KRYDS passager mellem almen og special tilbud for børn og unge - Pixi udgaven af rapporten: Man skal handle før mælken bliver sur

Transkript

1 KRYDS passager mellem almen og special tilbud for børn og unge - Pixi udgaven af rapporten: Man skal handle før mælken bliver sur En artikel om en undersøgelse af den professionelle indsats betydning for inklusion i krydsfeltet mellem særlige og almene behov og udført for Servicestyrelsen af videncenterkonsulenter i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, NVIE. Marts Anette Nielsen & Christian Quvang; Videncenterkonsulenter i NVIE. 1 Indledning og introduktion til denne artikel Denne artikel er primært skrevet til studerende Diplomuddannelsen på børne og ungeområdet. På den anden side er det vores hensigt, at så mange som muligt skal kunne blive klogere på KRYDS feltet ved at læse denne artikel. Kort fortalt er denne artikel en præsentation af en undersøgelse vedrørende mekanismer og indikatorer, der virker inkluderende eller ekskluderende, i det vi kalder KRYDS feltet mellem specielle og almene indsatser for børn og unge. Disse mekanismer og indikatorer er afdækket på baggrund af en undersøgelse og analyse af, hvordan forældre, professioner og ledere oplever KRYDS feltet. Undersøgelsen, der er gennemført i 2009 og 2010, er finansieret med forskningsmidler fra Servicestyrelsen. Artiklen indledes med en præcisering af, hvad dette KRYDS felt er, hvorefter metoder anvendt i forskningsprojektet præsenteres i pixiform, således at læseren får et indtryk af præmisserne for, hvordan empiri fører til analyser og konklusioner. I analysen er der særlig fokus på de tre begreber; anerkendelse, implementering og passager, der viser sig som værdifulde i analysearbejdet med at lokalisere indikatorer samt at fortolke og forstå mekanismer, der har indflydelse på inklusion og eksklusionsprocesser i KRYDS feltet. Artiklen afsluttes med en sammenfatning af konklusionerne fra projektet, der perspektiveres til aktuelle udfordringer i arbejdet med inklusion for børn og unge med særlige behov i udsatte positioner. De i artiklen refererede konklusioner kan sammenfattes således: Inkluderende processer understøttes ved: Inddragelse af hele miljøet omkring barnet Fastholdelse af et børneperspektiv Bevidst valgt inklusionsperspektiv, der gennemsyrer organisering, samarbejde og indsats Værdier som ressourceorientering, anerkendelse og respekt udmøntet i bl.a. dialog og refleksion Ekskluderende processer understøttes ved: Forvaltningsperspektiv uden koordinering mellem sektorerne Fejlfinderkultur 2 KRYDS feltet En metafor Universet for denne undersøgelse har vi som nævnt døbt KRYDS feltet. Med denne betegnelse, i form af en metafor, præciseres et mere eller mindre flydende og svært definerbart felt mellem to andre faste positioner i form af området for henholdsvis 1

2 almenpædagogik og specialpædagogik. Almindeligvis er det at være i et alment tilbud ensbetydende med at være inkluderet, mens det at være henvist til en specialpædagogisk foranstaltning medfører eksklusion i et eller andet omfang. Herimellem er der altså et felt der ofte i den pædagogiske og samfundsvidenskabelige debat betegnes som en gråzone. Det samlede felt er så at sige arbejdsplads for velfærdsprofessioner som pædagoger, lærere, konsulenter, PPR og socialrådgivere mv., der, når et barn eller en ung på grund af en positiv udvikling øger kompetencer, eller på grund af det modsatte henvises til et andet pædagogisk tilbud end det aktuelt etablerede. Der eksisterer ikke megen forskning, der indfanger kompleksiteten i dette krydsfelt. Vi har med nedenstående model forsøgt at definere dette krydsfelt og forsøgt at indfange de positioner, vi opfatter som de mest betydende 1. Med modellens horisontale eller vandrette positioner, hvor der er fokus på processen og dermed skiftet mellem positioner, indfanges et univers hvor inklusion og eksklusion er et hovedtema og afgørende for en succesrig professionel indsats. Modellens vertikale eller lodrette akse og positioner indikerer, dels et medborgerperspektiv og dermed bl.a. et forældreperspektiv, dels et implementeringsperspektiv, der omfatter velfærdsprofessionernes implementering af love, bekendtgørelser og børn og unge politikker i konkret sagsbehandling, undervisning, pædagogiske indsatser osv.. I modellen er der yderligere en tredje dimension og akse, så at sige horisontalt går ind i figuren og dækker positionerne ledelse/organisation og profession/faglighed. Figur 1. KRYDS feltet Implementering Inklusion/ eksklusion Inklusion/ eksklusion Profession & faglighed Særlige behov Almene behov Ledelse & organis ation Inklusion/ eksklusion Inklusion/ eksklusion Medborgerskab 1 I NVIE undersøgelsen Strukturreformen og specialpædagogikken fra 2007 fremlægges resultaterne af en undersøgelse af forandringer på det specialpædagogiske område relateret til Strukturreformen 2007 med opløsning af amterne og ophør af en række amtslige støttemuligheder. Denne rapport var og er en undersøgelse af det skraverede felt til venstre for midteraksen i modellen. Se rapporten på 2

3 Med denne model er det klart, at en undersøgelse af indikatorer og mekanismer for inklusion og eksklusion i KRYDS feltet må inddrage hovedaktørerne i form af forældre, professionelle og ledere og dem det hele handler om; børn og unge der visiteres på tværs af feltet. Den næste udfordring bliver således at finde eller udvikle metoder, der kan indfange den kompleksitet, der er tale om, når processer mellem inklusion og eksklusion anskues fra et medborgerperspektiv og et professionsperspektiv. Men først og fremmest er det vigtigt at få feltet afgrænset i en problemformulering, der skal være guide igennem dette komplicerede undersøgelsesfelt og føre til ny viden og indsigt. For denne rejse gennem dette felt er flg. problemformulering både styringsredskab i processen og afslutningsvis evalueringspunkt: Hvad er det i den professionelle indsats, der gør en forskel på, om handlinger virker inkluderende eller ekskluderende set ud fra et medborgerperspektiv? 3 Metode For at indfange kompleksiteten i undersøgelsesfeltet etablerer vi et videnskabsteoretisk design, vi finder egnet til at indfange feltet. Der tages udgangspunkt i en kritisk realistisk videnskabsteoretisk tilgang suppleret med et hermeneutisk tolkende blik for at indfange både de horisontale indikatorer og de dybereliggende strukturer og mekanismer i den vertikale dimension (se figur 1). Feltet afgrænses i forhold til et implementerings - og et medborgerperspektiv, som danner udgangspunkt for udvælgelsen og indsamlingen af empirien og den tolkende/analyserende del. Empirien bliver indsamlet og produceret i to kommuner, en stor kommune og en mindre i et samarbejde med de lokale PPR kontorer (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Kriteriet for udvælgelsen er, at halvdelen af sagerne skal repræsentere børn og unge, der er visiteret fra det almenpædagogiske til det specialpædagogiske felt, og den anden halvdel repræsenterer børn og unge visiteret fra det specialpædagogiske til det almenpædagogiske. Der er gennemført 15 forældreinterviews hvor forældrene har fået den ene opgave at fortælle om oplevelser relateret til deres barn og mødet med KRYDS feltet, hvorfor der i høj grad er tale om en empiri, der har karakter af narrativer eller biografier. På baggrund af de 15 forældreinterview er der gennemført en tolkning og en analyse, der har indkredset en række temaer, der dannede grundlag for fokusgruppeinterviewene med professionelle og ledere. Den samlede analyse er derefter gennemført som en hermeneutisk triangulering og efterfølgende retroduktion 2 for afslutningsvis at inddrage og besvare problemformuleringen. Herudover er der i forbindelse med projektet foretaget en gennemgang og analyse af de to kommuners børn og unge politik i forhold til dette felt, og i forlængelse heraf, er der gennemført en analyse af de aktuelt gældende love og bekendtgørelser i Folkeskoleloven, Dagtilbudsloven og Serviceloven. Denne analyse er relateret til Skidmore (Skidmore:2004) 2 Begrebet retroduktion stammer fra Kritisk realisme. Retroduktion knytter an til metodiske greb som induktion og deduktion og er ligeledes en måde at ræsonnere systematisk på, men adskiller sig ved at relationen mellem præmisser og konklusion så at sige bliver vendt på hovedet og ved at formel logik træder i baggrunden. Retroduktion er således en forskningsproces kendetegnet ved an analyse der bevæger sig baglæns for med et udgangspunkt i konklusionen at finde frem til den eller de præmisser, der er netop er afgørende for konklusionen. 3

4 og tre paradigmer om inklusionsdiskurser i det specialpædagogiske felt, nemlig det psykomedicinske paradigme med individuel patologisering, det organisatoriske paradigme med organisatorisk patologisering og det sociologiske paradigme med social patologisering. 4 Tolkning og analyse De 15 forældreinterview er analyseret med udgangspunkt i grounded theory (Kvale:2006 og Boolsen:2004) hvorved flg. 9 temaer kom til at fremstå som signifikante foki: Fra noget galt til diagnosen Overgange og udslusning samt mødet mellem special- og almene tilbud Professionelles, skolers, institutioners og offentlige myndigheders håndtering af opgaver Konsekvenser for familien Lokalmiljø Mobning Mening og sammenhæng; vendepunktshistoriens betydning for erkendelse og empowerment i fortolkningen af egne gode og problematiske oplevelser Venskaber og sociale kompetencer Fremtid Disse ni temaer dannede efterfølgende udgangspunkt for de fire fokusgruppeinterview med de professionelle og lederne. For at skærpe de forskellige perspektiver, der er mellem det, at have et professionsrelateret ansvar måske suppleret med ansvaret for ledelsen af en faglig indsats, og så som leder at have et organisatorisk og resursemæssigt ansvar, blev disse to interview gennemført separat. De fire fokusgruppeinterview er analyseret ud fra en kombination af flere forskellige teorier om implementering inspireret af bl.a. Michael Lipsky (Lipsky:1980) med henblik på identifikation af nogle af de mekanismer, der har indflydelse på, hvordan implementeringen konkret foregår i feltet. Implementering i nærværende kontekst er de processer, hvor beslutninger truffet i regi af velfærdsprofessionerne udføres og indarbejdes i pædagogiske, sociale, vejledningsmæssige og andre processer. Der er således i høj grad tale om indarbejdede rutiner, der kendetegner praksis, men implementering er endvidere processer, der til tider er kendetegnet ved det modsatte i form af brud på - eller fravær af vanlige eller forventede forløb. Forældreinterviewene blev videre analyseret i forhold til Axel Honnets (Honneth 2003/2009) teori om anerkendelse, repræsenterende medborgerperspektivet. Denne analyse identificerer nogle af de mekanismer, der er i spil i feltet og som spiller ind i forhold til om indsatserne virker inkluderende eller ekskluderende set med forældrenes blik. Endelig er der i tolkning og analyse af forældreinterview og fokusgruppeinterview gennemført en triangulering med en hermeneutisk tolkning, hvor disse resultater efterfølgende, med et kritisk realistisk analysegreb, er retroduceret ved hjælp af antropologerne Arnold Van Genneps og Victor Turners (Turner:1967) teori om ritualer, der har fokus på betydningen af passager for menneskers udvikling. Dette perspektiv, med fokus på betydning og mening af at skifte kontekst, afspejles ligeledes i teorier om 4

5 narrativer udviklet af Jerome Bruner (Bruner:1999) og ikke mindst af Urie Bronfenbrenner (Bronfenbrenner:1979), der tilligemed inddrages i analysen med teorien om menneskers udvikling og passage gennem mikro, meso, ekso og makro systemerne (se nedenfor). Med præsentationen af disse tre perspektiver anerkendelse, implementering og passager samt Bronfenbrenner s teori om de fire systemer og udvikling er det således muligt at formulere en række resultater på baggrund af vores tolkning og analyse som svar på problemformuleringen for dette forskningsprojekt. 5 Resultat Den følgende præsentation af resultaterne af tolkning og analyse vil blive kædet sammen med præmisserne herfor i form af en kort parallel præsentation af de anvendte teorier. Centralt i analyserne står spørgsmålet om passager eller overgange, hvor analysen i forhold til modellen vedrørende ritualer giver mulighed for, ud fra et børneperspektiv, at indfange inkluderende og ekskluderende mekanismer i alle faser af overgange fra en indsats til en anden, fra en skoleform til en anden osv. Modellen beskriver primært børn og unges forløb, men dækker også aspekter i de professionelles oplevelse af forholdet mellem de stillede arbejdsopgaver og egne aktuelle resurser, fordi der i inklusionssager ofte er tale om en dobbeltudfordring, idet der næsten altid, når et barn eller en ung er i krise, også er en professionel, der i et eller andet omfang også er presset eller i krise. Figur 2 Ritualer eller Passager +1 eller 0 0 eller -1 Initiationsfasen Separationsfasen Liminalfasen Reintegrationsfasen Finalfasen Med denne figur og begreberne, der definerer de fem faser i en passage eller overgang i, er det muligt at beskrive og analysere, hvordan et barn eller en ung, der skifter institution eller skole, kan være påvirket af passager. Denne model illustrerer således overgange mellem en etableret orden (0) til en nyetableret og i bedste fald mere optimal orden (+1), 5

6 som eks. sociale overgange som studieskift, arbejdsskift, skole/klasseskift. Der kan dog også være tale om en passage fra en anormal tilstand (krisetilstand) (-1) til en etableret orden (0) eller endog et mere kompetent nyt udgangspunkt. De fem faser er: Initialfasen: Den indledende fase, hvor individet beslutter sig for, at vedkommende ønsker at undergå en forandring fra sin nuværende tilstand. Separationsfasen: Individet adskiller sig fra den etablerede orden og bliver aktiv, handler, i forhold til den forandring, der skal ske. Liminalfasen: Individets tilstand repræsenteres af en dialektik mellem snart og endnu ikke. Der findes ikke kategorier for denne tilstand, man er udenfor kategori og fasen er uhåndgribelig. I denne fase er der udviklingspotentiale, men også behov for støtte. Individet er i et ingenmandsland og omverdenen kan ikke opnå en klar opfattelse af individet og dennes situation. I traditionelle samfund opfattedes man som uren i denne fase Reintegrationsfasen: Efter den liminale fase vil individet være indgået i en ny tilstand, hvorfor vedkommende bliver nemmere for omverdenen at kategorisere. Individet vil nu kunne indlemmes i samfundet igen. Finalfasen: Individet agerer i den nye tilstand. Med denne model sættes fokus på børneperspektivet og børnenes muligheder for at indgå i inkluderende eller ekskluderende processer, ligesom der sættes fokus på de professionelle indsatser, der kan understøtte disse processer. Forståelse af modellen er indlejret i en samfundskontekst, idet passager altid foregår i forhold til den samfundsmæssige logik, indholdet i udviklingsprocesserne og faserne udfyldes i forhold til. På det individuelle niveau kan passagen perspektiveres i forhold til udviklingsteori og kriseteori. Det viser sig, at de bedst koordinerede og bedst samarbejdede passager eller overgange på tværs af professioner og forvaltningsenheder og i tæt samarbejde med forældrene (og børnene) er de overgange, der fungerer bedst og er de mest holdbare, og dem, der ser ud til på sigt at være de billigste, mens forfejlede overgange ser ud til at øge problemerne og fastholde uhensigtsmæssige og dyre foranstaltninger, som de bedste i situationen. Det viser sig ligeledes, at inkluderende processer inddrager hele miljøet omkring barnet, således også lokalområdet, samt at mobning er et markant tema i forhold til disse børn og er, sammen med overgangene, nok de to væsentligste indikatorer på ekskluderende mekanismer. At det er vigtigt at fastholde et børneperspektiv Som en sidste tværgående og overordnet konklusion på resultaterne af forskningen i KRYDS feltet konkluderes på et metaniveau på tværs af temaer i forhold til følgende fem overgribende temaer: Børnesyn og familiesyn Organisering, koordinering og resurser Tid, tidlig indsats og timing Relationer og netværk Fleksibilitet og respekt 6

7 Det vil føre for vidt at bringe alle konklusioner i nærværende kontekst, men helt centralt i vores konklusioner er det blevet klart, at professionelle og lederes børnesyn og familiesyn er af afgørende betydning for udkommet af mødet med forældre, børn og unge, de møder i KRYDS feltet. Derfor følger nedenstående centrale konklusioner vedrørende dette tema: At lederne med deres blik for det organisatoriske må forholde sig til, hvordan organisationen bedst understøtter den tilgang, de ønsker at promovere i mødet med familier og børn, reflektere kritisk over, i hvilket omfang de selv agerer i overensstemmelse med den eller de tilgange, de ønsker at fremme, være opmærksom på de barrierer, der kan i organisationen samt koordinere med de mere overordnede diskurser indenfor feltet, bl.a. lovgivningen. At professionelle, der har ansvaret for indsatser i KRYDS feltet, må reflektere over, hvordan deres opgave er defineret, og hvordan de bedst og mest professionelt løser denne set i forhold til deres børne- og familiesyn samt ikke mindst deres selvforståelse At professionelle må være opmærksomme på de belastninger og de konsekvenser, det har for familierne at være i møde med systemet så familierne kan bevare deres almindelighed og ikke skride ud i mere uhensigtsmæssige strategier. At forældre til børn og unge i KRYDS feltet må være indstillet på, at skulle kæmpe for at fastholde et nuanceret syn på barnet eller den unge og dem selv som familie, der i virkeligheden er en familie med særlige behov og i en særlig udsat position. At alle tre parter må forpligtige sig på at indgå i dialog, dialog og dialog for gennem denne kommunikation at få etableret bæredygtige foranstaltninger og skånsomme passager i KRYDS feltet mellem almene og specielle foranstaltninger Med disse fem konklusioner på blot dette ene tema antydes en lang række opgaver for ledere og professioner, der først og fremmest understreger nødvendigheden, af at der skal arbejdes med at definere børnesyn og familiesyn i institutioner og forvaltninger. Som en del af dette arbejde er det ligeså nødvendigt, at der arbejdes med at afklare, hvordan institutioner og forvaltninger implementerer vedtagne Børn og Unge politikker. Dette arbejde er vigtigt, fordi det er udgangspunktet for samarbejdet internt og ikke mindst eksternt i forhold til forældrene og de børn og unge, det hele vedrører. Dernæst kommer opgaven med at få kommunikeret og afstemt med alle involverede parter, hvordan disse politikker omsættes i den sociale og den almen- og specialpædagogiske praksis. Inklusion i forbindelse med passager er, som det er fremgået af vores undersøgelse, stærkt afhængig af, i hvilken grad anerkendelse er en bærende værdi i forbindelse med implementering af indsatser. 6 Perspektivering Som en yderligere uddybning af konklusionerne på fortolkning og analyse omkring ritualer og passager inddrages Bronfenbrenner s teori om de fire systemer. Denne teoriramme giver mulighed for, ikke kun at konkludere, men tilligemed perspektivere konklusionerne i forhold til dynamiske faktorer for inklusion på såvel system - som individniveau. Bronfenbrenner har formuleret en teori om, hvordan menneskers udvikling udfoldes i relation til fire systemniveauer, der samlet set beskriver samfundet. De fire niveauer er: Mikrosystemet er et mønster af aktiviteter, sociale roller og interpersonelle relationer, altså et miljø, hvor mennesker har direkte kontakt til hinanden. 7

8 Mesosystemet betegner forbindelsen mellem 2 eller flere mikrosystemer. Deltagelse i et nyt mikrosystem (f.eks. skolestart) betegnes økologisk overgang. Overgangen til et nyt mikrosystem vil også betyde tilførsel af nye rollesæt, f.eks. elev, klassekammerat. Eksosystemet betegner de forbindelser, der forbinder mindst to miljøer eller flere, der påvirker individet selv om dette ikke fysisk er deltager eller til stede. Det omfatter f.eks. forældres arbejde og netværk der indirekte påvirker et barn. Makrosystemet er de kulturelle og ideologiske aspekter i Bronfenbrenner s teori, der gennemsyrer de andre systemer på alle niveauer. Makrosystemet beskæftiger sig med andre ord med processer og værdistyringer i de andre systemer. Perspektiveringen er udarbejdet ud fra et børneperspektiv og relateres til faktorer, der, med udgangspunkt i Bronfenbrenners teori om menneskers udvikling i forhold til samfundsskabte systemer eller settings, har betydning for fremtidig professionspraksis i KRYDS feltet. I forhold til en perspektivering, der almindeligvis er åbnende i forhold til eksempelvis at antyde nye forskningsfelter, bærer nedenstående mere præg af at være nogle normative betragtninger over muligheder for forbedringer af indsatsen for inklusion i KRYDS feltet. I forhold til Mikrosystemet hvor det er grundlæggende, at børnene kan få så optimale opvækstbetingelser som muligt, er det nødvendigt at støtte familierne i så høj grad ud fra deres eget perspektiv som muligt og at udføre alle indsatser i nær dialog med familierne og under hensyn til deres vilkår og strategi. Helt centralt står ønsket om tilknytning til en person, der kan støtte familierne, hjælpe med til koordineringen af indsatserne og bredt anerkende familiernes indsats. Forældrene har brug for at blive anerkendt i deres roller som forældre, så de kan skabe så tryg og stabil en base for både det barn, der er i fokus og barnets søskende. I forhold til Mesosystemet er der fokus på de almindelige daglige skift mellem mikrosystemer som børnene eller de unge selv klarer, evt. ved hjælp af medfølgende kontaktbøger eller direkte kontakt mellem forældre og professionelle. Børn i almensystemet skifter mellem mikrosystemer, ofte sammen med andre børn fra skole til SFO fra SFO til fodbold, måske hjem til hinanden osv.. Børn udenfor eller i periferien af almensystemet klarer flere skift alene i det daglige, ligesom de har flere udskiftninger mellem mikrosystemer gennem barndommen, hvor et mikrosystem udskiftes med et andet, hvor de selv, evt. 1. gang i selskab med forældre eller andre, klarer overgangene. Disse skift er vigtige og måske noget af det vigtigste for disse børn at få taget hånd om. Det er her, deres position er mest udsat og her, de mest frugtbare og dermed ødelæggende kulturer for ekskluderende processer findes. Men det er også her, der er god grobund for inkluderende processer. Det er således vigtigt at få fat om overgangene og få etableret bæredygtige inkluderende processer de er i længden de billigste. Eksosystemet indeholder de systemer, der har indirekte indflydelse på barnets liv og livsbetingelser, hvor barnet ikke selv deltager. Vi kan se tre hovedarenaer i systemet. Det ene system er det, der omgiver barnet og dets familie, forældrenes arbejde osv., og det andet er det offentlige system, der omgiver barnet og barnets familie. Det er af væsentlig betydning, at så mange af de undersøgelser, afklaringer og andre former for diskussioner, der foregår i forbindelse med barnet foregår i eksosystemet. Så det er de professionelle, 8

9 der er sammen med barnet i mikrosystemet, eller forældrene, der klædes på til at skabe en kontekst, som barnet kan trives i. Hensigten er at skabe og fastholde inkluderende miljøer, hvorved så få børn som muligt bliver stigmatiserede og rammes af ekskluderende processer. Det tredje system udgøres af et NGO niveau eller det civile samfund og de bevægelser, der repræsenteres af forældre og brugerorganisationer, hvor forældrenes engagement og inspiration fra andre med samme udfordringer støttes og udvikles. Denne viden og kompetenceudvikling smitter givet af på børenes liv i form af at forøge mulighederne for at blive inkluderet i, såvel disse sub praksisfællesskaber centreret om eks. en diagnose, som de store fællesskaber på vejen, i lokalsamfundet osv. Set i forhold til Makrosystemet er de værdier, der synes at have størst inkluderende vægt, de værdier, der sikrer et inkluderende miljø i mikrosystemerne. Det handler om respekt, tillid, dialog/kommunikation, kontinuitet, kvalitet, faglighed, samarbejde og timing. Der ses dilemmaer i forhold til, hvordan en tidlig indsats egentlig skal forstås. En tidlig indsats kan også være en tidlig udpegning af børn, der resulterer i en stigmatisering og et fokus på barnets mangler. En tidlig indsats må sikre, at barnet ses i forhold til sine ressourcer og i relation til sin kontekst i mikrosystemerne. Resursesyn og en forståelse af barnet i relation til sin kontekst er således væsentlig 7 Afsluttende kommentarer Med denne perspektivering er artiklen om et forskningsprojekt i inklusion i KRYDS feltet mellem det almene system og særlige foranstaltninger tæt på en afrunding. Set fra denne ende af forløbet og bragt op i et helikopterperspektiv, er der en række forhold, der presser sig på som eksempelvis, hvad med det økonomiske aspekt, hvad er det lige vi skal gøre set i et velfærdsprofessionsperspektiv og hvordan skaber vi sammenhæng mellem de vedtagne børn og unge politikker og vores professionspraksis? At besvare disse tre spørgsmål er i sig selv alene tre nye forskningsprojekter. På trods heraf vil vi dog afslutningsvis alligevel kommentere på disse tre felter. Det økonomiske og økonomiske aspekter er ikke berørt i denne artikel og ej heller i undersøgelsen. Det er ikke en forglemmelse, men et bevidst fravalg, idet dette felt ligger uden for vores faglige kompetencer. Økonomien betyder på mange måder alt, som det tydeligt fremgår bl.a. af den aktuelle debat om udgifterne til folkeskolen og den store andel af budgetter, der går til dækning af specialpædagogiske opgaver. Dette forhold er bl.a. medvirkende til, at inklusion aktuelt står stærkt på den pædagogiske dagsorden. Det skal understreges, at inklusion ikke nødvendigvis mindsker udgifterne, og måske er det ofte det modsatte, der kan ende med at blive en realitet. På den anden side kunne udfordringen omkring inklusion, og det at skabe bæredygtige fællesskaber på alle niveauer i samfundet, lidt polemisk formuleres som følgende: Hvis inklusion er besværlig og dyr, så prøv eksklusion. Valget i dette perspektiv er vel ikke svært! Alligevel vil vi hævde, at der er penge at spare i feltet såfremt man i langt højere grad i arbejdet i forhold til disse børn og deres forældre følger et børneperspektiv og en logik, der tager udgangspunkt i børnenes forhold frem for en forvaltningslogik, der tager udgangspunkt i sektoransvar og mere eller mindre hensigtsmæssigt konstruerede organiseringer og finansieringer af indsatserne. 9

10 Hvad skal vi gøre i professionerne er et andet tema, der trænger sig på, og et ofte formuleret spørgsmål NVIE stilles fra professionerne. Overordnet kan det kort sagt siges, at inklusion ikke er en metode, men en måde at tænke på, som en pædagog fra et af vores NVIE projekter formulerede det. Når inklusion nu er en måde at tænke på, er det oplagt at pege på, at hvad der end skal gøres, må dette forankres i en professionsdiskurs for arbejdet med inklusion i KRYDS feltet, der bl.a. kunne omfatte flere af nedenstående indsatser: Etablere en dynamisk dialog og dialektik mellem det lille narrativ repræsenteret af barnet, den unge og/eller forældrenes biografi OG det store narrativ repræsenteret af professionerne og deres varetagelse af opgaverne. Basere varetagelse af opgaverne på anerkendelse som bærende værdi og mål for indsatser, der omfatter muligheder for som professionsansvarlig: o At kunne vise kærlighed i et anerkendelsesperspektiv i signifikante relationer. o At kunne varetage, beskytte og udfordre retten til rådgivning, støtte, læring og udvikling for dermed at forpligtige sig juridisk på professionsopgaven. o At lade solidaritet med hinanden være den gennemgående værdi i et bæredygtigt og dynamisk praksisfællesskab. Støtte inddragelse af børn og unge og disses forældre i praksisfællesskaber og netværk i det civile samfund udenfor institutionerne. Inddragelse og deltagelse er forudsætningen for individers identitetsdannelse og systemers opretholdelse. I et medborgerskabsperspektiv er dette rummet for udvikling og vedligeholdelse af demokrati og sammenhængskraft i vores velfærdssamfund. Støtte dialog mellem de professioner, der hver for sig bidrager til løsning af velfærdssamfundets opgaver i et lærings -, medborgerskabs - og uddannelsesperspektiv. Det er nødvendigt, at der etableres fora, hvor professionerne, eksempelvis omkring KRYDS feltet, kan finde en platform for tilrettelæggelse af indsatser, der af de berørte borgere opleves som meningsfulde og vel gennemtænkte. Det er med andre ord nødvendigt at etablere professionelle praksisfællesskaber på tværs af fagskel og indsatsområder, så en indsats tilføres så mange faglige aspekter og kvaliteter som muligt. I disse professionsfællesskaber skal der arbejdes med viden, videndeling og læring for at øge kvalitet og mening. Sammenhængen mellem politik og praksis er en aktuel udfordring, der får mere bevågenhed i takt med at forældre og brugerorganisationer organiserer sig og gør krav på rettigheder og muligheder. At få analyseret dette felt vil oplagt være en mulighed for at få belyst, hvad der sker med den vedtagne politik i omplantningen eller nedsivningen til professionernes forståelse af opgaven. Arbejdet i KRYDS feltet rummer mange udfordringer for alle berørte parter i professioner og civilsamfund for, at vi alle skal blive (mere) kompetente medborgere og velfærds-professionsudøvere, og foran os har vi alle muligheder for at gøre det bedre. Så alle læsere ønskes god vind for at forhindre at mælken bliver sur inden udløbsdatoen. 10

11 Rapporten, der ligger til grund for denne artikel, har titlen Man skal handle før mælken bliver sur. Rapporten kan downloades fra diplomuddannelsen på børne- og ungeområdets hjemmeside og NVIEs hjemmeside, Referencer: Bøger & artikler Andersen, J. et al. (2003). Empowerment i storbyens rum. Socialpædagogisk bibliotek, Hans Reitzels Forlag Kbh. Andersen, M.L. (2009). Former for ability, Ålborg Universitet. (Ph.d. afhandling) Boolsen, M.W. (2003): Kvalitative analyser i praksis. Forlaget Politiske Studier. Kbh. Bronfenbrenner, U. (1979). The Ecology of Human Development. Experiments by nature and design. Harvard University Press, Cambridge. Bronfenbrenner, U. (1980). Opvækst og Miljø. Gyldendals Pædagogiske Bibliotek, Kbh. Booth, T. & Ainscow, M. (2004). Inklusionshåndbogen. Danmarks Pædagogiske Universitet. Bruner, J. (1999/ udgave). Mening i Handling. Klim, Århus Den Store Danske Ordbog. Gyldendal Dyrberg, T.B. et al, (red.) (2000). Diskursteorien på arbejde. Roskilde universitetsforlag. Frederiksberg. Ejrnæs, M. (2004). Faglighed og tværfaglighed - vilkårerne for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærer og socialrådgivere. Akademisk Forlag. Eriksen, E.O. (2001). Demokratiets sorte hull. Abstrakt forlag AS, Oslo Eskelinen, L., Olesen, S.P. & Caswell, D. (2008). Potentialer i socialt arbejde et konstruktivt blik på faglig praksis. Hans Reitzels Forlag Faureholm, J. (1996). Fra livstidsklient til medborger. Socialpædagogisk bibliotek. Kbh. Gulbrandsen, L.M. (red) (2009). Opvækst og psykisk udvikling. Akademisk forlag, Kbh. Professionsserien Holmgaard, Aa. (2004). Hvordan blev inklusion til rummelighed? i; PPR nr.2 Holst, J. (red.) (2008). Specialpædagogik i en brydningstid. Systime Honneth, A. (2003/2009). Behovet for anerkendelse. Hans Reitzels Forlag. København. Honneth, A. (2006). Kamp om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag. København. Horsdal, M. (2008). AT LÆRE AT HUSKE AT VÆRE gensyn med fortællingen. Billesø & Baltzer. Værløse. Howe, D. (2004).Modernity, Postmodernity and Social Work Højlund, P. & Juul, S. (2005.) Anerkendelse og dømmekraft I socialt arbejde. Hans Retizels Forlag. Kbh. Laclau, E. og Muffe, C. (2002). Det radikale demokrati: diskursteoriens politiske perspektiv. Roskilde Universitetscenter Lipsky, M. (1980). Street-Level Bureaucracy. Russell Sage Foundation, New York Kvale, S. (2006). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag. Kbh. Madsen, B. (2005). Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag. Nielsen, A. & Quvang, C. (2007). Strukturreformen og Specialpædagogikken. NVIE. UC Syddanmark NVIE (2007). Videnregnskab 11

12 Osler, A. & Starkey, H. (2005). Changing Citizenship in Education - democracy and inclusion in education. Open University Press, Berkshire. Pedersen, C. (red). (2009). Inklusionens Pædagogik. Socialpædagogisk Bibliotek, Hans Reitzels Forlag, Kbh. Rappaport, J. (1995). Empowerment Meets Narrative. Listening to Stories and Creating Settings. American Journal of Community Psychology: Vol.23, No. 5. Schjødt, J.P. (1992). Ritualstruktur og ritualklassifikation, i: Religionsvidenskabeligt Tidsskrift. Nr.20, side Shoemaker, P.J. & Vos, T.P. (2009). Gatekeeping theory. Routledge. New York/Oxon Skidmore, D. (2004). Inclusion the dynamic of school development. Open University Press. Tetler, S. (2000). Den inkluderende skole - fra vision til virkelighed. Socialpædagogisk Bibliotek. Turner, Victor (1967) Betwixt and Between, The liminal period in Rites de Passage, The Forest of Symbols: Aspects of Ndembu ritual. - Ithaca, N.Y. : Cornell University Press, Wenger, E. (2001). Communities of Practice. Learning, meaning and identity. Cambridge. University Press, Cambridge. Winnicott, D. W. (1965 & 2006). The Family and Individual Development. Routledge Classics, London Erklæringer og konventioner Salamanca erklæringen Konventionen om børns rettigheder Handicaperklæringen ICD - 10 Love og bekendtgørelser Lov nr 501 af 06/06/2007: Dagtilbudsloven LBK nr. 979 af 01/10/2008; Bekendtgørelse af lov om social service, (historisk) LBK nr af 21/09/2010; Bekendtgørelse af lov om social service LBK nr. 593 af 24/06/2009: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen BEK nr. 356 af 24/04/2006; Bekendtgørelsen om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr af 15/12/2005; Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand (historisk) BEK nr. 885 af 07/07/2010 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand. Hjemmesider nd%20society/gatekeeping.doc/ 12

13 13