Evaluering af og for læring
|
|
- Anton Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik
2 Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags kvaliteter ved studenterne og deres arbejde bliver aktivt værdsat og belønnet af systemet? (Rowntree (1987): Assessing Students. London: Kogan) Evalueringer har en konsoliderende funktion for hvad som er central og vigtig kundskab inden for et fag (Dysthe 2002)
3 Dias 3 Institut for Naturfagenes Didaktik Hvad er evaluering? Evaluering = bedømmelse typisk ift nogle kriterier Evaluering indebærer måling og vurdering. Ved al måling måler man det måleinstrumentet viser - og ikke nødvendigvis det man er interesseret i! (Spørgsmål om validitet (gyldighed)) Al vurdering har et element af subjektivitet i sig. (Spørgsmål om reliabilitet (pålidelighed))
4 Dias 4 Institut for Naturfagenes Didaktik Definitioner Formativ evaluering har til formål at fremme læring gennem feedback så lærerne kan forbedre deres undervisning og eleverne deres læring, dvs. evaluering for læring. Summativ evaluering har til formål at teste individuelt niveau af læring/performance for at kunne følge en udvikling eller sammenligne med givne standarder, dvs evaluering af læring. Resultatevaluering vurderer projekter og programmer for at kunne styre ændringer i praksis og politik
5 Karakteristika ved formativ og summativ evaluering FORMATIV SUMMATIV intern ofte ekstern løbende afsluttende fokus på læring fokus på rangordning læreren rådgiver og vejleder læreren kontrollant og dommer vurdering baseret på faglige vurdering baseret på faglige og elevspecifikke kriterier kriterier rettet til elever og underviser rettet til aftager metodefrihed ofte fastlagt svær og anstrengende nem Vægt på validitet (måler man det rigtige? Vægt på reliabilitet måler man stabilt og neutralt?)
6 Formativ og summativ evaluering Læringsmål Elevaktivitet Elevaktivitet Næste læringsskridt Formativ evaluering Beslutning om næste skridt Rapportering af niveau Summativ evaluering Elever Bedømmelse af niveau Kriterie baseret Elev baseret Data (Baseret på Harlen 2012)
7 Effekter af summative evalueringer Summative evalueringer har meget negative tilbagevirkninger på undervisningen: Indsnævret eller fordrejet curriculum, faglige tankegange forsimples, faktaviden og mekaniske færdigheder betones på bekostning af kreative og æstetiske perspektiver, og undervisningen kan forfalde til træning til testen og udenadslæren og på eleverne: Især fagligt svage elever mister selvtillid. (Nordenbo et al 2009) Læring af kompleks viden kræver komplekse evalueringsformer, og der er brug for at udvikle eksamensformerne, så de i højere grad kan. indfange mere avancerede kompetencer (både faglige og generiske).
8 Et evalueringsforsøg Elever inddelt i 4 grupper: A: fik karakter for sine opgaver B: fik kun kommentarer til sine opgaver C: fik både karakter og kommentarer D: fik ingen tilbagemelding (kontrolgruppe) A: ikke bedre end kontrolgruppen B: 30% bedre end kontrolgruppen (Ruth Butler 1988) C: samme som A Pointe: Summativ evaluering fremmer ikke læring, så tid hertil tages fra læringen.
9 Dias 9 Institut for Naturfagenes Didaktik Fremme den formative evaluering Massiv forskning viser at: Styrkelse af formativ evaluering giver signifikant øgning af læring For majoriteten af lærere er formativ evaluering ikke en veludviklet praksis Elevinvolvering i evaluering fremmer motivation Rigtig brug af opgaver og god klassedialog er afgørende Feedback skal relateres til nogle kendte kriterier og interne elevdiskussioner (peer-to-peer) er nyttige Feedback skal være faglig, ikke normativ (Gardner 2012)
10 Eksempler på evalueringsmetoder Klassedialog - åbne spørgsmål, opfølgning, lange ventetider Tilbagemelding på elevarbejder - fremadrettede kommentarer, genskrivning, selv/kammeratretning Kammeratevaluering og selvevaluering - gør kriterierne åbne, opøv fx via gruppediskussion af selvevaluering Formativ brug af (lærerudviklede) tests - reflektér over besvarelserne, opstil rettekode Portfolio - fagligt/procesrettet indhold, åben/lukket (Black et al 2004)
11 Dias 11 Institut for Naturfagenes Didaktik At kvalificere den formative evaluering - gennem sikring af validitet og reliabilitet Validitet betyder at evalueringsmetoden kan indfange de ønskede læringsmål og give feedback til øget læring. 1. trin: At formulere læringsmål så præcist, at de kan styre uden at begrænse. 2. trin: At opstille en læringsprogression, der leder til målet (ikke nødvendigvis lineær) 3. trin: At vælge en passende evalueringsmetode, som kan indfange mål og delmål. - inddrag eleverne i hele processen.
12 Dias 12 Department of Science Education Vigtigheden af læringsprogression For at kunne evaluere formativt har man brug for a sound model of students progression in the learning of the subject matter, so that the criteria that guide the formative strategy can be matched to students trajectories of learning (Black and Wiliam 1998, p. 37) En læringsprogression beskriver i trin en stadig mere fuldstændig forståelse af det, der skal læres. Udfordring: Detaljeringsgraden Primært to tilgange til læringsprogression: 1. En generisk baseret på en kendt taxonomi (Bloom, SOLO) 2. En fagspecifik baseret på erfaring/forskning i hvorledes elever lærer emnet
13 Pålidelighedsproblemer ved formativ evaluering Et århundredes forskning har konsistent vist at lærere ikke er pålidelige bedømmere af elevers læring, hvis ikke de bruger strategier til at reducere målefejl (McMillan 2013, p. 110) Strategier til at reducere vurderingsupålidelighed: 1. Reducere eller eliminere behovet for menneskelig bedømmelse 2. Etablere best practice ved udarbejdelse at opgaverne 3. Opstille retningslinjer eller skemaer for bedømmelse 4. Fremme læreres forståelse af elevers læring (mhp bedre tolkning af elevsvar) 5. Danne praksisfællesskaber til at opbygge en fælles forståelse af hvad man kan forvente af elever.
14 Fremadrettet Udbyg de fagdidaktiske kompetencer specielt inde for formativ evaluering: formulering af progression i kompetencer, arbejde med udvalgte evalueringsmetoder etc. (fx ved opbygning af praksisfællesskaber af faglærere, støtte fra ledelsen) Arbejd langsigtet på at tilpasse de summative evalueringer de formative formater (dette kræver partnerskab med forskere og ledere/politikere/embedsmænd)
15 Referencer Black, P., Harrison, C. et al (2004). Working Inside the Black Box: Assessment for Learning in the Classroom. Phi Delta Kappan, 86(1) Damberg, E., Dolin, J., Ingerslev, G. Kaspersen, P. (2013). Gymnasiepædagogik. København: Hans Reitzels Forlag. Gardner, J. (ed.)(2012). Assesment and Learning. London: SAGE Publications. Nordenbo, S. E., Allerup, P., Andersen, H.L., Dolin, J., Korp, H., Larsen, M.S., Olsen, R.V., Svendsen, M.M., Tiftikçi, N., Wendt, R.E., Østergaard, S. (2009). Pædagogisk brug af test Et systematisk review. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Parkes, J. (2013). Reliability in Classroom Assesment. In McMillan (ed.). SAGE Handbook of Research on Classroom Assessment. Los Angeles: SAGE.
Læringsprogression gennem formativ evaluering
Læringsprogression gennem formativ evaluering Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et
Læs mereInstitut for Naturfagenes Didaktik. Evaluering og læring. Jens Dolin Institutleder. Institut for Naturfagenes Didaktik. GL-PS 8april2014 Dias 1
Evaluering og læring Jens Dolin Institutleder Dias 1 Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags kvaliteter ved studenterne
Læs mereTil deltagerne i Skoleudvikling i Praksis kursus 3, september 2014. 18. august 2014 Sags nr.: 018.41R.391. Kære deltagere i SIP-3
Til deltagerne i Skoleudvikling i Praksis kursus 3, september 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereTil deltagerne i Skoleudvikling i Praksis kursus 3, september august 2014 Sags nr.: R.391. Kære deltagere i SIP-3
Til deltagerne i Skoleudvikling i Praksis kursus 3, september 2014 Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs mereInstitut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion
Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs mereKaraktergivning på professionelt grundlag
Den professionelle udøver skøn i ubestemthedssituationer - ud fra et bredt vidensbaseret kendskab til evalueringsfeltet Karaktergivning på professionelt grundlag Jens Dolin Dias 2 Oversigt Karakterfeltet
Læs mereRelationer mellem formative og summative evalueringer Eller: Kan formativ evaluering også bruges summativt?
Relationer mellem formative og summative evalueringer Eller: Kan formativ evaluering også bruges summativt? Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Oversigt Spørgsmål: Er det muligt at integrere
Læs mereEvaluering der peger fremad. Evaluering. Tunnelsyn og indikatorfiksering. Husk alle målene! 30. november 2015. www.pindogbjerre.
Evaluering Tro aldrig, at én evalueringsmetode kan det hele. DEN ENESTE ENE, DER KAN OPFYLDE ALLE JERES BEHOV FINDES IKKE! Mange forskellige former for evaluering, på flere forskellige tidspunkter hvor
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFormativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov
Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende
Læs mereLærer og elevers brug af. Mette M. Hanghøj Have
Lærer og elevers brug af skriftlig feedback Mette M. Hanghøj Have Problemstilling A. Hvordan skal man give feedback for at fremme elevers præstationer og motivation i faget fysik? B. Hvordan er lærernes
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mere11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback
Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereTestning i folkeskolen - Betydninger af de nationale test
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Testning i folkeskolen - Betydninger af de nationale test (projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikation) De nationale test - baggrunden
Læs mereAssessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse?
Assessment Evaluering Hvorfor? Evaluering som værktøj til selektion, gradering, uddannelse? Trine Jensen David, Tutorcentret/Endokrinologisk afd., Hvidovre Hospital Definition Evaluering (Den Danske Ordbog):
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs merePædagogiske og uddannelsespolitiske svar på præstationskulturen CeFU-konference Ung i en præstationskultur 8. maj 2018
Pædagogiske og uddannelsespolitiske svar på præstationskulturen CeFU-konference Ung i en præstationskultur 8. maj 2018 Jens Dolin Dias 2 Outline Problemet på langs af uddannelsessystemet Evalueringers
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereDet ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet
Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mereEvaluering mellem mestring og præstation
AKTUEL ANALYSE 51 Evaluering mellem mestring og præstation Jan Alexis Nielsen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Jens Dolin, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereEvaluering af undervisning på FARMA
Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:
Læs mereEvaluering for læring - evaluerer vi på de rigtige måder? - og hvad betyder det for talentudvikling?
Evaluering for læring - evaluerer vi på de rigtige måder? - og hvad betyder det for talentudvikling? Talentseminar 2016 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereNationale test et eksperiment til mere end 50 millioner
69 Nationale test et eksperiment til mere end 50 millioner Sebastian Horst, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet Abstract De nationale test i folkeskolen er nu snart klar til brug.
Læs mereElevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering
Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereGør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol
Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -
Læs mereFagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen
Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereBILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereEgelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereElevforudsætninger og faglig progression
Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs merePRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU III LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN UCSJ
4. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår både en praktisk/pædagogisk og en analytisk kompetence (Studieordningen for
Læs mereHVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet
HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål
Læs mereUndervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereFeedback er næste trin i kvalitetsarbejdet
Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereFormativ evaluering i fysik. Mette Machholm
Formativ evaluering i fysik Mette Machholm Formativ evaluering - forskning siger: FEEDBACK Et par overvejelser - Program Formativ og summativ evaluering - definition og hvorfor? Formativ evaluering af
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereFrederikshavn, 24.-25. september, 2015
Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereReferat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 8. april 2014
Referat af møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg tirsdag den 8. april 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde den 29. oktober 2013 3. Infomateriale til nye lærere om de faglige
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereAl evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier
1 EVALUERING Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier evalueringer repræsenterer værdiprioriteringer, der kan påvirke virkeligheden Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine
Læs mere11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.
Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereMatematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016
Matematik og skolereformen Busses Skole 27. Januar 2016 De mange spørgsmål Matematiske kompetencer, hvordan kommer de til at være styrende for vores undervisning? Algoritmeudvikling, hvad ved vi? Hvad
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereengelsk Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Ulla Bryanne Benthe Fogh Jensen Jette Laursen Vinnie Lerche Christensen Martin Miller Evaluering og test i engelsk Indhold Forord 5 Evaluering i engelsk 7 Af Ulla Bryanne
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs merePræsentation d. 4. september CFU Nordjylland
KMD Education DIAS 1 Præsentation d. 4. september CFU Nordjylland Bring digitaliseringen i spil i forberedelsen, i undervisningen og i læringen og giv skole- og forvaltningsledelsen et solidt udgangspunkt
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken
Læs mereUndervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereEvalueringskulturen på Højbo Friskole
Evalueringskulturen på Højbo Friskole Når vi anvender ordet evalueringskultur, er det fordi, vi betragter hvad evaluering kan gøre for undervisningen i et fremadrettet perspektiv. Udover at diagnosticere
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs merePædagogisk evaluering
Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereSigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk
Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering
Læs mereVurdering for læring i klasserummet
Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereEvaluering i klassen til støtte for læring
Artiklen er fra KvaN nr. 85, 2009 Evaluering i klassen til støtte for læring Hvordan bruge fællesskabet for at fremme læring hos den enkelte? Olga Dysthe Mange associerer først og fremmest evaluering i
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereNyt i faget Matematik
Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen
Læs mereområde-fag Flakkøretøjer
Odense Tekniske Skole Uddannelsesindgang Mekanik, Transport og logistik Afdeling Transport og Logistik Uddannelsesfamilie Transport og Logistik Uddannelse Renovationschauffør Speciale 49-55, 20, 22, 24,
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mere