Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER"

Transkript

1 Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. N. E FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER Kirken var i katolsk tid viet S. Dionysius; 1486 skænkedes en toft i Tombol»to buwynge und nüttyckeyt der heiligen kercken und S. Dyonysyo toe Velstede«1 (jfr. også alterstage nr. 1). Kirken, der fra gammel tid synes at have været et biskoppeligt patronat, blev af biskop Bertold ( ) henlagt til»præpositura ruralis«ellumsyssel 2 på grund af dettes fattigdom, men 1466 var den annekteret»det store provsti«i Slesvig domkapitel 3. Efter reformationen har kirkens tilhørsforhold formet sig som Uges (p. 1845). Under svenskekrigene udsattes kirken for plyndring, hvorfor præsten sikrede sig et»kurbrandenburgsk salva guardia«(o: lejdebrev) for 6 rdl. 4 Om våbenkammer, se p Ifølge et sagn skal kirkens grundvold være flyttet fra Kirkebjærg. Der eksisterer også et navneforklarende sagn, der gør Felsted kirke til en al Slesvigs ældste kirkepladser: Fæl(led)sted for gudsdyrkelse 5. Kirken ligger frit i byens søndre udkant (sml. våbenhus foran norddør) og ret nær sognets sydvestgrænse. Kirkegården, der er udvidet mod syd og sydøst 6, hegnes af jorddiger med beklædning af rå og kløvede kampesten; nordhjørnerne er afrundede. Omtrent midt i norddiget er der en muret portal fra 1795 (fig. 5). Nordsidens gesims har kvartstav over platte og hulkel, mens

2 211 FELSTED KIRKE 1871 Fig. 2. Felsted. Klokkehuset (p. 1871). Nordvæg og snit set mod nord. 1:100. Målt af Mette Pihler sydsidens dannes af el savskifte mellem to udkragede skifter. I syd er der en moderne køreport med låger mellem lave, murede piller. En kirkerist i syd er omtalt Et fritstående klokkehus 8, som afløste et ældre, er anbragt lidt øst for kirkegårdens nordportal (sml. fig. 1). Konstruktionen, som vises på fig. 2, er af eg og velbevaret. Kongen (fig. 8) og de otte højstolper står direkte på sten, som er hævet et stykke over den to skifter høje kampestenssyld, der findes under hele huset. Konstruktionen er utraditionel med hensyn til væggenes sideafstivning og manglen på tagfremspring; de skråt afskårne bjælkeender dækkes af et karnisprofileret gesimsbrædt, der formidler overgangen til det opskalkede tag, som er firkantet forneden og ottekantet foroven. Tagbeklædningen, der tidligere var af bly 10, er nu fyrrebrædder på klink; husets nordside 119*

3 1872 LUNDTOFT-VIS HERREDER 212 Fig. 3. Felsted. Tværsnit af skibet, set mod øst. 1:300. Målt af John Petersen er klædt med egebrædder, hvis stødfuger udvendig skjules af smalle, kantprofilerede brædder, og på de andre sider er der fyrrebrædder. På nordsiden af kongen, der i nedre»stokværk«har karnisprofilerede kopbånd (fig. 8), er indhugget: C F B ZIMMERMEISTFR ANNO Om solur og vejrhane, se p Det ældre klokkehus er nævnt i forbindelse med indkøb af brædder og 1705, da det fik en ny støtte 11. Kirken består af kor og skib fra senromansk tid og et våbenhus i nord fra nyere tid. En middelalderlig tagrytter over skibets østende blev nedtaget o Den senromanske bygning synes opført over to-tre perioder, med koret som ældste og skibets vestende som yngste del, men dog således at standsningen midt i skibet har været af kort varighed. Tykke pudslag hindrer detailundersøgelser, og indtil disse kan gennemføres, må en datering til o anses for rimelig. Kirken må høre sammen med en lille gruppe teglstenskirker i Sønderborg amt og Angel, hvis bedste repræsentanter er Broager og Eggebek 12. Kor og skib har en ensartet fod af granit, nederst en profileret sokkel (p. 1716, fig ) og derover et eller to skifter kvadre udvendig og rå kamp indvendig. Korets sydøstre hjørnekvader har en lille knop, der muligvis er udformet som et menneskehoved 13. Den anvendte munkesten er stor, , cm, målt i koret, hvor 10 skifter er lig 115 cm, og ,5 ca. 9 cm, målt over skibets norddør, hvor ti skifter er lig 109 cm. Forbandtet er meget uregelmæssigt, snart løber-binder, snart tre-fem bindere på række, og kun undtagelsesvis ses munkeskifte med to løbere een binder. I indersiden af korets østre taggavl, der sandsynligvis er oprindelig og i alt fald ældre end hvælvet, er der næsten udelukkende binderskifter. Gavlen over triumfmuren er af rå kamp og munkestensflækker i jævne skifter. Korets overvægge viser, at murværket en tid har stået blankt eller tyndt hvidtet (sml. kalkmalerier p. 1877) og senere har fået påført et en halv centimeter tykt, lidt ru pudslag. Udvendig har muren - det ses under våbenhusets tag - stået blank i en lang periode. Koret har bevaret et vindue i øst (delvis tilmuret) og et i nord, der ligesom skibets blev genåbnet 1910; begge har halvstens stik med prydskifte af krumme løbere, og i alt fald nordvinduet har lysningskant. Også det østligste af skibets tre åbne nordvinduer har lysningskant, de to andre derimod almindelig rygget lysning; buen over det førstnævnte af disse vinduer består af et halvstens stik og et prydskilte, som er muret af bindere med næsten kvadratisk tværsnit; de to vinduer vestfor 14 har kun et halvstens stik. I øvrigt hersker der stor usik-

4 213 FELSTED KIRKE 1873 Fig. 4. Felsted. Plan 1:300. Målt af Mette Pihler kerhed med hensyn til antallet af vinduer i skibet, thi foruden de her omtalte spores der endnu to i nord (med pendanter i syd, sml. planen). Nu kan det ikke afgøres, om alle disse vinduer har været i brug på samme tid. Begge skibets døre er i behold, den søndre dog delvis tilmuret og forsynet med et vindue. De er rundbuede og falsede udvendig, fladbuede indvendig og retkantede i lysningen; norddørens stik, der går op over våbenhusloftet, er tredobbelt: to halvstens stik adskilt af et løberskifte, muret af en tynd, krum formsten (ca. 25,5-26 6,5-7 cm). Den nuværende præstedør er fra Indre. Den høje korbue, hvis lodrette vanger er hugget bort på en meget uskøn måde, flankeres af sidealternicher (fig. 3); de sidste har halvstens stik med prydskifte af løbere, og triumfbuens stik er muret som norddørens, men løberskiftet har her normal tykkelse, Koret har fra første færd haft bjælkeloft, og det samme har vel været planlagt for skibet, men det er næppe kommet til udførelse. Det nuværende tagværk, der kan være skibets ældste (sml. p. 1876), har båret en træhvælving af cm brede, ca. 2 cm tykke brædder, som har været fastsømmet på undersiden af spær, kryds- og hanebånd, hvor de smedede søm endnu ses (fig. 6). Denne for danske kirker usædvanlige overdækning 15, der har harmoneret godt med det brede skib, var rimeligvis intakt indtil 1760'erne (sml. p. 1874). Tagrytter. Over skibets østende har der stået et med tagværket jævngammelt spir, der i Danske Atlas (VII, 310) er omtalt som et temmelig højt tårn. Denne tagrytter, der stod over skibets 2-5 spærfag regnet fra triumfmuren, blev nedrevet o En tømmermand arbejdede på»tårnet«1642 7, og 1695, da det var bygfældigt, måtte hvert stolestade i kirken betale 4 sk. til reparationen, som også omfattede den flikkede kobberklædnings udskiftning med bly 11.

5 1874 LUNDTOFT-VIS HERREDER 214 Fig. 5. Felsted. Nordre kirkegårdsportal fra 1795 (p. 1870). N. E Tilføjelser og ændringer. Korets krydshvælving, der har afløst bjælkeloftet, er formentlig fra o Den hviler på halvandenstens hjørnepiller, spidse, helstens skjoldbuer og ribber, som forneden er halvsten brede med skarprygget trekløverprofil og foroven kvartsten brede og retkantede; ingen overribber. Skibets loft er nu plant, og det hviler på fyrrebjælker, der må være oplagt o , da kirkeloftets reparation blev betalt, dels ved salget af kirkeskoven, dels med to års rente 7. Arbejdet har tilsyneladende været led i en større istandsættelse, som begyndte med tagrytterens nedtagelse og endte med opførelse af et nyt, fritstående træklokkehus (p. 1871). Antagelig var det også ved denne lejlighed, man udskiftede de sidste fag kobbertag, som ifølge Danske Atlas (VII, 310) fandtes for få år siden. Skibets vestgavl med tre støttepiller er fra 1780 (jernankre med årstal) 7. Våbenhuset foran norddøren stammer fra 1800'rne, men det er delvis bygget af munkesten, og over det findes et tagspor, som hidrører fra en fforgænger. Under krigen benyttedes skibets loftsrum som våbenkammer for kystmilitsen, og fra den tid stammer de lange rækker af knager, der er opsat på siderne af de nederste hanebånd (sml. fig. 6). På valgdagen 1851 måtte der sættes støtter under kirkeloftet for 28 sk. 7, og senere blev de lange bjælker støttet med en drager, ophængt i tagværket cementeredes kirken udvendig 17 (årstal i østgavl), og tre år senere blev det indre istandsat 18 ; da fjernedes trinet til koret og de kampestensfliser, som

6 215 FELSTED KIRKE 1875 Fig. 6. Felsted. Skibets tagværk, set mod øst (p. 1876). N. E Fig. 7. Felsted. Skibets tagværk, detalje (p. 1876). El. M Fig. 8. Felsted. Klokkehusets konge (p. 1871). El. M var blevet hugget og nedlagt som gulv i gangen. I året ofredes blytaget, som efterhånden havde afløst den gamle kobberbeklædning helt, for et stærkt mønstret skifertag 17.

7 1876 LUNDTOFT-VIS HERREDER 216 Fig. 9. Felsted. Kalkmalerier på skibets nordvæg (p. 1878). E. L Tagværket over koret er jævngammelt med murene, af type som Arrild (Tønder amt p. 1267), men omsat og suppleret ved hvælvslagningen. Skibets østligste spærfag, der mod sædvane er forsynet med en bjælke, er indstøbt i taggavlen, som må være rejst sammen med koret; dette spærfag er da også helt af type som korets, og det skiller sig fuldstændig ud fra skibets øvrige fag, som er af krydsbåndstype (fig. 6). Der er ingen tegn på, at skibet har haft et ældre tagværk, og hvis bygningsafsnittet først er fuldført i 1200'rnes 2. halvdel, kan det nuværende tagværk og den forsvundne træhvælving, som har været fastgjort deri, være fra samme tid. Begge tagværker er af eg, og skibets med de smukke, omhyggeligt udførte bladsamlinger (fig. 7) er meget velbevaret; kun tre fire spær i de fag, der har båret tagrytteren, er udskiftet. Kirken står hvidkalket med tjæret sokkel og polykromt skifertag. Sydsidens store, fladbuede vinduer har karme af træ, og det samme gælder de to lavtsiddende pulpiturvinduer vestligt i langmurene, hvorimod det højtsiddende, rundbuede pulpiturvindue i nord har jernramme. Ved den sidste restaurering

8 217 FELSTED KIRKE 1877 Fig. 10. Felsted. Indre, set mod vest. N. E> 1956 (1953, arkitekt Holger Mundt) fornyedes gulvene (røde og gule munkesten) og skibets loftsbrædder; endvidere retableredes trinet til koret. Et solur fandtes 1842 på klokkehuset 19. Vejrhanen på klokkehuset er formentlig jævngammel med dette (p. 1871). KALKMALERIER Over korhvælvingen, på østsiden af triumfmuren skimtes direkte på murværket eller på et enkelt hvidtelag nogle sorte tegninger, (hoveder?); samme sted, men over et ujævnt hvidtelag findes en rød, vandret linie under bjælken. I korhvælvingens østkappe fremdroges 1939 et dommedagsbillede, der i det store og hele mindede om dommedagsmotivet i Broager, hvortil (og til Sottrup, begge Sønderborg amt) også et rankemotiv henviste,

9 1878 LUNDTOFT-VIS HERREDER 218 På skibets nordvæg afdækkedes samtidig efterreformatoriske malerier, der i retkantede felter, malet med sort pensel, syntes at have fyldt hele væggen. Fremdraget blev to tre scener fra Josvas bog, Jerichos fald (fig. 9) og den hængte konge over Ai (kap.8) samt, brudstykker af latinske indskrifter. Begge dele er senere overhvidtet sammen med nogle gotiserende malerier på triumfbuen og i koret, vel udført i forbindelse meden istandsættelse Fig. 11. Felsted. Altertavle, apostle (p. 1879). P. N INVENTAR Del nuværende inventar har været igennem tre hovedrestaureringer, 1786 med nystaffering, , hvor det meste af farverne fra 1786/87 (dog ikke højaltertavlens gotiske relieffer eller krucifiksgruppen) dækkedes af egemaling, og 1954 (hovedsagelig ved P. Kr. Andersen), ved hvilken lejlighed 1786-farverne og de samtidige billeder på altertavle og pulpitur genfremdroges; det ene nordpulpitur fjernedes 1953, og det andet anbragtes som orgelpulpitur i vest. Alterbord Fra alterbord ses i Nationalmuseet en *relikviekapsel af bly, firkantet, ca. 8 5 cm og 4,2 cm høj, dannet af en l 2 mm tyk blyplade ved opslidsning af hjørnerne; låget har kun haft vinkelbøjninger på langsiderne (den ene nu afbrækket). Sognepræsten fortæller i sin indberetning til Oldsagskommissionen 1808, af han havde undersøgt alteret og midt i bordet, under en lille, firkantet, sort marmorsten fundet en helgengrav med æsken samt en lille, fladrund granitsten med et en halv tomme dybt hul i den ene side. I æsken er der en rødforet pose af rødt, formentlig byzantisk, silkestof fra 1200'rne, med gul dekoration (fig. 14); posen er sammentrukket med en grøn snor; heri ligger, indviklet i et stærkt medtaget stykke tyndt, hvidt silkestof, småknogler af en hjerneskal, stammende fra et menneske 20. Alterklæde af rødt fløjl med maskinbroderi, muligvis det der anskaffedes Inventariet nævner et gammelt klæde med bogstaverne SR KR og 1696; ifølge inventariet var det røde allerklæde skænket af sognepræsten Andreas Petræus Altertavlen 23 er et gotisk triptychon fra 2. fjerdedel af 1400'rne og i nær slægt med Højer (Tønder amt p. 1032), nu med naive malerier på fløjene. Det kun

10 219 FELSTED KIRKE 1879 Fig. 12. Felsted. Korets indre, set mod øst, N. E cm dybe midtskab, er kvadratisk (171,5 174,5 cm), med skråkantprofil overalt på forsiden, tværlisterne dog hulet på undersiden, fløjene skråkantede både på for- og bagside. Bagklædningen i midtskabet består af syv planker, der uden tvær- eller skrårevler er indsænket i rammeværkets riller. Tavlen hviler på en ved enderne lige afskåret predella med udkragende, skråkantprofilerede lister. Tavlens opbygning svarer i det hele til Emmerlev (Tønder amt p. 1374), der sikkert også oprindelig har haft malerifløje, I det vandret delte midtskab ses i midten Maria, som krones af Kristus, flankeret af to graciøse, vingeløse engle med røgelsekar (det ene fornyet); yderst står to og to apostelfigurer, de øvrige i rækken nedenunder. De plane baldakiner, nu uden krabbeblade og prydspir, er svagt æselrygformede, den øverste 24 egentlig blot en rundbue med en lille, spids topudskæring. Stavværket er rigt varieret 25. Apostlene (fig. 11), der nu står i vilkårlig orden og, bortset fra Johannes og Matthæus, med sekundære attributter, er som Emmerlev- og Højer-figurerne karakteristiske ved deres rolige holdning, de svage forsøg på bevægelse, de forholdsvis små hænder og meget stofrige gevandter fjernedes to lag egetræsmaling fra fløjene samt en mindre opmaling på figurerne; det ældste lag fra blev pålagt for at dække fløjenes ifølge

11 1880 LUNDTOFT-VIS HERREDER 220 P. N Fig. 13. Felsted. Alterstager, a. Sengotisk tinstage, b. Skænket c. Skænket 1693 (p. 1882). visitatoriet»forargelige billeder«18. Disse (og pulpiturets), der sikkert stammer fra 1786 (sml. korbuekrucifiks) og skulde være lavet af»en Landsbykunstner fra Varnæs«27, Krollenkopf (ifølge overleveringen Eckersbergs første lærer) 28 blev atter fremkaldt, skønt ældre malerier (jfr. ndf.) konstateredes under dem. De fire malerier, lo i hver Høj, med lyske, latinske, græske eller hebraiske underskrifter, forestiller hyrdernes tilbedelse, fremstillingen i templet, Golgatha-gruppe (af næsten helt middelalderligt skema) og opstandelsen. På predellaens forside fremdroges en latinsk indskrift med antikva (»så snart vi får fodfæste, snubler vi«etc.) samt en ligeså mistrøstig, på tysk, med fraktur, der imidlertid overmaledes øg erstattedes af en dansk. De gotiske malerier eftersøgtes ikke, derimod viste en prøveafdækning, at begge fløje under ovennævnte billeder indeholdt otte små malerier (formodentlig fra tidlig renæssancetid), idet hver fløj var lodret delt af en guldlinie og vandret delt af smalle, hvide bælter med latinsk indskrift (foroven i nordfløjen konstateredes et billede af kongernes tilbedelse). Rammeværket havde to lag rødt, der sikkert går tilbage på den oprindelige farve. På midtskabets nederste profil fremdroges en indskrift med versaler horende til renæssancestafferingen:»memento cur hic«(»husk hvorfor her«); den tilsvarende staffering konstateredes under farverne på midtskabets figurer. Om fjernelsen af krucifiksgruppen, se denne nedenfor. En sidealtertavle, Mariatavlen i triumfvæggens nordre niche, er bevaret. Om kirkens sidealtertavler skriver Danske Atlas (VII, 310);»Fra Pavedømmets Tider vare her mange Helgenbilleder, hvilke filsidst gandske forfaldt og nu ere udryddede. Ligeledes vare her, foruden Høye-Alteret, endnu tvende mindre, hvilke for Rummets skyld for mange Aar siden ere borttagne«. Mariatavlen er imidlertid bevaret, en tid lang skjult bag nordpulpituret; værnehelgenens alter i triumfvæggens sydniche forsvandt derimod. Mariatavlen 29 (fig. 17) er en lille, sengotisk fløjtavle (nu uden fløje) fra o Midtskabet måler 168 ca. 148 cm og har hulkantprofiler (skråkantprofil forneden); af de flade sidefløje fandtes ved skabets udtagelse af nichen medtagne rester. I midten står den apokalyptiske Madonna (111 cm høj); om strålerne, der

12 221 FELSTFD KIRKE 1881 Fig. 14. Felsted. Den udfoldede *pose fra relikvie-kapslen (p. 1878). N. E har været afvekslende lige og bølgende, samt om den eventuelle rosenkrans (jfr. Ketting), der har omgivet figuren, mindede kun de udstemmede fordybninger på bagsiden; kronetakkerne er delvis fornyede. I sidenicherne står mod nord Anna selvtredie (jfr. Taarstedt, Landkr. Schleswig) og Barbara (af tårnet er kun spidsen gammel), mod syd Magdalene og Katharina (sværdet nyt). Skabet er nu helt uden prydelser, men en del af disse bl.a. to spir, stykker af rankebaldakinen (jfr. Ketting), er indlagt i fodstykket under Madonna, hvor de blev fundet. De forhåndenværende 1700-tals farver, der står i stærk modsætning til de oprindelige, middelalderlige (jfr. ndl.) rensedes; Jesusbarnets meget rødmossede, let tåbelige ansigt skyldes ikke billedskæreren, men maleren. Middelalderlige farverester på skabskanterne, vist rød bund med to sammenslyngede bølgeranker. I nordre sidealterniche. Altersølv. Kirken har nu som vistnok langt tilbage i tiden to alterkalke og diske, fra , alle med svært rillede kølbue-kanter; kalkene (svarende til Løgum klosterkirke 1747, Tønder amt p. 1109) har støbt krucifiks på foden, knop med otte ruder indfattet i bølgede kanter, og lavt, lidt udsvejet bæger. De er begge stemplet C C H i rektangel, for Carl Christian Hoffmeister (Bøje 1203) og Åbenrå bymærke. Højde 24 cm, diskene 15,8 cm i tvm udbetaltes et beløb for to kalke af tin 7. Vinkander. 1) Moderne. 2) , af københavnsk porcelæn, sort, med guldkors. Ude af brug. Sygekalk, bægerformet, 6 cm høj og disk med bølgerand, begge uden stempler. Oblatæske, drejet, af træ. Under bunden: M. Mørk Hansen (præst ).

13 1882 LUNDTOFT-VIS HERREDER 222 Fig. 15. Felsted. Fontekumme (p. 1883). N. E Alterstager. 1) (Fig. 13). Sengotiske, fra sidsle halvdel af 1500'rne, af Lin (sml. Hagenbjærg malmstage, Sønderborg amt). På fodens nedre kant minuskler med trambulerstik:»sonten dionisios«; den ene stage har endnu en utydelig indskrift i samme teknik, muligvis A K, hvorefter, i nogen afstand, en lodret streg og tre cirkler. 52,5 cm høje. 2) (Fig. 13). Bordstager, af malm, 26,5 cm høje, med graverede versaler på foden:»iürgen Iürgensen Möller Ao 1680«. 3) (Fig. 13) af malm, med graverede versaler på fodkanten, på den ene:»diese Leuchter sind von Hans Thomsen hoch grafflichen Voigt Anno 1693«, på den anden:»und Margredh Hauses zu Tombill der Kirchen zu Felstet verehret Anno 1693«. 52 cm høje. *Røgelsekar (fig. 22) gotisk. I Museet på Sønderborg slot. Brudekrone og -smykke holdtes ifølge inventariet 1763 (ikke nævnt 1860ff.) af præsten og betaltes med 1 rdl. 22. Messeklokke (fig. 16), gotisk, skriftløs, med støbermærke. Hankene har skråriller. Tvm. 27 cm, højde 29,5. Sekundær ophængning i klokkebom 1884 i korets tagværk. Rebhullet i hvælvingskappen nu tilstoppet. Såvel i inventariet som i omtales den som en lille håndklokke, der hænger over koret, og som ringes af degnen før og efter gudstjenesten. Lysehylde 1787, af fyr, med svejfet nedhæng, til»gravlys«31 ; på hængestykket er der malet et våbenskjold med latinsk indskrift (»hvor er den trygge og faste sikkerhed, hvis ikke i frelserens sår«); ved skjoldets sider malerpensler, passer, vinkler m.v., foroven krone og to hjælme med lignende håndværksemblemer, forneden et forskrevet græsk ord: vær mig nådig (jfr. Lukas 18,13). Til siderne Lo kronede spejlmonogrammer: NN og KN. Langs kanten hvidmalede

14 223 FELSTED KIRKE 1883 Fig. 16. Felsted. Messeklokke (p. 1882). P. N versaler:»1786 Iens Iohansen lørgen Petersen II IH IH PM PCH NA. AI HPM 1787«. Mørkeblå med lidt guld. På korets nordvæg. Alterskranke. Først 1883/84 fik kirken alterskranke med knæfald, leveret af Anders Matzen i Gråsten stilledes det påtænkte knæfald med gitter i bero, fordi det vilde være til hinder for offergang og barnedåb; desuden havde det aldrig været skik at knæle under altergang 18. Døbefont, romansk, af granit, med seks relieffer på den 85 cm brede kumme: en jæger med spyd og jagthorn jager med sine to hunde en hind (sml. fig. 12); en stiliseret lilje (fig. 15) skiller denne scene fra de næste: en båd med fire personer og stor styreåre imellem Lo opsadlede heste, begge med opragende fane ved flanken 32. Firkantet fod med hjørnehoveder og på hver side et udyr. Tidligere gråmalet. Nordvestligt i koret (Mackeprang: Døbefonte p. 57, 335). Dåbsfad af malm, sydtysk, o , med syndefaldet inden for bånd med majuskler. Tvm. 39,2 cm. Ny dåbskande af messing; tidligere brugtes en barselpotte fra 1851 (fig. 23). Ifølge inventariet skulde præsten»efter ældgammel Skik holde Døbeklæder eller Christentøk; der betaltes 1 rdl. for det bedste og fra 5 2 mk. for det andet, tredie, fjerde og femte. Fontehimmel, skænket 1692 af»h. Hans Thomsen, Hgf. V. auf Grst.«[d. e. Gråsten; jfr. alterstager nr. 3] og sikkert udført i Peter Petersens værksted i Tønder 33. Ottesidet med udsavede bøjler, hvorimellem småengle med lidelsesredskaber. Sekundær staffering: grønt, rødt, sort. Hejseværket er fastgjort til tagværket og ses over korhvælvet, i nordsiden.

15 1884 LUNDTOFT-VIS HERREDER 224 Fig. 17. Felsted. Sidealtertavle, Mariatavle (p. 1880). N. E Korbuekrucifiksgnippen (fig ), sengotisk, fra begyndelsen af 1500'rne, er et velskåret arbejde 34. Kristusfiguren, 105 cm høj, havde (ligesom altertavlens relieffer) kun et tyndt lag maling over et ældre, der muligvis dateres af årstallet 1786 (afdækket på de vandrette korsarme); denne staffering kan snarest karakteriseres som en nænsom partiel opmaling af de oprindelige farver. Sidefigurerne måler 95 em. Korset havde i modsætning til figurerne ikke mindre end seks farvelag, af hvilke det fjerde fremdroges under to lag egemaling og en tyk, gullig farve: rødt med mørkere»årer«, sorte endefelter med og»inri«foroven (nedre felt manglede). Det femte lag var gulgråt»med underligt krøllede, mørke Aarer«; af det sjette og ældste lag konstateredes kun smalte på kridtgrund i endefelterne. Ved farverestaureringen, der nærmest formede sig som en konservering, fjernedes årstallet, og ny tekst indsattes. Nu på oprindelig plads i korbuen, på ny bjælke. I præsteindb meddeles, at gruppen for flere år

16 225 FELSTED KIRKE 1885 Fig Felsted. Korbuekrucifiksgruppe med detaljer (p. 1884). N. E siden (det vil sikkert sige 1786) var fjernet fra denne plads, anbragt på altertavlen og stafferet sammen med denne. Prædikestol i empire, fra (den gamle solgtes for 3 rdl.), på fire fag plus Danmarks Kirker, Åbenrå amt 120

17 1886 LUNDTOFT-VIS HERREDER 226 et smalt opgangsfag. Nyere opgang, samtidig himmel, som stolen med pålagt ornamentik. Under egetræsådring fremdroges den oprindelige hvidgrå maling stafferet med guld. På skibets sydvæg. Stoleværk , blåmalet med lidt rødt og hvidt var der 2 6 stader i koret 36 ; de omtales 1858 som rådne og af en afstikkende façon 18. Omtrent enslydende stolestaderegistre fra 1613, 1762 og Præstestol 1624 (sml. fig. 12). På frisen reliefskrift med versaler på plattysk:»so war ick leve«etc. Ezech. 33, under gitterfelterne fordybet versalskrift, det samme skriftsted på dansk:»sa sand ieg lefver etc. Anno Domini 1624 N K«. Indvendig i stolen er skåret latinske bibelcitater på begge friser fremdroges en 1700tals staffering med blålig marmorering i arkader og på gesims, rødmalet rammeværk og hvidt gitterværk; indvendig blå. Stolen har muligvis i længere tid i alt fald indvendig stået i blank fyr med en enkel sort snedkerstaffering. En ældre lås påsattes ved sidste restaurering. I korets nordøsthjørne. Degnestol fra 1700'rne (sml. fig. 12), men sammenstykket og med fornyet rygpanel. Staffering som præstestolen; øverst på gavlplanken afdækkedes en til dels afsavet, hvid sløjfe på sort bund. I korets sydøsthjørne. Nøgle til dørfløj, 31 cm lang, med rørformet stamme og ring med firkantet tværsnit; heri årstallet I præstegården. Pulpitur i vest fra 1700'rne, oprindeligt nordpulpitur (jfr. ndf.), flyttet til nuværende plads 1953 og forøget med to endefag; over- og undergesimser er rekonstrueret, mens tandsnittet over nedre profil er en tilføjelse. De naive, bibelske malerier, fra Evas skabelse til Noahs bøn efter arkens stranding, er fremdraget; af samme maler som altertavlens fløjmalerier. Grønligt rammeværk, hvid profil om fyldingerne. Pulpiturer nævnes otte stader med otte pladser»auf der Bühne«på sydsiden, og på nordsiden var der to stader med 12 pladser og to med otte 36. Før restaureringen 1950 var der tre pulpiturer, to på nordsiden og eet orgelpulpitur i vest, det sidste fra Det vestligste på nordsiden er det ovenfor omtalte, nuværende vestpulpitur, oprindelig Grøngrøfts stol 37. Det østligste opførtes 1801/02 7 og svarede nogenlunde til Grøngrøfts pulpitur, men havde tandsnit over nedre profilbjælke. Orgel 1878, leveret af Marcussen og son, Åbenrå 17, men ombygget ved sidste restaurering. Ni stemmer, manual, pedal, elektrisk; den nygotiske façade bevaredes. Det samtidige pulpitur afløstes af det nuværende (jfr. ovfr.). Kirken fik orgel 1830, leveret af Brustgrün, Flensborg, for 650 mk. 16. Der gjordes samtidig»et nyt Loft«til orglet, der var anbragt»opad den søndre Kormur ud mod Kirkeskibet«38. Pengeblok, mindende om Uge fra 1716 (p. 1852), med ottesidet fod og firkantet, jernbundet overdel med jernlåge; yngre hængelås. Kasseret og fjernet, men

18 227 FELSTED KIRKE 1887 genindsat i kirken Ved samme lejlighed afskaf- fedes brugen af klingpungen 39, der nu er ophængt på korets østvæg. Salmenummer tavler, i empire, ens, kun den i koret gammel, anskaffet Klokker. 1) På legemet versaler:»feldstedt. Umgegossen im Iahre 1847 von I. F. Beseler zu Rendsburg«; om halsen tom frise mellem dobbelt bladrække og frugtguirlande. Tvm. 100 cm. Omhængt og vendt ) Genforeningsklokke 1921 fra De Smithske Støberier i Ålborg, med vers af Kai Hoffmann 41. I Klokkehuset. Messeklokke, se p Klokker. Af kirkens to klokker, der omstøbtes hos Beseler (den ene var revnet 1841) 42, var den største (1082 pund) skriftløs, formentlig sengotisk, den mindste (361 pund) bar indskriften:»soli Deo gloria. Anno Hr. Andreas Petræus, Pastor, Hans Nissen, Peter Jürgensen, Juraten. Aus reinem Erz bin ich geflossen, Joh. Dav. Kriesic [d. e. Kriesche] zu Eckernförde hat mich gegossen«. Af Beselers to klokker er den største bevaret, den mindste (med samme indskrift dog»gegossen«) afleveredes 1917 til krigs- brug 43. E. M Fig. 22. Felsted. *Rogelsekar (p. 1882). GRAVMINDER N. E Fig. 23. Felsted. Barselpotte 1851, tidligere anvendt som dåbskande (p. 1883). Gravsten 1765.»Peter Christensen Smeed af Trasbøl, døde anno 1761 den 11. Marti hans Alder 88 Aar 7 Maneder oc 4 Dage. Dene Steen hører Iohan Petersen Smeed i Hunsløff tiil Ao 1765«. Smal, ligtrælignende sten, cm, af rød kalksten, med fordybede versaler i rokokoindramning og i hjørnerne smedeværktøj og hestesko, alt inden for profilramme. I våbenhuset, Gravsten. Jørgen Beyer, sognepræst, d Fjernet Begravelser og ( )kisteplader blev de»åbne«begravelser opfyldt 17. Heriblandt var begravelsen under koret, hvori der stod nogle kister, fra hvilke optoges tre sønderbrudte blykrucifikser (1927 i alterbordet), en blyplade 44 med indskrift over Andreas Petræus, sognepræst, d og en messingplade over fru Maria Magretha Bachmann, f. 22. aug. 1716, datter af Hans B. til Sønderskou, kgl. Maj.s hofjægermester, oberførster og vildtmester og Christina Magretha Clausen, gift første sang 9. okt med Aug. Christian Pouelsen 120*

19 1888 LUNDTOFT-VIS HERREDER 228 til Reffstrup og Grüngrifft, kgl. Maj.s virkelig eancelliråd (tre sønner), enke i nov. 1739, anden gang med Søren Seydelin, kgl. Maj.s»Ober-Auditeur«1753 (fire sønner, een dødfødt).»siælen, som 41 Aar indskrænkedes af Legemet, Men i Fridericia d. 12. Octobr opløstes fra Smerterne«etc. Oval, hvælvet, 33,5 25,3 cm. På korets vestvæg. Liglagener udlejedes af kirken for På kirkegården krigerminde 1921 over 89 i faldne sogneboere. KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Felsted præstearkiv: Bb I Kopiboger over udgåede skrivelser. Bd Korrespondancesager. Ca I Kirkeregnskabsbog. Ca Kirke- og sogneregnskabssager. Ca Felsted kirkes regnskab. Cc Felsted kirkeinventarier. H l Angående kirken og præstegården. H 2. (1613) Stolestaderegistre. H »Allerlei«. Åbenrå provstearkiv: Sager vedr. de enkelte sogne. Felsted. Augustenborgske distrikter: (aflev. fra Kiel) C IV nr Felstedt Ecclesiastica. Åbenrå landrådsarkiv: I pakken V. B V. B. nr. 13. Die Kirche zu Feldstedt Tønder provstearkiv: Sager vedr. Felsted sogn. Tønder amts visitatorialarkiv: CVIV, 2 nr Kirche zu Felstedt. CVIV, 2 nr Inventarium der Kirche zu Felstedt. Se i øvrigt arkivalier for Åbenrå provsti i almindelighed p Præsteindberetning af N. Meyland 3. dec (NM). Kirkeklokkecirkulære 1918 (NM). Museumsindberetninger af Poul Norlund 1927, Egmont Lind 1939 og 1941 (kalkmalerier) og P. Kr. Andersen 1947, 1952 (forundersøgelse af inventar) og 1954 (istandsættelse af inventar). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Moller og Erik Moltke Haupt I, 26 f. M. Mikkelsen: Lidt om Felsted Kirkes Klokker, i SJyM. 3. årg., 1926, p. 73 f. 1. H. Jensen og M. Mikkelsen: Fra Felsted Sogn. Af Felsted Kirkes Historie, i SJyM. 12. årg., , p E. Skovgaard-Petersen, i Den nordslesvigske Kirke II, 194 ff. 1 Repertorium 2. rk. nr Diplomatarium Danicum 2. rk. III, nr Quellensammlung VI, 98 f. 4 Fra Felsted Sogn p. 90 f. 5 Danske Sagn III, 1931, p. 51 nr Bl.a (Åbenrå provstearkiv: Sager etc.) og Felsted præstearkiv: Ca Kirkeregnskabsbog. 8 Se Elna Møller: Tømrede klokkehuse, 1960, fig. 9, 23, 36, blev eet års indtægt optaget til klokkehuset (note 7). 10 Felsted præstearkiv: Bb Kopibøger over udgåede skrivelser (1859). 11 Felsted præstearkiv: Ca Kirke- og sogneregnskabssager. 12 Kunstdenkm. Kr. Flensburg p Sokkelstenene er dækket af et tykt tjærelag, som hindrer en nærmere undersøgelse; de øvrige hjørnekvadre synes dog ikke at have haft hjorneknopper. 11 I disse to vinduer skal der være fundet rødmalede rammer al eg (Trap p. 460). 15 Koret i Lønborg (Ringkøbing amt) har i middelalderen haft en trætøndehvælving. Også enkelte kirker i Maribo amt har haft trætøndehvælv, sml. DK. Maribo, p Felsted præstearkiv: H Ang. kirken og præstegården. 17 Felsted præstearkiv: Ca Felsted kirkes regnskabsbog. 18 Åbenrå amtsarkiv: Journalsager 1858 XVI nr Tønder provstearkiv: Visitatsprotokoller. 20 Indsendt til NM 1809 (mus. nr. 346). Responsum fra præparator U. Møhl, Universitetets zoologiske Museum 21. dec. 1959:»... at der i dette til-

20 229 FELSTED KIRKE 1889 fælde virkelig er tale om knogledcle af el menneske, idet de små fragmenter er brudstykker af kraniet. Stykkerne (ialt 8) er dog så små (gennemgående under 1 cm 2 ), at det ikke er muligt at angive fra hvilken del af kraniet, de stammer. - Kun et enkelt lidt større stykke har i den ene side bevaret sin sutur og kan med ret stor sikkerhed placeres i den nederste del af issebenet (parielale) med den bevarede sutur mod tindingebenet (temporale). Denne sutur har ikke været tilvokset og tyder derfor på, at dette stykke hidrører fra en yngre person. Om alle fragmenterne stammer fra samme kranie, kan ikke afgøres, men der er intet, der usandsynliggør dette.«21 Tønder amts visitatorialarkiv: CVIV, 2 nr Inventarium etc. 22 Felsted præstearkiv: Cc Felsted kirkeinventarier. 23 Matthaei: Schnitzaltäre p. 100 [efter Haupt]. V. Thorlacius-Ussing i Danmarks Billedhuggerkunst 1950, p Denne, der ifølge ældre fotografier oprindelig var den nederste, må være fejlplaceret ved sidste restaurering. 25 I modsætning til Emmerlevs, der kun har to varianter, som begge indgår i Felstedtavlens baldakiner. 26 Ved maler Weide, Sønderborg (note 17); det yngste lag fra Malede indskrifter på bagsiden: I. H. Schaack Malersvend af Wilster i Holstein 1858, F. W. Weide Malerlærling af Sønderborg G. Westergaard Malersvend af Thisted d Fra Felsted sogn p Brev 7. jan fra Th. Kaufmann, Bovrup (i NM), jfr. Nordsl. Sondagsblad 9. juli 1911, p Fra samme værksted som Bedsted højaltertavle (p. 1724), *Hagenbjærg og Ketling-tavlerne (Sønderborg amt) m.fl. 30 Åbenrå landrådsarkiv: V. B. nr. 13. Die Kirche zu Feldstedt »Fra gammel tid har 3 4 af de største gårde i sognet ret til ved dødsfald at ofre lys, der med tilhorende lyseplader, hvorpå den afdødes navn er graveret, anbringes i alterstagerne. Et sådant par lvseplader af sølv fra 1926 sidder på de høje barokke stager, og ældre lyseplader ligger i alterskabet. Tidligere brugtes imidlertid så lidet lys, at et par sædvanlig ikke kunde bruges op fra dødsfald til dødsfald, og man har derfor i 18. årh. anskaffet en lysehylde, som anbragtes på korets nordvæg, og hvorpå lysene henstilledes»på expectance«.«(indberetn. ved P. N. 1927). 32 Af M. Mackeprang opfattet som legenden om den romerske høvedsmand Eustachius, der omvendes på en jagttur og derefter sammen med sin hustru og sine to sønner flygter til Ægypten,»selv om det er lidt vanskeligt at passe Hestene ind i denne Fortolkning«. 33 Sml. figurerne på Møgeltønder prædikestol 1694, Tønder amt p Efter samme forlæg som den noget ringere gruppe i Åstrup (Haderslev amt. p. 532), ligesom den er forlægsbeslægtet med Haldgruppen (Randers amt), og Hostrup (Tønder amt p. 1559). 35 Landesamt für Denkmalpflege Schleswig-Holstein: Saml. ang. kirker i Sønderjyl. 36 Felsted præstearkiv: H 2. (1613) Stolestaderegistre. 37 Nævnt 1801 (note 7). 38 Fra Felsted Sogn p Smst. p Foretaget af Aug. Nielsen, Roslev, således at klokken er ubevægelig; allerede stærkt slidt i den nye stilling. 41 SJyKirkeklokker p Højer præstearkiv: Bd Sager til aktfortegnelsen II, Lidt om Felsted Kirkes Klokker. 44 Fra Felsted Sogn p Ifølge inventariet 1763 (note 22) havde kirken udlejet liglagener; et, der var skænket af en foged på Gråsten, udlejedes for 8 sk. lybsk. Men da justitsråd Koch i Åbenrå og kammerråd Günderoth til Skovbølgård gav deres undergivne tilladelse til at bruge egne liglagener, tabte kirken denne indtægt, hvilket præsten forgæves protesterede imod.

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Arkæologisk Forundersøgelse

Arkæologisk Forundersøgelse Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

1. Hus fra yngre stenalder

1. Hus fra yngre stenalder . Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Fig. 1. Højst. Ydre, set fra vest. HØJST KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Højst. Ydre, set fra vest. HØJST KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Højst. Ydre, set fra vest. E. M. 1954 HØJST KIRKE SLOGS HERRED Navnet på kirkens værnehelgen er ikke overleveret i skriftlige kilder, men da det bevarede sidealterskabs (p. 1576) oprindelige plads

Læs mere

DSB Kolonnehus Svenstrup J.

DSB Kolonnehus Svenstrup J. DSB Kolonnehus Svenstrup J. Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Inden malerarbejdet startes er der lige noget der skal limes, lim de fire stykker med

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015

Sønderborg Provsti PU godkendte anlægsønsker budget 2015 Sønderborg Provsti e anlægsønsker budget 2015 Sogne/ønsker Asserballe Sogn 405.000 Omsætning af stendige 275.000 e kirke indvendig og sakristi 70.000 70.000 e kirke udvendig 60.000 60.000 Augustenborg

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11015 Besigtigelsesdato: 28. juni 2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Skrydstrup. Ydre, set fra sydvest. E. M. 1953 SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED D er findes ingen ældre tradition om, hvem kirken i katolsk tid var viet til 1 ; med nogen sandsynlighed tør man vel antage,

Læs mere

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december

Lille Georgs julekalender 2010. 1. december 1. december I hver af de øverste bokse skal der skrives et af tallene 1, 2, 3,..., 9. Alle tre tal skal være forskellige. I de næste bokse skrives de tal der fremkommer ved at man lægger sammen som vist.

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Hvis du leder efter et billigt haveskur, Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497

VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Tinglev. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1956 TINGLEV KIRKE SLOGS HERRED Kirken, der ifølge en sen tradition var viet S. Leonhard og var et vikarie 1, betalte 6 skilling lybsk i cathedraticum (sml.

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller.

Gangtøj: Bortset fra gravhjulet/hathjulet bruges de samme betegnelser for vand- og vindmøller. Nyregistrering af danske vand- og vindmøller Vejledning til registreringsskema Afsnit på blå baggrund er kun relevante for vandmøller, afsnit på gul baggrund kun for vindmøller. FORSIDE GENERELLE OPLYSNINGER:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning

5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning 5 billeder fra Jemen af Tom Christoffersen En subjektivt arabistisk læsning af forskningsbibliotekar Stig T. Rasmussen i Billede nr. 1 viser en dreng, der med front mod betragteren sidder på toppen af

Læs mere

Vejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK

Vejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK 1 Syvejledning: Anette K vist Nielsen - Redigering: Dragtgruppen Ideoplæg: H anne Dyhr og K am m a G udm and - H øyer 2 SY-VEJLEDNING TIL SÆRK De gamle særke var alle håndsyede i hvidt hørlærred. En del

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere