Hvorfor gå frivilligt i krig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor gå frivilligt i krig?"

Transkript

1 Hvorfor gå frivilligt i krig? Om danskere i udenlandsk krigstjeneste i det 20. århundrede 1 af Ib Faurby i første halvdel af det 20. århundrede meldte omkring danskere sig frivilligt til udenlandsk krigstjeneste. Ikke alle blev accepteret, men godt fik deres ønske opfyldt, og flere end betalte den højeste pris. Hvorfor risikerede så mange danskere deres liv og lemmer og påførte deres pårørendes frygt og sorg for at deltage i fremmede krige? Det 20. århundrede var de store ideologiske konfrontationers æra. Den amerikanske forfatningsteoretiker og sikkerhedspolitiske analytiker Philip Bobbitt kalder tiden fra 1914 til 1990 for den lange krig. 2 Han ser 1. verdenskrig, mellemkrigsårene, 2. verdenskrig og den kolde krig som én sammenhængende periode, der var domineret af kampen mellem tre store ideologier: det liberale demokrati, kommunisme og fascisme/nazisme. Det var en kamp, der både foregik internt i de enkelte stater, men også mellem stater der repræsenterede de pågældende ideologier. I nogle stater holdt den politiske kamp sig inden for demokratiske rammer, mens den i andre førte til oprør, revolution og borgerkrig. Internationalt resulterede den i to verdenskrige og den kolde krig, men også til andre staters intervention og enkeltpersoners engagement i andre landes borgerkrige. Danmark spillede ikke nogen afgørende rolle i den lange krig. Danmark var i hele perioden frem til medlemskabet af Atlantpagten i 1949 neutralt og forsøgte ikke alene at holde sig uden for alle væbnede konflikter i Europa, men også at undgå enhver handling, der kunne udfordre stormagterne. Det var imidlertid langt fra alle danskere, der var enige i denne politik. De mente, at det var nødvendigt at tage politisk og moralsk stilling til tidens afgørende spørgsmål. De meldte sig til fremmed krigstjeneste, når nu skiftende danske regeringer ikke ville påtage sig deres internationale ansvar. Enkeltpersoner meldte sig som frivillige i mange forskellige konflikter. Mere organiseret deltagelse af danske frivillige fandt sted under Estlands uafhængighedskrig i 1919, under den spanske borgerkrig ( ), den finske vinterkrig ( ), på begge sider i 2. verdenskrig ( ) og endelig i bestræbelserne på at genetablere og fastholde det britiske imperium efter krigen indtil Selvom de enkelte frivilliges motiver kunne være forskellige eller bestå af flere elementer, så er det overordnede billede, at der i alle tilfælde var tale om danskeres bidrag til århundredets store ideologiske konfrontation. Det neutrale Danmark Fra Wienerkongressen ( ) efter afslutningen af Napoleonskrigene ( ) og frem til medlemskabet af Atlantpagten i 1949 førte Danmark en alliancefri neu- 77

2 NR 1 januari/mars 2010 tralitetspolitik. Til og med 1. verdenskrig var denne politik baseret på en forsvarspolitik underbygget af forholdsvis omfattende forsvarsforanstaltninger, men fra 1922 med et stærkt reduceret forsvar, der ikke ville være i stand til at sætte noget effektivt ind mod et stormagtsangreb. Forsvarets rolle blev blot at markere eventuelle neutralitetskrænkelser og afvise mindre grænsekrænkelser, der ikke havde karakter af et egentligt militært angreb. Neutralitetspolitikkens formål var at holde landet ud af andre staters væbnede konflikter. Danmark havde imidlertid et stort problem i forhold til Tyskland på grund af det forfatningsmæssigt komplicerede forhold mellem Kongeriget og kongens stilling som hertug af de to indbyrdes forbundne hertugdømmer Slesvig og Holsten, hvor Holsten var medlem af Det tyske Forbund. Den slesvig-holstenske revolution førte til krigen , der endte med et tåleligt resultat for Danmark, men ikke løste problemet. Den bidrog derimod til en overvurdering af Danmarks militære muligheder og det hasarderede forsøg på at løse problemet gennem en egenmægtig udskillelse af Holsten. Det lykkedes imidlertid Bismarck at isolere Danmark diplomatisk, og Preussen og Østrig tilføjede Danmark et traumatisk nederlag i Det var en skelsættende begivenhed, der medførte tabet af 2/5 af Kongeriget (når bortses fra de nordatlantiske og caribiske besiddelser). Nederlaget og revanchedrømmens endeligt i 1870 lagde grunden til den udbredte opfattelse, at Danmark var et lille land, der ikke var i stand til at løse sine sikkerhedspolitiske problemer med militære midler. Til og med 1. verdenskrig var den alliancefrie neutralitetspolitik dog underbygget af en betydelig forsvarsindsats. Hvor stor den burde være, var der imidlertid politisk uenighed om. Nogle ville have et forsvar, der var stærkt nok til at holde ud, til der kom hjælp udefra. Andre ønskede et forsvar, der først og fremmest skulle gøre dansk neutralitet acceptabel for Tyskland. Og atter andre mente, at et svagt eller ikke-eksisterende forsvar tjente dansk neutralitetspolitik bedre end et stærkt. Forsvarsordningen af 1909 var et forsøg på at gøre den danske neutralitetspolitik acceptabel for Tyskland, dvs. med et forsvar, der kunne imødegå et angreb fra andre magter, men ikke være effektivt over for et tysk angreb. Den tyskvenlige neutralitetspolitik førte i august 1914 til, at den danske regering imødekom et tysk krav om at spærre de danske stræder med miner for at hindre britisk indtrængen i Østersøen. Det forhold, at det lykkedes Danmark at holde sig uden for 1. verdenskrig, blev i brede kredse og ikke mindst i partiet Det radikale Venstre i højere grad opfattet som et bevis for neutralitetspolitikkens mulighed og succes end som en konsekvens af stormagternes interesser og krigsbegivenhedernes udvikling. I årene umiddelbart efter 1. verdenskrig var Danmarks sikkerhedspolitiske situation mere gunstig, end den havde været i mange år. Østersømagterne Tyskland og Rusland/ Sovjet unio nen var svækket, og det blev muligt for Danmark at føre en neutralitetspolitik uden særlig hensynstagen til Tyskland, men dog i bevidsthed om, at Tyskland med tiden ville rejse sig igen. Det nationale hovedproblem blev løst med genforeningen af Nordslesvig/Sønderjylland med Kongeriget i I 1920 blev Danmark også medlem af det nystiftede folkeforbund. I den forbindelse opstod spørgsmålet, hvorvidt Folkeforbundets kollektive sikkerhedssystem og specielt traktatens artikel 16 om militære og økonomiske sanktioner, var forenelig med den fremherskende definition af neutralitet og Danmarks interesser. Sammen med Norge og Sverige lykkedes det at få vedtaget 78

3 Folkeforbundets Direktiver af Den praktiske betydning heraf blev, at Danmark ville kunne undlade at deltage i økonomiske sanktioner mod Tyskland og militære sanktioner i det hele taget, samt at passage af fremmede tropper kun kunne finde sted efter aftale med den danske regering. Den gunstige internationale situation ændrede sig imidlertid i løbet af få år. Allerede i 1922 kom Benito Mussolinis fascistiske styre til magten i Italien. Nok så afgørende var det dog, at de politiske modsætninger i den svage Weimar-republik i januar 1933 førte Adolf Hitler til magten i Tyskland. Han meldte Tyskland ud af Folkeforbundet og begyndte at ruste op. Nazister i Slesvig-Holsten rejste krav om en revision af den dansk-tyske grænse. I Folkeforbundet undlod Danmark at stemme i sagen om en fordømmelse af Tysklands genindførelse af værnepligten, og da Storbritannien og Frankrig i 1936 opgav de sanktioner mod Italien, der var blevet vedtaget som en reaktion på det italienske angreb på Abessinien, erklærede Danmark sammen med seks andre land, der havde været neutrale under 1. verdenskrig at man ikke længere følte sig bundet af Folkeforbundets sanktionsbestemmelser. Troen på Folkeforbundets fredsbevarende funktion, der aldrig havde været stor, sygnede hen, og Danmark vendte tilbage til den klassiske neutralitetspolitik, der som tidligere var farvet af, at det var Tyskland, der var Danmarks sikkerhedsproblem. Den internationale situation tilspidsedes yderligere i sidste halvdel af 1930 erne, da Spanien mellem 1936 og 1939 blev skuepladsen for en borgerkrig med involvering af de store europæiske stater: Sovjetunionen, Tyskland og Italien. Borgerkrigen skærpede modsætningen mellem tidens ideologier, og frygten for en europæisk storkrig voksede. Under indtryk af nazismens fremvækst op- gav Socialdemokratiet sin politik om total afrustning, men var internt splittet med hensyn til forsvarets størrelse, mens den radikale regeringspartner fastholdt sit kritiske syn på Danmarks militære muligheder. Resultatet blev forsvarsordningen af 1937, der fastholdt forsvarets beskedne størrelse. Den truende udvikling i syd fortsatte. I begyndelsen af 1937 udtalte Hitler, at Tyskland ville respektere Hollands, Belgiens og Schweiz neutralitet, men sagde ikke noget om Danmark og Tjekkoslovakiet. Det aktualiserede spørgsmålet om et nærmere forsvarssamarbejde mellem de nordiske lande, hvilket imidlertid blev betragtet som urealistisk. I statsminister Thorvald Staunings berømte eller berygtede lænkehundstale i Lund i marts afviste han forestillingen om et nordisk forsvarsforbund som illusorisk. Talens formål var ikke mindst at sende et signal til Tyskland om, at Danmark ikke ville indgå i noget forbund vendt mod Tyskland. Året efter gennemførte Hitler sit Anschluss af Østrig. Senere samme år fulgte indlemmelsen af Sudeterland og Münchenaftalen mellem lederne fra Tyskland, Italien, Storbritannien og Frankrig. Aftalen accepterede den tyske erobring mod Hitlers erklæring om, at han ikke havde flere territoriale krav. Indlemmelsen af Sudeterland var ikke desto mindre en opmuntring for det tyske mindretal i Sønderjylland, der ønskede en revision af den dansk-tyske grænse og tegnede et dystert perspektiv for det øvrige Danmark. Den 15. marts 1939 rykkede tyske tropper ind og besatte den resterende del af Tjekkoslovakiet i strid med München-aftalen. Da Tyskland i 1939 tilbød ikke-angrebspagter med de nordiske lande, var det kun den danske regering, der tog imod tilbuddet, der trods betænkeligheder blev enstemmigt ratificeret af Folketinget den 1. juni. 79

4 NR 1 januari/mars 2010 I slutningen af august 1939, blot fem måneder efter afslutningen af den spanske borgerkrig og få dage før udbruddet af 2. verdenskrig, tog den internationale situation endnu en dramatisk drejning, da Sovjetunionen og Tyskland undertegnede Molotov/ Ribbentrop-pagten. I en hemmelig tillægsprotokol delte de to lande Polen og resten af Østeuropa mellem sig. Det indebar bl.a., at Sovjetunionen fik Tysklands accept af en annektering af de tre baltiske lande og Finland. Selvom den hemmelige protokol ikke var kendt, rejste pagten spørgsmålet om, hvorvidt den betød, at Sovjetunionen havde accepteret, at Danmark lå inden for Tysklands interessesfære. Den lange krigs ideologiske kamp om magt og styreform udspilledes også internt i Danmark, men fik dog aldrig det omfang og den voldelige karakter, der var tilfældet i flere andre europæiske lande. Parlamentarismen var blevet knæsat i 1901 og konsolideret i De ekstremistiske politiske bevægelser på de politiske yderfløje forblev marginale. Pesten over Europa, som socialdemokraten Hartvig Frisch kaldte det i sin bog fra 1933, sendte nok sin smitte ind over Danmark, men den blev aldrig en egentlig epidemi. Socialdemokratiet var det afgørende bolværk mod kommunisterne på arbejdspladserne, i fagbevægelsen og i vælgerbefolkningen. Socialdemokraterne afviste konsekvent kommunisternes sirenesang om folkefront og enhedsfront. Det var ikke altid lige let, men det lykkedes. Sydfra bredte nazistisk tankegods sig ind over grænsen. Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) blev dog aldrig andet end et obskurt og politisk marginalt parti. Men op gennem mellemkrigsårene steg de antiparlamentariske toner med kritik af det ubeslutsomme eller direkte usle demokrati og ønskerne om en stærk mand til at lede landet. Denne lidt mere stuerene fascisme,3 som den er blevet kaldt, bredte sig langt ind i borgerlige kredse. Besættelsen den 9. april 1940 viste, at forsøget på at holde Danmark uden af verdenskrigen var slået fejl. Men med samarbejdspolitikken forsøgte partierne med stadig større og ydmygende indrømmelser til besættelsesmagten at undgå en total tysk kontrol med landet og dansk indenrigspolitik. Gradvis og under indtryk af såvel de voksende tyske krav som den internationale udvikling på slagmarkerne tiltog befolkningens modstand mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken. Politikerne forsøgte til det sidste at bevare samarbejdet med besættelsesmagten, men i august 1943 kulminerede befolkningens utilfredshed. Gennem flere uger var landet genstand for oprør, demonstrationer og strejker. Da besættelsesmagten i slutningen af august krævede indført dødsstraf for medvirken til sabotage, valgte regeringen at træde ud af funktion. Med afslutningen af 2. verdenskrig var Danmarks sikkerhedspolitiske situation grundlæggende ændret. Tyskland var slået, delt og besat og udgjorde ikke længere en trussel mod Danmark. For befrielsesregeringen bestående af modstandsfolk og gamle politikere stod det klart, at det var nye tider, men det viste sig hurtigt, at der ikke var enighed om, hvad det betød for dansk udenrigspolitik. I første omgang gjaldt det dog om at blive anerkendt som allieret og medlem af FN. Dertil kom det delikate diplomatiske problem i forhold til den fortsatte sovjetiske besættelse af Bornholm. Medlemskabet af FN s kollektive sikkerhedssystem blev politisk set som et brud med den traditionelle neutralitetspolitik, men de oprindelige forhåbninger til FN svandt hurtigt under indtryk af de tiltagende modsætninger mellem stormagterne. Tidli- 80

5 gere tiders neutralitetsforestillinger vandt atter frem, om end nu med en erkendelse af, at det var nødvendigt at opprioritere det militære forsvar. Det udenrigspolitiske mantra blev brobygning mellem Øst og Vest. Men med den kolde krigs komme i blev kløften for stor til, at små lande kunne bygge broer. Efter det mislykkede forsøg på at skabe et skandinavisk forsvarsforbund, valgte et klart politisk flertal den Atlantiske Alliance i april Neutralitet i praksis Én ting var Danmarks generelle neutralitetspolitik frem til medlemskabet af Atlantpagten; noget andet, hvordan neutraliteten skulle administreres i praksis. De væbnede konflikter i Europa satte gang på gang den danske politik under pres. Det var ikke nogen enkelt sag for skiftende danske regeringer at manøvrere i det konfliktfyldte farvand, for neutralitetsbegrebet kunne ikke anvise løsninger på konkrete udfordringer. Den danske politik blev da heller ikke entydig og konstant. Heller ikke i forhold til de konflikter, hvor danske borgere meldte sig til udenlandsk krigstjeneste. Skulle der udstedes en specifik neutralitetserklæring i forhold til en given konflikt? Hvornår var hvervning af frivillige i Danmark i strid med Straffeloven? Skulle danske statsborgere helt forbydes at deltage i den konkrete konflikt? Skulle man tillade eller forbyde danske officerer og andet militært personale at melde sig til fremmed krigstjeneste? Og skulle de, der havde forbrudt sig mod lovgivningen eller regeringens pålæg, straffes, når de vendte tilbage til Danmark? Svarene på disse spørgsmål varierede under indtryk af den generelle internationale situation, potentielle trusler mod Danmark, partiernes holdninger, regeringens politiske sammensætning og parlamentariske grund- lag samt de fremherskende holdninger i befolkningen. Ved afslutningen af 1. verdenskrig var det mangeårige tyske problem (for en tid) forsvundet som en trussel, og den anden store østersømagt, Rusland, var i indre opløsning og borgerkrig. Danmarks sikkerhedspolitiske situation var bedre end i mange år, hvilket gav en vis handlefrihed. Dertil kom håbet om med fransk og britisk støtte at få løst det slesvigske problem. At enkelte danskere meldte sig som frivillige i den finske frihedskrig i 1918 synes ikke at have givet anledning til politiske overvejelser. Det gjorde imidlertid de baltiske områders løsrivelse fra Rusland. I borgerlige kredse var der udbredt sympati for balternes frihedskamp og antipati mod det revolutionære styre i Rusland og den bolsjevikiske side i borgerkrigen, mens der på venstrefløjen, ikke mindst i Socialdemokratisk Ungdomsforbund, der i 1919 blev til Danmarks Kommunistiske Parti, var en betydelig forståelse for den russiske revolution og særdeles aktiv modstand mod danske deltagelse i balternes frihedskamp. Også i Socialdemokratiet var der betydelig skepsis. Den britiske flåde intervenerede i Baltikum med det formål at sikre tyske troppers tilbagetrækning og forhindre, at bolsjevikkerne rykkede ind i stedet. Allerede i oktober 1918 henvendte den britiske regering sig til Danmark og anmodede om at Danmark stillede en styrke til rådighed for stabiliseringen i Baltikum. Det afviste den danske regering, men kort efter accepterede den, at briterne etablerede en fremskudt flådebase i København. Det britiske ønske om en dansk militær enhed til indsættelse i Baltikum blev imidlertid imødekommet på privat initiativ. Den radikale mindretalsregering var klemt mellem de borgerlige partier og Socialdemokratiet, der ønskede hvervningen forbudt i henhold 81

6 NR 1 januari/mars 2010 til Straffelovens rekrutteringsforbud. Regeringen forsøgte også at balancere mellem danske økonomiske interesser i Baltikum og neutralitetshensynet. Justitsministeriet fandt imidlertid, at da der var tale om en borgerkrig, ville det ikke være et brud på neutraliteten at tillade hvervning af frivillige. Resultatet blev, at regeringen ikke formelt accepterede hvervningen, men stiltiende tolererede den. Regeringen forbød dog faste befalingsmænd at melde sig til styrken, mens befalingsmænd af reserven ikke blev forhindret i at deltage. Briterne havde ønsket en styrke på mand, og cirka det dobbelte antal meldte sig, men på grund af politiske og praktiske vanskeligheder endte styrken med at blive på cirka 200 mand. Løjtnant af reserven Richard Gustav Borgelin blev chef for korpset, hvis officielle navn var Dansk-Baltisk Auxiliær Corps, men i daglig tale kendt som Borgelin-kompagniet. 5 Med den tiltagende internationale spænding og med udbruddet af den spanske borgerkrig blev situationen væsentlig mere kompliceret for den socialdemokratisk-radikale regering. Opinionen og det politiske miljø var splittet i holdningen til borgerkrigen. Kommunisterne og andre bevægelser på venstrefløjen tog entydigt republikkens parti og udlagde krigen som en kamp mellem demokrati og fascisme. På højrefløjen, i Det konservative Folkeparti og dele af erhvervslivet, var der derimod forståelse for Francos oprørere, og man betragtede i stigende grad republikken som domineret af kommunister og andre på den yderste venstrefløj samt Kominterns sovjetiske rådgivere. Socialdemokratiet var splittet. På den ene side var der udbredt sympati for den republikanske side og specielt for de spanske socialister og kampen mod de fascistiske oprørere. På den anden side stod kampen på arbejdspladserne, i fagbevægelse og fra 1932 i Folketinget mod kommunisterne, hvis folkefrontsstrategi man afviste. Dertil kom, at Socialdemokratiet som regeringsparti måtte tage hensyn til den danske stats sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser samt samarbejdet med den radikale regeringspartner. Borgerkrigen aktualiserede spørgsmålet om, hvordan Danmarks neutralitetspolitik kunne forenes med forpligtelserne som medlem af Folkeforbundet. Udenrigsminister P. Munch afviste den ideologiske tolkning af den spanske konflikt og så udelukkende sagen i et dansk sikkerhedspolitisk perspektiv. I en karakteristisk udtalelse i Folketinget sagde han: Der er for Tiden i Verden en Tilbøjelighed til at dele mellem Lande med én Farve og Lande med en anden Farve. Denne Deling er en Fare for det almindelige internationale Forhold i Øjeblikket. Det er Skade for os, hvis man giver det Indtryk, at vi på nogen Maade vil tage Stilling som Stat mellem disse forskellige Retninger. Derfor maa den menneskelige Sympati, som fører til Hjælp for den ene og den anden Gruppe, kunne foregaa saaledes, at man ikke benytter dette i de politiske Kampe mod hinanden herhjemme i Danmark og fører Lidenskaberne op i Vejret til Skade for Vurderingen af os andetsteds. 6 Det var først og fremmest bestræbelserne på at holde landet ude af stormagtskonflikter og hensynet til Tyskland, der bestemte regeringens politik. Det passede således regeringen godt, at Storbritannien og Frankrig fik etableret en ikke-interventionspolitik, om end det kun var Storbritannien, der fulgte den konsekvent indtil slutningen af borgerkrigen. Danmark tilsluttede sig ikkeinterventions poli tikken i august Formålet med ikke-interventionspolitikken var især fra britisk side at isolere konflikten i Spanien, så den ikke udviklede sig til en europæisk storkrig, men også at forhindre indenrigspolitisk uro 82

7 mellem tilhængere af borgerkrigens parter. Ikke-interven tions politikken forhindrede imidlertid hverken Italien, Tyskland eller Sovjetunionen i at støtte henholdsvis Francos oprørere og republikken med våben, penge og såkaldt frivillige samt rådgivere. I den sammenhæng var de danske frivillige, der drog til Spanien for i De Internationale Brigader at støtte den republikanske side, et problem for regeringen. Det Konservative Folkeparti mente, at der foregik hvervning i Danmark i strid med Straffeloven, og at Danmarks kommunistiske Parti (DKP) og de frivillige skabte tvivl om den danske udenrigspolitik. På grundlag af politiets oplysninger fandt justitsminister K.K. Steincke imidlertid, at der ikke forelå hvervning i Straffelovens forstand. P. Munch valgte i første omgang at trække sagen i langdrag og sagde, at der ikke forelå oplysninger, der tillod en vurdering af, om der forelå hvervning, men var rede til at overveje Ikke-Interventionskommiteens initiativer til forhindring af hvervning. Derudover var der en diskussion om, hvorvidt man kunne gå videre og som visse andre lande helt forbyde statsborgere at forlade landet med det formål at deltage i krigen. Det førte til, at pas skulle have en påtegning om ihændehaverens hverv i forbindelse med rejse til Spanien. Bestemmelsen blev vedtaget i februar 1937, men fik ikke konsekvenser for tilstrømningen af danske frivillige. Med rygdækning i Molotov/Ribbentrop-aftalen stillede Sovjetunionen i efteråret 1939 en række territoriale krav, som Finland ikke var rede til at acceptere. Den 1. november indledte Sovjetunionen angrebet på Finland. I Danmark var der, som i Norge og Sverige, stor indignation over overfaldet, der kun fandt forståelse blandt kommunister og nazister. Regeringen så imidlertid krigen som et yderligere argu- ment for en nøje fastholdelse af neutralitetspolitikken. På det møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn fire dage efter det sovjetiske angreb sagde P. Munch, at hvor man tidligere havde ræsonneret således, at medens Tyskland laa nær, laa Rusland langt borte, men man maatte gøre sig klart, at Rusland ved de indtrufne Begivenheder var kommet os nærmere end før. Det forhold, at Tyskland og Sovjetunionen nu var allierede, var mere end grund til, at man ikke turde fremkalde nogen Mistanke fra russisk og tysk side om Hensynet til vor neutralitet. 7 Han ønskede således at dæmpe meningstilkendegivelserne i den danske debat og frygtede, at Sverige og Norge kunne blive inddraget i krigen, hvorefter det ville blive endnu vanskeligere at fastholde dansk neutralitet. I modsætning til Norge og Sverige udsendte den danske regering hurtig en erklæring om neutralitet i den finsksovjetiske krig så hurtigt, at den britiske legationschef i Danmark over for Foreign Office betegnede det som with almost indecent haste. 8 I Folkeforbundet gik Danmark ganske vist med til en fordømmelse af angrebet, men var imod en tekst, der lagde op til sanktioner mod Sovjetunionen. Spørgsmålet om rekruttering af finlandsfrivillige i Danmark blev af regeringen set som problematisk i forhold til neutralitetspolitikken. Det lykkedes udenrigsminister Munch at lægge vanskeligheder i vejen for åben rekruttering indtil januar 1940, hvor han og regeringen måtte bøje sig for det folkelige pres. Den brede folkelige sympati for Finlands sag blev illustreret af det forhold, at rekrutteringen blev aktivt støttet af foreningen Det frie Nord, som generalløjtnant Erik With stod i spidsen for, og hvor også socialdemokraten H.C. Hansen sad i ledelsen. Var der en bred sympati for Finland, forholdt det sig anderledes med forholdet 83

8 NR 1 januari/mars 2010 til Tyskland. Ikke desto mindre var der danskere, der ønskede at støtte Tyskland. Allerede inden besættelsen 9. april 1940 var der pågået en vis hvervning af danske statsborgere til tysk krigstjeneste. Det var der intet ulovligt i, så længe hvervningen ikke foregik på dansk grund. Med besættelsen iværksatte SS en afdæmpet hvervkampagne i Danmark, hvorefter et stigende antal danske statsborgere meldte sig til militærtjeneste i og for det Tyskland, der nu var Danmarks besætter. Oberstløjtnant C P Kryssing tilbød at lede en dansk enhed i SS. Hærens ledelse var imod, men udenrigsminister Erik Scavenius insisterede på, at samarbejdsregeringen accepterede. I begyndelsen af juli 1941 udsendte regeringen en erklæring, der gav tilladelse til, at faste Befalingsmænd af Linien, Reserven (Forstærkningen) o.l. og hjem sendte Værnepligtige (Befalingsmænd og Værnepligtige) fra den danske Hær melder sig til Frikorps Danmark. Hæren og flåden modtog et cirkulære om, at man ikke måtte lægge hindringer i vejen for soldater, der ønskede at træde uden for nummer. Endelig gav man tilladelse til, at Kryssing holdt en hvervetale i Statsradiofonien. 9 Efter det tyske angreb på Sovjetunionen i 1941 blev hvervningen lagt om, hvorefter der blev gennemført en egentlig hvervning af danske statsborgere til tysk krigstjeneste. I alt gjorde cirka danske statsborgere tjeneste i Waffen-SS. Historikeren Bo Lidegaard konkluderer i en beskrivelse heraf, at de frivillige ikke lod sig hverve på grund af regeringens nøje afmålte erklæringer, men i protest mod regeringens politik. 10 Hvervningen blev indstillet i august Med afslutningen af 2. Verdenskrig var Danmarks internationale situation grundlæggende ændret. Tyskland var ikke længere den trussel mod Danmarks sikkerhed, det havde været i størstedelen af de forud- gående cirka 100 år. Umiddelbart efter befrielsen var det udenrigspolitiske hovedmål at få Danmark anerkendt som allieret og optaget i FN. Efter en del diplomatisk virksomhed, der også omfattede Storbritannien, blev Danmark den 5. juni 1945 optaget i FN som organisationens 50. medlem. I samtiden blev medlemskabet af FN:s kollektive sikkerhedssystem set som et brud med den hidtidige danske neutralitetspolitik. Alligevel levede traditionelle neutralitetsforestillinger videre i dele af det politiske miljø, om end med en erkendelse af, at det var nødvendigt at opprioritere det militære forsvar. Allerede inden befrielsen havde formanden for Det danske Råd i London, John Christmas Møller, tilbudt Storbritannien, at Danmark ville bidrage til den militære besættelse af Tyskland med soldater og med danske frivillige til krigen mod Japan. Befrielsesregeringen, hvor Christmas Møller blev udenrigsminister, bekræftede i maj 1945 løfterne til briterne, der straks tog sagen op med de danske myndigheder. Et konkret tilsagn trak imidlertid i langdrag. Med Danmarks optagelse i FN og det politiske livs tilbagevenden til normale forhold, svandt politikernes interesse for at bidrage til besættelsen af Tyskland. Derimod havde Danmark og Storbritannien allerede i 1945 indgået en aftale om, at danske statsborgere kunne melde sig til britisk militærtjeneste. Regeringen håbede, at de frivillige ville reducere det britiske krav til en besættelsesstyrke i Tyskland. Mona Jensen, der har analyseret baggrunden for denne dansk-britiske aftale, betegner udsendelsen af de frivillige som et udslag af indenrigs- og udenrigspolitisk opportunisme. 11 Først i foråret 1947 blev der truffet en aftale med briterne om et bidrag til besættelsen af Tyskland, der blev vedtaget af Rigsdagen

9 Hvorfor meldte de sig? De danske statsborgere der meldte sig til udenlandsk krigstjeneste deltog alle i det 20. århundredes lange ideologiske krig. Ideologi eller politisk grundholdning var derfor ikke overraskende et fremherskende motiv for at melde sig til. Der var nationalt sindede konservative og liberale demokrater; der var kommunister, kommunistsympatisører og andre venstreorienterede; der var nazister, nazisympatisører og antisemitter. Dertil kom under 2. verdenskrig medlemmer af det tyske mindretal, hvoraf mange var nazister, nazisympatisører eller i almindelighed havde sympati med Det Tredje Riges ambitioner. Mange definerede sig i forhold til deres modstandere. De spaniensfrivillige betegnede sig selv som antifascister, og også kommunisterne i Spanien hævdede, at de kæmpede for demokratiet. Både nationalkonservative i Baltikum i 1919 og frivillige i den finske vinterkrig var antibolsjevikker. Det var også en betegnelse som medlemmerne af Waffen-SS benyttede om sig selv. Dertil kom for sidstnævntes vedkommende et betydeligt antal, der ikke lagde skjul på deres antisemitisme. Danskere i allieret krigstjeneste kæmpede under 2. verdenskrig mod nazismen og for Danmarks befrielse. De repræsenterede i politisk henseende et bredt udsnit af den danske befolkning nazister naturligvis undtaget. 13 De, der meldte sig til britisk krigstjeneste efter verdenskrigen, repræsenterede også et bredt udsnit af befolkningen, men var næppe primært ideologisk motiverede, selvom de ofte begrundede deres engagement med taknemmelighed over Storbritanniens bidrag til de allieredes sejr og Danmarks befrielse. Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste, hvad enten de som nationalkonserva- tive eller nazister kæmpede mod bolsjevikkerne i Sovjetunionen, mod det nazistiske Tyskland og den tyske besættelsesmagt i Danmark, eller for briterne under 2. Verdenskrig, henviste til, at de gjorde det af hensyn til Danmarks ære. Det var der også flere af kommunister i den spanske borgerkrig, der sagde. 14 I stort set alle ansøgninger om at komme i britisk krigstjeneste under 2. verdenskrig blev ansøgningerne begrundet med et ønske om at kæmpe for Danmarks befrielse eller Danmarks ære. 15 Nært forbundet med det nationale motiv var også følelsen af nordisk samhørighed for de, der deltog i den finske vinterkrig. Der var både tale om en følelse af solidaritet med det finske folk, men også en frygt for, at det sovjetiske overfald blot var begyndelsen på et mere omfattende angreb mod hele Norden. Et nationalt, omend anderledes, motiv gjorde sig også gældende for de medlemmer af det tyske mindretal, der meldte sig til tysk krigstjeneste. I mindretallet var det således en udbredt opfattelse, at man ved at bidrage til den tyske krigsindsats fremmede muligheden for en revision af den dansk-tyske grænse. 16 Ydermere bør det nævnes, at de danske jøder, der i 1948 meldte sig til israelsk krigstjeneste, også så forsvaret af den nye israelske stat som en delvis fortsættelse af den lange ideologiske krig. Den senere chefredaktør for dagbladet Politiken, Herbert Pundik, skriver i sine erindringer: Vort kendskab til forholdene i Palæstina var overfladisk. Som for de fleste danskere var Mellemøsten en ukendt størrelse. Det var mindre end tre år efter holocaust. Araberne havde truet med at tilintetgøre de palæstinensiske jøder såfremt FN delte Palæstina. I vore øjne var araberne simpelthen Hitlers arvtagere. Vi var motiveret af harme og følelsen af solidaritet. Verden forberedte et nyt forræderi

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask. : Ansøgning om bevilling til udstillingen 1941 DANMARK I HAGEKORSETS SKYGGE Foreningen Projekt Stjerne Radio ansøger hermed Kultur- og Fritidsforvaltningen om en bevilling på Kr. 121.600,- Kære medlemmer

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født.

Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født. De første år af krigen havde givet ødelæggelsen af den foregående

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Forord. Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen

Forord. Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen Forord Ikke så snart var freden brudt ud i 1945, før der i Danmark og andre lande begyndte en voldsom debat om demokratiet. Det skete samtidig med, at retsopgøret

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere