Tema mærkningsregler Version 2.1 Danske Slagtermestre august 2013
|
|
- Thea Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema mærkningsregler
2 DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage, som er beregnet til at blive åbnet af forbrugeren. Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysninger om varen. 1. Synlighed og sprogkrav Mærkningen skal være synlig og let at læse, og må ikke kunne slettes. Sproget skal være dansk eller andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk 2. Ansvar for varen Det skal fremgå af emballagen, hvem der er ansvarlig for varen. Derfor skal der stå navn og adresse på enten fabrikanten, pakkevirksomheden eller en forhandler inden for EU. 3. Hvor kommer varen fra? Frivillig mærkning med oprindelsessted er tilladt. Det afgørende er, at fødevaren ikke præsenteres, så forbrugeren kan tro, at varen kommer fra et andet land eller sted, end den faktisk gør. 4. Varens navn Alle fødevarer skal have et navn - en varebetegnelse - fx 'Rullepølse 'spegepølse' eller 'leverpostej'. 5. Behandlingsmåde Til varebetegnelsen skal der knyttes oplysninger om madens særlige behandling, hvis det er nødvendigt for ikke at skabe tvivl hos forbrugerne. Eksempler herpå er koncentreret frugtsaft og røget laks, som skal mærkes med oplysning om hhv. koncentrering og røgning Hvis varen er dybfrossen, skal der også oplyses om, at forbrugeren ikke må nedfryse varen efter optøning Sammensætning af ingredienser (Ingrediensliste) Mad, der er lavet af flere forskellige råvarer (ingredienser), skal mærkes med en såkaldt ingrediensliste. I ingredienslisten skal råvarerne stå i rækkefølge efter faldende vægt dvs. det der er mest af i varen skal stå øverst på listen. Allergener Mærkning med oplysning om indhold af de allergene ingredienser (se ballergenelister bagerst i folderen) Mængden af ingredienser (hvis der er krav om ingrediensliste) Hvis en vare er fremstillet og pakket i samme forretning, som den sælges i, er der ikke krav om en ingrediensliste, fordi man kan få de nødvendige oplysninger i butikken. Alle øvrige mærkningsoplysninger skal dog fremgå af etiketten. Hvis der er anvendt tilsætningsstoffer, skal oplysningen 'Tilsætningsstoffer anvendt' dog være påført varen. Hvis der varen indeholder allergener skal oplysningen, indeholder allergener være påført varen. Butikken skal på forespørgsels, oplyse hvilken allergene ingredienser der er i vare Opstillingen skal indledes med en angivelse, hvori ordet ingredienser indgår, fx Ingredienser: eller Fremstillet af følgende ingredienser:. Det er således ikke tilladt at forkorte ordet ingredienser.
3 Fødevareproducenterne skal angive, hvor meget varen indeholder af væsentlige ingredienser, fx hvor mangt lever, der er i Leverpostejen. Det er ikke alle ingredienser i en fødevare, som skal angives med mængde. Kun når producenten fremhæver ingrediensen i mærkningen, skal mængden skrives på varen. Mængden skal som udgangspunkt angives: Når ingrediensen indgår i varens navn eller står i forbindelse med varens navn. På en 'Pizza med skinke og champignon' skal det oplyses, hvor meget skinke og champignon, der er i varen. Hvis der på en kage står 'bagt med smør', skal det fremgå, hvor meget smør, der er i varen. Når der er et billede af ingrediensen, eller den er fremhævet på anden måde. Hvis der fx er et billede af en laks på en fiskepaté, skal mængden af laks i patéen angives. Når forbrugeren normalt forventer, at ingrediensen er i varen. Det gælder fx mængden af oksekød i gullasch eller mængden af rødbeder i russisk salat. Når ingrediensen er vigtig for at karakterisere varen og adskille varen fra lignende varer. Det gælder fx marcipan, som kan laves af varierende mængder mandler og abrikoskerner. Hvis mængden af tilsat vand ikke overstiger 5 % af færdigvaren, kan angivelsen af dette vand udelades. Hvis vandet overstiger 5 % af færdigvaren, skal hele mængden af vand indplaceres efter dets vægt i den færdige vare. Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere komponenter, anses disse som ingredienser i den pågældende fødevare og anføres i ingredienslisten efter de sædvanlige principper om placering efter faldende vægt ved fremstillingstidspunktet. Opregningen af de komponenter, der indgår i en sammensat ingrediens, kan undlades Når den sammensatte ingrediens udgør mindre end 2 % af færdigvaren, og der er fastsat regler for sammensætningen i EU. Eksempelvis, hvis der er under 2 % chokolade i et produkt, skal de enkelte ingredienser i chokoladen ikke angives. Hvis sammensætningen består af krydderi- og/eller krydderiblandinger, der udgør mindre end 2 % af færdigvaren. Dette gælder dog ikke tilsætningsstoffer. Tilsætningsstoffer Med enkelte undtagelser skal der altid oplyses om tilsætningsstoffer. Der skal både stå, hvilken kategori af tilsætningsstoffer, der er brugt, fx 'konserveringsstoffer', og tilsætningsstoffets betegnelse. Som betegnelse kan enten bruges et navn ('sorbinsyre') eller et nummer ('E 200'). Man skal ikke mærke Tilsætningsstoffer, der udelukkende er til stede, fordi de var i en ingrediens og ikke har nogen teknologisk funktion eller ernæringsmæssig værdi i den færdige fødevare. Der er her tale om overførsel af tilsætningsstoffer (carry-over). Det er især relevant for sammensatte fødevarer.
4 Tilsætningsstoffer, der anvendes som tekniske hjælpestoffer. Tilsætningsstoffer, der udelukkende anvendes som hjælpestof i forbindelse med produktion af fødevarer, skal ikke mærkes. Oftest vil man søge at fjerne stoffet helt, så det kun findes som en utilsigtet rest. En del af stofferne i Positivlisten 1 kan anvendes som tekniske hjælpestoffer. Virksomheden skal altid kunne dokumentere, at stoffet ikke har en funktion i det endelige produkt. Eksempelvis Antiklumpningsmiddel i lageblanding Oprindelsesmærkning Der findes krav om angivelse af oprindelse for følgende fødevarer, som er fastsat i særlige mærkningsordninger eller handelsnormer, eksempelvis: Oksekød, herunder kalvekød Fersk fjerkrækød fra tredjelande Nettoindhold Nettoindhold betyder det samlede indhold uden emballage. Fødevarer skal mærkes med nettovægt (fx 1 kg), mens flydende madvarer skal mærkes med nettorumfang (fx 1 liter). For mad i fast form, der sælges i en lage, skal der også oplyses om den drænede vægt. Holdbarhedsmærkning Datoen for varens holdbarhed skal næsten altid fremgå af færdigpakkede fødevarer - undtagelser er fødevarer som frisk frugt og grønt, vin, salt, sukker mv. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning: sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til. 1) Sidste anvendelsesdato anvendes på fødevarer, som er meget let fordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed 2) Mindst holdbar til /"mindst holdbar til og med", er den dato, hvortil producenten indestår for, at fødevaren har den rette kvalitet. En fødevare, som mærkes med sidste anvendelsesdato, forventes som udgangspunkt at blive sundhedsskadelig efter denne dato. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man ikke indtager fødevarer, som har overskredet denne datomærkning. Mærkning af en fødevare med mindst holdbar til betyder ikke, at fødevaren forventes at blive sundhedsskadelig efter denne dato. Denne holdbarhedsmærkning er udtryk for, hvor længe fødevaren har den rette kvalitet. En fødevare mærket med en "mindst holdbar til"-dato må derfor ikke gå hen og blive sundhedsskadelig ved udløb af denne dato. Som det ligger i udtrykket, er det den dato, som fødevaren som minimum kan holde sig til altså hvor fødevaren som minimum stadig har den rette kvalitet. Datomærkningen mindst holdbar til stammer fra EU-lovgivningen og har eksisteret siden Mindst holdbar til er den danske oversættelse af direktiv-teksten og svarer til best before, best för osv. Mindst holdbar til betyder altså det samme som best before. Man må i dansk holdbarhedsmærkning ikke anvende udtryk som "bedst før".
5 Det er holdbarhedens længde, der bestemmer, hvor præcist tidspunktet for holdbarheden skal angives. Under 3 måneders holdbarhed skal datoen angives i dag, måned og år, over 3 måneder men under 18 måneders holdbarhed skal datoen angives i måned og år, og over 18 måneders holdbarhed angives datoen i år. Er "sidste anvendelsesdato" eller datoen for "mindst holdbar til" overskredet, må varen ikke sælges. Danmark er det eneste land i EU, hvor man har et forbud mod at sælge fødevarer, hvis mindst holdbar til - dato er overskredet. I andre Eu-lande er det muligt for butikkerne at sælge en fødevare, hvis mindst holdbar til -dato er overskredet. Det er ikke nødvendigt at mærke fødevaren med pakkedato eller fremstillingsdato. Som forbruger kan man altså ikke forlange at få nogen af disse datoer oplyst, men på en del fødevarer fremgår oplysningerne som en service. Opbevaring Hvis madens holdbarhed er afhængig af særlige opbevaringsforhold, skal det stå på emballagen. Som eksempler på opbevaringsforskrifter kan nævnes 'tørt og ikke for varmt', eller 'opbevares i køleskab efter åbning'. Opbevares ved max + 5 grader Mængdeangivelse af ingredienser (QUID-mærkning) Færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysning om mængden af en ingrediens eller en kategori af ingredienser, hvis den eller de indgår i varebetegnelsen. Eksempelvis Kalvekød og flæskekød i hakket kalv og flæsk For hele kødstykker, der kun består af én ingrediens, fx roastbeef og tørret skinke, kræves der ingen mængdeangivelse af kød. For kødvarer, der kun består af én dyreart og salt, krydderier og tilsætningsstoffer, skal kødet ikke mængdeangives. Kød, der er tilsat vand, fx kyllingefilet tilsat lage, består derimod af mere end én ingrediens, hvorfor mængden af kød skal angives. Undtagelser fra reglen om hvordan mængde skal angives Der findes en række undtagelser fra kravet om, at ingrediensmængden skal angives som den procentdel, ingrediensen eller ingredienserne udgjorde på fremstillingstidspunktet. Fødevarer der har undergået væsketab Hovedreglen er, at mængden af en ingrediens beregnes som den mængde, der tilsættes produktet i forhold til den totale indgående mængde, medmindre der er fastsat andre regler i specifikke varestandarder eller handelsnormer, som fx for chokolade. For produkter, der har undergået væsketab som følge af varmebehandling eller lignende behandling, fx tørring, beregnes mængden af ingrediensen dog som den indgående mængde i forhold til det færdige produkt. Eksempler på sådanne produkter er bagte kager og bagte, tørrede eller kogte kødprodukter. Mængden af ingrediensen skal angives i procent.
6 Eksempel: Salami Til fremstilling af salami er anvendt 60 kg svinekød, som defineret i bilag 1 i mærkningsbekendtgørelsen, og 40 kg øvrige ingredienser, dvs. den totale indgående mængde er 100 kg. Vægten af færdigvaren efter tørring m.v. er 80 kg. Mængden af svinekød, som skal angives, beregnes derfor som følger: Mængde svinekød = 60 kg / 80 kg *100 % = 75 % Mængden af svinekød angives på varen som Svinekød: 75 % Der findes tilfælde, hvor procenten udregnet efter ovenstående formel, overstiger 100 %, dvs. hvis der fx er anvendt 104 kg svinekød til 100 kg færdigvare. I disse tilfælde skal mængden i stedet angives i gram i forhold til 100g færdigvare. Det vil sige, der findes to forskellige principper, hvorefter ingredienser i fødevarer, der undergår væsketab, skal angives: Hvis mængden af den indgående ingrediens i forhold til færdigvaren udgør under 100 %, skal mængden angives i procent af færdigvaren. Hvis mængden af den indgående ingrediens i forhold til færdigvaren udgør over 100 %, skal mængden angives som gram ingrediens anvendt til fremstilling af 100g færdigvare. Eksempel 2: Salami med svinekød og oksekød Til fremstilling af salami er anvendt 41 kg svinekød, 41 kg oksekød og 18 kg øvrige ingredienser, dvs. den totale indgående mængde er 100 kg. Vægten af færdigvaren efter tørring m.v. er 76 kg. Mængden af kød, som skal angives, beregnes derfor som følger: Mængde kød = 82 kg / 76 kg *100 % = 108 % Mængden af kød angives på varen som Til 100 gram færdigvare er anvendt 108 g kød (50 % svinekød og 50 % oksekød).
7 Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer. BEK nr 1308 af 14/12/2005 Bilag 5 Allergene ingredienser 1) Glutenholdige kornprodukter (dvs. hvede, rug, byg, havre, spelt, kamut eller hybridiserede stammer heraf) og produkterpå basis heraf. Følgende produkter af korn betragtes dog ikke som allergene ingredienser: Glukosesirup på basis af hvede, herunder dextrose. Maltodextriner på basis af hvede. Glukosesirup på basis af byg. 2) Krebsdyr og produkter på basis af krebsdyr. 3) Æg og produkter på basis af æg. 4) Fisk og produkter på basis af fisk. 5) Jordnødder og produkter på basis af jordnødder. 6) Soja og produkter på basis af soja. 7) Mælk og produkter på basis af mælk (herunder laktose). 8) Nødder, dvs. mandel ( Amygdalus communis L.), hasselnød ( Corylus avellana ), valnød ( Juglans regia ), akajonnød ( Anacardium occidentale ), pekannød (Carya illinoiesis (Wangenh.) K. Koch), paranød ( Bertholletia excelsa ), pistacienød ( Pistacia vera ), queenslandnød ( Macadamia ternifolia ) og produkter på basis heraf. 9) Selleri og produkter på basis af selleri. Følgende produkter af selleri betragtes dog ikke som allergene ingredienser: Olie af selleriblade og olie af sellerifrø. Oleoresin af sellerifrø. 10) Sennep og produkter på basis af sennep. Følgende produkter af sennep betragtes dog ikke som allergene ingredienser: Sennepsolie. Olie af sennepsfrø. Oleoresin af sennepsfrø. 11) Sesamfrø og produkter på basis af sesamfrø. 12) Svovldioxid og sulfitter i koncentrationer på over 10 mg/kg eller 10 mg/liter udtrykt som SO2. 13) Lupin og produkter på basis af lupin 14) Bløddyr og produkter på basis af bløddyr
Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013
Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,
Læs mereMærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet
Mærkning af allergener i fødevarer Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Program Generel lovgivning om fødevaremærkning Hvad er allergene stoffer i fødevarer? Mærkning med
Læs mereRestaurant Leonore Christine. allergener - allergens Vi arbejder på dokumentet!! We are working on this document!!
Restaurant Leonore Christine allergener - allergens Vi arbejder på dokumentet!! We are working on this document!! Restaurant Leonore Christine Frokost Dansk højtbelagt smørrebrød Vær hjerteligt velkomne
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET C5-0080/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2001/0199(COD) 12/03/2003
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0080/2003 2001/0199(COD) DA 12/03/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/13/EF
Læs mereDeklarationsberegneren. Godt i gang! Tue Christensen DTU FØDEVAREINSTITUTTET
Deklarationsberegneren Godt i gang! Tue Christensen DTU FØDEVAREINSTITUTTET 0 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2019 Af Tue Christensen Copyright: Forside illustration: Udgivet af: Rekvireres: Hel
Læs mereHUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED
HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.
Læs mereBekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)
Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1) I medfør af 15, 16, 17, 18, 19, 40, 49, og 60 stk. 3 og stk. 4, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Afsnit I Bekendtgørelsens
Læs mereNye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling
Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december
Læs mereVaredeklarationer og overfølsomhed
Varedeklarationer og overfølsomhed 2 Varedeklarationer og overfølsomhed Reglerne gælder for færdigpakkede fødevarer 4 Oplysningerne står i ingredienslisten 4 Nye regler fra 25. november 2005 4 Ingredienser
Læs mereBekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer 1)
BEK nr 1355 af 27/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-29-30-00028 Senere ændringer
Læs mereMarkedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose
Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,
Læs mereBekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer
Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juli 2006 Bekendtgørelse for Grønland om mærkning m.v. af fødevarer I medfør af 20, stk. 2, 22, 24, stk. 1 og 2, 25-26, 55, stk. 2, og 69, stk. 3-4, i anordning nr. 523 af
Læs mereHvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs mereNyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere. Fedtafgiften træder i kraft den 1. oktober 2011
Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Fedtafgift Fedtafgiften træder i kraft den 1. oktober 2011 Et stort flertal i Folketinget har netop vedtaget den nye lov om afgift
Læs mereHoldbarhed på fødevarer
17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste
Læs mereKalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet
Kalium Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium i blodet, og derfor bør være ekstra opmærksom på, hvad du spiser
Læs mereSENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER
SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om
Læs mereFakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1
EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan
Læs mereFamilie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning
Læs mereNøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring
Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den
Læs mereMP Produkt specifikation 20.06.2012. Kernefuld solsikkerugbrød. Rustik overflade. 10 stk. Pakket enkeltvis i poser med clips. Krt. Pr.
Solsikkerugbrød 1000G. Kernefuld solsikkerugbrød. Rustik overflade. Vægt: Ca. 1000g. (afbagt) Mål (L x H x B ): 22 x 9 x 10 10 stk. Pakket enkeltvis i poser med clips. Krt. Pr. pl: 64 360 dage fra fabrik.
Læs mere18. Allergene ingredienser
18. Allergene ingredienser Mærkningsforordningen art. 9, art. 16, art. 21, art. 36, art. 44 og bilag II Mærkningsbekendtgørelsen XX 18.1 Indledning Det er vigtigt for forbrugere, der har allergi eller
Læs mereKalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet
Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
--- I Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT
Læs mereVejledning om mærkning af fødevarer
1154 Fødevarestyrelsen Vejledning om mærkning af fødevarer 16. februar 2016 (Udkast) med bemærkninger DSK, KJ 08.03.2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 7 1.1 Mærkningsforordningen... 7 1.2 Kommissionens
Læs merePatientvejledning. Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki. Hos voksne
Patientvejledning Glutenintolerance, glutenallergi, cøliaki Hos voksne Glutenintolerance er en kronisk sygdom, hvor slim hinden i tyndtarmen beskadiges af proteinet gluten. Gluten er et protein, der findes
Læs mere(Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN
13.12.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende C 428/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS MEDDELELSE af
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs merehttp://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 25 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 9 Virksomheder der varmebehandler fødevarer som nedkøles eller fryses Skriv hvad du laver her:
Læs mereGør det let at overholde regler for allergenmærkning
Gør det let at overholde regler for allergenmærkning ØJEBLIKKELIG FØDEVARESIKKER MÆRKNING: FLEKSIBEL, NØJAGTIG, PROFESSIONEL: PERFEKT TIL DINE DISPLAY Fødevaresikker mærkning der overholder reglerne Med
Læs mere08715035110809 - Kikkoman PRODUKTINFORMATION - ADD. Haugen-Gruppen A/S (5790000859702)
Hovedinformation Dataleverandør D8241 5790000859702 - Start gyldighedsdato D8286 2014-10-03 Dato for sidste ændring D8260 2015-10-20 11:32:53 Publikationsdato D8355 2014-10-03 Producent identifikation,
Læs mereRisikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 7 Virksomheder der varmebehandler fødevarer og holder dem varme indtil salg eller servering. F.eks. sovse, varme retter
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereTips og gode råd til opskrifterne
Tips og gode råd til opskrifterne Som i de tidligere udgivelser i Maveglad mad-serien, har vi forsøgt at holde os til opskrifter med lettilgængelige fødevarer. Vi vælger så vidt muligt råvarer, der kan
Læs mereTortellini med krebs. 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat. 170 g krebsehaler i lage. 2 friske figner. 100 g grønne friske bønner
Tortellini med krebs 250 g friske tortellini m/ricotta og spinat 170 g krebsehaler i lage 2 friske figner 100 g grønne friske bønner 1 stor tsk røget paprika Lidt tørret salvie Peber Salt Oliven olie Sørg
Læs mereIndividuel kort rapport
Individuel kort rapport Side 1 Attila Hanko Fødselsdag: 28-01-1941 Dato: 20-01-2014 IgG antistoffer detektion af 15-01-2014 Prøvemateriale: menenske kapillærblod ID nummer : eh26231 Prøve Antal af fødevarer
Læs mereDETAILSLAGTER Delikatesse Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 1244 af 23.
DETAILSLAGTER Delikatesse Svendeprøvevejledning til uddannelsesbekendtgørelse for uddannelsen til Detailslagter nr. 1244 af 23. oktober 2007 Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 - Postboks 209 4000
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereSpisVel. Opskrifter fra inspirationshæftet i SpisVel projektet
Opskrifter fra inspirationshæftet i SpisVel projektet Kyllingefrikadeller med æble, ingefær og forårsløg Ingredienser: 400 g kylling kød hakket (Rose Poultry) 60 g forårsløg 100 g æble 1 spsk (5 g) timian
Læs mereSmagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami
Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte
Læs mereDampet Tsing Tao courgette
Dampet Tsing Tao courgette 1 Tsing Tao øl ( eller anden lys asian øl 2 små courgetter 3 spsk mizka eddike 1 alm løg 1 stor knold ingefær 1 kvist rosmarin 2 spsk honning Lidt oliven olie Vask dine grøntsager.
Læs mereIndividuel kort rapport
Individuel kort rapport Side 1 Mrs. Test Fødselsdag: 31-08-1996 Dato: 12-02-2013 IgG antistoffer detektion af 07-02-2013 ID nummer : eh20643 Resultat Prøve Antal af fødevarer Enheder Detektion af IgG-antistoffer
Læs mereKære forældre. Madpakker
KOSTPOLITIK Kære forældre Vi har i bestyrelsen og personalegruppen besluttet, at vi i Børne- og Familiehuset har en kostpolitik. Denne indebærer, at børnene skal have en sund og ernæringsrigtig mad, den
Læs merehjertelig velkommen.
Vi er glade for at have jer som gæster her i vores restaurant og byder jer hjertelig velkommen. Lad jer forkæle her hos os. Vores menukort byder på et omfangsrigt udvalg af både mad og drikke. Da alle
Læs mereMenu til den 11.april 2011
Menu til den 11.april 2011 Påskefrokost Rejesalat Citronkage Lammekølle Kartoffelsouffle Spinat timbale Rødvin sauce Sommer Salat Rösti med laks og avocado Fiskefilet med hjemmelavet remoulade Rabarber
Læs mereMatematik på VUC Modul 2 Opgaver. Vægtenheder...2 Rumfangenheder...6 Længdeenheder...8 Blandede opgaver med vægt, rumfang og længde...
Købmandsregning Vægtenheder...2 Rumfangenheder...6 Længdeenheder...8 Blandede opgaver med vægt, rumfang og længde...9 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,1 - købmandsregning
Læs mereHuskeregler for god køkkenhygiejne
Huskeregler for god køkkenhygiejne 10 huskeregler 1) Tag ringe, ur og armbånd af ved madlavning. 2) Bær forklæde. 3) Vask dine hænder, gerne helt op til albuerne, i 15 sek. 4) Vask hænder ved hvert nyt
Læs mererokostiduser Sundhedsplejen
F rokostiduser Sundhedsplejen Indhold Frokostfiduser 2 5 fingerreglen 3 Forslag til en varieret madpakke 4 Opskrifter 5 - Æggesalat 5 - Avocadomos 5 - Humus 6 - Tunsalat 6 - Minirugbrød 7 - Kogt torskerogn
Læs mereFødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket
Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til
Læs mere28.3.2007 J.nr.: 2006-20-272-01870/NILJ. Klage over forbud mod markedsføring af XX Æblemost.
NN 28.3.2007 J.nr.: 2006-20-272-01870/NILJ KONTOR FOR DYREVELFÆRD, KVALITET OG MARKEDSFØRING Klage over forbud mod markedsføring af XX Æblemost. Afgørelse Fødevarestyrelsen giver YY medhold i, at et æblemostprodukt
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereMadværksted uge 51. Tema: Hjertesund julemad. Rødkålssalat. Sildesalat med karry, bønner og kartoffel. Æbler med jordskokker
Madværksted uge 51 Tema: Hjertesund julemad Rødkålssalat Sildesalat med karry, bønner og kartoffel Æbler med jordskokker Rødkålssalat med rugkerner Rejesalat med grapefrugt Andebryst med grøn rødkålssalat
Læs merelækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.
forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde
Læs mere----------------------- Ribbensteg. 1 stk. ribbensteg Groft salt Laurbærblad Hele peberkorn 1 løg ¾ l vand Fløde
Gyroskoteletter med varm coleslaw 4 stk. gyroskoteletter 1 4 hvidkål (i fine strimler) 1 forårsløg (skåret i skiver) ½ dl sukker ½ dl eddike 1 ds. tørrede sellerifrø (efter smag) 1 tsk. salt ½ dl vindruekerneolie
Læs mereQuarkteig. CSM Nordic A/S Marsvej 26, 6000 Kolding T.: 63 418 300 F.: 63 418 310 E.: info.nordic@csmbakerysolutions.com W.: csmnordic.
Quarkteig CSM Nordic A/S Marsvej 26, 6000 Kolding T.: 63 418 300 F.: 63 418 310 E.: info.nordic@csmbakerysolutions.com W.: csmnordic.dk QUARKTEIG Til fremstilling af bagværk med et strejf af frisk kvarksmag.
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereKort om Eksponentielle Sammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.
Læs mereVejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015
Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015 Formålet med undersøgelsen Der er stor interesse for forbruget af økologiske varer i Danmark. Formålet med denne statistik er at afdække
Læs mereI samarbejde med. Julens småkageblandinger - hele året
I samarbejde med Julens småkageblandinger - hele året Når vi løfter i flok Nogle opgaver giver bare så meget mere mening end andre. Da vi på Hotel og Restaurant, Teknisk Skole Silkeborg i februar måned
Læs mereJapansk oksekarry. Japansk oksegryde. 700 gram Oksefilet. Raps olie. 2 store løg. 4 mellemstore gulerødder. 4 mellemstore Kartofler
Japansk oksekarry Japansk oksegryde 700 gram Oksefilet Raps olie 2 store løg 4 mellemstore gulerødder 4 mellemstore Kartofler 1,5 spsk. Karry mellem stærk 2 spsk. Japansk soja Evt. 1 spsk. Rørsukker (kan
Læs mereEriks Mad og Musik Tema: Fransk mad 2
Eriks Mad og Musik Tema: 7.8. 0 Salat med grønne bønner kg grønne bønner ¾ dl olivenolie spsk rød vineddike hvidløgsfed dl friskhakket persille Kom i vineddiken, rør godt og tilsæt derpå olivenolie, og
Læs mereHvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?
3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereOksekødsgryde. Det skal du bruge (4 pers.) Sådan gør du. Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013
nøglehuls retter 1 Oksekødsgryde Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Oksekødsgryde Det skal du bruge (4 pers.) 400 g SMAGFULD hakket oksekød 3-7% 1 spsk. olie 1 stort skrællet groft hakket løg (ca. 90 g)
Læs merePÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes
Læs mereVærd at vide om. kosttilskud
Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereEriks Mad og Musik 28. november 2009
Eriks Mad og Musik. november 009 Kalveost pænt stykke kalvebov stor svineskank En hel del grofthakkede løg Nelliker Peber Laurbærblade Allehånde Frokostret Der er ikke nogle egentlige mål man krydrer efter
Læs mereBekendtgørelse om ydelse af støtte til mælk og visse mejeriprodukter til elever og børn i undervisnings- og dagsinstitutioner 1)
BEK nr 808 af 19/07/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 12-8044-000002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575
NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket
Læs mereVaredeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Læs mereDeklarationsberegneren - kom godt i gang. Tue Christensen
Deklarationsberegneren - kom godt i gang Tue Christensen februar 2017 Deklarationsberegneren - kom godt i gang 2017 Af Tue Christensen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt
Læs mereHvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008
Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite
Læs mereKyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki
Kyllingefilet med saltkogte kartofler og tzatziki Mandag d. 20 1,250 kg kyllingefilet 100 g fedtstof 2½ agurk 1 tsk. salt 5 fed hvidløg 5 dl creme fraiche 2 spsk. olie Kartofler Kylling: 1. Krydder kyllingefileterne
Læs mereMadplan for mænd til hele ugen
Sundhedsfremme Sundhedsfremme Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Madplan for mænd til hele ugen Tlf. 7235 5657 sundhed@furesoe.dk www.sund.furesoe.dk Furesø Kommune Rådhustorvet 2 3520 Farum www.furesoe.dk
Læs mereråsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær
basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af
Læs mereFagrådets Julefrokost Kogebog 2009
Fagrådets Julefrokost Kogebog 2009 25. december 2009 Indhold 1 Vegetarlasagne 3 2 Flødekartoer 4 3 Flæskefarsbrød 5 4 Kalvefarsbrød 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Feta og
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk
Læs mereRy Roklub. Mad, krop og motion kurset Vinter 2006/2007 Opskrifter som er energiberegnet af diætist Eva Myrup
Torsk med banan i fad 750 g torskefilet/sejfilet ¼ liter fløde 5 stk. bananer 100 g mangochutney (stærk) Salt og karry 25 g mandelflager Læg torsken i et smurt ildfast fad. Halver bananerne og kom dem
Læs mereTilbudsavisens effekt. En unik kombination af kortlægningen af indsatsen via tilbudsdata.dk og resultatet via GfK Shopper Decision Monitor
GfK Consumer Tracking Scandinavia GfK Shopper Insights Juni 2010 Tilbudsavisens effekt En unik kombination af kortlægningen af indsatsen via tilbudsdata.dk og resultatet via GfK Shopper Decision Monitor
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereLav delmål, og beløn dig selv, når du når det. Brug gerne vægttabskurven på hjemmesiden.
Velkommen til DDV s Vægttabsklub. Disse sider er en starthjælp til, hvordan du får succes med dit vægttab, samt hvordan du skal bruge de forskellige grupper fra kostprogrammet. Der er en menuplan til både
Læs mereSUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE
SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER
Læs mereTil sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud.
Du kender helt sikkert synet af køleskabet lige efter juledagene masser af plastikbøtter med resten af flæskestegen og risengrøden, en flok fiskefileter pakket ind i stanniol og en gang kogte kartofler.
Læs mereINDHOLD. 2 Det har vi testet for 3. 8 Salatbar Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer
INDHOLD 2 Det har vi testet for 3 Hovedretter Frokost, Aften, Take Away & Børnemenuer 8 Salatbar 10 Side Orders 13 Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer 1 DET HAR VI
Læs mereINDHOLD. 2 Det har vi testet for 3. 8 Salatbar Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer
INDHOLD 2 Det har vi testet for 3 Hovedretter Frokost, Aften, Take Away & Børnemenuer 8 Salatbar 10 Side Orders 13 Saucer, Dip & Dressinger 15 Kartofler 17 Dessert & Topping 19 Drikkevarer 1 DET HAR VI
Læs mereBRUG AF FRYSEREN. Igangsætning af fryseren
BRUG AF FRYSEREN I denne fryser kan der opbevares fødevarer, der allerede er frosne, ligesom der kan nedfryses friske madvarer. Igangsætning af fryseren Det er unødvendigt at indstille fryserens temperatur
Læs mereSara Dahl og Pia Brixved. Maveglad brunch OBS! Uden gluten, laktose og raffineret sukker. muusmann forlag
Sara Dahl og Pia Brixved Maveglad brunch OBS! Uden gluten, laktose og raffineret sukker x muusmann forlag Hvordan laver man en brunch med alle de velkendte retter uden at bruge hvede, sukker og traditionelle
Læs mereBAGT MED MARCIPAN OG HAVENS FRUGTER
BAGT MED MARCIPAN OG HAVENS FRUGTER Skab fristende øjeblikke TÆRTER MED HAVENS FRUGTER Grundopskrift til 2 tærter i 23 cm springforme 500 g ODENSE Bagemarcipan eller ODENSE Ren Rå Marcipan 400 g sukker
Læs mereVejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereTALEPUNKT. Spørgsmål J Ministeren bedes redegøre for forløbet i sagen om allergiske reaktioner på grund af hydrolyserede hvedeproteiner?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 6. kontor/hbo/mlfn 3.1/GMKJ/CDNO Den 15.
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mere