Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Transkript

1 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: August / 2008

2 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder august 2008 Udgivelsesdato : 28. august 2008 Projekt : Udarbejdet : Morten Asp Hansen Kontrolleret : Peter Alfred Petersen Godkendt : Peter Alfred Petersen

3 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 AREALANVENDELSE OG PLANFORHOLD 4 3 FORURENINGSTRUSLER Forurenede og muligt forurenede arealer By- og byvækstområder Landbrugsstruktur Fordeling af landbrugsbedrifter og landbrugsareal Afgrødefordeling Kvælstofoverskud 19 4 SAMMENFATNING 24 5 REFERENCER 26

4 Side 2 1 INDLEDNING Denne rapport omhandler en kortlægning af forureningstrusler for et område der omfatter de generelle indsatsområder Brædstrup og Våbensholm. Området er vist på nedenstående Figur 1.1. Figur 1.1 Områdelokalisering Undersøgelsesområdet omfatter i alt 144,9 km 2 mens indsatsområderne omfatter i alt 79,9 km 2 fordelt på indsatsområde Brædstrup (35,5 km 2 ) og indsatsområde Våbensholm (44,4 km 2 ). Som led i Miljøministeriets opgave med at kortlægge potentielle grundvandsmagasiner og den naturlige beskyttelse heraf, skal de forureningstrusler, der kan påvirke vandressourcernes kvalitet belyses. Kortlægningen af forureningstruslerne er gennemført på basis af eksisterende tilgængelige data.

5 Side 3 Kortlægningen omfatter den overordnede arealanvendelse, landbrugsforhold og kortlagte jordforureninger fra følgende datakilder: TK1 kort, AIS (Skov, Landbrug, by/bebyggelse, Veje og Jernbaner, natur, Søer/vandløb). Regionplankort fra Miljøportalen. o Byområder og byvækstområder o Beskyttede naturområder ( 3 samt internationale naturbeskyttelsesområder) o SFL-områder (herunder eksisterende MVJ-aftaler) o Skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket Data fra Regionen vedr. status på kortlægning efter jordforureningsloven (V1, V2 osv.), Bearbejdede landbrugsregisterdata. dvs. opgørelser af arealanvendelse, husdyrtryk, landbrugsstruktur og kvælstofbalancer Målet med projektet er indsamling af eksisterende viden om forureningskilderne i området og sammenstilling af denne på en systematisk og overskuelig måde, således at der skabes grundlag for udarbejdelsen af en indsatsplan for området. Arbejdet er udført i perioden juli august måned 2008.

6 Side 4 2 AREALANVENDELSE OG PLANFORHOLD Undersøgelsesområdet har et samlet areal på ha. Fordelingen af de forskellige arealvendelsestyper i området fremgår af figur 1.1. og tabel 1.1. Fordelingen er baseret på data fra Miljøministeriets areal informationssystem (AIS). Området er et typisk landbrugsområde hvor ca. 68% af arealet jf. figur 1.1 og tabel 1.1 er udlagt til landbrug, hvilket svarer til landsgennemsnittet på 67% /1/. Opgjort ud fra Fødevareministeriets generelle landbrugsregister (GLR) er det mulige landbrugsareal i området (markblokarealet indenfor området) ha svarende til en andel på 73 %. En del af det areal der i AIS udgøres af skov, naturområder og vandområder vurderes at indgå i landbrugsarealet i form af plantager eller vedvarende græs. 20,2% Figur 2.1 1,5% 5,0% 0,3% 3,4% 2,0% By/bebyggelse Veje/jernbaner Landbrug/gartneri Skov Natur Vandområder 67,6% Andet Arealanvendelsen i området fra AIS Areal- Areal Fordeling anvendelse ha % By/bebyggelse 497 3,4 Veje/jernbaner 296 2,0 Landbrug/gartneri ,6 Skov ,2 Natur 217 1,5 Vandområder 721 5,0 Andet 46 0,3 Total Tabel 2.1 Arealanvendelsen i området fra AIS

7 Afsluttende kortlægning Brædstrup Side 5 Skov udgør ca. 20 % af arealet i området. Hvilket er en relativt stor andel i forhold til landsgennemsnittet på ca. 14% /2/. På figur 2.2 fremgår de eksisterende skovområder, samt de områder, der i regionplanen er udlagt til skovrejsning, og de områder hvor skovrejsning er uønsket. Der er kun udlagt nogle mindre områder til skovrejsning i den vestlige del af området. Figur 2.2 Skovområder

8 Side 6 De beskyttede naturtyper i området fremgår af figur 2.3 og udgøres primært af vandløb, søer, moser og enge i områdets å-dale, samt i mindre grad heder og overdrev på de højtliggende områder. To områder hhv. syd for Bryrup og øst for Sønder Vissing er udpeget som EF-habitat (Natura 2000 område). Figur 2.3 Beskyttet natur

9 Side ha eller 31 % af området er jf. figur 2.4 udpeget til særligt følsomme landbrugsområder (SFL områder). Heraf er 80 % udpeget af naturhensyn mens 20 % er udpeget af grundvandshensyn. Der er dog kun truffet aftaler om miljøvenligt jordbrug (MVJ) på en meget lille del af SFL områderne jf. figur 2.4. MVJ - aftalerne knytter sig primært til områder i eller omkring beskyttet natur. Figur 2.4 Særligt følsomme landbrugsområder

10 Side 8 3 FORURENINGSTRUSLER 3.1 Forurenede og muligt forurenede arealer I området har Region Midtjylland oplysninger om 26 forurenede lokaliteter (V2 - kortlagte) og 29 muligt forurenede lokaliteter (V1 kortlagte). De forurenede og muligt forurenede lokaliteter er jf. figur 3.1 primært placeret i eller omkring Brædstrup og de øvrige byer i området. Figur 3.1 Forurenede og muligt forurenede arealer Lossepladser, autoværksteder og oplag/salg af olieprodukter udgør den største del af de forurenede- og muligt forurenede lokaliteter jf. tabel 3.1. Af tabel 3.1 fremgår at hovedparten af lokaliteterne er placeret udenfor vandværkernes indvindingsoplande /4/.

11 Side 9 Lokalitets- Kortlægnings- Type Placeret i nummer status indvindingsopland V2-kortlagt Losseplads V2-kortlagt Losseplads V2-kortlagt Losseplads V1-kortlagt Benzinsalg V2-kortlagt Produkthandel V1-kortlagt Autoværksted V2-kortlagt Servicestation V2-kortlagt Autoværksted Brædstrup Vv V1-kortlagt Autoværksted Brædstrup Vv V1-kortlagt Autoværksted V2-kortlagt Maskinfabrik Sdr. Vissing Vv V2-kortlagt Metalbearbejdning og overfladebehandling V2-kortlagt Autoværksted V1-kortlagt V1-kortlagt Metalbearbejdning og overfladebehandling V1-kortlagt Metalbearbejdning V2-kortlagt Renseri V2-kortlagt Opfyldning Brædstrup Vv V2-kortlagt Losseplads Brædstrup Vv V2-kortlagt Losseplads Brædstrup Vv V2-kortlagt Ukendt V1-kortlagt Skydebane V1-kortlagt Materielgård V1-kortlagt Containerplads Brædstrup Vv V1-kortlagt V1-kortlagt Møbelfabrik V1-kortlagt Ukendt V1-kortlagt Møbelfabrik V2-kortlagt Benzindepot V1-kortlagt Benzindepot V1-kortlagt Falckstation V1-kortlagt Vognmandsforretning V2-kortlagt Benzinsalg V2-kortlagt Benzinsalg Aastruplund vv V2-kortlagt Benzinsalg V1-kortlagt Vognmandsforretning V2-kortlagt V1-kortlagt Fjernvarmecentral V1-kortlagt Produkthandel Sdr. Vissing Vv V1-kortlagt Autoværksted Sdr. Vissing Vv V2-kortlagt Losseplads V1-kortlagt Savværk - Tabel 3.1 Forurenede og muligt forurenede lokaliteter i undersøgelsesområdet

12 Side By- og byvækstområder Byområderne udgør sammen med veje 5,4% af området jf. tabel 1.1. Den største by i området er Brædstrup, som også er den eneste af områdets byer, der er udpeget som byzone jf. figur 3.2. Omkring Brædstrup er der udlagt mindre arealer til byvækst. Figur 3.2 By- og byvækstområder 3.3 Landbrugsstruktur I området er 73 % af arealet omfattet af markblokke, dvs. at arealet potentielt kan anvendes til landbrugsdrift. For markblokkene og landbrugsbedrifterne foreligger der oplysninger om den geografiske fordeling af afgrøder og gødningsforbrug ud fra landbrugsregistre fra 2005 og fremefter. Disse data er fremkommet ved en sammenkobling af information fra det Generelle LandbrugsRegister (GLR) og gødningsregnskaber (GR) indsamlet af Plantedirektoratet. Denne sammenkobling og databearbejdning er foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet, Århus Universitet og Danmarks Miljø Undersøgelser, Århus Universitet. Databearbejdningen er beskrevet nærmere i /3/.

13 Side Fordeling af landbrugsbedrifter og landbrugsareal Der er 281 landbrugsbedrifter, der er placeret indenfor undersøgelsesområdet jf. tabel 3.2. Disse 281 bedrifter har et samlet dyrkningsareal på ha. En del af dyrkningsarealet kan ligge udenfor undersøgelsesområdet. Ligeledes kan bedrifter, der ligger uden undersøgelsesområdet have dyrkningsarealer indenfor området. Brugstype Brug Dyreenheder Dyrket areal Økologisk Antal Fordeling Sum Fordeling Gennemsnit Sum Fordeling areal % DE % DE ha % ha Svin 22 7, , ,5 0 Kvæg 77 27, , ,1 30 Plante 68 24,2 10 0, ,8 118 Andet 15 5, , ,4 0 Ukendt 99 35,2 65 0, ,2 24 Total , , ,0 172 Tabel 3.2 Landbrugsbedrifter i undersøgelsesområdet De 22 svinebrug står for den største andel af både dyreenheder og dyrket areal i området jf. tabel 3.2. Herefter kommer det dog større antal kvægbrug (77 stk). Svinebrugene har i gennemsnitlig størrelse på 164 ha, mens kvæg- og planteavlsbrugene er betydeligt mindre med en gennemsnitlig størrelse på hhv. 40 og 34 ha. Brugstypen andet omfatter en række brug med et stort antal dyreenheder f.eks. fjerkræ- eller minkfarme, mens det dyrkede areal er begrænset. Placeringen af bedrifterne er vist på figur 3.3.

14 Side 12 Figur 3.3 Placering af landbrugsbedrifter Fordelingen af det dyrkede areal i området er angivet i tabel 3.3. Det dyrkede areal er her det areal, hvor der findes oplysninger om dyrkningsforholdene på markniveau i det Generelle LandbrugsRegister (GLR). Oplysningerne i GLR stammer fra landbruges årlige ansøgning til EU om enkeltbetaling. Indtil 2005 omfattede det dyrkede areal kun arealet på de bedrifter der søgte om hektarstøtte, mens de bedrifter, der ikke dyrkede støtteberettede afgrøder ikke indgik i det dyrkede areal. Fra 2005 omfatter det dyrkede areal tillige en del mindre bedrifter med afgrøder, der ikke tidligere var berettet til støtte. I området er der jf. tabel 3.3 oplysninger om dyrkningsforholdene på ca. 87 % af det potentielle landbrugsareal (blokarealet). De resterende 13 % udgøres sandsynligvis af ikke registrerede græsningsarealer, mindre naturarealer og eventuelt mindre arealer med grønsager, bær- og frugtavl. I området har det jf. tabel 3.3 været muligt at koble ca. 97% af det dyrkede areal sammen med oplysningerne om kvælstof balancen på bedriftsniveau fra bedrifternes gødningsregnskaber.

15 Side 13 Undersøgelsesområdet Horsens Danmark kommune Antal brug Areal Arealfordeling Arealfordeling Arealfordeling ha % % % Blokareal Dyrket areal ,7 89,0 89,0 - Tilknyttet gødningsregnskab ,7 96,1 95,7 - Ikke tilknyttet gødningsregnskab 330 3,3 3,9 4,3 Brugstype Kvæg ,8 24,6 28,3 Svin ,2 32,3 27,8 Plante ,7 29,9 31,5 Andet ,9 7,2 7,5 Ukendt ,3 6,0 4,8 Samlet ,0 100,0 100,0 Økologiske 196 2,0 4,9 5,7 Tabel 3.3 Fordeling af landbrugsarealet i undersøgelsesområdet Landbrugsarealet i undersøgelsesområdet dyrkes fortrinsvist af kvæg- og svinebrug (hhv. 34 og 32%) mens planteavlsbrugenes andel af dyrkningsarealet udgør 23 %. I området udgør kvægbrugene således en større arealandel end kommune- og landsgennemsnit mens planteavlsbrugene i området udgør en mindre arealandel. De økologiske brug udgør kun 2 % af det dyrkede areal, hvilket er væsentligt mindre end andelen i både Horsens kommune og Danmark som helhed. I figur fremgår placeringen af brugstyperne svin, kvæg, planteavl og økologiske jordbrug samt den arealmæssige fordeling af brugstyperne. Der ses en tendens til overvægt af svinebrug syd for Brædstrup og i den nordøstlige del af området. Andelen af kvægbrug er størst nord for Brædstrup og i den vestlige del af området. Planteavlsbrugene er især placeret i den sydlige og den nordvestlige del af området. De få økologiske landbrug findes primært langs med områdets østlige afgrænsning.