Sykehuset Buskerud ett sykehus, som behandler hele deg hele livet

Transkript

1 Sykehuset Buskerud ett sykehus, som behandler hele deg hele livet En vision som kræver fleksible og teknisk innovative løsninger i samspil med smuk og æstetisk arkitektur Af Mette Dan-Weibel I Norge sydvest for Oslo, nærmere bestemt på halvøen Gullaug i Drammensfjorden, ligger en stor naturskøn tomt og venter på, at Buskerud Sygehus bliver flyttet derud fra sin nuværende placering i Drammen centrum. Og det bliver ikke kun den unikke placering i det smukke område, som bliver nyt for sygehuset, dets personale og brugere. Buskerud Sygehus bliver nemlig tænkt helt på ny i en stor og omfattende plan, som blandt andet optimerer effektiviteten og logistikken, giver bedre arbejdsforhold for personalet og udnytter naturens iboende ressourcer. Sygehuset forventes at stå færdigbygget i 2020, og på grund af en årlig driftsbesparelse på 10% i forhold til det eksisterende sygehus, som i forvejen er kåret til Norges mest effektive sygehus, vil det nye sygehus have tjent sig selv ind på 17 år. Den store driftsbesparelse er gennemført uden at gå på kompromis med patientbehandlingen. Aarhus Arkitekterne med fra begyndelsen I dag er Buskerud Sygehus delt i to matrikler med psykiatrien i Lier og somatikken i Drammen centrum. Ved årsskiftet afleverede Aarhus Arkitekterne sammen med COWI konceptrapporten til det nye Buskerud sygehus i Drammen, som skal samle psykiatrien og somatikken. Det nye byggeri kommer fysisk til at fremstå som en integreret enhed med respekt for de krav de forskellige funktionaliteter afføder. Allerede i 2004 indledte Aarhus Arkitekterne i samarbejde med Helle Gaub som projektleder (i dag afdelingschef for Sundhed i COWI) planlægningen af det nye hospital med udarbejdelsen af et hovedfunktionsprogram, på baggrund af tre overordnede beslutninger. Beslutningerne var afstedkommet, da Helsereformen af gav mulighed for egenfinansiering. Beregninger viste, at et nyt sygehus til 3 mia. Nkr. ekskl. mva. (merværdiafgift/moms) kunne være økonomisk bæredygtigt, hvis man årligt sparede 10% på driften. Med en forventet arealudgift på Nkr. pr. m² i 2003-priser var det muligt at opføre et sygehus på m². Dette betød, at det samlede areal skulle reduceres med en tredjedel i forhold til de to eksisterende sygehuse. Arealet kunne dog overstiges blot driftsbesparelsen og anlægsloftet blev overholdt. Udgiften til apparatur var indeholdt i de 3 mia. Nkr. Helt fra starten var udmeldingen fra Buskerud Sygehus, at de ville have bygget et sygehus, de havde råd til og at de ville have så meget for pengene som muligt! Brugerinddragelsesprocesser og driftsoptimering Driftsbesparelsen og udnyttelsen af areal blev de drivende parametre i planlægningsprocessen. Der skulle tænkes kreativt for at opnå de krævede driftsoptimeringer og for at få arealet reduceret. For at nå de fastlagte rammeforudsætninger var det nødvendigt både organisatorisk og fysisk at ændre hele grundtanken på sygehuset. For at opnå et fleksibelt og fremtidssikret resultat var det vigtigt at involvere de forskellige parter på sygehuset i forandringsprocessen. Den omfattende proces med brugerinddragelse blev indledt med en dialogcafé. Formålet var at skabe et godt samar- 112 TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN MAJ / 4 / 2009

2 Det nye Buskerud er et fremtidssikret og tilpasningsdygtigt byggeri. Sygehuset kan optage ændringer og transformeres i takt med, at der udvikles nye arbejdsmåder og teknikker. Hospitalet er således planlagt med stor standardisering og elasticitet, hvor det er muligt at ændre funktioner og uden at skulle foretage store ombygninger. bejdsklima og at bringe brugernes viden og erfaringer i spil så tidligt som muligt i den kreative proces. Kick off til denne proces var en kreativ workshop, med dialogcafé og observation af fokusgrupper. Ca. 150 af sygehusets ledere var samlet i to døgn for at drøfte mulighederne for organisering af det nye sygehus og hvilke indsatsområder, der skulle prioriteres for at opnå en effektiv arealudnyttelse og driftsoptimering. Der blev drøftet en række overordnede temaer som»produktion og patientforløb«,»logistik og effektivitet«samt»arbejdsmiljø og samarbejde«. Resultatet af dialogcafeen blev bl.a. at sygehusets forskellige parter blev involveret tidligt i forløbet, og at debatten om de grundlæggende principper kom til at foregå på brugernes præmisser. De tanker og ideer, der udsprang af dialogcaféen, har siden været styrende i de efterfølgende overvejelser omkring fagudvikling, funktionssammenhænge og kapacitetsberegninger af det nye sygehus. I det videre arbejde blev de grundlæggende principper om fleksibilitet og logistikoptimering fra dialogcafeen videreudviklet. For at opnå fleksibilitet og dermed gøre arealer og rum multianvendelige blev standardiseringer udnyttet. På den måde vil et rum med en specialitet ikke stå tomt, da det vil kunne bruges til andre formål. Specialerne og de kliniske servicefunktioner placeres praktisk i forhold til hinanden, så unødige lange transporter både for personale og patienter kan undgås. Som en del af hovedfunkti- TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN MAJ / 4 /

3 onsprogrammet blev der også udarbejdet et udstyrshovedfunktionspogram, hvor omfang af nyindkøb og genbrug af apparatur blev analyseret. De principielle indsatsområder: Der skulle planlægges med flersengsrum og ikke kun enestuer Fysisk samling af anæstesiologi Etablering af en akutmodtagelse med lægevagten integreret 24 timer i døgnet. Sengepladser differentieres i forhold til plejetyngde og behandlingsbehov Kontorarbejdspladser etableres i en kombination af kontorlandskab og enkeltmandskontorer Ambulatorier med stort patientvolumen samlokaliseres Ambulatorier med et lille patientvolumen og/eller knyttet til afdelinger med få døgnsenge samlokaliseres med sengeafdeling Operationsstuer samlokaliseres Radiologiske funktioner samlokaliseres Laboratoriefunktioner samlokaliseres Servicefunktioner samlokaliseres eller outsources Bruttonetto-faktoren reduceres i størst muligt omfang I beregningerne var forudsat: Der planlagdes med sygehusets eksisterende opgaver/ funktioner og eventuelle funktioner der er affødt af den naturlige udvikling af specialerne Brugstid på operationsstuer og undersøgelsesrum øges væsentligt, specialrum med lav brugsfrekvens søges slået sammen således at brugsfrekvensen øges Reduceret liggetid og vridning fra døgn til dag og fra dag til ambulatorium Sygehuset fulddigitaliseres og der anvendes avanceret IKT-teknologi Rene kontorfunktioner placeres i kontorlandskaber Modtagesituationen ændres, således at lægevagt og akutmodtagelsen medvirker til at ændre patientstrømmen Der etableres et patienthotel og sengeantallet reduceres tilsvarende Der etableres et effektivt samarbejde med primærhelsetjenesten Planlægningsarbejdet sker i nært samarbejde med sygehusets afdelingsledere I forhold til samlokalisering af somatik og psykiatri var der flere fordele, der indgik i planlægningen: Bedre udrednings- og behandlingsmuligheder At gøre det enklere at opnå et velfungerende samarbejde Bedre muligheder for faglig udvikling Bidrage til at psykiatrien bliver en integreret del af fagmiljøet Bidrage til en afstigmatisering af psykiatrien og de psykiatriske patienter Bidrage til at give organisatoriske og administrative fordele Samling af ikke kliniske servicefunktioner Brugerinddragelsen resulterede i hovedfunktionsprogrammets konklusion: Nyt Sygehus Gullaug: Areal (BTA) Samlet økonomi ekskl. mva. (2003) 2.93 mia. Nkr mia. Nkr. Døgnsenge Dagpladser Undersøgelseslaboratorier 9 9 Specialundersøgelsesrum Gennerelle undersøgelsesrum Operationsstuer Fødestuer 6 6 Årlige driftsbesparelser 193 mio. 195 mio, I Konceptrapportens tal 2006, m², 4.48 mia 114 TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN MAJ / 4 / 2009

4 Somatikken bygges i 5 etager mens psykiatrien er i 1½ etage med direkte udgang til parken og tagterrasser. Valg af Gullaug som byggetomt Der har tidligt i planlægningsprocessen været en udredning af mulige placeringer af det nye sygehus. Det eksisterende grundstykke i centrum af Drammen ligger ret indeklemt i forhold til en meget stejl afgrænsende fjeldside mod nord og den omkringliggende bymæssige bebyggelse. Derudover er der blevet vurderet fem alternative placeringer, hvor Gullaug blev valgt som 1. prioritet. Halvøen Gullaug består dels af et landbrugsareal og dels af et areal, der har været anvendt til fremstilling af dynamit af Nobel-koncernen. Skitseprojekt og konceptrapport I 2007 blev de overordnede beslutninger fra hovedfunktionsprogrammet fra 2004 bearbejdet til et egentligt skitseprojekt, der indgår som en del af konceptrapporten. Aarhus Arkitekterne giver her et bud på et byggeri, hvor projektets helhedstanke er integreret ikke kun i selve byggeriet, men også i dets omgivelser og områdets muligheder. Buddet er et fremtidens sundhedsbyggeri, der skal fungere i en verden med forandring, hvor fleksible og tekniske innovative løsninger i samspil med smuk og æstetisk arkitektur danner rammen omkring et helende miljø. Én hovedindgang Det nye Buskerud Sygehus skal rumme både en somatisk og en Mette Dan-Weibel. Arkitekt, afdelingsleder Sundhed, Aarhus Arkitekterne. mdw@aa-a.dk psykiatrisk del og samtidig fremstå som ét hele. Visionen er»sykehuset Buskerud ett sykehus, som behandler hele deg hele livet«. Og det er meningen, at både patienter, pårørende, personale og indbyggere i optageområdet skal føle, at det er deres sygehus, hvor der er fokus på en samlende og forenende ånd på tværs af etniske og kulturelle forskelle. Aarhus Arkitekternes overordnede ide er at skabe ét harmonisk og arkitektonisk sammenhængende bygningsanlæg, der med respekt for specialiteternes egenart rummer både den somatiske og den psykiatriske del af det nye samlede sygehus. Sygehuset organiseres rundt om en central fordelingsvestibule fælles for somatik og psykiatri med én hovedindgang for pårørende, selvhjulpne elektive patienter og patienter til dagbaseret behandling. Personale, gående patienter og pårørende fordeler sig i indgangsniveauet, mens alle sengetransporter foregår i et separat korridorsystem på 2. etage adskilt fra de kliniske funktioner. Korridorsystemet forbinder de somatiske og psykiatriske dele af sygehuset, så transport af patienter fra den fælles akutmodtagelse til psykiatrienheden kan foregå under trygge og værdige forhold. I planlægningen af den logistiske struktur har den røde tråd være udnyttelsen af herlighedsværdien i den fantastiske udsigt til at skabe identitet og pejlemærker, så patienternes ønske om let tilgængelighed til alle afdelinger tilgodeses mest muligt. I indgangsniveau løber langs facade med fjorden en glasgade der udvides til venteområder for ambulatoriernes receptionsområder. Alle indgange og fordelingstrappetårne med elevatorer er synlige fra glasgaden. De fysiske omgivelser som bygninger, udeområder og andre anlæg udformes sådan, at de kan bruges ligeligt af alle mennesker. Målet er en helhedsorienteret arkitektur, hvor der ikke er behov for tilpasninger og særløsninger for enkelte grupper. TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN MAJ / 4 /

5 Tomten ligger i cykelafstand fra Drammen centrum, hvor flytoget fra Gardemoen har endestation samt lige ud til E 18. Det er dog tomtens natur og dens unikke med udsigt til fjorden stort set fra alle vinkler, der giver den overvældende herlighedsværdi. En herlighedsværdi der ikke kan overvurderes i forhold til de arkitektoniske muligheder beliggenheden giver Bygningsmæssigt fremstår det samlede bygningsanlæg med en fælles base i to plan, der i den psykiatriske del af sygehuset har form af et bygningsværk i 1½ etage, der følger terrænet rundt langs halvøen. Et centralt, placeret tårn, der indeholder funktioner som patienthotel og undervisning, markerer dels den fælles ankomstvestibule og dels adskillelsen mellem det somatiske og psykiatriske afsnit. Fakta I den somatiske del af sygehuset udgør basebygningen de to nederste etager, hvorover der er placeret yderligere tre sengeetager. Bygningsmæssigt er der i den del af bygningen, der vender ud mod vandet, direkte adgang til det fri, mens de bagvedliggende bygninger får dagslys via gårdhaver. Mørke områder ind mod bakken udnyttes til teknikrum, depoter og garderober. Funktionerne kan Beliggenhed: Gullaug-halvøen ved Drammen Fjord, 40 km sydvest fra Oslo Areal: m² Samarbejdspartnere: Cowi A/S, DK samt Norge Anlægsramme: 4.48 mia. NOK Driftsbesparelse: 10 % Læs mere om Buskerud på Aarhus Arkitekterne har lang erfaring med at opføre byggeri inden for sundhedssektoren. Tegnestuens referencer med design og planlægning af sundhedsbyggeri går helt tilbage til 1933 med opførelsen af Aarhus Amtshospital. Siden er en lang række andre opgaver kommet til over det meste af Danmark og i Irland og Norge, der både tæller somatiske og psykiatriske sygehuse, sundhedshuse og plejeboliger. Undersøgelser viser, at udformning og indretning af hospitalsbyggeri kan have stor terapeutisk virkning. Veldesignede, smukke og overskuelige omgivelser mindsker stress og angst, forkorter indlæggelsestiden og højner personalets arbejdsglæde og effektivitet. Der er således store kvaliteter og værdier ved at implementere et helbredende miljø på sygehusene, hvor de fysiske rammer understøtter og supplerer den kliniske hospitalsbehandling. Det handler om sund fornuft. At skabe rare og velgennemtænkte arkitektoniske omgivelser. Sygehuset skal være brugervenligt og overskueligt. Der skal indarbejdes stærke arkitektoniske elementer, der kan skabe hierarki, og som brugerne kan orientere sig efter.aarhus Arkitekterne har sammen med COWI option på udarbejdelse af det kommende forprojekt. Købet af Gullaug er endnu ikke afklaret, idet Helse Sør-Øst lige nu forhandler med ejerne af tomten. Det er dog politisk vedtaget, at der skal bygges et nyt sygehus i Drammen. opdeles i dels patientrelaterede funktioner og dels driftsrelaterede støttefunktioner. Naturens ressourcer og naturligt lysindfald Aarhus Arkitekterne har en lang tradition for at arbejde med bæredygtighed i byggerier, og Buskerud Sygehus er ingen undtagelse. En del af driftsbesparelsen skyldes nemlig arkitekturen og de miljøvenlige muligheder Ved et sygehusbyggeri er der nogle faktorer der automatisk udløser et stort energiforbrug, f. eks. er der til en lang række højteknologiske apparaturtunge områder krav om køling. Derfor er det vigtigt at tænke i generelle energirigtige løsninger. Og et miljørigtigt valg eller en bæredygtig tanke må aldrig gå ud over patienterne eller personalets arbejdsforhold. Derfor skal vi altid tænke ekstra kreativt, når vi skal finde miljørigtige valg og fremtidssikre løsninger i forbindelse med byggeri af sygehuse. Et eksempel på en kreativ løsning er anvendelse af varmepumper til udnyttelse af vandet fra den dybe Drammens fjord, hvor temperaturen konstant ligger på 4 grader. Bygningens udformning med lange, slanke blokke og store ydervægsflader giver gode lysforhold i opholdsarealer. I de øvrige rum er vinduesarealerne højtsiddende, der sikrer at dagslyset fordeles langt ind i 116 TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN MAJ / 4 / 2009

6 rummene. Det betyder alt i alt, at det naturlige dagslys udnyttes meget effektivt. Arkitekturen i landskabet Overalt på hele sygehuset vil alle brugere altid fornemme omgivelsernes storslåethed, blandt andet på grund af de store vinduespartier. Gullaug-halvøen er på et plateau 10 meter over havet, så der er en unik panoramaudsigt til fjorden og det flotte landskab fra det nye sygehus. Og Aarhus Arkitekterne har arbejdet på, at sygehusets indre rum hele tiden skal spille sammen med de ydre omgivelser for at understrege helhedsoplevelsen. Sygehusets form følger kystens og landskabets overordnede retning. Bygningsstrukturen følger kysten fra nord mod syd og drejer for enden af pynten med kysten rundt mod øst. Med denne placering i landskabet opstår der to forskellige landskabelige sammenhænge i bygningen. Mod vest åbner sygehuset sig mod fjorden. Udsigten og gårdhaverne henvender sig mod fjorden, og stier forbinder huset med det nære rekreative landskab. Mod vest opstår en række park- og haverum.de fire gårdhaver mod vest orienterer sig, i modsætning til parken og de indre gårdrum, ud mod landskabet og udsigten. Her trækkes landskabet helt ind til huset i form af organisk slyngede beplantninger og belægninger. Gårdhaverne indbyder både til ophold og aktivitet. Der Om Aarhus Arkitekterne anlægges stier og opholdspladser og stiforbindelser til det omgivende rekreative landskab. Forskellige beplantninger og vandbassiner giver et varieret formsprog, der stimulerer sanserne og opfordrer til udforskning. I forbindelse med opførelsen af sygehuset anlægges en rekreativ korridor langs kysten. Denne korridor vil forbinde Gullaug-halvøen med Drammen og vil huse en serie af forskellige rekreative funktioner og aktiviteter. Hele dette område sælges til Lier Kommune, som derved bliver ansvarlig for at oparbejde og vedligeholde området. Aarhus Arkitekterne har indtil videre foreslået et stiforløb, som vil binde området sammen. Langs dette stiforløb kan anlægges forskellige badeanlæg, udkigspunkter, beplantninger og sportspladser. Der anlægges desuden en ny marina i forbindelse med den eksisterende havn. Hele området forbindes af tværgående stier med sygehuset. Herved får besøgende, ansatte og patienter på sygehuset mulighed for at benytte sig af de rekreative tilbud, der anlægges. Det store rekreative område anlægges og drives i samarbejde med Lier Kommune. På den måde vil den helhedsorienterede tanke slå igennem på alle niveauer. Naturen, omgivelserne, patienterne, personalet og borgerne er fra begyndelsen tænkt ind i den store helhedsplan. Aarhus Arkitekterne er et registreret aktieselskab, og drives af arkitekterne Tommy Falch, Mogens Kristensen og Søren Byriel. Tegnestuen har kontor i Århus og København og beskæftiger for øjeblikket ca. 60 personer. Aarhus Arkitekterne har lang erfaring med opførelse af byggeri inden for sundhedssektoren. Vores referencer med design og planlægning af sundhedsbyggeri går tilbage til 1933 med opførelsen af Aarhus Amtssygehus. Sundhedsafdeling består af sygehusarkitekter, tekniske medarbejdere fra afdelingerne i Århus og København med kompetencer inden for funktionsplanlægning (af sygehuse), logistik, proces og brugerinddragelse. Yderligere oplysninger, referencer og kontakt på Sundhedsvæsen TIDSSKRIFT FOR DANSK 81. årgang / Nr. 9 / November 2005 : Strukturreform og ledelse Sundhedsfagligt indhold i EPJ Mere takststyring Annonce i Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen? ring TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN MAJ / 4 /