INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lyngby Taarbæk Kommune 0

2 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af plejecentret samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en vurdering ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse vurderinger ligger til grund for den samlede vurdering, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagerst i rapporten findes en kort beskrivelse af tilsynets indhold, formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING Tilsynets samlede vurdering Tilsynets anbefalinger OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET DATAGRUNDLAG Organisatoriske rammer og opfølgning fra sidst De fysiske rammer og teknologiske forhold på plejecentret Pleje- og omsorgsfaglige forhold på plejecentret Mad og måltider Retssikkerhed og medindflydelse på plejecentret Miljø i hverdagen Døgnrytmen på plejecentret FORMÅL OG METODE Formål Metode Vurderingsskala Tilsynets tilrettelæggelse Indhold KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

4 1 VURDERING 1.1 Tilsynets samlede vurdering BDO har på vegne af Lyngby Taarbæk Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Plejecentret Solgården. BDO er kommet frem til følgende vurdering på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, dokumentation og observationer. Vurderingen er foretaget på baggrund af lovgivningen, Lyngby Taarbæk Kommunes kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. Det overordnede indtryk af Solgården er, at der er tale om et plejecenter med meget tilfredsstillende forhold. Tilsynet giver anledning til enkelte anbefalinger. Disse fremgår af afsnit 1.2. Det er tilsynets vurdering, at beboerne i høj grad får den pleje og omsorg, de har behov for. Medarbejderne har meget fokus på medinddragelse og vedligeholdelse af beboernes fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Medarbejderne vægter i høj grad, at de via deres adfærd og verbale kommunikation sikrer, at beboerne oplever respekt og ligeværdighed, som bidrager til beboernes livskvalitet. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer og indretning på områdecentret generelt er afstemt efter målgruppen. Beboerne tilbydes aktiviteter med stor varieret indhold og i en kombination af større fællesskab men også i mindre grupper. Medarbejderne fremstår særdeles kompetente og har fokus på at tilbyde en meget faglig og individuel pleje og omsorg, som fint tager udgangspunkt i målgruppens særlige behov, og den enkelte beboers vaner og ønsker. Det er tilsynets vurdering, at områdecentret har stort fokus på at skabe trivsel og god stemning omkring måltiderne. Tilsynet vurderer, at der er stor medinddragelse af beboerne i forhold til serveringen af måltiderne og medarbejderne kan fagligt begrunde deres valg og adfærd. Der er mindre tilfredshed blandt beboerne i forhold til madens kvalitet. Tilsynet hæfter sig ved, at ingen af de adspurgte beboere oplever den varme mad som værende tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at dokumentationen beskriver de handlevejledende indsatser i forhold til plejen og omsorgen for beboerne. Der er en god sammenhæng mellem det beskrevne og beboernes behov og beboerne tilkendegiver, at de får den hjælp, de har behov for. Medarbejderne er meget synlige på fællesarealer og tilsynet oplever, at der er en god omgangstone kombineret med en stille og rolig adfærd. På denne baggrund vurderer tilsynet, at miljøet og atmosfæren på områdecentret er præget af tryghed og trivsel for beboerne. 3

5 Medarbejderne fremstår fagligt meget kompetente og bidrager til læringsmiljø via kollegial erfarings og videndeling men også en åbenhed overfor ny viden. Medarbejderne arbejder fokuseret på at sikre beboerne en høj grad af medindflydelse i den almindelige daglige levevis og udviser stor respekt for beboernes forskellige behov og vaner. Tilsynet vurderer, at områdecentret har kompetente medarbejdere, der har et fagligt relevant fokus på at sikre beboernes trivsel i hverdagen. Det er samtidig tilsynets vurdering, at alle faggrupper/alle ansatte påtager sig et ansvar, for at sikre beboernes trivsel og livskvalitet i hverdagen. I den forbindelse bemærker tilsynet, at der er to beboere, som ikke kender til deres kontaktperson og dennes rolle. 1.2 Tilsynets anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Anbefalinger Tilsynet er bekendt med, at Lyngby Taarbæk Kommune arbejder med Mønsterprojektet mad fra bunden. Tilsynet kan, på baggrund af beboernes udtalelser, understøtte denne proces med henblik på, at gøre specielt den varme mad mere attraktiv og velsmagende. Tilsynet anbefaler, at beboerne i højere grad bliver bekendt med, hvem der er deres kontaktperson og kontaktpersonens rolle. For at understøtte de beboere som er hukommelsessvækket, kan kontaktpersonens navn med fordel anføres i den skriftlige dokumentation. Tilsynet anbefaler, at områdecenteret i forbindelse med indflytningssamtaler hos de somatiske beboere spørger ind til, hvornår de pårørende skal/ønsker at blive kontaktet. 4

6 2 OPLYSNINGER OM PLEJECENTRET Adresse Områdecenter Solgården, Virumvej 125, 2830 Virum Leder Kisten Espenhein Antal boliger 98 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Torsdag den 21. november 2013 kl Tilsynsforløb og deltagerkreds Tilsynet blev indledt med deltagelse af en sygeplejerske. Tilsynsførende orienterede kort op tilsynsforløbet. Der blev udvalgt 2 beboere, som gav deres accept til, at tilsynsførende måtte gennemgå deres personlige data. Desuden foretog tilsynet rundgang på plejecentret, hvor de kontaktede enkelte medarbejdere og beboere, som de mødte på deres vej på fællesarealer og i beboernes boliger. Indholdet af interviewene fremgår af nedenstående. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til assisterende områdeleder. I tilsynet deltog 5 beboere, 6 medarbejdere og 1 leder. Tilsynsførende Manager Margit Kure Ulriksen, Sygeplejerske, MHM 5

7 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Organisatoriske rammer og opfølgning fra sidst Data Leder er ikke til stede ved tilsynets opstart og sygeplejersken har ikke umiddelbart noget kenskab til speciellet opfølgningspunkter fra sidste tilsyn. Sygeplejersken fortæller, at der er meget fokus på værdier som engagement, omsorg og aktiviteter. I forhold til omsorg så er det at se det hele mennesker, at udvise respekt og få kendskab til beboerens livshistorie, som betyder meget. Der er udarbejdet livshistorie på alle beboere, som personalet kan tage udgangspunkt i. Der bliver arbejdet på at gøre områdecentret hyggeligt og skabe hjemlighed for beboerne. Områdecentrets lægger vægt på og personale har en stor faglighed. Sygeplejersken bruges både i de konkrete beboersituationer, men også til undervisning løbende i hverdagen, men også mere formaliseret. En gang om mdr. er der undervisning i en time, hvor alle medarbejdere kan deltage. Undervisningen kan indeholde emner som fx pålægning af comprilanbind, BT- måling. Medarbejderne visiterer selv til ydelser på plejecentret. Der afholdes indflytningssamtaler med alle beboere og med deltagelse af pårørende. Formålet med samtalerne er en forventningsafstemning. Områdecentret har gode erfaringer med disse samtaler. Hos de demente spørger man ind til, hvornår de pårørende skal kontaktes, men det sker ikke i samme grad på de somatiske pladser. Sygeplejersken siger i den forbindelse, at dette kunne være en god ide at tænke på fremadrettet. Indflytningssamtalen bruges ligeledes til at introducere områdecentrets paradigmeskifte, den mere rehabiliterende tankegang. Områdecentret arbejder med kontaktpersonprincippet og tildeler alle beboere en kontaktperson, som er overordnet ansvarlig for beboerens helhedssituation. Dagen starter med, at medarbejderne møder ind og lige kigger til alle beboere. Dagens arbejde bliver planlagt dagen forinden. Medarbejderne får ligeledes et overblik over dagens aktiviteter frisør, de faste daglige aktiviteter og faste ugtl. aktiviteter som gymnastik banko og musik. I forhold til aktiviteter er der ansat to medarbejdere, som hjælper med at planlægge aktiviteter ude i afdelingerne og koordinere fx busture. Der hænger en synlig tavle, hvor der står hvilke aktiviteter, der foregår og der foreligger ligeledes en pjece, som beskriver husets aktiviteter. 6

8 Områdecentret tænker også aktiviteter i forhold til de små daglige gøremål. Det kan være at spørge ind til om beboerens blomster skal vandes, inddrage beboerne i den personlige pleje og tøjvalg og bruge beboernes ressourcer. Der er informationsmøder ca. hver 14 dag. Der afholdes beboermøde hver 14 dag på alle afsnit med deltagelse af basispersonalet og sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt områdecentrets fysio og ergoterapeut. Eksempel på drøftelse kunne være en dement som er rigtig svær at få lov at hjælpe i bad, kombineret med at beboeren er blevet mere og mere rød i lysken. Her kommer demenskoordinator ind over for at råde og vejlede. På møderne drøftes beboerne på skift, men nogle beboere drøftes hyppigere end andre afhængig af behovet. Der er personalemøde ca. hver tredje måned, hvor vagterne deltager. Huset er godt indrettet og boligerne er gode og rummelige. Der er fælles cafe og aktivitet, hvor pårørende kan spise med. Solgårdens venner arrangerer musik hver anden lørdag og andre arrangementer. Der er mange aktiviteter i gang. Fx i en afdeling har de arrangeret fredagsbar med drinks og chips, hvor alle kan deltage. Områdecentret er indrettet med loftlift i alle boliger. Der er indkøbt elever bar badestol og der anvendes robotstøvsuger. Tilsynets vurdering Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 De fysiske rammer og teknologiske forhold på plejecentret Data Tilsynet observerer, at D-hus er indrettet med spisestue med anretter køkken og to mindre dagstuer. Medarbejder oplyser, at dagligstue primært bruges til hyggestunder imellem måltider og spisestuen anvendes til måltiderne. Spisestuen er indrettet med mindre borde og dagligstue er indrettet med tv og sofaarrangement. Der hænger ældre billeder på væggene og der står diverse pynteting på borde ect. Der hersker en hyggelige atmosfære og stemning. Foran beboernes bolig er der ophængt billeder for at visualisere, hvor beboeren hører til. Tilsynet observerer, at der står en vægt fremme i afdelingen og medarbejder fortæller, at der er fokus på at beboerne vejes jævnligt. Tilsynet besøger en beboer i sin bolig, som fremstår ren og pænt ryddeligt efter morgenplejen. Medarbejder fortæller, at det er et stort dejligt hus. Det er lyst og venligt og der er god plads. Medarbejderne har gjort en del for at få afdelingen til at fremtræde mere hjemligt og give det et mere personligt 7

9 præg. Medarbejderne synes, at det er blevet meget hyggeligt. Dagligstue er indrettet med gardiner, puder og tapet på væggen som matcher hinanden. Stuen er indrettet med et pænt møblement, som beboerne sidder rigtig godt i. Medarbejderne fortæller, at de vægter aktiviteter som fx gå tur til søen, gå tur i området, male nogle malerier, lytte til musik, synge sammen. Det handler om at samle beboerne om noget og gør det så vidt, som det er muligt. Der er også et samarbejde med terapeut, bankospil og udskæring af græsker. Nogle beboere kan være svære at motivere, men de får altid tilbuddet og vi respekterer et nej. Det er samtidig vigtigt at forsøge at motivere dem, for at stimulere til det sociale. Tilsynet besøger en anden afdeling, hvor dagligstue og spisestue er lidt mere spartansk indrettet. Dagligstue er indrettet med nye møbler. I et hjørne står der en vægt og en transportstol. Der er pyntet op til jul med en hel del julepynt. Beboer fortæller, at de bruger dagligstuen om aftenen og der sidder nok 3-4 beboere hver aften. Beboer oplever at den nye sofa er pæn, men den er ikke så god at sidde i, den er for lang i sædet. Flere beboere giver udtryk for, at være rigtig glad for at bo på områdecentret. Det er nogle dejlige store boliger. Tilsynet besøger en beboer stuen som er indrettet med stue og stort rummeligt toilet og køkken niche. Beboerne synes, at der foregår en lang række af aktiviteter. En beboer tilkendegiver, at der burde ske lidt mere om eftermiddagen og være lidt mere samvær. Medarbejderfortæller i den forbindelse, at der er tilbud, men beboeren ofte siger fra og kan være svær at motiveres. Tilsynet observerer i en af de besøgte afdelinger, at der sidder flere beboere og lyttet til en medarbejder som har oplæsning af en gammel historie. En anden beboer fortæller, at der er meget underholdning og der kommer folk udefra som underholder. Beboer deltager i maling og gymnastik. En beboer fortæller, i forhold til at køre ture, at den frivillige er stoppet og det er aktivitets medarbejderne som har fået den opgave. Beboer er lidt ked af, at der ikke køres så mange ture længere og ville gerne have, hvis der kom en ny frivillig, som overtog opgaven. En beboer som bor på anden sal fortæller, at der ikke er mulighed for at komme ud medmindre man kører ned. Beboeren påpeger, at det kunne være godt med en fransk altan, så beboerne kunne komme direkte ud. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer og indretning på områdecentret generelt er afstemt efter målgruppen. Beboerne tilbydes aktiviteter med stor varieret indhold og i en kombination af større fællesskab men også i mindre grupper. 8

10 3.3 Pleje- og omsorgsfaglige forhold på plejecentret Data Tilsynets vurdering Tilsynet observerer, at alle beboere er pæne og meget velsoigneret. Tilsynet observerer en morgenpleje i forhold til en dement beboer, hvor to medarbejdere hjælper beboeren. Tilsynet observerer, at medarbejderne udviser ro og det hele foregår i et roligt tempo. Beboeren informeres undervejs og inddrages i plejen. Beboer er ikke selv i stand til at deltage i forbindelse med udførsel af plejen. Medarbejderne er opmærksomme på at skabe tryghed for beboeren. Dette sker ved at holde i hånd, vise at beboer kan holde fast fx i sejl og medarbejder har øjenkontakt med beboeren undervejs for at skabe tryghed. Medarbejderne har faglige drøftelser undervejs fx omkring den gode virkning af smertestillende. Medarbejderne fortæller, at det er vigtigt, at beboeren føler sig tryg og der er en god kemi mellem beboer og medarbejder. Medarbejderne skal være professionelle, omsorgsfulde og kunne lave lidt sjov og gøre det hyggeligt. Så humor, gensidigt modspil og respekt er vigtige elementer i hverdagen. Fx skal medarbejderne respektere, hvis en beboer ikke har lyst til at blive vasket af mænd, da beboerne har forskellige grænser. Beboerne skal udføre så meget som muligt selv og de beboere som har vanskeligheder støttes og guides. Eksempelvis fortæller medarbejder, at beboer gerne vil have hjælp til tøjet, som ligger på beboerens rollator. Her motiveres beboeren til selv at gøre det, fordi medarbejderen ved, at beboeren godt kan. Beboerne skal være velsoigneret, hvorfor medarbejderne altid skal sørger for, at deres tøj er pænt og rent. Tryghed for beboerne kan være at komme stille og roligt ind i boligen og fortælle, hvad man gør. Flere beboere tilkendegiver, at de få den hjælp, de har behov for. Det er tilsynets vurdering, at beboerne i høj grad får den pleje og omsorg, de har behov for. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har meget fokus på medinddragelse og vedligeholdelse af beboernes fysiske, psykiske og sociale ressourcer. Medarbejderne vægter i høj grad, at de via deres adfærd og verbale kommunikation sikre, at beboerne oplever tryghed og ligeværdighed som bidrager til beboernes livskvalitet. Medarbejderne fremstår særdeles kompetente har fokus på at tilbyde en meget faglig og individuel pleje og omsorg som fint tager udgangspunkt i målgruppens særlige behov, og den enkelte beboers vaner og ønsker. 9

11 3.4 Mad og måltider Data På tilsynstidspunktet sidder beboeren og spiser morgenmad i spisestuen. Beboeren sidder ved flere borde og der sidder medarbejder og hjælper. Medarbejder fortæller, at de ofte hjælper beboerne enkeltvis for at skabe tryghed og sikrer, at beboerne får deres mad og drikke. Medarbejder fortæller, at de har to kørestolsbrugere, som sidder ved arbejdsøen og spiser. Når de sidder ved at almindeligt spisebord, er de ikke i stand til at spise selv. Når de derimod sidder ved den noget højere arbejdsø har medarbejderne fundet ud af, at begge beboere selv kan spise og drikke. De beboere som kan, hjælper med at dække bord og rydde af. Medarbejder møder stadig den holdning, at beboerne forventer, at bliver serviceret. Fx giver medarbejder et eksempel med en tallerken, som beboeren selv kunne tage, men forventede at den blev placeret korrekt. Medarbejder fortæller, at de på denne baggrund har haft taget kontakt til de andre afdelinger for at få noget erfaringsudveksling og gode råd. Det har været nyttigt og brugbart og det har virket. Medarbejderne fortæller, at beboerne generelt er utilfreds med maden. Det er som regel den varme mad, de er meget utilfredse med. Beboerne synes ikke, at maden smager af ret meget og kødet er meget ofte sejt. De syntes også, at der er for lidt sild til frokost. Medarbejderne har flere gange samlet op på kritikken og har drøftet dette med køkkenet. Medarbejderne oplever, at problemet er uændret. Nogle beboere vælger at sidde i egen bolig og spise, hvilket de får lov til. De fleste beboere vælger dog at sidde i den fælles spisestue. Tilsynet oplever, at medarbejderne har forskellig holdning til fleksible eller faste pladser for beboerne, afhængig af den afdeling tilsynet besøger. Medarbejderne kan samtidig begrunde deres valg fx nogle beboere bliver guidet til at sætte sig bestemte steder for at skærme beboeren. En medarbejder tilkendegiver, at beboerne er voksne mennesker, som frit skal have mulighed for at vælge. Opstår der konfliktfyldte situationer så forsøger medarbejderne at afværge og hjælpe. Et andet eksempel er i en afdeling, hvor beboerne har faste pladser. Dette har beboerne selv valgt samtidig med, at de har besluttet at sidde ved to borde modsat et samlet bord. Tilsynet overværer en spisesituation, hvor beboerne sidder ved to borde sammen med medarbejderne. Der snakkes og skåles for at stimulere beboerne til at drikke. Der er livlig snak omkring jul og jueltræ og hvad der skal foregå. Der bliver snakket, lavet sjov og der grines og det er synligt at beboerne hygger sig. Beboerne spørger også til medarbejdernes liv og de taler om juletradition omkring maden. 10

12 Medarbejder fortæller, at nogle af beboerne selv smøre deres mad, mens de anretter for andre, afhængig af deres funktionsniveau og behov for hjælp. Tilsynet spørger en række beboere omkring maden. Alle undtagen en beboer tilkendegiver, at den varme mad til aften er kedelig. Den smager ikke af ret meget og den ser kedelig ud. Maden er dog rimelig varieret. En medarbejder fortæller, at være afløser og kommer rundt på hele områdecentret. Det er et generelt problem, at beboerne ikke er tilfredse med maden og det har været et problem i længere tid. En beboer fortæller, at det ikke sker ret ofte, at de sidder ude og spiser om sommeren, hvilket beboeren savner. Tilsynets vurdering Det er tilsynets vurdering, at områdecentret har stort fokus på at skabe trivsel og god stemning omkring måltiderne. Tilsynet vurderer, at der er stor medinddragelse af beboerne i forhold til serveringen af måltiderne og medarbejderne kan fagligt begrunde deres valg og adfærd. Tilsynet vurderer dog mindre tilfredshed blandt beboerne i forhold til madens kvalitet. Tilsynet hæfter sig ved, at ingen af de adspurgte beboere oplever særligt den varme maden som værende tilfredsstillende. 3.5 Retssikkerhed og medindflydelse på plejecentret Data Tilsynet har gennemgået to beboer journaler. For begge journaler gælder, at der er beskrevet formål og retningsgivende mål for plejeindsatsen. Der foreligger en fyldestgørende beskrivelse af beboernes fysisk psykisk og social problemstillinger, som ligeledes er beskrevet konkret individuelt og handlingsvejledende. Der er udarbejdet relevante handleplaner og begge beboere har en handleplan på ernæring. Ernæringsplan er beskrevet med formål, mål og konkrete handlinger samt opfølgning. Tilsynet observerer en god sammenhæng mellem det dokumenterede og den udførte pleje. Medarbejderne har fokus på at inddrage beboerne og motivere dem til at komme med forslag til fx aktiviteter. Medarbejderne oplever, at det kan være lidt en udfordring, faktisk ret svært at motivere beboerne. Medarbejderne forsøger i hverdagen at snakke med beboerne om, hvad de har lyst til at lave. Fx kører matador i øjeblikket. Formålet er også at snakke med beboerne omkring, hvad der sker i filmen. 11

13 Udgangspunktet er, at beboerne selv bestemmer. Nogle af beboere skal have lidt hjælp og hvorfor det er vigtigt, at medarbejderne kender beboeren og har situationsfornemmelse for, om beboeren ønsker at sove lidt længere eller gerne vil op. Flere beboere fortæller, at de selv bestemmer, hvornår de står op og en beboer siger, at det sker, når beboeren er klar til det. Beboerne bestemmer også selv, hvornår de ønsker at gå i seng om aftenen. Alle beboere giver udtryk for, at være trygge ved hjælpen og roser medarbejderne, som er yderst flinke og altid meget hjælpsomme, når beboeren har behov for det. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at dokumentationen beskriver de handlevejledende indsatser i forhold til plejen og omsorgen for beboerne. Tilsynet vurderer, at der er en god sammenhæng mellem det beskrevne og beboernes behov. Tilsynet vurderer, at beboerne får den hjælp, de har behov for og er tilfredse med måden, hvorpå hjælpen leveres. Medarbejderne arbejder fokuseret på, at sikre beboerne en høj grad af medindflydelse i den almindelige daglige levevis og udviser stor respekt for beboernes forskellige behov og vaner. 3.6 Miljø i hverdagen Data Tilsynet observerer, at medarbejderne taler stille på fællesarealer og går roligt omkring i afdelingen. Medarbejderne fortæller, at de bevidst anvender deres lokaliteter til forskellige formål fx at der spises i spisestuen og hygges i dagligstuen. Medarbejderne trives og er glade for deres arbejde. De oplever, de har nogle gode kollegaer, som er glade og som har et dejligt humør. Medarbejderne er gode til at støtte og bruge hinanden. Der har været planlagt to teambuildings dage, hvilket har været godt og positivt. Medarbejderne er blevet endnu bedre til at hjælpe hinanden, være åben og ærlige og sige tingene, som det er. Der er meget travlt og der er ikke altid tid til de aktiviteter, medarbejderne gerne vil afvikle, men man kan som oftest altid få hjælp og alting kan næsten altid lade sig gøre. Medarbejdernes humør smitter af på beboerne. Er der stress på, så kan nogle af beboerne mærke det og så bliver nogle lidt nervøse. Medarbejderne gør meget for at skabe en god stemning. De deltager fx med at spille kort, quiz med spørgsmål fx om Danmark, nogen gange kommer der en og spiller og vi prøver at danse lidt. Beboeren laver sjov med en medarbejder for at vis, der er en god og uformel stemning. 12

14 Alle de adspurgte beboere tilkendegiver, at der er en rigtig god tone og atmosfære på omsorgscentret. Der bliver talt lidt mellem beboeren og medarbejdere har fokus på, at der bliver talt mellem beboer og medarbejder En beboer fortæller, at hun troede da hun kom på plejehjem for 5 år siden, så var det et sted man sad og trille tommelfingre. Det har beboeren fundet ud af, at det er det bestemt ikke, der sker rigtig mange ting og man keder sig ikke. Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at medarbejderne er meget synlige på fællesarealer og at der er en god omgangstone kombineret med en stille og rolig adfærd. Tilsynet vurderer, at miljøet og atmosfæren på områdecentret er præget af tryghed og trivsel for beboerne. Medarbejderne fremstår fagligt meget kompetente og bidrager til læringsmiljø via kollegial erfarings og videndeling og åbenhed overfor at tage ny viden ind og anvende denne i praksis. 3.7 Døgnrytmen på plejecentret Data Medarbejderne oplever, at de har de nødvendige kompetencer og opstår behovet for kompetenceudvikling, bliver det iværksat uden problemer. Medarbejder bruger også hinanden meget på tværs. Medarbejderne oplever en god tone og engagement også til de pårørende. Der tales også med beboerne om de pårørende for at følge lidt med i beboernes liv og det der sker omkring dem. Det er vigtigt med omsorgen til beboeren, men også deres netværk. De beboere som tilsynet taler med, tilkendegiver alle, at de har en god og indholdsrig hverdag. De bestemmer selv deres dagsrytme og hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i. Beboeren oplever, at der er en uformel omgangstone beboer og medarbejder imellem og medarbejderne indbyrdes og de føler sig trygge. To af de adspurgte beboere kender ikke til deres kontaktperson og kontaktpersonens rolle. På en af afdelingerne er der en frisør. Beboer har i forbindelse med frisørbesøg givet udtryk for, at hun gerne ville i kontakt med en anden beboer, som hun kender fra tidligere. Tilsynet observerer, at frisøren tager tråden op og foranlediger en kontakt til medarbejderen på beboerens afdeling. Dette som en hjælp for at understøtte, at beboeren understøttes til at genoptage kontakten. 13

15 Tilsynets vurdering Tilsynet vurderer, at områdecentret har kompetente medarbejdere, der har et fagligt relevant fokus på at sikre beboernes trivsel i hverdagen. Det er samtidig tilsynets vurdering, at alle faggrupper/alle ansatte påtager sig et ansvar, for at sikre beboerne trives og har livskvalitet i hverdagen. I den forbindelse bemærker tilsynet, at der er to beboere, som ikke kender til deres kontaktperson og dennes rolle. 14

16 4 FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Lyngby Taarbæk Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. 15

17 Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. Tilsynet indeholder to overordnede elementer, som kort præsenteres i nedenstående skema. Tilsynet grundlæggende elementer Element Beskrivelse Observationer på fællesarealer Situationelt betinget observation af aktiviteter og samvær på fællesarealer Struktureret observation med faste fokusområder Fokus på værdighed og trivsel Fokus på socialt miljø Fysiske rammer Dialog med beboere, medarbejdere og leder Situationelt betinget dialog med medarbejdere og beboere, som opholder sig på fællesarealer Dialogen afhænger af de omstændigheder, som de pågældende indgår i på tidspunktet og af observerede situationer, som giver anledning til spørgsmål Dialog med leder, såfremt denne er til stede 4.3 Vurderingsskala På ældreområdet BDO arbejder ud fra nedenstående vurderingsskala. Samlet vurdering Meget tilfredsstillende Meget tilfredsstillende, som kendetegner et fremragende og fortrinligt tilsynsresultat, hvor der er konstateret ingen, få eller nogle mindre væsentlige mangler, som relativ let vil kunne afhjælpes. De eventuelle mangler der måtte være er typisk fordelt over et bredt spektrum af samtlige målepunkter hos en eller få beboere. 16

18 Tilfredsstillende Tilfredsstillende, som kendetegner det gode, jævne og tilstrækkelige tilsynsresultat, hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som vil kræve en bevidst og målrettet indsats for at kunne afhjælpes. Manglerne forekommer typisk over et bredt spektrum af målepunkter hos flere beboere. Ikke tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende, som kendetegner det utilstrækkelige og uacceptable tilsynsresultat, hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som vil kræve en radikal indsats for at afhjælpes. Manglerne forekommer hos de fleste/alle beboere på afgrænsede eller spredte målepunkter. Det meget tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets forslag til videreudvikling af udviklingspunkter. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger til fremadrettede udviklingsområder samt krav om udarbejdelse af handleplan. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om at der umiddelbart prioriteres problemområder samt udarbejdes handleplan for disse. Tilsynsresultatet udløser et opfølgende besøg. 4.4 Tilsynets tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.5 Indhold De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende, afhængig af plejecentrets størrelse. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig baggrund. BDO s tilsynskoncept for uanmeldte tilsyn på plejecentre i Lyngby Taarbæk Kommune indeholder en helhedsorienteret og dialogbaseret del. Samlet set afdækker tilsynet de områder, som fremgår af nedenstående boks. 17

19 Omsorgs- og plejemæssige praksis Det skriftlige grundlag Individuel pleje og omsorg Inddragelse af ressourcer Medbestemmelse og indflydelse Værdier i praksis Rehabilitering Livskvalitet og mulighed for at fortsætte det tidligere liv Trivsel Øvrige Indretning og fysiske rammer Rengøringsstandard Samvær og aktiviteter Kost og måltidet Hverdag på plejehjemmet Inddragelse af frivillige Kommunikation og adfærd Organisatoriske og personalemæssige forhold Opfølgning på forgående tilsyn Internt og eksternt samarbejde Organisering af arbejdet Døgnrytme 18

20 5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: December Margit Kure Ulriksen Manager, sygeplejerske, MHM 5.1 Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejecentre og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatte-området, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 50 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19