Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen

Transkript

1 Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand Definitioner Ræv Ræve i pelsdyrproduktionen er sølvræve (stammer fra den røde ræv) samt blåræve (stammer fra polarræven). Mink Domesticerede mink (Mustela vison) - oprindeligt fra Nordamerika. Flushing Efter pelsningssæsonen nedsættes avlsdyrenes foderration for at slanke disse frem mod parringsperioden. En uge før forventet parring fodres ad libitum, hvilket er medvirkende til at øge reproduktionsresultatet. Stereotypier Unormal adfærd, hvor dyret gentager den samme bevægelse tilsyneladende uden formål. Unormal adfærd ses sædvanligvis ikke hos vild mink/ræve, og sjældent hos dyr i fangenskab med berigede miljøer. Pelsgnav Mink gnaver/sutter dækhår/underuld på sig selv eller burfælle. Forekommer hyppigst, hvor indhusning er solitær - fx ved tidlig fravænning eller isolation - samt som en arvelig disposition. Nakkegnav Muligt forbundet med seksuelt adfærd. Typisk udføres denne type pelsgnav af hanner på hunner. Frygtsomhed Adfærd hos dyret, der trækker sig væk og gemmer sig, i det omfang buret tillader det. Hvalpedrab Adfærd hos ræven, der formodes at være knyttet til temperament, idet øget frygtsomhed hos tæven øger risiko for hvalpedrab. Hvalpedrab kan også ses hos mink. Panostitis Knoglelidelse hos hurtigvoksende ræve, der er smertefuld. I Danmark er ræve endnu ikke avlet så store som i andre nordiske producentlande.

2 Fakta om dansk pelsdyravl Pelsdyr er Danmarks 3. største animalske eksportartikel. Der produceres årligt flere end 14 millioner skind, hvilket svarer til 1/3 af verdensproduktionen. Ræveskind tegner sig for under 1 % af den samlede produktion. 99 % af omsætningen går til eksport. Der findes i alt ræveavlsstæver pr. september 06. Den danske ræveproduktion har været kraftigt faldende igennem de seneste år. Alene i forhold til sidste år er rævebestanden faldet med en tredjedel. Der er i alt registreret knap avlere, som aktive medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening. Det antages, at kun ganske få avlere, færre end 10, ikke er medlem. Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur havde i 2005 en omsætning på omkring 5 milliarder kroner. I 2006 var omsætningen 5,3 milliarder. Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur brugte i millioner kroner på forskning (mundtlig besked v. informationschef Kopenhagen Fur) svarende til ca. 0,5 % af omsætningen. Lovgivning Dyreværnsloven Bekendtgørelse om opdræt af ræve Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr Europarådets rekommandation om hold af pelsdyr af januar 2006 trådte ny bekendtgørelse, bekendtgørelse nr fra Justitsministeriet om beskyttelse af pelsdyr, i kraft. Bekendtgørelse nr skal bl.a. sikre, at Europarådets rekommandationer om pelsdyr bliver gennemført i dansk ret. Den nye bekendtgørelse stiller nye og mere omfattende krav til ræveavlerne, medens der kun er indført få ændringer i forhold til minkavlere. Der vil være en række overgangsordninger, her bl.a. krav til hylder og rør, der først finder anvendelse den 31. december Bursystemer til mink taget i brug før 15. januar, skal først opfylde krav til nye burstørrelser pr. 31. december 2010, med mindre der er tale om yderst små bure på mindre end 1600 cm² eller med en højde på mindre end 35 cm. Disse skal være udskiftet senest 31.december Krav til ræve i voliere gælder kun ny eller genopførte produktioner, eller hvor der sker en udvidelse af den eksisterende produktion. Beskrivelse Ræv En stor del af ræveproduktionen foregår på farme, hvor der også er minkproduktion. Ræve holdes typisk enkeltvis i 1 m² store trådbure (avlsdyr og afhængigt af årstiden). Buret er en del af året udstyret med en kasse og/eller en hylde, hvor ræven kan ligge over bundniveau samt gemme sig (kassen).

3 Efter bekendtgørelse nr vil det senest efter 31. december 2007 være påkrævet at ræve har minimum 2 m² i dobbeltbur, dog er der kun krav om, at tæve med hvalpe samt voksent dyr med et ungdyr har burstørrelse på 2m². Bundtråd skal være udformet, så poter ikke lider overlast og der skal i bunden af dobbeltburet placeres plade af fast materiale på mindst 100 cm x 0,50 cm. Avlstæver insemineres eller parres naturligt (størstedelen). Hvalpe fødes i april/maj. For sølvrævens vedkommende 3-4 hvalpe, for blåræven 5-6 hvalpe. Inden fødslen flyttes tæven til dobbeltbur med redekasse, hvor toppen fungerer som hylde for tæven. Redekassen åbnes, når hvalpene er 3-5 uger gamle for at socialisere hvalpene til omgang med mennesker. Efter den nye bekendtgørelse skal hver enkelt fravænnet ræv have adgang til en redekasse og en hylde. Redekassen skal være så stor, at tæve kan benytte kassen samtidigt med hvalpene. Redekassen kan benyttes som hylde, hvis den placeres inde i buret. Hvalpe fravænnes, når de er 8 uger. Fra juli-december går hvalpene i par indtil pelsning. Problemområder 1. Frygtsomhed Frygtsomhed og manglende domesticering anses hos ræven for at være det største adfærdsmæssige problem. Rævene udviser især frygtsomhed ved håndtering. Håndtering ved hjælp af en nakketang er ifølge den nye bekendtgørelse en undtagelse, og må kun benyttes i særlige tilfælde, hvor ræven ikke kan indfanges på anden måde. Ræve håndteres i følgende situationer: Brunstmåling Insemination/parring Flytning til andet bur Kloklip når kløer ikke slides 2. Stereotypier Det skønnes, at ræve udfører stereotype handlinger i 3 % af deres vågne tid. Man mener, at stereotypierne hjælper rævene til at reducere stressniveauet. 3. Hvalpedrab Hvalpedrab menes at hænge sammen med tævens temperament, idet stor frygtsomhed øger risikoen for hvalpedrab. Det anses ikke for at være almindeligt forekommende. Dominans menes at spille en rolle. 4. Avl og pasning I de største producentlande (fx Finland og Norge) er størrelsen af rævene stigende, hvilket kan give problemer med smerter i poter pga. vægtfordeling på trådbund samt smertefulde knoglelidelser (panostitis), som også ses hos hurtigvoksende hunderacer. Rævene fodres ad libitum gennem hele vækstsæsonen for at opnå så store dyr som muligt, hvilket resulterer i kraftig overvægt/fedme. Dyr der udvælges til avl, skal herefter slankes radikalt med en vægtreduktion op til 50 %. Dette betyder, at nogle ikke dyr tilbydes foder i en periode. Der er i den nye bekendtgørelse stillet krav til fodringen. Rutinemæssig og restriktiv fodertildeling er ikke tilladt, dog kan fodertildelingen reduceres i begrænset omfang i en periode på maksimalt 8 dage og med en maksimal reduktion på 20 % af normale ration forud for parring Mink Mink holdes i trådbure med adgang til redekasse. Et bur huser en voksen mink eller to ungdyr.

4 Gruppeindhusning og sen fravænning benyttes også i mindre omfang. Minkproduktionen følger en fast cyklus: Marts: Mink parres April: Hvalpe fødes i slutningen af april/først i maj. Typisk fødes 5-7 hvalpe (op til 14, der så kuldudjævnes til andre tæver). Juni: Hvalpe tilbydes efter 4 uger fast foder. Fordøjelighed af foderet er oftest et kompromis mellem tævens behov/hvalpes behov. Typisk fravænning ved 7-8 uger. Juli: Udsætning af hvalpe to og to. Vaccination foretages eventuelt samtidig med udsætningen. November/december: Udvælgelse af avlsdyr, sortering, aflivning/pelsning. December-februar: Slankning af avlsdyr indtil en uge før parring, hvor flushing igangsættes. Problemområder 1. Stereotypier Anses for at være tegn på, at der er forhold i minkens omgivelser, der ikke er tilfredsstillende. Ses især hos voksne mink. Risikofaktorer: Tidlig fravænning Store kuld Manglende adgang til redekasse Vægttab i forbindelse med restriktiv fodring Indhusning enkeltvis Arveligt betinget? (forskel mellem minktyper) 2. Pelsgnav/nakkegnav og bidskader Pelsgnav anses for at være et tegn på et stimulusfattigt miljø. Øvrige risikofaktorer anses for at være: Tidlig fravænning Isoleret opvækst Arvelig disposition Nakkegnav ses især mellem hanner og hunner, hvor hanner er de aktive udøvere. Bidskader anses for at være udtryk for aggressiv adfærd i forbindelse med stress. Ses især med øget belægning og gruppeindhusning. 3. Gruppeindhusning I forsøg på at tilgodese ovennævnte risikofaktorer benyttes det i produktionen at sammensætte grupper i bure med familiemedlemmer eller mink fra forskellige kuld. Der kan ses øget dødelighed ved gruppeindhusning, og nogle undersøgelser viser, at mængden af aggression, kropsbid og gnav øges ved sammenligning med indhusning i par. I den nye bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr er det ikke tilladt at sætte voksne dyr sammen undtagen i forbindelse med parring, hvor der skal føres ekstra tilsyn med dyrene. Efter fravænning og indtil kuldet er uger indhuses hvalpene samlet i ét bur på min m². Hvis der indsættes mere end to ungdyr efter fravænning, skal der føres ekstra tilsyn med dyrene. 4. Avl Normalt selekteres efter kuldstørrelse, kropslængde og pelskvalitet. Målrettet selektion på produktionsegenskaber kan medføre problemer for minkens velfærd. Således ses sammenhæng mellem pelsfarve og temperament (sort mink og øget frygtsomhed) samt pelsfarve og tandlidelser (blå mink og Chediak Higashi Syndrom).

5 Den Danske Dyrlægeforenings anbefalinger vedrørende velfærd hos mink og ræv i pelsdyrsproduktionen Mål og midler Branchen bør i større udstrækning afsætte midler til forskning, med det formål at få afdækket de endnu udokumenterede forhold vedrørende adfærd og sammenhæng med velfærd under hold af mink og ræv. Branchen bør satse på en velfærdsorienteret markedsføring. Danmark bør som en af verdens førende producenter af pels fremstå som et godt eksempel ved at forbedre forholdene i den danske pelsdyrsproduktion. Det danske samfund bør imidlertid også påtage sig et ansvar, såfremt man fra politisk side ønsker at fastholde pelsdyrproduktionen på dansk jord. Der bør derfor stilles offentlige forskningsmidler til rådighed til forskning i mulige velfærdsforbedringer, hvilket også anbefales i Europarådsrekommandationen. Væsentlige indsatsområder på mellemlangt og langt sigt Yderligere forskning i forbedring af forhold i produktionen og sammenhæng med stereotypier og frygtsom adfærd. Yderligere forskning i sammenhæng mellem avl og velfærd, således at avl ikke udelukkende rettes mod produktionsfremmende parametre, men i lige så høj grad mod velfærdsfremmende parametre. I 19 i bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr står, at der ikke må benyttes frygtsomme dyr til avl. Avlsprogrammer skal tage særligt hensyn til egenskaber, der kan føre til forbedringer af dyrenes sundhed og velfærd ud over produktionsegenskaber, herunder selektion for tillidsfulde dyr. Markedsføring af Danmark som et foregangsland med en dyrevelfærdsorienteret produktion af pelse. Krav om uddannelse og efteruddannelse af personer, der forestår driften. I 4 i bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr står, at pelsdyr skal passes af personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Denne relevante faglige færdighed er i bekendtgørelsen ikke beskrevet yderligere, hvorfor foreningen mener, at der i den forbindelse skal være- Krav om kvalifikationsbevis - også til nuværende pelsdyrsavlere - så nyeste viden kan formidles til disse. Evnen til at skabe rammer, der tilgodeser dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov, afhænger af ejer og personales viden om og forståelse for disse parametre. Rådgivningsbesøg ved dyrlæge indføres fire gange årligt ved parring, fødsel, fravænning samt ved pelsningen. Forskningsbaserede parametre for dyrevelfærd i besætningen gennemgås med personen, der forestår driften, og indsatsområder udpeges for kommende halve år. Krav om registrering og systematisk overvågning af mortalitet og sygelighed. Ved rådgivningsbesøg under pelsning registreres bidskader/nakkebid og andre mulige pelsskader og sammenholdes med parametre for velfærd i fælles database oprettet af Dansk Pelsdyravlerforening. Væsentlige indsatsområder på kort sigt: Der henstilles til, at bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr revideres vedrørende:

6 Burlængden, der for mink bør være minimum 90 cm uden at redekasse indregnes, samt at de 90 cm skal være i et plan for at tilgodese almindeligt bevægelsesmønster hos minken. Den nye bekendtgørelse af 22. december 2006 tillader 30 cm x 70 cm i ét plan. Opdræt af ræve skal foregå udelukkende i voliere. I 34 i bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr skal ræve indhuses i volierer med et minimumskrav på 3.0 m² pr. enkelt voksent dyr og min. 0,1 m² pr. kg. dyr, hvilket er en væsentlig velfærdsforbedring i forhold til opdræt af ræve i bure, hvor minimumskravkrav til frit tilgængeligt areal er væsentligt mindre Alle ræve og mink bør have berigelse af deres miljø jf. nyeste forskning på området. Der indhuses for minks vedkommende i grupper af maksimalt to ved fravænning. Foderhygiejnen kontrolleres (bure, fodermaskine, silo). Der fodres udelukkende med friskt foder dagligt. Restriktion af fodermængde til avlstæver i efterårs- og vinterperioden undgås. Der fodres med energifattigt foder med større fyldefaktor, så sult og de i den nævnte periode udbredte stereotypier hos mink undgås. Krav til efteruddannelse af personer, der forestår enhver form for medicinering og/eller forebyggende behandling af dyrene, herunder at vaccinationen, håndhæves. Handling Den Danske Dyrlægeforening udarbejder et oplæg til Fødevarestyrelsen til kommende kursus til uddannelse og efteruddannelse af personer, der forestår driften med pelsdyrsproduktion. Der fastlægges et fagligt niveau med hensyn til undervisningen, således at der kan tilbydes kurser med ensartet høj kvalitet. Den Danske Dyrlægeforening gør opmærksom på nærværende anbefalinger via høringssvar og direkte kommunikation med aktører: Dansk Pelsdyravlerforening, Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet samt beslutningstagere og presse. Den Danske Dyrlægeforening opfordrer Fødevarestyrelsen til at allokere ressourcer til området, således at det bliver muligt at håndhæve den nye bekendtgørelse. Herværende politikpapir er baseret på udtalelser samt rapporter og artikler fra følgende aktører: Dansk Pelsdyravlerforening/Kopenhagen Fur v. kontaktperson Pernille Schack og informationschef Sander Jacobsen. Dyreetisk Råds Rapport om Pelsdyrhold af 2003 Dyrevelfærdsrapport vedr. pelsdyrhold v.dyrlæge Mariann Chriel. Seniorforsker Jens Malmkvist,Danmarks Jordbrugsforskning Foulum. Regionskontorer Fødevarestyrelsen. Dyrlæge Anne Sofie Hammer, Danmarks Fødevareforskning, Sektion for Pelsdyr og Vildtsygdomme.

7