Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Transkript

1 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010 Referencenummer: Naturvejleder: Tue Skovgård Larsen Arbejdssted: Fjord&Bælt Adresse: Margrethes Plads 1 Postnummer/By: 5300 Kerteminde (Se vejledningen bagerst i dokumentet før du skriver årsrapporten) Kort resumé af årets vigtigste begivenheder: De vigtigste begivenheder i 2010 i forbindelse med projektet 'Naturvejledning for blinde' var: Inspirationstur til Californien med det formål, at observere hvordan der blev formidlet til denne målgruppe på den anden side af dammen, samt at mødes med Daniel Kish fra organisationen World Access for the Blind og andre organisationer. Desuden at se forskellige akvarier og undersøge deres udstillingsmæssige formidling for blinde hvis de havde noget. Samarbejde med naturvejleder Karen Mann fra Assens og firmaet MLH1407 omkring mulighederne for at lave en natursti med formidling og aktiviteter målrettet blinde og svagtseende og deres familier blev indledt. I denne sammenhæng blev der også indledt samarbejde med Synsafdelingen under Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Region Syddanmark. Afholdelse af workshop i Kerteminde om ekkolokalisering hos flagermus, hvaler og mennesker, med deltagelse af forskere fra hele verden og folk fra blinde-organisationer fra hele Norden. Dele af workshoppen var fokuseret på formidling for blinde, herunder friluftsaktiviteter. Samarbejde med De blindes sejlklub i Svendborg blev indledt med møder og en tur med deres båd Gunnlög. Der er blevet lavet undervisningstilbud for blinde, samt undervisningstilbud omkring brug af lyd og hørelse hos dyr og mennesker. En mindre udstilling om sanser og ekkolokalisering er ved at blive lavet på Fjord&Bælt. Delmål: (Beskrivelse af hvad du har opnået inden for de forskellige delmål. Dvs. aktiviteter, resultater mv.) Delmål 1: Mundtlige formidlingstilbud Målene her var: - At tage på inspirationstur til Californien og indlede samarbejde med følgende organisationer: The Seymour Marine Discovery Center, Long Marine Lab, Vista og World Access for the Blind, og se på hvordan de formidler for blinde og svagtsynede. 1

2 - At afholde en workshop om ekkolokalisering hos hvaler, flagermus og mennesker, og bruge erfaringer fra forskere, blindeinstruktører og andre til at lave formidlingstilbud om ekkolokalisering hos dyr og mennesker. - Lave tre undervisningsforløb, der målrettes blinde og svagtseende, men som også kan bruges til normalt seende. Grunden til at vi (undertegnede og Fjord&Bælts forsker, Magnus Wahlberg) valgte at tage til Californien på inspirationstur var, at amerikanerne (i hvert fald på det private område) er et stykke foran Danmark på det formidlings- og aktivitetsmæssige område i forhold til denne målgruppe. Desuden havde vi i forvejen gode kontakter i Californien. På turen havde vi allieret os med Vista, en privat organisation der arbejder med at forbedre livskvaliteten for blinde og svagtseende. De stillede en gruppe af børn og unge (samt deres familier) til rådighed for et formidlingstilbud udarbejdet af Seymour Centret og The Pinniped Lab (en forskningsafdeling på Long Marine Lab). Seymour Centret er et marint akvarium i Santa Cruz, der har fokus på formidling af det lokale dyreliv og forskning. Det hører til Long Marine Lab under University of California,Santa Cruz. En konstruktion og et formidlings- og forskningsmæssigt fokus, der minder meget om Fjord&Bælt. Vores rolle her var at observere de teknikker, som blev benyttet af formidlerne og observere resultaterne heraf. Vi lavede dog også vores eget lille forløb omkring dyrs brug af lyde (med lydeksempler) for gruppen undervejs. Deltagerne i forløbet kom igennem tre delforløb: Først besøgte de Seymour Centret, derefter lavede vi vores lydforløb, hvorefter de til slut besøgte Long Marine Lab. På centret blev deltagerne præsenteret for dyrene i det lokale havmiljø ved hjælp af føle/røre-genstande og le- Undersøgelse af søstjerne vende dyr i et rørebassin. og sælskind Formidlingen virkede rigtigt godt og børnene var begejstrede over eremitkrebsen, der kildede i hånden osv. Set fra vores side var der dog ikke så meget nyt i denne formidling, idet den lå meget tæt op af, hvad vi selv ville gøre på Fjord&Bælt. Det eneste der var forskelligt fra, hvordan vi selv ville gøre det, var mængden af formidlere. Som alle steder i USA, bliver der brugt rigtigt mange frivillige på Seymour Centret, og der var derfor næsten én formidler pr. to deltagere. Den luksus kan vi ikke tillade os på Fjord&Bælt, hvilket dog ikke betyder at formidlingen bliver dårligere, men den kommer til at tage længere tid. Vores eget forløb, hvor vi diskuterede dyrs brug af lyde med brug af lydeksempler fra sildeprutter til ekkolokaliseringsklik fra en kaskelot, gik rigtigt godt. Deltagerne kunne godt lide at høre om, at nogle dyr bruger andre sanser end synet til at finde vej og føde helt som dem selv. Så det var et oplagt formidlingsemne og -metode, at bruge igen. 2

3 Reaktionen på afspilningen af en 'sildeprut'. På Long Marine Lab blev deltagerne præsenteret for den spættede sæl Sprouts (som selv er delvis blind), hvor de fik lov at røre ved ham, mens der blev formidlet om sælens biologi og ikke mindst, hvordan en sæl kan finde sit bytte ved hjælp af sine knurhår. Som forventet var deltagerne begejstrede for mødet med Sprouts, og selvom vi ikke p.t. kan tilbyde det samme med vores sæler, kan vi dog gøre det med vores marsvin hvilket vi efterfølgende har prøvet med stor succes for en gruppe blinde og svagtseende børn. Den meget tålmodige sæl Sprouts. I slutningen af juni og starten af juli afholdt Fjord&Bælt en workshop om ekkolokalisering hos hvaler, flagermus og mennesker (finansieret af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og Forskerskolen SNAK, SDU). Workshoppen var en stor succes med deltagelse af forskere fra hele verden og blindeinstruktører fra Danmark og det øvrige Norden. Workshoppen fokuserede på både de forskningsmæssige aspekter og de formidlingsmæssige. Flere af deltagerne (både forskere og blinde/svagtsynede) var ude og prøve forskellige formidlingsteknikker og friluftsaktiviteter, herunder snorkling for blinde, cykling for blinde, sejltur med De blindes sejlklub, bådtur med Fjord&Bælts båd, mekanisk 'sonar' et hjælpemiddel for blinde, samt formidling via føle/røre-aktiviteter med levende dyr (fra søstjerner til marsvin) og effekter. 3

4 Workshop: Svenskeren Leif Sunesson (blind ekkolokalisatør) under lydforsøg og amerikaneren Daniel Kish (stifter af World Access for the Blind) - blind og på cykel. Vi har i årets løb arbejdet på forskellige formidlingsaktiviteter og emner, der sammen skulle blive til tre forskellige undervisningstilbud målrettet blinde og svagtseende eller om lyd, hørelse og ekkolokalisering hos dyr og mennesker. Emnerne har været: smådyr fra havet, fisk, hvaler og selvfølgelig ekkolokalisering og brugen af lyd og hørelse hos dyr og mennesker. Aktiviteterne har været krabbefangerkonkurrence, gæt en genstand, rørebassiner med dyr, fiskedissektion, fiskefodring, rør et marsvin, dyrelyde, undersøgelse af Fjord&Bælts undervandstunnel ved egen hjælp og ved hjælp af K-Sonar, samt forskellige ekkolokaliserings-øvelser og lege. Følgende er en kort beskrivelse af de enkelte aktiviteter og mine erfaringer med dem: Krabbefangerkonkurrencen er en gammel Fjord&Bælt-klassiker, som jeg afprøvede for at se, hvorvidt den var praktisk gennemførligt at lave med en gruppe blinde og svagtseende. Idéen går ud på, ved hjælp af en fiskestang, en spand og en musling som madding, at fange flest krabber på tid. Jeg tror ikke det er muligt, at lave den for en gruppe, der ikke har hjælpere eller familiemedlemmer med til at hjælpe, men hvis de har, er den lige så stort et hit, som den plejer at være. Gæt en genstand går ud på at deltagerne skal udforske en række af effekter, der har relation til havet, ved hjælp af alle andre sanser end synet, hvorefter vi diskuterer, hvad de mærkede. Effekterne kan være alt fra forsteninger og hajtænder til barder og en plastikflaske (hvis man vil snakke forurening). Erfaringen er at øvelsen virker rigtigt godt, hvis man laver den rigtigt; man skal ikke have for mange effekter, da det så kan være svært at huske alle tingene til bag efter (det kræver megen koncentration fra deltagernes side at lave denne øvelse). Man kan med fordel have flere effekter, der relaterer til hinanden på samme bord (f.eks. en udstoppet sæl, sæltænder og sælskind), da det hjælper deltagerne til at finde ud af, hvad tingene er specielt de svære effekter. 4

5 Gæt en genstand og krabbefangerkonkurrence. Rørebassiner med levende dyr er, som vi også så det i USA, et universalt hit. Lige meget om du kan se eller ej. Der er ikke noget som kombinationen af dyr, vand og børn (eller voksne). Selvfølgelig skal man bruge dyr, der kan tåle at blive løftet ud af vandet og følt på, ligesom man skal lære deltagerne, at holde ordentligt på dyrene. Under nogle af vores eksperimenter, var vi blevet advaret fra de medfølgende instruktørers side om, at nogle af børnene var 'taktilt forskrækkede' og vi derfor skulle være varsomme. Bagefter var de samme instruktører dog forbløffede over, hvor langt børnene gik. Fiskedissektion er også en klassiker i naturvejleder-regi, og den virker også for denne målgruppe. Jeg har prøvet at dissekere en haj med en gruppe, hvor det eneste der adskiller dette forløb fra en normal haj-dissektion, er tiden. Når man formidler for blinde og svagtseende, er det en væsentlig faktor. Tingene tager bare længere tid. Transporten fra sted til sted tager længere tid og de enkelte aktiviteter tager længere tid, da der skal beskrives mere og røres mere. Men hvis man husker dette, kan man nå lige så langt med denne målgruppe som med en 'almindelig' gruppe. Ligesom med rørebassinaktiviteten skal man dog være opmærksom på de 'taktilt forskrækkede' og gå forsigtigt til værks med nogle af deltagerne. Fiskefodring er også en Fjord&Bælt specialitet, som jeg forsøgte mig med over for en gruppe blinde og svagtseende. Aktiviteten går i al sin enkelthed ud på at fodre fiskene i vores store, runde bassin, hvor fiskene kommer op og tager foderet ud af hånden på en og i nogle tilfælde lader sig tage ud af vandet. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt denne aktivitet egner sig til denne målgruppe (især de helt blinde), selvom nogle af deltagerne har syntes, det var sjovt. Den egner sig nok godt til en mindre familiegruppe, men knap så godt til en større institutionsgruppe. Rør et marsvin er en aktivitet, du kun kan komme til at lave på Fjord&Bælt. Aktiviteten har kørt gennem flere år, hvor enkeltpersoner kan komme ned og røre ved og fodre et marsvin. Da marsvinene derfor allerede var vænnet til fremmede, afprøvede vi aktiviteten med en gruppe blinde og svagtseende børn. Aktiviteten tog en del tid, da ikke alle kan være nede hos dyrene på samme tid, men alligevel var det en stor oplevelse for børnene og deres familier. Aktiviteten er dog temmelig kostbar og vil nok kun blive lavet i specielle forløb. 5

6 Fiskefodring og rør et marsvin Brug af lyde fra forskellige havdyr viste sig at være en god idé i Californien, og den er derfor efterfølgende blevet afprøvet herhjemme. Med samme positive resultat. Undersøgelse af Fjord&Bælts undervandstunnel ved egen hjælp og ved hjælp af K-Sonar er en aktivitet, hvor deltagerne bevæger sig gennem tunnellen imens de undersøger de effekter, der er udstillet undervejs. Først går de gennem tunnellen i små grupper og undersøger tingene med hænderne, hvorefter de enkeltvis bliver udstyret med et apparat (K-Sonar), der afgiver lyde i høretelefonerne alt efter hvor tæt man er på en genstand og til dels efter, hvad genstanden er lavet af (en busk lyder anderledes eller i hvert fald svagere - end en betonmur). Det er et håndholdt apparat, der er udviklet som hjælpemiddel til blinde, og som var et stort hit hos de børn, der prøvede det. Det er også et godt værktøj til at illustrere ekkolokalisering for almindeligt seende. Desværre er apparatet ikke helt billigt, så vi har kun et, og aktiviteten tager derfor en del tid. Men pga. børnenes meget positive tilbagemeldinger, er den værd at tage med. Selvfølgelig kan man også bruge aktiviteten andre steder, inde som ude, end lige i tunnellen. Undersøgelse af tunnellen uden og med K-Sonar. Ekkolokaliserings-øvelser og lege er mange ting. Vi har forsøgt os med nogle stykker, hvoraf man kan nævne: Den klassiske flagermus vs. møl-leg, hvor de blindede 'flagermus' finder føden ved at bruge lyde og ikke synet. Legen kan gøres helt simpel, hvor 'møllene' ikke må bevæge sig, eller mere avanceret, hvor de må bevæge sig (langsomt) og, hvor der er objekter møllene kan gemme sig bag. En anden aktivitet er én, hvor en seende leder en blind (rigtigt eller blindet) rundt, ved at gå i forvejen og lave lyde (klappe, knipse eller andet). 6

7 En tredje øvelse er, at man er to blinde (eller blindede) personer, der fra hver sin side skal gå frem mod hinanden (eller alternativt den ene gå) og se hvor tæt de kan gå forbi hinanden ude at røre ved hinanden. Det er forbløffende, hvor tæt på man kan komme, og en mærkelig fornemmelse af, at kunne fornemme den anden persons tilstedeværelse uden at kunne se vedkommende. For at illustrere ekkolokalisering hos mennesker, kan man gå uden for og stille sig ved et fritstående hus. Alle deltagerne lukker så øjnene, hvorefter formidleren stiller sig ved huset og klapper i hænderne. Herefter går formidleren hen på det åbne område ved siden af huset og klapper i hænderne. Det er tydeligt at høre forskel, og et godt oplæg til en diskussion om, hvad ekkolokalisering er. Endelig skal man huske, at alle disse teknikker er til for at understøtte viden og den berømte 'gode historie'. Som de fleste andre er blinde og svagtseende vide-begærlige og vil også gerne høre om krabbens parring, hajernes sanser og andre ting fra naturens forunderlige verden. Alle disse aktiviteter har ledt til tre nye undervisningsforløb, der kan bruges både til normalt seende, men også blinde og svagtseende: 'Havdyrenes sanser', der omhandler dyrenes brug af lyde og andre sanser. Heri indgår naturligvis brugen af lydeksempler fra hvirvelløse dyr, fisk og havpattedyr, samt eksempler på andre sanser, som hajernes elektriske sans og sælernes knurhår. I forløbet indgår også ekkolokaliserings-øvelser og lege, samt brugen af K-Sonar. 'Dyrene fra Fjord&Bælt' er en sammensmeltning og revideret udgave af flere af vores eksisterende forløb, og er et relativ kortfattet overblik over nogle af de dyr, der findes i fjorden og bælthavet. Det kommer ind på forskellige smådyr, som søstjerner og krabber, fisk, sæler og marsvin. Der indgår føle/røre-aktiviteter, gæt en genstand og fiskedissektion (og måske en fiskefodring eller krabbefangerkonkurrence afhængigt af den enkelte gruppe). 'Kan blinde cykle?' er et forløb, der omhandler ekkolokalisering hos dyr og mennesker. Der indgår forskellige praktiske øvelser og lege. Delmål 2: Udstillingsmæssige tilbud Målene her er at udvikle aktiviteter og genstande, der kan supplere udstillingerne og aktiviteterne, således at også blinde og svagtsynede kan få glæde af dem. I forbindelse med studieturen til Californien var vi rundt på forskellige akvarier bl.a. Monterey Bay Aquarium, som nok er verdens mest kopierede akvarium. Vi fik masser af inspiration til den mere almindelige udstillingsmæssige side, men fandt intet, der var målrettet blinde. Til gengæld har vi besøgt Eksperimentariums udstilling om sanser, hvor der nok var noget, man kunne lade sig inspirere af. Vi er p.t. ved at lave en mindre udstilling, støttet af Oticon, om sanser i samarbejde med firmaet MLH1407, og forventer at være færdige til centerets åbning i februar. Det har i 2010 ikke været muligt at gennemgå vores udstillinger med en ekspert i mærkning og guidning for blinde og svagtseende, men det er et vigtigt fokuspunkt for Delmål 3: Formidling i forbindelse med naturstier Målet her er at lave formidling og aktiviteter i forbindelse med naturstier. Der skal benyttes moderne teknik og mere traditionelle metoder. I foråret fik vi sat gang i en masse omkring formidling for blinde og svagtseende i forbindelse med en kyst-sti ved Assens. Karen Mann og jeg var i gang med at finde det rigtige område, ligesom jeg arbejdede sammen med MLH1407 omkring tekniske muligheder og Synsafdelingen omkring praktiske ting. Desværre gik forløbet i stå i forbindelse med Karens sygdom, men vi forventer, at vi kan tage det op igen i løbet af 2011, når Karen forhåbentligt er klar igen. Hvis dette ikke sker, er der andre muligheder i støbeskeen i samarbejde med Kerteminde Kommune, men det er alt for tidligt og usikkert at komme nærmere ind på her. Delmål 4: Friluftsaktiviteter Målet er at udvikle og afprøve forskellige firluftsaktiviteter, som kanoture, snorkelture og andet, der kan bruges til denne målgruppe. Ikke kun på Fjord&Bælt, men også andre natur- og friluftsvejledere, der har lyst til at arbejde med denne målgruppe. I forbindelse med workshoppen, vi afholdte i sommer, havde vi besøg af Daniel Kish, som er stifteren af den private organisation 'World Access for the Blind'. Han er selv totalt blind, men ved at bruge ekkolokalisering, er han i stand til at bevæge sig rundt, cykle (både i Los Angeles, hvor han bor, og på mountainbike i bjergene), svømme i blandt meget andet, og han er god til at identificere forskellige ob- 7

8 jekter fra hinanden (en lygtepæl kontra et træ etc.). Daniel er uddannet Mobility-instruktør og rejser verden rundt for at lære blinde og svagtseende at bruge ekkolokalisering. Det skal bemærkes, at selvom han er meget kendt for sine evner rundt om i verden, er han ikke den eneste person, der kan dette. Hans organisation består af flere folk, der også benytter sig af ekkolokalisering, ligesom der findes andre rundt om. Jeg tog Daniel med på snorkeltur i Kertemindebugten for at afprøve om blinde folk kan snorkle, og hvad de så får ud af det. Daniel Kish og jeg ude at snorkle. Daniels reaktion på det hele var, at han syntes det var fedt at være ude at svømme i våddragt, men det var lidt klaustrofobisk at snorkle. Vi blev dog enige om, at det absolut var muligt, at lave denne aktivitet for blinde og svagtseende, det skal dog bare sættes rigtigt op: Man skal vælge det helt rette sted lavvandet og med svage eller ingen bølger og man kan forankre et reb, som deltagerne så kan følge, på kysten ud i vandet, som leder hen til bestemte områder, man gerne vil have dem til at opleve. Man skal være meget grundig i instruktionen af udstyret og bruge god tid på at prøve det langsomt af, f.eks. ved at lade deltagerne prøve våddragten først og derefter maske og snorkel. Derudover skal gruppen være lille (eller man skal bruge flere instruktører), da aktiviteten kræver megen supervision. Også i forbindelse med workshoppen var jeg og andre deltagere ude at sejle med Gunnlög, der drives af De blindes sejlklub og ejes af Dansk Blindesamfund. Turen, og møderne op til, har lagt grobund for et fortsat samarbejde fremover, men helt præcist hvad og hvordan er ikke afgjort endnu. Sejltur med Gunnlög 8

9 I forbindelse med turen til Californien blev det også bekræftet, at blinde og svagtseende kan sejle kajak. Den gruppe af børn og unge, der var på besøg havde tidligere sejlet i toer-kajak fra San Fransisco til Alcatraz et rimeligt strømfuldt farvand. Så selvom vi ikke fik afprøvet det i år, er det absolut et fokuspunkt i Særlige aktiviteter i forbindelse med NVL-ordningen: (F.eks. bidrag til netværksarbejde, oplægsholder på NVL-uddannelsen, artikler til NVL-bladet eller naturvejleder.net ol.) Afsluttede NVL-uddannelsen på hold 22. Kort beskrivelse af dette projekt i Naturvejlederbladet (nr. 2, 2010). Havkogebogen, som jeg skrev med støtte fra Friluftsrådet i samarbejde med kokken Jonas Bernhardt, udkom tidligere på elektronisk form til gratis download via Fjord&Bælts hjemmeside. Den er i år udkommet som rigtig bog med en lidt anden form, men samme indhold. Den kan dog stadig downloades gratis på hjemmesiden. Andet: (Arbejde der rækker ud over delmålene) Undertegnede har i løbet af året også deltaget i den øvrige formidling på Fjord&Bælt, ligesom jeg har været med i diverse udviklingsprojekter, internt som eksternt. Liste over formidlingsarrangementer: (Type arrangementer, hvor mange arrangementer, antal deltagere) Da vi mistede en del data i forbindelse med en udskiftning af vores bookingsystem i sommer, er det ikke muligt at udspecificere alle arrangementerne (hvilket måske også ville være lidt voldsomt), men jeg har løbende ført en grov statistik over skoletjenestens aktiviteter. Den er delt op på arrangementer for gymnasier, skoler, børnehaver, specialskoler og klasser samt andet. Af gymnasiearrangementer har vi haft 17 forløb i Det er primært arrangementer med biotopundersøgelser i felten og snorkelture. Hvis jeg regner med et gennemsnit (lavt sat, da nogle af arrangementerne har været med flere klasser) på 28 elever pr. klasse, har vi haft 476 elever igennem. Skolearrangementer er typisk mere traditionelle undervisningsforløb om marsvin, fiskedissektion og lignende. Her har vi haft 95 forløb. Med et (tænkt) gennemsnit på ca. 22 elever pr. arrangement, giver det 2090 elever. Arrangementerne for børnehaver er typisk, at vi besøger institutionen med rørebassiner og effekter, hvor vi kan nå at formidle for en del børn. Vi har haft 32 forløb, med et tænkt gennemsnit på ca. 40 børn pr. gang. Dette giver 1280 børn. Specialklasser og skoler har vi haft 24 arrangementer for. De er typisk ikke mange elever og får typisk traditionel undervisning (marsvin, dissektion af haj eller fisk). Vi har haft 24 forløb med (ved 8 elever pr. gang) 192 elever. Kategorien andet er havnearrangementer, Blå Flag arrangementer, rundvisninger for private og en del andet. Her har vi lavet 54 arrangementer med et ukendt antal deltagere (nogle af arrangementerne har tiltrukket rigtigt mange deltagere). Af alle disse forløb, har undertegnede vel stået for ca. en tredjedel. Eventuelle kommentarer til administrationen: (Kommentarer/idéer til samspillet med Friluftsrådets administration eller med Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen) Bilagsfortegnelse: (F.eks. bilag med liste over udgivelser fra året der er gået, uddybende materiale vedr. aktiviteter ol.) 9

10 Der er ikke nogen elektroniske bilag til denne rapport, men en dvd med materiale fra sommerens workshop vil blive tilsendt Friluftsrådet. Rapporten er udfærdiget af: Navn: Tue Skovgård Larsen Dato: 14/