Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen"

Transkript

1 Brand dokumentation 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Brand dokumentation Danny Eriksen Vejlederen: Anders Mølgaard VIA University College, Campus Horsens 29/

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Brand dokumentation VEJLEDER: Anders Mølgaard FORFATTER: Danny Eriksen DATOlUNDERSKRIFT: 2.~/1l-'l910 DG\hhy' En'~;, / STUDIENUMMER: OPLAG: 2 SIDETAL (a 2400 anslag): 29 (69,354 anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør - alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Dette speciale er lavet, som en del af 7.semesteret på bygningskonstruktøruddannelsen. Jeg har valgt, at lave en brandteknisk dokumentation ud fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kapitel 1.12, dog uden punkt 8. Jeg har valgt at lave en brandteknisk dokumentation af 2 grunde. Brandkravene har stor betydning, for de forskellige bygningernes udformning. Derfor er det vigtigt at have en god grundviden, om kravene. Dette er en opgave, som jeg kan blive sat til, i et fremtidige job på en tegnestue Den brandtekniske dokumentation, skal kun laves hvis kommunalbestyrelsen forlanger denne jfr. BR Den laves dog ikke for mindre bygninger, og fritliggende enfamiliehuse m.v. jfr. BR Jeg vil gerne sige tak til Anders Mølgaard for vejledningen, og Anders Helth for tegningsmateriale. Dato: 26/ Forfatter: Danny Eriksen 3

4 Abstract This specialty is made from Sample Collection on fire safety construction Chapter 1.12, as a fire technical documentation. The thesis is made from a drawing material over Gedved Pjelecenter which is a conversion of a former town hall. The building is build according to a use category 6 because the center is used by people who are unable to independently bring themselves to safety, if necessary. The offices are performed in the use category 1 and one common room on the 1st floor in use category 3, because the space is designed for 180 people. The biggest problem in the supplied drawings is that there are not enough escape options for the evacuation of the building. The building was originally designed with only one staircase, which is not located in an even stubbornly stairwell. I therefore think it is necessary to deploy multiple stairways and escape routes to ensure the evacuation. The thesis contains all the descriptions of the changes I have had to engage in the project to comply with the law. 4

5 Indholdsfortegnelse Titelblad... 2 Forord... 3 Abstract... 4 Indholdsfortegnelse... 5 Indledning... 8 Problemformulering... 8 Signaturforklaring Indledning Bygningens anvendelse Virksomhed Antal personer i bygningen/personernes placering i bygningen Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Personernes mobilitet Dagophold og/eller natophold Fastlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010 kapitel Stk. 1 Anvendelseskategorier Placering af bygningen på grunden Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af eventuel brandvæg Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen Placering af flugtveje Udformning af flugtvejsgange/gangafstande Udformning af flugtvejstrapper Gangbredde Dørbredder Åbningsretning for døre og lignende Redningsåbninger Passive brandsikringstiltag

6 Afstand til andre bygninger på samme grund Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Anvendte byggevarers brandmæssige egenskaber Skilte og markering Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg Automatisk sprinkleranlæg Røgalarmanlæg Varslingsanlæg Brandventilation og røgudluftning Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg (ABDL anlæg) Flugtvejs og panikbelysning Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Brandredningsarealer Stigrør Mulighed for røgudluftning Redningselevator Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende Konklusion Billedliste Kildeliste Bøger: Internetsider: Bilag Bilag 1 Tegningsliste Bilag 2 Århus brandvæsen

7 Bilag 3 DBI vejledninger Bilag 4 DS Bilag 5 Expan Bilag 6 Brandglas

8 Indledning Problemformulering Brandteknisk dokumentation Baggrundsinformation og præsentation af emne Specialet laves som et afgangs speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er et brandspeciale, om brandteknisk dokumentation. Jeg vil i denne opgave tage udgangspunkt i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af april 2006 kapitel 1.1.2, som omhandler brandtekniske dokumentation. Med udgangspunkt i dette, vil jeg udfærdige en brandteknisk dokumentation, som indeholder punkt 1 7 fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af april 2006 kapitel Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt at arbejde indenfor emmet brand, pga. at de brandmæssige krav spiller en stor rolle i udformningen af byggeriet. Det er derfor meget væsentligt at have en viden om emmet. Jeg har valgt at lave en brandteknisk dokumentation ud fra den betragtning, at det er et dokument som skal udfærdiges, når kommunalbestyrelsen kræver dette. Det laves dog ikke for mindre bygninger og fritliggende enfamiliehuse m.v. Jeg mener dette vil det give mig en kompetence jeg kan udnytte, når jeg kommer ud i erhvervslivet. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. Den brandtekniske dokumentation resulterer i en skriftlig rapport, med tegningsmateriale som danner grundlag for rapporten. Rapportens indhold skal kunne bruges som en brandteknisk dokumentation, som er en del af materialet til ansøgning om byggetilladelse (hvis kravet opstilles af kommunalbestyrelsen). Problemformulerings spørgsmål. Rapporten opbygges af de første 7 punkter, i kapital i eksempelsamlingen: 1. Indledning Strategi for brandsikringen 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 8

9 Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil gøre brug af bygningsreglement 2010, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af april 2006, de DS bøger jeg finder relevante, Århus Brandvæsens vejledninger og div. DBI vejledninger til at brand behandle bygningen. Valg af metode og empiri For at kunne udarbejde denne brandtekniske dokumentation, vil jeg analysere/brandbehandle et plejecenter i Gedved. Denne bygning skal være grundlag, for min fremstilling af dokumentationen. Rapportens struktur og argumentation Specialet opbygges efter brandsikring af byggeri af april 2006 kapitel punkt 1 7. Hvor der gennemgås hvilke ændringer jeg skal lave, for at overholde lovkravet og begrundelse for disse ændringer med citater fra lov kravene. Signaturforklaring Forkortelse Forklaring Eks. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af april 2006 BR10 Bygningsreglementet 2010 Sek. Brandsektion T Trapperum sektion Jfr. Jævnfør Alle citater fra Bygningsreglementet 2010 er farvet grøn og kursiv med anførselstegn Eksempelsamling om brandsikring af byggeri af april 2006 er farvet blå og kursiv med anførselstegn 9

10 1. Indledning Gedved Plejecenter består af en bygning i to etager, med kælder under dele af bygningen, herefter kaldet parterreetage. Øverste etagedæk er placeret ca. 6 m over terræn. Plejecenteret er opført i det gamle rådhus, og er derfor en ombygningssag. Bygningen er udført på traditionel vis i betonelementer, og udformet som en hestesko. De 2 fløje er uden parterreetage. Parterreetagen består af div. aktivitetsrum til brugerne, et kontor afsnit og omklædning til de ansatte. Stueetagen er boliger, kontorer/møderum, køkken og spisesal. 1. sal består af boliger, kontorer/møderum og fællesrum. Kun det ene fællesrum på 1. sal, er beregnet til mange mennesker (180 personer). Ellers er samtlige rum beregnet til max. 50 personer. 2. Bygningens anvendelse Virksomhed Gedved Plejecenter Skanderborgvej Gedved Antal personer i bygningen/personernes placering i bygningen Bygningen består af 48 boliger, med dertilhørende rum og forsamlingslokale til 180 personer på 1 sal. Parterreetagen er kun til dagophold og består af kontorafsnit, depoter og aktivitetsrum til brugerne. Stueetagen er til natophold, og består af 24 lejligheder, med tilhørende køkken og spisesal. Etagen indeholder også enkle kontorer og møderum, som kun bruges til dagophold. 1. sal består, ligesom stueetagen, af 24 lejligheder til natophold, kontorer og møderum til dagophold. Her er der i stedet for køkken og spisesal, er der to store forsamlingslokaler. Et til beboerne, og et til brug for folk udefra. Parterreetage Rum nr Navn Maks. person belastning S0.2 Kontor 4 S0.3 Køkken 6 S0.5 Aktivitetsrum 10 10

11 S0.6 Aktivitetsrum 10 S0.7 Aktivitetsrum 10 S0.9 Te køkken 4 S0.25 Personale omklædning 3 S0.28 Personale omklædning 3 S0.34 Omklædning 1 S0.15 Fællesbaderum 3 S0.18 Sygepleje 2 S0.19 Pedel værksted 2 S0.37 Pedel kontor 1 S0.46 Kontor 4 S0.39 Kontor 2 S0.40 Kontor 2 S0.43 Køkken 6 S0.41 Mødekontor 10 Stueetage Rum nr Navn Maks. person belastning Lejlighed 2 B1.13 og B1.11 Tekøkken 3 S1.3 Samtalerum 4 S1.4 Samtalerum 2 S1.5 Frisør/fodterapi 3 S1.9/S1.8 Modtagekøkken/opvask 5 S1.13 Personalerum til køkken 5 S1.17 Kiosk 4 S1.18 Lederkontor 2 S1.19 Fleksibelkontor 2 B1.1 Spisestue 30 B1.2 Opholdsstue 10 S.1.24 Grupperum/café 12 S1.23 Samtalerum 7 1.sal Rum nr Navn Maks. person belastning Lejlighed 2 B2.2 og B2.11 Tekøkken 3 11

12 S2.3 Samtalerum 4 S2.4 Samtalerum 2 S2.7 Kiosk 4 S2.8 Lederkontor 2 S2.9 Fleksibelkontor 2 S2.6 Fællesrum 30 S2.11 Fællesrum 180 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Beboerne og personalet vil have kendskab til bygningen indretning og flugtvejsmuligheder. Det kan dog tænkes, at nogle af beboerne lider af sygdomme, der gør, at de ikke selv kan huske, hvordan man kommer ud. Det ene fællesrum, S.2.11, er beregnet til personer udefra, og de vil derfor ikke have kendskab til indretning og flugtvejsmulighederne. Aktivitetsrummene og køkkenerne i partereetagen, vil også blive brugt af personer udefra, og de vil ikke have kendskab til indretning og flugtvejsmulighederne. Personernes mobilitet Alle kontorerne, køkkenerne (S1.9/S1.8) og samtalerummene, vil kun blive benyttet af personer, der selv er i stand til at redde sig selv i sikkerhed. Det samme gør sig gællende, for fællesrummet, S.2.11, som benyttes af personer udefra. Den resterende del af bygningen vil blive benyttet af personer og beboer, som har nedsat mobilitet og i enkelte tilfælde, er de også sengeliggende. Dagophold og/eller natophold Hele parterreetagen er kun til dagophold, og det samme gør sig gællende for kontoerne (stue og 1.sal), køkkenerne (S1.9/S1.8), fællesrummene (S2.6 og S2.11) og samtalerummene. Den resterende del af bygningen, vil blive brugt til natophold. Fastlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010 kapitel Stk. 1 Anvendelseskategorier. Overordnet er bygningen opført i anvendelseskategori 6, da der er tale om et plejehjem jfr. BR stk. 1 vejledningen Anvendelseskategori 6: Ældreboliger, behandlings og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. 12

13 Alle kontorer, samtalerum og personalerummet i sek.3 S opføres i anvendelseskategori 1. Disse rum bliver nemlig kun brugt af personer med kendskab til flugtvejene, og som selv kan bringe sig i sikkerhed. Dette sker jfr. BR stk. 1 vejledningen Anvendelseskategori 1: Kontorer og bestemmelse Anvendelseskategori 1 omfatter bygningsafsnit til dagophold, hvor de personer, som normalt opholder sig i bygningsafsnittet, alle har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Stor køkkenet i stueplanen og sek. 5 P, kunne normalt være opført i anvendelseskategori 1. Jeg vurderer, at det er sandsynligt at brugererne også vil komme ind i disse rum. I sek. 5 P vil nogle af brugerne måske med ned med deres ejendele i depotet og det kan ikke udelukkes, at nogle af brugerne vil have deres gang i køkkenet. BR Stk. 2 skriver at: Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Eks. åbner dog op for en lempelse, hvis hele bygningsafsnittet overholder kravene til alle de anvendte anvendelseskategorier jfr. eks. 1.5 s 17 Der er dog en del tilfælde, hvor opdeling efter dette princip vil være uhensigtsmæssigt. Man vil så ofte i stedet kunne anvende et princip, hvor den brandmæssige enhed kan bestå af flere rum med to eller flere forskellige anvendelseskategorier. Hele den brandmæsige enhed skal så opfylde alle kravene for alle de pågældende anvendelseskategorier. 13

14 3. Placering af bygningen på grunden Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Bygningen er placeret 4,6 m fra vejen (som det nærmeste). Den som ligger vest på grunden, og den resterende del af bygningen ligger placeret over 5 m fra skurer, vej, stier og skel. Situationsplan er vedlagt som bilag 1. Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund BR Stk. 1 skriver Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Eks s 82 stiller i tabel 5.6 (figur 1) krav til, at alle udvendige overflader, der er placeret imellem 2,5 og 5 m fra stimidte, vej eller skel skal opføres i beklædning klasse K1 10 B s1,d0 [klasse 1 beklædning]. I bygningen er kravet kun gællende, for den del af, den vest vente facade af fløjen (sek. 1 S og sek. 1 1 S). De resterende overflader, kan opføres i ringere materiale. Figur 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri s Afstand til skel, vej og stimidte Placering og udførelse af eventuel brandvæg Der er ingen brandvægge i bygningen, da afstande fra bygningen til stier, skel og veje alle steder er over 2,5 m. Dette gøres jfr. Eks s 82 Hvis en bygning opføres nærmere naboskel, vej eller stimidte end 2,5 m, vil det normalt være nødvendigt, at den udføres med brandvæg mod anden grund, jf. bygningsreglement 1995, kapitel 6.5.3, stk. 1 14

15 4. Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen Kontorafsnittet, sek. 2 P, og kontoret i sek. 1 P er i anvendelseskategori 1, og redningsåbeninger er mindre end 2 m over terræn. Derfor sker evakueringen via kun en flugtvejsgang, der i en retning fører til det fri jfr. eks. 2.2 s 30. Aktivitetsrummene i sek. 1 P har dør direkte til det fri. Resterende rum i sek. 1 P har adgang til flugtvej, som i to retninger fører til det fri. Dog har køkkenet, som er et arbejdsrum, to døre, som uafhængige af hinanden fører til det fri, jfr. eks. 2.2 s 27. Rummene i sek. 4 P har alle adgang til flugtveje, som fører til det fri eller til et sikret sted (trapperum) i bygningen i to retningen. Dette sker selvom rummende ikke er opholdsrum, og derfor ikke behøver flugtveje jfr. eks. og BR10. Jeg har dog valgt at sikre omklædningsrummene, som i opholdsrum, da jeg vurderer at der er længere personophold i rummende. I sek. 3 P sker evakueringen fra værkstedet, pedelkontoret og teknikrummene til flugtvejsgang som i to retninger fører til det fri. Det store teknikrum, S0.21, har 2 døre, så at ingen personer i rummet afspærres fra en udgang i tilfælde af brand i rummet jfr. eks. s 28. Fra fællesbaderum og sygeplejerummet sker evakuering via flugtvej, der i en retning fører til to uafhængige flugtveje. Evakuering fra lejlighederne sker på traditionelt vis for de to fløje i sektion 1 S, 6 S, 1 1.S, 2 1.S, 6 1.S og dele af 5 S og 5 1.S. Her sker evakueringen via flugtvejsgange til trapper, der har udgang til det fri. I sek. 2, 3 og 5 S sker evakuering via flugtvejsgange i bygningen og døre til altangange, som fører direkte til terræn i det fri. Spisestuen og grupperummet i sek. 7 S har døre direkte til det fri. 15

16 Kontor/samtalerum (figur 2) i sek. 2 og 5 S, er i anvendelseskategori 1 og kan derfor udføres med dør til flugtvej i en retning, når underkant af redningsåbning er højst 2,0 m over terræn jfr. eks. 2.2 s 30. Uden for samtalerumme i sek. 2 S er det udgravet en lyskasse, for at sikre at der kommer lys ned i parterreetagen. Derfor udlægges en rist ud foran redningsåbningerne. Figur 2: Efter ændringer, sek.2 S I personalerummet i sek. 3 S er situationen, ligesom overnævnte til fælde. Dog behøve der ingen riste. Kontorerne i sek. 3 1.S og 3 S har kun adgang til altangangen, som i to retninger fører til det fri. Fra lejlighederne i sek. 5 1.S, sker evakueringen via altangange og flugtveje. Frisør/fodterapi rummet i sek. 4 S, sker evakueringen via en dør til trapperum, som i to retninger fører til det fri. Placering af flugtveje Flugtvejsgangene er generelt placeret inde i bygningen, men der er også nogle udvendige flugtveje (altangange), som er placeret på nord facaden. I partereetagen (figur 3) er der et kontor/administrationsafsnit, som kun er til brug for personale. Derfor kan dette afsnit indgå under anvendelseskategori 1 jfr. BR stk. 1 Et bygningsafsnit skal henføres til en af følgende anvendelseskategorier afhængigt af bygningsafsnittets anvendelse: Anvendelseskategori 1: Kontorer, industri og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet Figur 3: Før ændringer, sek. 2 P 16

17 og tjenester samt visse garageanlæg i én eller i flere etager Den eneste udgang er igennem et kontor, og der er ikke en særskilt flugtvejsgang. Derfor vælger jeg af lave et særskilt/beskyttet flugtvejsgang (figur 4), da det ikke er tilladt at flygte fra noget sikkert (flugtvejsgang) til noget mindre sikkert, som et kontor (større brandbelastning). Jfr. BR stk.1 En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. Derudover må der ikke være noget, som medvirker til brand og varme påvirkning i rummet, som storkontoret er (pga. computer, papirer mv.). Jfr. BR Stk. 4 I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, må der ikke forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. og eks. s 26 kap 2.1 Flugtvejene bør derfor udformes som gangarealer, beskyttede gange (flugtvejsgange) og beskyttede trapper (flugtvejstrapper), der ikke indrettes til andre formål end trafik. Flugtvejsgange kan dog indrettes til andre formål, men det er da vigtigt at sikre, at dette ikke reducerer gangenes anvendelighed som flugtvej eller medfører en væsentligt forøget brandbelastning eller brandrisiko. Figur 4: Efter ændringer, sek. 2 P Kontoerne kan nøjes med en dør til en flugtvej, som kun i en retning fører til det fri jfr. eks. 2.2 s 30 Brandceller i anvendelseskategori 1, 2, 4 og 5, hvor underkant af redningsåbning er tæt på terræn, hvilket typisk er op til 2,0 m over terræn. I denne type brandceller, hvor redningsåbningerne er placeret tæt på terræn, kan evakuering let ske via redningsåbningerne. Brandcellen kan derfor have døre til flugtvejsgang, som kun i én retning fører til en udgang. Afstanden fra den fjernest beliggende brandcelles dør til udgangen har betydning for risikoen for, at personer bliver fanget i bygningen jo længere flugtvej, jo større risiko. Normalt vil en afstand på højst 25 m være passende. 17

18 I parterreetagens er der et stort teknikrum (figur 5) på 36 m 2, hvor der må regnes med at rummet skal bruges til et ventilationsanlæg, som kræver jævnligt tilsyn. I de oprindelige planer, er der kun indtegnet en flugtvej. Jfr. Eks 2.2 s 28 skal der i rum, der frembryder særlig fare for, at brand opstår, som f.eks. fysik, kemi, sløjd og billedekunstlokaler, størreteknikrum, restaurant og skolekøkkener, vil det pga den øgede brandrisko altid være hensigtmæssigt at udføre 2 døre til flugtvej, som er anbragt på en sådan måde, at ingen personer i rummet afspærres fra udgang i tilfælde af brand i rummet. Derfor har jeg i modstående hjørne, anbragt en dør til flugtvej (figur 6). Figur 5: Før ændringer: sek. 3 P, S0.21 en Figur 6: Efter ændringer: sek. 3 P, S0.21 Køkkenet (figur 7) i parterreetagen skal bruges til, at beboerne sammen med personalet kan lave mad. Derfor er det et arbejdsrum i anvendelseskategori 6, så der skal være to døre som fører til uafhængige udgange jfr. eks. 2.2 s 27 normalt være tilstrækkelig antal døre Figur 7: Før ændringer, sek. 1 P til flugtvej. Dette kan sædvanligvis opnås ved, at brandcellen udføres med 2 døre til det fri eller til flugtvejsgang, der er placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender Eks s at flugtmuligheden ikke hindres af branden. Dette vil normalt ikke ske, hvis døre fra en brandcelle fører ud til en flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange 18

19 Derfor vælger jeg at fjerne det disponible rum (figur 8) og i stedet rykke køkkenvæggen ud. Så bliver der en reel flugtvejsgang og køkken, hvilket giver adgang til to uafhængige flugtveje. Kontoret vælger jeg at sætte i anvendelseskategori 1, hvorved jeg kan nøjes med en dør til flugtvej, som kun fører til dør til det fri jfr. Eks 2.2 s. Figur 8: Efter ændringer, sek. 1 P 30 Brandceller i anvendelseskategori 1, 2, 4 og 5, hvor underkant af redningsåbning er tæt på terræn, hvilket typisk er op til 2,0 m over terræn. I denne type brandceller, hvor redningsåbningerne er placeret tæt på terræn, kan evakuering let ske via redningsåbningerne. Brandcellen kan derfor have døre til flugtvejsgang, som kun i én retning fører til en udgang. Eks. og BR10 opstiller kun mindstekrav til brandsikring af byggeri. Derfor bliver omklædningsrum (figur 9) ikke ligestillet med opholdsrum. Det sker kun, når der er tale om omklædningsrum i idrætsklubber, hvor der kan blive brugt lang tid i rummet efter træningen/omklædningen. Jeg vælger dog af to grunde at indsætte en udvendig trappe (figur 10) og lave en længere gang. For det første vurderer jeg, at omklædningen godt kan give lidt længere ophold. Derfor ønsker jeg at sikre brugerne ved at lave en flugtvejsgang, som har to flugtretninger. Figur 9: Før ændringer, 4 P Den anden grund er, at jeg synes vejen til beboerdepotet er noget kringlet. Nogle beboer har måske nogle møbler, som de ikke ønsker at skille sig af med og derfor skal have opbevaret. Ved at oprette den udvendige trappe kan transporten ske mere direkte udefra, og gangen er også mindre kringlet. Der indsættes en bredere dør for at gøre det lettere at komme ind, med f.eks. møbler. 19

20 Figur 10: Efter ændringer, 4 P Det overdækkede areal (figur 11), som er afsat til cykelparkering, skal fungere som flugtvej. Det skal det, da man ikke regnes for at være i sikkerhed, før man er på terræn i det fri, uden noget over hovedet jfr. BR Stk. 1 En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggendekan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene og redningsberedskab. Figur 11: Før ændringer, sek.3 P Det betyder, at der er overfladekrav til beklædningsmaterialet i det overdækkede areal, for at undgå kravet i hele arealet, vælger jeg at opdele rummet (figur 12). Derudover vælger jeg at flytte al cykelparkering over i den del, der ikke er flugtsvejsgang. Det gør jeg, fordi der ikke må være noget, der hindrer flugten og som væsentligt forøge brandbelastning jfr. eks s. 26 det er da vigtigt at sikre, at dette ikke reducerer gangenes anvendelighed som flugtvej eller medfører en væsentligt forøget brandbelastning eller brandrisiko. Cykler øger brandbelastningen meget. Det vil være sandsynligt, at cyklerne vil stå udenfor de afmærkede pladser og derfor reducerer gangenes Figur 12: Efter ændringer, sek.3 P 20

21 anvendelighed. Ifølge eks. 2.2 s. 28 kan mindre brandceller, som i dette tilfælde lejlighederne og samtalerummende i sek. 2 1.S, nøjes med en dør til flugtvej, som i to retninger fører til det fri. I den oprindelige plan, er der kun en retning at flygte i, da torvet ikke er et trapperum eller flugtvejsgang (mere sikkert rum), pga. de mange møbler i rummet (figur 13). Derfor vælger jeg at lave en flugtvejsgang (figur 14) af brandglas (EI60 glas), for at lave en lukket flugtvejsgang til sek. 2 1.S s rum. Begrundelsen for at vælge denne dyre løsning med brandglas, er at få torvet til fortsat at virke som en helhed, og sikre at der kommer sollys ind i gangen. Figur 13: Før ændringer, sek.4 S Figur 14: Efter ændringer, sek.4 S Frisør/fodterapi (figur 15) rummet i sek. 4 S er oprindeligt kun planlagt med en dør, som fører ud i torvet. Torvet er ikke et mere sikkert sted at flygte til og så kan derfor ikke bruges til flugtvej. Derfor vælger jeg, at lave en flugtvejsdør (figur 16) til trappe i sek. 4 T, som fører til det fri i to retninger. Trappen etableres i forvej pga. fælles rum, S2.6. Det er nok med en dør jfr. eks. Ifølge eks. 2.2 s. 28 Figur 15:Før ændringer, sek. 4.S, S1.5 21

22 For mindre brandceller, der er let overskuelige, og hvor der er få personer,hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m2 og anvendttil højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have éndør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til2 af hinanden uafhængige udgange. Figur 16:Efter ændringer, sek. 4.S, S1.5 Det samme problem, som ved Frisør/fodterapi rummet, gør sig gællende for kiosk og lederkontorene (figur 17) i sek. 4 S, i både stue og 1.sal. Derfor etableres en altangang (figur 18) på 1.sal. I stuen forlænges den eksisterende. Det bliver dog kun en retning af flygte i jfr. eks. Ifølge eks. 2.2 s. 28, skal der være to. Derfor placeres en udtrappe i den ene ende, som forklares nærmere under kapitel om udformning af flugtvejstrapper. Figur 17: Før ændringer, sek. 4 S Figur 18: Efter ændringer, sek. 4 S 22

23 Udformning af flugtvejsgange/gangafstande Flugtvejene er udformet som selvstædige gangearealer jfr. eks. 2.1 s. 26. Flugtvejene bør derfor udformes som gangarealer, beskyttede gange (flugtvejsgange). De indvendige flugtvejsgange røgopdeles (figur 19)pr. 25 m jfr. Eks 2.5 s. 35 Lange flugtvejsgange, der kan blive røgfyldte, kan være vanskelige at anvende til evakuering. Hvis gangene opdeles med røgtætte døre (røgopdeling), vil redningsberedskabet have bedre mulighed for at evakuere bygningen. Er der derimod tale om bygninger med natophold og/eller personer med en nedsat mobilitet, vil en røgopdeling på højst 25 m være passende. Figur19: Efter ændringer, sek. 6 S Altangange ligger i det fri, og derfor er der ingen grund til at røgopdele disse. De skal være brugbar uanset vejr og vind. Derfor laves altangangene med lodrette elefantriste (figur 25) og med overdækning. Gangene udføres med håndlister i begge sider, for at øge evakueringshastigheden jfr. Eks. 2.3 s. 33 Anvendes bygningen til personer med nedsat mobilitet, vil evakueringshastigheden kunne øges ved, at gangen forsynes med håndlister i begge sider. I flugtvejsgangene må der ikke være materialer, der hindrer evakueringen jfr. BR s. 62 Stk. 4 I det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, må der ikke forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. Dog åbner eks. for at gangene kan, indrettes til andre formål i kapitel 2.1 s. 26 Flugtvejsgange kan dog indrettes til andre formål, men det er da vigtigt at sikre, at dette ikke reducerer gangenes anvendelighed som flugtvej eller medfører en væsentligt forøget brandbelastning eller brandrisiko. Det er igen en vurderings sag, hvor meget en væsentlig forøget brandbelastning er. Derfor har jeg søgt viden ved brandvæsenet i Århus, da Horsens brandvæsen ikke har vejledninger, omkring udformning af flugtveje. Århus brandvæsen (bilag 2) foreskriver disse regler: Generelle regler: 23

24 2. Opstilling af møbler/inventar i flugtveje må kun ske efter forudgående aftale med Brandmyndigheden, og må kun ske i overensstemmelse med en møbleringsplan, der er godkendt af brandmyndigheden. 3. Opstilling af inventar/møbler i flugtveje må herefter kun ske i overensstemmelse med møbleringsplanen. Konstaterer Brandmyndigheden efterfølgende, at møbler/ inventar i flugtveje ikke følger møbleringsplanen kan tilladelsen trækkes tilbage uden yderligere varsel. Specifikke regler: 5. Den frie bredde i flugtvejsgangen (mellem væg/håndliste og evt. møblering) skal mindst være 180 cm. I ældre plejeinstitutioner beror det på et skøn i hvert enkelttilfælde 6. Der kan gives tilladelse til at anbringe inventar svarende til 2 sæt bestående af 2stole og 1 lille bord pr. gangafsnit. 7..Møbler eller inventar skal udføres af ubrændbare materialer evt. massive træmaterialer. Er betræk nødvendig skal dette være af heluldent stof. 8. Der må ikke ikke ryges eller anvendes åben ild og levende lys ved disse møbleringer. 2 Kravet til bredden bliver opfyldt, og der bliver ikke røget indenfor, på offentlige institutioner. Møbler bliver udført af ubrændbare materialer. Punkt 6 giver dog problemer, da nogle af gangearealerne har mere end det anbefalende antal møbler f.eks. oasen (figur 21) på stue og 1.sals etage. Oasen har tre borde og femten stole, det er væsentlig mere end reglen, på to borde og fire stole i alt. Derfor indrettes alle gangene med max. to borde, med to stole ved hver. Bordene laves så store, at der også kan være to kørestole ved hvert bord, foruden de almindelige stole. Figur 20: Før ændringer, sek. 5 S 2 Retningslinier for Møblering af flugtvejsgange i Ældreinstitutioner s soverumsafsnit Århus Brandvæsen 24

25 Udformning af flugtvejstrapper Flugtvejstrapper indvendig er placeret i selvstændige brandsektioner (sek. 1,2,3,4 og 5 T). I den oprindelige plan er der kun en trappe, der betjener hele bygningen. Det betyder, at der er en stor risiko for at blive fanget i bygningen, i tilfælde af brand. Desuden er trappen placeret i torvet, som ikke er i en selvstændig trapperum (trappen i torvet beholdes, så den kan bruges i den daglige drift) og kan derfor ikke bruges som flugtvej. Eks 2.2 s. 28 skriver Ligeledes er det vigtigt, at flugtmuligheden ikke hindres af branden. Dette vil normalt ikke ske, hvis døre fra en brandcelle fører ud til en flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og den maksimale afstand fra dør fra brandcelle og til nærmeste udgang ikke overstiger 25 m. Derfor vælger jeg at placere et trapperum i hver ende af fløjene, som er placeret i sek. 1 S, 1 1.S, 6 S og 6 1.S. I trapperummet (figur 21) har jeg også placeret en elevator, for at forkorte brugernes vej til en elevator og dermed øge komforten, da den oprindelige plan kun har en i hele bygningen. Det giver en bruttoforøgelse på ca. 24 m 2 for hvert trapperum i hver etage, og på denne måde reduceres antal lejligheder ikke. Figur 21: Efter ændring, sek. 1 T I den modsatte ende af fløjene vælger, jeg at fjerne den planlagte altan imellem to lejligheder. I stedet bruger jeg arealet til trapperum (figur 22). På den måde øger jeg ikke bruttoarealet. Fællesrummet (figur 23), sek. 4 1.S, er oprindeligt planlagt med kun en flugtvejsmulighed, som fører ud til torvet. Rummet er beregnet til 180 personer, hvorfor der vil være en stor fare for, at personer vil blive indespærret i tilfælde af brand. Rummet skal dog minimum have 3 udgange, som fører til 2 uafhængige flugtveje ifølge eks. 2.2 s tabel 2.1(figur 24) I brandceller med 150 personer eller flere viser erfaringerne, at 2 flugtveje ikke altid er tilstrækkelige, da alle personer, hvis Figur 22: Efter ændring, sek. 5 T Figur 23: Før ændringer, sek. 4 1.S 25

26 den ene flugtvej er blokeret af branden, skal anvende samme flugtvej. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at der i brandceller, som anvendes til mange personer, etableres en ekstra udgang. Figur 24: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2.2 Antal flugtveje s. 29 Eks. 2.2 s 28 som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange og den maksimale afstand fra dør fra brandcelle og til nærmeste udgang ikke overstiger 25 m Derfor vælger jeg at placere en udvendig trappe (figur 25) i hver ende af rummet. Ved at vælge en udvendig trappe optager den ikke m 2 fra bygningen og er langt billigere, da den ikke skal brandadskilles. Dette er muligt, da bygningen kun er i 2 etager jfr. eks. 2.8 s. 39 I bygninger, hvor der er korte flugtveje og gode redningsmuligheder, kan der etableres udvendige trapper uden trapperum, som ikke er brandmæssigt adskilt fra bygningen. Korte flugtveje og gode redningsmuligheder er ofte til stede i bygninger med op til to etager. Figur 25: Efter ændringer, 4 1.S 26

27 Trappen skal være brugbar uanset vejr og vind. Derfor laves trappen med lodrette elefantriste (figur 26) og overdækning for at sikre trappen mod at blive fyldt med sne, blade mv. Figur 26: Det samme problem med manglede flugtvejsmuligheder, gør sig gældende for det andet fællesrum (figur 27), S2.6. Her vurderer jeg, at rummet indrettes med faste møbler, så der aldrig vil kommer over 50 personer i rummet. Her vælger jeg at placere en udvendig trappe (figur 28), i den ene ende (som ved S.211 med samme lodrette elefantriste og overdækning), og inde i bygningen placerer jeg en indvendig trappe i særskilt sektion. Den indvendige trappe kommer også til at betjene sek. 2 1.S og S1.5 (frisør/fodterapi). Figur 27: Før ændringer, sek.3 1.S, S2.6 Figur 28: Efter ændringer, sek.3 1.S, S2.6 27

28 For at sikre flugtvej fra altangangen (figur 29), som betjener sek. 4 S, 5 S og 5 1, placeres en udvendig trappe. Trappen fører helt til tærræn i det fri. Bygningen er i 3 etage, hvor den er placeret og kan derfor ikke opføres uden brandadskillelse fra bygningen jfr. eks. 2.8 s. 39. Derfor placeres i selvstædig sektion, 6 T. Figur 29:Efter ændringer, ved sek. 4 S, 5 S og 5 1, Alle trapper udføres i en bredde på minimum 1,3 m jfr. BR stk. 1 Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m. 28

29 Gangbredde Alle gangearealer, hvor bygningen er opført i anvendelseskategori 6, har bredden minimum 1800 mm jfr. 2.3 s 36 Ved bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 er det desuden vigtigt, at en båre og en brandmand kan passere hinanden i flugtvejsgangen. Dette hensyn vil normalt være tilgodeset, hvis gangen har en fri bredde på 1,8m De resterende gange opføres i en bredde på minimum 1300 mm jfr. BR s 42 Stk. 1 Fælles adgangsveje skal have en tilstrækkelig bredde efter den planlagte brug og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde og skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Den fri bredde skal være mindst 1,3 m. Dørbredder Lovkravet, BR s. 46 Stk. 1, er 0,77 m i fri passagebredde i Kvalitetsniveau C, som er BR10 s minimumskrav. Ifølge SBi anvisning 230 Stk. 1, skal fri passagebredde være mindst 1,07 m, hvis man vælge kvalitetsniveau A. Kalitetsniveau A bruges, når der Anvendes hvor almindelige plejesenge og bredere hjælpemidler skal kunne passere. Deles eventuelt op i asymmetrisk tofløjet dør Eks 2.3 s. 36 stiller større krav til den fri passagebredde i anvendelseskategori 6. Fra opholds eller beboelsesrum i anvendelseskategori 6, hvor der opstilles hospitalsenge, er det vigtigt, at disse kan passere gennem døren til flugtvejsgangen. I de fleste tilfælde vil en hospitalseng kunne passere en dør med en fri bredde på 1,2 m. Åbningsretning for døre og lignende Alle døre skal være lette at åbne i flugtretningen, i hele bygningens brugstid, uden brug af nøgle eller andre hjælpemidler jfr. BR Stk. 3. Udgange og flugtveje skal dimensioneres til de personer, som udgangene og flugtvejene skal betjene. Døre i flugtveje skal i bygningens brugstid være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj. Alle de to fløjede skal være lette at åbene of derfor udføres de jfr. Eks. 2.4 s.35 Hvis der anvendes to fløjede døre, er det en god ide at forsyne dem med beslag, der åbner begge dørplader ved betjening af et enkelt greb placeret i bekvem højde. Beslag, der kan anvendes til to fløjede døre, er f.eks. et trykgreb eller vandrette stænger, der åbner begge dørplader ved tryk mod døren, en paskvil, der betjenes ved nedadgående bevægelse af et lodret greb eller et almindeligt vandret dørhåndtag. 29

30 Redningsåbninger Alle brandenheder, som er beregnet til personophold, skal udformes med redningsåbner jfr. BR Stk. 6 En brandmæssig enhed til personophold skal udføres med redningsåbninger, jf. stk. 7 og stk. 8, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en anden måde. Brandenheder udformes med en redningsåbning udefra for det antal personer, rummet er beregnet til. En redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer jfr. Eks s 37 Det vil ofte være tilstrækkeligt, at der i en brandcelle/rum med op til 10 personer er 1 redningsåbning. Er der mere end 10 personer, bør antallet af redningsåbninger øges tilsvarende Et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås, hvis et af disse punkter (figur 30) opfyldes: Figur 30 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri s Antal og placering af redningsåbninger Aktivitetsrummene i sek. 1 P, har direkte afgang til det fri, og derfor er undtaget for kravet om redningersåbener, da et tilsvarende sikkerhedsniveau er opflydt. Det samme går sig gældene for spisestuen og grupperummet i sek 4 S. Lejlighederne i sek. 5 S og 5 1.S har adgang til den indvendige flugtvejsgang og til altangangen. Derfor har den to uafhængige flugtveje, og opnår derfor et tilsvarende sikkerhedsniveau, som med redningsåbninger. Derfor er de fritaget for kravet om redningsåbninger. Frisør/fodterapi rummet i sek. 4 S, har adgang til flugtvejstrappe, som ligestilles med naborum og er fritaget for redningsåbninger. Udformningen af redningsåbninger skal være sådan, at det er muligt at rede sig selv eller bliver reddet af brandvæsenet ud af disse, og være let at finde. Derfor skal udformningen ske i henhold til Eks s

31 Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. og BR10 5.2, stk. 7 Redningsåbninger bør være lette at identificere, nå og anvende. Redningsåbninger kan ikke erstatte udgange eller flugtveje. 31

32 5. Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund Der er to andre bygninger på grunden. Et affaldsskur i det nordøstlige hjørne, der ligger 7,5 m fra bygningen, og et cykelskur, som er placeret i det nordvestlige hjørne ca. 18 m fra bygningen. Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Ydervæggene er generelt opført med en bagmur af beton elementer, og en formur af teglsten i fløjene. Hovedbygningen er opført som drage søjle system, hvor der imellem søjlerne opbygges tegl. Nogle få steder er der opbygget med en let konstruktion. Da gulvet i den øverste etage er ca. 6 m over terræn, skal de udvendige overflader opføres i beklædning klasse K1 10 B s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Dette sker jfr. tabel 5.3 (figur 31) eks s 70 Figur 31 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 5.2.1Udvendige vægoverflader s

33 Tagkonstruktionen er opført som et faldt tag med tagpap, som er af klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning] jfr. eks s 71 Brandspredning kan også ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan anvendes tagdækning klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning]. Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Bygningen opdeles, så områder med forskellige person og/eller brandrisici udgør selvstændige brandenheder jfr. BR stk. 1 Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. Bygningen opdeles i sektioner, i op til 600 m 2, for bygningsafsnittene, i anvendelseskategori 6, så sektionerne ikke skal sprinkleres jfr. eks s. 76 tabel 5.4. Bygningsafsnittet i anvendelseskategori 1, sek. 2 P, kan opføres i op til 2000 m 2 uden sektionen sprinkleres jfr. eks s. 75 tabel 5.4. Fællesrum i anvendelseskategori 3, sek. 4 1.S, kan sektionen opføres i op til 1000 m 2 jfr. eks s. 76 tabel 5.4. De enkelte brandceller opdeles jfr. eks s 71 Derfor kan det anbefales, at enhver enhed i et bygningsafsnit som minimum udgør en selvstændig brandcelle, og at den enkelte brandcelle indrettes på en sådan måde, at det er let at orientere sig om udgangene til flugtvejene. 33

34 Eksampler på opdeling af brandceller ses på figur 32. Figur 32 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Brandceller s. 72 I parterreetagen er pedelværkstedet (figur 33) og pedellens kontor ikke adskilt. Jeg vurderer, at det skal ses som to afskilte rum, da de udgør meget forskellige brandrisici. Derudover vil det også være mere behageligt for pedellen, at kunne lukke af ind til sit kontor og dermed ikke skulle blive generet af lufte mv. Jfr. Eks kap s. 72 skal kontorlokaler og værksteder være særskilte brandceller. Figur 33: Før ændringer, sek. 3 P Derfor opdeles kontoret (figur 34) og værkstedet i to særskilte brandceller, med en dør imellem for at beholde funktionaliteten imellem rummene. I kontoret indsættes en dør til flugtsvejsgangen jfr. Eks 2.2 s. 28 Figur 34: Efter ændringer, sek. 3 P 34

35 For mindre brandceller, der er let overskuelige, og hvor der er få personer, hvilket typisk kunne være brandceller op til omkring 150 m2 og anvendt til højst 50 personer, vil det dog ofte være tilstrækkeligt at have én dør til det fri eller til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Eksempler herpå er kontorer, undervisningsrum, hotelværelser mv. De 4 små kontorer (figur 35 og 36) og storkontoret på de 45,9 m 2 samles i en brandcelle jfr. eks. s Eksempler på enheder, som det anbefales at udføre som selvstændige brandceller, er: et eller flere kontorlokaler mindre end 150 m2, hvis alle lokaler har direkte adgang til flugtvej Jeg har dog været nødt til at sætte det ene kontor, og det ene storrumskontor sammen. Det skyldes at flugtsvejstrappen optager en del plads. Der kan blive nogle problemer med manglede sollys, i dele af kontoret. Delene uden sollys kan evt. bruges til arkiv eller lignende. Figur 35: Før ændringer, sek. 2 P Figur 36: Efter ændringer, sek. 2 P Der skal sikres mod at der sker brandspredning igemmen tag, fra en sektion til en anden jfr. Eks s. 80 For at reducere risikoen for horisontal brandspredning over tag fra én brandsektion til en anden, jf. bygningsreglement 1995, kapitel 6.5, stk. 1, kan brandsektionsvægge føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg. Brandkammen bør have en sådan højde, at branden ikke kan springe over den. Ofte vil en højde på 0,3 m målt vinkelret på tagfladen kunne tilgodese dette. 35

36 Jeg vælger, at sikre mod smittet, ved at jeg fører mine sektionsvægge helt op mod betondækket (tag konstruktionen). Det gør jeg for at undgå en syndlig brandkarm, og løsningen sikrer stadigvæk mod smitten jfr. Eks s. 80 tabel 5.5 (figur 37) Figur 37: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri s. 80 tabel 5.5 For at sikre mod brandspredning, fra den en sektion til den anden i det vandrette plan. Der laves et felt på 2,5 m af EI60 [BD 60] bygningsdele, når væggene daner en vinkel på under 135 grader. De 2,5 m kan måles langs facaden eller på skråt i hjørnet jfr. eks s. 81 Hvis der ved brandsektionsafgrænsende vægge er mulighed for vinkelsmitte, er det normalt nødvendigt at udføre ydervæggene som bygningsdel klasse EI60 [BD bygningsdel 60] uden åbninger, så vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af 2,5 m fra sektionsafgrænsningen. Mulighed for vinkelsmitte kan normalt anses for at være til stede, hvor vinklen mellem ydervæggene er mindre end 135. De angivne 2,5 m kan måles enten langs en af facadelinierne eller på skrå over hjørnet. 36

37 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Bygningen er, som tidligere nævnt, opført i tre forskellige anvendelseskategorier. Derfor er kravene også forskellige jfr. tabel 5.1 og 5.2 (figur 38 og 39). Fælles for samtlige rum i bygningen er, at loftbeklædningen skal udføres i beklædning klasse K1 10 B s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Alle nedhængte lofter med et hulrum over 40 mm og et volumen større end 1,0 m 3, skal jfr. eks s. 69 udføres af materiale klasse B s1,d0 [klasse A materiale]. Fælles for alle rummene, på nær rum i anvendelseskategori 1 (kontorer og samtalerumme), er vægkravet også beklædning klasse K1 10 B s1,d0 [klasse 1 beklædning]. I anvendelseskategori 1 (kontorer og samtalerumme) kan der nøjes med en lavere beklædning. Her bruges Beklædning klasse K1 10 D s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Der er kun krav til gulvbeklædning i alle flugtvejene (også altangange som er flugtvej) og i det større fælles i anvendelseskategori 3 (S2.11), hvor kravet hedder Gulvbelægning klasse Dfl s1 [klasse G gulvbelægning] Figur 38:Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indvendige overflader på væg, loft og gulv s

38 Figur 39: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indvendige overflader på væg, loft og gulv s. 69 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Generelt skriver eks s. 77 om gennembryder Åbninger i brandsektionsadskillende bygningsdele kan som udgangspunkt f.eks. lukkes med dør klasse EI2 60 C [BD dør 60], jf. dog afsnit 2.5. Mindre åbninger som for eksempel vinduer, døre, porte og lemme i brandcelleadskillende bygningsdele kan ofte udføres med en brandmodstandsevne, som svarer til halvdelen tidsmæssig af den brandadskillendebygningsdels brandmodstandsevne. Vinduerne mod altangange, som er flugtvej, udføres derfor af EI 30 konstruktion (bilag 6). I samme afsnit står der yderligere omkring døre: Hvis døre i brandcelleadskillende bygningsdele udføres med en selvlukkende funktion, vil der være større sikkerhed for, at dørene er lukkede i tilfælde af brand. Døre, der naturligt vil være lukkede, som f.eks. døre til boligenheder i anvendelseskategori 4, kan normalt udføres uden selvlukkende funktion som dør klasse EI2 30 [BD dør 30 M]. Dørene imellem lejlighederne eller kontoerne og flugtvejsgangene udføres som en EI 2 30 [BDdør 30 M]. Her er der tale om døre ind til rum, hvor det vil være naturligt at holde dørene lukkede. Derfor kan de udføres uden selvlukkende funktion Jfr. eks. 2.5 s. 35 Døre mellem flugtvejsgang og de rum, som flugtvejsgangen betjener. For denne type døre vil det normalt være tilstrækkeligt, at de udføressom dør klasse EI2 30 [BD dør 30 M] Dørene i sektionsvæggene, som døren imellem sek. 3 S og sek. 4 S, udføres som EI2 60 C [BD dør 60] Jfr. eks s

39 Åbninger i brandsektionsadskillende bygningsdele kan som udgangspunkt f.eks. lukkes med dør klasse EI2 60 C [BD dør 60], jf. dog afsnit 2.5. Til røgopdeling af flugtvejene, pr. 25 m, monteres klasse CSa [selvlukkende røgtæt dør] jfr. eks. 2.5 s. 35 Døre til opdeling af flugtvejsgange vil i tilfælde af brand først og fremmest blive påvirket af kold røg, og dørene kan derfor udføres som dør klasse CSa [selvlukkende røgtæt dør]. Døren bør sikres med et ABDL anlæg. Imellem sektioner, som opdeler flugtvejene, anvendes E 60 C [F dør 60] jfr. eks. 2.5 s. 35 En sådan dør vil primært blive påvirket af kold røg, og det kan derfor være tilstrækkeligt, at døren udføres som dør klasse E 60 C [F dør 60]. Døren bør sikres med et ABDL anlæg. Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje. Til resterende rum, som flugtvejen betjener, benyttes EI 2 30 C dør [BD dør 30]. Her bruges selvlukkende døre, da det ikke vil være naturligt, at disse døre altid holdes lukket jfr. eks. 2.5 s. 35 dog som dør klasse EI2 30 C [BD dør 30] mod rum med oplag eller depotfunktion, f.eks. køkkener, kopirum og lignende. Der bruges døre uden særlig brandmodstandsevne imellem flugtveje og toiletter, da brandbelastningen i toiletter anses for at være ubetydelig jfr. eks. 2.5 s. 35 På grund af den lave brandbelastning på begge sider af døren kan disse døre udføres uden krav til brandmodstandsevne. I dørene imellem trapperummene og flugtveje vil brandbelastningen være lille, så her bruges en E 30 C dør [F dør 30]. I soverumsafsnit udføres de med ABDL anlæg. Dette sker jfr. eks. 2.5 s. 35 Da brandbelastningen også her er relativ lille, kan sådanne døre udføres som dør klasse E 30 C [F dør 30]. I soverumsafsnit bør dørefra trapperum sikres med et ABDL anlæg. BR Stk. 4 skriver nærmere: Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes Derfor lukkes alle gennembrydninger i brandadskillelsesvægge og dæk efter DBI vejledning 31 brandtætninger. Et eksempel på en af disse løsninger, kunne være støbning af installationskernens bund i etageadskilelsen. Her opsættes en mineraluldplade op under 39

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Indholdsfortegnelse Formål... 2 Brandteknisk dokumentation indhold:... 2 Indledning... 2 Lovgivning:... 2 Lovhjemmel...

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling

SPECIALE TITEL: Brandteknisk byggesagsbehandling BRANDTEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING BYENS HUS JELLING SKREVET AF: MADS BOMHOLDT BACH VIA U. C. CAMPUS HORSENSS AFLEVERINGSDATO 13 MAJ 2013. VEJLEDER: : OVE BJERREGAARD BROCH. Titelblad TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi

Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Myndighed g Frebyggelse Rev. den: 08-03-2016 Vejledning i udarbejdelse af Brandstrategi Aabenraa, Tønder g Haderslev Kmmuners bygningsmyndighed anbefaler sammen med Brand & Redning Sønderjylland, at nedenstående

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler

Driftsmæssige forskrifter. for. Skoler Driftsmæssige forskrifter for Skoler STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976

Læs mere

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Beredskab Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Vejledning om Brug af forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal Furesø Kommune 1. udgave 1/2013 2 Furesø Kommune

Læs mere

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 20-12-2018 Bilag

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73 Præ-accepterede løsninger Bygninger i anvendelseskategori 6 Side 1 af 73 Version: 25-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle bygninger i anvendelseskategori 6 Delvejledning:

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri Præ-accepterede løsninger Etageboligbyggeri Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt etageboligbyggeri Delvejledning: Etageboligbyggeri 1 INTRODUKTION / FORORD... 4 1.1 Formål...

Læs mere

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE

Forord. 25. oktober 2013 7. SEMESTER SPECIALE Brandteknisk dokumentationn 7. semester S k revet af: Fraa nk Jør gensen Vejleder: Niels Nissen VIA U.C. Campus H orsens D.25 1 0 2013 Forord Denne rapport er en del af 7. semester pensum. Rapporten er

Læs mere

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit, hvor personer ikke kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp Trafik-, Bygge- og

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger Præ-accepterede løsninger Kontorbygninger Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle kontorbygninger Delvejledning: Kontorbygninger 1 INTRODUKTION / FORORD...

Læs mere

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013

Brandteknisk dokumentation. Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Bachelor speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Af: Tommy Johansen Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forår 2013 Titelblad Speciale titel: Vejleder: Ove Bjerregaard Broch Forfatter: Tommy Johansen Dato/underskrift:

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm.

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Præ-accepterede løsninger For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Side 2 af 85 Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri for forsamlingslokaler,

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv.

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Side 1 af 85 Version: 06-12-2018 Bilag 3 til Bygningsreglementets

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner

Driftsmæssige forskrifter. for. Daginstitutioner Driftsmæssige forskrifter for Daginstitutioner STATENS BRANDINSPEKTION 1. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 2 og bilag 1 Byggeret og beregningsregler Bebyggelse, v/sommerhuse i et sommerhusområde Sommerhuse. Garager, carporte, udhuse, drivhuse mv. Småbygninger på

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner Vejledning om Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner 1 Indhold HVORFOR SKAL DER LAVES FLUGTVEJSPLANER M.V.? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner, inventarplaner og belægningsplaner udgør

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79 Præ-accepterede løsninger Undervisningsbygninger Side 1 af 79 Version: 04-06-2018 Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle undervisningsbygninger Delvejledning: Undervisningsbygninger

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv.

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv. Præ-accepterede løsninger Bygninger med hoteller, kollegier mv. Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri med hotel, kollegie mv. Version: 25-06-2018 Delvejledning:

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Af Torsted skole Udført af Bygningskonstruktør studerende Palle Thøisen 7. Semester, foråret 2011 VIA University College, Horsens TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med forsamlingslokaler, butikker mv. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Version:

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer Version: 25-02-2019 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 2: Evakuering og redning af personer 2.1.0 Generelt... 2 2.1.1 Strategi for evakuering... 3 2.2.0 Tiltag til at gøre opmærksom

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund Page 1 of 18 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 5. Brandforhold (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id76/0/42) 5. Brandforhold 5.1 Generelt 5.2

Læs mere

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2 Notat A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi 27. juni 2016 Projekt nr. 217465 Dokument nr. 1220210666 Version 1 Udarbejdet af HHi Kontrolleret af Godkendt af INDHOLD 1 Indledning... 2 2 Bygningsbeskrivelse...

Læs mere

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch

Brandteknisk rapport. 7. semester speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. René Sig Kristensen. Vejleder: Ove Broch Brandteknisk rapport 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen René Sig Kristensen Vejleder: Ove Broch Via University College, Campus Horsens 26/11 2012 Forord Dette speciale er udført som en

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse REVISION A 06.04.2018 Revision : A Revisionsdato : 06.04.2018 Dato : 30.10.2017

Læs mere

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Brandteknisk projektopgave ved Master i brandsikkerhed Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Kursist: s012286 (X), Svend Voss Brandteknisk

Læs mere

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 30.10.2017 Sagsnr. : 16.11.209 Udarbejdet

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning

Aarhus Brandvæsen 2014. Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning Aarhus Brandvæsen 2014 Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning 1. Formål Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses arealer

Læs mere

Nørregadeforbindelsen

Nørregadeforbindelsen Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version 1 08-12-2010 BSCEEID Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref. 10696018 LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato 08-12-2010 Udarbejdet af TONC Kontrolleret

Læs mere

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling

Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Speciale i Brandteknisk Byggesagsbehandling Damhavens Skole, Vejle Udført af Kasper Dybdal Terney Hansen 7. semester, 16/05-2010, Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Ove Bjerregaard Borch VIA University

Læs mere

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer Lovhjemmel: Telt til over 150 personer Forsamlingstelte og selskabshuse på over

Læs mere

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen.

og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. BYGNINGSREGLEMENT 2018 KAPITEL 28 141 og at de tilstødende bygværkers funktion og tilstand ikke forringes under og efter udførelsen. 496 Dokumentation for de bærende konstruktioner for bygværker, som er

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap

Høringssvar vedrørende BR10 Vedr. mangler i Bygningsreglementet (BR) I forhold til FN-konvention om rettigheder for personer med handicap Center for Byg og Bos høringspostkasse: hoeringbb@ebst.dk. Kopi til min@kemin.dk Lykke Friis, Klima- og energiminister og minister for ligestilling min@oem.dk Brian Mikkelsen, Økonomi- og erhvervsminister

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil??

Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Funktionsbaserede brandkrav - hvordan forholder myndighederne sig hertil?? Dansk Forening for Passiv Brandsikring ROCKWOOL Jakob Andersen Afdelingsleder Århus Brandvæsen Funktionsbaserede brandkrav Nye

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Vejledning om pladsfordelingsplaner i forsamlingslokaler

Vejledning om pladsfordelingsplaner i forsamlingslokaler Vejledning om pladsfordelingsplaner i forsamlingslokaler 1. Indledning I forsamlingslokaler godkendt til mere end 150 personer skal der, jfr. Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler kap. 6.4.1,

Læs mere

BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer

BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer BR18 OG VEJLEDNINGER SIDEN 1. JULI 2018 GÆLDER KUN BR18 OVERGANG MED TEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING OG CERTIFICERINGSORDNING

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Industri- og lagerbygninger

Præ-accepterede løsninger. Industri- og lagerbygninger Præ-accepterede løsninger Industri- og lagerbygninger Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle industri- og lagerbygninger Version: 25-06-2018 Delvejledning: Industri- og

Læs mere

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme Rudersdal Kommune 2014 Registrant Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen Navn Anders Klarskov/Torben Wilhelmsen E-mail Registrering

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

Analyse af arealstandarder for sygehusbyggeri Danske Regioner

Analyse af arealstandarder for sygehusbyggeri Danske Regioner Analyse af arealstandarder for sygehusbyggeri Danske Regioner Delrapport myndighedskrav - Gennemgang af myndighedskrav med betydning for arealstandard i sygehusbyggeri (bilag til rapport dateret 18. 09.

Læs mere

Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE

Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk

Læs mere

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet

BRANDNOTAT. Udkast til hovedprincipper for brandsikring. 1. Formål. 2. Projektet BRANDNOTAT Projekt Lillerupparken Plejeboliger og offentlige faciliteter Notat nr. 01, rev. 7 Dato 2016-09-23 Til Fra Kontrol Kopi til Syddjurs Kommune Agnete Banner Pedersen (AGPE), Christina Söderlind

Læs mere

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis Lone Sigbrand, arkitekt maa, rådgiver Afdelingen for by, bolig og ejendom, SBi Aalborg Universitet www.sbi.dk Program Tilgængelighedsbegreber Handicapgruppers

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: 50109-002. Statisk dokumentation, Materialedata,

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: 50109-002. Statisk dokumentation, Materialedata, Inspektionsrapport Transportable telte og konstruktioner Ejer ID: 50109-002 Inspektion Dato Statisk dokumentation, Materialedata, 30-04-2015 Montagevejledning Vedligeholdelsesvejledning mv. Inspicering

Læs mere

Hvilke regler gælder for byggeri? Hvad siger tinglysningen og lokalplanerne? Kan jeg få dispensation?

Hvilke regler gælder for byggeri? Hvad siger tinglysningen og lokalplanerne? Kan jeg få dispensation? Hvilke regler gælder for byggeri? Hvad siger tinglysningen og lokalplanerne? Kan jeg få dispensation? Den enkelte grundejer har som udgangspunkt en byggeret, hvis byggeriets omfang antager 'normale' dimensioner.

Læs mere

Hvad er tilgængelighed?

Hvad er tilgængelighed? Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Lars S. Pedersen, Arkitekt MAA, Tilgængelighedsrådgiver

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere