 2,0 procent eller derunder af skolens samlede ejendomsudgifter, inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger, inklusiv installationer. Kapitel 13 Forskellige regler 43. Skolerne er undtaget fra bestemmelserne 1-6 i lov om offentlige betalinger m.v. 1-6, for så vidt angår tilslutning til NemKontoSystemet, og nævnte lovs 7, for så vidt angår modtagelse af elektronisk faktura og pligten til at muliggøre elektronisk indbetaling samt nævnte lovs 8, for så vidt angår anvendelsen af Statens Koncernbetalinger (SKB). 44. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni Kapitel 14 Ikrafttrædelenses- og overgangsregler Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 844 af 26. juni 2014 om tilskud m.v. til folkehøjskoler ophæves. Kulturministeriet, den XX XX / Per Nylykke

12 Bilag 1 Standardvedtægt Bemærkninger: Standardvedtægten er vejledende og kan fraviges, men en folkehøjskoles vedtægt kan ikke stride mod standardvedtægten. Vedtægter og ændringer heri skal ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform samt ved ændring af skoleform godkendes af Slots- og KulturstyrelsenKulturministeriet. Ministeriets Styrelsens godkendelse omfatter alene vedtægtsbestemmelser om skolens formål, værdigrundlag, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. skole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den og har adresse. Stk. 3. Institutionens formål er at drive en inden for rammerne af de gældende regler om folkehøjskoler. Stk. 4. Skolens værdigrundlag: Bemærkninger: I værdigrundlaget angives de idéer, som skolen er baseret på. Værdigrundlaget er fundamentet for skolens formål, praksis og selvevaluering. I værdigrundlaget angives ikke skolens mål med kurserne eller deres indhold, men alene den idémæssige begrundelse herfor. 2. Skolekreds/repræsentantskab Stk. 1. Skolen skal have en skolekreds/repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed. Bemærkninger: For skoler med en vedtægt godkendt før den 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt at etablere skolekreds/repræsentantskab. Stk. 2. Privatpersoner (myndige), foreninger m. v. skal udgøre flertallet af skolekredsen/repræsentantskabet. Stk. 3. Følgende foreninger m.v. kan være medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet med følgende antal medlemmer: Stk. 4. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet både af den, som bestyrelsen har afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen. Stk. 5. Af medlemmerne opkræves et beløb ved skolens oprettelse samt kontingent mindst én gang årligt. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld. Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 med skolekreds/repræsentantskab er det frivilligt, om medlemmerne skal bidrage økonomisk til skolens drift. Dette gælder ikke, hvis skolen efter den 1. januar 1994 har opkrævet medlemsbidrag. For skoler med repræsentantskab kan der fastsættes bestemmelse om, at bidrag ydes af den forening eller de foreninger m.v., der står bag repræsentantskabet. Stk. 6. Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet at afgive én stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemmerne får stemmeret fra.. Stk. 7. Skolens årsrapport udleveres/sendes fra skolen senest 14 dage før generalforsamling/repræsentantskabsmøde. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens medarbejdere har ret til indsigt i nævnte materiale. 3. Skolens drift Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling, økonomiske bidrag fra skolekredsen/repræsentantskabet og eventuelt bidrag fra andre.

13 Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Dog kan skolen i begrænset omfang anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen, og skal anvendes til skolens skole- og undervisningsformål. Stk. 4. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over. 4. Generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet Stk. 1. Generalforsamlingen består af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. Bemærkninger: For skoler godkendt før den 1. januar 1994 uden skolekreds/repræsentantskab, gælder 4 ikke. For skoler med repræsentantskab træder repræsentantskabsmøde i stedet for generalforsamling. Stk. 2. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. 11, og træffer beslutning om skolens nedlæggelse, jf. 12. Stk. 3. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af måned. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel med dagsorden for mødet. Stk. 4. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest dage før. Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst procent af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden. Stk. 6. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog 12, stk. 1. Stk. 7. medlemmer kan kræve skriftlig afstemning. Stk. 8. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen. 5. Bestyrelsens sammensætning Stk. 1. Bestyrelsen består af (mindst 5, konkret antal angives) stemmeberettigede medlemmer, hvoraf flertallet vælges på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet af og blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer. De øvrige medlemmer kan udpeges af navngivne foreninger, kommuner m.v. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges for år ad gangen. Genvalg kan ske. Stk. 3. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lov om folkehøjskoler 6, stk. 2 og 3, skal medlemmet øjeblikkeligt udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden, jf. stk. 1 og 4. Stk. 4. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer. Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at en eller to medarbejdere kan være repræsenteret ved bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Stk. 6. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand af sin midte.

14 6. Bestyrelsens opgaver og ansvar Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for kulturministeren for, at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds/repræsentantskab. Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen og lærerne. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen. Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse i 4 om, at generalforsamlingen ansætter og afskediger forstanderen. Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse i 8, stk. 2, om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne. Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom, udnævner revisor, fastsætter elevbetalingen, godkender en årsplan for skoleåret og en indholdsplan for det enkelte kursus, samt godkender en plan for skolens evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag. Stk. 4. Bestyrelsen er ansvarlig for skolens vedtægt. Stk. 5. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt årsrapport i overensstemmelse med de gældende regler, og for at årsrapporten indsendes til Slots- og Kulturstyrelsen Kulturministeriet inden for den fastsatte frist, og at alle bestyrelsesmedlemmer har underskrevet årsrapporten. Stk. 6. Bestyrelsen underretter Slots- og Kulturstyrelsen Kulturministeriet om institutionens nedlæggelse. 7. Bestyrelsens arbejde m.v. Stk. 1. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ved beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer for. Stk. 2. For bestyrelsen gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. Stk. 3. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt m.v. Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. 8. Skolens daglige ledelse Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2. Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset fra lærerne og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærerne. Bemærkninger: Der kan fastsættes bestemmelse om, at forstanderen ansætter og afskediger lærerne. Stk. 3. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v. 9. Regnskab og revision Stk. 1. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af folkehøjskoler.

15 Stk. 2. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive den reviderede årsrapport inden fremlæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lov om folkehøjskoler 6. Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret. 10. Tegningsret Stk. 1. Skolen tegnes af bestyrelsens formand i forening med medlemmer af bestyrelsen. Tegningsretten kan ikke delegeres. 11. Vedtægt og vedtægtsændringer Stk. 1. Ved skolens sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform samt ved ændring af skoleform skal en ny vedtægt godkendes af Slots- og KulturstyrelsenKulturministeriet. Styrelsens Ministeriets godkendelse omfatter alene vedtægtsbestemmelser om skolens formål, værdigrundlag, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse. Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at skolens vedtægt er i overensstemmelse med loven. Stk. 3. Ændring af vedtægten skal vedtages på en generalforsamling/repræsentantskabsmøde. Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til 2, stk. 1, vedtager bestyrelsen alle ændringer. 12. Nedlæggelse Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer. Bemærkninger: For skoler uden skolekreds/repræsentantskab, jf. bemærkningerne til 2, stk. 1, træffer bestyrelsen beslutning om nedlæggelse. Stk. 2. Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges. Stk. 3. Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation. Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5. Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Slots- og KulturstyrelsensKulturministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om folkehøjskoler. Vedtægten er vedtaget i overensstemmelse med reglerne for vedtægtsændringer i den tidligere vedtægt.

16 Den (dato for bestyrelsens underskrift) Bestyrelsens medlemmer (underskrifter over maskinskrift): (formand) (næstformand) Bilag 2 Skema med stamoplysninger, jf. 1, stk. 1, nr. 3, og 2, stk. 1, nr. 3 Skolen: Navn: CVR nr.: Adresse: Tlf.nr.: Fax-nr.: Hjemmeside: -adresse: Skoleform: Dato for start af tilskudsberettiget skolevirksomhed: Formål: Værdigrundlag: Sengepladskapacitet: Forventet elevtal: 1. år: 2. år: 3. år: Skolens kontaktperson(er) i forhold til Slots- og KulturstyrelsenKulturministeriet og bestyrelsens formand: Navn: Adresse: Tlf.nr. -adresse Evt. ansvarsområde Liste over bestyrelsens sammensætning med navne og adresser, herunder angivelse af formand og næstformand i parentes efter navnet: Navn: Adresse: