Artikel udgivet i Økonomistyring Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel udgivet i Økonomistyring Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret."

Transkript

1 Økonomistyring Artikel udgivet i Økonomistyring Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk online og/eller på print, der giver dig overblik og indsigt. Ledelseshåndbogen er et praktisk og overskueligt værktøj til dig, der vil være 100 % opdateret inden for et bestemt område selvom du har en travl hverdag. Børsen Ledelseshåndbøger, 2012 Møntergade 19 DK-1140 København K Tel.: blh.dk

2 7.1. Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel 1 Per Nikolaj Bukh professor Aalborg Universitet Niels Sandalgaard adjunkt Aalborg Universitet Lars G. Dietrichson erhvervsphd-studerende Aalborg Universitet 1. Indledning Benchmarking anvendes til mange formål Benchmarking som en del af økonomistyringen Benchmarking drejer sig i en ledelsesmæssig sammenhæng grundlæggende om at sammenligne sammenlignelige organisatoriske enheder og at anvende resultaterne fra sådanne sammenligninger. Dette overordnede princip indgår på mange måder i både private og offentlige virksomheders ledelsespraksis. Ofte anvendes benchmarking i forbindelse med organisationsudvikling og videndeling (Bukh & Christensen 2007), og benchmarking har især i offentlige virksomheder og virksomheder i regulerede brancher, f.eks. forsyningsvirksomheder, ofte en særlig ledelses- og styringsmæssig rolle, når traditionelle markedsmekanismer er fraværende. Men benchmarking indgår også i økonomistyringens værktøjskasse. Dels som et generelt princip for fastlæggelse af mål og rapportering af målopfyldelse for enkelte enheder relativt i forhold til, hvordan andre enheder klarer det og dels i form af en række mere specifikke teknikker spændende lige fra traditionelle nøgletalssammenligninger til avancerede teknikker baseret på matematisk programmering til udpegning af best-practise enheder (såkaldt Data Envelopment Analysis). Se f.eks. Finansministeriet (2000) for en oversigt over metoder og teknikker. Benchmark-base- 1) Tak til Christina Hoffgaard, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Inger-Marie Wiegman, TeamArbejdsliv samt Jesper Wittrup, KREVI, for tilladelse til brug af eksemplerne i artiklen. Desuden tak til Vibeke Jørgensen for bistand med artiklen. December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

3 rede indikatorer (eller nøgletal) anvendes eksempelvis ved fastlæggelse af mål i resultatkontrakter eller for at angive det ønskede niveau for visse nøgletal i et balanced scorecard og tilsvarende målstyringsmodeller. Desuden integreres benchmarking og benchmark-baserede mål i økonomistyringen som et supplement til den rene budgetstyring, hvilket ofte sker med inspiration fra den såkaldte Beyond Budgeting-litteratur (se Bukh 2006; Bukh & Sandalgaard 2010), hvor nogle virksomheder eksperimenterer med at erstatte budgetstyringen med andre økonomistyringsteknikker. Artiklens fokus Artiklens indhold og struktur En grundlæggende idé i Beyond Budgeting-principperne er at erstatte de absolutte mål repræsenteret ved budgettet med relative mål baseret på benchmarking. Intuitivt er det en god idé, men det kan dog introducere andre problemer i relation til samarbejde og erfaringsudveksling mellem de enkelte afdelinger, og der kan opstå nye incitamentsmæssige problemer, hvilket vi vil komme tilbage til i denne artikel. Vi stiller i artiklen skarpt på begrebet benchmarking ved at præsentere og diskutere forskellige facetter af benchmarking. Der er som nævnt ovenfor tale om en teknik, der indgår både i økonomistyringens værktøjskasse og som et mere generelt ledelsesprincip. Hvad enten man ser det specifikt som en teknik eller mere generelt som en ledelsesmetode, er det vigtigt at kende de grundlæggende begreber og principper. I artiklen vil vi derfor præsentere og diskutere forskellige facetter af benchmarking samt skitsere, hvordan benchmarking kan indgå som en naturlig del af økonomistyringsmodellen. Det drejer sig her især om, hvorvidt man skal operere med absolutte eller relative mål? Dette er en generel problemstilling, som er relevant i alle virksomheder. Den resterende del af artiklen er struktureret således, at vi i det næste afsnit vil redegøre for forskellige anvendelser af benchmarking for at vise begrebets bredde og væsentligheden af at klarlægge formålet med et benchmarkingprojekt, inden man går i gang. I afsnit 3 vil forskellen på resultatbenchmarking og procesbenchmarking blive behandlet, så man, ud fra formålet med benchmarkingprojektet, bedre kan vælge blandt de forskellige teknikker, der er til rådighed, hvorefter afsnit 4 vil diskutere brugen af intern hhv. ekstern benchmarking. Endelig introducerer afsnit 5 brugen af benchmarking i budgetlægning og budgetopfølgning, hvorefter vi i afsnit 6 diskuterer fordele og ulemper ved at opbygge en konkurrencepræget økonomistyrings- og ledel Økonomistyring December 2012

4 sesmodel baseret på benchmarking. Endelig afsluttes artiklen i afsnit Hvad er benchmarking? Systematisk sammenligning af ensartede enheder som er forskellige Benchmarking drejer sig om systematisk sammenligning af organisatoriske enheder. Sammenligningen sker med ét eller flere specifikke formål for øje og det er en essentiel præmis, at de enheder, der sammenlignes, er tilpas ensartede med hensyn til de faktorer, der ikke danner grundlag for sammenligningen f.eks. geografisk placering, kundesammensætning, størrelse og lignende. Samtidig skal der være forskelligartethed, hvad angår de forhold, som indgår i benchmarkingen, hvilket igen bestemmes af det formål, man har med at gennemføre en benchmarking. Hermed rører vi også indledningsvist ved et centralt dilemma i enhver benchmarking: Dem, vi sammenligner, skal være forskellige ellers er der ikke nogen grund til at lave en sammenligning. Men ikke for forskellige for så er de ikke sammenlignelige Benchmarking med forskellige formål Mange forskellige anvendelser og forskellige teknikker Der er meget forskel på den indsigt, man opnår ved en generel sammenligning af nøgletal inden for en branche, og så den viden om både begrænsninger og muligheder, som man i den enkelte virksomhed rent faktisk har. Det er én af årsagerne til, at benchmarking-projekter skal gribes forskelligt an til forskellige formål. I realiteten er forskelligartetheden så stor, at det næsten vil være umuligt at forsøge at dække alle facetter af begrebet i én enkelt artikel. Vi prøver dog i det følgende at skabe en vis overordnet systematik i dels de forskellige formål og dels de forskellige teknikker i det næste afsnit. Når man ser på den store mængde litteratur om teknikker og erfaringer med benchmarking, kan det være nyttigt at skelne mellem fire overordnede formål, idet de typisk kræver forskellige teknikker, og vil involvere forskellige aktører og stille forskellige krav til de enheder, der indgår i benchmarkingen. De fire formål vil her blive beskrevet som (1) udredning, (2) politikfastlæggelse, (3) styring samt (4) udvikling. I praksis er de fire formål ikke altid helt uafhængige, og hvis man starter et benchmarking-projekt med fokus på den ene December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

5 type formål, kan det meget vel være, at de erfaringer og den indsigt, man opnår, flytter fokus til et af de andre formål. Derfor skal opdelingen blot opfattes som en praktisk måde at systematisere brugen af benchmarking på Udredning og politikfastlæggelse 1: Udredninger for at opnå viden om et område Den udredningsorienterede benchmarking, der oftest vil munde ud i en rapport, drives typisk af brancheorganisationer eller offentlige myndigheder og ofte vil man engagere konsulenter, interne eksperter eller forskere til at gennemføre benchmarkingen. Se tekstboks 1 for et eksempel. Der vil som udgangspunkt være tale om en engangsbegivenhed, og man vil ofte fokusere på specifikke områder, f.eks. konkurrenceforhold, miljøforhold, teknologianvendelse etc. Brancheforeningen Dansk Fjernvarme har gennem en længere årrække udbudt en standardkontoplan, som en stor del af medlemmerne anvender. For at denne kan danne et validt grundlag for benchmarking blandt medlemmerne, iværksatte Dansk Fjernvarme en analyse af 10 værkers konteringspraksis. De udvalgte værker havde alle mellem og forbrugere og forventedes at være nogenlunde sammenlignelige. Ved interview samt gennemgang af regnskabsmateriale blev det afdækket, hvorledes kontoplanen i praksis blev anvendt, og forskelle i virksomhedernes rapportering blev illustreret grafisk som vist i figuren ovenfor. Eksempelvis blev det konkluderet, at der er store forskelle i, hvor meget der afskrives på produktionsanlæg og ledningsnet, og at denne forskel var så signifikant, at det kunne tyde på, at konteringen såvel som afskrivningsprincipper i de enkelte værker er forskellig. Sådanne forskelle har betydning for datamaterialets anvendelighed i en senere resultatbenchmarking og kan give anledning til dyberegående analyser og til ændringer i konteringsinstruksen. Kilde: Staal & Sørensen (2011). Tekstboks 1. Udredningsorienteret benchmarking Økonomistyring December 2012

6 2: Politikfastlæggelse med udgangspunkt i statistik Afhængig af formålet vil en sådan rapport ofte anvende flere forskellige teknikker i kombination med hinanden, f.eks. statistiske analyser, interview, fokusgrupper og analyser af trends. Resultatet af en udredningsorienteret benchmarking vil normalt både være generel inspiration og indsigt i et område, der ikke tidligere har været så detaljeret belyst, samt forskellige anbefalinger til yderligere initiativer, herunder andre typer benchmarking. Benchmarking anvendes også i forbindelse med et politikformål, hvilket er illustreret i tekstboks 2. Udgangspunktet vil primært være statistikker, som måske indsamles til formålet eller internationale sammenligninger, der er en del af de nationale statistikker. Sådanne benchmarkingundersøgelser gennemføres blandt andet af forskning, miljøforhold, erhvervsklima, konkurrenceforhold osv. på tværs af lande. Det er typisk lande, regioner eller erhverv, der sammenlignes, og resultaterne sammenlignes over tid med rangordninger mellem de enheder, der sammenlignes. December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige redegørelser er nogle gange baseret på sammenligning af Danmark med forholdene i en række andre lande. Det er ikke de samme temaer, der analyseres hvert år. I redegørelsen for 2011 sammenlignes eksempelvis forbrugeres mulighed for brug af internettet, idet dette giver forbrugerne bedre grundlag for at sammenligne oplysninger, fx priser, og gennemføre køb fra et bredt udvalg af virksomheder. Det ses af figuren, at i Danmark sammenlignet med øvrige EU9- lande har en større andel af danske forbrugere adgang til internettet, og en større andel af de danske virksomheder har hjemmesider. På forbrugerområdet har styrelsen selv reguleringen, og redegørelserne kan indeholde forslag til konkrete initiativer. I andre tilfælde indgår benchmarkingen i politikudarbejdelsen indenfor andre styrelser og ministeriers områder. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2011), baseret på Eurostats Information Society Statistic. Tekstboks 2. Benchmarking som policyinstrument Politikorienteret benchmarking gennemføres typisk årligt og kan enten være drevet af offentlige myndigheder, universiteter, private virksomheder eller internationale interesseorganisationer. Analyserne giver ofte medieomtale, når de offentliggøres, og formålet med at lave dem er ofte at give direkte input til fastlæggelse af politikker på området eller at påvirke den politiske dagsorden. Både de udredningsorienterede og de politikorienterede benchmarking-projekter er overordnede og giver ofte en meget specifik indsigt i relation til de formål, de vedrører. Men de er ikke i en snæver forstand rettet mod ledelse og Økonomistyring December 2012

8 styring i de enkelte virksomheder, og man kan sjældent drage direkte implikationer for den enkelte virksomhed heraf. Dog kan den opmærksomhed, der skabes omkring den enkelte virksomheds placering i en politikorienteret benchmarking have konsekvenser for, hvilke tiltag ledelsen i den enkelte virksomhed skal sætte i værk pointen er blot at benchmarkingen i sig selv ikke giver svaret på, hvad der bør gøres, men kun på hvad man ikke har opnået Styring og udvikling 3: Styring fremmer konkurrence De to formål diskuteret ovenfor indebærer ikke direkte ledelsesmæssige initiativer i de benchmarkede virksomheder. Til forskel herfra indebærer de to andre formål vi i denne artikel udskiller styring og udvikling at benchmarkingen bruges direkte i ledelsesmæssige aktiviteter. Når det er værd at skelne mellem styring og udvikling, er det fordi, disse to formål nogle gange samtidig er i fokus, når man planlægger et benchmarkingprojekt. Men når man anvender benchmarking som et styringsinstrument, virker det fundamentalt set på samme måde, som når man styrer efter budgetter, selvom de elementer, man styrer på, er anderledes. Det betyder blandt andet, at fastlæggelsen af hvilke nøgletal der skal indgå i benchmarkingen, hvordan de skal defineres, hvordan de skal måles og rapporteres, hvilke mål der skal sættes for dem etc., vil få en meget stor betydning i projektet. Det vil oftest ske på bekostning af mere komplicerede sammenhænge, som er vanskeligere at måle, men som måske er mere relevante. 4: Udvikling gennem samarbejde og åbenhed Ligeledes vil styring ved benchmarking fremme konkurrence mellem de enheder, der styres. Det kan være et formål i sig selv, men det har samme effekt, som når der internt i en organisation konkurreres om begrænsede budgetmidler. Samarbejde og åbenhed kan potentielt reduceres især hvis målene er krævende. Disse konsekvenser trækker virksomhederne i den stik modsatte retning af, hvad der er nødvendigt i en udviklingsorienteret benchmarking. Her er samarbejde og åbenhed netop i fokus og fundamentet for, at man arbejder sammen på tværs af virksomheden, er netop, at man ikke er i direkte konkurrence med hinanden. På samme måde som for styring er afklaring omkring nøgletal vigtig, og i praksis kan man blive nødt til at anvende de December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

9 fælles data, som kan fremskaffes selvom dette sker på bekostning af mere relevante sammenhænge. I en udviklingsorienteret benchmarking er dette dog mindre kritisk, idet processen netop er baseret på en dialog omkring forskelligheden. Se tekstboks 3 for et eksempel. I projektet Arbejdsmiljøløsninger i callcentre drevet af benchmarking og videndeling i netværk blev der samarbejdet mellem forskere, konsulenter og en række callcentre om at afprøve en ny metode til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Callcentre er som udgangspunkt baserede på et fælles produktionskoncept og overordnet set er de meget ensartede, men der er også store forskelle for eksempel med hensyn til konkurrencesituation, tradition for samarbejde og kompleksitet i arbejdsopgaverne. I konceptet, der blev udviklet, kombineres resultatbenchmarking med videndeling og netværk, således at resultatbenchmarking blev fulgt op af procesbenchmarking. Der blev dermed skabt en ramme for at virksomhederne delte viden om deres respektive bedste praksis ved konferencer og workshopper samt ved at etablere netværk mellem virksomheder og skabe gode rammer for videndeling, når virksomhederne mødes. Kilde: Wiegman et al. (2010) Tekstboks 3. Videndeling og organisationsudvikling 3. Forskellige slags benchmarking Teknikkerne kan være komplicerede Til hver af disse forskellige typer benchmarking knytter sig mange forskellige teknikker, som kan være mere eller mindre avancerede. Resultatbenchmarking vedrører typisk kvantitative analyser af performance og effektivitet, og kan eksempelvis spænde lige fra almindelige nøgletalssammenligninger til de såkaldte DEA-analyser, der er baseret på matematisk programmering, således som det er illustreret i tekstboks Økonomistyring December 2012

10 Ofte for stort fokus på teknikker frem for formål Reelt set er benchmarking et spørgsmål om sund fornuft Procesbenchmarking omfatter detaljerede analyser og sammenligninger, og kan eksempelvis spænde fra uformelle beskrivelser af arbejdsprocesser til detaljerede procesbeskrivelser ved anvendelse af specifikke procesreferencemodeller som f.eks. ITIL (IT Infrastructure Library) og CMM (Capability Maturity Model) inden for it-virksomheder eller SCOR (The Supply-Chain Operations Reference-model) inden for produktions- og logistikvirksomheder. Det skal dog understreges, at resultatbenchmarking og procesbenchmarking ikke udelukker hinanden, og et benchmarkingprojekt kan indeholde elementer af begge. Vi skal ikke gå i detaljer med disse modeller i denne artikel. De kan være komplicerede at anvende, resultaterne kan være vanskelige at fortolke, og de kræver involvering af specialister. Det i sig selv kunne være en årsag til, at man skal være påpasselig med at kaste sig ud i dem. Men en væsentligere problematik er, at man ofte fokuserer for meget på teknikkerne og valget af de forskellige former for benchmarking, inden man har afklaret, hvorfor man vil benchmarke. En anden måde at opfatte benchmarking på kunne være at se det som udtryk for sund fornuft, at ethvert udsagn om hvorvidt noget er godt eller skidt, højt eller lavt, hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt nødvendigvis må ske i forhold til en referenceramme. Som grundlag herfor er det nyttigt at se på, hvad andre tilsvarende virksomheder, afdelinger etc. gør, hvordan de klarer de samme opgaver, hvordan de ser ud mv. Det er det, benchmarking drejer sig om. December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

11 I en benchmarkinganalyse offentliggjort i juni 2011 konkluderer Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI, at folkeskolerne kan spare 13 % i snit uden at ødelægge fagligheden. Der er store lokale forskelle bag gennemsnittet: Fra under 2 % i Ikast-Brande til over 30 % i Høje-Tåstrup. Alternativt bør karaktererne for afgangseleverne i 9. klasse kunne øges med mellem 5 % og 20 % konkluderes det endvidere. I figuren herunder vises besparelsespotentialet i de enkelte kommuner. Analysen er baseret på den såkaldte DEA-metode (Data Envelopment Analysis) og anvendes af KREVI til at kaste lys over, hvilke effektiviseringsstrategier der vil være mest oplagte i de forskellige kommuner. Nogle kommuner kan med fordel overveje at øge skolestørrelsen, mens andre i højere grad bør overveje at øge lærernes undervisningsandel. Endelig er der kommuner, som skal skrue på helt andre håndtag end skolestørrelse og undervisningsandel. Generelt peger effektivitetshensynet i retning af store folkeskoler. De effektive forbilleder for skoler med 300 elever eller derunder er næsten udelukkende skoler med et højere elevtal. Kilde: Wittrup & Bogetoft (2011) Tekstboks 4. Resultatbenchmarking af folkeskolerne Økonomistyring December 2012

12 3.1. Metoden skal passe til formålet Man kan ikke få alle de potentielle fordele på én gang Når benchmarking kan forstås så generelt, som det er tilfældet, betyder det også, at man ikke i al almindelighed kan sige, om benchmarking er egnet i en bestemt sektor i en given virksomhed eller med et specifikt formål i sigte. Som udgangspunkt er det nyttigt at have en konkret ledelsesmæssig referenceramme det betyder benchmarking jo men det er essentielt, at det formål, man har med benchmarkingen, passer til de enheder, man sammenligner, på de dimensioner, der er i fokus, og de teknikker, man vælger at anvende. Det er her væsentligt at være opmærksom på, at man som udgangspunkt ikke skal forvente, at man, bare fordi man anvender benchmarking, kan få alle muligheder på én gang. Det er derimod en generel observation, at forskellige formål kræver, at man anvender forskellige fremgangsmåder, og at forskellige formål ligefrem kan være uforenelige. Ligesom de stiller vidt forskellige krav til metoder og data Den sædvanlige forståelse Pas på ikke at oversælge budskabet I den korte version bliver benchmarking ofte præsenteret som en styringsmæssig schweizerkniv. Finansministeriet (2000) argumenterer f.eks. for, at [b]enchmarking kan anvendes som værktøj til at afdække utilsigtede forskelle i effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor, og endvidere at metoden samtidig kan bidrage til at give konkrete fingerpeg om, hvordan problemerne kan afhjælpes. I den forstand kan benchmarking anvendes som både termometer, diagnoseredskab og medicin, når den offentlige sektor skal forbedres (se Ofte problemer når man både vil styre og erfaringsudveksle Det er der ikke noget forkert i. Det er dog i praksis ikke realistisk, at man kan gøre det hele på én gang og det skal man heller ikke. Men det er desværre her, man ofte ser problemer i mange benchmarking-projekter, fordi de simpelthen oversælges med løfter om, at de både kan bidrage til de involverede organisationers udvikling og være koncernens eller den centrale myndigheds styringsinstrument. Hvis benchmarking anvendes på den rigtige måde, kan forskellige typer projekter hver for sig give rigtig gode resultater både som en katalysator for udvikling af organisation og som et gensidigt accepteret styringsredskab. Men hvis vi lover begge ting på én gang, har vi i stedet skabt grobund for December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

13 konflikter, negativ adfærd og gensidig mistro og ofte står både medarbejdere og ledere bagefter undrende og frustrerede. 4. Intern og ekstern benchmarking En anden dimension, som man ofte vil lægge vægt på i en præsentation af begrebet benchmarking, er, hvilke enheder der sammenlignes. Overordnet set kan det være nyttigt at skelne mellem intern og ekstern benchmarking, hvor der i det første tilfælde er tale om at sammenligne enheder i den samme virksomhed, mens sammenligningsgrundlaget i en ekstern benchmarking hentes uden for virksomheden Intern benchmarking Man har principielt fuld adgang til detaljerne Men det kræver, at afdelingerne er sammenlignelige Det nemmeste er at anvende intern benchmarking, idet man som udgangspunkt har fuld adgang til ikke blot de oplysninger, der skal danne grundlag for benchmarkingen, men også til den yderligere information om f.eks. forskelle i nøgletal ved en resultatbenchmarking. I de organisationer, hvor man har en filialstruktur eller et større antal ensartede afdelinger, f.eks. bankfilialer, skoler etc., vil man ofte benytte benchmarking ved fastsættelse af mål i forbindelse med budget- og målstyring samt som en integreret del af ledelsesrapporteringen. Hvis man ikke som en del af egen virksomhed har afdelinger eller tilsvarende, som er sammenlignelige, er mulighederne for intern benchmarking mere begrænsede. Det samme er tilfældet, hvis man vil benchmarke processer (f.eks. kundeoprettelser eller faktureringer) eller overordnede nøgletal (f.eks. overskudsgrad, kundeantal etc.), og man kan derfor med fordel rette blikket uden for virksomheden for at finde et relevant sammenligningsgrundlag. Men inden tanken om intern benchmarking helt opgives, skal det dog fremhæves, at man på en række områder, f.eks. sygefravær, medarbejdertilfredshed, kompetenceudvikling etc., sagtens kan sammenligne forskellige dele af den samme organisation, når blot man husker at tage højde for de forskelle, der vil være mellem forskellige funktionsområder. Endelig skal man være opmærksom på, at i situationer hvor det på grund af forskellighed mellem virksomhedens afdelinger ikke giver mening at benchmarke det absolutte niveau Økonomistyring December 2012

14 for bestemte nøgletal, kan det måske give mening at benchmarke udviklingen i disse nøgletal Ekstern benchmarking Når det ikke er afdelinger i samme virksomhed Nogle gange taler man om konkurrentbenchmarking i stedet for ekstern benchmarking, men i den offentlige sektor kan dette være lidt misvisende, idet de andre virksomheder på et givet område ikke nødvendigvis er konkurrenter. Den centrale faktor i en ekstern benchmarking er, at de enheder, der sammenlignes, ikke umiddelbart har den samme ledelse. Derfor er der to varianter af den eksterne benchmarking, som vi her kan kalde benchmarking ved ekstern samarbejde hhv. armslængde benchmarking, dvs. uden at de virksomheder, man benchmarker sig med, er involverede i det. Man kan også selv indsamle benchmarkingdata Det mest interessante og også mest komplicerede er, når flere virksomheder, f.eks. via en brancheorganisation, indgår et samarbejde, hvor der gensidigt stilles data til rådighed, således at disse data er sammenlignelige. Dette samarbejde kan både være tæt, hvor man mødes og diskuterer resultaterne med hinanden for at lære af hinandens forskelligartede praksis, og det kan ske på en mere anonymiseret form, hvor en brancheorganisation eller andre fungerer som en benchmarkingcentral, der validerer data og hemmeligholder, hvilke virksomheder de stammer fra, således at virksomheder kun bringes i kontakt med hinanden, når der er et gensidigt ønske om det. Grunden til, at det er kompliceret, er, at virksomhederne sammen skal afklare omstændigheder omkring nøgletal, herunder hvordan grundlagsmaterialet skal tilrettelægges samt fortolkning af resultater. Ekstern benchmarking kan være nyttigt, selv når det foregår på armslængde-basis. Det kan være, fordi man decideret er konkurrenter, eller fordi de nøgletal, man ønsker at benchmarke, er tilgængelige, f.eks. fordi de kan beregnes på grundlag af kvartalsrapporter fra børsnoterede selskaber, eller fordi oplysningerne indberettes til tilsynsmyndigheder, der offentliggør dem. 5. Benchmark-baserede mål I økonomifunktionen kan man være involveret i mange former for projekter, der rækker ud over kerneopgaver budgetlægning, opfølgning og rapportering og derfor kan det December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

15 Budgettet som en benchmark Traditionel budgetlægning: faste mål fra tid til anden være relevant at forholde sig til hovedparten af de anvendelser af benchmarking, der er skitseret i de foregående afsnit. Men benchmarking er også mere direkte relevant for kerneopgaven. Ikke blot fordi budgetmål for forskellige afdelinger i sig selv er en form for benchmarking, men også fordi benchmarking kan være et alternativ til traditionelle budgetmål, dvs. absolutte økonomiske resultatkrav. Når vi vender blikket mod budgetlægningen kan selve det at sammenligne periodens resultater med et budget altså opfattes som en form for benchmarking, hvor budgettet er den benchmark, vi sammenligner de faktiske præstationer med. Ved fastlæggelsen af et budgetmål for en virksomhed vil man ligeledes ofte skele til, hvordan andre virksomheder i branchen klarer sig, og elementer af ekstern benchmarking vil således indgå. Kernen i den traditionelle budgetlægning er imidlertid, at budgettet er fastlagt på forhånd og dermed optræder som en fixed performance contract (Hope & Fraser 2003), hvorimod benchmark-baserede mål i Beyond Budgeting-litteraturens forstand er mål, der fastsættes ved en sammenligning med andre virksomheder, afdelinger eller enheders præstationer i den samme periode. Målet er altså i denne sidste forstand ikke fast, men afhænger af, hvorledes andre præsterer, eller med andre ord; de er relative. Det betyder eksempelvis, at man i stedet for at fokusere på et indtjeningsbudget på 10 millioner kroner og beregne budgetvarianser i forhold til dette mål, måske har et indtjeningsmål, som er formuleret således at man skal være i den bedste tredjedel i forhold til en given peer gruppe. Denne måde at bruge benchmarking på svarer til resultatbenchmarking, hvor formålet er styring, jf. diskussionen i afsnittet ovenfor, og de mål man sammenligner med, kan både findes internt og eksternt afhængig af, hvilke typer mål, der benyttes. F.eks. kan man i en bank sætte budgetmål for filialernes indtjening og omsætning ved sammenligning relativt til andre af bankens filialer, dvs. intern benchmarking, som det er illustreret i tekstboks 5. For hele banken kan man tilsvarende sætte mål i forhold til andre bankers kvartalsregnskaber, dvs. ekstern benchmarking Økonomistyring December 2012

16 I midten af 00'erne indførte Danske Bank-koncernen en ny økonomistyringsmodel baseret på Beyond Budgeting-principper i erkendelsen af, at det er for vanskeligt at lave detaljerede budgetter på filialniveau, der i tilstrækkelig grad tager højde for ovenstående og samtidig er holdbare nok til, at de kan bruges til performancemåling. På filialniveau blev der udviklet en styringsmodel funderet på intern benchmarkingen inden for grupper af sammenlignelige filialer, der som udgangspunkt har ensartede forudsætninger for at opnå performance på KPI'erne i filialernes Balanced Scorecard. I figuren er målene for en specifik filial vist. På alle KPI'er kan filialen se det faktiske resultat samt performance på nøgletallet. Derudover vises placeringen (rank) af performance i forhold til peer gruppen. Denne ranking angives med trafiklysfarverne, hvorvidt man er placeret i den laveste, midterste eller øverste tredjedel af sin peer gruppe. Endelig gives der oplysninger om, hvilken performance, der skal til for at blive en median-filial i peer gruppen, at blive en top 25 % filial i peer gruppen eller at blive den bedste. Kilde: Overgaard & Borau (2008) Tekstboks 5. Intern benchmarking i en styringsmodel 5.1. Fra absolutte mål til relative mål I diskussionen og eksemplerne ovenfor var det underforstået, at det var de finansielle budgetmål, der blev benchmarket. Men i den moderne økonomistyring, hvor den finansielle styring suppleres med andre styringsmodeller, f.eks. balanced scorecards baseret på ikke-finansielle nøgletal, vil der på fuldstændig tilsvarende vis være tale om, at man kan sætte absolutte mål for kundetilfredshed, kvalitet, kundetilgang osv. på forhånd eller man kan fastlægge relative målsætninger i forhold til interne og eksterne sammenligninger. December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

17 Fokus på, hvordan man selv er placeret frem for, hvad der er relevant Det bliver et mål at nå målene Fælles usikkerheder filtreres bort Hvis vi ser på erfaringer fra almindelige virksomheder, der benytter benchmarking som en del af styringen af f.eks. bankfilialer, salgsdistrikter etc., er det en væsentlig observation, at benchmark-baserede mål på mange måder påvirker adfærden på nøjagtig samme måde som almindelige budgetmål. Når først målet er fastlagt uanset om det er et absolut mål, eller om det er relativt baseret på benchmarking er der etableret en underforstået kontrakt mellem ledelsen og afdelingen om, at det drejer sig om at nå budgettet eller målet. Hvis budgettet (eller målet) nås, har afdelingen derfor løst sin opgave på tilfredsstillende vis. Umiddelbart er det jo positivt, at der fokuseres på at opfylde målene, hvilket jo sådan set er meningen under forudsætning af, at der ikke er udeladt væsentlige succeskriterier. Man risikerer imidlertid, at den mere uhåndgribelige del af videndelingen, dvs. den såkaldte tavse viden, som er svær at kvantificere, falder uden for benchmarkingen, og at man derfor uforvarende kan komme til at skabe en situation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling, samarbejde og udviklingsaktiviteter faktisk bliver nedprioriteret. Et væsentligt element ved brugen af relative mål til præstationsevaluering er, at man derved filtrerer effekten fra fælles usikkerheder bort. De enheder, der benchmarkes, vil i et vist omfang være påvirket af de samme eksterne faktorer f.eks. konjunkturer o.lign. Det er således slut med undskyldninger om, at man ikke nåede sit mål pga. dårlige konjunkturer, idet de enheder, man sammenlignes med, må formodes også at være påvirket af de dårlige konjunkturer. Derved kan den relative præstationsmåling synes mere retfærdig, idet man i mindre grad holdes ansvarlig for udefrakommende usikkerheder. 6. Benchmarking som en konkurrencemodel Benchmarking kan øge konkurrencen også internt Et andet væsentligt element ved brugen af relative mål er konkurrenceelementet. Det gælder selvsagt om at klare sig bedre end de andre i en benchmarking baseret præstationsevaluering. Dette er et af de elementer, som fortalerne for den såkaldte Beyond Budgeting model ofte fremhæver (se f.eks. Hope & Fraser 2003). Ligesom i sportens verden gælder det om at slå de andre deltagere i turneringen. Selvom en organisation ikke explicit bruger en benchmarkingbaseret præstationsevaluering, så er det vigtigt at holde Økonomistyring December 2012

18 sig for øje, at der i de fleste organisationer vil være elementer af turneringslignende måder at evaluere og belønne på. Hvem bliver forfremmet? Hvem får den største lønforhøjelse? Det vil ofte være den, der klarer sig bedst. Det kan være den sælger, der sælger mest eller den datterselskabsdirektør, der fremviser størst vækst i omsætning og overskud. Det er med andre ord ligesom i superligaen eller i en golfturnering: Vinderen løber med pokalen og den største del af pengene. Når man skal analysere den slags turneringsinspirerede evaluerings- og belønningssystemer, kan man derfor med fordel anvende turneringsteori ; se f.eks. Prendergast (1999) for de mere teoretiske detaljer Ulemper ved brug af relative mål Motivationsmæssige konsekvenser Ligesom faste, årlige budgetmål kan føre til gaming, så vil man tilsvarende kunne argumentere for, at benchmarkbaserede økonomistyringsmodeller vil kunne føre uhensigtsmæssigheder med sig. Ligesom i en fodboldturnering vil der basalt set være to måder, hvorpå man kan forbedre sin placering. Man kan enten forbedre sine egne nøgletal, eller håbe på at konkurrenterne i de andre afdelinger forværrer deres. Man har derfor skabt en situation, hvor man ikke har nogen interesse i at hjælpe dem man internt benchmarkes op imod. Den enkelte afdeling i en virksomhed har ikke nogen interesse i at dele viden med de andre afdelinger i virksomheden, både fordi der skal bruges tid på det, og fordi det kunne gavne de afdelinger, man efterfølgende benchmarkes op imod. Ved ekstern benchmarking risikerer man også en situation, hvor det kan være fordelagtigt at iværksætte konkurrencemæssige tiltag, som ganske vist går ud over ens egen lønsomhed, men som gør endnu mere ondt på de konkurrenter, som man benchmarkes op imod. Tilsvarende kan man ud fra turneringsteori analysere de motivationsmæssige konsekvenser af en given placering i benchmarking-tabellen. Hvis man ligger helt i toppen og langt foran de nærmeste konkurrenter, vil det selvsagt kunne betyde, at man tager den lidt med ro. I sportens verden hører man ofte udtrykket, at en fodbold klub ikke har noget at spille for og derfor ikke formodes at være motiveret. Tilsvarende argumenter gør sig gældende, hvis man ligger håbløst i bunden af tabellen. Udover en eventuelt manglende motivation, bør man også være opmærksom på, hvilken dysfunktionel adfærd det i sig December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

19 selv kan motivere til, når man er placeret et givet sted i en benchmarking-tabel. Hvis man ligger håbløst i bunden af tabellen vil man som ovenfor nævnt måske være demotiveret, men man risikerer også, at den der er bagud, vil blive motiveret til at tage ekstraordinære risici. Rationalet for dette er ækvivalent til det, man ofte ser i en fodboldkamp, når et hold er bagud: Man tager en forsvarsspiller ud, og sætter en angriber ind. Er det nødvendigvis en ønskelig adfærd i en organisation? Kunne man forestille sig en filialdirektør i en bank, der som konsekvens af en dårlig placering i benchmarking-tabellen vælger at sløse lidt med kreditgivningen for at tiltrække nye kunder? Tilsvarende problemstillinger kan opstå i situationer, hvor vinderen i benchmarking-tabellen står til en ekstraordinær præmie f.eks. i form af en stor bonus eller forfremmelse. Risikerer man ikke at nummer 2, 3 eller 4 vil tage lidt ekstra risici i forsøget på at blive nummer 1? Omvendt risikerer man også, at den der fører tabellen agerer taktisk ud fra et ønske om at fastholde sin førerposition frem for at forsøge at præstere endnu bedre. I førnævnte fodboldeksempel ser man jo ofte, at det førende hold vil skifte en angriber ud med en forsvarer mod kampens slutning. Ønsker man tilsvarende i en virksomhed, at en chef undlader at gribe oplagte forretningsmuligheder, fordi hun ønsker at forsvare sin førerposition i benchmarkingtabellen? 6.2. Sådan mindskes ulemperne Den mulige dysfunktionelle adfærd, der beskrives ovenfor, er ikke nødvendigvis værre end den adfærd, man vil kunne se som en konsekvens af brugen af faste budgetmål. Også ved relativ præstationsmåling risikerer man, at der foretages kortsigtede uhensigtsmæssige beslutninger (f.eks. besparelser på marketing eller R&D) for at forbedre sin placering i benchmarkingtabellen. De relative mål fjerner således ikke gaming fuldstændigt. Der vil fortsat være brug for controlling af økonomistyringsdata samt behov for at forstå de forretningsmæssige dispositioner, der ligger bagved tallene. Derudover skal man også være forsigtig med en alt for firkantet brug af benchmarking information til præstationsevaluering. De nævnte dysfunktionaliteter opstår især i situationer, hvor placeringen i benchmarkings-tabellen ukritisk tages som udtryk for, hvor godt der er præsteret. Der er der Økonomistyring December 2012

20 Subjektivitet i præstationsevalueringen for behov for at inddrage en vis subjektivitet i præstationsevalueringen. Hope & Fraser (2003) nævner også, at den relative præstationsevaluering skal foretages i bagklogskabens klare lys (de bruger betegnelsen hindsight ). Ved at inddrage en vis subjektivitet i præstationsevalueringen vil man i højere grad kunne tage højde for, om den gode placering er skabt ved at spare på marketing eller R&D, eller om den er skabt ved en overdreven risikotagen. Samtidig vil man også kunne tage højde for, hvis en dårlig relativ præstation kan henføres til forhold, som den ansvarlige ikke selv har kunnet påvirke, og som ikke har ramt de andre enheder i benchmarkingen. Mindre detaljeret info om placering i benchmarkingtabellen I en intern benchmarking kunne der f.eks. være tale om en pludselig forøget konkurrence i ét lokalområde. Den slags kan det være svært at bygge ind i benchmarking-modellen, hvilket taler for en vis bagklogskab i præstationsevalueringen, hvor der tages højde for den type påvirkning i vurderingen af den enkelte. I en ekstern benchmarking vil man ligeså kunne undersøge, hvilke parametre der trods alt er forskellige mellem de deltagende virksomheder, som man ikke tog højde for indledningsvist, og som kan bidrage til at skævvride resultaterne. Ikke blot som undskyldning for et dårligt resultat, men som bidrag til en dybere forståelse af en kompliceret iscenesættelse. En anden måde at imødekomme nogle af de ovenfor beskrevne dysfunktionaliteter ved benchmarkbaseret præstationsevaluering er ved ikke at give alt for detaljeret feedback på, hvor den enkelte er placeret i benchmarkingtabellen. Dette gælder især, når den benchmarking baserede styring har turneringskarakter ( the winner takes it all ). En undersøgelse på området (Hannen et al. 2008) har vist, at hvis der gives detaljeret feedback, så risikerer en turneringsbaseret incitamentsordning samlet set at give forringet performance, idet der vil være for mange af deltagerne, som mister motivationen, da de ud fra den givne feedback vil kunne se, at de alligevel ikke har en chance for at vinde turneringen. Det er således vigtigt at designe sin benchmarkingbaserede økonomistyring, så det ikke kun er vinderen der løber med pengene og pokalen, men belønningerne bør gradueres så flest mulige af de involverede vil have incitamenter til at forbedre deres performance, uanset hvor de er placeret i tabellen. December 2012 Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel

Kan benchmarking fremme læring og videndeling?

Kan benchmarking fremme læring og videndeling? Kan benchmarking fremme læring og Kan benchmarking fremme læring og videndeling? af adjunkt Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet og professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com

Læs mere

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Controlleren. Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Uddrag af artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Benchmarking: Principper, metoder og udfordringer

Benchmarking: Principper, metoder og udfordringer Benchmarking: Principper, metoder og Benchmarking: Principper, metoder og udfordringer af professor, Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, www.pnbukh.com 1. Indledning Benchmarking indgår på mange måder

Læs mere

Benchmarking for controllere: metoder, teknikker og muligheder

Benchmarking for controllere: metoder, teknikker og muligheder Benchmarking for controllere: metoder, Benchmarking for controllere: metoder, teknikker og muligheder af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, ph.d.-stipendiat Niels Sandalgaard, nis@business.aau.dk

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Artikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Knowledge Management Artikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Virker økonomistyring?

Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Med jævne mellemrum dukker nye økonomistyringsbegreber og metoder op.

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Den makroøkonomiske udfordring

Den makroøkonomiske udfordring Den makroøkonomiske udfordring Den makroøkonomiske udfordring af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Globaliseringen som fællesnævner Nogle gange betyder det nye

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste vidensog udviklingsklub.

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Hvornår er forskningen nyttig?

Hvornår er forskningen nyttig? September 2005 Hvornår er forskningen nyttig? Professor Per Nikolaj Bukh, fra Handelshøjskolen i Århus diskuterer i denne artikel, om ledelsesforskningen kan fortælle, om nye ledelsesmetoder virker Af

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER

FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER 1 FORBERED DIT PERSONALEMØDE OM MTU-RESULTATER Vejledning til lederen Udarbejdet af HR-afdelingen, Sygehus Sønderjylland, november 2011 Inspiration fra bogen Styrkebaseret ledelse Dansk Psykologisk forlag

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Implementering i midten?

Implementering i midten? Implementering i midten? Implementering i midten? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning På et vist plan er det de samme spørgsmål og de samme problemstillinger,

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Stil skarpt på udgifterne

Stil skarpt på udgifterne Civilingeniør Lise Tarp-Johansen, Københavns Energi Driftschef Arne Svendsen, VandCenter Syd Fem forsyninger har givet deres administrationsudgifter et eftersyn, og ved at arbejde med nøgletal og procesbenchmarking

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

FREMTIDENS ØKONOMISTYRING

FREMTIDENS ØKONOMISTYRING M ere end 400 kommunale økonom im edarbejdere og ledere har indtil videre deltaget på uddannelsen. Tilm eld dig efterårsholdet nu! FREMTIDENS ØKONOMISTYRING - Design og udvikling af kommunens økonomiske

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

REUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING

REUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING REUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING Hotel Koldingfjord, torsdag d. 9. juni og fredag d. 10. juni 2016 COK afholder reunion og follow-up seminar for alle nuværende og tidligere deltagere

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON]

[A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] Hvor meget kender du til konkurrenceloven? [INTW: EFTER AT VÆRE STILLET OM TIL RETTE PERSON] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere