F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R HADERSLEV AMTSGÅRD HADERSLEV KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: / Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Ribe Landevej 3, 6100 Haderslev Betegnelse: Haderslev Amtsgård Fredningsår: 1971 Omfang: Amtsgårdens Hovedbygning (ca. 1760). BYGNINGSBESKRIVELSE Amtsgården ligger i den østlige udkant af Haderslev by, ud mod den trafikerede Omkørselsvejen. Amtsgården har, mod syd, en have ned til Haderslev Dam. Hovedbygningen flankeres mod syd af to enetages sidebygninger, der ikke er omfattet af fredningen, og er derfor ikke er nærmere beskrevet. Hovedbygningen er en toetages, grundmuret og hvidmalet bygning på atten vinduesfag med sortmalet sokkel og et rødt, teglhængt, halvvalmet tag med fire, hvide skorstenspiber i rygningen. Facaden er inddelt i en midtrisalit på otte fag, med frontispice over fire af fagene, og to siderisalitter på hver to fag. Facaden prydes af forskellige partier med refendfugning og øreliséner, flere vinduer med fladbuede vinduesbryn og slutstensmarkering samt en gennemgående portåbning, muret og profileret hovedgesims. I den vestlige del ses en portåbning, og i portrummet findes nyere, flammerede døre. Midt i facaden er en muret portal, i hvis fladbuede murhul, der sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør, som flankeres af to store, ældre lygter. Bygningens vinduer er hovedsagligt ældre, og er alle mørkegrønne korspostvinduer med vandret overkarm. I begge overgavle ses endvidere torammede vinduer og i frontgavlen tillige et enkelt rundt vindue. Gårdsiden fremstår uden dekoration, men med en toetages træbygning midt for. I stueetagen er denne åben, som en veranda med trappe ned til terræn, mens overetagen er lukket med ældre, småt opsprossede vinduer. Mod gården ses tillige en kældernedgang og et par ældre kældervinduer. I det indre er indrettet flere lejligheder, der varierer i størrelse. Den oprindelige grundplan er delvist bevaret med et stort trapperum midt i bygningen samt en traditionel disponering med stuer en suite mod gaden og funktionsbetingede rum som køkkener og badeværelser mod gården. Overfladerne varierer mellem ældre og nyere. De fleste gulve udgøres af nyere parketgulve, og vægge og lofter er pudsede. I flere lejligheder er der nyere døre og paneler, dog udført i kopi af de tidligere samt nye badeværelser og køkkener. Af bevarede

3 3 bygningsdetaljer ses flere steder ældre anverfere, stormkroge og greb ved de ældre vinduer, fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb samt vægpaneler og stuklofter. Den midterste stue på øverste etage skiller sig markant ud fra de øvrige rum, idet der her er et velbevaret interiør med rig stukkatur på både vægge og loft. Tagrummet, der er uudnyttet, står intakt med den oprindelige konstruktion og et nyere, fast undertag. Der er kælder under en del af bygningen, og her er traditionelle, enkle overflader som støbte gulve, kalkede vægge og revledøre med ældre beslag og låsetøj. BYGNINGSHISTORIE Bygningen blev opført af branddirektør Jens Hansen i 1763, men blev allerede i 1767 overtaget af amtmand, kammerherre Friedrich von Klingenberg. Ved overtagelsen var bygningen muligvis ikke bygget færdig, men stod formentlig i sin færdige form omkring år Bygningen fungerede som amtmandsbolig frem til Den rundbuede portåbning blev i 1913 muret til, men senere åbnet igen. Den østlige sidebygning og muren mod øst blev begge opført i forbindelse med omkørselsvejens anlæggelse i begyndelsen af 1950 erne, mens den vestlige sidebygning først blev opført i KILDER Huse i Haderslev, Bind 2, Haderslev Kommune, Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen, Haderslev-Samfundets Årsskrift 1980, s af Lars N. Henningsen. Portåbningen og portrummet mellem gaden og gårdspladsen foran haven. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering på den store, langstrakte grund ned til Haderslev Dam, der sammen med gårdspladsen tildeler bygningen en statelig og yderst præsentabel fremtræden. Hertil kommer de to sidehuse som naturligt indrammer gårdspladsen mod syd og dermed underbygger miljøet. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens tidligere funktion som Amtmandsgård, hvilket kan aflæses i det prætentiøse og dominerende bygningsvolumen med den rige facadeudsmykning, herunder indgangspartiet, og hele fire skorstenspiber i tagryggen.

4 4 Facadens udsmykning vidner tillige om bygningens opførelse i 1760 erne, hvor man herved i hundrede år havde været optaget af barokkens formsprog med en stram symmetri og rige dekorationer, herunder buede vinduesbryn, øreliséner og svungen portal omkring en detaljerig hoveddør. Dog er bygningens detaljer mere nøgterne og retvinklede end den traditionelle tunge og svulstige barok, og netop den faste takt af lisener og refendfuger, de enkle, klassicistiske vinduer og den hvidmalede facade peger mod klassicismen, som kom til at præge arkitekturen fra midten af 1700-tallet og hundrede år frem. I det indre afspejles bygningen tidligere funktion som amtmandsgård blandt andet ved de repræsentative stuer i den midterste del. Datidens stilmæssige træk ses tillige ved den store stues overdådige og symmetriske udsmykning med stukkatur, der især ses på væggene. Dørstykkerne er udsmykkede med musikinstrumenter, hvis romantiske fremstilling giver associationer til rokokoen. Hertil kommer de ældre, brede, barokke døre med profilerede gerichter med greb og hængsler samt brystningspaneler med lignende fyldinger, der ophøjer den samlede atmosfære. Den tofløjede hoveddør med portal omkring. ARKITEKTONISK VÆRDI Hovedbygningen fremstår i kraft af sin størrelse, dekoreret facade og dominerende, ubrudte tagflader markant i bybilledet. Symmetrien med takten af lisener giver et roligt udtryk, og sammen med de refendfugede partier inddeles den meget lange og overvejende horisontale facade i vertikale felter. De refendfugede hjørnelisener og det afvalmede tag afslutter det lange bygningsvolumen elegant og naturligt. Hertil kommer, at de mange murdetaljer tildeler en dybde til facaden og de mørke vinduer træder tydeligt og kontrastfuldt frem i den hvide mur. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det bevarede interiør med fyldingsdøre og enkel stukkant, der giver elegance og et naturligt sammenhængende rumforløb. Særligt knytter værdierne sig til bygningens midterste stuer, der ligger en suite, og derfor har et imponerende kig gennem de dobbelte fyldingsdøre. Hertil kommer den store stues overdådige udsmykning med hvidmalet stukkatur, der feltinddeler væggene og snoede bladranker, der markerer dørene. Hoveddørens greb. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til hovedbygningens velproportionerede volumen, de taktfaste facader med alle detaljer, de store ubrudte tagflader og de fire

5 5 skorstenspiber. Hertil kommer det gennemgående portrum, den originale, tofløjede hoveddør med tilhørende lygter, de ældre vinduer og den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til hovedbygningens delvist bevarede ældre grundplan med stuer en suite mod gaden og funktionsbetingede rum mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder lofternes enkle stuk, den midterste stues rige stukudsmykning af alle vægge samt de ældre døre med gerichter, beslag og låse. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at gulvene ved en fremtidig istandsættelse udskiftes til plankegulve, da disse vil passe bedre til bygningens arkitektur og afspejle tiden for bygningens opførelse. Et af facadens vinduer med fladbuet vinduesbryd og slutstensmarkering.