Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning"

Transkript

1 Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet således, at indsatserne er fordelt tilfældigt ved lodtrækning. Det er af afgørende betydning for de resultater, der kan udledes på baggrund af forsøget, at den klasse, der er udtrukket til en bestemt forsøgsindsats, også gennemfører indsatsen. Der kan være mange gode grunde til, at en skole ønsker, at indsatsen tilbydes en anden klasse end den klasse, der er udtrukket. Det kan eksempelvis være, at en anden klasse har en større andel tosprogede elever. Princippet om tilfældig udvælgelse er imidlertid en grundlæggende præmis i dette forsøgsprogram, hvorfor skolen efter lodtrækningen ikke vil have mulighed for at tilbyde indsatsen til en anden 4. klasse på skolen. Vil der blive afholdt lignende informationsmøder for de kommuner og skoler, der deltager i forsøgsindsatserne for mindre grupper i foråret 2014? Ja. Informationsmødet er en vigtig del af interventionen, så der vil være informationsmøder i forbindelse med påbegyndelsen af alle forsøgsindsatser. Informationsmøderne i relation til forsøgsindsatserne for mindre grupper forventes at blive afholdt i december Er det obligatorisk at udsende forældrebrevet? Nej. Skolen har pligt til at oplyse forældrene om, at det er frivilligt at deltage i de to forsøgsindsatser, der indebærer flere timer. Det gælder for forsøgsindsatserne i Almen Sprogforståelse og ekstra timer i dansk. Børne- og undervisningsministeriet har som en hjælp til skolerne udarbejdet et forældrebrev, der foreligger på seks sprog (dansk, arabisk, tyrkisk, somali, afgangsk (dari) og engelsk). Skolen er ikke forpligtet til at anvende dette brev, hvis skolen finder, at den på anden vis kan oplyse forældrene om frivilligheden i forhold til elevernes deltagelse i de to forsøgsindsatser. Skal man som klasse gennemføre alle indsatserne, som indgår i forsøgsprogrammet? Nej. Hver skole skal kun gennemføre én indsats.

2 Der er trukket lod om, hvilken indsats skolen skal gennemføre, og hvilken klasse der skal gennemfører indsatsen. Lodtrækningen er vigtig, fordi den er med til at sikre det bedst mulige grundlag for evalueringen af forsøgsindsatserne. Hvorfor lige 16 uger? Det virker som kort tid i forhold til effektmåling. De 16 uger er udvalgt ud fra overvejelser om, hvornår det er muligt at sige noget sikkert om indsatser-nes effekt og ud fra etiske overvejelser om, hvor lang tid forsøgsindsatser bør vare. Det er både Ministeriet for Børn og Undervisning og følgeforskernes overbevisning, at en forsøgsperi-ode på 16 undervisningsuger bør være tilstrækkeligt til at undersøge effekten af indsatserne. Dette er blandt andet muligt, fordi det via lodtrækning er bestemt, hvilken indsats den enkelte skole skal gen-nemføre, og fordi der gennemføres en række undersøgelser forud, under og efter forsøgsperioden. Må eleverne takke nej til at deltage? Forældre kan takke nej til, at deres børn indgår i forsøgsindsatser, som foregår uden for den obligatoriske undervisningstid. Det vil sige forsøgsindsatserne med ekstra undervisningstid i dansk og ekstra lektioner i Almen Sprogforståelse. Forældrene skal aktivt framelde deres barn ved at meddele det til skolelederen. Forældrene har ligeledes mulighed for aktivt at framelde, at deres barn indgår i følgeforskningen, hvilket I så fald også skal meldes til Rambøll Management. Hvordan inddrages forældrene? Det er kommunerne og skolernes ansvar at inddrage forældrene undervejs i forsøget. Det sker ud fra den betragtning om, at det skolerne, som i skolens hverdag har kontakten med forældrene og har kendskab til, hvordan de bedst inddrages. Hvad sker der, hvis man som lærer er syg og derfor ikke kan gennemføre en del undervisningen i løbet af de 16 uger? Med dette forsøgsprogram måles der på virkeligheden. Formålet er at måle, hvordan de enkelte indsatser fungerer, når de implementeres i den hverdag, som skolen opererer i. Denne hverdag er præget af forudsigelige og uforudsigelige hændelse som for eksempel to dages sygefravær. Hvis en lærer er forhindret i at undervise, kan en anden lærer med tilsvarende kvalifikation vikariere. MBU skal informeres om dette, hvis der opstår situation, hvor der er længerevarende sygdom og i tilfælde af, at et betydeligt antal timer er blevet aflyst.

3 Bliver den eksisterende modersmålsundervisning inddraget? Det er afgørende for hele programmet, at alle indsatser understøtter skolens øvrige undervisning. Det gælder også indsatser, der omhandler modersmålsundervisning. 1. klasseforsøgets indsatser skal koble modersmålsundervisning sammen med den øvrige undervisning. Hvis der derudover gives modersmålsundervisning i kommunen, så er denne ikke medtænkt i programmet. Hvordan sikrer I, at de arabiske og tyrkiske modersmålsundervisere har den samme pædagogiske baggrund som de øvrige lærere? Ministeriet stiller lærere til rådighed for disse indsatser i samarbejde med kommunerne. Lærerne skal have de nødvendige kvalifikationer, som fremgår af bekendtgørelsen for modermålsundervisning. Måler I elevernes faglige udgangspunkt før forsøget igangsættes? Der foretages en række undersøgelser af eleverne forud for forsøgets start, som tager udgangspunkt i de registeroplysninger som allerede er tilgængelige til fortrolig behandling for forskere. Derudover foretages en række undersøgelser af eleverne og skolen via spørgeskemaer. I forhold til en undersøgelse af effekten på elevernes faglige resultater er det afgørende, at forsøget gennemføres på baggrund af lodtrækning, og at der gennemføres en test kort efter forsøgets afslutning. Er der sikkerhed for, at eleverne forstår spørgsmålene undervejs i elev-surveys? Det er en udfordring at stille gode spørgsmål til elever på 4. klassetrin. For at få det bedst mulige grundlag har følgeforskerne taget udgangspunkt i spørgsmålsformuleringer som er benyttet i andre undersøgelser af denne aldersgruppe. Der er endvidere igangsat en pilotafprøvning af spørgeskemaerne. Hvis denne pilotafprøvning viser, at nogle spørgsmål ikke fungerer efter hensigten, vil de blive ændret. Specifikke spørgsmål og svar Almen Sprogforståelse Vil der være mulighed for, at skolen supplerer indsatsen i Almen Sprogforståelse, således at den lærer, der underviser i Almen Sprogforståelse får støtte fra fx en DSA-vejleder? Det er intentionen, at forsøgsindsatsen i Almen Sprogforståelse gennemføres af én lærer, der allerede underviser den udtrukne klasse, og samtidig har viden om sprogtilegnelse (fx en dansklærer, en engelsklærer eller en faglærer med linjefag i DSA).

4 Læreren kan inddrage støtte fra DSA-vejleder i forbindelse med gennemførelse af Almen Sprogforståelse på samme måde, som det sker i andre fag eller undervisningsforløb. Er det et problem for deltagelse og gennemførelse af forsøget, hvis den klasse, der er udvalgt til forsøgsindsatsen samtidig har en tolærerordning? Hvis der uafhængigt af forsøgsprogrammet er etableret en tolærerordningen for den udtrukne klasse, skal denne ordning naturligvis videreføres under gennemførelsen af indsatsen. Vil det være muligt, at to lærere deler undervisningen i en forsøgsindsats? I udgangspunktet er det tanken, at samtlige timer i Almen Sprogforståelse gennemføres af én lærer. Hvis skolen finder, at der er pædagogisk argumenter for at lade to lærere dele de timer, der er afsat til Almen Sprogforståelse, vil det være en mulighed. De to lærere må imidlertid ikke organisere undervisningen som en tolærerordning. Er de fire undervisningslektioner tænkt som enkeltlektioner? Som udgangspunkt ja, men det er ikke et krav, at lektionerne gennemføres som enkeltlektioner. Ansvaret for den skemamæssige tilrettelæggelse af de fire ugentlig undervisningslektioner i Almen Sprogforståelse er et anliggende, der beror på skoleledelsen. Arbejdes der i Almen Sprogforståelse med sprogsammenligning? Ja, sprogsammenligning indgår som et væsentligt element i Almen Sprogforståelse. Hvordan er forskellige genre fx eventyr, dialekter - indtænkt i Almen Sprogforståelse? Teksterne er målrettet emner, der har interesse for elever på 4. klassetrin. Der arbejdes fx i en undervisningsuge med Klods-Hans, der er omskrevet til en journalistisk tekst. Der vil i dette og andre undervisningsforløb være rig mulighed for at have fokus på forskelige genre. Se liste over emner nedenfor. Vil der være mulighed for at samtænke undervisningen i Almen Sprogforståelse med fx undervisningen i natur/teknik?

5 Ja, der vil bestemt være en mulighed, at et eller flere af de temaer, der indgår i Almen Sprogforståelse, samtænkes med undervisningen i andre fag, fx natur/teknik. Vil muligheden for samtænkning kunne påvirke forsøget uhensigtsmæssigt? Samtænkning af fag er et element, som der arbejdes med på mange skoler. Det er mulighed, at undervisningsforløbet i Almen Sprogforståelse samtænkes med andre fag. Det er helt i overenstemmelse med tænkningen i forsøgsprogrammet. Der vil i evalueringen af forsøget blive spurgt til, hvorvidt lærerne i klasen har benyttet muligheden for at samtænkning undervisningen i Almen Sprogforståelse med andre fag, og der vil således være mulighed for at analysere, hvordan en eventuel samtænkning påvirker effekten af forsøgsindsatsen i Almen Sprogforståelse. Hvordan er forældreinddragelse indtænkt i Almen Sprogforståelse? Det er håbet og forventningen med materialet i Almen Sprogforståelse, at børn og forældre kan inddrages og kvalificere Almen Sprogforståelse. Der indgår i undervisningsmaterialet fx øvelser med sprogkort, hvor tanken er, at børn og forældre samarbejder om at oversætte de fokusord, der arbejdes med. Således bliver den sproglige viden og ressource, der til daglig ikke kommer til udtryk, nu en synlig og værdifuld i den konkrete klasse og i den aktuelle lektion i Almen Sprogforståelse. Alle forældre kan både skriftligt og ved personligt fremmøde deltage relevant i børnenes undervisning. Skolen kan få blik for en forældregruppe med en sproglig indsigt, som kan blive givende for både børn og voksne i en globaliseret verden. Er der udarbejdet undervisningsmateriale i Almen Sprogforståelse til alle 16 uger? Ja. Der er udarbejdet 16 tekster, der er afsæt for undervisningen i hver af de 16 undervisningsuger. Der knytter sig til hver af de 16 tekster forskellige opgaver, som der arbejdes med i de fire lektioner, der gennemføres i hver undervisningsuge. Skal undervisningsmaterialet og de 16 undervisningsforløb gennemføres i en bestemt rækkefølge? Materialet er bygget op med en bestemt rækkefølge og progression i de 16 undervisningsforløb, jf næste spørgsmål-svar. Det er imidlertid ikke strengt nødvendigt at følge denne rækkefølge. Ændringer vil forudsætte et godt overblik over det samlede materiale.

6 Er det muligt, at få emnerækkefølgen oplyst før uge 32, hvor materialet udsendes? Ja. Emnerne falder i følgende rækkefølge: Tema 1. Herfra min verden går Klods Hans (Almen Sprogforståelse) Tema 2. Sprog i verden Da dansk var vikingesprog og fransk var latin (sprogligt fokus: sprogstammer) Papegøjer efteraber, når de snakker (sprogligt fokus: kommunikation) At tale som en sportsmand (sprogligt fokus: kommunikation) Mand fra Østrig er klodens kedeligste (sprogligt fokus: ordsprog, talemåder) Unge skolpudsere med elefantjuer (sprogligt fokus: skrifttegn) Tema 3. Verden er så stor, så stor En lommeregner så stor som en lastbil (sprogligt fokus: substantiver, regelmæssigt flertal på flere sprog) I Skotland spiser de fåremaver (sprogligt fokus: substantiver) Løbere lider under 2500 år gammel heltegerning (sprogligt fokus: adjektiver på flere sprog) Et mirakel uden hoved (sprogligt fokus: stærke og svage verber) Den lille fodboldspiller med væksthormon i støvlerne (sprogligt fokus: personbøjning af verber på forskellige sprog) Da en clips blev til et hus (sprogligt fokus: ordrækkefølge) Rod kan kurere sygdomme (sprogligt fokus: ordrækkefølge) Tema 4. Verdens farer Oversvømmelsen i Det Indiske Ocean (sprogligt fokus: synonymer og antonymer) Ukendt kæmpejæger på havets bund (sprogligt fokus: sprogtilegnelse) Tema 5. Far verden, far vel Mennesket lander på månen (sprogligt fokus: repetition af udvalgte sproglige emner. Hvornår bliver materialet i Almen Sprogforståelse udsendt til skolerne? Undervisningsmaterialet udsendes til skoler og kommunale forvaltninger senest i uge 32. Hvor mange eksemplarer udsendes undervisningsmaterialet i til hver skole? Der udsendes tre eksemplarer til hver skole. Det er vigtigt, at materialet ikke distribueres til andre lærere, end de lærere, der er involveret i indsatsen i den udtrukne klasse.

7 Kan vi få lov til at beholde materialet, når undervisningsforløbet er afsluttet? De lærere, der har deltaget i gennemførelse af forsøgsindsatsen i Almen Sprogforståelse vil kunne beholde det materiale, der er udviklet til undervisningsforløbet. Det er imidlertid væsentligt for forsøget, at materialet ikke udbredes og anvendes i undervisningen i andre end de klasser, der er udtrukket til at gennemføre forsøget, før anden fase af forsøgsindsatserne for hele klasser for 4. klassetrin er gennemført i efteråret Først når resultaterne af forsøgsindsatserne for hele klasser på fjerde klassetrin foreligger, vil der blive taget stilling til spørgsmålet om offentliggørelse og evt. udbredelse. Specifikke spørgsmål og svar Ekstra undervisningstid i dansk Har I tænkt på, hvordan eleverne vil reagere på så mange ekstra timer om ugen? Erfaringerne fra pilotundersøgelserne viser, at eleverne var rigtig glade for forløbet samt de ekstra timer. Derudover viser evalueringen af forsøgene med heldagsskoler, at eleverne er rigtig glade for den længere skoledag. Således er vi ikke bekymrede for, hvordan fire ekstra timer påvirker dem. Vil de 10 case-besøg omfatte skoler med indsatser med ekstra timer i dansk? Ja, det vil indbefatte alle indsatstyper. Kan man bruge dansktimerne til at begrebsliggøre fænomener fra matematiktimerne fx trekanter? Ja, så længe man vurderer, det er relevant for dansktimerne. Kan man køre holddeling således, at det ene hold får de ekstra timer den ene uge og det andet hold får det den anden uge? Nej, alle elever skal have del i alle de ekstra 64 timer. Kan man reducere fx undervisningen i kristendom i de 16 uger, hvor eleverne får 4 ugentlige lektioner? Det er ikke hensigten, at eleverne almindelige timer skal reduceres i perioden. Der er netop tale om ekstra undervisning. Hvilke kvalifikationer skal lærerne have?

8 Læreren skal have kvalifikationer i at undervise i dansk. Det kan således være en linjefagsudannet dansklærer eller en lærer, som har kvalificeret sig i at undervise i dansk som andetsprog. Hvilken uge starter indsatsen i? MBU har sagt uge 33, men i det første brev fra 5. april 2013 står der uge 34. Skolerne giver udtryk for at de foretrækker uge 34. Ministeriet har på baggrund af informationsmøderne godkendt, at indsaterne i Almen Sprogforståelse og ekstra undervisningstimer i dansk først igangsættes i uge 34. Rambøll har fremsendt mail til de kommunale kontaktpersoner og de pågældende skoler herom. Hvilke test vil man bruge til at måle den faglige udvikling i dansk? De centrale test er de frivillige test i læsning (december 2013), hvor man vil sammenligne indsats og sammenligningsklasser. Derudover inddrager man resultaterne fra de obligatoriske test i foråret 2014 samt den gamle test i 2. klasse. Specifikke spørgsmål og svar kvalificering af lærere i forhold til sproginddragelse i matematikundervisning Kan de kommunale konsulenter deltage i opkvalificeringsforløbet? Af praktisk hensyn kan de kommunale konsulenter ikke deltage i kursusdagene. Kommunerne vil dog modtage den lærervejledning, som lærerne får fremsendt, forud for kursusdagene. Må viden fra opkvalificeringsforløbet og de undervisningsforløb, som udvikles i opkvalificeringsforløbet, bruges andre steder? Det er afgørende for forsøget, at indsatserne gennemføres i den klasse, som er udtrukket til forsøget. Særligt bør opmærksomheden i samarbejdet mellem matematiklæreren og læreren med kompetencer inden for dansk som andetstprog have fokus på denne klasse. Det er imidlertid klart, at den viden, man som lærer tilegner sig, ikke kan isoleres til en enkelt klasse. Hvordan skal dsa-læreren indgå i kursusforløbet? Matematiklæreren og dsa-læreren indgår begge i kurset for at sikre de to faglige dimensioner. Der er afsat tid i løbet af de fem kursusdage til, at de to lærere forbereder undervisningen sammen. Dsa-læreren skal

9 understøtte et fokus på den sproglige aspekt i matematikundervisningen, og kan derudover fungerer som sparringspartner for matematiklæreren. Hvordan sikrer MBU, at læreren faktisk gennemfører forløbet i klasseværelserne? Det er ikke et krav, at matematiklæreren gennemføre en bestemt undervisning i forsøgsperioden, men det er hensigten, at den viden som tilegnes i opkvalificeringsforløbet i videst muligt omfang benyttes i undervisningen. Matematiklæreren vil modtage spørgsmål om dette i forbindelse med følgeforskningen. Specifikke spørgsmål Hvor og hvornår starter kurset? Der er tre opkvalificeringssteder: København: den 14., 15. og 16. august 2013 med opfølgning den 23. september 2013 og 11. november Århus: den 16., 19. og 20. august 2013 med opfølgning den 27. september 2013 og 13. november Odense: den 21., 22. og 23. august 2013 med opfølgning den 26. september 2013 og 12. november Skal man som matematiklærer være bekymret for at kunne nå pensum, når man også skal gennemføre forløbet? Udgangspunktet er, at eleverne i matematikundervisningen skal lære matematik. Opkvalificeringsforløbet har til formål, at understøtte tosprogede elever og de øvrige elever til bedst muligt at forstå matematikkens begreber og sprogbrug for således at understøtte dem i at lære matematik. Formålet er således, at matematiklæreren får viden og redskaber, som kan hjælpe eleverne til lettere at forstå og løse matematiske problemstillinger.

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Reformen og undervisning i fremmedsprog

Reformen og undervisning i fremmedsprog Reformen og undervisning i fremmedsprog Virum, den 26.01. Dokument udarbejdet af - Dea Jespersen, fagkonsulent for fremmedsprog i Lyngby-Taarbæk Kommune og - Leon Aktor, formand for fransk fagudvalg i

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema.

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. HJØRRING KOMMUNE Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: v/ Carl-Hermann Hansen I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema. I er der i læreplanen beskrevet ønskede tilstande for udvikling

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune

Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Handleplan for tosprogede elever i Hvidovre Kommune Indhold: 1. Målet med en handleplan målrettet tosprogede elever... 2 2. Skolernes arbejde med dansk som andetsprog... 4 2.1. Inspiration til den sproglige

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14 NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 00 / 32 71 33 / jakl@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Narsaviaq 12, Postboks 5329 Atuarfiup/skolens postadresse 3905

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud Merkantil er fastsat

Læs mere

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Uddannelsesplan som uddannelsessted

Uddannelsesplan som uddannelsessted Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: kontor@kornmodrealskole.dk Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter 1 Årsrapport 2008/09 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion & regnskab 2008 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Juni 2009 Navn: Mad er hot. Vi er blevet opmærksomme

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER

FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER De nationale test for elever med FYSISKE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER OG/ELLER SPECIFIKKE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med. Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår. Kinesisk ordsprog OmSorg et tilbud om sorg/samtalegrupper

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Oversigt over fravalgt lektiehjælp og skolernes orientering om lektiehjælp Fravalgt lektiehjælp Skole Antal elever I %

Oversigt over fravalgt lektiehjælp og skolernes orientering om lektiehjælp Fravalgt lektiehjælp Skole Antal elever I % Oversigt over fravalgt lektiehjælp og skolernes orientering om lektiehjælp Skole Bakkeskolen 112 40% Bakkevejens skole 181 36% Emnet skal behandles på skolebestyrelsesmøde på onsdag. Derfor er info ikke

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16

Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL

INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 17.00 Tjek ind 17.10 Samsøgades Skole - version 2.0 17.30

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere

Forældreposten marts 2014

Forældreposten marts 2014 Forældreposten marts 2014 Skolereformen Reserver allerede nu tirsdag den 3. juni klokken 17 18.30. Her inviterer skolen alle forældre til information om de ændringer, der sker for jeres børn i det kommende

Læs mere

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration

De nationale test for. Svagsynede elever. udfordringer, anbefalinger og inspiration De nationale test for Svagsynede elever udfordringer, anbefalinger og inspiration Indhold En test, der tilpasser sig 2 Udfordringer 3 Anbefalinger 4 Forbered elever og forældre før testen 4 Støt eleverne

Læs mere

7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen ( )

7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen ( ) BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen (2013-0266643) Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag om organisering og placering af modersmålsundervisning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Status på folkeskolereformen i Odense

Status på folkeskolereformen i Odense Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune

Forebyggende hjemmebesøg i Aalborg Kommune Indledning Gennem de sidste 30 år er der i Danmark sket en rivende udvikling indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. I 1980 trådte loven om et forebyggelsesråd på nationalt niveau i kraft. Ideen var at

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,

Læs mere

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ANALYSE M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ADVICE A/S COPYRIGHT 2010 24/08/10 BAGGRUND OG HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Sprogbeskrivelser og IUP'er

Sprogbeskrivelser og IUP'er Sprogbeskrivelser og IUP'er Hvorfor er det vigtigt? Hvordan gennemføres, analyseres og implementeres de i undervisningen? Arbejdsplan Lovgrundlaget Bekendtgørelse og Faghæfte 19 Begrebsafklaring sprogvurering-sprogbeskrivelse

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere