Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009"

Transkript

1 ISSN Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2009 from the Chief Medical Officer in the Faroes

2 2

3 Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Heilsulýsing Landslæknans 2009 Tórshavn

4 Titel: Sundhedsberetning for Færøerne 2009 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen Medical Report 2009 from the Chief Medical Officer in the Faroes Udgiver: Landslægen på Færøerne, Tórshavn 2010 Chief Medical Officer Embedslægeinstitutionen for Færøerne Sigmundargøta 5 Postboks 9 FO-110 Tórshavn Faroe Islands TLF FAX foe@sst.dk Hjemmeside: Personale: Vi er fire ansatte hos Landslægen på Færøerne: Høgni Debes Joensen, landslæge Lona P. Johansen, kontorfunktionær Liljan Midjord, kontorfunktionær Bjarnhild Patursson, kontorfunktionær Desuden er sygeplejerske Vibeke Rønnebech tilknyttet Landslægeembedet, idet hun efter aftale med Nærverkið (Færøernes Primary care services) tager sig af plejehjems- og andre institutionstilsyn på Færøerne Herudover fungerer forhenværende kontorfunktionær Laura Joensen som vikar ved behov. Forsiden: Billedet på forsiden viser udsigt over Geitskoradrangur på Vágoy. Billedet er taget af Dánial Johansen. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 5 Føroyskt úrtak úr heilsulýsing landslæknans LANDSLÆGEEMBEDET Færøernes Ulykkesforsikringsråd Nævn og udvalg Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne Lov, cirkulærer m.v FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder FØDSELSSTATISTIK Fødselsoverskud Levendefødte børn Antal fødsler på Færøerne og i Danmark set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året Antal børn født af mødre under 20 år i 2009 fordelt efter område Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger Statistik angående tvillinger, født i Apcarscore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde m.m Børn født uden for ægteskab Bor moderen sammen med barnets far Sygehusfødsler Antal fødsler med kejsersnit Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Fødsler 2009 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Fødsler 2009 fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet Gestationsalder (svangerskabslængde) Enkeltfødte, levendefødte 2009 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt 2006 til Børn født 2009 fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl i Danmark og Norge) Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge Perinatal dødelighed Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) Vuggedød i perioden ABORTINDGREB Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder STERILISATIONER Møder i Sterilisationsnævnet Tallene for imødekomne ansøgninger DØDELIGHED Antal færinger, der døde Spædbørnsdødelighed Dødfødte Middellevetiden i de nordiske lande Dødsårsager for færinger Tabel 1. Dødsårsager mænd Tabel 2. Dødsårsager kvinder RETSMEDICIN Ulykkestilfælde Sikkerhedssele/styrthjelm

6 7.3. Nedstyrtning og fald Drukning Arbejdsulykker Forgiftning Selvmord Drab Naturlig død Upoplyst dødmåde Retslægelige obduktioner Ligsynslov SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V Syfilis og Gonoré Klamydia HIV og AIDS Pandemigruppen H1N Meningitis Ornithosis (nátasjúka), nyhedsbreve Kighoste Botulisme Andre anmeldelsespligtige sygdomme MRSA Tuberkulose KIRKEGÅRDE INSTITUTIONER FOR BØRN Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale PLEJEHJEM M.V., Tilsyn Oversigt over alderdoms- plejehjem og bofællesskaber for ældre Oversigt over institutioner og bofællesskaber for psykisk syge Oversigt over institutioner, bofællesskaber og aflastningsordninger for udviklingshæmmede SUNDHEDSPERSONALE Sygehuslæger Kommunelæger Apoteksvæsenet Registreringsnævnet KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE HELBREDSBEDØMMELSER IKKE INDREGISTRERET MEDICIN SÆRTILSKUD TIL MEDICIN RETSLIG VIRKSOMHED Retslægelige ligsyn Kørekortsager Tvangsindlæggelser Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse Ligpas Bilag 1. Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet, TemaNord 2010:572.Nordisk Ministerråd, København 2010 ( Færøsk resume ved landslæge Høgni Debes Joensen Bilag 2. Nogle af Landslægens og det færøske Sundhedministeriums nyhedsbreve vedr. H1N

7 Føroyskt úrtak úr heilsulýsing landslæknans 2009 Fólkatalið í Føroyum, sum eftir fýra árum var fallið úr í 1990 niður í gott í 1995, øktist aftur og var hin 31. desembur 2009 sambært Hagstovu Føroya Hin 01.januar 2009 var talið Burðaryvirskotið í 2009 (livandifødd minus deyð) var 237 (bls. 9). Í 2008 var tað 295. Fødd á sjúkrahúsunum vóru 100% (bls. 17). Perinatala deyðatalið (deyðfødd og deyð í fyrstu vikuni) í 2009 var 3, ella 4,8 fyri hvørji 1000 fødd. Til samanberingar kann verða sagt, at hetta tal í tíðarskeiðnum var 10,6, í ,0, í ,1 og fyri árini ,1(bls. 21 og 27). Talið á deyðum fyri hvørji 1000 fødd á lívi í fyrstu viku var í Føroyum í ,6. Í 2008 var talið 3,3 (bls. 21). Pinkubarnadeyðin t.e. deyð fyrsta liviárið - í Føroyum var í ,2 promillu. Til samanberingar kann nevnast, at pinkubarnadeyðin í 1986/90 var 9,0, í 1991/95 6,1, 1996/00 1,8 meðan hann í fimm ára tíðarbilinum 2001/05 var 3,2 fyri hvørji 1000 fødd á lívi (bls. 22). Væntaði miðallivialdurin fyri menn á 0 ára aldri var í ,8 ár og í ,9 og fyri kvinnur ávikavist 82,3 og 82,4 (bls. 27). Viðvíkjandi fráboðaðum smittandi sjúkum kann verða nevnt, at eingin tilburður av kikhosta hjá børnum undir 1 ár vóru fráboðaðir. Ein tilburður var av meningitis og eingin av nátasjúku. Ein tilburður av VTEC var fráboðaður og fimm av salmonella. Eingi HIV-positiv vóru fráboðaði í Ei heldur varð boðað frá nøkrum tilburði av eyðkvæmi. Eingin tilburður av botulismu og ein tilburður av MRSA vóru fráboðaðir. Ein tilburður av tuberklum og eingin av hepatitis vóru fráboðaðir (bls ) Talið á kærumálum var 16 í 2009, í 2008 vóru 8 kærur viðgjørdar (bls. 47). 15 heilsumetingar vóru gjørdar. Mál um ikki skrásettan heilivág vóru 80 (í ) og um sertilskot til heilivág vóru 443, meðan talið í 2008 var 258 (bls. 47). 31 rættarlæknalig líksýn vóru. Koyrikortmálini vóru

8 1. LANDSLÆGEEMBEDET Landslægeembedet er en statslig institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Til embedet er der udover landslægen knyttet 3 deltidsansatte kontorfunktionærer (sekretærer), og disse har en ugentlig arbejdstid på 22 timer hver, dvs. i alt 66 timer. Landslægen fungerer som rådgiver for statslige myndigheder samt Færøernes Landsstyre og de kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Landslægeembedet fører på sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves på Færøerne af autoriseret sundhedspersonale (læger, sygeplejersker, tandlæger, jordemødre, apotekere m.fl.). Landslægen yder bistand til rets- og politimyndighederne i retsmedicinske og lignende sager. Desuden udarbejder landslægen årlige medicinalberetninger for Færøerne. Udover sundhedssektoren præsenteres nogle data fra socialområdet Færøernes Ulykkesforsikringsråd Landslægen var indtil næstformand i Færøernes Ulykkesforsikringsråd jf. paragraf 9 i Anordning for Færøerne om forsikring mod følger af ulykkestilfælde nr. 389 af De øvrige medlemmer er sorenskriveren (dommeren) der er formand, og tre medlemmer, valgt af Landsstyret. Rådet træffer afgørelser i henhold til ulykkesforsikringsanordningen. I 2009 afholdt Færøernes Ulykkesforsikringsråd 31 møder, ved hvilke der blev behandlet sager (mod i 2008). Rådets afgørelser kan ankes til Den Sociale Ankestyrelse. Efter en ny lov, der trådte i kraft pr. 1. januar 2010 er landslægen ikke længere medlem af Ulykkesforsikringsrådet Nævn og udvalg Landslægen er herudover blandt andet medlem af Færøernes Sterilisationsnævn, Færøernes epidemikommission, Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter på Færøerne, Redaktionskomiteen for Helsestatistikken for de nordiske lande, Den færøske pandemigruppe, Fødeplanudvalget, Følgegruppen vedr. kræftsygdomme, Følgegruppen vedr. færdselssikkerhedsstatistik, MRSA-gruppen, Nordisk Ministerråds styregruppe for kvalitetsmålingsprojekter i sundhedsvæsenet, Nordisk Ministerråds projektgruppe vedr. generiske og sygdomsspecifikke indikatorer samt Fonden af 1989 for sociale formål på Færøerne Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne Den 1. juni 1995 trådte lov nr. 316 af 17. maj 1995 om sundhedsvæsenet på Færøerne i kraft. Efter denne lov fastsætter Færøernes hjemmestyre regler om visse af sundhedsvæsenets opgaver, ydelser og administration. 8

9 2. FOLKETALLET, LEVENDEFØDTE OG DØDE Folketallet jf. Hagstovu Føroya var pr. 31. december januar 2009 var det Efter jordemødrenes og præsternes indberetninger var fordelingen af levendefødte og døde som følger: Levendefødte 618 Døde Dødsfaldene fordelt over årets måneder for henholdsvis mænd og kvinder Mænd Kvinder Tilsammen Mænd Kvinder Tilsammen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året

10 3. FØDSELSSTATISTIK De skematiske uddrag af fødselsanmeldelserne viser, at jordemødrene i 2009 betjente 613 fødende kvinder, der fødte 620 børn, hvoraf 618 var levendefødte. Af disse var der 7 par tvillinger Fødselsoverskud Fødselsoverskuddet i 2009 (levendefødte minus døde) var 237. Bevægelsen af dette tal har i de senere år været følgende: År Antal Levendefødte børn Ifølge fødselsanmeldelserne og sognepræsternes indberetning fødtes der i 2009 på hele Færøerne 618 levende børn, 324 drenge og 294 piger. 5 af de levendefødte børns mødre havde bopæl i Danmark og 1 i Sverige. Herudover fødtes 1 barn på Rigshospitalet, hvor moderen havde fast bopæl på Færøerne. Antallet af levendefødte børn har i de senere år været som følger: År Antal levendefødte Levendefødte gennemsnitlig

11 3.3. Antal fødsler på Færøerne og i Danmark set i forhold til moderens gennemsnitsalder fordelt efter paritet for året 2009 I tabellen nedenfor ses, at gennemsnitsalderen for de færøske førstegangsfødende er 26,0. Det vil sige, at færøske kvinder i gennemsnit er knapt 3 år yngre end danske kvinder, når de føder deres første barn (senest tilgængelige tal for Danmark er for 1. halvår 2008). Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder på Færøerne er 29,8, medens det tilsvarende tal for Danmark er 30,8. Færøerne 2009, hele året Danmark 2008, 1. halvår Paritet Antal fødsler Pct. af alle fødsler Morens gennemsnitsalder Antal fødsler Pct. af alle fødsler Morens gennemsnitsalder 1. gangsfødende ,8 26, ,9 28, ,6 32, ,6 31, ,6 33, ,8 33, ,9 34, ,4 34, ,4 34, ,5 36,5 Paritet uoplyst 4 0,6 27, ,8 29,0 I alt , ,0 30,8 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse, Landslægen og Sundhedsstyrelsen. 11

12 3.4. Antal børn født af mødre under 20 år i 2009 fordelt efter område I 2009 fødtes 31 børn af mødre, som var mellem 16 og 19 år. Den geografiske fordeling ses af nedenstående diagram. Ti af de unge mødre boede i hovedstaden, otte på Eysturoy, 4 på Streymoy foruden hovedstaden. På Suðuroy, Norðoyar, Vágoy og Sandoy hhv. 3, 3, 2 og 1. Antal børn født af teenager- mødre, fordelt efter område Thn.Hoyv.Arg. Streymoy - Thn Eysturoy Vágoy Norðoyggjar Sandoy Suðuroy Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Rygere i % blandt gravide ved første undersøgelse hos jordemoder i 2009 Antallet af rygere blandt de gravide i 2009 var 89 af 620. Det svarer til 14,3 %, medens der var tale om 17,4% i kvinder havde ikke oplyst, om de var rygere eller ikke rygere Dødfødte børn og dødfødselshyppighed Antallet af dødfødte i 2009 var 2. Med tallene 618 levendefødte og 2 dødfødte fås en dødfødselshyppighed 3,2. Dødfødselshyppigheden på Færøerne har gennem de senere år været: År , , , , , , , , , , , , ,5 12

13 3.7. Gennemsnitsvægt efter område, alle børn født 2009 Gennemsnitsvægt børn 2009, efter område Thn.Hoyv.Arg. Streymoy - Thn Eysturoy Vágoy Norðoyggjar Sandoy Suðuroy Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 3.8 Gennemsnitsvægt efter område, enkeltfødte, levendefødte 2009 Gennemsnitsvægt, levendefødte, enkeltfødte Thn.Hoyv.Arg. Streymoy - Thn Eysturoy Vágoy Norðoyggjar Sandoy Suðuroy Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 13

14 3.8. Fødselsvægt i forhold til om moderen er ryger eller ikke ryger 89 af kvinderne som fødte i 2009 har oplyst, at de var rygere ved første jordemoderkonsultation. 496 kvinder oplyste, at de ikke var rygere. Statistik angående børnenes fødselsvægt i gennemsnit set i forhold til, om moderen var ryger eller ikke ryger ved første jordemoderkonsultation, viste at gennemsnitsfødselsvægten hos børn født af rygende mødre var 3484 g. Den gennemsnitlige fødselsvægt for mødre, som ikke var rygere ved første jordemoderkonsultation, var 3652 g. Det vil sige, at børn af rygende mødre vejede i gennemsnit 168 g mindre end børn af mødre, som var ikke rygere. Gennemsnitsfødselsvægt i g af børn, født i 2009 af rygende og ikke rygende mødre Børn af ikke rygere 3484 Børn af rygere Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Statistik angående tvillinger, født i 2009 I 2009 fødtes 7 tvillingepar, alle på Landssygehuset. Alle tvillingebørn var levendefødte. Mødrenes gennemsnitsalder var 32,7 Af disse 7 tvillingepar (14 børn) fødtes 6 par til tiden og 1 par i uge 35. Fire af børnene vejede mellem 1800 og 2499g, syv vejede mellem 2500 og 3000g og tre vejede over 3000 g. I gennemsnit vejede tvillingerne 2660 g. 14

15 3.10. Apcarcore ved 1. og 5. minut, fordelt efter gestationsalder, fødselsmåde, samt hos børn født af ikke/rygende mødre. Apcarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. Gennem snitlig Apcarscore ved 1. og 5. m inut, fordelt efter gestationsalder, fødselsm åde samt hos børn, født af ikke/rygende m ødre Alle Rygere Ikke rygere Sectio ,9 9,4 9,9 9,3 9,9 9,4 9,9 9,5 9,9 9,3 9,9 9,4 9,9 9,6 5. m in 1. m in <32 6,5 9 15

16 3.11. Børn født uden for ægteskab 300 børn, dvs. 48,4 %, er født uden for ægteskab i Tallene for børn fødte uden for ægteskab har gennem de senere år været som følger: År % , , , , , , , , , , , , ,0 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Bor moderen sammen med barnets far Som noget nyt har vi nu udover moderens civilstand ført statistik over, hvorvidt moderen boede sammen med barnefaderen, da barnet blev født. Dette bliver oplyst i anmeldelsesblanketterne fra jordemødrene. I 2009 har mødrene til 551 af alle de fødte børn oplyst, at de er samboende med barnets far. 57 af mødrene var ikke samboende. I 7 tilfælde mangler vi oplysning om, hvorvidt moderen var samboende eller ej Moderen bor sammen med barnefaderen ,9 % ,3 % ,7 % ,1 % Moderen bor ikke sammen med barnefaderen 57 9,2 % 59 8,7 % 56 8,1 % 53 7,9 % Ikke oplyst 12 1,9 % 7 1,0 % 15 2,2 % 7 1,0 % I alt Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 16

17 3.13. Sygehusfødsler 620 dvs. 100 % af samtlige fødsler har fundet sted på sygehuse i I 2008 blev et barn født hjemme. Tallene vedrørende sygehusfødsler har gennem de senere år i øvrigt været følgende: År % , , , , , , , , , , , ,9 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen Antal fødsler med kejsersnit Ifølge fødselsanmeldelserne fra jordemødrene blev 129 af de færøske børn født med kejsersnit, medens 491 blev født vaginalt Antal børn født med kejsersnit ,1% % ,0 % ,7 % Antal børn født vaginalt ,7% ,6 % % ,6 % Uoplyst 1 0,2% 3 0,4 % 3 0,4 % 12 1,8 % Total % % % % Antal kejsersnit udført på de 3 færøske hospitaler Der udførtes 129 kejsersnit på de færøske hospitaler i Af disse udførtes størstedelen på Landssygehuset, men de fleste børn er også født på Landssygehuset, nemlig 540 af 620, det svarer til 87,1 af alle fødsler. Klaksvíkar Suðuroyar Landssjúkrahúsið År Sjúkrahús Sjúkrahús I alt Antal % Antal % Antal % Antal % ,4 1 2,3 5 14, , , , , ,9 4 6, , , ,1 3 7, , ,7 Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen 17

18 3.16. Fødsler 2009 fordelt efter moderens alder på fødselstidspunktet Antal levendefødte 2009 Hjemsted mod moders alder < >45 år I alt Tórshavn Hoyvík Argir Hovedst. I alt Hovedstaden i pct. 0,0 4,1 13,2 26,3 30,0 21,8 4,1 0,4 100,0 Streymoy, inkl Nólsoy, Hestur, minus hvdstd. Streymoy i pct. 3,4 3,4 10,3 25,9 39,7 13,8 3,4 0,0 100,0 Vágoy og Mykines Vágoy i pct. 0,0 4,9 31,7 24,4 26,8 12,2 0,0 0,0 100,0 Eysturoy Eysturoy i pct. 0,0 6,1 22,0 31,1 26,5 13,6 0,8 0,0 100,0 Norðoyggjar Norðoyggjar i pct. 0,0 4,2 15,5 40,8 22,5 15,5 1,4 0,0 100,0 Sandoy Sandoy i pct. 0,0 10,0 10,0 20,0 40,0 10,0 10,0 0,0 100,0 Suðuroy Suðuroy i pct. 0,0 5,3 15,8 29,8 31,6 17,5 0,0 0,0 100,0 Adresse uden for Færøerne Adresse uden for Færøerne i pct ,0 0,0 0,0 66,7 16,7 16,7 0,0 0,0 100,0 Total Færøerne Alle levendefødte, Færøerne moders alder i pct. Danske mødres alder i pct. på fødselstidspunktet i ,3 4,7 16,3 29,4 29,3 17,3 2,4 0,2 100,0 1,4* 9,8 32,3 38,3 15,3 2,8 0,1 100 *Kilde: De senest tilgængelige danske tal: Fødselsregisteret 2006 (Foreløbige tal), Sundhedsstyrelsen. Grupperingen af moderens alder er lidt anderledes end vores, idet Danmark har delt teenager mødrene i under 14 år og Andelen af danske mødre under 14 år udgør 0 %. Tallet 1,4 % er mødre mellem 15 og 19 år. Det tilsvarende tal for Færøerne vil så være 0+5,0=5,0 %. Kilde til de færøske tal: Landslægen har udarbejdet fødselsstatistikken ud fra jordemødrenes fødselsanmeldelser. 18

19 3.17. Fødsler 2009, fordelt efter faderens alder på fødselstidspunktet. Fædrenes gennemsnitalder i 2009 var 33,3. < >45 Uoplyst I alt Gestationsalder (svangerskabslængde) 528 af de 618 levendefødte børn blev født til tiden, dvs. i uge 37-41, hvilket svarer til 85 %. 3 % af børnene fødtes for tidligt, dvs. før uge 37, og 10,5 % af børnene blev født i uge 42 eller senere. I tabellen nedenfor ses tallene for de nyfødte børn delt op efter gestationsalder. Gestationsalder for levendefødte i (uger) < Ikke oplyst Tilsammen Enkeltfødte, levendefødte 2009 fordelt efter svangerskabslængde og fødselsvægt 18 af de enkeltfødte, levende børn blev for tidligt fødte, dvs før uge 37. Tvillingefødsler og dødfødsler er ikke inkluderet. Det kan nævnes, at den gennemsnitlige fødselsvægt for færøske børn som blev født i 42. graviditetsuge i 2009 var 2345g. Der henvises iøvrigt til en artikel af Sjúrdur F. Olsen og Høgni Debes Joensen vedrørende færøske børns fødselsvægt i Journal of Epidemiology and Community Health, 1985,39,27-32 (High liveborn birth weights in the Faroes: a comparison between birth weights in the Faroe and i Denmark), hvoraf fremgik, at den gennemsnitlige fødselsvægt var den højeste på Færøerne blandt de 33 lande, som der var lykkedes at få information fra. 19

20 3.20. Alle levendefødte fordelt efter fødselsvægt Fødselsvægt, levendefødte (g) i % i % i % i % Under 2500g < 1 kg % 2 0,3 % ,3 2 0,3 % 1 0,1 % 4 0,6 % ,6 6 0,9 % 7 1,0 % 5 0,7 % ,9 15 2,2 % 14 2,0 % 15 2,2 % I alt under 2500 g 18 2,9 23 3,4 % 22 3,1 % 26 3,9 % g ,2 58 8,6 % 47 6,8 % 49 7,3 % , ,0 % ,1 % ,3 % , ,0 % ,5 % ,3 % , ,3 % ,1 % ,2 % ,7 44 6,5 % 33 4,8 % 32 4,8 % > 5 kg 6 1,0 6 0,9 % 5 0,7 % 5 0,7 % I alt over 2500 g , ,3 % ,0 % ,5 % Ikke oplyst 2 0,3 2 0,3 % 5 0,7 % 11 1,6 % Total % % % % Børn født fordelt efter moders bopæl (inkl. børn født på Færøerne af mødre med bopæl i Danmark, Sverige og S. Afrika) Område Tórshavn, Hoyvík og Argir (hovedstaden) ,2% ,1% ,1% ,7% Streymoy exl. hovedstaden (incl. Hestur, Koltur, Nólsoy) 58 9,4% 79 11,6% 78 11,3% 69 10,2% Eysturoy ,5% ,9% ,3% ,1% Norðoyggjar 71 11,5% 83 12,2% 91 13,2% 70 10,4% Vágoy 41 6,6% 53 7,8% 41 5,9% 42 6,2% Sandoy 10 1,6% 14 2,1% 17 2,5% 14 2,1% Suðuroy 57 9,2% 46 6,8% 53 7,7% 72 10,7% Adresse udenfor Færøerne 7 1,1% 10 1,5% 13 1,9% 11 1,6% Total % % % % Kilder: Fødselsanmeldelser fra jordemødrene på de færøske sygehuse og Landslægen. 20

21 3.22. Dødfødselshyppigheden i de nordiske lande Det skal bemærkes, at grænsen for, hvornår er fødsel er abort på Færøerne er 28. uge. Det skal anføres, at det overfor de færøske myndigheder er blevet anbefalet at nedsætte grænsen til 22 uger. Følgende tabeller er fremstillet med udgangspunkt i NOMESCO Helsestatistikken i de nordiske lande. Dødfødselshyppighed, døde pr levendefødte i første leveuge, perinatal dødelighed og spædbørnsdødelighed i perioden sammenlignes med tal i de øvrige nordiske lande: Dødfødselshyppigheden (pr.1000 fødte) i de nordiske lande / / /9 1996/ / Færøerne 7,5 3,9 4,5 4,9 2,3 1,5 1,5 5,9 3,2 Danmark 4,9 4,8 4,6 4,6 4,4 5,3 5,1.... Grønland 6,4 9,2 4,0 8,1 5,4 3,6 5,8.... Island 3,8 3,2 2,7 3,6 2,2 3,4 1,5.... Norge 5,8 4,7 4,3 4,1 3,7 3,4 4,1.... Sverige 3,9 3,8 3,4 3,7 3,5 3,0 3,0.... Finland 3,9 3,3 2,9 3,7 3,2 3,3 3,5.... Åland 4,3 3,2 3,7 1,5 3,7 2,2 1, Døde pr levendefødte i de nordiske lande i den første leveuge / / / / / Færøerne 5,9 6,7 4,5 1,2 1,8 3,0 4,5 3,0 1,6 Danmark 3,8 3,8 3,2 3,0 2,4 2,5 2,4.... Grønland 15,5 13,7 17,9 11,2 8,6 10,7 9,4.... Island 3,1 3,7 2,5 2,1 1,4 0,7 1,1.... Norge 3,8 3,3 2,8 2,1 1,8 1,8 1,3.... Sverige 3,6 3,1 2,4 1,7 1,6 1,4 1,3.... Finland 3,5 3,5 2,7 2,1 1,9 1,5 1,6.... Åland 4,3 1,9 1,2 2,1 3,0 2,7 1, Perinatal dødelighed Perinatal dødelighed (dødfødte plus døde i første leveuge) i de nordiske lande pr fødte. 1981/ / / / / Færøerne 13,3 10,6 9,0 6,1 4,0 6,0 5,9 8,8 4,8 Danmark 8,6 8,6 7,0 7,6 7,2 7,8 7,3.... Grønland 21,8 22,8 21,9 19,6 14,2 14,2 14,0.... Island 6,8 6,8 5,2 5,7 3,6 4,1 2,6.... Norge 9,5 7,9 7,0 6,2 5,5 5,3 5,8.... Sverige 7,5 6,9 5,8 5,4 5,0 4,4 4,3.... Finland 7,5 6,4 5,7 5,8 5,2 3,3 5,1.... Åland 9,3 5,0 4,9 3,5 6,6 4,4 2,

22 3.26. Spædbørnsdødelighed (døde pr levendefødte i alt under 1 år) / / / / / Færøerne 9,2 9,0 6,1 1,8 3,2 6,0 7,4 4,4 3,2 Danmark 7,9 7,9 5,0 5,0 4,5 3,9 3,9.... Grønland 32,7 19,7 28,5 16,8 16,9 14,3 14,1.... Island 6,2 6,0 4,8 3,5 2,5 1,4 2,0.... Norge 8,1 7,8 5,3 4,1 3,5 3,2 3,2.... Sverige 6,8 5,9 5,0 3,6 3,1 2,8 2,5.... Finland 6,3 5,9 4,8 3,9 3,3 2,8 2,7.... Åland 8,6 4,4 3,7 3,5 3,7 2,9 2, Vuggedød (SIDS) i perioden 1960 til 2009 I perioden var antal dødsfald på grund af vuggedød (SIDS) i alt 14, dvs. i gennemsnit ét dødsfald hvert andet år, medens der de sidste 18 år kun har været to dødsfald af denne art tilsammen. 22

23 4. ABORTINDGREB På Færøerne er anordning nr. 228 af 20. juni 1959 om ikrafttræden på Færøerne af lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.m. stadig gældende. Ifølge denne anordning kan bestemmelse om svangerskabsafbrydelse træffes af en sygehusoverlæge ansat på et af de færøske sygehuse, dersom afbrydelsen er nødvendig for at afværge alvorlig fare for kvindens liv eller helbred og såfremt tilfældet er begrundet i sygdom, og dette er konstateret på et af de i loven omhandlede sygehuse. Dersom en kvinde i andre tilfælde ønsker sit svangerskab afbrudt, må afgørelsen herom træffes efter samråd mellem den autoriserede læge, der foretager indgrebet, og en anden autoriseret læge. Svangerskabsafbrydelse må kun ske på sygehuse. Antal provokerede aborter fordelt efter alder gennem de senere år kan ses i nedenstående tabel Antal provokerede aborter på Færøerne fordelt efter kvindens alder År Alder <15 Alder Alder Alder Alder Alder Alder Alder Antal aborter Total Total Til sammenligning med aborthyppigheden i de øvrige nordiske lande bringes på følgende side tabel fra Nomeskos Årbog Helsestatistikken for de nordiske lande Aborthyppigheden på Færøerne er fortsat overordentlig lav i forhold til vore nabolande. 23

24 4.2. Antal provokerede aborter i de nordiske lande fordelt efter kvindens alder Antal aborter total år Aborter pr kvinder år år år år år år Samlet abortrate Aborter pr levendefødte Danmark ,1 Færøerne ,6 3,4 4,3 4,5 43, Grønland , ,2 23,3 8,3 0,9 2216,5 1038,8 Finland ,4 18,0 12,7 10,2 7, ,4 Åland ,7 24,3 19,5 10,6 11,0 3,6 0,4 422,7 272,4 Island ,7 22,3 17,0 10,7 9,8 2,4 0,1 400,8 192,3 Norge ,0 29,5 22,4 15,9 11,2 4,2 0,4 502,0 259,4 Sverige ,9 34,2 26,3 20,5 16,0 6,8 0, Kilder: De nationale abortregistre, Helsestatistik for de nordiske lande o 0 o

25 5. STERILISATIONER Vedrørende sterilisationer er anordning nr. 73 af 14. marts 1968 om ikrafttræden for Færøerne af lov om sterilisation og kastration stadig gældende. Ifølge anordningen kan sterilisation af en kvinde foretages uden tilladelse, når forhold af udelukkende eller ganske overvejende lægelig karakter nødvendiggør forebyggelse af svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes helbred. Sterilisation må i andre tilfælde kun foretages efter tilladelse fra Sterilisationsnævnet Møder i Sterilisationsnævnet I 2009 afholdt Færøernes Sterilisationsnævn 4 møder (4 møder i 2008). Nævnet imødekom sterilisationsansøgninger fra 66 personer (55 i 2007) Tallene for imødekomne ansøgninger Tallene for imødekomne ansøgninger på Færøerne har været følgende: År Mænd Kvinder I alt o 0 o

26 6. DØDELIGHED 6.1. Antal færinger, der døde i 2009 Der døde ifølge dødsattesterne i færinger (199 mænd og 182 kvinder). De tilsvarende tal for 2008 var 380 (201 mænd og 179 kvinder) Spædbørnsdødelighed Ifølge embedets opgørelse døde der i 2009 to børn under 1 år. Et barn døde indenfor 1. leveuge (under 24 timer), og et 3 måneder gammelt. Dødsårsagerne var: hypoxia (iltmangel) og RSV-pneumoni (lungebetændelse). Spædbørnsdødeligheden for Færøerne i 2009 var således 0,32%. I de senere år har spædbørnsdødeligheden været som vist i tabellen nedenfor: År % , , , , , , , , , , , , , ,29 Forventet middellevetid i de nordiske lande ved 0 år i fremgår af tabellen på side Dødfødte To børn var dødfødte. Dødsårsagen hos det ene barn var knude på navlestrengen, mens årsagen hos det andet barn var ukendt. 26

27 6.4. Middellevetiden i de nordiske lande Mænd Kvinder Alder Lande, periode Danmark / / Færøerne , Grønland Finland Åland Island / / Norge Sverige Kilde: Health Statistics in the Nordic Countries 2007 Helsestatistik for de nordiske lande Tabellen viser, at middellevetiden for færøske mænd ved alderen 0 er faldet med 0,4 år fra til , medens der for kvinderne er tale om en stigning på 0,1 år. Jf. Færøernes statistiske kontor var middellevetiden for mænd i ,8 og i ,9 og for kvinder hhv. 82,3 og 82, Dødsårsager for færinger På de følgende sider bringes tabeller over dødsårsagerne på Færøerne for henholdsvis mænd og kvinder baseret på dødsattesterne angående Færinger med fast bopæl på Færøerne men døde udenlands er medregnet, medens personer døde på Færøerne med fast bopæl i andre lande ikke er med i denne statistik. 27

28 Dødsårsager for mænd i perioden NR Gruppering Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i blærehalskirtel Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Mænd ialt

29 Dødsårsager for kvinder i perioden NR Gruppering Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Kræft i mundhule og spiserør Kræft i mavesæk Kræft i tarme, undtagen endetarm Kræft i endetarm Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger Kræft i knogler og hud Kræft i brystkirtel Kræft i livmoderhals Kræft i andre dele af livmoder Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter Kræft i lymfatiske og bloddannende væv Godartet svulst og svulst af uspecificeret natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner incl. Influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystem, bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme opstået i perinatalperioden Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Landtransportulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Kvinder ialt

30 Deyðsorsøkir menn teir stórstu bólkarnir Illkvæmir svullir Ellisveikleiki og apopleksi v.m Hjartasjúkur Sjúkur í andaleiðini Sjúkur í sodningarlagnum Vanlukkur v.m Deyðsorsøkir kvinnur teir stórstu bólkarnir Illkvæmir svullir Ellisveikleiki og apopleksi v.m Hjartasjúkur Sjúkur í andaleiðini Sjúkur í sodningarlagnum Vanlukkur v.m

31 Menn - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini ára glíðandi miðaltøl 35% 30% 25% 20% 15% Illkvæm ir svullir Hjartasjúkur 10% 5% 0% Kvinnur - Lutfallið av teimum sum eru deyðir av ávíkavist hjartasjúkum og krabbameini ára glíðandi miðaltøl 35% 30% 25% 20% Illkvæm ir svullir Hjartasjúkur 15% 10% 5% 0%

32 7. RETSMEDICIN Der forekom i dødsfald ved ulykkestilfælde blandt de 31 retslægelige ligsyn Ulykkestilfælde I tabellen nedenfor ses den del af de retslægelige ligsyn, hvor dødsfaldet skyldes ulykkestilfælde. Dødsfald forårsaget af motorkøretøjsulykker ses separat. Tallene har siden 1979 været som vist nedenfor: År Dødsfald ved ulykkestilfælde Heraf motorkøretøjsulykker

33 7.2. Sikkerhedssele/styrthjelm En opgørelse for perioden over brug af sikkerhedssele/styrthjelm blandt førere eller passagerer, der døde ved motorkøretøjsulykker, viser følgende: Sikkerhedssele/styrthjelm benyttet 13 Sikkerhedssele/styrthjelm ikke/ikke 55 korrekt benyttet Uoplyst 14 Det skønnes, at omkring halvdelen af de 55 trafikdræbte, der ikke benyttede sikkerhedssele/styrthjelm, ville være kommet fra ulykken med livet i behold, dersom selen/hjelmen var blevet anvendt. Over en 24- årig periode ville selen/hjelmen således sandsynligvis kunne have reddet over 25 personer, fortrinsvis ganske unge mennesker. Det må derfor fortsat anses for at være påtrængende nødvendigt med en kraftig henstilling til såvel førere som passagerer på knallert, motorcykel og i motorkøretøjer om, at de altid anvender sikkerhedssele/styrthjelm, såvel i forbindelse med korte som lange ture. Politiet har færdselskampagner om foråret og efteråret, hvor der bl.a. bliver registreret brug af sikkerhedssele. Nedenstående skema viser antal i % af bilister, som jvf. politiet ikke benyttede sikkerhedssele, fordelt efter distrikter. Bilister, som ikke benyttede sikkerhedssele Distrikt Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Undersøgte biler Uden sikkerhedssele Antal i % Tórshavn , ,4 Klaksvík , ,3 Runavík , ,5 Miðvágur , Sandur , Tvøroyri , ,5 Íalt , ,6 Kilde: Politiet 7.3. Nedstyrtning og fald Fem dødsfald i 2009 skyldtes nedstyrtning/fald (ét i 2008) Drukning Intet dødsfald skyldtes drukning (ét i 2008). 33

34 7.5. Arbejdsulykker To dødsfald skyldtes arbejdsulykker, som medførte hhv. hjernekvæstelse og indre forblødning( intet i 2008) Forgiftning Et dødsfald indtraf som følge af kulilteforgiftning (et af alkoholforgiftning i 2008) Selvmord Der forekom intet tilfælde af selvmord blandt fastboende på Færøerne i 2009 (et i 2008). Antallet af selvmord de senere år har været: År Antal af selvmord År Antal af selvmord Antal selvmord fordelt over 5-årige perioder fra 1981 til 2005 År Antal selvmord I alt for hele 88 perioden

35 Antal selvmord på Færøerne ligger således fortsat på et meget lavt niveau i forhold til andre lande i Norden og Europa og har ikke været stigende de sidste 25 år. Der henvises endvidere til Bilag I, side i landslægens årsberetning for 1980, foredrag holdt af landslæge Høgni Debes Joensen i Oulu 11. juni 1980 ved symposiet: Psychiatric Epidemiology and Suicidology among Children and Adults in the Far North Drab Intet tilfælde af drab fandt sted i Der forekom ét drab i 2005, som skete i forbindelse med udvidet selvmord hos en psykisk syg person. Ellers har der ikke været noget drab på Færøerne siden Naturlig død I 21 tilfælde blev dødsmåden i 2009 efter retslægeligt ligsyn (i nogle tilfælde med efterfølgende obduktion) rubriceret som naturlig død Uoplyst dødsmåde Der forekom intet tilfælde af uoplyst dødsmåde i Retslægelige obduktioner I 2009 blev der foretaget 13 retslægelige obduktioner (6 i 2008) Ligsynslov 15. maj 2001 trådte anordning nr. 286 af 20. april 2001 vedr. lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn m.v. i kraft på Færøerne. - - o 0 o SMITSOMME SYGDOMME, EPIDEMIER M.V Syfilis og Gonoré Siden 1997 har anmeldelse af kønssygdomme skullet foretages på blanket til epidemiologisk afdeling, Statens Seruminstitut. Efter henvendelse fra landslægen til Statens Seruminstitut er det blevet oplyst, at der ikke har været anmeldt noget tilfælde med syfilis på Færøerne i perioden, og antallet af anmeldte syfilistilfælde gennem de seneste 15 år har været 0. Antallet af anmeldte tilfælde af gonoré har været: 35

36 År Gonorétilfælde Klamydia Siden oktober 1988 har man på laboratoriet, Landssjúkrahúsið, foretaget analyser af prøver for klamydia ved ELISA metoden skiftede man til analysemetode med DNA teknik. Klamydia undersøgelser på Færøerne 2009 År Mænd Kvinder 2009 undersøgte positive undersøgte positive < Alder/køn ikke opl. I alt

37 Klamydia statistik 2009 fordelt over årets måneder Postiv í % Íalt Negativ Positiv Januar ,7 Februar ,3 Marts ,4 April ,6 Maj ,9 Juni ,3 Juli ,5 August ,5 September ,9 Oktober ,6 November ,7 Desember ,6 Hele året ,1 Antal analyser samt positive prøver siden 1997 har været: År Antal prøver Positive prøver % , , , , , , , , , , , ,1 Foranlediget af det stigende antal positive prøver i 2008 blev der fra Landslægen atter en gang i 2009 udsendt pressemeddelelse til aviser, radio og fjernsyn vedrørende klamydia med oplysninger om sygdommen, behandling og forebyggelse. Der henvises til Landslægens nyhedsbrev vedr. klamydia 3. august 2009 på Landslægen hjemmeside 37

38 8.3. HIV og AIDS Der var ingen nye HIV-positive i Intet tilfælde af AIDS anmeldtes i Det første tilfælde af HIV på Færøerne fandtes i 1986, medens det første tilfælde af AIDS blev anmeldt i Siden 1986 har tallene set ud som nedenstående tabel viser: Kendte HIV-tilfælde på Færøerne Kendte AIDS-tilfælde på Færøerne År Mænd Kvinder År Mænd Kvinder I alt Heraf døde Ialt 15 5 Vedrørende forebyggende foranstaltninger imod HIV/AIDS henvises til forskellige tiltag, omtalt i landslægens årsberetninger , samt landslægens første nyhedsbrev til pressen om AIDS af 15. august

39 8.4. PANDEMIGRUPPEN Pandemigruppen, der blev etableret af Sundhedsministeriet i januar 2006, leverede en færøsk pandemiplan til ministeren i april 2006 (Føroysk tilbúgvingarætlan ímóti heimsfarsótt við beinkrími), se bilag 4 på side 54 i Sundhedsberetning for Færøerne for faeroeerne 2006_001.pdf Pandemigruppen afholdt i perioden april december 2009 i alt 8 møder i anledning af pandemien med influenza A (H1N1) H1N1 Vedr. H1N1 pandemien henvises til nyhedsbreve på side Prøvetagninger H1N1 Uge Antal personer undersøgt H1N1 positiv Antal Fra uge 29 i 2009 til uge 3 i Idet patologisk laboratorium på Heilsufrøðiliga Starvsstovan (Food- and Veterinary Agency) var i besiddelse af såvel den faglige ekspertise som udstyr til at foretage virusundersøgelserne med real-time PCR blev det besluttet i tæt samarbejde med Landslægen og Statens Serum Institut i Danmark, at opsætte H1N1 real-time PCR undersøgelsen der. Denne løsning forkortede i betydelig grad svartiden og og reducerede sygehusvæsenets omkostninger i væsentlig grad, sammenlignet med, hvad det ville have kostet at få undersøgelserne lavet udenlands. 39

40 H1N1 positive - aldersfordelt Antal positive <2 år 2 - <5 år 5 - <10 år 10 - <20 år 20 - <30 år 30 - <40 år 40 - <50 år 50 - <60 år 60 - <70 år 70 - <80 år >80 år Alder Kilde til oplysningerne i ovenstående tabeller er Heilsufrøðiliga Starvsstovan 8.6. Meningitis Der anmeldtes i 2009 et tilfælde af meningokokmeningitis (intet i 2008) og intet tilfælde af pneumokok meningitis (intet i 2008). Meningokokmeningitis optrådte epidemisk på Færøerne gennem årene Der henvises til landslægens nyhedsbreve og foredrag vedr. epidemien fra 1980 til Ornithosis (nátasjúka) Af ornithosis ("nátasjúka") blev intet tilfælde anmeldt i Hidtil i år (pr. 1. juli 10) er intet tilfælde anmeldt. Der henvises til nyhedsbrev vedrørende ornithose i landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 3 på side Antallet af ornithosistilfælde de senere år har været: År Ornithosistilfælde

41 8.8. Kighoste I 2009 anmeldtes der intet tilfælde af kighoste (ét i 2008). Kighoste optrådte epidemisk på Færøerne i 2006 med 14 anmeldte tilfælde under to år. Der henvises til nyhedsbrev vedr. kighoste i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 1a og 1b på side Botulisme Af botulisme anmeldtes intet tilfælde i 2009 (intet 2008). Der henvises i øvrigt til nyhedsbrev vedrørende botulisme (bilag 2, side i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2007) Andre anmeldelsespligtige sygdomme Encephalitis acuta Hepatitis A Hepatitis B Hepatitis C VTEC Campylobacter Salmonella (enteritides og typhimurium) MRSA Et tilfælde af MRSA-positiv person anmeldtes i Hidtil i år pr. 1. juli 2010 er intet tilfælde anmeldt (ét i 2008, 13 i 2007, ét i 2006, ét i 2005 og to i 2004).Der henvises til nyhedsbrev vedr. MRSA i Landslægens Sundhedsberetning for Færøerne 2006, bilag 2 på side Tuberkulose Der anmeldtes 1 nyt tilfælde af tuberkulose i Antallet af nyanmeldte tilfælde har de senere år været følgende: År Anmeldt tilfælde I 2009 anmeldtes der intet dødsfald på grund af tuberkulose (ét i 1992, det eneste gennem de sidste 18 år). 41

42 9. KIRKEGÅRDE Landslægen behandlede én sag om kirkegårde i 2009 (én i 2008). - - o 0 o INSTITUTIONER FOR BØRN. I 2009 fik landslægen forelagt 4 sager med henblik på bemærkninger vedrørende bygningsmæssige ændringer m.m. i kommunale vuggestuer/børnehaver, udebørnehaver, fritidsskoler og skoler (4 i 2008) Antal børn i pasningsordninger i henholdsvis hele landet og i Tórshavn 2009 Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Tórshavn Vágar Sandoy Suðuroy I alt Antal pædagoger, pædagogmedhjælpere og andet personale Norðoyggjar Eysturoy Streymoy Heraf i Vágar Sandoy Suðuroy I alt 2009 Tórshavn Ledere Pædagoger Medhjælpere Andet personale I alt Kilde til oplysningerne i ovenstående tabeller: o 0 o

43 11. PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJE, PSYKIATRI- OG HANDIKAP-OMRÅDET Tilsyn Efter aftale med Nærverkið (Færøernes forvaltning vedr. plejehjem, særforsorg m.v.) foretages tilsynsbesøg i alle plejehjem for ældre, bofællesskaber for ældre, hjemmeplejeenheder, bofællesskaber for psykisk syge, plejeboliger for psykisk syge, plejeboliger for handikappede, bofællesskaber for handikappede, midlertidige bo-tilbud til handikappede og dagtilbud, hvor der varetages sundhedsfaglige opgaver for borgere. Det tilstræbes, at hvert sted får tilsyn hvert andet år. Formålet med tilsynene er, at medvirke til at sikre at de sundhedsfaglige forhold for beboerne/brugerne er forsvarlige og overholder gældende love og vejledninger. Tilsynene er aftalt, så ledere og medarbejdere har mulighed for at deltage og drøfte de lokale forhold med tilsynet. Tilsynene foretages af sygeplejerske Vibeke Rønnebech, og der udarbejdes efter hvert tilsyn rapport til stedet og Nærverkið. I 2009 blev der gennemført 35 tilsyn. Generelt var forholdene for brugerne tilfredsstillende, og der kunne konstateres en øget opmærksomhed på at sikre en forsvarlig medicinhåndtering. Der blev ved tilsynene fortrinsvis givet anbefalinger om medicinhåndtering og personalets håndhygiejne. Desuden blev lovgivningen vedrørende patienters retsstilling drøftet ved tilsynene, så det sikres at beboernes/brugernes rettigheder vedrørende selvbestemmelse og personalets tavshedspligt overholdes. Desuden blev spørgsmål om personalets ansvar, kompetencer og opgavefordeling drøftet. 43

44 11.2. Oversigt over alderdoms-plejehjem, og bofællesskaber for ældre pr. 1. juli 2010 Røktar- og uml.h. Lágargarður Tórshavn Meta av Fløtum Ellis- og umlættingarheimið Tórshavn Ida Sørensen Heimið við Vallalíð, Vallalíð 12 Tórshavn Ida Sørensen Tjarnargarður Tórshavn Hensia Einarsson Eldrasambýlið, Oman Mattalág Tórshavn Cecilia Vestureið Eldrasambýlið Hoyvík Cecilia Vestureið Dagtilhaldið f. Minnisveik, Jøkulstræti Tórshavn Ester Husgaard á Sýnini Miðvágur Anna Dánjalsd. Eldrasambýlið í Vestmanna Vestm. Kristina Johannesen Eldrasambýlið Kollafj. Cecilia Vestureið Røktarheimið á Mørkini Streymnes Sonja Klein Korndalsbýlið Eiði Sonja Klein Eysturoyar Røktar- og Ellisheim Runavík Tordur Niclasen Heimið á Mýrunum Runavík Maibritt Jacobsen Eldrasambýlið Skáli Ása Hanusson Eldrasambýlið Vesturstova Fuglafj. Ása Hanusson Eldrasambýlið Vesturskin Toftir Ása Hanusson Eldrasambýlið Gøtubrá Norðrag. Ása Hanusson Eldrasambýlið Giljagarður Leirvík Ása Hanusson Norðoyar Ellis- og Vistarheim Klaksvík Eydna Dragaberg Norðoya Røktarheim Klaksvík Elsba Lützen Eldrasambýlið í Bøgøtu Klaksvík Elsba Lützen Eldrasambýlið á Heygnum Klaksvík Elsba Lützen Røktarheimið Áargarður Sandur Ása Davidsen Sambýlið Gerðisgarður Skálavík Ása Davidsen Sambýlið á Skerinum Skopun Ása Davidsen Suðuroyar Ellis- og Røktarheim Tvøroyri Anna Djurhuus Eldrasambýlið á Tvøroyri Tvøroyri Jeanna í Lágabø Eldrasambýlið á Vági Vágur Jeanna í Lágabø Eldrasambýlið í Hvalba Hvalba Jeanna í Lágabø Kilde: Nærverkið. 44

45 11.3 Oversigt over institutioner og bofællesskaber for psykisk syge pr. 1. juli 2010 Tórshavnar Privata Vistarheim Fugloyarvegi 1 Tórshavn Tórshavnar Privata Vistarheim Tórfinsgøtu 41 Tórshavn Bústovnurin á Sólteigi 11, box 3191 Sólteigi 11 Tórshavn Sambýlið í Eysturstræti 4 box 3191 Eysturstræti 4 Tórshavn Sambýlið Undir Fobbakletti 14 Sandavági Sambýlið Traðarvegur 34 Sandavági Sambýlið Við Heyggjar Bóndaheygi 3 Tórshavn Kilde: Nærverkið Oversigt over institutioner, bofællesskaber aflastningsordninger for udviklingshæmmede pr. 1. juli 2010 Bústovnar Sambýli Sambýli Umlættingarheim Bústovnurin í Børkugøtu 1, Tórshavn Bústovnurin á Sundsvegi 22, Tórshavn Bústovnurin á Rúnarvegi 6, Runavík Búst.á Eirargarði 16AS Tórshavn Búst.á Eirargarði 16BN, Tórshavn Búst.á Eirargarði 16AN, Tórshavn Bústovnurin í Garðsgøtu 20, Argir Bústovnurin á Mýruvegi 13, Klaksvík Sambýlið á Bárðarfløtti, Vágur Sambýlið á Mýrini 4, Hoyvík Sambýlið á Mýrini 6, Hoyvík Sambýlið í Stoffalág 64, Tórshavn Sambýlið á Bóndaheygi 14, Tórshavn Sambýlið í Smærugøtu 29, Tórshavn Smbýlið undir Gráasteini 4, Tórshavn Sambýlið í Pætursgøtu 3, Hoyvík Sambýlið í Niðarugøtu 15, Hoyvík Sambýlið á Rúnarvegi 3, Runavík Sambýlið á Líknagøtu 1, Saltangará Kelduskákið, Klaksvík nýggjur stovnur í 2010 Sambýlið, Leitisvegi 17, Glyvrum Sambýæið á Fugloyarvegi 9, Tórshavn Sambýlið í Svanga 24, Tórshavn Sambýlið á Grønlandsvegi 59, Tórshavn Sambýlið í Sørvági, Ovaravegi 27 Sambýlið á Mýruvegi, Klaksvík Frítíðarheimið í Skrivaragøtu 5, Tórshavn Umlættingarh.Dáin, Mýruv. 11, Klaksvík Umlættingin á Garðavegi 38, Klaksvík Kilde: Nærverkið. - - o 0 o

46 12. SUNDHEDSPERSONALE Sygehuspersonale i 2008 Kilde: Hagstova Føroya Opgørelse over personaleforbrug på Landssjúkrahúsið. Ledende overlæger 3,0 Overlæger 24,7 Afdelingslæger 4,0 Reservelæger 20,5 Oversygeplejersker 3,0 Sygeplejersker 227,5 Sygehjælpere 30,8 Social- og Sundhedsassistenter 27,1 Plejepersonale u/uddannelse 6,3 Jordemødre 14,7 Radiografer 6,7 Fysioterapeuter 11,3 Ergoterapeuter 6,7 Bioanalytikere 23,4 Fodterapeuter 0,5 Opgørelse over normerede stillinger af sygehuspersonale på Klaksvíkar Sjúkrahús: Overlæger 5,0 Andre læger 3,0 Sygeplejersker 39,7 Social- og Sundhedsatssistenter 4,4 Sygehjælpere 4,2 Jordemødre 3,0 Radiografer 1,0 Fysioterapeuter 2,5 Ergoterapeuter 0,8 Bioanalytikere 5,0 Opgørelse over normerede og besatte stillinger af sygehuspersonale på Suðuroyar Sjúkrahús: Normerede Besatte Overlæger 4 2 Afdelingslæger 0 0 Reservelæger 0 0 Sygeplejersker Social- og Sundhedsassistenter 0 0 Sygehjælpere 4 4 Andet plejepersonale 1 1 Jordemødre 3 2 Radiografer 0 0 Fysioterapeuter 3 3 Ergoterapeuter 1 1 Laboranter 4 4 Fodterapeuter

47 12.2. Kommunelæger Ved udgangen af 2008 var antallet af normerede kommunelægestillinger 32. Tre i Klaksvík, seks i Eysturoy, ni i Tórshavn, to i Norðstreymoy, to i Vágoy, en i Sandoy og tre i Suðuroy. Fem af kommunelægestillingerne er ubesatte. Tre i Torshavn, en i Klaksvík og en i Sandoy. Kilde: Heilsumálaráðið Apoteksvæsenet 2009 Personale på de 4 apoteker: Tjaldurs Apotek, Norðoya Apotek, Eysturoyar Apotek og Suðuroya Apotek Apotekere 5 Farmaceuter 11 Farmakonomer 50,5 Andet personale 25 Elever 14 I alt 105,5 Antal håndkøbsudsalg på Færøerne i 2009 var Registreringsnævnet Registreringsnævnet vedr. farmaceutiske specialiteter har landsapotekeren, landslægen og landsdyrlægen som medlemmer. - - o 0 o

48 13. KLAGER OVER AUTORISERET SUNDHEDSPERSONALE I 2009 var der 16 klagesager vedrørende autoriserede sundhedspersoners faglige virksomhed, der blev videresendt til behandling i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Klagesagernes antal de senere år har været: År Antal klager o 0 o HELBREDSBEDØMMELSER Landslægen fungerer som rådgiver for færøske myndigheder vedrørende helbredsbedømmelser i tjenestemandssager. I 2009 behandledes 15 sager, i o 0 o

49 15. IKKE INDREGISTRERET MEDICIN I 2009 gav landslægeembedet i 80 tilfælde læger tilladelse til udlevering af ikke indregistreret medicin gennem apoteker (47 i 2008). Denne funktion varetages i Danmark af Lægemiddelstyrelsen, men da apotekervæsenet er overtaget af det færøske hjemmestyre, gælder den danske lægemiddellov ikke her. - - o 0 o SÆRTILSKUD TIL MEDICIN Landslægen behandler af ovennævnte årsag tillige ansøgninger om særtilskud til medicin. I 2009 behandledes 443 sager (258 i 2008). - - o 0 o RETSLIG VIRKSOMHED Retslægelige ligsyn Der foretoges i 2009 af landslægen 31 retslægelige ligsyn, 23 i Der henvises i øvrigt til siderne Kørekortsager Kørekortsagernes antal var 697 i 2009 (681 í 2008) Tvangsindlæggelser Tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling: Af sager vedrørende tvangsindlæggelse på gule papirer behandledes ingen 2009 (2 i 2008) Sager vedrørende avlingstidsbestemmelse Der behandledes 2 sager vedrørende avlingstidsbestemmelse i 2009 (ingen i 2008) Ligpas I 2009 udfærdigedes 1 ligpas (1 i 2008). - - o 0 o

50 Bilag 1: Nordisk kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet, TemaNord 2010:572. Nordisk Ministerråd, København 2010 ( Færøsk oversættelse af resume ved landslæge Høgni Debes Joensen Samandráttur Dygdarmenning og sjúklingatrygd eru í brennidepli í Norðurlondum, og í ymsu londunum eru sett í verk tiltøk, sum virka væl, at lýsa dygdina av veitingunum í heilsuverkinum. Norðurlond hava frálíkar møguleikar at máta og hyggja eftir veitingunum, av tí at øll londini støðugt savna upplýsingartilfar í heilsuskrásetingum. Sum framhald av hesum setti Norðurlendska ráðharraráðið í 2007 í verk fýra partsverkætlanir, hvørs endamál vóru at menna dygdarábendingar við atliti at bera fram kunning, samanbering og benchmarking (skipaðar samanberingar við sínámillum kunning um royndir og betring sum mál) millum Norðurlond. Yvirskipaða endamálið er at geva norðurlendskum borgarum, politikarum, heilsustarvsfólki og heilsumyndugleikum møguleika at meta um og bera saman veitingarnar í heilsuverkinum tvørtur um norðurlendsk landamørk. Eitt annað endamál er at eyðmerkja øki, har ið Norðurlond kunnu læra hvørt av øðrum við tí í hyggju at bøta um góðskuna á veitingum í heilsuverkinum fyri tey, ið tað snýr seg um, nevnliga sjúklingarnar. Við støði í hesum setti Norðurlendska ráðharraráðið fýra verkætlanarbólkar, sum í tíðarskeiðinum skuldu leggja dent á: Heildar- og sjúkuserkendar dygdarábendingar Dygdarábendingar fyri munn- og tannheilsurøkt Sjúklingatrygdarábendingar Dygdarábendingar fyri sjúklinganøgdsemi Í verkætlanartíðarskeiðinum hevur verið tætt samstarv við OECD til tess at tryggja samvirki til alheimsvirksemi við dygdarábendingum. Dygdarábendingar hjá OECD eru sostatt sum heild taldar uppí hetta arbeiði. Niðanfyri er arbeiðið hjá teimum fýra verkætlanarbólkunum lýst. Heildar- og sjúkuserkendar dygdarábendingar Verkætlanarbólkurin viðvíkjandi heildar- og sjúkuserkendum dygdarábendingum hevur havt sum uppgávu at greiða úr hondum, kortleggja og menna uppskot til ábendingar, ið kunnu gerast støði undir hesum at skráseta og ansa eftir dygdini í veitingum heilsuverksins í Norðurlondum. Valdu dygdarábendingarnar eru raðfestar í mun til: tíðleika, álvarsemi, margfeldi og kostnað. Ábendingarnar eru valdar við atliti at hesum at kunna endurspegla bæði fyriskipanarligu og heilsufakligu dygdina. Somuleiðis eru ábendingarnar valdar til at kunna lýsa bygnaðarlig viðurskifti, sjúklingagongdina og úrslitið fyri sjúklingin. Verkætlanarbólkurin hevur valt at leggja dent á hesi øki: 50

51 Krabbamein (Bróstkrabbi, lungnakrabbi, lívmóðurhálskrabbi, krabbi á langa og baktarmi, móðurmerkjakrabbi) Hjarta/æðrasjúkur (Blóðtøppur í hjarta, blóðtøppur í heila og heilabløðing) Tráar sjúkur (Sukursjúka og astma) Viðgongutíð og føðing Børn og ung Heilsufremjan og fyribyrging Heildarábendingar, ið lýsa partar av gongdini hjá einum og hvørjum sjúklingi Sálarlig heilsa Verkætlanarbólkurin hevur valt eina røð av ábendingum, har ið mett hevur verið, at tað í løtuni ber til at fáa til vega dáta, og tær eru at síggja í frágreiðingini. Umframt hetta hevur bólkurin greitt úr hondum og ment møguligar ábendingar, ið vera hildnar at kunna nýtast til skipaðar samanberingar og benchmarking millum Norðurlond í komandi árum. Frágreiðingin sýnir, at tað á eini røð av økjum ber til at fáa til vega dáta, so til ber at bera saman støðuna millum Norðurlond, meðan dáta bert eru til taks í minni mun á øðrum økjum sum er. Hetta ber í sær, at tað framvegis er tørvur á at menna felags norðurlendskar dygdarábendingar á fleiri økjum. Hetta er til dømis so, tá ið hugsað verður um sálarliga heilsu, har tørvur er á at menna dygdarábendingar, íð lýsa gongdina hjá sjúklingunum í heilsuverkinum, og fyribyrging og heilsufremjan, har ið tørvur er á fleiri dátum viðvíkjandi livikorum og lívskrøvum. Á teimum økjum, har ið haldgóð dáta eru tøk, verður mælt til, at dáta regluliga verða almannakunngjørd í virkisøki NOMESCO s. Dygdarábendingar fyri munn- og tannheilsutænastu Norðurlond ásanna tørvin á dygdarábendingum fyri tannheilsutænastuna, til tess at ein skal kunna meta um tannheilsurøktina og bera saman avrikini millum Norðurlond. Verkætlanin kom í, av tí at tørvur var á dygdarábendingum, ið kundu samanberast í londunum, tó at ávíst dygdarmetingararbeiði í sambandi við tannheilsurøkt fer fram í einstøku londunum. Av setninginum fyri verkætlanarbólkin sást, at verkætlanin skuldi fyrireika eitt uppskot og fáa til vega norðurlendskar dygdarábendingar fyri tannheilsurøkt, ið kundu samanberast. Arbeiðið skuldi bindast saman við OECD og EGOHID-verkætlanina. Bólkurin skuldi arbeiða í trý ár, og verkætlanin byrjaði í Danmark, Føroyar, Finnland, Ísland, Noreg og Svøríki hava luttikið í verkætlanini. Finnland samskipaði verkætlanina. Verkætlanin byrjaði við eini gjøgnumgongd av ábendingum, ið vóru at finna fyri tannheilsu í Norðurlondum, og orsøkunum til, at tær vóru fingnar til vega. Ábendingarnar vóru valdar í samsvari við ECHI-tilmælini (European Community Health Indicators), OECD-timælini, EGOHID-arbeiðið (European Global Oral Health Indicators Development Projekt) og í mun til serligu áhugamálini hjá einstøku Norðurlondunum. Ábendingarnar vóru býttar í fýra bólkar: bygnaðarábendingar, ábendingar viðvíkjandi mannagongdum, úrslitsábendingar og møguligar dygdarábendingar ábendingar, ið skulu fáast til vega. Bólkurin samdist um fýra bygnaðarábendingar: 1. tal á íbúgvum fyri hvørt løggilt tannheilsustarvsfólk undir eftirlønaraldur, 2. tal á íbúgvum fyri hvørt tannheilsustarvsfólk undir eftirlønaraldur, 3. tal á tannlæknum undir eftirlønaraldur fyri hvørt tannheilsustarvsfólk, 4. tannheilsurøktarkostnaður fyri hvønn 51

52 íbúgva, tríggjar ábendingar viðvíkjandi mannagongdum: 1. partur (%) av fólkinum, ið hevur vitjað tannheilsutænastuna í eitt ár, 2. tíðleikin at busta tenn (meira enn eina ferð um dagin), 3. nýtsla av sukurdrykkjum, fimm úrslitsábendingar: 1. partur av kannaðum børnum og ungum við ongum brendum tonnum, 2. miðalvirði fyri DMFT hjá kannaðum børnum og ungum, 3. SiC-index, partur (%) av tannleysum ára gomlum, 5. partur (%) av ára gomlum, ið hava í minsta lagi 20 varðveittar tenn í munninum, og tríggjar møguligar dygdarábendingar: 1. partur av fólkinum, ið vitjar tannheilsutænastuna regluliga, 2. sjálvmett tannheilsa (munnheilsa), 3. sjálvmettur tyggiførleiki. Kravið, ið sett var til, at ábendingarnar skuldu takast við, var, at dáta vóru til taks fyri tær í minst trimum Norðurlondum. Trotið á dáta fyri nøkrum av úrslitsábendingunum sýna trupulleikan at fáa til vega tíðarbær dygdardáta, sum kunnu berast saman í tannheilsutænastuni í Norðurlondum. Nógv arbeiði er gjørt at allýsa ábendingarnar, og tí kann størri parturin av dátum, ið eru fingin til vega, nýtast til samanberingar og benchmarking, men tørvur er á enn meira arbeiði til tess at menna týðandi dygdarábendingar. Verkætlanarbólkurin leggur dent á týdningin av, at øll Norðurlond virka fyri at fáa til vega dáta um ábendingar, ið semja er um eftir sama leisti, eitt nú einsljóðandi allýsingar og aldursbólkar, ið kunnu sammetast. Í framtíðini er tørvur á fleiri dygdarábendingum fyri tannheilsurøktina, og semja er í bólkinum um, at arbeiðið eigur at halda fram. Sjúklingatrygdarábendingar Seinastu tíggju árini er hugtakið sjúklingatrygd í stóran mun komið fram. Úrslitini av nógvum kanningum í fleiri ymiskum londum benda øll á, at mangir sjúklingar verða skaddir óneyðugt í heilsuverkinum. Tað kann snúgva seg um skeivar ella ov seint staðfestar sjúkuavgerðir, skeiv inntriv, skeiva handfaring av heilivági og tvørrandi reinføri, ið hevur við sær svárar ígerðir. Kanningarnar hava givið íkast til tess at gera vart við vandar og brek í heilsuverkinum og stuðla menningini av eini størri sjúklingatrygd. Umframt at minka um líðing, ið hesir skeivleikar elva sjúklingum og avvarðandi, so loysir tað seg eisini fíggjarliga at bøta um sjúklingartrygdina. Skeivleikar elvdir av heilsuverkinum hava við sær longda tíð á sjúkrahúsi, sum ber í sær øktan kostnað. Hartil kemur annar munandi kostnaður fyri samfelagið. Heilsuverkið er eitt fjøltáttað hávandavirki, og tørvur er á virksemi á øllum stigum til tess at bøta um sjúklingatrygdina. At gera vart við og handfara vandar eigur at gerast ein náttúrligur partur av arbeiðsháttinum í verkinum. Hetta krevur eina trygdarmentan, sum loyvir, at starvsfólk geva frágreiðing um og kjakast um tey mistøk, sum henda, so at atgerðir verða framdar til tess at forða fyri líkum mistøkum. Tað eigur at vera lætt at gera beint, og tað eigur at vera trupult at gera mistøk. Høg sjúklingatrygd hevur sum fyritreyt eisini, at kanningar, viðgerðir og røkt eru grundað á vísindi og væl grundaðar royndir. Høg sjúklingatrygd er ein fyritreyt fyri at varðveita álit borgaranna á heilsuverkið.tí er týdningarmikið at menna ábendingar, ið lýsa støðið viðvíkjandi sjúklingatrygd í verkinum. Gransking og vitanaruppbygging kring økið sjúklingatrygd eru nýliga byrjað, og økinum tørvar tí væl virkandi bygnaðir og skráir fyri dátuinnsavning umframt kunnleika og skjalprógv, ið krevst til tess at fáa til vega væl grundaðar ábendingar. Arbeiðið at menna sjúklingatrygdarábendingar er byrjað í OECD og EU, og norðurlendska samstarvið kann her verða eitt virðismikið íkast. 52

53 Dygdarábendingar fyri sjúklinganøgdsemi Royndir sjúklinga og nøgdsemi eru ein týðandi partur, tá ið støða skal takast til dygdina í heilsuverkinum. Ein av verkætlanarbólkunum í norðurlendska ábendingarsamstarvinum hevur tí arbeitt við ábendingum fyri sjúklinganøgdsemi. Uppgávan hjá bólkinum var at fáa til vega ábendingar og mátiamboð til tess at endurspegla sjúklinganøgdsemi. Setningurin var at skjóta upp 6-12 møguligar ábendingar, ið kunnu gerast grundarlag fyri skráseting og eftirliti innan økið við atliti at tí at bera saman dátur millum Norðurlond. Brúkarakanningar í Norðurlondum eru nakað ymiskar. Tíðliga gjørdist greitt, at eingi av londunum vildu broyta verandi sjúklinganøgdsemiskanningarnar. Sostatt gjørdist niðurstøðan hjá bólkinum, at norðurlendsku ábendingarnar skuldu lagast til sum ískoyti í verandi kanningum hjá einstøku londunum. Bólkurin samdist um átta sjúklinganøgdsemisspurningar fyri vaksnar sjúklingar á samdøgursomatiskum sjúkrahúsum, og av hesum snúgva seks seg um samskifti við heilsustarvsfólk, ein um skeiva viðgerð og ein um nøgdsemi sum heild. Bólkurin gjørdi mynsturmannagongdir fyri umseting, kognitivar samrøður og undankanningar av spurningunum. Umsetingarnar, kognitivu samrøðurnar og undankanningar sýna, at amboðið riggar væl. Teir átta spurningarnir bera heitið NORPEQ (NORdic Patient Experiences Questionnaire). Noreg skoytti NORPEQ upp í eina landskanning í Endamálið var, at hini londini skuldu skoyta NORPEQ uppí í komandi landskanningar eftir at tilfarið var týtt, eftir kognitivar samrøður og undankanningar í einstøku londunum. Royndirnar sýndu, at fleiri forðingar vóru í sambandi við at skoyta NORPEQ upp í landskanningar í hinum londunum, bæði tá ið talan var um fígging, undirstøðukervi og lógarverk. Bólkurin leggur dent á týdningin av, at NORPEQ sum uppískoyti til sjúklinganøgdsemiskanningarnar verður grundfest gjøgnum skilligar heilsupolitiskar avgerðir í teimum einstøku londunum, og at hetta verður lýst í árunum, sum koma. NORPEQ er lagað til vaksnar samdøgursomatiskar sjúklingar, ið eru ein týðandi, men avmarkaður bólkur av sjúklingum, tá ið hugt verður at serlækna- og primerheilsutænstuni undir einum. Tjóðarbundni vitanarmiðdepilin fyri heilsutænastu og avgreiðsludeildin í Noregi hava ment og roynt 10 heildarkjarnuspurningar, ið kunnu nýtast til níggju sjúklingabólkar, her uppií viðvíkjandi sálarsjúkum og útistovusomatikki. Hetta amboð er nú atkomandi hjá øðrum Norðurlondum og kann sum frá líður koma at gerast til møguligar norðurlendskar ábendingar. Ábendingar grundaðar á OECD verkætlanir eru somuleiðis møguligar ábendingar í norðurlendsku verkætlanini í komandi tíðum. Framtíðarmøguleikar Hendan frágreiðing skjalprógvar, at stórir menningarmøguleikar eru fyri máting og eftiransing í sambandi við veitingar heilsuverksins í Norðurlondum, og tann niðurstøðan kann verða gjørd, at til ber at eyðmerkja týðandi dygdarábendingar tvørtur um landamørk. Tørvur er tí á at nýta týðandi orku til tess at tryggja dátudygd, her uppií neyvleika og útvegan av dáta á fleiri økjum. Ein partur av teimum dátum, ið eru tøkar, kunnu sostatt neyvan nýtast til álítandi samanberingar og benchmarking, men heldur til at seta spurningar um, í hvønn mun tað í veruleikanum eru sannir munir í dygdini á veitingunum. Tørvur er tí á týðandi virksemi til tess at tryggja neyv og tíðarsonn dáta við atliti at álítandi samanbering og benchmarking í Norðurlondum. Somuleiðis er tørvur á ídnari menning av møguligum dygdarábendingum. 53

54 Somuleiðis er greitt, at ikki ber til á týðandi økjum at fáa til vega dátur, ið gera tað møguligt at fáa í lag samanberingar í Norðurlondum, eitt nú við atliti at hesum at lýsa sjúklingatrygd. Í alheimshøpi er arbeiðið at menna dygdarábendingar á hesum øki júst byrjað, og vánir eru fyri, at Norðurlond kunnu geva íkast til hesa menning. Í mun til sálarliga heilsu er tørvur á í størri mun at menna dygdarábendingar, ið lýsa sjúklingagongdir í heilsuverkinum. Í alheimshøpi er hetta økið bert lýst í lítlan mun. Mett verður, at Norðurlond kunnu geva íkast til menning av haldgóðum dygdarábendingum bæði á hesum øki, og tá ið viðvíkur fyribyrging og heilsufremjan. Virksemið við dygdarábendingum fyri munn- og tannheilsu lýsir, at Norðurlond eru komin rættiliga langt áleiðis á hesum øki. Dentur verður tó lagdur á, at tørvur er á at menna enn meira dygdarábendingar á hesum øki. Arbeiðið í verkætlanarbólkunum í Norðurlendska ráðharraráðnum viðvíkjandi dygdarmáting lýsir avmarkaðu møguleikarnar í nýmótans heilsuverkinum at skjalprógva dygdina í veitingum heilsuverksins á týðandi økjum. Norðurlond hava tó, sum áður nevnt, serligar møguleikar at menna hetta økið. Verkætlanin verður mett sum eitt haldgott grundarlag fyri hesum. Í framhaldi av hesum verður mælt til at tað á økjum, har ið haldgóð dáta eru til taks í mun til kosnu dygdarábendingarnar, verða almannakunngjørd dygdardáta í virkisøki NOMESKO s við tí endamáli at geva borgarum, politikarum, heilsusstarvsfólki og myndugleikum innlit í dygdina á veitingum heilsuverksins tvørtur um norðurlendsk landamørk at settur verður ein arbeiðsbólkur í virkisøki Norðurlendska ráðharraráðsins, ið mennir enn meira felags norðurlendskar dygdarábendingar fyri sálarliga heilsu, fyribyrging og heilsufremjan at ein arbeiðsbólkur verður settur í virkisøki Norðurlendska ráðharraráðsins við atliti at hesum at menna felags norðurlendska samstarvið um sjúklingatrygd at tað í virkisøki Norðurlendska ráðharraráðsins verður settur ein arbeiðsbólkur at menna dyrdarábendingar fyri munn- og tannheilsu 54

55 Bilag 2: Pressemeddelelse af fra den færøske pandemigruppe vedr. H1N1 Tíðindaskriv Svínakrím viðgjørt í føroyska pandemibólkinum Niðurstøðan á fundinum varð, at Føroyar er væl tilbúgvið, um krímið skuldi breitt seg higar. Eisini var nevndin samd um at fylgja væl við støðuni soleiðis, at neyðug stig verða tikin um tørvur verður á tí. Í samband við, at støðan viðvíkjandi svínakrími, sambært heimsheilsustovninum WHO, alsamt gerst meira álvarsom hevur føroyski Pandemibólkurin í dag viðgjørt støðuna. Á fundinum bleiv aktuella støðan viðvíkjandi H1N1-beinkríminum (svínakrím) viðgjørd gjølla og pandemitilbúgvingarætlanin, sum varð gjørd í 2006, gjøgnumgingin. Henda ætlan staðfestir ábyrgdarbýti millum myndugleikarnar og hvørji tiltøk skulu setast í verk, áðrenn og tá ið ein heimsfarsótt við beinkrími verður fráboðað. Stig fyri stig viðgjørdi bólkurin tilbúgvingarætlanina, soleiðis at full semja var um hvussu krímið skal handfarast í Føroyum. Limirnir í bólkinum fingu í felag endurtikið, hvønn leiklut teir ymsu myndugleikarnir hava í tilbúgvingarætlanini, og møgulig ivamál vóru greidd. Niðurstøðan er, at sum heild er støðan góð í Føroyum, og um so er, at H1N1 verður staðfest, so eru myndugleikarnir tilbúnir. Føroyar hava nógvan sonevndan antiviralan heilivág (t.d. tamiflu) á goymslu til at fyribyrgja og viðgera svínakrím við. Í løtuni kunnu vit viðgera yvir 30% av Føroya fólki, sum er meira enn fleiri av okkara grannalondum, og sum verður mett at verða ríkiligt í sambandi við eina pandemistøðu. Harumframt hava Føroyar í samstarvi við Statens Serum Institut, eins og Danmark, fingið vaccinutrygd til umleið helmingin av føroyingum. Eisini tá ið tað viðvíkur verndarútgerð (t.d. maskur, kitlar, verndarbrillur) hava vit nóg mikið av útgerð til eina byrjandi pandemi. Harumframt hevur landsapotekarin bílagt størri mongdir av verndarútgerð, sum kemur til landið fyrst í komandi viku. Tað var í apríl 2006 at ein tilbúgvingarætlan, ið leggur karmarnar fyri tilbúgvingini móti eini komandi influensupandemi, varð handað landsstýrismanninum í heilsumálum. Ein tvørfakligur bólkur gjørdi ætlanina við støði í m.a. ætlanini hjá Heimsheilsustovninum WHO Influenza Pandemic Contingecy Plan, Oct Ætlanin staðfestir ábyrgdarbýti millum myndugleikarnar, og hvørji tiltøk skulu setast í verk, áðrenn og tá ið ein heimsfarsótt við beinkrími verður fráboðað. Ætlanin inniheldur greiðar reglur t.d. um fyriskipanir á sjúkrahúsi, hvat skal fara fram á flogvøllinum viðvíkjandi ferðafólkum, hvussu tøki heilivágurin skal nýtast, hvør skal avbyrgjast heima og hvør skal setast í karantenu. Í pandemibólkinum sita: Høgni Debes Joensen, landslækni (formaður) Heri Mørkøre, landsapotekari Sten Larsen, kommunulækni og umboð fyri Læknafelag Føroya Jón á Steig, fv. leiðandi yvirlækni á medisinska deplinum á Landssjúkrahúsinum Rógvi F. Johansen, samskipari fyri tilbúgving í Føroyum, Fiskimálaráðið Jón Klein Olsen, politiinspektørur og umboð fyri Føroya Landfúta 55

56 Tummas í Garði, varastjóri á Landssjúkrahúsinum William Smith, smittuverjufrøðingur í Heilsuverkinum Bjarni á Steig, settur leiðandi yvirlækni á Landssjúkrahúsinum Jan Simonsen, ráðgevi og umboð fyri Heilsumálaráðið (skrivari) Kunning framyvir Pandemibólkurin fylgir neyvt gongdini viðvíkjandi svínakríminum og kemur javnan at hava fundir og kunna almenningin um støðuna á økinum. Fróði Jacobsen, stjórnarsamskipari í Heilsumálaráðnum, kemur at samskipa kunningina. Nærri upplýsingar fáast við at venda sær til Fróða Jacobsen á tlf ella teldupost Vegna Pandemibólkin Høgni Debes Joensen formaður 56

57 Bilag 2a: Pressemeddelse af vedr. H1N1 fra Landslægen og det færøske Sundhedsministerium H1N1 staðfest í Føroyum H1N1 er ein nýggj influensatýpa, ið kann smitta millum fólk. Sjúkueyðkenni eru: Knappliga íkomin sjúka við yvir 38 hitastig Celsius, sjúkueyðkenni frá andaleið (vanliga ilt í hálsi og hosti) og pína í vøddum. Leyst lív kemur fyri. Far ikki til lækna uttan avtalu Er ein vorðin sjúkur við sjúkueyðkennum sum influensa, skal ein vegna smittuvandan í mest møguligan mun vera verandi heima. Ein skal ikki fara til læknan uttan at hava avtalað tað frammanundan. Heilsumálaráðið Landslæknin 57

58 Bilag 2b: Pressemeddelse af vedr. H1N1 fra Landslægen og det færøske Sundhedsministerium Koppseta fyri H1N1 um mánaðarskifti Um góða viku verður farið undir at koppseta fólk ókeypis, sum eru í størri vanda enn onnur fyri at gerast álvarsliga sjúk av Influensu A (H1N1). Fólk, ið eru í vandabólki, verða tí biðin um at bíleggja tíð hjá egnum lækna í komandi viku. Vandabólkarnir eru eitt nú tey, ið hava niðursett lungnavirkni, astma, hjartasjúku, sukursjúku, niðursetta immunverju og fólk við høgari yvirvekt (BMI meira enn 40). Nærri útgreining av vandabólkum sæst á heimasíðuni hjá Heilsumálaráðnum ( Fólk, sum ivast í, um tey eru í einum vandabólki, eiga at seta seg í samband við kommunulæknan. Koppingarevnið á veg til Føroya Koppingarevnið kemur til Føroya í komandi viku og av tí, at koppingarevnið kemur í avmarkaðum nøgdum fyrstu tíðina, hava Landslæknin og Heilsumálaráðið gjørt av, at fólk í vandabólkum undir 65 ár verða koppsett fyrst. Hetta tí royndir frá øðrum londum hava víst, at eldri ikki eru í sama vanda fyri at fáa sjúkuna ella blíva álvarsliga sjúk av H1N1. Soleiðis verður farið fram Fyrst verða tey í vandabólki, sum eru undir 65 ár, koppsett. Um mánaðarskiftið november/desember verður farið undir at koppseta tey í vandabólki, sum eru 65 og eldri. Fólk skulu sjálvi seta seg í samband við kommunulæknan og bíleggja tíð til koppsetingina. Koppað verður tvær ferðir. Kopping av fólki í vandabólki er ókeypis. Meira kunning um vandabólkar og koppseting fyri H1N1 fæst á heimasíðunum hjá danska Heilsustýrinum ( og Statens Serum Institut ( 58

59 Bilag 2c: Pressemeddelse af vedr. H1N1 fra Landslægen og det færøske Sundhedsministerium Ikki fleiri tilburðir staðfestir av H1N1 Sambært nýggjastu tølunum frá Heilsufrøðiligu Starvsstovuni eru eingin nýggjur tilburður av H1N1- beinkrími staðfestur seinastu fýra vikurnar. Mælt verður tó framvegis til, at fólk eru ansin og fylgja teimum tilmælum, sum givin eru í sambandi við beinkrímið. Seinastu fýra vikurnar hevur Heilsufrøðiliga Starvsstovan kannað 18 persónar, men eingin teirra hevði Influensu A (H1N1). Hetta merkir tó neyvan, at farsóttin er farin at hæsa av og heilsumyndugleikar vænta, at ein nýggj bylgja av H1N1 tilburðum fer at taka seg upp á norðaru hálvkúlu seinni í heystið. Mælt verður tí til, at fólk framvegis eru ansin og fylgja teimum tilmælum, sum givin eru í sambandi við krímsjúkuna. Sí talvu. Seinastu tíðindini úr Íslandi benda eisini á, at farsóttin kann taka seg upp aftur. Eftir eina tíð uttan stórvegis nýggjar tilburðir vóru umleið 170 staðfestir í farnu viku og 70 í vikuni fyri. Góð ráð Tað týdningarmesta í sambandi við at fyribyrgja smittu er framvegis, at fólk vaska sær ofta um hendurnar, hosta ella njósa í ermuna og at verða heima, um ein er sjúkur. Sjúkueyðkennini eru knappliga íkomin sjúka við yvir 38 Celsius, sjúkueyðkenni frá andaleið (vanliga ilt í hálsi og hosti) og pína í vøddum. Leyst lív kemur fyri. Fólk í vandabólki og tey, ið gerast meira enn vanliga sjúk av influensa - eitt nú fáa trupulleikar við at anda - skulu vera serliga ansin og eiga tey at seta seg í samband við egnan lækna, um tey ella onkur í húskinum fáa sjúkueyðkenni. Vandabólkarnir eru eitt nú tey, ið hava niðursett lungnavirkni, astma, hjartasjúku, sukursjúku, niðursetta immunverju og fólk við høgari yvirvekt. Nærri útgreining av vandabólkum sæst niðanfyri. Vandabólkar Sum áður boðað frá, so fáa fólk, sum eru í størri vanda fyri at blíva álvarsliga sjúk av H1N1, í næstum bjóðað at verða koppsett ókeypis. Persónar við hesum varandi sjúkum verða mett at vera í vandabólki: 59

Sundhedsberetning for Færøerne 2008

Sundhedsberetning for Færøerne 2008 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2008 Heilsulýsing Landslæknans 2008 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2008 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 2012 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2011-2012 from the Chief Medical

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2003

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2003 ISSN 090777 MEDICINALBERETNING for Færøerne 00 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 00 from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet...

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2010 Heilsulýsing Landslæknans 2010

Sundhedsberetning for Færøerne 2010 Heilsulýsing Landslæknans 2010 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2010 Heilsulýsing Landslæknans 2010 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2010 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2007

Sundhedsberetning for Færøerne 2007 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2007 Heilsulýsing Landslæknans 2007 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2007 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013

Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2012-2013 Heilsulýsing Landslæknans 2012-2013 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2012-2013 from the Chief Medical Officer

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 1999

Dødsårsagsregisteret 1999 1 Dødsårsagsregisteret 1999 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7222 7601 Datakoordinator Piero Torre, lokal 7222 7843 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1999 foreligger hermed. I

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2006

Sundhedsberetning for Færøerne 2006 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2006 Heilsulýsing Landslæknans 2006 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2006 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Læs mere

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER

Kapitel 9. DØDSÅRSAGER Kapitel. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne Heilsulýsing Landslæknans

Sundhedsberetning for Færøerne Heilsulýsing Landslæknans ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2015-2016 Heilsulýsing Landslæknans 2015-2016 Medical Report 2015-2016 from the Chief Medical Officer in Faroe Islands 1 Sundhedsberetning for Færøerne 2015-2016

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2013-2014 Heilsulýsing Landslæknans 2013-2014

Sundhedsberetning for Færøerne 2013-2014 Heilsulýsing Landslæknans 2013-2014 Sundhedsberetning for Færøerne 2013-2014 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2013-2014 Heilsulýsing Landslæknans 2013-2014 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

Medicinalberetning for Færøerne 2005

Medicinalberetning for Færøerne 2005 ISSN 93-7772 Medicinalberetning for Færøerne 25 Heilsulýsing Landslæknans 25 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 25 from the Chief Medical Officer in the Faroes Medicinalberetning

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsagsregisteret 2000 2004:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2004

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2004 ISSN 0903-7772 MEDICINALBERETNING for Færøerne 2004 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2004 from the Chief Medical Officer in the Faroes Føroyskt úrtak úr heilsulagslýsing

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2002

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 2002 ISSN 9777 MEDICINALBERETNING for Færøerne Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2017 Heilsulýsing Landslæknans 2017

Sundhedsberetning for Færøerne 2017 Heilsulýsing Landslæknans 2017 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2017 Heilsulýsing Landslæknans 2017 Medical Report 2017 from the Chief Medical Officer in Faroe Islands 2 Sundhedsberetning for Færøerne 2017 Heilsulýsing

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 1998

Dødsårsagsregisteret 1998 Dødsårsagsregisteret 1998 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 3348 7579 Datakoordinator Piero Torre, lokal 3348 7640 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1998 foreligger hermed. I 1998

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødsårsagsregisteret. Tal og analyse Dødsårsagsregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012

Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2011-2012 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2011-2012 from the Chief Medical Officer

Læs mere

Kapitel 9. TOQUNERMUT PISSUTAASARTUT

Kapitel 9. TOQUNERMUT PISSUTAASARTUT Kapitel. TOQUNERMUT PISSUTAASARTUT Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfiup inuit Kalaallit Nunaanni najugallit toqusunut uppernarsaataat takkuttut ingerlaavartumik nalunaarsortarpai eqqortumillu allassimanissaat

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

Medicinalberetning for Færøerne 2000 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen INDHOLDSFORTEGNELSE

Medicinalberetning for Færøerne 2000 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen INDHOLDSFORTEGNELSE Medicinalberetning for Færøerne 000 INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side 34 Topografi... 5 Folketallet, levendefødte og døde... 6 Fødselsstatistik... 7 Levendefødte... 7 Fødselsoverskud... 7 Dødfødte...

Læs mere

Sundheds- og hjemmesygeplejeordningen... - 25 Tandlæger... - 25-26 Jordemødre... - 26 Apotekervæsenet... - 26 Ikke indregistreret medicin...

Sundheds- og hjemmesygeplejeordningen... - 25 Tandlæger... - 25-26 Jordemødre... - 26 Apotekervæsenet... - 26 Ikke indregistreret medicin... INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet... side Topografi... 5 Folketallet, levendefødte og døde... 6 Fødselsstatistik... 7 Levendefødte... 7 Fødselsoverskud... 7 Dødfødte... 7 Dødfødselshyppighed... 7 Fødte

Læs mere

Kodeark for Dødsårsagsregisteret Ark over lokale koder.

Kodeark for Dødsårsagsregisteret Ark over lokale koder. Kodeark for Dødsårsagsregisteret Ark over lokale koder. k_aldertim 0-71 Afdødes alder i timer 83-86 Afdødes alder i dage (83 = 3 dage, 84 = 4 dage, etc.) 91-93 Afdødes alder i uger (91 = 1 uge, 92 = 2

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2001 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 1999

MEDICINALBERETNING. for Færøerne 1999 ISSN 9777 MEDICINALBERETNING for Færøerne 999 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 999 from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet...

Læs mere

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER Foredrag holdt ved Nordisk Medicinaldirektørmøde i Tórshavn 23. august 2005 Af Høgni Debes Joensen Jeg er blevet anmodet om at levere et kort indlæg om NOMESKO

Læs mere

LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE

LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE ISSN 0903-7772 ÅRSBERETNING 1997 LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Annual Report from the Chief Medical Officer in the Faroes 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet...

Læs mere

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

ÅRSBERETNING LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE ISSN 0903-7772

ÅRSBERETNING LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE ISSN 0903-7772 ISSN 9777 ÅRSBERETNING 998 LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Annual Report from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet...

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 2009

Dødsårsagsregisteret 2009 Dødsårsagsregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Annual Report from the Chief Medical Officer in Greenland 2002. ÅRSBERETNING 2002. Embedslægeinstitutionen i Grønland

Annual Report from the Chief Medical Officer in Greenland 2002. ÅRSBERETNING 2002. Embedslægeinstitutionen i Grønland Annual Report from the Chief Medical Officer in Greenland 2002. ÅRSBERETNING 2002 Embedslægeinstitutionen i Grønland August 2003 1 Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Aasiaat Ilulissat Qasigiannguit

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Land: D D M M Y Y. b) BMI - udregning: Højde = H H x H = = H 2 Vægt = V V H 2 = = Din BMI. Administration Let arbejde Let manuelt

Land: D D M M Y Y. b) BMI - udregning: Højde = H H x H = = H 2 Vægt = V V H 2 = = Din BMI. Administration Let arbejde Let manuelt ANSØGNINGSFORMULAR Du bedes venligst gennemlæse ansøgningen omhyggeligt, inden du besvarer spørgsmålene og underskriver. Hvert spørgsmål skal besvares fuldt ud og korrekt af den person, der skal forsikres.

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2014 Heilsulýsing Landslæknans 2014

Sundhedsberetning for Færøerne 2014 Heilsulýsing Landslæknans 2014 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2014 Heilsulýsing Landslæknans 2014 Medical Report 2014 from the Chief Medical Officer in Faroe Islands 1 Sundhedsberetning for Færøerne 2014 Heilsulýsing

Læs mere

Rådgivning ved abortus provocatus

Rådgivning ved abortus provocatus Rådgivning ved abortus provocatus Alment...2 Abort/fosterreduktion efter den normale abortsgrænse (12. graviditetsuge)...3 Samrådsabort hvis kvinden er under 18 år (sundhedsloven 99)...3 Arbejdsgang ved

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2008 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2008 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2008 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2013 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1

Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Fødselsregisteret 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 1. HALVÅR 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Antal døde Fordeling af gnsntl gnsntl gnsntl gnsntl under 1 år

Antal døde Fordeling af gnsntl gnsntl gnsntl gnsntl under 1 år Dødsfald Deaths 78 - Dødsfald Tabel 24. Dødeligheden 1931-2000 Mortality 1931-2000 Døde i alt Døde pr. 1.000 indbyggere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt År 1 2 3 4 5 6 1931-1935 gnsntl.... 19 345

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2002-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13.

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. juni 1995 Kapitel 1 Personkreds m.v. Kapitel 2 Betingelser for udbetaling

Læs mere

78 - Dødsfald. Tabel 24. Dødeligheden Mortality Døde fordelt efter dødsmåned Deaths by month of death. Døde pr. 1.

78 - Dødsfald. Tabel 24. Dødeligheden Mortality Døde fordelt efter dødsmåned Deaths by month of death. Døde pr. 1. Dødsfald Deaths 78 - Dødsfald Tabel 24. Dødeligheden 1931-1999 Mortality 1931-1999 Døde i alt Døde pr. 1.000 indbyggere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt År 1 2 3 4 5 6 1931-1935 gnsntl.... 19 345

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

SKS-kodestruktur. antal kar.

SKS-kodestruktur. antal kar. SKS-kodestruktur felt antal kar. start pos. felter værdisæt bemærkninger 1 3 1 recordart an Overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKS-kodenr. an inkl. foranstillet SKS-hovedgruppe 3 8 24 dato:gyldig

Læs mere

Årsberetning 2014. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsberetning 2014. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2014 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indhold Forord... 5 1. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation... 7 1.1. Samrådet

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Dødsfald. Deaths. ((Side 77))

Dødsfald. Deaths. ((Side 77)) Dødsfald Deaths ((Side 77)) 78 - Dødsfald Tabel 28. Dødeligheden 1931-1997 Mortality 1931-1997 Døde i alt Døde pr. 1.000 indbyggere Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1 2 3 4 5 6 1931-1935 gnsntl....

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

At skrive en god deltagerinformation (december 2011)

At skrive en god deltagerinformation (december 2011) At skrive en god deltagerinformation (december 2011) Generelt om deltagerinformationen I forbindelse med videnskabelige forsøg, der inddrager forsøgspersoner, er der fastsat regler for, hvordan man informerer

Læs mere

Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning

Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning Tilmelding til kort helbredserklæring ægtefælle/samlever/børnedækning Præmieopkrævning på medarbejders privatadresse Policenr. for ægtefælle/samlever: Medarbejder Policenr. for medarbejdere: Postnr. By

Læs mere

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal

SKS-kodestruktur -- 1 -- antal SKS-kodestruktur felt antal kar. start feltnavne pos. i SKS-db værdisæt bemærkninger 1 3 1 RecArt AAA nøgle obligatorisk overgruppe-klassifikation (kode-katalog) 2 20 4 SKSkode alfanumerisk nøgle obligatorisk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser

DØDSÅRSAGSREGISTERET. Tal og analyser DØDSÅRSAGSREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sundhedsdokumentation Artillerivej 5 2300 København S. Telefon: 3268 3268 e-mail: serum@ssi.dk Hjemmeside: www.ssi.dk Signaturforklaring:

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:

Læs mere

Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet

Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet Jour.nr.: 4-17-24/2 Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet Adresse: Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Kommune: Fredensborg Leder: Marika Worm Dato for tilsynet: 20-08-2007 Telefon: 49191212 E-post: oresundshjemmet@fredensborg.dk

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere