Når hjertet mister rytmen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når hjertet mister rytmen"

Transkript

1 Når hjertet mister rytmen TEMA: ATRIEFLIMREN

2 Velkommen til magasinet Indblik Magasinet udgives af sanofi-aventis Danmark. Vi ønsker at give indblik i sygdomsområder, som vi mener, fortjener ekstra opmærksomhed. I dette første nummer har vi valgt at sætte fokus på atrieflimren. Atrieflimren er den hyppigst forekommende hjertearytmi og mere end danskere lider af sygdommen 5. Flere studier tyder på, at antallet vil stige til det dobbelte inden for de næste 25 år. Blandt andet som følge af den stigende levealder 6. Atrieflimren medfører ofte en betydelig forringet livskvalitet og øger risikoen for blodpropper i hjernen. I flere studier bliver atrieflimren også forbundet med øget dødelighed 1. Du vil i magasinet finde en række artikler, der alle berører sygdommen på den ene eller den anden måde. Vi har valgt at lade en række eksperter fra forskningen, hospitaler og almen praksis beskrive forskellige erfaringer, de har fra deres hverdag. Alle har et fælles ønske om at sætte fokus på sygdommen og behandlingen af patienterne. Vi har udarbejdet magasinet med tanke på alle med interesse for den sundhedsfaglige verden samt patienter og pårørende, som ønsker mere oplysning om sygdommen. Jeg ønsker dig en god læselyst. Med venlig hilsen Henning Andersen Medicinsk Direktør i sanofi-aventis Denmark A/S Indholdsfortegnelse 3. Når hjertet mister rytmen 11. Oplysning kan redde liv 4. En udfordring for det danske sundhedsvæsen 12. Atrieflimren.dk - Et nationalt register 6. Atrieflimren rammer ikke kun den 13. Det danske sundhedsvæsen mangler bedre ældre befolkning medicinsk behandling 7. Mødet med patienterne 14. Arytmipakker i region Syddanmark 7. Danfib: Et pilotprojekt 15. Ablation til symptombehandling 8. Hvidovre Hospital har sat behandlingen 16. Aalborg Sygehus etablerer nyt stort i system forskningscenter 10. Øget risiko for blodpropper i hjernen INDBLIK februar 2010 Redaktion: Sanofi-aventis Denmark A/S & Bysted A/S Ansvh. redaktør: Adm. Direktør, Lasse Richter Petersen, sanofi-aventis Denmark A/S Tekst & design: Bysted A/S Billeder: Fotograf Rasmus Dengsø Foto af Medicinsk Direktør, Henning Andersen: Kaj s Foto Forsideillustration: Bysted A/S Andre illustrationer: Sanofi-aventis Trykkeri: Prinfo Holbæk Oplag: stk. Udtalelser fra de interviewede personer i artiklerne afspejler ikke nødvendigvis sanofi-aventis Danmarks holdning. INDBLIK udgives af: Sanofi-aventis Denmark A/S Slotsmarken 13 DK Hørsholm Tlf: Fax: Mail: Ønsker du et ekstra eksemplar af INDBLIK: Kontakt venligst Communication Manager, Dorte Raahave Østerdal Tlf: Mail: Vi modtager gerne forslag til artikler til INDBLIK Sanofi-aventis er verdens fjerdestørste producent af lægemidler og Europas førende medicinalselskab med mere end medarbejdere i over 100 lande. Sanofi-aventis udvikler og markedsfører medicin og vacciner inden for en lang række vigtige sygdomsområder. For yderligere information se

3 Når hjertet mister Rytmen Atrieflimren er en af de mest almindelige hjertesygdomme 1. I 2002 blev mere end indlagt med atrieflimren i Danmark. Sygdommen kan være ekstremt ubehagelig 3. Den kendetegnes ved, at hjertet får en uregelmæssig rytme og kan i værste tilfælde føre til blodpropper i hjernen 4. Atrieflimren Et stigende antal af danskere må leve med, at hjertet slår i en uregelmæssig rytme. Normalt trækker hjertets forkamre sig sammen i takt med hjertets slag, men lider man af atrieflimren, opstår hurtige og skiftende sammentrækningsbølger i hjertets forkamre. De hurtige sammentrækninger skyldes forstyrrelser i de elektriske impulser, der styrer hjerteslaget. Man kan derfor få anfald, hvor forkamrene trækker sig sammen op til 600 gange i minuttet mod de normale gange. Når forkamrene udsættes for disse forstyrrelser, mister de deres normale pumpefunktion. Anfaldene kan vare fra få minutter til timer og dage 1. Hvem rammes af atrieflimren? Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi lider omkring danskere af atrieflimren, og det anslås, at antallet af patienter vil vokse til patienter i Mænd rammes hyppigere end kvinder og risikoen stiger med alderen. Det skønnes, at 5-10 procent af alle over 70 år lider af syg- dommen, men den kan også ramme yngre personer 6-8. Forhøjet blodtryk, diabetes og hjertesygdomme, der opstår som følge af åreforkalkning i hjertets kransårer, kan medføre en øget risiko for atrieflimren 9. Derfor vil en livsstil, der indebærer motion, sund kost og kontrol af blodtrykket, kunne reducere risikoen for at få sygdommen. Sådan føles et anfald Det er meget forskelligt, i hvilken grad man kan være ramt af atrieflimren. Man kan enten have episoder af atrieflimren eller have atrieflimren som en permanent tilstand 1. Der er overordnet to typer af anfald: Et hvor hjertet selv springer tilbage til sin normale rytme, såkaldt sinusrytme, eller et hvor hjertet ikke selv springer tilbage til sinusrytme. I det sidste tilfælde skal hjertet hjælpes tilbage til sinusrytmen enten med medicin eller et elektrisk stød 1. Under et anfald kan nogle føle brystsmerte og åndenød, mens andre kun oplever et kortvarigt ubehag i brystet eller slet ikke registrerer anfaldet. Dog vil de fleste mærke en hurtig og uregelmæssig hjertebanken 1,10. Risiko for blodpropper Atrieflimren øger risikoen for blodpropper i hjernen 4. Under atrieflimren mister forkamrene deres normale pumpefunktion og blodet løber kun langsomt gennem forkamrene. Dette kan føre til, at der dannes små klumper af størknet blod, som kan føres ud i kroppen og danne blodpropper i blandt andet hjernen. Derfor vil personer med atrieflimren ofte skulle tage blodfortyndende medicin, der forhindrer de små blodklumper i at dannes 1. Atrieflimren er ofte til stor gene for de berørte. Mens nogle personer lever med konstant atrieflimren, er der andre, der lever med en konstant uvished om, hvornår det næste anfald rammer. De kan derfor have sværere ved at udføre dagligdagsaktiviteter på grund af risikoen for at fremprovokere eller forværre symptomerne, og det fører ofte til en nedsat livskvalitet 3,4. Fakta: behandlingsformer Der findes forskellige måder at behandle atrieflimren på. Man kan dog dele behandlingsmetoderne ind i to overordnede kategorier, en medicinsk og en ikke-medicinsk behandling. De to behandlingsformer kombineres ofte. Medicinsk behandling: Frekvenskontrol nedsætter hjerterytmen under anfaldsvis atrieflimren eller ved permanent atrieflimren Rytmekontrol genopretter den normale, regelmæssige hjerterytme og modvirker anfald af atrieflimren Blodfortyndende medicin reducerer risikoen for blodpropper Ikke-medicinsk behandling: Elektrisk stød under bedøvelse, også kaldet DC-konvertering. Overbrændingsbehandling, også kaldet ablation, er en behandlingsform, som ofte anvendes til symptombehandling af yngre patienter En pacemaker indopereres til at styre hjertets pulsslag hvis signalforbindelsen mellem hjertets forkamre og hovedkamre ødelægges 1. Fuster V et al. Circulation. 2006;114:e257-e Videbæk J & Madsen M Hjertestatistik. Hjerteforeningens og Statens Institut for Folkesundhed, data fra tabel Dorian P et al. J Am Coll Cardiol. 2000;36: Wolf PA et al. Stroke 1991;22: Brandes A. Rationel Farmakoterapi nr. 6, juni Go AS et al. JAMA. 2001;285: Lloyd-Jones DM. 2004;110: Hart RG. Stroke. 2001;32: Benjamin et al. JAMA. 1994;271: Savelieva I et al. Pacing Clin Electrophysiol. 2000;23: FEBRUAR 2010 I 3

4 en udfordring for det danske sundhedsvæsen Atrieflimren er en livstruende sygdom, der ikke alene belaster dem, der må døje med symptomerne. Den stiller også sundhedsvæsenet over for store udfordringer. Professor og overlæge, dr. med. fra Gentofte Hospital, CHRISTIAN TORP-PEDERSEN, fortæller om udviklingen på området. Belastning for sundhedsvæsenet Atrieflimren er ifølge professor og overlæge, dr. med. Christian Torp- Pedersen den mest almindelige hjerterytmeforstyrrelse overhovedet. 10 procent af det totale antal af kardiologiske indlæggelser i Danmark har ifølge Christian Torp-Pedersen relation til atrieflimren. Han fremfører dog, at tallet også inkluderer patienter med andre sygdomme og derfor ikke udelukkende er forårsaget af atrieflimren. Udvikling og behandlingen Selvom sygdommen er udbredt og belaster sundhedssystemet, mener Christian Torp-Pedersen, at den danske lægestand er godt fremme med viden på feltet. Der er ifølge ham sket tre væsentlige udviklinger på området inden for de seneste 5-10 år: For det første er der en større udvikling i form af anti-arytmiske stoffer med fokus på sikkerhed og minimering af bivirkninger. For det andet får vi bedre midler til at få mennesker med atrieflimren tilbage til normalrytme, også kaldet sinusrytme. Hidtil har vi kun behandlet via elektrisk stød, men nu er der medicin på vej, som man kan give via indsprøjtning. Den tredje behandlingsform er ablationer, som er et invasivt indgreb i form af kateterkirurgi. Denne behandlingsform er dog ret ressourcekrævende, siger Christian Torp- Pedersen. Fokus på atrieflimren i sundhedsvæsenet Som en konsekvens af udbredelsen af atrieflimren sættes der ind på forskellige områder. Der kommer mere fokus på atrieflimren i sundhedsvæsenet. Der er en stigende interesse for udvikling af metoder og teknikker omkring måden, vi behandler på siger Christian Torp-Pedersen. Behandlingen af atrieflimren er imidlertid også en stor omkostning for sundhedsvæsnet. En omkostning som skal vurderes i forhold til fremtidig behandling. Hvis vi for eksempel fokuserer på ablationer, som vi ser dem i dag, er det en utrolig dyr og omfattende behandling. Den kræver en læge, der har en lang uddannelse bag sig, og som skal bruge en hel dag på at lave en ablation. Men hvis man beslutter sig for, at behandling via ablationer er vejen frem, vil det formodentligt føre til bedre og hurtigere ablationer, siger Christian Torp-Pedersen. 4 I FEBRUAR 2010

5 Professor, dr. med. Christian Torp-Pedersen er overlæge ved Gentofte Hospital. Selvom der på vores breddegrader er en tendens til behandlingsnihilisme, vil jeg mene, at enhver læge intuitivt vil sige, at man skal have rytmen tilbage Manglende international konsensus om behandlingsmetoder Sammenlignet med andre lande er Danmark ifølge Christian Torp-Pedersen så langt fremme på atrieflimrenområdet, som man kan være. Der er dog ikke international konsensus om, hvordan atrieflimren bør behandles. Nuværende behandlingsformer sigter mod at genoprette og opretholde hjertets normale rytme, regulere hjertefrekvensen og fortynde blodet for at forhindre blodpropper i hjernen. Hvad angår paroksystisk atrieflimren det vil sige den type atrieflimren, der kommer og går af sig selv er der primært to behandlingsformer, der dominerer. Den ene er rytme-behandling, hvor man behandler med anti-arytmisk medicin eller ablation. Og den anden er ganske enkelt at acceptere atrieflimren men evt. give medicin, så hjertet ikke slår så hurtigt. Der er lavet undersøgelser, der viser, at den ene behandling ikke er bedre end den anden, udtaler Christian Torp-Pedersen. Han tilføjer, at der dog er en tendens til, at behandlingsformerne varierer fra land til land: Nye undersøgelser viser, at lande som Danmark og USA er hastigheds-territorier her regulerer vi helst på hjertets hastighed eller frekvens, men lader arytmien være i fred. Modsat er Sverige, Tyskland, Frankrig og Italien rytme-territorier. Det vil sige, at man i disse lande hellere søger en behandlingsstrategi, der bevarer hjertets normale rytme, siger Christian Torp-Pedersen og tilføjer: Men selvom der på vores breddegrader er en tendens til behandlings-nihilisme, vil jeg mene, at enhver læge intuitivt vil sige, at man skal have rytmen tilbage, slutter han. FEBRUAR 2010 I 5

6 Atrieflimren rammer ikke kun den ældre befolkning Omkring danskere har atrieflimren. Det siger de officielle tal fra Institut for Rationel Farmakoterapi. Steen Elkjær Husted, dr. med. og ledende overlæge ved Medicinsk-Kardiologisk afdeling på Århus Sygehus, mener dog, at det tal er meget lavt sat. Tallet nærmer sig reelt personer, siger han. Derudover kommer de personer, der lider af tavs atrieflimren og derfor ikke har fået stillet diagnosen. Diagnosticering af atrieflimren Atrieflimren er en relativ udbredt sygdom i den danske befolkning, men kendskabet til sygdommen er stadig begrænset. Ifølge Steen Husted får en stor gruppe af patienter diagnosticeret atrieflimren, når de indlægges akut med fx brystsmerter eller andre sygdomme. En anden stor patientgruppe henvender sig til deres praktiserende læge med symptomer som svimmelhed, åndedrætsproblemer og brystsmerter. Derudover er der en patientgruppe som ved et tilfælde får diagnosticeret atrieflimren, fordi de opsøger deres praktiserende læge på grund af andre helbredsproblemer. Så snart man har fået konstateret atrieflimren, er det vigtigt, at man får undersøgt hjertet. Derefter kan lægen sammen med patienten finde frem til den bedste behandling, siger Steen Husted. Hvis man har en underliggende sygdom, er der grund til at være ekstra opmærksom på atrieflimren og komme i behandling. Risikoen for alvorlige komplikationer som forhøjet blodtryk, diabetes eller forkalkning af kranspulsåren er øget med 2-3 gange, hvis der samtidig er atrieflimren, siger Steen Husted. Typiske patientgrupper Risikoen for at få atrieflimren stiger med alderen og rammer især personer over 50 år. Ikke mindst ældre over 70 år udgør en typisk patientgruppe på de danske sygehuse. Den ældre befolkning med andre sygdomme som forhøjet blodtryk, kranspulsåreforkalkning og hjertesvigt rammes ofte af atrieflimren og falder derved ind i en typisk patientgruppe, siger Steen Husted. Det forekommer dog også, at personer mellem 40 og 70 år uden andre sygdomme udvikler permanent atrieflimren eller persisterende atrieflimren. Persisterende vil sige tilfælde, hvor hjertet ikke selv springer tilbage i sinusrytme, men skal hjælpes enten via elektrisk stød og/eller medicinsk behandling. Selv om man lever et liv med sund kost og motion, kan man stadig være i risikogruppen. Det har ikke altid noget med livsstil at gøre, om man får atrieflimren. Der er stadig meget, man ikke ved om sygdommen, og der forskes i, om der kan være en genetisk komponent, som spiller ind, men det er ikke endelig klarlagt, siger Steen Husted. Hyppigste indlæggelser Patienter med atrieflimren fylder efter Steen Husteds vurdering meget på de danske sygehuse. Atrieflimren er den hjerterytmeforstyrrelse, der forårsager de hyppigste indlæggelser. Patienter med atrieflimren kommer både ind akut eller er blevet henvist til os ambulant med symptomer på sygdommen. Vi tager en række blodprøver, undersøger patienten grundigt og laver typisk Åndenød Uklarhed Milde til svære brystsmerter Typiske symptomer ved atrieflimren* en ultralydsscanning af hjertet. Det er den vigtigste undersøgelse til at klarlægge, hvad der kan have forårsaget atrieflimren. Derudover befinder patienterne sig også på andre afdelinger, fordi de bliver behandlet for andre sygdomme, siger han. Symptomer Hvis man er i risikogruppen, skal man være særlig opmærksom på flere ting. Har du symptomer på atrieflimren er det vigtigt, at du er opmærksom på at tage din puls eller få andre til at gøre det. En hurtig og uregelmæssig puls er tegn på, at hjertet er ude af takt. Desuden skal alle, der har en livsstilssygdom som fx forhøjet blodtryk eller diabetes, være opmærksomme på, at de har en øget risiko for at udvikle hjertesygdom og atrieflimren, som kan forårsage blodpropper. For at forhindre, at det kommer så vidt, skal man kontakte sin egen læge og få lavet et EKG, så man kan blive diagnosticeret og komme i behandling, slutter Steen Husted. Steen Husted er dr. med. og ledende overlæge ved Medicinsk-Kardiologisk Afdeling på Århus Sygehus. Udmattelse eller træthed Svimmelhed Hjertebanken *Symptomer kan dog være fraværende. 6 I FEBRUAR 2010

7 Mødet med patienterne Praktiserende læge Ole Friis Junge får jævnligt besøg af patienter med permanent atrieflimren i sin klinik i Ålborg. De kommer oftest for at få kontrolleret deres blodfortyndende behandling. Patienter med akut opstået atrieflimren ser han noget sjældnere. atrieflimren i praksis Når en ældre patient opsøger sin praktiserende læge, er det vigtigt at være opmærksom på, om symptomerne peger på atrieflimren. Ole Friis Junge oplever, at patienter med atrieflimren typisk kommer i forbindelse med andre sygdomme og skavanker. Det er mest af alt et tilfælde, at jeg finder patienter med ikke tidligere erkendt atrieflimren. Det kan fx være, hvis vedkommende skal have lavet en motorførerattest eller kommer til blodtrykskontrol, siger Ole Friis Junge. Typisk vil den praktiserende læge informere patienten om de forskellige behandlingsformer af atrieflimren, tale med patienten om gener og risici samt vurdere det videre behandlingsforløb sammen med patienten. Desuden vil den praktiserende læge vurdere, hvorvidt patienten skal henvises til en kardiolog. Risikovurdering Når patienter med atrieflimren kommer ind, bør man ifølge Ole Friis Junge undersøge, om patienten har andre underliggende sygdomme som fx hjertesygdomme og stofskiftesygdomme. Man skal vurdere, om patienterne skal tilbydes blodfortyndende behandling, da nogle vil have en øget risiko for blodpropper. Det afhænger især af alder, hvor stor risikoen er. Hvis man er over 65 år, har man en større risiko for at få blodpropper specielt i hjernen, siger han. Blodfortyndende medicin, såkaldt AK-behandling, giver en øget blødningsrisiko, da medicinen skal hæmme blodet i at størkne. Der findes blodfortynding med forskellig virkningsmekanisme, forskellig effekt og forskellig behov for kontrol. En af de helt store udfordringer for patienter, der får diagnosticeret atrieflimren, er at tage stilling til behandling og ledsagende kontrol. Det er især nogle af de ældre patienter, der afviser tilbuddet om blodfortyndende behandling. De synes, at den ledsagende blodprøvekontrol bliver for omfattende, siger Ole Friis Junge. Selvkontrol Især yngre patienter får tilbudt at blive undervist i selvkontrol af AKbehandling. Jeg ved, at man har lavet skoler på både Skejby og Ålborg sygehus. Så kan patienterne komme og få instruktion og vejledning i, hvordan de selv kan regulere blodfortynding. Det er især de yngre patienter, der er meget motiverede. De får udleveret et apparat til selvkontrol og på samme måde som med sukkersygepatienter, så afgiver de blodprøver til apparatet og kan selv regulere deres blodfortyndende medicin, slutter Ole Friis Junge. Ole Friis Junge blev uddannet som læge i 1981 og har haft praksis i Ålborg siden danfib: Et pilotprojekt DANFIB skal danne grundlag for et landsdækkende register for atrieflimren. Projektet bliver lige nu rullet ud på atten afdelinger rundt omkring i landet, som alle har sagt ja til at deltage. Overlæge, dr. med. ved Odense Universitetshospital, Axel Brandes, fortæller her om projektet. Beskriv hvad hensigten med pilotprojektet er? DANFIB skal på sigt bane vej for et nationalt register for atrieflimren, der skal omfatte alle de afdelinger, som ser patienter med atrieflimren samt praktiserende læger. Hvorfor er det nødvendigt med et register? Et register for patienter med atrieflimren er ganske nødvendigt. Antallet af patienter med atrieflimren er stigende og vores nuværende viden om årsager, komplikationer og behandling af atrieflimren i Danmark er utilstrækkelig. Derfor er det vigtigt at registrere og følge patienterne for at få et overblik over, hvor god behandlingen egentlig er. Hvem gavner DANFIB? Der er behov for systematisk kvalitetsudvikling af patienthåndtering på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Et andet aspekt er, at registret kan bidrage til at klarlægge det økonomiske ressourceforbrug for denne patientgruppe. Endelig kan et nationalt register også medvirke til igangsættelse af yderligere forskning omkring atrieflimren og forbedring af uddannelsen af medicinsk fagpersonale. Hvad er perspektivet for at få etableret et nationalt register? Hvis vi kan køre pilotprojektet på nogle udvalgte afdelinger og vise, at det har en effekt og er nemt at håndtere, vil det også være nemmere at rulle et landsdækkende register ud. Tidsmæssigt vil DANFIB strække sig over en etårig periode med opstart i foråret Projektet vil blive evalueret efter et år og erfaringerne fra DANFIB vil kunne overføres til det nationale register, atrieflimren.dk. Læs mere om emnet på side 12 i artiklen: ATRIEFLIMREN.dk FEBRUAR 2010 I 7

8 Hvidovre Hospital har sat behandlingen i system I april 2009 blev der på Hvidovre Hospital etableret et team-ambulatorium, der skal tage sig af hjertepatienter. Afsnitsansvarlig overlæge på hjerte- og lungemedicinsk afdelings Hjerteambulatorium, Ulrik Dixen, udgør sammen med en stab af specialister og sygeplejersker teamet, der skal finde frem til den bedst mulige behandling for hver enkelt patient med atrieflimren. Idéen bag hjerteambulatoriet Hjerteambulatoriet på Hvidovre Hospital er ifølge Ulrik Dixen ikke en revolutionerende idé, de selv har fundet på. De findes også andre steder i Danmark, hvor hjertecentrene er så store, at man kan differentiere ambulatorierne efter forskellige hjertesygdomme. På Hvidovre Hospital har man teams med specialister, der blandt andet tager sig af kranspulsåreforkalkning, hjertesvigt og forhøjet blodtryk, hjerteklapsygdomme og arytmipatienter. Arytmipatienterne er overvejende patienter med atrieflimren, siger han. Idéen bag hjerteambulatoriet er, at de ambulante patienter bookes efter deres primære kardiologiske diagnose og tilses af læger med den bedste ekspertise. Hvis hjerterytmeforstyrrelser er ens primære problem, så får man tid den dag, hvor der i ambulatoriet sidder speciallæger med særlige interesser og kompetencer i arytmi. Selvom alle hjertelæger kan behandle de forskellige hjertesygdomme, så ser man i dag en specialisering og differentiering blandt lægerne. Derfor er det en fordel at blive tilset af læger med en særlig kompetence inden for det enkelte felt. Derved sikrer vi også, at patienterne får den bedste behandling, siger Ulrik Dixen. Ultralydsscanning af hjertet og båndoptagelser af hjerterytmen Til at undersøge hjertet bruger man en såkaldt Holtermonitorering og ultralydsscanning som en integreret del af Hvidovre Hospitals ambulante arbejde. Undersøgelserne giver hjertelægerne mulighed for at vurdere den enkelte patient og finjustere den medicinske behandling eller rådgive om ablationsbehandling. Patienten får ved Holtermonitoreringen påsat en båndoptager på brystet, som optager hjerterytmen de næste to døgn. Derefter tager patienten hjem og laver det, som han eller hun plejer at lave. Denne undersøgelse af hjertet er nyttig af flere årsager: Dels kan vi nogle gange fange anfald af atrieflimren hos patienter, der har båndoptageren på. Og dels kan vi hos patienter med permanent atrieflimren måle den gennemsnitlige hjertefrekvens og se, om de har andre potentielt farlige hjerterytmeforstyrrelser. Derudover kan undersøgelsen vise, om patienterne har bivirkninger af den frekvensregulerende medicin i form af tilfælde med fx langsom hjerterytme eller for lange pauser i hjerteaktionen, siger Ulrik Dixen. Ved ultralydsscanningen vurderes blandt andet hjertets pumpefunktion og hjerteklapperne, og herefter får patienten en tid hos en speciallæge i hjertesygdomme, som vil samle op på undersøgelsens resultater. Her bliver det også aftalt, om patienten skal til kontrol på ambulatoriet eller fortsætte med kontrolbesøg hos egen læge. Patienten kan også have behov for ablationsbehandling, hvis vedkommende har svære symptomer og tilhører gruppen af yngre patienter. I Hvidovres Hjerteambulatorium fokuserer man på at informere grundigt ved denne samtale, og der er stort set altid en sygeplejerske med stor erfaring inden for hjertesygdomme med til denne samtale, hvor der gives svar og lægges planer for behandlingen. Udvikling af sygdommen Tidligere var atrieflimren ikke genstand for særlig stor opmærksomhed. Det har dog ændret sig i de senere år og tendensen er klar. 8 I FEBRUAR 2010

9 Ulrik Dixen er Ph.d. og overlæge på hjerte- og lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Antallet af patienter med atrieflimren er steget i hele den vestlige verden. Det skyldes dels, at vi er blevet så gode til at behandle andre hjertesygdomme, så folk overlever længere efter en blodprop i hjertet og hjertesvigt, og dels at folk bliver ældre, siger Ulrik Dixen. Tavs atrieflimren Atrieflimren er en sygdom, som er vigtig at forebygge, da den potentielt kan give livsfarlige komplikationer som blodpropper i hjernen og hjertesvigt. De patienter, der får diagnosticeret sygdommen, kan komme i behandling. En af de vigtigste medicinske behandlingsformer er blodfortyndende medicin, som nedsætter risikoen for at få blodpropper. Værre står det til for patienterne med tavs atrieflimren. Patienter med tavs atrieflimren er vigtige at få fat i, da de i princippet har en lige så høj risiko for at få blodpropper i hjernen. Men da de ikke har symptomer, mærker de ikke sygdommen og kommer ikke i behandling, siger Ulrik Dixen. Vigtigt at få udbredt viden Det er vigtigt at få udbredt viden om behandling af atrieflimren, da det er en sygdom, der behandles af forskellige læger med forskellige specialer. Ulrik Dixen mener, at kommunikationen mellem de praktiserende læger og hospitalssektoren kan forbedres. Vi kan godt blive bedre til at kommunikere, når patienterne skifter mellem den praktiske sektor og hospitalssektoren. Det er vigtigt, at vi udvikler nogle klare aftaler for, hvordan patientens skifte mellem sektorerne skal ske. Vi skal eksempelvis være meget opmærksomme på doseringen af den blodfortyndende medicin, da det er en højrisikosituation for patienterne. Derudover skal hospitalslægerne med speciale i hjertesygdomme være bedre til at skrive klart om planer og strategier for hjerterytmeforstyrrelser i for eksempel udskrivningsnotater, siger Ulrik Dixen. Læs også om arytmipakkeforløb på side 14. FAKTA I starten af det nye år udvider Hvidovre Hospital deres ambulante virksomhed med hjertepakkeforløb til patienter med atrieflimren. Det betyder, at patienter med en henvisning tilbydes et formaliseret udredningsforløb, hvor de inden for kort tid får diagnosticeret sygdommen, og der bliver taget stilling til behandlingsformen. FEBRUAR 2010 I 9

10 Øget risiko for blodpropper i hjernen Atrieflimren er forbundet med øget risiko for sygdom og død, hvilket hovedsageligt hænger sammen med risikoen for blodpropper i hjernen og hjertesvigt. Ifølge overlæge, dr. med. på neurologisk afdeling ved Århus Sygehus, Grethe Andersen, er risikoen for at få en blodprop i hjernen op til fire gange så stor hos patienter med atrieflimren end hos patienter uden sygdommen. 10 I FEBRUAR 2010 Patienter i risikozonen Overlæge dr. med. Grethe Andersen har ansvaret for den akutte apopleksiudredning og behandling på neurologisk afdeling ved Århus Sygehus. Hun samarbejder med hjertemedicinerne for bl.a. at diagnosticere atrieflimren som årsag til apopleksi. Hun pointerer, at patienter med atrieflimren udgør en særlig risikogruppe for at blive ramt af apopleksi, da rytmeforstyrrelserne der forekommer i hjertet under atrieflimren, får blodet til at klumpe sig sammen i hjertets forkammer. Problemet er, at hjertehulen under atrieflimren ikke bliver tømt for blod, så blodet koagulerer i en lomme på forkammeret. Når blodet står stille, dannes der klumper, som bliver skudt ud i hovedpulsåren og dermed ofte videre ud i en af de fire halspulsårer, der går op til hjernen, siger Grethe Andersen. Hårde og bløde blodpropper Ifølge Grethe Andersen er der primært to forskellige former for blodpropper ved atrieflimren - de hårde og de bløde. De hårde blodpropper er vanskelige at opløse, og de giver desværre hyppigt anledning til en stor blokering i hjernens kar. Konsekvensen herved er en stor skadevirkning - enten i form af lammelser, føleforstyrrelser, blindhed eller taleproblemer og i værste tilfælde kan man dø af skaden. De bløde blodpropper er derimod lettere at opløse og giver ikke nødvendigvis de samme dramatiske symptomer som ved de hårde, men kan alligevel medføre alvorlige symptomer på længere sigt, hvis der forekommer flere af disse episoder. Symptomerne er her primært på det kognitive område. Det vil sige, at blodpropperne kan føre til koncentrationsproblemer og hukommelsesproblemer. Desuden kan disse mindre skader hobe sig op og give anledning til demens, siger Grethe Andersen. Forebyggelse og behandling Risikoen for blodprop i hjernen stiger som sagt markant med alderen, men som Grethe Andersen påpeger, er det ikke i sig selv farligt at have atrieflimren, hvis man bare bliver behandlet. Grethe Andersen er overlæge dr. med. på. neurologisk afdeling, Århus Sygehus. Hvis man ellers ikke har andre sygdomme end atrieflimren, er det normalt at behandle med hjertemagnyl. Men hvis man for eksempel har for højt blodtryk, tidligere har haft en blodprop eller er over 75 år, skal man have en kraftigere type blodfortyndende medicin. Denne medicin hæmmer produktionen af de såkaldte vitamin- K afhængige størkningsfaktorer. For at kunne styre denne behandling kræver det, at man hyppigt får foretaget blodprøvekontroller for at undgå blødninger, som er en bivirkning til behandlingen, siger hun. Fakta Blodpropper i hjernen er også kendt under betegnelsen apopleksi. Ifølge det Nationale Indikator Projekt (NIP) har 17 procent af de registrerede apopleksipatienter i Danmark atrieflimren. Patienter med atrieflimren har op til 4 gange så stor risiko for at blive ramt af apopleksi end patienter, der ikke har atrieflimren. Sygdommen ses dog hyppigst hos ældre. 85 procent af de ramte er således over 60 år. Hvert år rammes ca danskere af apopleksi første gang. Apopleksi er så alvorlig, at procent dør, inden der er gået et år, hvilket gør apopleksi til den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark.

11 oplysning kan redde liv Bliver man ramt af en blodprop i hjernen, er der ikke tid til at sove på problemet. Direktør i HjerneSagen, Lise Beha Erichsen, er bekymret for, at mange personer der får en blodprop i hjernen ikke reagerer hurtigt nok. Behov for mere oplysning HjerneSagen støtter og rådgiver personer, der har haft en blodprop eller blødning i hjernen. Det handler i høj grad om at forbedre livskvaliteten for dem, der er ramt. I nogle tilfælde bliver folk helt helbredt og fungerer som før blodproppen fandt sted. I andre tilfælde er der tale om livsvarige alvorlige følgevirkninger fx i form af halvsidige lammelser, tale- og sprogproblemer og kognitive skader. Sidstnævnte kan indebære hukommelsesproblemer, besvær med at orientere sig i tid og rum og udtalt træthed. En af de store udfordringer på området er ifølge Lise Beha Erichsen, at folk generelt ved for lidt om, hvordan de skal forholde sig til blodpropper i hjernen. Der er ikke så meget viden og forståelse for, at der er mennesker, der lever med fx kognitive problemer. Det er jo et usynligt handicap, idet man ikke umiddelbart kan se, at folk er ramt, siger hun. Lise Beha Erichsen vurderer, at der er behov for mere oplysning om risikofaktorer. Selvom diverse sundhedskampagner informerer om kost, rygning alkohol og motion, savner jeg at der bliver skabt en kobling til apopleksiområdet. Vi laver en del formidling til vores medlemmer i form af et blad, pjecer og hjemmeside, og så tilbyder vi telefonisk rådgivning. Men den forbyggende kommunikative del burde også prioriteres højere fra sundhedsmyndighedernes side, siger hun. En grim tendens En af grundende til, at man i HjerneSagen er særlig opmærksom på at højne informations- og oplysningsniveauet er, at der ifølge et nyt dansk studie, ledet af læge. Ph.d. studerende Henriette Kornerup fra Bispebjerg Hospital, er en tendens til at flere yngre rammes af blodpropper i hjernen. Der er en grim tendens, at vi nu ser en markant stigning af Apopleksi (blodprop i hjernen) Mange reagerer ikke, selvom de har symptomer. De tænker ofte, at de bare skal sove på det Lise Beha Erichsen er direktør i HjerneSagen. yngre kvinder, der får blodpropper i hjernen, siger Lise Beha Erichsen. Det nye studie, der er lavet, viser en sammenhæng mellem stress og udbrændthed hos unge kvinder. Stress kan føre til forhøjet blodtryk og dermed øget risiko for blodpropper, siger hun. Ring 112 med det samme Mange mennesker er ikke opmærksomme på, at man kan have mindre symptomer. Det kan være små forbigående blodpropper, som ikke fører til voldsomme symptomer. Man bør derfor være ekstra opmærksom på symptomer som hængende mundvig, snurren i den ene arm eller det ene ben, kortvarig følelsesløshed eller delvist tab af synet. Ifølge Lise Beha Erichsen er det ikke ualmindeligt, at mange ældre, ikke reagerer hurtigt nok. Mange reagerer ikke, selvom de har symptomer de tænker ofte, at de bare skal sove på det og så går det nok væk af sig selv. Men det er ganske enkelt for farligt. Det er vigtigt at komme hurtigt i behandling. Nogle ramte vil kunne tilbydes trombolysebehandling, men det kræver, at man kommer i behandling hurtigst muligt og senest inden for 4½ time. Sker det, kan mange undgå alvorlige varige mén, slutter Lise Beha Erichsen. FEBRUAR 2010 I 11

12 Bjarne Sigurd, overlæge på kardiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital. Atrieflimren.dk Et nationalt register Atrieflimren er en folkesygdom, som rammer op til 10 % af den ældre befolkning over 75 år, men også mange yngre personer helt ned til 30 års alderen bliver ramt. De ledsagende komplikationer er ifølge overlæge, Bjarne Sigurd, især blodpropper i hjernen og hjertesvigt. Et diffust sygdomsområde Forekomsten af atrieflimren har ifølge overlæge på Bispebjerg hospitals afdeling for kardiologi, Bjarne Sigurd, været stigende gennem sidste halvdel af det 20. århundrede. Han forudser, at det vil få betydelige omkostninger for patienter og samfundet, hvis den danske lægestand ikke bliver bedre til at forebygge og behandle sygdommen. Derfor har han valgt at tage initiativ til at få oprettet et nationalt register for atrieflimren. Da sygdomsområdet er diffust, vil registrering kunne danne baggrund for bedre forebyggelse og behandling. En langsigtet behandlingsstrategi Der er længe blevet arbejdet på at få etableret et nationalt register for atrieflimren, da der efter Bjarne Sigurds vurdering er et stort behov for at få mere og bedre indsigt i sygdommen. Som det er nu, ved vi i virkeligheden ikke særlig meget om, hvordan vi bedst behandler atrieflimren. Der er en række behandlingsmetoder, som er mere eller mindre effektive. Men det, vi virkelig har behov for, er at følge patienternes sygdoms- og behandlingsforløb over en længere periode gerne over et fem- til tiårigt forløb, siger han. I øjeblikket er projektet i etableringsfasen. De involverede er Dansk Cardiologisk Selskab (de danske hjertelægers faglige selskab) og alle hjertecentrene i Danmark, som i tæt kontakt med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er ved at undersøge, hvem der skal forestå registret. Der er på nuværende tidspunkt tale om, at det skal være i regi af Dansk Institut for Folkesundhed. Og der er endnu ikke afklaring om, hvordan registret skal finansieres, men viljen er der både fra ministeriel og sundhedsfaglig side. Stor faglig interesse Bjarne Sigurd lavede i 2005 en spørgeundersøgelse, hvor han kontaktede 32 centralsygehuse og de 5 store danske hjertecentre for at høre, om der var interesse for at deltage i et sådant register for atrieflimren. Det viste sig, at ni ud af ti var absolut positivt stillede i forhold til at rapportere til registret. Selvom der har været meget fokus på, at læger laver for meget skærmarbejde, var der stor interesse hos de ledende overlæger og generelt stor faglig opbakning, siger Bjarne Sigurd, som understreger, at registret ikke alene er et forskningsprojekt men primært et behandlingsregister. Der bliver tilknyttet en forskningsenhed, som skal stå for de forskningsmæssige dele af registret med en videnskabelig følgegruppe, som løbende følger resultaterne af konkrete tiltag og behandlinger. Hvis alt går efter planen vil registret blive skudt i gang i Her vil det være mit job at skyde projektet i gang, mens formandskabet i Dansk Cardiologisk Selskab vil køre processen videre, slutter Bjarne Sigurd. DANFIB, som beskrives på side 7, er et pilotprojekt til atrieflimren.dk 12 I FEBRUAR 2010

13 Det danske sundhedsvæsen mangler bedre medicinsk behandling Overlæge, dr. med. Henrik Kjærulf Jensen på Skejby Sygehus ønsker, at der kommer mere fokus på patienter med atrieflimren, og at behandlingen optimeres. Nogle patienter, der er meget symptomatiske, kan mangle forståelse for deres sygdom, og det kan føre til stor frustration Diagnosticering er alfa og omega Det kan til tider være svært at diagnosticere atrieflimren med et elektrokardiogram. Det skyldes, at nogle patienter kun får anfaldsvise hjerterytmeforstyrrelser, og derfor er det ikke altid, at elektrokardiogrammet viser tegn på atrieflimren i det øjeblik, det foretages. De praktiserende læger skal i sådanne tilfælde henvise patienter med atrieflimren til kardiologer, så vi kan lave en timers båndoptagelse af hjerterytmen. Alle patienter med atrieflimren burde desuden få lavet en ekkokardiografi for at vurdere, om de har normal hjertepumpefunktion, hjerteklapproblemer eller noget andet. Det er vigtigt, så vi kan finde årsagen og få iværksat en ordentlig behandling og blandt andet vurdere den enkelte patients risiko for at få blodpropper, siger Henrik Kjærulf Jensen. Svær at komme af med Når man først har fået atrieflimren, er det meget svært at komme af med igen. Målet for lægerne er at udskyde eller helt forhindre, at patienterne ender med at lide af atrieflimren som en kronisk tilstand. Hvis man kun får atrieflimren en enkelt gang, kan det gå i sig selv igen. Men atrieflimren vokser man ikke fra. Hvis man bliver behandlet i tide med medicin eller ablation kan man i nogle tilfælde forhindre, at atrieflimren bliver permanent, vurderer Henrik Kjærulf Jensen. Mangel på bedre behandling Det er kendt hos læger og patienter, at den medicin, der har været tilgængelig på markedet de sidste år, giver mange bivirkninger. Ifølge Henrik Kjærulf Jensen er der mangel på en bedre medicinsk behandling. Medicinen er effektiv nok, men den har nogle grimme bivirkninger. Blandt andet kan den påvirke leveren, stofskiftet, lungerne og huden. Vi mangler en mere effektiv medicin med færre bivirkninger. Vi skal motivere patienterne til at tage medicinen, men hvis pillerne ikke virker eller giver bivirkninger, siger de ofte nej tak. Og det kan jeg godt forstå. Ablation er også en god behandlingsform, men den tilbydes primært til yngre og høj-symptomatiske patienter og derfor ikke alle med atrieflimren, siger han. Henrik Kjærulf Jensen er overlæge, dr. med. på hjertemedicinsk afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby. Mere fokus på patienten Det danske sundhedsvæsen ser mange patienter med atrieflimren. Derfor er det nødvendigt at få behandlingerne sat i system, så de optimeres og ikke bare er sporadiske. Nogle patienter, der er meget symptomatiske, kan mangle forståelse for deres sygdom, og det kan føre til stor frustration. Det er vigtigt, at de får respekt og accept af deres tilstand og bliver henvist til hjertespecialister, så de kan få en grundig undersøgelse og en god behandlingsplan stukket ud. Derfor kan jeg godt ønske, at der kommer mere fokus på patienter med atrieflimren i sundhedsvæsenet. Det kan forhåbentlig optimere den behandling, de skal have, så den ikke bliver så sporadisk. Behandlingen og plejen af patienter med atrieflimren får ikke den samme opmærksomhed som fx behandling af patienter med blodprop i hjertet, slutter Henrik Kjærulf Jensen. FEBRUAR 2010 I 13

14 Arytmipakker i Region Syddanmark Siden januar 2009 har Region Syddanmark tilbudt patienter med mistanke om hjerterytme-forstyrrelser et særligt pakkeforløb. Ifølge overlæge, dr. med. på Odense Universitetshospital, Axel Brandes, kan arytmipakkerne forebygge mulige komplikationer og effektivisere behandlingen af sygdommen. Mange patienter bruger enormt meget energi på at spekulere over deres hjerterytmeforstyrrelser. Det er ofte ganske ubehageligt at blive ramt af et anfald af atrieflimren Pakkeforløbet Vi kender til de pakkeforløb, der findes i hele landet i dag både på kræft- og hjerteområdet. Hjertepakkerne dækker normalt over patienter, hvor der er mistanke om åreforkalkning og hjertesvigt eller klapfejl. I Region Syddanmark har man valgt at lave et pakkeforløb, tilpasset den særlige type patienter, hvor der er mistanke om hjerterytmeforstyrrelser som atrieflimren, atrieflagren og andre hurtige hjerterytmeforstyrrelser i hjertets forkamre, eller besvimelser af hjertemæssig årsag. Vores pakkeforløb er inspireret af kræftpakkerne. Forløbet er målrettet patienter, som bliver henvist fra egen læge. Der er altså tale om nyhenviste patienter og således ikke de patienter, der allerede er i behandling. Fordelen ved pakkerne er, at de udløser et hurtigere udrednings- og behandlingsforløb end vi normalt kan tilbyde, siger Axel Brandes. I Region Syddanmark har man sat sig det mål, at der ikke må gå mere end en måned fra henvisningen er modtaget, til behandling igangsættes. Øget tryghed og sikkerhed for patienterne Udover at patienterne kommer hurtigere i behandling, er der også andre fordele ved pakkeforløbet. For eksempel oplever mange patienter med besvimelser eller atrieflimren en nedsat livskvalitet. Det er en stor belastning ikke at vide, hvornår det næste anfald indtræffer og i hvor høj grad, man vil blive påvirket af det. Her kan arytmipakkerne bidrage til øget tryghed ved, at patienterne får hurtigere information. Mange patienter bruger enormt meget energi på at spekulere over deres hjerterytmeforstyrrelser. Det er ofte ganske ubehageligt at blive ramt af et anfald af atrieflimren. Ud over voldsom hjertebanken eller åndenød bliver mange patienter nødt til at nedsætte deres aktivitet i dagligdagen. Kort sagt påvirkes patienterne ofte også psykisk af sygdommen, fordi deres symptomer er uafklaret på grund af den lange ventetid på udredningen. Fordelen ved pakkerne er her, at denne tid afkortes. Og på længere sigt Axel Brandes er overlæge, dr. med. ved Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital. vil vi gennem hurtigere igangsættelse af behandlingen forhåbentlig også kunne forebygge alvorlige komplikationer af atrieflimren som for eksempel apopleksi, siger Axel Brandes. Arytmiambulatorier Det kræver både tid og ressourcer at tilbyde et arytmi-pakkeforløb. Ambulatorierne er bookede i forvejen og det koster en del ressourcer at oprette nye specifikke pakkeambulatorier, som man har gjort på Odense Universitetshospital. I Odense har vi oprettet et pakkeambulatorium, så patienterne kan få de fleste undersøgelser allerede ved første besøg. Fordelen ved denne løsning er, at patienterne ikke skal indkaldes mange gange til alle mulige forskellige tests og prøver. Det er dog ikke muligt at få svar på alle tests samme dag. Og ja, det kræver flere ressourcer, hvilket stiller krav til at tilrettelægge kapaciteten i ambulatoriet, så man kan overholde tidsrammerne. Vores succeskriterium er, at der ikke må gå mere end tolv hverdage fra patienten får henvisningen til vedkommende kommer til forundersøgelse, udtaler Axel Brandes. 14 I FEBRUAR 2010

15 Ablation til symptombehandling Ablation er en behandlingsform som kan befri symptomatiske patienter for de svære gener, som atrieflimren kan medføre. Steen Pehrson, overlæge, dr. med. på Rigshospitalet, er dog af den overbevisning, at det ikke er en behandling, som alle skal tilbydes. Sandsynligheden for at få patienten tilbage i sinusrytme falder i takt med, at arytmien har stået på i længere tid Ablationsindgrebet Ablation, også kaldt overbrænding, er en ikke-kirurgisk procedure, som bruges til behandling af forskellige former for hurtig hjerterytme, der giver patienterne svære symptomer og gener. Ablation foregår kort fortalt på følgende måde: et særligt kateter med en elektrode på spidsen føres ind via en åre i lysken og hen til det område af hjertet, hvor rytmeforstyrrelserne opstår. Ved atrieflimren er det typiske mål områderne omkring lungevenerne i venstre forkammer. Steen Pehrson er overlæge, dr. med. Han er ansat på Rigshospitalets hjertemedicinske klinik. Der afgives en radiofrekvensstrøm gennem elektrodespidsen, som medfører opvarmning og lokaliseret vævsdød. Derved kan man begrænse den uhensigtsmæssige spredning af de elektriske impulser i hjertemusklen, der giver atrieflimren. Indgrebet foregår under lokalbedøvelse og er ikke et helt ufarligt indgreb. Ofte kan det være nødvendigt med to, undtagelsesvist tre, indgreb. De rette patienter Ifølge Steen Pehrson findes der international konsensus for, hvornår man kan indstille patienter til ablation. Atrieflimren-ablation kan komme på tale, hvis patienten har betydelige symptomer. Det vil sige, at patienten skal have en passende symptombyrde, skal have atrieflimren og desuden have prøvet et anti-arytmisk lægemiddel, som har anfaldsforebyggende effekt. Altså et lægemiddel udover betablokkere, siger Steen Pehrson. Ablation er efter Steen Pehrsons vurdering en behandlingsform, som er god for de rette patienter. Vi tilstræber at behandle patienter med paroksystisk atrieflimren omkring de 60 år, som ikke har tegn på andre hjertesygdomme, da behandlingsresultaterne i disse tilfælde er bedst. Der er også patientgrupper, hvor man ikke vil anbefale ablation, fordi sandsynligheden for helbredelse er for ringe, siger Steen Pehrson. Det handler i bund og grund om at lave en afvejning af, hvad der fører til en fornuftig ablation. Sandsynligheden for at få patienten tilbage i sinusrytme falder i takt med, at arytmien har stået på i længere tid. Det er en vanskelig afvejning, siger Steen Pehrson. Henvisning til vurdering Undersøgelser viser, at behandlingen er god til patienter, som ikke har en fremskreden type af atrieflimren. Disse patienter tilhører en undergruppe, da de fleste patienter er ældre med persisterende eller permanent atrieflimren. For at undgå skuffelser understreger Steen Pehrson vigtigheden af, at patienter henvises til vurdering. Når patienterne henvises, skal de henvises til vurdering for at afgøre, om ablation er en fornuftig behandling. Ellers starter patienten med at tro, at ablationen skal foretages. Det er ikke sikkert, at den enkelte patient er den rette til denne behandling. Det kan blive en lang tur op ad bakke, hvis man starter på det forkerte grundlag. Derfor er det vigtigt at understrege, at det er os, der sammen med patienten træffer beslutning om evt. ablation. Afgørelsen bliver derfor først truffet, efter patienten er blevet henvist, og ikke når patienten henvises, slutter Steen Pehrson. FEBRUAR 2010 I 15

16 Sam Riahi, Ph.d. og overlæge ved kardiologisk afdeling på Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital. Aalborg Sygehus etablerer nyt stort forskningscenter Med godt 20 millioner kroner i ryggen etablerer en række forskere ved hjerteafdelingen, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital et stort projekt, der skal undersøge årsagerne til og behandling af atrieflimren. Overlæge, Ph.d. Sam Riahi fortæller her om projektet. Baggrund for forskningsprojektet Atrieflimren rammer flere og flere, og derfor sætter man i Ålborg massivt ind med forskning i sygdommen. Ifølge overlæge ved kardiologisk afdeling på Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Sam Riahi, er man blevet bedre til at behandle hjertesygdomme. Folk, der rammes af en blodprop i hjertet, overlever hyppigere i dag end tidligere. Samtidig er der en tendens til, at antallet af alvorlige konsekvenser som f.eks. blodprop i hjernen eller hjertesvigt stiger i takt med, at flere rammes af atrieflimren, siger han. Forskningsprojektets formål Det nye forskningsprojekt har modtaget 20 mio. kr. fra Det Strategiske Forskningsråd. Projektet løber over en femårig periode og skal undersø- ge både årsagerne til atrieflimren og de forskellige former for behandling, der anvendes. Projektet er et samarbejde mellem forskellige afdelinger og forskningsområder, og det involverer både kardiologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling og hjerte-lungekirurgisk afdeling samt Birmingham og Harvard Medical School i Boston. Vi har ønsket et samarbejde, der kan belyse flere af sygdommens aspekter og behandlingsmetoder. Og det gør vi bl.a. via det tværfaglige team af forskere, som skal benytte sig af en stor database på omkring personer, hvis livsstil, vaner og gener vi skal udforske, siger Sam Riahi. Behandlingsområdet Den del af projektet, der vedrører behandling af atrieflimren, går ud på at sammenligne forskellige behandlingsmetoder som radiofrekvensablation og kirurgi. Radiofrekvensablation er et invasivt indgreb, hvor man via et særligt kateter går ind og varme- eller frysebehandler hjertemusklen, så der dannes et arvæv. Den kirurgiske behandling består i, at man laver små huller i brystkassen, hvorigennem man opererer via kikkertkirurgi. Da begge behandlingsmetoder er forholdsvis nye og man ikke ved, hvad der er bedst er vi nødt til at blive bedre og følge op på de patienter, der bliver behandlet, siger han. Ablation er ifølge Sam Riahi en relativ dyr behandlingsmetode, idet den kræver en del specialudstyr. Succesraten ved ablation er omkring pct., slutter han.

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakerbehandling Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling Rev. aug. 2009 Rev. feb. 2007 Information om pacemakerbehandling Hvorfor Pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece

Patientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

RUTINE HJERTESCANNING

RUTINE HJERTESCANNING DELTAGERINFORMATION RUTINE HJERTESCANNING OG BIOBANK HOS NYFØDTE Tilbud til alle, der fødes i København indtil april 2018 Vi vil spørge, om du vil give tilsagn til, at dit barn kan deltage i et videnskabeligt

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.

Det er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30. Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn

Læs mere

Anlæggelse af pacemaker

Anlæggelse af pacemaker Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om

Læs mere

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Skelen operation af børn

Skelen operation af børn Skelen operation af børn Information om skelen Ved skelen peger øjnene ikke i samme retning. At skele er ikke ualmindeligt, da ca. 5 % af danske børn skeler. Det kan være medfødt, eller opstå når som helst.

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjertesvigt Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om PakkeForløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb på hjerteområdet

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os.

Hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs, er du og dine pårørende altid velkommen til at spørge os. Hjernehindeblødning Denne pjece er udarbejdet til dig, der har fået en hjernehindeblødning. Den skal give dig og dine pårørende den viden, I har brug for i forbindelse med din sygdom. Når du læser denne

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER

INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER Kan erythopoietin beskytte hjernens gennemblødning og iltning under simuleret dyk? Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Denne

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien, Region Nordjylland.

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling

Patientvejledning. Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Patientvejledning Behandling for hjerte rytme forstyrrelse (atrieflimmer) RFA-behandling Hurtig hjerterytme, hjerteflimmer, forkammerflimmer og atrieflimmer er alle betegnelser for samme hjerterytmeforstyrrelse.

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267

1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 1. udgave. 1. oplag. 2007. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 267 HJERTEKAMMERFLIMREN Når hjertet løber løbsk Behandling med ICD FEJL I HJERTETS LEDNINGSSYSTEM Nogle former for forstyrrelser i hjerterytmen

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien,

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,1 mg/dosis inhalationsspray, suspension Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Stedet hvor trådene samles

Stedet hvor trådene samles Frederiksberg Hospital Rehabiliterende afdeling H Medicinsk Afdeling M, geriatri Information om Faldklinikken Stedet hvor trådene samles Du skal snart til en undersøgelse for faldtendens på Frederiksberg

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation

RFA Radiofrekvensablation RFA Radiofrekvensablation 2 Sidst revideret d. 3. april 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5 4. Generel information...

Læs mere

Patientinformation. Strumaoperation. Operation på skjoldbruskkirtlen. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk afdeling Brystcentret

Patientinformation. Strumaoperation. Operation på skjoldbruskkirtlen. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk afdeling Brystcentret Patientinformation Strumaoperation Operation på skjoldbruskkirtlen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Brystcentret Før operationen Efter henvisning er du blevet forundersøgt, og du er blevet enig

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen

Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen Beskrivelse af det forsøg, hvor man kan blive udvalgt til behandling med indsættelse af ny hjerteklap via pulsåren i lysken eller til armen 1 DELTAGERINFORMATION VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE AF BEHANDLINGEN

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi

Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi Delmodernisering af specialet Intern Medicin Kardiologi På møde i moderniseringsudvalget den 21. marts 2012 blev truffet beslutning om at delmodernisere specialet Intern Medicin, Kardiologi. Kardiologernes

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 118 Offentligt N O T A T

Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 118 Offentligt N O T A T Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 118 Offentligt N O T A T Status vedr. ventetid for hjertepatienter uden for pakkeforløb På Task Force mødet for patientforløb på kræft- og hjerteområdet den

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere