Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere"

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, På fremtidens arbejdsmarked er der behov for langt flere højtuddannede. I 2020 kan der mangle omkring med en videregående uddannelse, og den eneste mulighed for mærkbart at øge udbuddet af højtuddannet arbejdskraft er at sænke skatten på den sidst tjente krone. Her rækker udspillet fra Skattekommisionen eller tidligere arbejdsmarkeds- og skattereformer ikke. En afskaffelse af mellem- og topskatten vil give langt større effekt end Skattekommisionens forslag. Virkningen af reformer på beskæftigelsen personer Videregående udd. Videregående uddannelser Virkningen af jobplan I+II Virkningen af tidligere skattepakker Virkningen af at fjerne mellem- og topskat Mangel på arbejdskraft med videregående uddannelse i 2020 Anmærkning De beregnede effekter af tidligere skattepakker er større end de effekter, der er beregnet af Finansministeriet i forbindelse med offentliggørelsen. Det skyldes, at der i DI s beregninger anvendes en større substitutionselasticitet i beregningen af beskæftigelseseffekten. Danmarks Statistik, Finansministeriet, Skatteministeriet samt DI-beregninger.

2 DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 2 En afskaffelse af mellem- og topskatten vil kunne give et mærkbart bidrag til at løfte arbejdsudbuddet af højtuddannede. Alene arbejdsudbuddet af personer med en videregående uddannelse løftes svarende til indsatsen fra fuldtidspersoner. Derudover vil afskaffelse af mellem- og topskat øge gevinsten ved at tage en uddannelse, gøre det mere attraktivt for udenlandske eksperter at arbejde i Danmark og mindre fordelagtigt for højtuddannede at forlade Danmark. En afskaffelse af mellem- og topskatten vil derfor samlet set løse en stor del af behovet for højtuddannet arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked, hvor der i 2020 kan mangle omkring med en videregående uddannelse. Og effekten er langt større end med Skattekommissionens netop fremlagte forslag. Behov for langt mere veluddannet arbejdskraft Fremtidens arbejdsmarked stiller stadig større krav til arbejdsstyrkens kompetencer og uddannelsesniveau. Den helt store udfordring på den lidt længere bane er således at få øget udbuddet af højtuddannet arbejdskraft. Udviklingen har været i gang længe og afspejler blandt andet fremkomsten af ny teknologi og den stadig mere globaliserede verden, vi lever i. Siden 1980 er andelen af ufaglærte i arbejdsstyrken reduceret fra 48 til 38 pct. Frem mod 2020 vurderes efterspørgslen efter ufaglært og faglært arbejdskraft at falde yderligere, mens efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft vil stige markant. Udbuddet af højtuddannede skønnes imidlertid ikke at kunne følge med, selv ikke hvis vi når regeringens målsætning om, at stadig flere unge skal have en ungdoms- og videregående uddannelse 1. Udbuddet af højtuddannede kan ikke følge med efterspørgslen 1 Som en del af globaliseringsindsatsen i Velfærdsaftalen fra 2006 er det målet, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en kompetencegivende uddannelse, og 50 pct. skal have en videregående uddannelse inden 2015.

3 DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 3 Behov for mere veluddannet arbejdskraft i 2020 Andel af arbejdsstyrke i dag Andel af arbejdsstyrke i 2020 Udbud Efterspørgsel Mangel Mangel i ) Pct. Pct. Pct. Pct pers Videregående udd I alt Derfor ventes der i 2020 at mangle personer med en videregående uddannelse, mens der er et overudbud af ufaglærte og faglærte. Med uændret arbejdsstyrke i årene fremover 2 mangler der cirka med en videregående uddannelse i 2020, mens der er tilsvarende for mange ufaglærte og faglærte. Anmærkning På grund af afrundring summer ikke alle søjler til 100 pct. 1) Beregnet under forudsætning af uændret arbejdsstyrke Danmarks Statistik, Globaliseringsrapport Livslang læring og opkvalificering, kap. 1 samt egne beregninger. Hverken de to arbejdsmarkedsreformer fra 2008 (Jobplan I+II) eller de to skattepakker, der er gennemført under den nuværende regering, har bidraget til at løfte udbuddet af højtuddannet arbejdskraft nævneværdigt. Svag effekt af hidtidige skattetiltag Skatten på arbejde er blevet sat ned ad to omgange, siden VK-regeringen tiltrådte i I 2003 vedtog man Lavere skat på arbejdsindkomst, der med Forårspakken (2004) fik fuld effekt allerede i De vigtigste elementer var indførelse af et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. og en forhøjelse af mellemskattegrænsen fra ca kr. til kr. 3 Skattelettelser vedtaget i 2003 og 2007 Fra 1. januar 2009 er skattepakken Lavere skat på arbejde fra efteråret 2007 fuldt indført. Beskæftigelsesfradraget er forhøjet til 4,25 pct., mens mellemskattegrænsen er sat yderligere op til kr. 4 2 I 2015-planen skønnes arbejdsstyrken omtrent uændret i årene frem mod På den ene side trækker de skønnede ændringer i befolkningens sammensætning alt andet lige i retning af en lavere arbejdsstyrke. Omvendt vurderes initiativerne i Velfærdsaftalen at løfte arbejdsstyrken mærkbart. 3 Lønindkomst i 2009 eksklusive arbejdsmarkedsbidrag. 4 Endvidere er personfradraget hævet med kr.

4 DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 4 Marginalskat og antal skatteydere fordelt på indkomst Marginalskat, pct Videregående udd. Lønindkomst efter AM-bidrag (2009-niveau) kr. Skatteydere, personer Marginalskat med Videregående 2003-regler udd. 12 Faglært 10 Marginalskat med Ufaglært 2007-regler Marginalskat med 2009-regler Marginalskat uden top- og mellemska Marginalskat med 2009-regler Marginalskat med 2007-regler Marginalskat med 2003-regler Marginalskat uden top- og mellemskat Danmarks Statistik, Skatteministeriet og DI-beregninger. Mange mennesker har haft gavn af skattepakkerne. Tre ud af fire af alle beskæftigede har en lønindkomst under den nye fælles grænse for mellem- og topskat på kr. og har således haft gavn af ændringerne i skattesystemet. Da indkomsten generelt stiger, jo højere uddannelse man har, er skattelettelserne hovedsageligt kommet de ufaglærte og faglærte til gode. Skattelettelser har mest været til gavn for ufaglærte og faglærte Men tallene viser også, at en fjerdedel af alle beskæftigede betaler topskat. Og blandt de fuldtidsbeskæftigede er det over fire ud af ti. Andelen af topskattebetalere er størst blandt personer med en videregående uddannelse (omkring 42 pct.), men også henholdsvis 10 og 23 pct. af alle beskæftigede ufaglærte og faglærte betaler topskat. Mange analyser viser, at lavere marginalskat øger tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats. Dermed kommer en stor del af skattelettelsen ind igen via de såkaldte dynamiske effekter.

5 DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 5 Effekt på beskæftigelse af skattepakker personer mia kr. 25. mia kr. Videregående uddannelser Videregående udd mia kr skat 10. mia kr skat Skattekommissionens forslag Væk med mellem- og topskat Anmærkning Den umiddelbare provenu-virkning opgjort i 2009-niveau er angivet over effekten af hver skattepakke Danmarks Statistik, Finansministeriet, Skattekommisionen og DI-beregninger. De tidligere skattepakker, der umiddelbart kostede statskassen omkring 20 mia. kr., vurderes ifølge DI s beregninger at have løftet arbejdsudbuddet (i timer) svarende til et løft i beskæftigelsen på godt fuldtidspersoner. Finansministeriet anvender mere konservative skøn for virkningen på arbejdsudbuddet og kommer frem til en effekt på knap personer. 5 Da de tidligere skattelettelser primært kom de ufaglærte og faglærte til gode, er det også disse uddannelsesgrupper, der hovedsageligt har øget deres arbejdsindsats. Skattepakkerne vurderes samlet kun at have løftet arbejdsudbuddet af folk med en videregående uddannelse svarende til bidraget fra fuldtidspersoner. Skattepakker har kun tilført arbejdsmarkedet højtuddannede Skattekommissionens Forslag rækker ikke Skattekommissionens nyligt fremlagte forslag til ændringer i skattesystemet giver et større bidrag til at øge udbuddet af højtuddannet arbejdskraft. Men DI s beregninger viser, at effekterne er klart mindre, og det koster statskassen væsentligt mere, end hvis man afskaffede mellem- og topskatten. En afskaffelse af mellem- og topskatten øger beskæftigelsen svarende til arbejdsindsatsen fra fuldtidspersoner, og heraf de omkring med en videregående uddannelse. Og antallet med en lang videregående uddannelse (5-årig universitetsuddannelse) løftes dobbelt så meget som med Skattekommissionens forslag. Afskaffelse af mellem- og topskat langt mere effektivt end Skattekommissionens forslag 5 I DI s beregninger er anvendt en substitutionselasticitet på mellem 0,1 og 0,2, dvs. lidt mere end i Finansministeriets beregninger. Blandt andet Rockwool Fonden har lavet analyser, der viser, at elasticiteten er væsentlig større end 0,1.

6 DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 6 Dertil kommer en række effekter, der øger udbuddet af højtuddannet arbejdskraft yderligere og dermed ruster Danmark endnu bedre i videnkapløbet. Disse ekstra effekter vurderes at være betydeligt større ved en afskaffelse af mellem- og topskatten end med Skattekommissionens forlag. For det første bliver det mere attraktivt for udenlandske eksperter at arbejde i Danmark, og mindre attraktivt for danskere at forlade Danmark for at arbejde i et andet land. Tidligere DI-beregninger viser, at Danmark af denne årsag går glip af op mod højtuddannede. For det andet øges gevinsten ved at tage en uddannelse, når marginalskatten nedsættes. Det vil få flere til at tage en videregående uddannelse. Beregninger fra Skatteministeriet (i den såkaldte STØV-rapport) indikerer et potentiale på yderligere højtuddannede ved en afskaffelse af mellem- og topskatten. Samlet set vurderes en afskaffelse af mellem og top således at kunne løse en stor del af behovet for højtuddannet arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked. Lavere marginalskat øger gevinsten af uddannelse Afskaffelse af mellem- og topskatten løser stort set behov for højtuddannede En mærkbart lavere marginalskat vil samtidig øge vækst og velstand i samfundet, hvilket kommer alle til gode. Øget beskæftigelse af højtuddannede indebærer typisk også mere arbejde for andre beskæftigede med lavere uddannelsesniveau. Hvis ikke udbuddet af højtuddannet arbejdskraft øges yderligere, er alternativet store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på fremtidens arbejdsmarked, hvilket medfører større lønspredning. Lavere marginalskatter kan således også være med til at modvirke øget lønforskel på lidt længere sigt ved at sikre et bedre match mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft. Også på den korte bane er der god logik i primært at få løftet det veluddannede arbejdsudbud. Vendingen på arbejdsmarkedet ventes i langt mindre grad at ramme personer med en videregående uddannelse. Stigningen i ledigheden i de seneste måneder vedrører således stort set kun ufaglærte og faglærte, mens ledigheden for personer med en videregående uddannelse fortsat er historisk lav. Lavere marginalskat også en god ide på kort sigt

7 DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 7 Ledighed fordelt på faggrupper Pct Videregående uddannelse Videregående uddannelse Anmærkning Ledigheden for faggrupperne er summeret ud fra den sæsonkorrigerede ledighed fordelt på A-kasser Danmarks Statistik, sidste observation december 2008 Hvis ikke den kommende skattereform giver et mærkbart bidrag til at øge udbuddet af højtuddannet arbejdskraft er der i praksis ikke andre tiltag, man kan bringe i spil for at nå dette mål. For at en modernisering af skattesystemet kan fremtidssikre Danmark bedst muligt kræves der reformer, der har større effekt end foreslået af Skattekommissionen.

8 TOPSKATTEN RAMMER VELFÆRDSSAMFUNDETS KERNETROPPER DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 8 Topskatten rammer velfærdssamfundets kernetropper AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, Topskatten berører ikke kun de allerhøjest lønnede. Udviklingen de seneste 25 år viser at velfældssamfundets kernetropper på både det private og det offentlige arbejdsmarked betaler topskat i dag. Det gælder eksempelvis ingeniører, læger og jurister, men også ufaglærte arbejdere, faglærte tømrere, elektrikere, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og folkeskolelærere. En fjernelse af mellem- og topskatten vil løfte arbejdsudbuddet markant blandt andet med ca faglærte arbejdere, sygeplejersker, folkeskolelærere, ingeniører og læger. Antallet af danskere, der betaler topskat, er steget markant siden 1983, hvor det blot var en ud af ti beskæftigede, der betalte den øverste marginalskat. I dag betaler en fjerdedel af alle beskæftigede topskat, og blandt de fuldtidsbeskæftigede er det mere end fire ud af ti. Effekt af fjernelse af mellem- og topskat Andel af beskæftigede der betaler topskat, pct. Effekt på beskæftigelse, personer, i alt 9, , i alt 22, HK ere 22, Social- og sundhedshjælpere/assistenter 6,9 500 Tømrere 24,3 800 Elektrikere 40,7 900 Metalarbejdere 30, Slagtere 23,4 300 Øvrige 23, Videregående uddannelse 42, Sygeplejersker 25, Folkeskolelærere 45, Ingeniører 70, Læger 78, Jurister 64,1 900 Øvrige 40, I alt 23, Danmarks Statistik og DI beregninger

9 TOPSKATTEN RAMMER VELFÆRDSSAMFUNDETS KERNETROPPER DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 9 Udviklingen siden 1983 betyder, at topskatten i dag betales af langt flere end blot de højst lønnede danskere. Således betaler en ud af ti beskæftigede ufaglærte og omtrent hver fjerde faglærte topskat. Og dykker man ned i de enkelte faggrupper betaler omtrent 25 pct. af tømrerne og mere end 40 pct. af elektrikerne topskat. For al indkomst over kr. skal en almindelig dansk skatteborger således aflevere 63 kr. i skat af hver ekstra 100 kr. vedkommende tjener. Almindelige indkomster betaler også topskat Andelen, der betaler topskat, er generelt størst blandt personer med en videregående uddannelse, hvor 42 pct. af de beskæftigede betaler topskat. Således betaler en fjerdedel af sygeplejerskerne, 45 pct. af folkeskolelærerne, 70 pct. af ingeniørerne og knap otte ud af 10 læger topskat af den sidst tjente krone. Når moms og afgifter af forbrug lægges til den højeste marginalskattesats på 63 pct., bliver den reelle marginalskat på knap 74 kr., hvilket efterlader 26 kr. i hånden som betaling for den arbejdsindsats, der ligger udover topskattegrænsen. Sammensat marginalskat på 74 pct. Såvel ufaglærte, tømrere, elektrikere, social- og sundhedshjælpere og assistenter, sygeplejersker, ingeniører som læger vil derfor alle kunne få gavn af en reform, der fjerner mellem- og topskatten. Fjernes mellem- og topskatten vil det for en stor gruppe på det danske arbejdsmarked betyde et markant løft i arbejdsindsatsen. Det vurderes, at arbejdsudbuddet blandt de allerede beskæftigede kan løftes, svarende til godt fuldtidsbeskæftigede personer 1. Heraf har halvdelen en videregående uddannelse, cirka er faglærte og er ufaglærte arbejdere. Fjern mellem- og topskat: i arbejdsudbudseffekt Løftet i arbejdsudbuddet vil komme inden for mange faggrupper. For eksempel løftes arbejdsudbuddet af sygeplejersker svarende til ca fuldtidsbeskæftigede, blandt folkeskolelærere med personer og blandt læger med personer. Der er bestemt potentiale for øget arbejdstid blandt flere faggrupper. F.eks. kan løftet i beskæftigelsen blandt sygeplejersker opnås ved, at sygeplejerskerne i gennemsnit arbejder 30 timer mere pr. år - eller 40 minutter mere pr. uge. Potentiale for øget arbejdstid 1 I DI s beregninger er anvendt en substitutionselasticitet på mellem 0,1 og 0,2, dvs. lidt mere end i Finansministeriets beregninger. Blandt andet Rockwool Fonden har lavet analyser, der viser, at elasticiteten er væsentlig større end 0,1.

10 TOPSKATTEN RAMMER VELFÆRDSSAMFUNDETS KERNETROPPER DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 10 Mange i sundhedssektoren arbejder på deltid Gennemsnitlig arbejdstid Andel i pct. på: Overenskomst: Timer/uge Heltid Deltid Timelønnede Folkeskolelærere 30 68,6 11,8 19,6 Social- og sundhedspersonale 28 20,3 61,5 18,3 Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende 33 46,9 49,7 3,4 Syge- og sundhedspersonale, ledende 36 91,3 7,9 0,8 Syge- og sundhedsplejersker 31 25,2 70,4 4,4 Overlæger, lægelige chefer m.v ,6 5,9 0,5 Underordnede læger (reservelæger) 36 94,8 2,8 2,4 Det Fælleskommunale Løndatakontor Det vil være muligt at opnå ved, at flere der arbejder på deltid får en tilskyndelse til at yde en ekstra indsats. Eksempelvis arbejder 70 pct. af syge- og sundhedsplejerskerne på deltid, og samlet har gruppen en gennemsnitlig arbejdstid på 31 timer pr. uge. Tilsvarende kan beskæftigelsen øges blandt folkeskolelærerne og andre faggrupper på arbejdsmarkedet. Udover et løft i arbejdsudbuddet vil en fjernelse af mellem- og topskatten motivere den enkelte til at dygtiggøre sig, engagere sig og påtage sig et større ansvar på arbejdspladsen og dermed skabe mere værdi i arbejdstiden, jf. også Skattekommissionens netop fremlagte rapport. Hertil kommer, at yngre personer i fravær af mellem- og topskat vil opnå et større afkast ved at tage en længere uddannelse. Effekten her kan være ganske betydelig. Tidligere DI-beregninger viser, at flere på sigt vil vælge en lang videregående uddannelse. Øget produktivitet Øget uddannelsesniveau Ligeledes vil Danmark fremstå som et internationalt konkurrencedygtigt arbejdsland for både danske og udenlandske højtuddannede medarbejdere. Tidligere DI-beregninger viser, at Danmark af denne årsag går glip af op mod højtuddannede. Behovet for reformer I det kommende årti er der udsigt til et kraftigt fald i arbejdsudbuddet og beskæftigelse som følge af, at flere går på pension, og færre træder ind på arbejdsmarkedet. Der er udsigt til, at den samlede arbejdsindsats kan falde med, hvad der svarer til ca fuldtidspersoner frem mod 2019 jf. Skattekommissionen. Faldende beskæftigelse og arbejdstid betyder lav vækst

11 TOPSKATTEN RAMMER VELFÆRDSSAMFUNDETS KERNETROPPER DI INDSIGT FEBRUAR 09 SIDE 11 Uden de rigtige reformer, der øger arbejdsudbuddet yderligere, vil det betyde en lavere vækst i indkomsterne i Danmark og dermed lavere samlet velstand i samfundet. De rette reformer kan sikre vækst og velfærd Generationsskifte i det offentlige medfører en rekrutteringsudfordring de næste 10 år Står foran tilbagetrækning Beregnet ekstra rekrutteringsudfordring Antal personer Antal personer Som andel, pct. Sygeplejersker ,4 Læger ,4 Social- og sundhedshjælpere ,0 Social- og sundhedsassistenter ,2 Pædagoger ,2 Folkeskolelærere ,9 I alt i kommuner og regioner ,8 FLDdata, DREAM og DI-beregninger Særligt på de borgernære offentlige serviceområder er der udsigt til et betydeligt generationsskifte, der kan sætte servicen under pres. En fjernelse af mellem- og topskatten kan imidlertid lette dette pres og dermed give et mærkbart bidrag til at fremtidssikre kvaliteten på også disse områder. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere

Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

FTF'ernes skattebetaling i 2009

FTF'ernes skattebetaling i 2009 09-0016 - MELA - 20.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold

Læs mere

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET

SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET Organisation for erhvervslivet 17. november 2008 SKATTEN DRIVER DANSKERE MED IVÆRKSÆTTERGEN TIL UDLANDET AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Den høje danske

Læs mere

DI DEBAT. Bremsen på Danmark

DI DEBAT. Bremsen på Danmark DI DEBAT Topskat Bremsen på Danmark 2 Hvor godt går det egentlig i Danmark? Det går godt i Danmark. De økonomiske nøgletal er i top og økonomien kører i højeste gear. Men fremtidig vækst og velstand kan

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer

Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer NOTAT 16-0192 - MELA 12.08.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer De seneste skattereformer fra 2010 og 2012 har reduceret

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER

SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Ved at sætte målrettet ind mod sygefravær er det lykkes

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Fødevarebranchens rammevilkår strammes

Fødevarebranchens rammevilkår strammes Organisation for erhvervslivet november 2009 Fødevarebranchens rammevilkår strammes AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK OG KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Fødevarebranchen er udsat for

Læs mere

Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst

Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst I Ingeniørforeningen vil vi gerne rose regeringen for at have lavet et afbalanceret

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner

børn og ældre Milliardmarked for madservice i kommunerne Estimeret værdi af markedet for madservice i de danske kommuner Organisation for erhvervslivet September 2009 Kæmpe markedspotentiale i kommunal madservice til børn og ældre AF CHEFKONSULENT LISE WALBOM, LICW@DI.DK, CHEFKONSULENT PETER BAY KIRKEGAARD, PBKI@DI.DK og

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere