Miljøregnskab

Transkript

1 Miljøregnskab August 212 n:\29 projekt\ energi- og miljøledelse\6. miljøredegørelse\ \ miljøregnskab docx

2 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem virksomhedens rådgivning og i forhold til firmaets drift. Selskabet har i de seneste regnskabsår arbejdet målrettet med at implementere miljø- og energiledelse i firmaet. Som en naturlig del heraf indgår bl.a. opgørelse af ressourceforbrug, hvorfor det er besluttet fremover at udarbejde et energi- og miljøregnskab for beskrivelse af virksomhedens miljøbelastning. Nærværende miljø- og energiregnskab omfatter virksomhedens egne forbrug samt relaterede forbrug i forhold til medarbejdernes transport til arbejdspladserne. Basisoplysninger Navn Beliggenhedsadresse Johansson & Kalstrup A/S Østervang 2, 68 Varde & Dokken 16A, 67 Esbjerg Kontakt info Tlf.: jk_varde@j-k-as.dk CVR-nummer P-nummer og Branchekode Hovedaktivitet Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri, anlæg og miljø Antal ansatte 18-2 Navn på ansvarlig ledelse Direktør: Henrik Ladefoged Flemming Davidsen, Helén Buch Dubery og Hans-Henrik Høj Nielsen Navn på miljøkontaktperson Morten Lundkvist Hvilken periode omfatter miljøredegørelsen 1. juli 211 til 3. juni 212 2

3 Miljøregnskabet Nærværende miljøregnskab indeholder en beskrivelse af Johansson & Kalstrup A/S politik en redegørelse for indsatsen de forløbne år, og miljøregnskab for årets forbrug med tilhørende miljøbelastning herunder sammenligning med tidligere års forbrug Miljøregnskabet behandles på selskabets ordinære generalforsamling, der ligeledes behandler de i redegørelsen oplistede forslag til tiltag for indsatsen for det kommende år. Politik Johansson & Kalstrup A/S' miljøpolitik bygger på en etisk, ansvars- og samfundsbevidst holdning og ønsker om at medvirke til reduceret påvirkning af miljøet. På denne baggrund har ledelsen fastlagt følgende miljøpolitik for virksomheden: Johansson & Kalstrup A/S har en forpligtigelse til fortsat forbedring af den miljømæssige indsats Johansson & Kalstrup A/S 's medarbejdere skal i det daglige arbejde medvirke til at vurdere til miljømæssige konsekvenser og agere ansvarligt i forhold hertil Johansson & Kalstrup A/S vil løbende gennem ansættelser og videreuddannelse sikre, at virksomheden til enhver tid råder over en ekspertise, der muliggør, at miljøspørgsmål i virksomheden og i opgaveløsningen kan tilgodeses på højt fagligt niveau, herunder afholdelse af temamøder, der kan understøtte og udvikle medarbejdernes arbejde med miljøvurderinger Johansson & Kalstrup A/S medarbejdere skal ved opgaveløsninger søge dialog med kunderne med henblik på at inddrage hensynet til miljø som en integreret del af opgaveløsningen med fuld opmærksomhed i forhold til de økonomiske forhold forbundet hermed Johansson & Kalstrup A/S vil inddrage miljøhensyn ved væsentlige beslutninger i forbindelse med anskaffelser og drift af virksomhedens produktionsapparat Redegørelse for miljøarbejdet Johansson & Kalstrup A/S har efter indførelsen af miljø- og energiledelse gennemført eller igangsat følgende opgaver: foretager løbende procesvurdering og miljøkortlægning af firmaets drift indsamler eller udarbejder redskaber til medarbejdernes brug ved vurdering af miljøhensyn indsamler oplysninger om miljømæssige belastninger opstiller energi- og miljøregnskab for firmaets aktiviteters miljøbelastning offentliggør miljøbelastningen internt opfordrer medarbejdere løbende til at komme med ideer og forslag til forbedring af miljøindsatsen gennemfører værdige forslag og ideer til miljøforbedringer 3

4 Løbende medarbejderinddragelse og information: personalemøder med orientering om miljøledelsesarbejdet for alle virksomhedens medarbejdere løbende motiverer alle medarbejdere til at fremkomme med forslag til reduktion af miljøbelastningen udarbejdet opslag på poster placeret centralt ved kopimaskinen på Varde kontoret omfattende den eller de seneste måneders udvikling på et eller flere fokusområder motiveret alle medarbejdere til at anvende den nye mere driftsøkonomiske firmabil indført at alle computere og computerskærme skal slukkes ved arbejdstids ophør og inddraget spørgsmålet om miljø- og energiledelse, i dialog med kunden, ved opstart af nye opgaver Arbejdet med miljø- og energiledelse sætter løbende fokus på miljøbelastningen gennem et procesforløb med dataindsamling, vurderinger af belastning og af nye ideer, samt evaluering og forbedring af indsatsen. Der er gennem det seneste år hver måned blevet foretaget aflæsning af målere og tællere. Oplysningerne er dels anvendt til registrering af forbrug og forbrugsudvikling og dels til at få fokus på områder og disses omkostninger i den daglige drift. Medarbejderne er fortsat positive i forhold til miljø- og energiledelse og har bidraget med mange ideer og forslag til forbedring af miljø- og energibelastningen. Processen med medarbejderinddragelse vil være en naturlig del af forbedringen af miljøtilstanden herunder bl.a. med hensyn til fokus på (CO 2 ) ressourceforbruget. Johansson & Kalstrup A/S har i processen været i dialog med medarbejderrepræsentanter omkring de foreslåede tiltag og forståelsen heraf. Medarbejderforslag, der udnyttes eller giver anledning til miljøgevinster eller CO 2 besparelser, vil løbende blive præmieret. Gennemførte tiltag Miljø- og energiledelse er indarbejdet i firmaets reviderede KS-system, der er under implementering. Ved indkøb og vedligehold af el-produkter foretages en fortsat vurdering af produkternes holdbarhed, samt den forventede reduktion af elforbrug. Ved indkøb af edb-udstyr til arbejdspladser vurderes den enkeltes behov i forhold til udstyret. Anvendelsen af genopladelige batterier vurderes at have give anledning til besparelse på indkøb af 2-3 batterier årligt. Genanvendelige batterier forventes at have en holdbarhed svarende til genbrug minimum 5 gange. 4

5 Anvendelsen af print på begge sider af A3 og A4 fra multifunktionsprintere blev igangsat januar 21. Dette tiltag fungerer nu fuldt ud og har givet anledning til en reduktion i papirforbruget for de pågældende formater på ca. 25. til 3. ark årligt. Der er iværksat procedurer omkring opsætning af plotter og tegningsformater, der skal reducere overskudspapir fra plot af større kort og lignende. Anvendelsen af engangsservice er reduceret, hvilket har betydet at opvaskemaskinen kan fyldes. Firmabilen er blevet udskiftet med en mere driftsøkonomisk firmabil, der giver anledning til en forbedring af brændstofforbruget med ca. 25 %, og dermed en tilsvarende reducering af CO 2 per kørt kilometer. Der er gennemført en holdningsundersøgelse blandt alle medarbejdere, der satte fokus på den enkelte medarbejders forbrugsvaner og tanker omkring energiforbrug og kørsel i biler. Holdningsundersøgelsen indeholdt også mulighed for at komme med gode råd og grønne tips til energibesparelser. Forslag til det videre arbejde Der arbejdes løbende på at foretage besparelser på virksomhedens anvendelse af ikke fornybare ressourcer. Her tænkes på fortsat at finde besparelser og bedre udnyttelse af papir i forbindelse med print og plot. I forbindelse med medarbejder holdningsundersøgelsen er der fremkommet et forslag om anvendelse af FSC-mærket papir. Det undersøges nærmere hvorvidt nuværende anvendte papirprodukter kan udskiftes til FSC-mærket papir. Der vil løbende blive foretaget vurderinger af selskabets anvendelse af produkter og hjælpemidler i den daglige drift, ligesom der i den forbindelse vil blive arbejdet med tiltag til yderligere belysning af data i forhold til løbende opgørelser og orientering om forbrug. Emner, der er i fokus her, er fortsat at anvende genopladelige batterier samt at udvide det iværksatte tiltag omkring udskiftning af engangsservice med porcelænsservice. Der vil i kommende regnskabsperiode blive sat fokus på elforbruget. Det undersøges om hver enkelt arbejdsplads skal forsynes med en strømsparreskinne, der kan slukke både PC og telefon mv., herunder at opsætte PC er til at lukke ned efter et vist tidsrum uden aktivitet. Der sættes fokus på, at lys og plottere mv. slukkes ved arbejdstids ophør. Resumé I løbet af de seneste tre regnskabsår er der arbejdet på at sikre fokus på miljø- og energiledelsesarbejdet med henblik på en nedsættelse af miljøbelastningen fra virksomhedens drift og aktiviteter. Medarbejdere er blevet inddraget, ligesom der er afholdt konkurrencer i forhold til aktiviteter som at anvende cyklen til og fra arbejde. Medarbejderne søges løbende motiveret til at fremkomme med forslag til reduktion af miljøbelastningen. 5

6 Der foretages i forbindelse med nye indkøb løbende vurderinger af produkter og hjælpemidler i forhold til anvendelse miljøbelastningen i den daglige drift, herunder bl.a. indgår også selskabets anvendelse og indkøb af IT hardware. Energi- og miljøregnskabets hovedtal fremgår af nedenstående tabeller, der er opdelt i forhold til selskabets primære kilder til miljøbelastning, der stammer fra eksterne kilder til el, vand og varme, papirforbrug og transport. Virksomheden har gennem det seneste regnskabsår reduceret den samlede CO 2 - belastning fra 36,6 ton CO 2 til 31,8 ton CO 2, svarende til en reduktion på 13,2 %. El, vand og varme Varmeforbruget er faldet markant med ca. 15 %. Dette kan ikke kun forklares ved den forholdsvise varme vinter i , der giver en graddag korrigeret nedgang i fjernvarme forbruget på 1,5 %. Der er i seneste regnskabsperioder ikke iværksat nogen foranstaltninger der skal nedbringe fjernvarmeforbruget. El-vand-varme Måling Måling Ændring Ændring ± % Pr. pers Pr. pers Fjernvarme Faktisk forbrug [MWh] 74,95 63,27-11,68-15,6 3 3 Fjernvarme GD korr. forbrug [MWh] 74,8 72,56-1,52-2,1 3 4 Fjernvarme CO2 emission [kg] , Koldt Vand [m³] ,9 5 6 El [kwh] , El CO2 emission [kg] , Sammenligning med ELO nøgletal El-vand-varme ELO nøgletal* Pr. m² kontor Pr. m² kontor 25 % fraktil Median 75 % fraktil Fjernvarme GD korrigeret forbrug [kwh] Koldt Vand [m³],14,15,2,2,3 El [kwh] 43,5 42,1 8 36,3 57,6 *ELO nøgletal er baseret på indrapporteringer i perioden januar 1997 til maj 22 Ressource -papirforbrug Indførelsen af dobbeltsidekopiering og print har fortsat stor effekt på papirforbruget. Der anvendes ca. 3. antal ark mindre end antal print. Der ses i et generelt fald i antal print og antal ark. Dette kan tilskrives nedgang i aktivitet. Endeligt ses, at arbejdet med reducering af spild fra plotter giver anledning til en reduktion af forbruget med knap 11 %. Denne nedgang kan også tilskrives nedgang i aktivitet. 6

7 Papir forbrug Måling Måling Ændring Ændring ± % Pr. pers Pr. pers I alt [print] , I alt [ark] , Papir CO2 emission [kg] , Ocè [kvm] , Ocè Papir CO2 emission [kg] , Transport Transportbelastningen er faldet væsentlig på grund af mindre aktivitet. Anskaffelsen af firmabilen har slået fuldt igennem. Der ses et øget antal kørte km, men samtidig et fald på 1 % i CO2 emission. Transport Måling Måling Ændring Ændring Transport Private biler (arbejdsrelateret kørsel) ± % Km/l Km/l Kørte km ,5 Brændstof [liter] ,6 14,6 14,7 CO2 emission [kg] ,1 Transport Firmabil Kørte km ,5 Brændstof [liter] , 13,7 2 CO2 emission [kg] , Samlet CO 2 -emission De gennemførte tiltag samt den generelle nedgang i aktivitet viser gennemgående en positiv effekt, hvor den primære årsag til nedgangen i CO 2 emissionen er et lavere aktivitetsniveau inden for transport angivet ved mindre kørsel i private biler. CO2 emission Summering Summering Ændring Ændring ± % Pr. pers Pr. pers Samlet CO2 emission [ton] 36,6 31,8-4,8-13,1 1,66 1,59 Der henvises til detailopgørelse i Bilag 1. 7

8

9 Bilag 1 Miljøpåvirkningen Virksomhedens miljøpåvirkning stammer primært fra forbrug af el, vand, fjernvarme, papir samt fra forbrug forbundet med transport i personbiler. Herudover udgør affald til genbrug og forbrænding en miljøbelastning. Resultatopgørelser Elforbrug Elforbruget i Varde er opgjort efter de fire seneste regnskabsperioder, mens elforbruget i Esbjerg er opgjort efter de fire seneste kalenderår og korrigeret til at følge regnskabsårene. Graferne herunder medregner forbruget fra begge kontorer samlet set. 4 El kwh Det årlige samlede elforbrug viser et stabilt niveau gennem de seneste to perioder. Der er i løbet af 21 iværksat en række initiativer, der skal nedsætte det samlede elforbrug. Bl.a. indgår elforbruget i beslutningsgrundlaget, når der indkøbes computere, servere etc. I perioden fra juni 21 til oktober 21 blev der installeret nye servere i virksomheden. En måling af elforbruget foretaget direkte på de nye servere viser et reduceret elforbrug på ca. 25 % i forhold til de gamle servere. I maj 212 er der foretaget en ny måling (gennemsnitsmåling foretaget over 24 timer) af elforbruget på serverne. Målingen viser fortsat at elforbruget ligger 2-25 % lavere end elforbruget på for den gamle server. Hvile- eller basiselforbruget afspejler primært forbruget til anlæg, der kører hele tiden, også om natten og i weekenderne. Basisforbruget afspejler primært forbruget til servere, men også til standby lamper, ventilation etc. Af det opgjorte elforbrug udgør det årlige basisforbrug før de nye servere blev installeret ca. 12. kwh, hvilket i forhold til søjlerne og på grafen herover svarer til ca

10 % af det samlede forbrug. Efter at de nye servere blev installeret udgør det årlige basisforbrug ca. 1.6 kwh. Dette svarer til ca. 3 % af det samlede forbrug for perioden og 31 % for perioden Den følgende graf viser mængden af udledt CO 2 som følge af elforbruget i virksomheden. Kilde til nøgletal for omregningsfaktorer/emissionsfaktor g CO 2 / kwh er og 2 Udledt CO2 fra El 15 kg Fjernvarmeforbrug Fjernvarmeforbruget i Varde er opgjort efter de fire seneste regnskabsperioder, mens fjernvarmeforbruget i Esbjerg er opgjort efter de fire seneste kalenderår og periodiseret til at følge regnskabsårene. Graferne herunder medregner forbruget fra begge kontorer samlet set. Forbruget er angivet både som faktisk forbrug og som graddage korrigeret forbrug. Graddage korrektionen er foretaget iht. Teknologisk Instituts EMO skyggegraddage. MWh Fjernvarme Fjernvarme Faktisk forbrug

11 MWh Fjernvarme Fjernvarme GD korrigeret forbrug Fjernvarmeforbruget i virksomheden stiger generelt set over perioderne 28-29, og i For samme perioder viser en graddage korrektion af virksomhedens fjernvarmeforbrug, at det øgede forbrug ikke kun kan ses i forhold til kolde vintre. Graddagene for de tre regnskabsperioder følger faktisk stort set graddagene for normalåret. I perioden ses et markant fald i fjernvarmeforbruget. Der er ikke i regnskabsperioderne iværksat nogen foranstaltninger der skulle nedsætte forbruget. Den følgende graf viser mængden af udledt CO 2 som følge af fjernvarmeforbruget i virksomheden. Mængden af CO 2 er beregnet ud fra det faktiske fjernvarmeforbrug og afspejler derved den faktiske udledning af CO 2. Kilde til nøgletal for omregningsfaktorer/ emissionsfaktor g CO 2 / kwh er og Energistyrelsen september 29. Udledt CO2 fra Fjernvarme 1 kg CO2 (faktisk forbrug) kg Koldt vand Vandforbruget i Varde er opgjort efter de fire seneste regnskabsperioder, mens vandforbruget i Esbjerg er opgjort efter kalenderårene og korrigeret til at følge regnskabsårene. Graferne herunder medregner forbruget fra begge kontorer samlet set. 3

12 15 Koldt Vand kbm Der ses en mindre stigning i vandforbruget i perioderne til Vandforbruget falder igen i og holder et tilsvarende niveau i Disse udsving kan skyldes et i perioderne vekslende antal medarbejdere. Papirforbruget På kontoret i Varde findes tre printere, hhv. en Multifunktionsprinter Xerox Workcentre 7345 samt en HP LaserJet 435 til print af A4. Xerox Workcentre Multifunktionsprinter udskriver også A3. Derudover findes i Varde 2 plottere, en farveplotter HP DesignJet 15C og en sort/ hvid plotter Océ TDS45. For farveplotteren og for HP Color Laser Jet 255L findes der på nuværende tidspunkt ingen data om papirforbruget. HP LaserJet 435 printeren blev i marts 212 udskiftet med en Multifunktionsprinter Ricoh Aficio MP C25. Denne printer har som de andre multifunktionsprintere mulighed for at printe på begge sider af papiret. På kontoret i Esbjerg findes en printer, en Multifunktionsprinter Konica C2 til print af A4 og A3. Der er iværksat tiltag der skal minimere forbruget af A4 og A3 papir. Fra januar 21 blev printeropsætningen på alle computere ændret, således der som udgangspunkt skal printes på begge sider af papiret. Dette gælder nu for de to Multifunktionsprintere i hhv. Varde og i Esbjerg. På HP LaserJet 435 printeren er det ikke muligt at printe på begge sider. På Ricoh Aficio MP C25 er det som på de andre multifunktionsprintere muligt at printe på begge sider af papiret. Det angivne papirforbrug på nedenstående grafer er alle A3- og A4-tryk, indeholdende både farvekopier og sort/ hvid kopier. Antal Ark angiver antallet af ark papir, mens antal print angiver antallet af sider der er printet på, hvilket kan være både forside og bagside af papiret. Dvs. printes på både for- og bagside tæller antal print to gange. Nedenstående 2 grafer viser en tydelig nedgang i antallet af forbrugt ark papir fra perioden til Dette selvom antallet af print stadig ligger meget stabilt. I perioden ses et yderligere fald i både ark og print. 4

13 Havde der ikke været indført print på begge sider af papiret ville antallet af ark have været identisk med antallet af print. Dette gør sig gældende for perioden hvor tiltaget endnu ikke var indført. Print Print Papir A3 og A4 Ekstern papirforbrug I alt print Ark Print Papir A3 og A4 Ekstern papirforbrug I alt ark På ovenstående to grafer er der ligeledes opgjort et eksternt papirforbrug som angiver antal tryk som er foretaget ude af huset, dvs. kopiering og print som ikke er foregået på Johansson & Kalstrup A/S egne printere. Opgørelsen er ligeledes foretaget for tryk af større kort- og tegningsmaterialer se graf Plot Papir sidst i dette afsnit om papirforbruget. Der er i perioderne og ikke foretaget print ude af huset. Nedenstående graf viser, hvorledes forbruget af papir gennem de fire seneste regnskabsperioder har været måned for måned for Multifunktionsprinteren på Varde kontoret. Der ses en større og større differentiering i forbruget af papir fra sammenlignet med perioden Differentieringen starter primært i januar 21 hvor det iværksatte tiltag med print på begge sider blev indført. Sammenlignes perioden med perioden ses i starten af perioden juli-december 21 en fortsættelse af differentiering i papirforbruget men omkring januar 211 sker der er stort hop i antallet af anvendte ark papir (følg rød kurve omkring December-Januar). Dette 5

14 skyldes en helt konkret opgave i virksomheden, hvor der skulle printes en del A4 ark til kunden. I perioden ses en yderligere reducering i antallet af ark hvilket kan forklares med generel nedgang i aktivitet. Kapitaliseres det mindre forbrug af papir er der i alt sparet ark papir halvårligt ved at ændre på printeropsætningen så der printes på begge sider af papiret. Besparelsen af ca. 3. ark papir svarer til ca. 1.2 kr. halvårligt. Det er væsentligt at bemærke, at besparelsen i papirforbruget er meget afhængig af, hvilke opgaver virksomheden skal løse i de pågældende perioder, idet der ikke i alle tilfælde accepteres tryk på begge sider. Ark Multikopimaskine, Varde, arkforbrug Total Total Total Total Nedenstående graf angiver kg udledt mængde CO2 som forbruget af printerpapir A3 og A4 giver anledning til. Omregningen fra ark papir til mængde CO2 er lavet ud fra informationer der er givet på papirtypernes Paper Profiles. Paper Profiles udarbejdes af papirproducenten og angiver mængden af energi og CO2 der forbruges for at kunne produceres et ton af den pågældende papirtype. Udledt CO2 fra Print Papir A3 og A4 Ekstern papirforbrug kg CO I alt ark

15 Nedenstående graf viser antal m 2 papir der er brugt på sort/hvid plotteren. Ændringer i forbruget i de fire regnskabsperioder angiver derfor ændringen i opgave/aktivitetsniveau hvor der er behov for tryk af større kort Plot Papir Ekstern papirforbrug Ocè (JoK) kvm Udledt CO2 fra Plot Papir Ekstern papirforbrug Ocè (JoK) 1 kg CO Transport Udover ovennævnte parametre indgår også transport i personbiler som en del af moniteringen af miljøbelastningen. Der er lavet en indsamling af data på hver enkelt medarbejders bil herunder firmabil, med hensyn til brændstofforbrug per kørt kilometer. Nedenstående grafer viser fordelingen af kørte km i regnskabsperioden og Desuden viser graferne hvilket brændstofforbrug de kørte km giver anledning til, samt hvilken CO2 udledning der opstår som følge af forbrændingen af de fossile brændsler. Der er taget hensyn til om bilerne er benzin- eller dieseldrevet Private biler anvendt til arbejdsrelateret kørsel 29-21, og

16 km Transport Private biler km Transport Private biler CO2 (kg) kg CO Udover kørsel der er arbejdsrelateret og som fremgår af ovenstående grafer er der fra januar 29 iværksat indsamling af data omkring medarbejdernes transport behov til og fra arbejde. Johansson & Kalstrup Firma bil 29-21, og Transport Firmabil km km

17 kg CO Transport Firmabil CO2 (kg) Kilde til nøgletal for omregningsfaktorer mellem forbrugt brændstof og udledt CO 2 er og Affald På begge kontorer genereres der både almindeligt husholdningsaffald og affald til genbrug, primært i form pap, papir og plast. Der tømmes affaldsbeholdere en gang pr. mdr. Til genbrug er der affaldsbeholdere med en kapacitet svarende til 88 liter/ mdr., mens der til husholdningsaffald er affaldsbeholdere med en kapacitet svarende til 6 liter/ 14.dag. Kapaciteten er tilpasset affaldsmængden, således genereres der på årsbasis ca. 1. liter til genbrug, mens der genereres ca. 15. liter husholdningsaffald. Affaldsmængderne er ikke vejet. Kapaciteten er ikke ændret fra perioden til Herudover er der batterier til mus, tastatur og til diverse måleudstyr. Der laves ikke særskilt opgørelse over mængden af batterier til affald. Ved gennemgang af indkøbsfakturaer estimeres forbruget af batterier til at ligge i omegnen af 2-3 batterier årligt i Der er primært tale om mindre batterier som AA og AAA. I september 21 er der til erstatning for engangsbatterierne indkøbt genopladelige batterier i typerne AA og AAA. Dette har betydet, at indkøbet af engangsbatterier i typerne AA og AAA er reduceret til omkring 2-3 batterier årligt. Andre hjælpemidler Der anvendes i dag primært almindelige rengøringsprodukter til normal rengøring. Midlerne er gennemgående parfumefri produkter. Der er ikke foretaget egentlige vurderinger af forbrug af håndsæbe, desinfektionssprit, plastikposer og plastsække i forhold til mængder og miljøbelastning. Gældende for opvaskemaskinen i køkkenet, der førhen blev anvendt 1 til 2 gange ugentligt uanset fyldningsgrad er forbrugsmønstret blevet ændret således vaskemaskinen kun igangsættes når den er fuld. Der er indkøbt service (porcelæn kopper) der skal erstatte engangskrus. Der er ikke foretaget vurdering af miljøet omkring tonere til printere og plottere. Dette forventes inddraget i miljøredegørelsen for næste regnskabsår. 9

18 Sammenligning af nøgletal En sammenligning af relevante nøgletal kan anskueliggøre virksomhedens forbrug og sætte forbruget i forhold til andres forbrug. Sammenligningen vil indikere om virksomheden forbruger meget, lidt eller ligger på et gennemsnitligt forbrug. I denne miljøredegørelse foretages en sammenligning med nøgletal fra ELO (Energiledelsesordningen) og med en gennemsnitlig privat husstand. Nøgletallene bliver angivet per person per år og eller per m 2 bygningsareal per år. Virksomhedens samlede opvarmede bygningsareal er 798,5 m 2 heri indregnet arealet af kontoret i Varde (inkl. kælderarkiv) og kontoret i Esbjerg. kwh/m2/år 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 42,1 Johansson & Kalstrup EL 36,3 ELO Johansson & Kalstrup Privat person kwh/pers/år Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S el nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): El: 1679 kwh/ pers/ år (42,1 kwh/ m 2 / år) Privat husstand el nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 21 Dansk gennemsnit): El: 154 kwh/ pers/ år ELO el (median i perioden ): El: 36,3 kwh/ m 2 / år 1

19 ,3 Vand Johansson & Kalstrup Privat person 5, m3/m2/år,2,1,15,2 4, 3, 2, 1, m3/pers/år, Johansson & Kalstrup ELO, Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S vand nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): Vand: 5,8 m 3 / pers/ år (.15 m 3 / m 2 / år) Privat husstand vand nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 21 Dansk gennemsnit): Vand: 41.4 m 3 / pers/ år ELO vand (median i perioden ): Vand:.2 m 3 / m 2 / år 11

20 kwh/m2/år ,9 Johansson & Kalstrup Varme 96 ELO Johansson & Kalstrup Privat person 1, 8, 6, 4, 2,, MWh/pers/år Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S varme nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): Varme: 3.2 MWh/ pers/ år (9,9 kwh/ m 2 / år) Privat husstand varme nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 21 Dansk gennemsnit): Varme: 7.1 MWh/ pers/ år ELO varme (median i perioden ): Varme: 96 kwh/ m 2 / år 12

21 6 CO2 Johansson & Kalstrup Privat person 2, kg/m2/år ,9 1,5 1 ton/pers/år 1,5 Johansson & Kalstrup ELO Ovenstående sammenligning i grafen er dannet med følgende data: Johansson & Kalstrup A/S CO 2 nøgletal (i alt fra Varde og Esbjerg kontoret): CO 2 : 1.16 ton/ pers/ år (28,9 kg/ m 2 / år) (fra varme og el faktisk udslip) Privat husstand CO 2 nøgletal (kilde: Statens Bygningsforskningsinstitut 21 Dansk gennemsnit): CO 2 : 2,1 ton/ pers/ år (fra varme og el faktisk udslip) ELO CO 2 : CO 2 : 47 kg/ m 2 / år (varme og el faktisk udslip) En sammenligning af nøgletallene ovenfor viser, at Johansson og Kalstrup A/S generelt set forbruger mindre eller nogenlunde samme mængde vand og varme i forhold til sammenligningsgrundlaget, hvad angår forbruget opgjort i forhold til antal m 2. Dog ser el forbruget ud til at ligge en anelse højere end sammenligningsgrundlaget. Sammenlignes forbruget opgjort i forhold til antal personer forbruger Johansson & Kalstrup A/S generelt set mindre for varme og vand, men igen ligger el forbruget en anelse højere. Overordnet set udleder Johansson & Kalstrup A/S mindre CO 2 i forhold til sammenligningsgrundlaget. 13

22 Samlet miljøbelastning Der er ud fra de opsummerede forbrug opgjort en samlet årlig CO 2 belastning på ca. 48 ton fra hele virksomheden, svarende til ca. 2.4 kg pr. heltidsansatte medarbejder (2 heltidsansatte). Heri er indregnet den relativt store andel af transport i biler der foregår, når medarbejderne skal til og fra arbejde. Medtages denne transportpulje ikke ender den opgjorte samlede belastning på 31 ton udledt CO 2 fra hele virksomheden svarende til ca. 15 kg CO 2. Fordelingen af de primære kilder der indgår i beregningen af CO 2 belastningen fra virksomheden er grafisk vist herunder: Fordeling af primære CO2 kilder (kg CO2) Inkl. medarbejdernes transport i bil til og fra arbejde Papir; 1572 El; Transport; Fjernvarme; 7718,94 Fordeling af primære CO2 kilder (kg CO2) Uden transport til og fra arbejde Papir; 2212 Transport; 6543 El; Fjernvarme; 7718,94 14

23 Procentvise fordeling: Fordeling af primære CO2 kilder Papir 3% El 32% Transport 49% Fjernvarme 16% Fordeling af primære CO2 kilder Uden transport til og fra arbejde Papir 7% Transport 21% El 48% Fjernvarme 24% Af diagrammerne kan det ses for , at el forbruget og transport i biler udgør langt størstedelen af Johansson & Kalstrups miljømæssige belastning. 15