Velkomst og kort orientering om ODMs arbejde v/chefkoordinatorerne

Transkript

1 1/24 Kulturhistorisk orienteringsmøde nov 2008 Fuglsøcentret 12 nov fra Program for plenum Ankomst og indkvartering Frokost Velkomst og kort orientering om ODMs arbejde v/chefkoordinatorerne Association of Danish Museums Vartov, Farvergade 27D 1463 København K, Denmark T F info@dkmuseer.dk Funkis, frisind og fascisme? når historien vinkles skarpt Der var mange løftede øjenbryn, da Golden Days of Copenhagen festivalen i september satte Josephine Bakers vuggende bananer på forsiden af et program om mellemkrigstidens København. Hvor var Stauning, Steincke og Stalin? Hør hvilke overvejelser, der lå bag. v/ulla Tofte, festivalchef i Golden Days of Copenhagen ca Eftermiddagskaffe Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Middag Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Herefter vil baren være åben, og en bid natmad kan forventes ved midnatstid 13 nov Morgenmad Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Formiddagskaffe Frokost Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Middag Herefter socialt samvær mv. i bar og på dansegulv. Natmad ved 01- tiden 14 nov Morgenmad og herefter hjemrejse RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES PROGRAM FOR: Forhistorisk arkæologi.. s. 2 Middelalderarkæologi.s. 8 Nyere tid.s. 13 Konservatorerne.s. 17 Udstilling og design..s. 22

2 2/24 Program for forhistorisk arkæologi faglig orientering nov Tema Session. Årets tema: Fra ældre til yngre jernalder med særlig fokus på etnogenese og rigsdannelse. Indledning ved ordstyrer Orla Madsen Middag 19: Korte indlæg: Charlotte Fabech Mellan svear och daner. Om samhällens förändring i perioden 200 till 700 e.kr. Per Ethelberg, Museum Sønderjylland I spændingsfeltet mellem angler og jyder - tanker om den tidlige rigsdannelse i Slesvig Mads Ravn, Stavanger Museum Rigsdannelse og etnogenese i Skandinavien - set fra Syd Rasmus Birch Iversen, Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet Krigsbytteofringerne og den danske etnogenese - et angreb på luftkasteller? Niels Lynnerup, Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet Menneskets kost og gener. Resultaterne af de nyeste DNA- og Stabilisotop-analyser. Diskussion (Ordstyrer Orla Madsen) Tine Lorange, Museet for Varde By og Omegn Gensyn med tuegravpladsen ved Årre Esben Aarsleff, Folkemuseet i Hillerød Vassingerød Nord: gravplads og boplads fra førromersk jernalder Uffe Rasmussen, Moesgård Museum Ingerslevvej Mose: tørvegravning i førromersk jernalder Esben Klinker Hansen, Horsens Museum Ældre jernalder i Torsted: fremstilling af farvepigmenter? Spørgsmål Jens Jeppesen, Moesgård Museum Kragskovhede: bosættelse fra førromersk jernalder Anders Olesen, Sydvestjyske Museer Sønderris: førromersk jernalder og gruber Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum Brændgårds Hede: en befæstet bebyggelse fra førromersk jernalder Spørgsmål Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer Førromerske bebyggelse i Sydvestjylland: specielle konstruktive træk Sarah Qvestgaard, Sydvestjyske Museer Østertoften II, Darum: bebyggelse fra førromersk jernalder

3 3/ Ejvind Hertz, Skanderborg Museum Vædebro - Alken Enge: en brik i offerkomplekset i IllerupÅdal Lars Egholm Nielsen, Nordjyllands Historiske Museum Et parcelhuskvarter fra ældre jernalder i Hobro Spørgsmål Torben Trier Christiansen, Nordjyllands Historiske Museum Ravnbjerg: nedgravede langhuse med tilhørende kældre fra ældre jernalder Dorte Kaldal, Viborg Stiftsmuseum Skalnæsgård: en brandtomt fra omkring Kr.f Jesper Langkilde, Svendborg Museum Tved Markjorde: en landsby fra ældre romersk jernalder ved Svendborg Spørgsmål Jakob Bonde, Odense Bys Museer Romertid i Rynkeby Sanne Boddum, Viborg Stiftsmuseum Kongen, prinsessen og tyksakken: en midtjysk gravplads med importfund Laila Skak Hecquet, Museum Sønderjylland Tavhave I: et gårdsanlæg fra overgangen ældre/yngre romersk jernalder Spørgsmål Christina Seehusen, Weklice i Polen: en rig romertidsgravplads Rune Iversen, Kroppedal Museum "Ishøjfyrsten": ej blot til pynt jernalderfyrsten som hærfører Pia Bennike, Antropologisk Laboratorium "Ishøjfyrstens" voldsomme død Spørgsmål 13 nov Korte indlæg Lisbeth Wincetz, Djursland Museum Storgård med glas fra 400-tallet ved Trustrup Susanne Ritz Nicolaisen, Horsens Museum Usædvanlige stolpehuller fra yngre romertid/ældre germanertid ved Østerhåbs Alle Søren Sørensen, Museet Færgegården Lærkefryd: Nordsjællands kult-centrum yngre jernalder Spørgsmål Pernille Kruse, Museum Sønderjylland Nørremark: en landsby fra yngre jernalder Ole Kastholm, Roskilde Museum Kr. Hyllinge: bebyggelse fra yngre germansk jernalder /vikingetid Spørgsmål Jørgen Holm, Museum Sønderjylland

4 4/ Frokost Verden blev ikke skabt søndag den 23. oktober 4004 f. Kr Morten Johansen, Vikingeskibsmuseet Bandholm: submarine bopladsfund Allan B. Andersen, Odense Bys Museer Ibjerg-dyssernes gravkamre Spørgsmål Kaffe Korte indlæg Anne Garhøj Rosenberg, Svendborg Museum Tullebølle: en samlingsplads fra Tragtbægerkulturen? Niels H. Andersen, Moesgård Museum Ti megalittomter på 6 år Klaus Hirsch, Museum Sønderjylland Kestrup: gravfund fra Enkeltgravskulturen Martin Egelund Poulsen, Museet på Sønderskov Kongehøj: bebyggelse fra neolitikum og bronzealder Spørgsmål Svend Hansen, KUAS Sikre fortidsminder Jørgen Westphal, KUAS Holdbare fortidsminder Spørgsmål Per Borup, Horsens Museum Østbirk: spor efter rituel pløjning under bronzealderhøj Jesper Jensen, Odense Bys Museer Røjle Klint: et sværddepot fra bronzealderen Peter Mose Jensen, Moesgård Museum Kildehuse II: forkullede planterester i brandgrave Spørgsmål Charlotte Kaastrup Kolmos og Michael Lundø Jakobsen, Odense Bys Museer Tietgen Byen Odense SØ: bronzealderens kulturlandskab Karen Rysgaard, Silkeborg Museum Voel: to bronzealderhuse med forkullet korn Emil Struve, Museet Færgegården Lille Mørkebjerg: gravhøjen under sommerhuset Spørgsmål Poul Jørgensen og Jens-Henrik Bech, Museet for Thy og Vester Hanherred Ginnerup, Thy: en bronzealderhøj med dobbelt kultanlæg Mikkel Kieldsen, Viborg Stiftsmuseum Løgstrup: kultiske anlæg fra midten af bronzealderen

5 5/ Lisbeth Langkjær, Køge Museum Lille høj stort fund Spørgsmål Kristine Hoff Meyer, KUAS Status på projekt 4F Niels H. Andersen, Moesgård Museum Orientering om neolitisk netværk Mads Kähler Holst, Afd. for Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet Nyt fra forhistorisk arkæologi Bo Madsen, Djurslands Museum Rekognoscering og udgravning i Qatar Spørgsmål Charlie Christensen og Morten Fischer Mortensen, Nationalmuseet (NNU) Fribrødre Å: undersøgelser omkring det vikingetidige/ middelalderlige værft Spørgsmål Kaffe Korte indlæg (fælles program med Middelalderarkæologisk gruppe) Lis Helles Olesen, Holstebro Museum Projekt luftfoto-arkæologi. Resultater fra sommeren Michael Vinter, Moesgaard Museum Luftfotorekognoscering i Nord-og Midtjylland, digitale luftfotoarkiver og LiDAR Susanna Virginia Palmer, Langelands Museum Multi- og hyperspektrale teknikker anvendt i arkæologisk rekognoscering. Erfaringer fra et norsk projekt Spørgsmål Ole Grøn, Langelands Museum Marin og landbaseret arkæologisk fjernmåling - basis for ny arkæologisk metodik og procedure? Anders Myrtue og Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer Odense Slot. Georadar som alternativ eller supplement? Annine Moltsen, NOK Funktionsbestemmelser af huse, hvordan kommer vi videre? Spørgsmål Marianne Høyem Andreasen, Moesgård Museum Grubehus FLS, Tjæreborg - hvad makrofossilanalyse også kan bruges til Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård Museum Arkæologi og naturvidenskab - orientering fra Konserverings og naturvidenskabelig afdeling Niels Lynnerup, Antropologisk Laboratorium

6 6/ Middag Spørgsmål De indebrændte fra Nr. Tranders. En (rets)antropologisk undersøgelse Astrid Skou Hansen, Herning Museum Stolpebyggede skibssætninger Claus Feveile, Sydvestjyske Museer Hunderup: en gravplads fra vikingetiden Hans Mikkelsen, Nationalmuseet Hedensted: 1000-tals dåbskirke? Spørgsmål Tom Christensen, Roskilde Museum Lejre under overfladen Kirsten Christensen, Sydvestsjællands Museum Nyt fra Trelleborg. De foreløbige resultater af undersøgelserne i vådområderne ved ringborgen Trelleborg Steen W. Andersen, Vejle Museum Sidste nyt fra Jelling Jens Vellev, Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus UniversitetSjellebro: en gammmel udgravning. Veje og maskesten Spørgsmål Korte oplæg (fortsat) Christopher Grønfeldt Petersen, Horsens Museum Landsbyarkæologi i Vinten. Eksempler på udvikling og kontinuitet Thomas Guntzelnick Poulsen, Kulturhistorisk Museum Frederiksdalvej: en landsby nedlagt i 1100-tallet! Jesper Hansen, Odense Bys Museer Vikingetid og middelalder i Rynkeby - nye udgravninger Spørgsmål Sune Steenskjold-Sjögren Stormandsgård i Ippatitdalen, Sydgrønland Lisbeth M. Imer, Nationalmuseet Årets fund af runer Gitte Tarnow Ingvardson, Nationalmuseet Danefæ fra Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Spørgsmål 14 nov Morgenmad og herefter hjemrejse

7 7/24 Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november Forhistorisk arkæologi: Dorte Veien Christiansen, KUAS, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: , dir Fax: dveien@kulturarv.dk Anne-Christine Larsen, Vikingeskibsmuseet, Vindeboder, Postboks 298, 4000 Roskilde. Tlf.: Mobil: Fax: acl@vikingeskibsmuseet.dk Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 122, 6100 Haderslev. Tlf.: Fax: peret@museum-sonderjylland.dk Mads Kähler Holst, Afd. For Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg. Tlf.: Mobil: Mail: mads.holst@hum.au.dk

8 8/24 12 nov 2008 Program for Middelalder-arkæologisk gruppe Fællesarrangement mellem Middelalderarkæologi og Nyere tid Tema: Genstanden Genstanden som identitetsskabende objekt På Fuglsømøderne i 2006 og 2007 har Middelalderarkæologi og Nyere tid samarbejdet om en fælles session hvor fælles faglige emner er blevet behandlet. Hovedtanken er at stille spørgsmål ved den skarpe fagdeling, og i højere grad drage nytte af hinandens faglige indsigt og metoder. At lade studier af samme emneområde fra forskellige perioder indgå i en dialog med henblik på at give perspektiv til begge gruppers arbejde. I 2006 var temaet primært metodisk og teoretisk, og sidste år var det et fælles fagligt tema med titlen Drivkraft, mekanisk teknologi og metalforarbejdning. I år lyder titlen for det fælles tema Genstanden som identitetsskabende objekt. Det er tænkt som en forholdsvis bred ramme, der gennem tre vidt forskellige oplæg behandler genstandene som identitetsskabende og fortællende objekter. Vi har valgt at invitere foredragsholdere, der geografisk præsenterer forskellige traditioner og som tager udgangspunkt i tre vidt forskellige problemstillinger med samme overordnede tema - genstanden Introduktion London and the Victorian Past. Artifacts and the social history of nineteenth-century London. Nigel Jeffries, Museum of London Archaeology Service. Nigel Jeffries præsenterer et nyskabende pilotprojekt, der afdækker tre socialt og geografisk vidt forskellige områder i det victorianske London. Museet er i tæt samarbejde med University of London om det vidtfavnende projekt. De tre arkæologiske udgravninger suppleres med omfattende arkivalske studier og sammenholdes med dokumentaristisk arbejde der skal belyse genstandende og placere dem i en social og geografisk kontekst. Projektet skal være med til at teste værdien af arkæologi som et integreret redskab i bredere historiske undersøgelser Pause St. George et minisamfund på havets bund Lars Froberg Mortensen, Strandingsmuseet Det engelske linieskib HMS St. George var et sejlende minisamfund og en afspejling af det engelske samfund i starten af 1800 tallet. Det store genstandsmateriale viser, i kombination med skriftlige kilder og billedmateriale, teknologihistorie, produktionsmetoder, håndværk, medicin, lægevidenskab, sociale vilkår etc. Et af Strandingsmuseet satsningsområder er 1. verdenskrig i Nordsøen. De hævede genstande fra vragene viser et maritimt kvantespring som indvarsler det 20. århundrede - både mentalt, teknologisk og holistisk. Pause To the Manor Born. Public and private identities at a renaissance palace Jette Linaa, Roskilde Universitetscenter

9 9/ Arkæologiske genstande bliver ofte omtalt som en kilde til dagligliv hos samfundsgrupper, der er sparsomt dækket af andre kilder. Jette Linaa præsenterer her et forskningsprojekt, der afdækker offentlige og private identiteter i renæssancens fyrstehuse med Hertug Hans d. Ældre ( ) og hans lystslot som case. Renæssancens udadvendte, iscenesatte og selviscenesatte hofliv, knyttet til den fyrstelige identitet, er et velkendt emne i historieforskningen. Men jagtslottet Grøngård i Sønderjylland er behæftet med rige arkæologiske og skriftlige kilder, der giver en sjælden mulighed for få indblik den privat identitet hos en fyrste, når han var skjult for det offentlige blik. Så hvad siger genstanden om fyrstens mange identiteter? Hvad er arkæologiens særlige muligheder og udfordringer i studiet af så kildedækkede personer? Og giver det overhovedet mening at tale om identitet i vor forstand i fortidens samfund? Debat og paneldiskussion Middag Korte indlæg Lars Pagh, Horsens Museum Søndergade 29. Et dendrodateret bindingsværkshus fra 1540'erne Mette Klingenberg, Viborg Stiftsmuseum Gl. Asmild - undersøgelse af tals gård Mette Palm, Hørsholm Egns Museum Landbebyggelse fra 1500-tallet i Jonstrup Kamma Marie Poulsen-Hansen, Sydvestjyske Museer Loft - én gård, to gårde, tre gårde, to gårde. Et arkæologisk bidrag til bebyggelseshistorien i Loft Mette Højmark Søvsø, Sydvestjyske Museer To gårde fra renæssance/nyere tid i Enderup ved Ribe Nils Engberg, Nationalmuseet, Middelalder og Renæssance Dagliglivet på Fort Dansborg i den tidligere danske koloni Tranquebar i Indien. Et arkæologisk samarbejdsprojekt mellem Danmark og Indien Nils Engberg, Nationalmuseet, Middelalder og Renæssance Borgene på Samsø. En præsentation af Nationalmuseets femårige forskningsprojekt i samarbejde med Økomuseum Samsø og Moesgård Museum og reslutatet af årets udgravning på Gl. Brattingsborg voldsted Kjeld Borch Vesth, Kulturarvsstyrelsen Fortidsminder Hammershus, Manteltårnets udvikling Henning Nielsen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Den befæstede gård på Lykkegård - en afrunding Mikkel Haugstrup Thomsen, Vikingeskibsmuseet Et middelaldervrag i Knudedyb

10 10/24 13 nov Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy og Vester Hanherred Nye tørvehuse fra middelalderen ved Sjørring i Thy Signe Lützau Pedersen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Det ældste Stenderup - gårde fra omkring år Maria Rasmussen, Svendborg Museum Tved Byhave - forsvundet landsby fra årene Dorthe Pedersen, Antropologisk afdeling ADBOU, Syddansk Universitet, Odense Skeletter fra Sejet ødekirkegård Thomas Bertelsen, Nationalmuseet Mårup kirke. Nedrivning af middelalderkirke Palle Ø. Sørensen, Museet Færgegården Gensyn med Erik Ejegods basilika i Slangerup Kaffe Henriette Rensbro, Nationalmuseet Årets kirkearkæologiske undersøgelser Jane Jark Jensen, Københavns Bymuseum Skt. Clemens kirkegården, København Lise Harvig, Københavns Bymuseum Skt. Clemens. Skeletmateriale til kilde om indbyggernes liv i det tidlige København Eva Marie Foged Clemensen, Horsens Museum Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklosteret i Horsens Louise Schelde Jensen, Horsens Museum Horsens Johanitterkloster - flere skeletter fra Horsens Frokost Lars Agersnap Larsen, Viborg Stiftsmuseum Viborg Gråbrødrekloster - Nye undersøgelser af nordfløjen og korsgangen Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Udgravningen på Lindegården syd for Ribe Domkirke. Præsentation af foreløbige resultater Mette Svart Kristiansen, Aarhus Universitet, Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi Grøfter og grænser i Kattesundet, Horsens. Resultater fra årets uddannelsesgravning Ulla Fraes Rasmussen, Køge Museum Kappelangården i Køge. Velbevaret middelalderkælder og spor efter fornemt stenhusbyggeri

11 11/ Susanne Outzen, Næstved Museum Et parkeringshus i Næstveds middelalderlige bykerne - en arkæologisk udfordring, men med mange spændende fund. Desuden Arløse ødekirke Lars Chr. Bentsen, Museet for Varde By og Om- Egn Vardes ældre middelalder - endelig fundet! Christian Vrængmose Jensen, Aalborg Historiske Museum Algade 9-udgravningen. Fra vikingetid til nutid Kaffe Korte indlæg (fælles program med Forhistorisk arkæologi) Lis Helles Olesen, Holstebro Museum Projekt luftfoto-arkæologi. Resultater fra sommeren Michael Vinter, Moesgaard Museum Luftfotorekognoscering i Nord-og Midtjylland, digitale luftfotoarkiver og LiDAR Susanna Virginia Palmer, Langelands Museum Multi- og hyperspektrale teknikker anvendt i arkæologisk rekognoscering. Erfaringer fra et norsk projekt Spørgsmål Ole Grøn, Langelands Museum Marin og landbaseret arkæologisk fjernmåling - basis for ny arkæologisk metodik og procedure? Anders Myrtue og Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer Odense Slot. Georadar som alternativ eller supplement? Annine Moltsen, NOK Funktionsbestemmelser af huse, hvordan kommer vi videre? Spørgsmål Marianne Høyem Andreasen, Moesgård Museum Grubehus FLS, Tjæreborg - hvad makrofossilanalyse også kan bruges til Peter Hambro Mikkelsen, Moesgård Museum Arkæologi og naturvidenskab - orientering fra Konserverings og naturvidenskabelig afdeling Niels Lynnerup, Antropologisk Laboratorium De indebrændte fra Nr. Tranders. En (rets)antropologisk undersøgelse Spørgsmål Astrid Skou Hansen, Herning Museum Stolpebyggede skibssætninger Claus Feveile, Sydvestjyske Museer Hunderup: en gravplads fra vikingetiden Hans Mikkelsen, Nationalmuseet

12 12/ Middag Spørgsmål Hedensted: 1000-tals dåbskirke? Tom Christensen, Roskilde Museum Lejre under overfladen Kirsten Christensen, Sydvestsjællands Museum Nyt fra Trelleborg. De foreløbige resultater af undersøgelserne i vådområderne ved ringborgen Trelleborg Steen W. Andersen, Vejle Museum Sidste nyt fra Jelling Jens Vellev, Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Aarhus UniversitetSjellebro: en gammmel udgravning. Veje og maskesten Spørgsmål Korte oplæg (fortsat) Christopher Grønfeldt Petersen, Horsens Museum Landsbyarkæologi i Vinten. Eksempler på udvikling og kontinuitet Thomas Guntzelnick Poulsen, Kulturhistorisk Museum Frederiksdalvej: en landsby nedlagt i 1100-tallet! Jesper Hansen, Odense Bys Museer Vikingetid og middelalder i Rynkeby - nye udgravninger Spørgsmål Sune Steenskjold-Sjögren Stormandsgård i Ippatitdalen, Sydgrønland Lisbeth M. Imer, Nationalmuseet Årets fund af runer Gitte Tarnow Ingvardson, Nationalmuseet Danefæ fra Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Spørgsmål 14 nov Morgenmad og herefter hjemrejse Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2008 Middelalderarkæologisk gruppe: Jacob Tue Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Tlf.: , Fax: jtc@odense.dk Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer, Overdammen 12, 6760 Ribe. Tlf.: mosvs@sydvestjyskemuseer.dk

13 13/24 Program for Nyere tid Tema: Genstanden På Fuglsømødet i 2007 blev der ytret ønske om, at det faglige orienteringsmøde i højere grad ville tage emner op, der berørte det daglige museumsarbejde. Derfor er det gennemgående tema for årets møde genstanden. På førstedagen bliver vores brug af og syn på genstanden behandlet. Som forskningsobjekt og som en autentisk del af vores fælles kulturarv. Er det altid genstanden der i sig selv har værdi, er det genstandens form, proveniens og karakteristika? Kan genstandens værdi bevares, uden at bevare selve genstanden? I løbet af torsdagen vil der blive taget fat om to yderst konkrete problemstillinger. Hvordan opbevarer vi vores genstande, og hvad stiller vi op med de genstande, som vi ikke længere mener hører til i museets samlinger? 12 nov 2008 Fællesarrangement mellem Middelalderarkæologi og Nyere tid Genstanden som identitetsskabende objekt På Fuglsømøderne i 2006 og 2007 har Middelalderarkæologi og Nyere tid samarbejdet om en fælles session hvor fælles faglige emner er blevet behandlet. Hovedtanken er at stille spørgsmål ved den skarpe fagdeling, og i højere grad drage nytte af hinandens faglige indsigt og metoder. At lade studier af samme emneområde fra forskellige perioder indgå i en dialog med henblik på at give perspektiv til begge gruppers arbejde. I 2006 var temaet primært metodisk og teoretisk, og sidste år var det et fælles fagligt tema med titlen Drivkraft, mekanisk teknologi og metalforarbejdning. I år lyder titlen for det fælles tema Genstanden som identitetsskabende objekt. Det er tænkt som en forholdsvis bred ramme, der gennem tre vidt forskellige oplæg behandler genstandene som identitetsskabende og fortællende objekter. Vi har valgt at invitere foredragsholdere, der geografisk præsenterer forskellige traditioner og som tager udgangspunkt i tre vidt forskellige problemstillinger med samme overordnede tema - genstanden Introduktion London and the Victorian Past. Artifacts and the social history of nineteenth-century London. Nigel Jeffries, Museum of London Archaeology Service. Nigel Jeffries præsenterer et nyskabende pilotprojekt, der afdækker tre socialt og geografisk vidt forskellige områder i det victorianske London. Museet er i tæt samarbejde med University of London om det vidtfavnende projekt. De tre arkæologiske udgravninger suppleres med omfattende arkivalske studier og sammenholdes med dokumentaristisk arbejde der skal belyse genstandende og placere dem i en social og geografisk kontekst. Projektet skal være med til at teste værdien af arkæologi som et integreret redskab i bredere historiske undersøgelser Pause St. George et minisamfund på havets bund Lars Froberg Mortensen, Strandingsmuseet Det engelske linieskib HMS St. George var et sejlende minisamfund og en afspejling af det engelske samfund i starten af 1800 tallet. Det store genstandsmateriale viser, i kombination med

14 14/24 skriftlige kilder og billedmateriale, teknologihistorie, produktionsmetoder, håndværk, medicin, lægevidenskab, sociale vilkår etc. Et af Strandingsmuseet satsningsområder er 1. verdenskrig i Nordsøen. De hævede genstande fra vragene viser et maritimt kvantespring som indvarsler det 20. århundrede - både mentalt, teknologisk og holistisk Pause To the Manor Born. Public and private identities at a renaissance palace Jette Linaa, Roskilde Universitetscenter Arkæologiske genstande bliver ofte omtalt som en kilde til dagligliv hos samfundsgrupper, der er sparsomt dækket af andre kilder. Jette Linaa præsenterer her et forskningsprojekt, der afdækker offentlige og private identiteter i renæssancens fyrstehuse med Hertug Hans d. Ældre ( ) og hans lystslot som case. Renæssancens udadvendte, iscenesatte og selviscenesatte hofliv, knyttet til den fyrstelige identitet, er et velkendt emne i historieforskningen. Men jagtslottet Grøngård i Sønderjylland er behæftet med rige arkæologiske og skriftlige kilder, der giver en sjælden mulighed for få indblik den privat identitet hos en fyrste, når han var skjult for det offentlige blik. Så hvad siger genstanden om fyrstens mange identiteter? Hvad er arkæologiens særlige muligheder og udfordringer i studiet af så kildedækkede personer? Og giver det overhovedet mening at tale om identitet i vor forstand i fortidens samfund? Debat og paneldiskussion Middag Den digitale genstand og autenticitetens udfordring Museumsgenstanden udgør rygraden i museernes arbejde, forskning og formidling. Der har sjældent været stillet spørgsmålstegn ved vigtigheden af at bevare den originale fysiske genstand. Skal den autentiske museumsgenstand opfattes som eneste sandhedsvidne, eller er der andre muligheder der kan være lige så brugbare? I dag åbner de teknologiske muligheder op for alternative muligheder. Kan visse genstande med fordel gemmes digitalt til senere reproduktion. Kunne det være mere givtigt at gemme og formidle museets samlinger på Internettet i form af 3D-animerede objekter og kun der? Museernes fysiske og økonomiske rammer er under pres, vi kan måske blive tvunget til at nytænke de måder vi bevarer vores fysiske kulturarv, og i højere grad tage den moderne digitale teknologi i brug Introduktion Second life - museet i cyberspace Charlotte S.H. Jensen. Nationalmuseet. 3D-print digitale genstande og reproduktion Søren Kavin, Davinci Development Den autentiske genstand Ion Meyer, Medicinsk Museion

15 15/ Spørgsmål og afsluttende bemærkninger Aftenen fortsætter andetsteds 13 nov Museernes magasiner En af de største udfordringer for det moderne museum er en forsvarlig bevaring af dets samlinger. Den nyeste magasinrapport der blev udgivet af ODM i 2006 tegnede et dystert billede af magasinforholdene på de danske statsanerkendte museer. Hvad er status, er der lys forude, er der andre muligheder? Magasinrapporten kan hentes på: Introduktion De statsanerkendte museers magasiner Lise Ræder Knudsen, Konserveringscenter Vejle Det fynske magasinsamarbejde Esben Hedegaard, Svendborg Museum De store magasiner Lone Petersen, Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland Kaffepause Sortering, håndtering og magasinering den private udbyder Jimmie Topp, Recall De museale magasiner ifølge Styrelsen Christian Hede, KUAS Diskussion Frokost Kassation Tiderne skifter. Museerne har fået andre målsætninger, nye ansvarsområder og der bliver stillet større krav til opbevaring og granden af registrering. Museernes samlinger lever sjældent op de krav der stilles fra styrelsen og fra museets eget faglige personale. Tidligere tiders indsamlingspolitik dikterer samlingens indhold, mange genstandes proveniens er mangelfuld eller ikkeeksisterende og andre genstande er defekte eller gået til efter lang tids opbevaring i et ødelæggende klima. Hvordan håndteres disse problemstillinger i praksis og hvilke overvejelser må der gøres? Introduktion Fra egnsmuseum til Industrimuseet Frederiks Værk en samling i forvandling Marie Bach, Industrimuseet Frederiks Værk Kulturarvens kriterier. Om kassation af museumsgenstande Lene Hadsbjerg, Historiens Hus, Ringsted. Kassation og Kulturarvsstyrelsen Hanne Larsen, KUAS Debat og paneldiskussion Kaffepause Korte indlæg og evaluering

16 16/24 Traditionen tro bliver der afsat tid til korte indlæg fra museerne. Her kan der fremlægges aktuelle tiltag, fremtidige projekter, overvejelser og problemstillinger - emnet er frit. Før de korte indlæg vil der være evaluering af Fuglsø 2008 og valg af fagkoordinatorer Hvor autentisk skal det være? Om museumsgenstandens forandrede symbolske betydning i udstillingen. Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer Esbjerg Museum. Fra hest til motor da bilen forandrede Danmark Danmarkshistorie for børn fortalt med genstande. Louise Skyggebjerg, Danmarks Tekniske Museum. Hvornår brød billismen igennem? De tekniske forudsætninger for et radikalt ændret trafik- og bebyggelsesmønster. Jørgen Burchardt, Danmarks Tekniske Museum. Boglig viden er død, hvis ikke den bliver formidlet gælder det også for museers genstande? Johan Vestergaard Laustsen, Det Historiske Museum. Stumper og skrald. Overvejelser fra Nationalmuseets Brede Værk-udstilling. Mikkel Thelle, Nationalmuseet. Nørhald Kommune fortællinger fra en kommunal arbejdsplads. Lene Sørensen, Kulturhistorisk Museum Randers. MapInfo, nu også i Nyere Tid. Kirstine Stub Precht, Horsens Museum. Afrunding Middag 14 nov Morgenmad og herefter hjemrejse Koordinatorer vedr. Nyere tids kulturhistorie: Søren la Cour Jensen, Industrimuseet Frederiks Værk Tlf.: mail: slc@indmus.dk Ulla Schaltz, Lolland-Falsters Stiftsmuseum Tlf.: mail: uls@maribomuseum.dk Annemette Løkke Berg, Sæby Museum Tlf.: mail: alb@saeby-museum.dk Anders Olsen, Medicinsk Museion Tlf.: mail: ao@mm.ku.dk

17 17/24 Program for konservatorerne 12 nov Simon Schölch, Langelands Museum, Fælleskonservering: Under the gun! Piecing together a disrupting canon recovered from Fænø Sund. Early in 2002, a 2.6 meter long, ca. 1.5 ton iron canon, probably dating to the 17 th century, was recovered from the seabed in Fænø Sund and came into possession of Middelfart Museum. Because of not quite adequate intermediate storage and first-aid, resulting in massive corrosion activity and a rapidly deteriorating condition, preservation of the canon proved to be a literally heavy task for a relatively small lab to tackle. The speech aims to curtly inform about the problems and the steps taken so far to solve them, including finding a suitable property for the treatments, the time-consuming desalination, drying and consolidation of the canon, trying to keep the body intact while it was falling apart under the working hands. Also the ongoing and intended future measures to achieve the museum s goal of retrieving a presentable appearance for display of the canon will be presented and put up for discussion, as they challenge some conventional conservation ethics Troels Filtenborg, Statens Museum for Kunst: Rensning med publikum. Erfaringer med en offentlig restaurering og formidling af den. I perioden sep okt gennemgik et stort maleri af Jacob Jordaens på Statens Museum for Kunst en omfattende rensning og restaurering. Sideløbende med behandlingen blev der foretaget en række male- og materialetekniske undersøgelser af billedet. I den sammenhæng blev der høstet værdifulde erfaringer med formidling og arbejde i mere direkte kontakt med museets besøgende, end det normalt er tilfældet for bevaringsarbejdet: Hele behandlingen samt undersøgelser blev gennemført i den sal, hvor billedet normalt er udstillet, med adgang for publikum til at følge aktiviteterne. Samtidig blev der også arbejdet med restaurering af en mindre version af maleriet, som var udlånt fra Rijksmuseum i Amsterdam. I sammenhæng med et ønske om øget synliggørelse af bevaringsarbejdet på museet blev projektet ledsaget af formidling på forskellige planer. I udstillingssalen, hvor arbejdet foregik, blev der blev fortalt om forløbet af restaureringen og resultaterne af de forskellige undersøgelser ved plancher, tv-skærm med løbende powerpoint, samt opstillede pc er. Direkte mundtlig formidling til publikum fra konservatorerne foregik ved ugentlige omvisninger og spørgetid samt ved forud-bookede arrangementer for særligt interesserede grupper. En weblog blev vedligeholdt på museets hjemmeside, hvor der løbende blev lagt informationer om projektets udvikling samt besvaret spørgsmål. Desuden blev der på hjemmesiden e- tableret en ordbog med fagtermer indenfor bevaringsområdet Lone Petersen, Kulturhistorisk Museum Randers: Så kører det, Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland. Seks museer i Midt- og Østjylland har bygget og indrettet et fælles magasin til sine samlinger. ¼ mill. museumsgenstande venter på at komme ind i løbet af de næste 2½ år. Fællesmagasinet er bygget efter principper om passiv klimatisering og tilbyder 2 klimazoner, 35 % RF og 50 % RF. Magasinerne er indrettet med traditionelt lagerinventar, udvalgt og tilpasset efter genstandsstørrelser og -typer samt efter Fællesmagasinets emballagesortiment. Et funktionsområde er indrettet til modtagelse og afsendelse af museumsgenstande samt til arbejde med udvalgte genstande. Indflytningen startede mandag 5. maj, da Bymuseet ankom med 12 paller med museumsgenstande, fortrinsvis skilderier. Siden har vognmand Ødum fra Randers hver mandag hentet

18 18/24 et klargjort flyttelæs på et at de 6 museer. Inden jul vil alle museer være flyttet ind med mindst 1 flyttelæs. Indflytningen foregår som et tæt samarbejde mellem museerne og Bevaringen på Kulturhistorisk Museum. Om mandagen arbejder medarbejdere fra det indflyttende museum sammen med medarbejdere fra Bevaringen om frysedesinfektion, mærkning og påpladssætning af de indkomne museumsgenstande. Der er afholdt 3 temadage om klargøring af forskellige typer af museumsgenstande og en temadag om eksport af registreringsdata fra Regin for museernes medarbejdere på samlingsområdet. Et lagerstyringssystem, udviklet med støtte fra KUAS, er taget i brug. Det er allerede nu meget konkret og tydeligt for alle, at der er tale om et megastort kvalitetsløft til museernes samlinger. Samarbejdet om dette kvalitetsløft synes at føre til et meget frugtbart samlingsfællesskab mellem de 6 museer: Bymuseet, Skanderborg Museum, Djurslands Museum, Museet for Syddjurs, Gammel Estrup Herregårdsmuseet og Kulturhistorisk Museum Randers Conny Hansen & Ida Haslund, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Konservering af interiør dekoration i Chr.d.4 s kapel, Roskilde Domkirke. Dekorationerne i Christian IV s kapel udmærker sig ved ikke at være udført i Christian IV s samtid, men omkring 200 år efter hans død. Hvælvets malerier er udført af maleren Heinrich Eddelien i årene , mens væggene er udført af maleren Wilhlem Marstrand i De er udført i henholdsvis fresco teknik og olie på puds. Restaureringen bød på mange spændende udfordringer. Det viste sig, at Eddeliens udsædvanligt godt bevarede maleri aldrig tidligere havde været restaureret og hans maleteknik derfor heller ikke var beskrevet. Marstrands maleri var derimod tidligere overflade behandlet, og krævede derfor en grundig overflade rensning. Her blev triammoniumcitrat valgt som rensemedie Thomas Neumeyer, Stenkonserveringen: Slagen løve genvinder stoltheden. Case-story vedrørende restaurering af Henrik Starckes løveskulptur ved Fredericia Stadion Kristiane Strætkvern, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Vragskæbner - 3 case stories om konservering af tre ENB Vrag Middag Fælles program med udstillingsgruppen Jens Kirkeby, Moesgård Museum: Siteudstillingen Vikingernes Aros. Jens Kirkeby giver en introduktion til opbygningen og tilrettelæggelsen af den nyindrettede siteudstilling i Århus Centrum Vikingernes Aros i Vikingemuseet under Nordea-bygningen Rikke Bjarnhoff, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Din for evigt? Nationalmuseets Bevaringsafdeling står for efterårets store særudstilling. Udstillingens titel er: Din for evigt?. Et helt nyt udstillingskoncept med arbejdende værksteder bliver afprøvet i udstillingen Jens Westerlund, Museernes Bevaringscenter i Skive: Lysdioder en ny lyskilde til museumsbrug. Med den seneste udvikling af lysdioder med hvidt lys, er det blevet interessant at anvende diodelys i udstillinger. Dioder kan i princippet erstatte alle lystyper både fiber-, halogen-, lysstof- og glødelys. Monteringsmulighederne er næsten uendelige, energi-

19 19/24 forbruget er lavt, og lyskvaliteten er betydeligt bedre end f.eks. sparepærer. Jens Westerlund er pensioneret ingeniør og mangeårig museummedarbejder på Museernes Bevaringscenter i Skive Peter Munch Jensen, Museet på Sønderskov: Hvad gør man ved støjende transformere til fiberlys? Demonstration af en yderst støjsvag transformer med efterfølgende diskussion 13 nov Karen Roux, Thermo Lignum UK Limited: The Thermo Lignum Warmair Process Technology and Application. Thermo Lignum will present an outline of the development of its WARMAIR system for the eradication of insect pests in organic materials. The presentation will describe the principles behind the concept of the process and how it has evolved over the past 15 years of development and refinement. Visual case studies will illustrate the practical implementation of the WAR- MAIR process in 3 different situations and demonstrate the potential for future wide-ranging applications. 1. Treatment of a diverse collection of mixed-media objects in a Thermo Lignum Static chamber. 2. Treatment of large collections of Museum stored items and Transportation of these between Store and Museum using the Thermo Lignum Mobile Chamber. 3. Treatment of immoveable objects in-situ using the Thermo Lignum Mobile Chamber adapted for bespoke projects Helle Strehle, Moesgård museum: Mikroarkæologi: Registrering af kompakt organisk materiale. Kongstedhøjen ved Vejle er en gravhøj fra ældre bronzealder med rudimenter af jern/manganindkapslet kerne. Denne blev undersøgt som led i et større tværvidenskabeligt forskningsprojekt: Skelhøjprojektet. Centralgraven rummede et bronzesværd i hvis nærhed bevaringsforholdene for organisk materiale var u- sædvanlig gode og som derfor stillede særlig krav til udgravning, dokumentation og konservering. Mikroudgravningen blev dokumenteret med Harris-matricer. Desuden blev det vanddrukne greb af horn konserveret efter en ny metode Lise Ræder Knudsen: ODM, konserveringsudredning og sikringsrapport Mette Humle: Nyt fra KEP. Information fra KEP om efteruddannelses kurser og nye tiltag Lise Ræder Knudsen, Konserveringscentret i Vejle: Analyse og beskrivelse af arkæologiske tekstiler fra Italien. Helt enestående velbevarede kapper og dragtdele er fundet ved Vercucchio nær Rimini. Tekstilerne er karakteriseret ved høj håndværksmæssig kvalitet, fine spindemønstre, røde og blå farver. En del af udfordringerne har været at finde ud af hvilke fragmenter, der tilhører hvilke dragtdele, samt at beskrive væveteknikker. Tekstilerne er konsolideret ved udgravningen i 70 erne og her kan læres meget om, hvordan det ikke bør gøres Pia Lyngberg-Larsen, Bevaringscenter Næstved Kunst og Kultur: Restaurering af krypterne i Roskilde Domkirke. Som en del af et større projekt udførte Bevaringscenter Næstved Kunst og Kultur i perioden januar-april 2008 en restaurering af

20 20/ Frokost kisterne i krypterne i Roskilde Domkirke. Dette var anden etape i et forløb, der startede to et halvt år tidligere. Restaureringen foregik i nært samarbejde med kirkens personale, samt de andre faggrupper, der var knyttet til denne opgave. Restaureringsarbejdet af kisterne blev udført i et midlertidigt værksted, der stod i Birgittes Kapel inde i Domkirken; sideløbende blev krypterne sat i stand. Da kisterne var ret mugne havde Bevaringscentrets personale egnet sikkerhedsudstyr, til beskyttelse mod skimmelsvampe Leif Vognsen, Museum Sønderjylland: Sandstensbevaring skulpturer og bygninger. En gennemgang af senere års bevarende indgreb (minimumsløsninger), der sikrer sandstenene en forlængelse af holdbarheden (restlevetiden) Jesper Frederiksen, Moesgård Museum: Stabilisering af trækul til dendrodatering Fragmenteret træ kan fikseres med enkomponent polyurethan således at der kan skæres tværsnit til Dendrodatering Dorte Gramtorp, Odense Bys Museer, Bevaringsfunktionen: Undersøgelse og konservering af Anne Marie Carl-Nielsens voksskitser. Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen ( ) har mellem 1885 og 1942 fremstillet voksskitser forestillende mennesker og dyr. På Carl Nielsen Museet i Odense findes der 193 figurer fremstillet i voks. Voksskitserne er mellem 2 cm og 35 cm høje. Nogle af figurerne er fremstillet som skitser til større værker i gips og bronze, mens andre figurer er originalmodellen til skulpturer støbt i bronze. Figurerne er meget forskellige i udseende og sammensætning; et lille antal figurer består af plastelina og resten består af en blanding af bivoks og paraffin tilsat forskellige fyldstoffer. Nogle af voksfigurerne er gennemfarvede, mens andre kun er farvet på overfladen. En del figurer er lakeret på overfladen. Flere af voksfigurerne er afstivet med metaltråde indvendig, hvilket giver store problemer, hvis metallet korroderer, fordi det misfarver og nedbryder voksen. Voksskitserne, som har en fedtet og ujævn overflade, har gennem årene suget støv til sig og er i flere tilfælde knækket flere steder. Det viser sig muligt at rense voksskitserne nænsomt med en blanding af ethanol og ionbyttet vand, og herefter lime stykkerne sammen med en vandopløselig lim. Ved en fremtidig opbevaring er det vigtigst at sørge for et relativt tørt klima, så metalstivere ikke korroderer. Derudover bør klimaet være stabilt, magasinet bør være køligt, og figurerne må placeres på ikke sugende underlag i støvtætte skabe Kaffe Mette Humle, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Konservering af tapeter. Adskillelse af tapetprøver i forbindelse med bygningsundersøgelser og konservering af kinesiske tapeter på Krengerup Gods Bjarne Raff, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Gamle udvendige døre. Oplægget omhandler istandsættelsen af dørfløjen i Frederiksborg slotskirkes hovedportal der er dateret til 1615 og som er e- nestående af sin slags i nord Europa. Ligeledes indeholder indslaget istandsættelsen af indgangsdøren til Herslev Kirke der dateret til I grundprincippet er de to døre behandlet ens men med hver sin overfladebeskyttelse Lone Brorson Andersen, Museet på Kroppedal: To cir-

21 21/24 kusbægre fra Ishøj. I efteråret 2007 fandt Kroppedals arkæologer en fyrstegrav i landsbyen Thorslunde i Ishøj. Graven indeholdt mange fine ting, men især var to dekorerede glas iøjnefaldende. De er af den type, der kaldes cirkusbæger, på grund af motiverne, der relaterer sig til det romerske cirkus med vilde dyr. Glassene i graven er begge knust af jordtrykket i den dybe grav og var meget våde. Og hvad gør man så? Den foreløbige beretning om at have ansvaret for konserveringen af to fantastiske genstande Michael Højlund Rasmussen: Nyt fra NKF Frank Osbæck, Museernes Bevaringscenter i Skive: Menu: Fisk, delfin og to skildpadder. Frank Osbæck præsenterer nogle af årets præparationsopgaver på Museernes Bevaringscenter i Skives geologiske præparationsværksted. Heriblandt et enestående nyfund af en fossil skildpadde fra Mors. Et velbevaret delfinkranium og genpræparering af den store læderskildpadde fra Fur Winnie Odder: Borgerlofter i 1600-tallet. Ved nedrivning af ejendommen Torvet 14, Køge fandt man i 1913 under gips og forskalningsbrædder et stort limfarvedekoreret loft fra omkr. 1630erne. Loftet lever nu et dobbeltliv, idet det siden 1930erne har kunnet beskues både på Nationalmuseet og Køge Museum. Det store spektakulære fund blev nemlig delt mellem disse to institutioner. Fund- og konserveringshistorie beskrives. Endvidere ridses loftets historiske og ikonografiske kontekst op. Bevaringsobservationer skitseres ud fra dette pragteksempel på naturlig ældning under forskellige klimaforhold i 70 år efter en naturlig ældning på 300 år Tips og tricks fra konservator til konservator Kort taletid hvor de forskellige værksteder komme med små tips og tricks om metoder, materialer, indkøb, apparatur mm. som kan komme andre kollegaer til gode Evaluering, valg af koordinatorer og forslag til program nov Morgenmad og herefter hjemrejse Koordinatorer vedr. konserveringsfaglig orientering: Nanna Bjerregaard Pedersen, Bevaringscenter Øst Tlf.: mail: nbp@bcoest.dk Louis Lange Wollesen, Konserveringscentret i Vejle Tlf.: mail: llw@konsv.dk Ove Madsen, Museernes Bevaringscenter, Skive Tlf.: mail: ove@bevaringscenter.dk Line Bregnhøi, Bevaringsafdelingen, NM Tlf.: mail: line.bregnhoei@natmus.dk

22 22/2 Program for udstillingsteknik og design 12 nov Velkomst og orientering om programmet Kender du Typen? om den refleksive udstillingstypologi som tendens, teori og læringsredskab v. Line Hjorth Christensen I slutningen af det 20. århundrede er udstillingsmediet gjort til genstand for en æstetisk og kommunikativ interesse, som har udforsket mediets egenart og gjort op med gængse museumsfaglige skel. Ud af undersøgelserne er opstået en refleksiv udstillingstypologi, som her skal belyses som tendens, teori og et redskab til at arbejde med udstillinger i læringsøjemed. Hvilke kriterier skal opfyldes, før en udstilling kan kaldes refleksiv? Fokus rettes mod nyere og aktuelle begivenheder med udsyn til det historiske reservoir, som nye initiativer fortsat fortolker og varierer fra det anatomiske vokskabinet La Specola i oplysningstidens Firenze til Memento Metropolis en udstilling om længslen efter det Ny, et senmoderne udstillingsprojekt i et nedlagt elektricitetsværk i København midtby. Line Hjorth Christensen er ph.d. fra Aarhus Universitet, afdeling for kunsthistorie og museologi. Hun er ansat som adjunkt ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun beskæftiger hun sig med museet og udstillingsmediet som platforme for humanistisk forskning og læring; Line er redaktør for tidsskriftet Danske Museer Oplæg ved Mads Daubjerg om formidling af kulturhistorien Mads Daubjerg vil med udgangspunkt i sin Ph.d. fortælle om sin komparative analyse af Dybbøl Center og Sønderborg Slot Mini-oplæg fra museerne 17.30: Hedebosyninger en verden af variationer v. Henriette Buus, Greve Museum Præsentation af en ny vandreudstilling fra Greve Museum Middag Ca : Udstillingen, lyden og det levende billede v. Ole Birch Nielsen, Kulturhistorisk Museum Randers Overvejelser og erfaringer ved brugen af medier i udstillingens iscenesættelse. Ca : Bagbelysning af diapositiver og museumstekster - Hvordan gør man? v. Peter Munch Jensen, Museet på Sønderskov Minioplæg og demonstration af markedets absolut smalleste lyskilde med efterfølgende diskussion. Ca : Opbygning af udstilling om middelalder og renæssance v. Mads Thernøe, Odense Bys Museer Tanker og erfaringer fra en opbygningsproces. Ca : Orientering og organisering af udflugt torsdag Da transport til Århus om torsdagen vil foregå i egne biler, vil vi organisere, hvem der kører med hvem Fælles program med konservatorerne Siteudstillingen Vikingernes Aros v. Jens Kirkeby, Moesgaard Museum Jens Kirkeby orienterer om arbejdet med tilrettelæggelse og opbygning af den nyindettede siteudstilling i Århus Centrum Vi-

23 23/2 kingernes Aros i Vikingemuseet under Nordea-bygningen Din for evigt? v. Rikke Bjarnhoff, Nationalmuseets Bevaringsafdeling Nationalmuseets Bevaringsafdeling står for efterårets store særudstilling. Udstillingens titel er: Din for evigt?. Fortiden kommer på værksted; Et helt nyt udstillingskoncept med arbejdende værksteder bliver afprøvet i udstillingen Lysdioder som belysning i udstillinger v. Jens Westerlund Med den seneste udvikling af lysdioder med hvidt lys, er det blevet interessant at anvende diodelys i udstillinger. Dioder kan i princippet erstatte alle lystyper både fiber-, halogen-, lysstof- og glødelys. Monteringsmulighederne er næsten uendelige, energiforbruget er lavt, og lyskvaliteten er betydeligt bedre end f.eks. sparepærer. Jens Westerlund er pensioneret ingeniør og mangeårig museummedarbejder på Museernes Bevaringscenter i Skive. Hvad gør man ved støjende transformere til fiberlys v. Peter Munch Jensen, Museet på Sønderskov Demonstration af en yderst støjsvag transformer med efterfølgende diskussion. Vi har inviteret Martin Christensen fra virksomheden Viborg Lysleder til at deltage ved diskussionen. Viborg Lysleder er en virksomhed, der i øjeblikket deltager ved opbygningen af permanente udstillingsafsnit på Viborg Stiftsmuseum. 13 nov Afgang til Århus Transport foregår i egne biler og man må regne med at skulle tilbyde kørelejlighed til dem uden bil Besøg hos IKEA Det svenske møbelvarehus IKEA har gået sin sejrsgang verden over. Kan vi på museerne lære noget af IKEA s udstillinger? Vi får en kort intro til IKEAS historie, hvorefter IKEA s dekoratører og arkitekter fortæller om principperne for deres udstillinger: om stilarter og møbelvalg; om belysning, farver, opstillingsteknikker m.m.; og om hvordan man bruger forskellige virkemidler til at fange forskellige målgruppers interesse Transport til Stenomuseet Frokostpause på Stenomuseet med madpakker Besøg på Stenomuseet Omvisning i udstillinger v/museumsinspektør og udstillingsleder Morten Skydsgaard. Vi ser hhv. udstillingen Ægløsninger og Det uperfekte barn. Ægløsninger er en ny og anderledes særudstilling om forplantning og teknologi. Udstillingen handler om det gode, som teknologien har ført med sig. Prævention har minimeret angsten for uønsket graviditet, og kunstig befrugtning har givet barnløse ønskebørn. Men udstillingen handler også om den tvivl, som ny teknologi fører med sig: Hvem skal have ret til kunstig befrugtning? Ønsker vi at vide, om vi har en arvelig sygdom i familien, og skal det være tilladt at klone mennesker? Udstillingen kombinerer scenografi, installation og udstilling af museumsgenstande. Den indeholder interaktivitet og formidling med levende billeder, lyd og tekst. Der er en dejlig blød livmoder, man kan kravle ind i, en kondomautomat, der fortæller historier og en digital simulering af en mikroinsemination, så man får fornemmelsen af at kunne skabe liv. I et "moderskab" kan både mænd, kvinder og børn blive gravide, man kan se tegnefilm om