Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform"

Transkript

1 liba Kontakt: Lisbeth Baastrup - - Tlf: Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende og fuld finansieret forslag til omlægning af skattesystemet. Forslagene medfører væsentlige lettelser for høje indkomster og ikke så meget til lav - og mellemindkomstgrupperne. Det bør justeres, for at give en bedre fordelingspolitisk profil og en større effekt på arbejdsudbuddet. Notatet gennemgår de enkelte elementer i forslaget. _ Skattekommissionen har den 2.februar 2009 offentliggjort sit forslag til skattereform. Forslaget indeholder lettelser i indkomstskatten på 35 mia. kr. Reformforslaget er finansieret krone til krone og indeholder derfor forslag om begrænsninger af fradrag, højere skatter på energi, grønne afgifter, bredere skattegrundlag mv. til at finansiere lettelserne på indkomstskatten, jf. tabel. mia. kr. Skattelettelser Lavere mellem- og topskat 12 Lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag 20 Kompensation for grønne afgifter 3 I alt 35 Finansiering Lavere skat på opsparing og skatteværdi af rentefradrag 8 Højere skat på belastning af klima og miljø mm. 8 Bredere skattegrundlag og mindre skattebegunstigelse af frynsegoder mv. 10 Færre særordninger, mindre støtte og øget brugerbetaling for erhvervslivet 7 Anden finansiering som understøtter fordelingsmæssig balance 2 I alt 35 Skattekommissionen peger i sit forslag på, at en gennemførsel af forslaget vil påvirke arbejdsudbuddet positivt, de såkaldte dynamiske effekter. De økonomiske konsekvenser heraf er imidlertid holdt uden for finansieringen af skattelettelserne. Det højere skatteprovenu, som de dynamiske effekter vil genererer, vil derimod gå til at forbedre de offentlige finanser. Kommis- Notat Side 1

2 sionen har beregnet effekten af de dynamiske effekter til at være en forbedring af de offentlige finanser på 7 mia. kr. Kommissionen har beregnet at effekten på arbejdsudbuddet af deres samlede forslag vil være på fuldtidsbeskæftigede. af det samlede forslag Skattekommissionen har gjort sig store anstrengelser for at leve op til de krav der har været stillet til dem om et forslag der lettede skatten på indkomst, forbedrede miljøet og var fordelingsmæssigt afbalanceret. Det er positivt at kommissionen med sit forslag lægger op til betydelige ændringer og omlægninger af skatten, men FTF mener, at den samlede balance i forslaget er for skæv, med for store skattelettelser i toppen set i forhold til lav - og mellemindkomstgrupperne. En større vægt på lettelser for disse grupper vil også have en større effekt på arbejdsudbuddet. Det er fornuftigt at skattekommissionen ikke har inddraget de dynamiske effekter med øget arbejdsudbud i finansieringen af reformen, idet beregningerne af effekterne er usikre. Det er derfor langt bedre at bruge gevinsten ved øget arbejdsudbud til at forbedre de offentlige finanser og dermed mulighederne for at forbedre velfærden. I det omfang at kommissionen får ret i at arbejdsudbudseffekten bliver på fuldtidsbeskæftigede vil en stor del af beskæftigelsesmålet i 2015-planen være nået og det kan mindske behovet for andre tiltag fx i relation til dagpengesystemet, efterløn og lign. Skattekommissionen lukker med deres oplæg huller i skattelovgivninger, hvilket giver god mening og et bedre skattemæssigt provenu, FTF mener dog at det må være muligt at gå længere af denne vej for at skabe mere finansiering til omlægningen af skatte på arbejde. Selvom forslaget generelt ser positivt ud, er der elementerne der ikke lever op til de fordelingspolitiske hensyn eller er uhensigtsmæssige i forhold til arbejdsmarkedet. I det følgende beskrives og kommenteres centrale elementer i forslaget. Lavere mellem - og topskat Kommissionen forslår at mellemskatten på 6 pct. helt afskaffes og at topskatten på nu 15 pct. sænkes med til 13,5 pct. Samtidig skal grænsen for topskat hæves med kr Skatteloftet sænkes til 50 pct., altså at ingen skal betale mere end 50 pct. af sidst tjente krone ekskl. Kirkeskat. Samlet vil det give en skattelettelse på 12 mia. kr. Notat Side 2

3 Udformningen af lettelserne på mellem - og topskat betyder, at det primært er de mest velstillede der får skattelettelserne. FTF havde hellere set, at grænserne for betaling af mellem og topskat var blevet rykket væsentligt mere, så langt de fleste almindelige lønmodtagere ikke skulle betale top - og mellemskat. At satserne hhv. afskaffes og sænkes giver store lettelser til personer med meget høje indkomster uden at det realistisk set påvirker deres arbejdsudbud, da meget høje indkomster oftest findes hos i forvejen fuldtidsbeskæftigede. Kommissionen beregninger af skattenedsættelsens virkninger på skattebetalingen i de forskellige indkomstgrupper viser da således også, at de rigeste 10 pct. får den største skattenedsættelse i procent af deres skattebetaling, hvilket bidrager til vores synspunkt om at omlægningen ikke er fordelingspolitisk afbalanceret. Lavere bundskat og højere beskæftigelsesfradrag Kommissionen forslår at bundskatten sænkes med 1½ pct. enheder og at beskæftigelsesfradraget sættes op til 7 pct. fra 4,25 pct. i dag. Samtidig sættes max-grænsen for beskæftigelsesfradraget tilsvarende op fra i dag til Der ændres således ikke ved principperne for beskæftigelsesfradraget eller ved relationen mellem pct. Satsen og max-grænsen. Da det centrale for kommissionens forslag er at øge arbejdsudbuddet suppleres forslagene om beskæftigelsesfradrag med at tilskuddet til friplads i daginstitutioner til enlige forsørgere øges. FTF mener, at grænsen for det maximale beskæftigelsesfradrag burde være højere for at øge incitamentet til at øge arbejdsudbuddet i den gruppe af lønmodtagere der befinder sig over denne grænse. Bl.a. FTF s skatteanalyser viser, at det er her de grupper, der er mest mangel på på arbejdsmarkedet befinder finder sig og det ville derfor være nærliggende at satse på lettelser til denne gruppe. Som kommissionens forslag er strikket sammen er der skattelettelser til dem, men relativt flere til de højestlønnede og til personer der tjener under beskæftigelsesfradragets max-grænse. Det er positivt at kommissionen har taget forslaget om tilskud til friplads i daginstitutioner med i deres overvejelser. Generelt bør det gennemgås om der opstår uheldige samspil mellem offentlige ydelser til fx enlige forsørgere, der kan påvirke den enkeltes økonomi og arbejdsudbuddet negativt. Kompensation for grønne afgifter Personfradraget sættes op for alle der er fyldt 18 år og de får en såkaldt grøn check på kr Den grønne check skal kompensere for højere energiafgifter. Notat Side 3

4 Forslagene er for at kompensere blandt andet personer udenfor arbejdsmarkedet og med lave indkomster for højere energi- og grønne afgifter og er som sådan nødvendige for at få en hensigtsmæssig fordelingsmæssig profil. Lavere skat på opsparing og skatteværdi af rentefradrag Kommissionen foreslår fire ændringer af kapitalindkomstbeskatningen. Kommissionen foreslår, at skatteværdien af rentefradraget (og øvrig negativ kapitalindkomst) nedsættes med 8 pct.-enheder. I dag er skatteværdien af rentefradraget 33,5 pct. i en gennemsnitskommune, idet renteudgifter kan fratrækkes både kommuneskatten og sundhedsbidraget. Med kommissionens forslag nedsættes værdien af rentefradraget til 25,5 pct., idet renteudgifter fremover kun skal fradrages i kommuneskatten. På grund af den nuværende økonomiske situation anbefaler Kommissionen at nedsættelsen af skatteværdien af rentefradraget først indfases fra 2012 frem til 2015 med en årlig nedsættelse på 2 pct. enheder. Kommissionen skønner at nedsættelsen af skattesatsen for negativ kapitalindkomst medfører et varigt merprovenu på ca. 9 mia. kr. Det svarer til ca. ¼ af den samlede finansiering. Kommissionen foreslår derudover, at nedsætte skattesatsen for positiv kapitalindkomst med 1½ pct. -enheder for personer med indkomst under topskattegrænsen og 9 pct.-enheder for personer med en indkomst over topskattegrænsen. Det svarer til reduktionen af beskatning af lønindkomst og foreslås for at bevare det nuværende forhold mellem beskatning af løn- og opsparing. Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres et bundfradrag på kr. ( kr. for ægtefæller) for positiv nettokapitalindkomst (fx renteindtægter). Baggrunden for kommissionens forslag er at skabe mindre forvridning bl.a. i beskatningen af positiv og negativ kapitalindkomst. For topskatteydere med positiv nettokapitalindkomst på under kr. vil forslaget nedsætte skattesatsen fra 59,7 til 37,3 pct. Ifølge Skattekommissionen har 80 pct. af topskatteyderne med positiv nettokapitalindkomst en opsparing på mindre end kr. Forslaget om et bundfradrag på i den positive kapitalindkomstbeskatning vil medfører et provenutab på 300 mio. kr. Kommissionen foreslår desuden, at skattesatserne for aktieindkomst (udbytte, gevinster og tab ved salg af aktier) nedsættes til hhv. 25 pct. ved aktieindkomst under kr. og til 40 Notat Side 4

5 pct. for overskydende aktieindkomst. I dag beskattes aktieindkomst med 28, 43 og 45 pct. alt efter indkomstens størrelse. Kommissionen begrunder nedsættelsen af beskatningen af aktieindkomst som en konsekvens af forslagene om lavere skattesatser på løn- og kapitalindkomst. Forslaget om at nedsætte skattesatser på aktieindkomst skønnes at medfører et varigt provenutab på 850 mio. kr. Endelig foreslår kommissionen et loft over alderspensionisters adgang til indefrysning af ejendomsskat. Forslaget vil medføre, at alderspensionister, der bor i ejerboliger med en relativ høj grundværdi i et større omfang skal betale ejendomsskatten og kun i et mere begrænset omfang kan indefryse ejendomsskatten som et lavt forrentet lån. Som ventet foreslår Kommissionen værdien af rentefradraget nedsættes, idet ejere af fast ejendom subsidieres gennem skattesystemets mulighed for at fradrage renteudgifter. Netop dette forslag er også et væsentlig element til finansiering af nedsættelsen af skatten på arbejde. Det mindre rentefradrag skal også ses i sammenhæng med at boligejere samtidigt modtager skattelettelser gennem lempeligere indkomstbeskatning. Med baggrund i den nuværende økonomiske situation er det hensigtsmæssigt at indfasningen af lavere skatteværdi af rentefradrag først påbegyndes i 2012 med en 4-årig overgangsperiode. Et vigtigt princip i et skattesystem er, at der er sammenhæng og symmetri i beskatningen mellem løn-, kapital- og aktieindkomst, så beskatningen i mindst mulig grad skaber forvridninger og muligheder for skattetænkning. Set i det lys er Kommissionens forslag om, at nedsætte skattesatsen for kapital- og aktieindkomst og indføre et bundfradrag i beskatning af positiv nettokapitalindkomst fornuftige. Det er også positivt, at kommissionen mindsker mulighederne for at pensionister med høje ejendomsværdier kan indfryse ejendomsskatten. Højere skat på belastning af klima og miljø mm. Kommissionen foreslår at øge den grønne beskatning inden for 4 hovedkategorier; Energi og klima, miljø, transport og biler samt sundhed. På Energi- og klimaområdet foreslår kommissionen bl.a. højere energiafgifter - 15 pct. på brændsler og 5 pct. på elektricitet. Energiafgifter betales primært af husholdningerne. Derfor foreslår kommissionen, at erhvervene i højere grad skal betale energiafgift frem for som i dag Notat Side 5

6 at få godtgjort energiafgifter, der ikke anvendes til rumvarme. Derudover foreslås, at nedtrappe bundfradraget i CO2-afgiften for energiintensive virksomheder. Udover øget energiafgifter, der er målrettet CO2-udledninger foreslår kommissionen at afgiftsbelægge andre klima-gasser som også har negative drivhuseffekter. Det drejer sig bl.a. om klimaafgift på metan. På miljøområdet anbefaler kommissionen, at man indfører afgift på landbrugets kvælstofforbrug, at omlægge emballageafgiften samt forhøje spildevandsafgiften. På transport- og bilområdet har kommissionen en række forslag, der samlet set skal understøtte miljørigtig transport. Det drejer sig bl.a. om at prisregulere bilafgifterne så den udhulning, der har fundet stedet siden skattestoppets indførelse, standes. Dertil foreslås en miljø afgift på fri bil. På sundhedsområdet anbefaler kommissionen, at forhøje afgifterne på tobak samt indeksere afgifterne på sukkerholdige varer med den generelle prisudvikling. Kommissionens skønner at forslagene på miljø- og energi- og sundhedsområdet giver et varigt merprovenu på 8 mia. kr. - svarende til 23 pct. af den samlede finansiering af skattenedsættelserne på arbejdsindkomst. Set ud fra et miljø- og klima hensyn er det positivt, at en så stor en del af finansieringen af skattereformen kommer fra energi- og miljøafgifter. Det skærpes, af at det grønne skattetryk har været faldende i denne regerings tid. Det er derfor positivt, at kommissionen genindfører indeksreguleringen på mange af styk-afgifterne. Ulempen ved at øge energi- og miljøafgifterne er imidlertid, at disse afgifter belaster lavindkomstgrupper forholdsvis mest. Det har kommissionen imidlertid forsøgt at afhjælpe ved at indføre en grøn check og forhøje personfradraget. Det er helt afgørende, at man i diskussionen af disse afbødende tiltag sikre sig, at lavindkomstgrupper ikke kommer i klemme. Dertil kommer at en række af kommissionens forslag er pålagt erhvervene, der ikke belaster husholdningerne. Bredere skattegrundlag og mindre skattebegunstigelse af frynsegoder mv. Kommissionen foreslår, at ligningsmæssige fradrag udgår af grundlaget for sundhedsbidraget. Det vil betyde at den skattemæssige værdi af ligningsmæssige fradrag begrænses fra at være ca. 33 pct. til at være ca.25 pct., altså at den skattebesparelse der opnås ved ligningsmæssige fradrag bliver mindre. De ligningsmæssige fradrag er bl. andet fradrag for lønmodtagerudgifter, herunder til a-kasse og faglige kontingenter og transportfradraget. Notat Side 6

7 Samtidig foreslår kommissionen at der luges ud i en række fradrag og skattefordele. Således skal skattefordelen ved medarbejderobligationer og aktieordninger fjernes. Til finansieringen af skattelettelserne skal der ske beskatning af frynsegoder i form af, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af alle personalegoder og skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer forslås afskaffet. Hvad angår frynsegoder som fri telefon og bredbånd skal der laves en multimediebeskatning. For at sikre beskatningen af de forskellige frynsegoder bliver der indberetningspligt for personalegoder og for køb og salg af aktier. Regeringen bør ikke følge kommissionens forsalg om at sætte skatteværdien af lønmodtagerfradraget ned. Tværtimod. Danmarks rigdom og lave arbejdsløshed skyldes at lønmodtagere og arbejdsgivere tager et samfundsansvar. Resultatet er ét arbejdsmarked, hvor de faglige organisationer og A kasser tager ansvar for udvikling af kvalitet, uddannelser og nye job. Samtidig sikre arbejdsmarkeds parter, med den høje organisationsdeltagelse høj fleksibilitet og økonomisk sikkerhedsnet under lønmodtagerne. Det er den danske model i en nøddeskal og angreb på sammenhængskraften i modellen risikerer at skade konkurrencekraften til skade for det danske samfund. Lønmodtagerfradraget er dermed afgørende for arbejdsudbuddet og for den fleksible danske arbejdsmarkedsmodel. I en tid med finansiel krise og omfattende fyringsrunder er der brug for tryghed og regulerede forhold på arbejdsmarkedet. Skatte kommissionens forlag virker stik modsat og gør det dyrere at organisere sig i fagforening og a-kasse, samt dyrere at søge job langt fra sit bosted. Kommissionen peger på at de seneste år har været præget af stadig flere frynsegoder specielt til højtlønnede i den private sektor i høj grad baseret på ønsket om at undgå beskatning. Det er derfor godt, hvis der luges ud i disse, så skattesystemet gøres mere transparent. Indberetningspligten kan virke noget bureaukratisk, men er nødvendig for at undgå skattesnyd. Det bør dog sikres, at der er de nødvendige ressourcer hos SKAT til at kunne følge op på indberetningerne. Skattefriheden for sundhedsforsikringer er ligeledes et område der er vokset kraftigt de seneste få år. En fortsat udvikling i denne retning kan skade vores offentlige sundhedssystem ved at ændre på den grundlæggende værdi, at der er lige adgang til sundhedsydelser for fattig og for rig, for beskæftigede og for folk uden for arbejdsmarkedet, samtidig med at det manglende provenu for skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer nærmede sig 1 mia. kr. i 2008, penge der er hårdt brug for til udvikling af de offentlige sundheds tilbud. Notat Side 7

8 Færre Særordninger, mindre støtte og øget brugerbetaling for erhvervslivet Det er kommissionens hensigt at erhvervslivet skal bidrage til at finansiere skattelettelserne på arbejdsindkomst. Derfor foreslår kommissionen en række særordninger for erhvervslivet afskaffes. De foreslår derfor færre momsfritagelser. Samtidig fraråder de differentierede momssatser, hvilket blandt andet må betyde at ønskerne om differentiering på moms på fødevarer ud fra sundhedsbetragtninger ikke har genklang i kommissionen. Der foreslås en harmonisering af selskabers beskatning af udbytte og avancer, så selskabers valg af finansielle aktiver ikke påvirkes af skatten. Kommissionen foreslår at gamle olie- og gasfelter beskattet efter de nye regler, der ellers kun gælder for bevillinger fra efter den 1. januar 2004 og hvor beskatningen er mindre lempelig. Kommissionen foreslår en fastfrysning af erhvervsstøtten og der sker en systematisk gennemgang af værdien af ordningerne. Samtidig foreslås mere brugerbetaling for offentlig service rettet mod virksomhederne. Den finansielle sektor er ikke momsbelagt, men betaler til gengæld lønsumsafgift på pt. 9,13 pct. af lønsummen. Det foreslår kommissionen forhøjet til 10,5 pct. Dog først efter at den finansielle krise er overstået og bankerne ikke længere skal betale garantiprovision efter lov om finansiel stabilitet. FTF er helt enig i kommissionen forslag om, at erhvervslivet skal bidrage til finansieringen af skattelettelserne. Men at øge lønsumsafgiften er ikke det rigtige instrument. Det er en ensidig skat på beskæftigelse i finanssektoren. En stadig øget lønsumsafgift kan tvinge pengeinstitutterne til at placere dele af deres virksomhed i lande, hvor der modsat Danmark ikke er lønsumsafgift på trods af momsfritagelse. Specielt i en situation, hvor beskæftigelsen i finanssektoren kan blive hårdt ramt af finanskrisen, er der ikke behov for, at yderligere afgifter på personale skal skubbe på den udvikling. Anden finansiering som understøtter fordelingsmæssig balance SU på lange videregående uddannelser begrænses til 4 år Skattekommissionen foreslår, at studerende maksimalt skal have adgang til at få 4 års SU-klip til de lange videregående uddannelser mod 6 års klip i dag. Muligheden for at tage studielån foreslås øget tilsvarende, så de studerendes rådighedsbeløb i studietiden ikke reduceres. Notat Side 8

9 Forslaget vil berøre studerende på de lange, videregående uddannelser og studerende, der begynder på flere uddannelser eller på anden vis bliver forsinket i uddannelsessystemet. Skattekommissionen anfører i den forbindelse, at Forslaget vil tilskynde studerende på de videregående uddannelser til at gå en mere lige vej gennem uddannelsessystemet. Forslaget om at omlægge SU til lån efter 4 år for studerende på de lange videregående uddannelser skønnes at styrke de offentlige finanser med omkring 750 mio. kr. årligt. I en periode med faldende søgning til de videregående uddannelser er det et fejlskud at ændre SU-reglerne som foreslået, da det vil give et mindre incitament til at uddanne sig til skade for den enkelte og samfundet. Forslaget vil dermed modarbejde den politiske målsætning om at flere skal have en videregående uddannelse. Forslaget er dybt problematisk både for studerende på lange videregående uddannelser og også for studerende på mellemlange videregående udannelser, som bruger mere end normeret tid på at blive færdig med deres uddannelser eller skifter studie. For studerende på de lange videregående uddannelser vil udsigten til selv at finansiere sidste del af deres studier sandsynligvis betyde at især studerende for uddannelsessvage miljøer vil blive afskrækket fra at søge en lang videregående uddannelse. Loft over indbetalinger til ratepensionsordninger og Udligningsskat på høje pensionsudbetalinger Som værn mod skattemæssig spekulation i store ratepensionsindskud foreslår Kommissionen et loft for fradragsberettigede indbetalinger til rateordninger på kr. årligt. Samtidig foreslås indført en udligningsskat på 9 % af den del af den indkomstskattepligtige pensionsudbetaling, der overstiger et reguleret bundfradrag på ca kr/år (svarende til bundfradraget for topskatten efter gældende regler fratrukket folkepensionens grundbeløb). Endelig foreslås at grænsen for udbetaling af kapitalpension sættes op med 5 år. Herved bliver den tidsmæssige grænse for udbetaling af kapitalpensionsordninger senest 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen mod i dag 10 år efter, at efterlønsalderen nås. Skattebetalingen i forbindelse med udbetaling af kapitalpension er ikke beskrevet i kommissionens rapport. Notat Side 9

10 FTF mener, at det er positivt, at skattekommissionen med dette forslag forsøger at dæmme op skattespekulation med ratepension. Spekulationen består i, at lønmodtageren selv eller via arbejdsgiveren får indsat midler på en ratepension og derved undgår at betale topskat. FTF mener, at det er positivt at der bliver sat et loft for indbetalinger på ratepensioner. Effekten for forskellige indkomstgrupper af udligningsskatten på 9 pct. på pensionsudbetalinger mangler dokumentation, da Skattekommissionens rapport ikke beskriver, hvad effekten på pensionsudbetalingen vil være for de fremtidige pensionister. FTF efterlyser derfor mere dybdegående analyser af de foreslåede omlægninger på pensionsområdet, før man beslutter eventuelle omlægninger. FTF vurderer, at aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpension bør fjernes. Aldersgrænsen for at deltage på arbejdsmarkedet er fjernet fra de fleste overenskomster, hvorfor det syntes diskriminerende at der fortsat eksisterer en aldersgrænse for udbetaling af en pension. Notat Side 10

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0027 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat) 1 I lov om indkomstskat for personer

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love 2008/1 LSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-311-0027 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Marts 2009 Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Marts 2009

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

FTF'ernes skattebetaling i 2009

FTF'ernes skattebetaling i 2009 09-0016 - MELA - 20.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat 09-0233 - liba - 26.03.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat En række af lovforslagene vedr. Forårspakke 2.0 Vækst, klima,

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skattekommissionens rapport

Skattekommissionens rapport Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattekommissionens rapport Skattekommissionens rapport er nu offentliggjort. Samlet lægges der op til en omlægning af skatten

Læs mere

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009

Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen. 9. Juni 2009 Hvad så, skat? Sådan blev skattereformen 2009 Møde med Finansanalytikerforeningen V/ Jesper Demming, Kjeld Bergenfelt og Søren Thorvaldsen Keller 9. Juni 2009 Personer 2 Lavere skat på arbejde og omlægning

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Skattereformen v/ Bo Sponholtz 30. april 2009

Skattereformen v/ Bo Sponholtz 30. april 2009 en v/ Bo Sponholtz Skattenedsættelser Afskaffelse af mellemskatten (6%) Bundskatteprocenten nedsættes med 1,5% Beskæftigelsesfradrag øges fra 4,25% til 5,6%, dog max. 17.900 kr. årligt Topskattegrænsen

Læs mere

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009

Forårspakke 2.0. - Vækst, klima, lavere skat. Regeringen. Februar 2009 Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat Februar 2009 Regeringen Reformen kort fortalt Reformen kort fortalt Skattestoppet er omdrejningspunkt i regeringens skattepolitik. Siden 2001 har skattestoppet

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

En social retfærdig skattereform

En social retfærdig skattereform En social retfærdig skattereform DSUs på bud et mere socialt afbalanceret og retfærdigt skattesystem Vedtaget af landsledelsen søndag d. 11. januar 2009 Indledning Det danske velfærdssamfund koster penge.

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN

REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN 15. januar 2007 af Lars Andersen direkte tlf. 3355 7717 Resumé: REGERINGENS SKATTEPOLITIK HAR ØGET ULIGHEDEN Den skattepolitik, som regeringen og Dansk Folkeparti har ført siden 2001, har øget uligheden

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 220 Folketinget 2006-07 Fremsat den 6. september 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. /Thomas Larsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 207 Offentligt J.nr. 2007-418-0415 Dato: 1. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 207-213 af 3. april 2007. (Alm.

Læs mere

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse

Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen Konsekvenser for udstationerede. Efter lovenes vedtagelse I det følgende er omtalt de væsentlige elementer i skattereformen,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSV 31 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-311-0075 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011 Forslag til

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Indledning Hovedindhold og baggrund for aftalen Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en omfattende skatteomlægning,

Læs mere

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009 NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 29 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0

SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 11. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 SKÆV REGIONAL FORDELING I FORÅRSPAKKE 2.0 Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 31 Bilag 21 Offentligt J.nr. 2011-311-0075 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 31 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Vigtige beløbsgrænser

Vigtige beløbsgrænser 2012/2013 Satser og beløbsgrænser, opdelt for områderne Personer, Erhverv, Selskaber, Arbejdsgivere, Arv og gaver samt Gebyrer December 2012 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30

Grovboller og Generationsskifte. 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 Grovboller og Generationsskifte Pensioner 11. december 2009 Helle Hougård Porsfelt Dir. tlf. 38 40 42 30 og mobil 42 13 42 30 hhp@hulgaardadvokater.dkdk Forårspakken - pensioner Forårspakken omlægning

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven Skatteministeriet J. nr. 2010-311-0047 Udkast 26.05.2010 Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelsesloven (Ingen regulering af beløbsgrænser i 2011-2013, begrænsning

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere