Hvorfor gå frivilligt i krig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor gå frivilligt i krig?"

Transkript

1 Hvorfor gå frivilligt i krig? Om danskere i udenlandsk krigstjeneste i det 20. århundrede 1 af Ib Faurby i første halvdel af det 20. århundrede meldte omkring danskere sig frivilligt til udenlandsk krigstjeneste. Ikke alle blev accepteret, men godt fik deres ønske opfyldt, og flere end betalte den højeste pris. Hvorfor risikerede så mange danskere deres liv og lemmer og påførte deres pårørendes frygt og sorg for at deltage i fremmede krige? Det 20. århundrede var de store ideologiske konfrontationers æra. Den amerikanske forfatningsteoretiker og sikkerhedspolitiske analytiker Philip Bobbitt kalder tiden fra 1914 til 1990 for den lange krig. 2 Han ser 1. verdenskrig, mellemkrigsårene, 2. verdenskrig og den kolde krig som én sammenhængende periode, der var domineret af kampen mellem tre store ideologier: det liberale demokrati, kommunisme og fascisme/nazisme. Det var en kamp, der både foregik internt i de enkelte stater, men også mellem stater der repræsenterede de pågældende ideologier. I nogle stater holdt den politiske kamp sig inden for demokratiske rammer, mens den i andre førte til oprør, revolution og borgerkrig. Internationalt resulterede den i to verdenskrige og den kolde krig, men også til andre staters intervention og enkeltpersoners engagement i andre landes borgerkrige. Danmark spillede ikke nogen afgørende rolle i den lange krig. Danmark var i hele perioden frem til medlemskabet af Atlantpagten i 1949 neutralt og forsøgte ikke alene at holde sig uden for alle væbnede konflikter i Europa, men også at undgå enhver handling, der kunne udfordre stormagterne. Det var imidlertid langt fra alle danskere, der var enige i denne politik. De mente, at det var nødvendigt at tage politisk og moralsk stilling til tidens afgørende spørgsmål. De meldte sig til fremmed krigstjeneste, når nu skiftende danske regeringer ikke ville påtage sig deres internationale ansvar. Enkeltpersoner meldte sig som frivillige i mange forskellige konflikter. Mere organiseret deltagelse af danske frivillige fandt sted under Estlands uafhængighedskrig i 1919, under den spanske borgerkrig ( ), den finske vinterkrig ( ), på begge sider i 2. verdenskrig ( ) og endelig i bestræbelserne på at genetablere og fastholde det britiske imperium efter krigen indtil Selvom de enkelte frivilliges motiver kunne være forskellige eller bestå af flere elementer, så er det overordnede billede, at der i alle tilfælde var tale om danskeres bidrag til århundredets store ideologiske konfrontation. Det neutrale Danmark Fra Wienerkongressen ( ) efter afslutningen af Napoleonskrigene ( ) og frem til medlemskabet af Atlantpagten i 1949 førte Danmark en alliancefri neu- 77

2 NR 1 januari/mars 2010 tralitetspolitik. Til og med 1. verdenskrig var denne politik baseret på en forsvarspolitik underbygget af forholdsvis omfattende forsvarsforanstaltninger, men fra 1922 med et stærkt reduceret forsvar, der ikke ville være i stand til at sætte noget effektivt ind mod et stormagtsangreb. Forsvarets rolle blev blot at markere eventuelle neutralitetskrænkelser og afvise mindre grænsekrænkelser, der ikke havde karakter af et egentligt militært angreb. Neutralitetspolitikkens formål var at holde landet ud af andre staters væbnede konflikter. Danmark havde imidlertid et stort problem i forhold til Tyskland på grund af det forfatningsmæssigt komplicerede forhold mellem Kongeriget og kongens stilling som hertug af de to indbyrdes forbundne hertugdømmer Slesvig og Holsten, hvor Holsten var medlem af Det tyske Forbund. Den slesvig-holstenske revolution førte til krigen , der endte med et tåleligt resultat for Danmark, men ikke løste problemet. Den bidrog derimod til en overvurdering af Danmarks militære muligheder og det hasarderede forsøg på at løse problemet gennem en egenmægtig udskillelse af Holsten. Det lykkedes imidlertid Bismarck at isolere Danmark diplomatisk, og Preussen og Østrig tilføjede Danmark et traumatisk nederlag i Det var en skelsættende begivenhed, der medførte tabet af 2/5 af Kongeriget (når bortses fra de nordatlantiske og caribiske besiddelser). Nederlaget og revanchedrømmens endeligt i 1870 lagde grunden til den udbredte opfattelse, at Danmark var et lille land, der ikke var i stand til at løse sine sikkerhedspolitiske problemer med militære midler. Til og med 1. verdenskrig var den alliancefrie neutralitetspolitik dog underbygget af en betydelig forsvarsindsats. Hvor stor den burde være, var der imidlertid politisk uenighed om. Nogle ville have et forsvar, der var stærkt nok til at holde ud, til der kom hjælp udefra. Andre ønskede et forsvar, der først og fremmest skulle gøre dansk neutralitet acceptabel for Tyskland. Og atter andre mente, at et svagt eller ikke-eksisterende forsvar tjente dansk neutralitetspolitik bedre end et stærkt. Forsvarsordningen af 1909 var et forsøg på at gøre den danske neutralitetspolitik acceptabel for Tyskland, dvs. med et forsvar, der kunne imødegå et angreb fra andre magter, men ikke være effektivt over for et tysk angreb. Den tyskvenlige neutralitetspolitik førte i august 1914 til, at den danske regering imødekom et tysk krav om at spærre de danske stræder med miner for at hindre britisk indtrængen i Østersøen. Det forhold, at det lykkedes Danmark at holde sig uden for 1. verdenskrig, blev i brede kredse og ikke mindst i partiet Det radikale Venstre i højere grad opfattet som et bevis for neutralitetspolitikkens mulighed og succes end som en konsekvens af stormagternes interesser og krigsbegivenhedernes udvikling. I årene umiddelbart efter 1. verdenskrig var Danmarks sikkerhedspolitiske situation mere gunstig, end den havde været i mange år. Østersømagterne Tyskland og Rusland/ Sovjet unio nen var svækket, og det blev muligt for Danmark at føre en neutralitetspolitik uden særlig hensynstagen til Tyskland, men dog i bevidsthed om, at Tyskland med tiden ville rejse sig igen. Det nationale hovedproblem blev løst med genforeningen af Nordslesvig/Sønderjylland med Kongeriget i I 1920 blev Danmark også medlem af det nystiftede folkeforbund. I den forbindelse opstod spørgsmålet, hvorvidt Folkeforbundets kollektive sikkerhedssystem og specielt traktatens artikel 16 om militære og økonomiske sanktioner, var forenelig med den fremherskende definition af neutralitet og Danmarks interesser. Sammen med Norge og Sverige lykkedes det at få vedtaget 78

3 Folkeforbundets Direktiver af Den praktiske betydning heraf blev, at Danmark ville kunne undlade at deltage i økonomiske sanktioner mod Tyskland og militære sanktioner i det hele taget, samt at passage af fremmede tropper kun kunne finde sted efter aftale med den danske regering. Den gunstige internationale situation ændrede sig imidlertid i løbet af få år. Allerede i 1922 kom Benito Mussolinis fascistiske styre til magten i Italien. Nok så afgørende var det dog, at de politiske modsætninger i den svage Weimar-republik i januar 1933 førte Adolf Hitler til magten i Tyskland. Han meldte Tyskland ud af Folkeforbundet og begyndte at ruste op. Nazister i Slesvig-Holsten rejste krav om en revision af den dansk-tyske grænse. I Folkeforbundet undlod Danmark at stemme i sagen om en fordømmelse af Tysklands genindførelse af værnepligten, og da Storbritannien og Frankrig i 1936 opgav de sanktioner mod Italien, der var blevet vedtaget som en reaktion på det italienske angreb på Abessinien, erklærede Danmark sammen med seks andre land, der havde været neutrale under 1. verdenskrig at man ikke længere følte sig bundet af Folkeforbundets sanktionsbestemmelser. Troen på Folkeforbundets fredsbevarende funktion, der aldrig havde været stor, sygnede hen, og Danmark vendte tilbage til den klassiske neutralitetspolitik, der som tidligere var farvet af, at det var Tyskland, der var Danmarks sikkerhedsproblem. Den internationale situation tilspidsedes yderligere i sidste halvdel af 1930 erne, da Spanien mellem 1936 og 1939 blev skuepladsen for en borgerkrig med involvering af de store europæiske stater: Sovjetunionen, Tyskland og Italien. Borgerkrigen skærpede modsætningen mellem tidens ideologier, og frygten for en europæisk storkrig voksede. Under indtryk af nazismens fremvækst op- gav Socialdemokratiet sin politik om total afrustning, men var internt splittet med hensyn til forsvarets størrelse, mens den radikale regeringspartner fastholdt sit kritiske syn på Danmarks militære muligheder. Resultatet blev forsvarsordningen af 1937, der fastholdt forsvarets beskedne størrelse. Den truende udvikling i syd fortsatte. I begyndelsen af 1937 udtalte Hitler, at Tyskland ville respektere Hollands, Belgiens og Schweiz neutralitet, men sagde ikke noget om Danmark og Tjekkoslovakiet. Det aktualiserede spørgsmålet om et nærmere forsvarssamarbejde mellem de nordiske lande, hvilket imidlertid blev betragtet som urealistisk. I statsminister Thorvald Staunings berømte eller berygtede lænkehundstale i Lund i marts afviste han forestillingen om et nordisk forsvarsforbund som illusorisk. Talens formål var ikke mindst at sende et signal til Tyskland om, at Danmark ikke ville indgå i noget forbund vendt mod Tyskland. Året efter gennemførte Hitler sit Anschluss af Østrig. Senere samme år fulgte indlemmelsen af Sudeterland og Münchenaftalen mellem lederne fra Tyskland, Italien, Storbritannien og Frankrig. Aftalen accepterede den tyske erobring mod Hitlers erklæring om, at han ikke havde flere territoriale krav. Indlemmelsen af Sudeterland var ikke desto mindre en opmuntring for det tyske mindretal i Sønderjylland, der ønskede en revision af den dansk-tyske grænse og tegnede et dystert perspektiv for det øvrige Danmark. Den 15. marts 1939 rykkede tyske tropper ind og besatte den resterende del af Tjekkoslovakiet i strid med München-aftalen. Da Tyskland i 1939 tilbød ikke-angrebspagter med de nordiske lande, var det kun den danske regering, der tog imod tilbuddet, der trods betænkeligheder blev enstemmigt ratificeret af Folketinget den 1. juni. 79

4 NR 1 januari/mars 2010 I slutningen af august 1939, blot fem måneder efter afslutningen af den spanske borgerkrig og få dage før udbruddet af 2. verdenskrig, tog den internationale situation endnu en dramatisk drejning, da Sovjetunionen og Tyskland undertegnede Molotov/ Ribbentrop-pagten. I en hemmelig tillægsprotokol delte de to lande Polen og resten af Østeuropa mellem sig. Det indebar bl.a., at Sovjetunionen fik Tysklands accept af en annektering af de tre baltiske lande og Finland. Selvom den hemmelige protokol ikke var kendt, rejste pagten spørgsmålet om, hvorvidt den betød, at Sovjetunionen havde accepteret, at Danmark lå inden for Tysklands interessesfære. Den lange krigs ideologiske kamp om magt og styreform udspilledes også internt i Danmark, men fik dog aldrig det omfang og den voldelige karakter, der var tilfældet i flere andre europæiske lande. Parlamentarismen var blevet knæsat i 1901 og konsolideret i De ekstremistiske politiske bevægelser på de politiske yderfløje forblev marginale. Pesten over Europa, som socialdemokraten Hartvig Frisch kaldte det i sin bog fra 1933, sendte nok sin smitte ind over Danmark, men den blev aldrig en egentlig epidemi. Socialdemokratiet var det afgørende bolværk mod kommunisterne på arbejdspladserne, i fagbevægelsen og i vælgerbefolkningen. Socialdemokraterne afviste konsekvent kommunisternes sirenesang om folkefront og enhedsfront. Det var ikke altid lige let, men det lykkedes. Sydfra bredte nazistisk tankegods sig ind over grænsen. Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) blev dog aldrig andet end et obskurt og politisk marginalt parti. Men op gennem mellemkrigsårene steg de antiparlamentariske toner med kritik af det ubeslutsomme eller direkte usle demokrati og ønskerne om en stærk mand til at lede landet. Denne lidt mere stuerene fascisme,3 som den er blevet kaldt, bredte sig langt ind i borgerlige kredse. Besættelsen den 9. april 1940 viste, at forsøget på at holde Danmark uden af verdenskrigen var slået fejl. Men med samarbejdspolitikken forsøgte partierne med stadig større og ydmygende indrømmelser til besættelsesmagten at undgå en total tysk kontrol med landet og dansk indenrigspolitik. Gradvis og under indtryk af såvel de voksende tyske krav som den internationale udvikling på slagmarkerne tiltog befolkningens modstand mod besættelsesmagten og samarbejdspolitikken. Politikerne forsøgte til det sidste at bevare samarbejdet med besættelsesmagten, men i august 1943 kulminerede befolkningens utilfredshed. Gennem flere uger var landet genstand for oprør, demonstrationer og strejker. Da besættelsesmagten i slutningen af august krævede indført dødsstraf for medvirken til sabotage, valgte regeringen at træde ud af funktion. Med afslutningen af 2. verdenskrig var Danmarks sikkerhedspolitiske situation grundlæggende ændret. Tyskland var slået, delt og besat og udgjorde ikke længere en trussel mod Danmark. For befrielsesregeringen bestående af modstandsfolk og gamle politikere stod det klart, at det var nye tider, men det viste sig hurtigt, at der ikke var enighed om, hvad det betød for dansk udenrigspolitik. I første omgang gjaldt det dog om at blive anerkendt som allieret og medlem af FN. Dertil kom det delikate diplomatiske problem i forhold til den fortsatte sovjetiske besættelse af Bornholm. Medlemskabet af FN s kollektive sikkerhedssystem blev politisk set som et brud med den traditionelle neutralitetspolitik, men de oprindelige forhåbninger til FN svandt hurtigt under indtryk af de tiltagende modsætninger mellem stormagterne. Tidli- 80

5 gere tiders neutralitetsforestillinger vandt atter frem, om end nu med en erkendelse af, at det var nødvendigt at opprioritere det militære forsvar. Det udenrigspolitiske mantra blev brobygning mellem Øst og Vest. Men med den kolde krigs komme i blev kløften for stor til, at små lande kunne bygge broer. Efter det mislykkede forsøg på at skabe et skandinavisk forsvarsforbund, valgte et klart politisk flertal den Atlantiske Alliance i april Neutralitet i praksis Én ting var Danmarks generelle neutralitetspolitik frem til medlemskabet af Atlantpagten; noget andet, hvordan neutraliteten skulle administreres i praksis. De væbnede konflikter i Europa satte gang på gang den danske politik under pres. Det var ikke nogen enkelt sag for skiftende danske regeringer at manøvrere i det konfliktfyldte farvand, for neutralitetsbegrebet kunne ikke anvise løsninger på konkrete udfordringer. Den danske politik blev da heller ikke entydig og konstant. Heller ikke i forhold til de konflikter, hvor danske borgere meldte sig til udenlandsk krigstjeneste. Skulle der udstedes en specifik neutralitetserklæring i forhold til en given konflikt? Hvornår var hvervning af frivillige i Danmark i strid med Straffeloven? Skulle danske statsborgere helt forbydes at deltage i den konkrete konflikt? Skulle man tillade eller forbyde danske officerer og andet militært personale at melde sig til fremmed krigstjeneste? Og skulle de, der havde forbrudt sig mod lovgivningen eller regeringens pålæg, straffes, når de vendte tilbage til Danmark? Svarene på disse spørgsmål varierede under indtryk af den generelle internationale situation, potentielle trusler mod Danmark, partiernes holdninger, regeringens politiske sammensætning og parlamentariske grund- lag samt de fremherskende holdninger i befolkningen. Ved afslutningen af 1. verdenskrig var det mangeårige tyske problem (for en tid) forsvundet som en trussel, og den anden store østersømagt, Rusland, var i indre opløsning og borgerkrig. Danmarks sikkerhedspolitiske situation var bedre end i mange år, hvilket gav en vis handlefrihed. Dertil kom håbet om med fransk og britisk støtte at få løst det slesvigske problem. At enkelte danskere meldte sig som frivillige i den finske frihedskrig i 1918 synes ikke at have givet anledning til politiske overvejelser. Det gjorde imidlertid de baltiske områders løsrivelse fra Rusland. I borgerlige kredse var der udbredt sympati for balternes frihedskamp og antipati mod det revolutionære styre i Rusland og den bolsjevikiske side i borgerkrigen, mens der på venstrefløjen, ikke mindst i Socialdemokratisk Ungdomsforbund, der i 1919 blev til Danmarks Kommunistiske Parti, var en betydelig forståelse for den russiske revolution og særdeles aktiv modstand mod danske deltagelse i balternes frihedskamp. Også i Socialdemokratiet var der betydelig skepsis. Den britiske flåde intervenerede i Baltikum med det formål at sikre tyske troppers tilbagetrækning og forhindre, at bolsjevikkerne rykkede ind i stedet. Allerede i oktober 1918 henvendte den britiske regering sig til Danmark og anmodede om at Danmark stillede en styrke til rådighed for stabiliseringen i Baltikum. Det afviste den danske regering, men kort efter accepterede den, at briterne etablerede en fremskudt flådebase i København. Det britiske ønske om en dansk militær enhed til indsættelse i Baltikum blev imidlertid imødekommet på privat initiativ. Den radikale mindretalsregering var klemt mellem de borgerlige partier og Socialdemokratiet, der ønskede hvervningen forbudt i henhold 81

6 NR 1 januari/mars 2010 til Straffelovens rekrutteringsforbud. Regeringen forsøgte også at balancere mellem danske økonomiske interesser i Baltikum og neutralitetshensynet. Justitsministeriet fandt imidlertid, at da der var tale om en borgerkrig, ville det ikke være et brud på neutraliteten at tillade hvervning af frivillige. Resultatet blev, at regeringen ikke formelt accepterede hvervningen, men stiltiende tolererede den. Regeringen forbød dog faste befalingsmænd at melde sig til styrken, mens befalingsmænd af reserven ikke blev forhindret i at deltage. Briterne havde ønsket en styrke på mand, og cirka det dobbelte antal meldte sig, men på grund af politiske og praktiske vanskeligheder endte styrken med at blive på cirka 200 mand. Løjtnant af reserven Richard Gustav Borgelin blev chef for korpset, hvis officielle navn var Dansk-Baltisk Auxiliær Corps, men i daglig tale kendt som Borgelin-kompagniet. 5 Med den tiltagende internationale spænding og med udbruddet af den spanske borgerkrig blev situationen væsentlig mere kompliceret for den socialdemokratisk-radikale regering. Opinionen og det politiske miljø var splittet i holdningen til borgerkrigen. Kommunisterne og andre bevægelser på venstrefløjen tog entydigt republikkens parti og udlagde krigen som en kamp mellem demokrati og fascisme. På højrefløjen, i Det konservative Folkeparti og dele af erhvervslivet, var der derimod forståelse for Francos oprørere, og man betragtede i stigende grad republikken som domineret af kommunister og andre på den yderste venstrefløj samt Kominterns sovjetiske rådgivere. Socialdemokratiet var splittet. På den ene side var der udbredt sympati for den republikanske side og specielt for de spanske socialister og kampen mod de fascistiske oprørere. På den anden side stod kampen på arbejdspladserne, i fagbevægelse og fra 1932 i Folketinget mod kommunisterne, hvis folkefrontsstrategi man afviste. Dertil kom, at Socialdemokratiet som regeringsparti måtte tage hensyn til den danske stats sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser samt samarbejdet med den radikale regeringspartner. Borgerkrigen aktualiserede spørgsmålet om, hvordan Danmarks neutralitetspolitik kunne forenes med forpligtelserne som medlem af Folkeforbundet. Udenrigsminister P. Munch afviste den ideologiske tolkning af den spanske konflikt og så udelukkende sagen i et dansk sikkerhedspolitisk perspektiv. I en karakteristisk udtalelse i Folketinget sagde han: Der er for Tiden i Verden en Tilbøjelighed til at dele mellem Lande med én Farve og Lande med en anden Farve. Denne Deling er en Fare for det almindelige internationale Forhold i Øjeblikket. Det er Skade for os, hvis man giver det Indtryk, at vi på nogen Maade vil tage Stilling som Stat mellem disse forskellige Retninger. Derfor maa den menneskelige Sympati, som fører til Hjælp for den ene og den anden Gruppe, kunne foregaa saaledes, at man ikke benytter dette i de politiske Kampe mod hinanden herhjemme i Danmark og fører Lidenskaberne op i Vejret til Skade for Vurderingen af os andetsteds. 6 Det var først og fremmest bestræbelserne på at holde landet ude af stormagtskonflikter og hensynet til Tyskland, der bestemte regeringens politik. Det passede således regeringen godt, at Storbritannien og Frankrig fik etableret en ikke-interventionspolitik, om end det kun var Storbritannien, der fulgte den konsekvent indtil slutningen af borgerkrigen. Danmark tilsluttede sig ikkeinterventions poli tikken i august Formålet med ikke-interventionspolitikken var især fra britisk side at isolere konflikten i Spanien, så den ikke udviklede sig til en europæisk storkrig, men også at forhindre indenrigspolitisk uro 82

7 mellem tilhængere af borgerkrigens parter. Ikke-interven tions politikken forhindrede imidlertid hverken Italien, Tyskland eller Sovjetunionen i at støtte henholdsvis Francos oprørere og republikken med våben, penge og såkaldt frivillige samt rådgivere. I den sammenhæng var de danske frivillige, der drog til Spanien for i De Internationale Brigader at støtte den republikanske side, et problem for regeringen. Det Konservative Folkeparti mente, at der foregik hvervning i Danmark i strid med Straffeloven, og at Danmarks kommunistiske Parti (DKP) og de frivillige skabte tvivl om den danske udenrigspolitik. På grundlag af politiets oplysninger fandt justitsminister K.K. Steincke imidlertid, at der ikke forelå hvervning i Straffelovens forstand. P. Munch valgte i første omgang at trække sagen i langdrag og sagde, at der ikke forelå oplysninger, der tillod en vurdering af, om der forelå hvervning, men var rede til at overveje Ikke-Interventionskommiteens initiativer til forhindring af hvervning. Derudover var der en diskussion om, hvorvidt man kunne gå videre og som visse andre lande helt forbyde statsborgere at forlade landet med det formål at deltage i krigen. Det førte til, at pas skulle have en påtegning om ihændehaverens hverv i forbindelse med rejse til Spanien. Bestemmelsen blev vedtaget i februar 1937, men fik ikke konsekvenser for tilstrømningen af danske frivillige. Med rygdækning i Molotov/Ribbentrop-aftalen stillede Sovjetunionen i efteråret 1939 en række territoriale krav, som Finland ikke var rede til at acceptere. Den 1. november indledte Sovjetunionen angrebet på Finland. I Danmark var der, som i Norge og Sverige, stor indignation over overfaldet, der kun fandt forståelse blandt kommunister og nazister. Regeringen så imidlertid krigen som et yderligere argu- ment for en nøje fastholdelse af neutralitetspolitikken. På det møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn fire dage efter det sovjetiske angreb sagde P. Munch, at hvor man tidligere havde ræsonneret således, at medens Tyskland laa nær, laa Rusland langt borte, men man maatte gøre sig klart, at Rusland ved de indtrufne Begivenheder var kommet os nærmere end før. Det forhold, at Tyskland og Sovjetunionen nu var allierede, var mere end grund til, at man ikke turde fremkalde nogen Mistanke fra russisk og tysk side om Hensynet til vor neutralitet. 7 Han ønskede således at dæmpe meningstilkendegivelserne i den danske debat og frygtede, at Sverige og Norge kunne blive inddraget i krigen, hvorefter det ville blive endnu vanskeligere at fastholde dansk neutralitet. I modsætning til Norge og Sverige udsendte den danske regering hurtig en erklæring om neutralitet i den finsksovjetiske krig så hurtigt, at den britiske legationschef i Danmark over for Foreign Office betegnede det som with almost indecent haste. 8 I Folkeforbundet gik Danmark ganske vist med til en fordømmelse af angrebet, men var imod en tekst, der lagde op til sanktioner mod Sovjetunionen. Spørgsmålet om rekruttering af finlandsfrivillige i Danmark blev af regeringen set som problematisk i forhold til neutralitetspolitikken. Det lykkedes udenrigsminister Munch at lægge vanskeligheder i vejen for åben rekruttering indtil januar 1940, hvor han og regeringen måtte bøje sig for det folkelige pres. Den brede folkelige sympati for Finlands sag blev illustreret af det forhold, at rekrutteringen blev aktivt støttet af foreningen Det frie Nord, som generalløjtnant Erik With stod i spidsen for, og hvor også socialdemokraten H.C. Hansen sad i ledelsen. Var der en bred sympati for Finland, forholdt det sig anderledes med forholdet 83

8 NR 1 januari/mars 2010 til Tyskland. Ikke desto mindre var der danskere, der ønskede at støtte Tyskland. Allerede inden besættelsen 9. april 1940 var der pågået en vis hvervning af danske statsborgere til tysk krigstjeneste. Det var der intet ulovligt i, så længe hvervningen ikke foregik på dansk grund. Med besættelsen iværksatte SS en afdæmpet hvervkampagne i Danmark, hvorefter et stigende antal danske statsborgere meldte sig til militærtjeneste i og for det Tyskland, der nu var Danmarks besætter. Oberstløjtnant C P Kryssing tilbød at lede en dansk enhed i SS. Hærens ledelse var imod, men udenrigsminister Erik Scavenius insisterede på, at samarbejdsregeringen accepterede. I begyndelsen af juli 1941 udsendte regeringen en erklæring, der gav tilladelse til, at faste Befalingsmænd af Linien, Reserven (Forstærkningen) o.l. og hjem sendte Værnepligtige (Befalingsmænd og Værnepligtige) fra den danske Hær melder sig til Frikorps Danmark. Hæren og flåden modtog et cirkulære om, at man ikke måtte lægge hindringer i vejen for soldater, der ønskede at træde uden for nummer. Endelig gav man tilladelse til, at Kryssing holdt en hvervetale i Statsradiofonien. 9 Efter det tyske angreb på Sovjetunionen i 1941 blev hvervningen lagt om, hvorefter der blev gennemført en egentlig hvervning af danske statsborgere til tysk krigstjeneste. I alt gjorde cirka danske statsborgere tjeneste i Waffen-SS. Historikeren Bo Lidegaard konkluderer i en beskrivelse heraf, at de frivillige ikke lod sig hverve på grund af regeringens nøje afmålte erklæringer, men i protest mod regeringens politik. 10 Hvervningen blev indstillet i august Med afslutningen af 2. Verdenskrig var Danmarks internationale situation grundlæggende ændret. Tyskland var ikke længere den trussel mod Danmarks sikkerhed, det havde været i størstedelen af de forud- gående cirka 100 år. Umiddelbart efter befrielsen var det udenrigspolitiske hovedmål at få Danmark anerkendt som allieret og optaget i FN. Efter en del diplomatisk virksomhed, der også omfattede Storbritannien, blev Danmark den 5. juni 1945 optaget i FN som organisationens 50. medlem. I samtiden blev medlemskabet af FN:s kollektive sikkerhedssystem set som et brud med den hidtidige danske neutralitetspolitik. Alligevel levede traditionelle neutralitetsforestillinger videre i dele af det politiske miljø, om end med en erkendelse af, at det var nødvendigt at opprioritere det militære forsvar. Allerede inden befrielsen havde formanden for Det danske Råd i London, John Christmas Møller, tilbudt Storbritannien, at Danmark ville bidrage til den militære besættelse af Tyskland med soldater og med danske frivillige til krigen mod Japan. Befrielsesregeringen, hvor Christmas Møller blev udenrigsminister, bekræftede i maj 1945 løfterne til briterne, der straks tog sagen op med de danske myndigheder. Et konkret tilsagn trak imidlertid i langdrag. Med Danmarks optagelse i FN og det politiske livs tilbagevenden til normale forhold, svandt politikernes interesse for at bidrage til besættelsen af Tyskland. Derimod havde Danmark og Storbritannien allerede i 1945 indgået en aftale om, at danske statsborgere kunne melde sig til britisk militærtjeneste. Regeringen håbede, at de frivillige ville reducere det britiske krav til en besættelsesstyrke i Tyskland. Mona Jensen, der har analyseret baggrunden for denne dansk-britiske aftale, betegner udsendelsen af de frivillige som et udslag af indenrigs- og udenrigspolitisk opportunisme. 11 Først i foråret 1947 blev der truffet en aftale med briterne om et bidrag til besættelsen af Tyskland, der blev vedtaget af Rigsdagen

9 Hvorfor meldte de sig? De danske statsborgere der meldte sig til udenlandsk krigstjeneste deltog alle i det 20. århundredes lange ideologiske krig. Ideologi eller politisk grundholdning var derfor ikke overraskende et fremherskende motiv for at melde sig til. Der var nationalt sindede konservative og liberale demokrater; der var kommunister, kommunistsympatisører og andre venstreorienterede; der var nazister, nazisympatisører og antisemitter. Dertil kom under 2. verdenskrig medlemmer af det tyske mindretal, hvoraf mange var nazister, nazisympatisører eller i almindelighed havde sympati med Det Tredje Riges ambitioner. Mange definerede sig i forhold til deres modstandere. De spaniensfrivillige betegnede sig selv som antifascister, og også kommunisterne i Spanien hævdede, at de kæmpede for demokratiet. Både nationalkonservative i Baltikum i 1919 og frivillige i den finske vinterkrig var antibolsjevikker. Det var også en betegnelse som medlemmerne af Waffen-SS benyttede om sig selv. Dertil kom for sidstnævntes vedkommende et betydeligt antal, der ikke lagde skjul på deres antisemitisme. Danskere i allieret krigstjeneste kæmpede under 2. verdenskrig mod nazismen og for Danmarks befrielse. De repræsenterede i politisk henseende et bredt udsnit af den danske befolkning nazister naturligvis undtaget. 13 De, der meldte sig til britisk krigstjeneste efter verdenskrigen, repræsenterede også et bredt udsnit af befolkningen, men var næppe primært ideologisk motiverede, selvom de ofte begrundede deres engagement med taknemmelighed over Storbritanniens bidrag til de allieredes sejr og Danmarks befrielse. Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste, hvad enten de som nationalkonserva- tive eller nazister kæmpede mod bolsjevikkerne i Sovjetunionen, mod det nazistiske Tyskland og den tyske besættelsesmagt i Danmark, eller for briterne under 2. Verdenskrig, henviste til, at de gjorde det af hensyn til Danmarks ære. Det var der også flere af kommunister i den spanske borgerkrig, der sagde. 14 I stort set alle ansøgninger om at komme i britisk krigstjeneste under 2. verdenskrig blev ansøgningerne begrundet med et ønske om at kæmpe for Danmarks befrielse eller Danmarks ære. 15 Nært forbundet med det nationale motiv var også følelsen af nordisk samhørighed for de, der deltog i den finske vinterkrig. Der var både tale om en følelse af solidaritet med det finske folk, men også en frygt for, at det sovjetiske overfald blot var begyndelsen på et mere omfattende angreb mod hele Norden. Et nationalt, omend anderledes, motiv gjorde sig også gældende for de medlemmer af det tyske mindretal, der meldte sig til tysk krigstjeneste. I mindretallet var det således en udbredt opfattelse, at man ved at bidrage til den tyske krigsindsats fremmede muligheden for en revision af den dansk-tyske grænse. 16 Ydermere bør det nævnes, at de danske jøder, der i 1948 meldte sig til israelsk krigstjeneste, også så forsvaret af den nye israelske stat som en delvis fortsættelse af den lange ideologiske krig. Den senere chefredaktør for dagbladet Politiken, Herbert Pundik, skriver i sine erindringer: Vort kendskab til forholdene i Palæstina var overfladisk. Som for de fleste danskere var Mellemøsten en ukendt størrelse. Det var mindre end tre år efter holocaust. Araberne havde truet med at tilintetgøre de palæstinensiske jøder såfremt FN delte Palæstina. I vore øjne var araberne simpelthen Hitlers arvtagere. Vi var motiveret af harme og følelsen af solidaritet. Verden forberedte et nyt forræderi

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation.

Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Tak for invitationen. Historien er om en dansk bondefangers udnyttelse af arbejdsløshed, eventyrlyst, klassekampsstemning og hvid russisk desperation. Billedet viser danske frivillige på vej til Murmansk

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945 En oversigt af Mogens Pontoppidan & Erik Overgaard Pedersen 2014 2 Baggrunden Selv europæiske stormagter var tilbøjelige til at falde tilbage på eftergivenhedens tvivlsomme

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse SØREN ESPERSEN: Valdemar Rørdam. Nationalskjald og landsforræder. Forlaget Lysias. Danmark 2003. ISBN 87-989198-1-4. 223 sider. Kr. 238,00. Kan dog erhverves for kr. 100,00 inkl. moms og forsendelse ved

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2006 2703 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketinget Europaudvalget København, den 21. februar 2006 Sagsnr.: 3604 FVM 338 Folketingets Europaudvalg har d. 23. januar 2006 anmodet om besvarelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915 Jeg har nu i et antal år beskæftiget mig med Tunestillingens baggrund. Det skete først rimeligt grundigt under forarbejdet til behandlingen af værnene under 1. Verdenskrig i den lille bog The Danish Armed

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere