SÆRNUMMER OM DIF KONGRES 2015

Transkript

1 ANALYSE FAKTA HOLDNING IDRÆTSP OLITISK NYHEDSBREV FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND SÆRNUMMER OM DIF KONGRES 2015 Den marts var 600 mennesker med interesse i idrætspolitik samlet i Brøndby til DIF s kongres. Oplægsholdere fra hele verden bidrog til det faglige program og var med til at give et svar på det spørgsmål, som var kongressens tema: Skal idrætten redde verdenen, eller skal verdenen redde idrætten. Det var første gang siden 2011, at DIF afholdt en kongres, og der var besøg af blandt andre IOC præsident Thomas Bach, kronprins Frederik, kulturminister Marianne Jelved, arkitekt Bjarke Ingels og en lang række aktører fra stat, kommune, forbund og foreninger. Dette nummer af DIF Opinion er dedikeret til indholdet på kongressen. Der bliver samlet op på de mest interessante problemstillinger fra sessionerne og på de nyheder, der blev præsenteret i løbet af de tre intense dage. God læselyst.

2 2 BOYKOTS VIRKER IKKE IOC-præsident Thomas Bach mener, at boykots af internationale idrætsbegivenheder er en dårlig ide. AF JACOB BECH ANDERSEN Det nytter ikke at blive væk fra internationale sportsbegivenheder, selvom det pågældende værtsland har problemer med etik og menneskerettigheder. Eller fordi man er politisk uenig med det pågældende land. Det understreger IOC-præsident Thomas Bach, som gæstede Danmark under DIF Kongres Markeringen fra IOC-præsidenten kommer efter, at der i disse år bliver sat mange spørgsmålstegn ved, om eksempelvis lande som Qatar og Rusland skal have lov til at afholde store idrætsevents som VM-slutrunder og olympiske lege. I Danmark har diskussionen især kørt i forhold til vinterens VM i håndbold i Qatar, hvor det i medier og fra politisk side blev diskuteret, om Danmark overhovedet burde stille op ved håndboldslutrunden såvel politisk som sportsligt. Men emnet har også været på den danske dagsorden i forbindelse med blandt andet OL i Kina, EM i fodbold i Ukraine og Polen og OL i russiske Sochi. Vi har set det adskillige gange ved internationale sportsbegivenheder gennem historien. Boykots virker ikke. Det fører ikke noget godt med sig. Boykot af et idrætsarrangement er det modsatte af sportens styrke, siger IOC-præsident Thomas Bach, der også peger på, at en idrætsbegivenhed i eksempelvis Qatar er med til at sætte eksempelvis menneskerettighederne i dette land i sportlightet. VI MÅ SE I ØJNENE, AT VI IKKE KAN ÆNDRE SYSTEMERNE I SUVERÆNE STATER. Thomas Bach, IOC-præsident Han understreger samtidig, at det, at deltage i et sportsarrangement i et land med åbenlyse politiske udfordringer, ikke er det samme som at blåstemple den pågældende regerings politiske og mennerettighedsmæssige synspunkter. KRAFTIGT SIGNAL Vi må se i øjnene, at vi ikke kan ændre systemerne i suveræne stater. IOC er ikke en regering. Men til gengæld har IOC en række faste principper som tolerance, venskab, respekt og fairness. Disse olympiske principper gør vi alt for at få udbredt, og når der afholdes OL i et pågældende land, sender vi et kraftigt signal, om at de olympiske værdier skal efterleves i forbindelse med legene, siger Thomas Bach. IOC-præsidenten erkender dog, at samfundet globalt set har mange udfordringer i disse år, og disse problemer kan ikke undgå at påvirke sporten. Sporten er ikke en isoleret ø, og sport kan ikke udelukke samfundets realiteter, siger Thomas Bach og fortsætter: At være politisk neutral er ikke det samme som at være apolitisk. Vi må være politisk neutrale i sportens verden, men vi må også tage højde for de politiske konsekvenser, vores beslutninger nu engang har, lyder det fra IOC-præsidenten med adresse til den enorme politiske og mediemæssige bevågenhed, det eksempelvis har, når et land søger om og måske sågar tildeles et OL-værtskab. Boykots i OL-historien 1956: OL i Melbourne Kina boykotter i protest imod Taiwans deltagelse. Holland, Spanien og Schweiz boykotter legene i protest imod den sovjetiske invasion af Ungarn. Cambodia, Libanon, Irak og Egypten boykotter legene på grund af Suez-krigen. 1976: OL i Montreal En lang række afrikanske lande melder fra til OL i protest mod New Zealand, som har deltaget ved VM i rugby i Sydafrika og dermed blåstemplet apartheidstyret. Taiwan boykotter legene, fordi Kina stiller op under eget navn 1980: OL i Moskva USA og en række andre vestlige land boykotter OL i Sovjet på grund af Sovjetunionens invasion i Afghanistan. Danmark stiller op, men under OL-flaget og ikke Dannebrog. Taiwan boykotter legene, fordi Kina stiller op under eget navn 1984: OL i Los Angeles Sovjet og de fleste af de øvrige østbloklandene siger tak for sidst og dropper legene i USA. 1988: Seoul Cuba og Etiopien boykotter OL i protest mod det sydkoreanske militærdiktatur.

3 3 FRA MEDLEMMER TIL KUNDER DIF og DGI skal i højere grad lytte til og reagere på udøvernes behov og ønsker, hvis målsætningerne i Vision skal lykkes. Og det er ok at tænke på medlemmerne som kunder, mener udenlandske eksperter. AF LARS HESTBECH DIF og DGI er gået sammen om det, der kaldes Vision Det indebærer, at de to organisationer i fællesskab vil arbejde for, at 75 procent af danskerne dyrker idræt, når vi kommer til år 2025, og at 50 procent gør det i en forening. Visionen er skrevet ind i den politiske aftale fra 2014 om idrættens fremtidige finansiering og organisering - en aftale der blev indgået mellem samtlige folketingets partier. De to idrætsorganisationer dedikerer i de kommende år masser af penge og kræfter til at nå målsætningerne. Men hvordan målsætningerne skal nås, er et spørgsmål, som der dagligt arbejdes med. Til at finde inspiration til, hvordan spørgsmålet kan besvares bedst muligt, kigger DIF og DGI også mod udlandet. Blandt andet mod Holland og England. I Holland har det hollandske idrætsforbund ligeledes lavet en målsætning, der lyder, at 75 procent af befolkningen skal være idrætsaktiv. For at nå det mål, har idrætsforbundet ændret synet på sine idrætsudøvere. De betragtes nu i højere grad som kunder end som medlemmer. Vi lavede en fundamental ændring. Tidligere gik vi udelukkende efter at få flere medlemmer - nu går vi efter at få flere aktive hollændere. Og i dag er vi ligeglad med, om medlemmerne bliver betragtet som kunder, for vi har sagt til vores foreninger, at det er ok, at de tænker kommercielt, siger Robert Lenselink, der er leder af den afdeling under det hollandske idrætsforbund, der beskæftiger sig med idrætsdeltagelse. Hollænderne er på rette vej mod at nå de 75 procent. I hvert fald har idrætsdeltagelsen i 2014 været mærkbar højere end i Idrætsdeltagelse i Holland (mindst aktiv fire gange om måneden) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Når man tænker kommercielt, så gælder det om at lytte til sine kunders ønsker og behov, og det er præcis det, som Robert Lenselink opfordrer de hollandske foreninger til at gøre. Vi har sagt, at de skal lytte til deres kunder. Hvis de ældre fodboldspillere helst vil spille syv mod syv på en mindre bane, så er det det, foreningerne skal tilbydes. Så skal foreningerne ikke længere gøre business as usual, men business as unusual, siger Robert Lenselink, der ikke kun opfordrer foreningerne til at lytte til kundernes, men også til samfundets behov. MÅSKE SKULLE VI FREMOVER PRØVE AT ANSÆTTE FOLK, SOM SLET IKKE ER INTERESSERET I SPORT OG LADE DEM UDVIKLE IDRÆTSTILBUD TIL DE INAKTIVE. Mike Diaper, direktør for breddeafdelingen i Sport England Kirken er væk, og derfor har samfundet behov for et nyt samlingspunkt, og her skal foreningerne træde til. De skal tilbyde løb til mødrene, aktiviteter for ensomme gamle mennesker, og sørge for at der er specielle tilbud til de arbejdsløse, fastslår hollænderen.

4 4 ENGELSKE KVINDER SKAL I OMDREJNINGER Han bakkes op af Mike Diaper, der er direktør for breddeafdelingen i Sport England det engelske idrætsforbund. I England har de også en ambition om at aktivere den del af befolkningen, der ikke er aktiv i dag, og her er der først og fremmest tale om kvinder. I Danmark er der cirka en tredjedel flere idrætsaktive mænd end kvinder, mens der i England er næsten syv gange så mange idrætsaktive mænd som kvinder. Danmarks Atletik Forbund er en af front-runnerne i Vision og laver et fælles motionsløbssekretariat sammen med DGI. Jakob Larsen, der er direktør i atletikforbundet er helt med på, at der fremover i højere grad skal lyttes til de nuværende og de kommende løberes behov. Vi som forbund skal fremover i mindre grad sige, hvad der skal gøres. Vore opgave bliver at stille spørgsmålene og så herefter reagere på de svar, som danskerne giver os, siger Jacob Larsen. Vi skal også kigge indad i idrætsforbundet. I dag er sport organiseret af dem, som er interesseret i sport. Måske skulle vi fremover prøve at ansætte folk, som slet ikke er interesseret i sport og lade dem udvikle idrætstilbud til de inaktive, som heller ikke er interesseret i sport. Det kunne der måske komme noget interessant ud af, forudser Mike Diaper.

5 5 KOMMUNALPOLITIKERNE HAR HOVEDANSVARET FOR SKOLEREFORMEN Det nye samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger har det bedst i de kommuner, hvor opgaven ikke overlades til den enkelte skoleleder. AF MORTEN BRUUN Samlet set er reformen kommet godt fra start. Men landet over er billedet meget forskelligt. Sådan lyder konklusionen fra Anne Mee Allerslev, som er formand KL s Børne- og kulturudvalg, når snakken falder på folkeskolereformens krav om et tæt samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger. Anne Mette Allerslev peger på, at det går bedst i de kommuner, hvor politikerne har taget ansvar for at sætte samarbejdet i system i stedet for at overlade det til den enkelte skoleleder. Den opfattelse deles af blandt andre Slagelse og Hjørring Kommuner. I Slagelse tog man hul på de nye tider allerede et år før, reformen trådte i kraft, da man ansatte en konsulent til at koordinere samarbejdet, mellem skoler og foreninger. De ældste elever har som et af flere initiativer fået status som legeagenter, der hjælper de små kammerater med at bevæge sig. Og som den første kommune herhjemme underskrev Slagelse en partnerskabsaftale med DIF om reformindsatsen. Vi har inviteret ti idrætsgrene til at være med på skolerne. Tre af de idrætsgrene har oplevet fremgang i antallet af medlemmer, siger Slagelses borgmester, Stén Knuth (V). I Hjørring er politikerne også gået forrest. Her valgte byrådet at nedlægge de traditionelle skolefritidsordninger og erstatte dem af tilbud, der i højere grad tænker idræt, foreninger og bevægelse ind i børnenes hverdag. Vi er en stor forening. Vi vil gerne samarbejde, og vi har ressourcerne. I den ene kommune gik det rimeligt straight. I den anden løb vi lidt spidsrod mellem forvaltningerne, og blandt lærerne oplevede vi en form for modstand mod forandringer, lyder det fra Lars Sørensen. JEG KAN ÆRGRE MIG OVER, AT VI IKKE VAR LIGE SÅ FORUDSEENDE SOM SLAGELSE. Pia Allerslev, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune, vil gøre sit til, at foreningerne også HSK oplever bedre forløb i fremtiden. Jeg er helt enig i, at ansvaret er politisk. I København ligger det altså hos mig, og jeg kan ærgre mig over, at vi ikke var lige så forudseende som Slagelse. Men nu er vi i gang og har blandt andet afsat fire millioner kroner til 15 pilotprojekter, siger Pia Allerslev, som samtidig kommer med et optimistisk fremtidssyn. Om fem år har vi gladere, sundere og klogere børn, erklærer Pia Allerslev. Ungerne kan stadig hygge sig med et puslespil, men den nye struktur har tvunget de ansatte til at udvikle nye ideer blandt andet i samarbejde med den lokale idræt, fortæller Daniel Rugholm, konservativ formand for Hjørrings børne-, skole- og uddannelsesudvalg og medlem af Folketinget. PROBLEMER I HOVEDSTADEN I København og på Frederiksberg har de lokale foreninger oplevet problemer med skolereformen. Det fortæller Lars Sørensen, direktør for Hovedstadens Svømmeklub (HSK). Han henviser til de udfordringer, HSK oplevede, da klubben selv kontaktede de to kommuner.

6 6 FINANSIERINGEN AF FREMTIDENS IDRÆT ER USIKKER Dansk idræt står over for en udfordring. Indtjeningen via lottospillene er faldende, og det ser ud til at fortsætte AF PETER WAGNER PEDERSEN De almennyttige foreninger har siden den delvise liberalisering af spillemarkedet udelukkende fået del i overskuddene fra Dansk Lotterispil (Lotto). I 2013 var overskuddet fra Danske Lotterispil 45 millioner kroner mindre end forudset i finansloven. I 2014 er overskuddet ifølge Danske Spils regnskab faldet yderligere med 115 millioner kroner i forhold til året før. For en organisation som DIF betyder det helt konkret et fald i indtægter på 8-10 millioner kroner i 2015 og et yderligere fald på 8-10 millioner kroner hvert eneste år, hvis den negative udvikling fortsætter. Udlodning fra danske lotterispil Mia. kr. 1,85 1,80 1,75 1,70 1,65 danskerne spiller Lotto. Det er dog ikke en idé, som politikerne i Folketinget synes om. Kulturen er underprioriteret. At sætte idrætten på finansloven ville være en for stor chance at tage, siger Brian Mikkelsen, der er idrætsordfører for De Konservative. KULTUREN ER UNDERPRIORITERET. AT SÆTTE IDRÆTTEN PÅ FINANSLOVEN VILLE VÆRE EN FOR STOR CHANCE AT TAGE. Brian Mikkelsen, idrætsordfører for De Konservative. Samme holdning har Astrid Krag, der er skatteordfører for Socialdemokratiet. Idrætten skal ikke på finansloven. Vi kan ikke risikere, at idrætten bliver en kastebold til sidst i finanslovsforhandlingerne, siger hun. 1, Est. Halvår Krag har derimod en anden og lidt mere kreativ idé. Fremskrivning med inflationen Udlodningen Med de mørke udsigter er det naturligt at kigge på, hvad man kan gøre for at sikre den fremtidige støtte til dansk idræt. Direktør for Danske Spil, H.C. Madsen, er ikke i tvivl om, hvorfor overskuddet bliver mindre på lottospillene. Spillerne vandrer fra lotterispillene til licensspillene, som Oddset. Spilaktiviteten foregår på nettet, og man får sin gevinst med det samme, siger han. For at mindske betydningen af de faldende lottoindtægter og sikre en fremtidig finansiering af de almennyttige foreninger foreslår H.C. Madsen en simpel løsning. Hvis man kombinerer overskuddet fra lottomidlerne med overskuddet fra licensspillene, vil idrætten ikke opleve en faldende støtte, siger han IDRÆT PÅ FINANSLOVEN? En anden mulighed er at sætte støtten til dansk idræt på finansloven. På den måde er man ikke afhængig af, at Idrætten kan også få støtte fra andre steder. Hvad med støtte via folkeskolerne? Foreningerne er efter den nye reform blevet en stor del af skolernes mål om bevægelse. Idrætten hjælper også i høj grad på folkesundheden, så hvorfor ikke give støtte via sundhedssektoren? spørger Astrid Krag. DANSKE SPIL KAN BLIVE SOLGT En helt tredje mulighed er at liberalisere det danske marked 100 procent. Staten kan vælge at sælge Danske Spil og åbne endnu mere op for de udenlandske spilleselskaber. Hvis vi sælger Danske Spil, så tager vi selvfølgelig afgifter fra de udenlandske spilselskaber, hvis de vil ind på vores marked. På den måde vil der stadig være penge til den danske idræt, siger Leif Mikkelsen, der er idrætspolitisk ordfører for Liberal Alliance og tidligere formand for DGI. Ikke overraskende er Morten Rønde, der er direktør for Onlinespilleselskaberne, enig i, at Danske Spil skal sælges. Vi forstår ikke, hvorfor idrætten kun skal støttes af lottomidlerne. Vi vil gerne være mere forbundet med

7 7 foreningerne. Vi synes, det er på tide at droppe vanetænkningen og fokusere på bundlinjen, siger Morten Rønde. Hos DIF opfordrer man politikerne til at finde en langsigtet løsning. Det er politikerne der finde frem til og beslutte, hvilken model der skal være fremover. Min opfordring er, at de finder en løsning, så vi får genoprettet en model, der sikrer en stabil finansiering af idrætten og de øvrige beløbsmodtagere, og som ikke er så sårbar over for danskernes skiftende spillevaner, siger DIF s formand, Niels Nygaard.

8 8 IDRÆTS-FRIKOMMUNER ER MED TIL AT VISE VEJEN En evaluering af DIF s idræts-frikommuneforsøg viser, at det er nødvendigt med en stor kommunal indsats, hvis idrætsforeninger på effektiv vis skal kunne understøtte velfærdsopgaver. Det gælder især, når nye aktører skal arbejde sammen. AF THOMAS HANSEN Fra 2012 til 2014 har fem kommuner deltaget i DIF s idræts-frikommuneforsøg. Formålet har været at afbureaukratisere den kommunale forvaltning i forhold til foreningslivet, afprøve nye løsninger og drage erfaringer, som kan videregives til andre kommuner. Konsulentfirmaet DAMVAD har nu offentliggjort sin evaluering af forsøget. Den viser en klar tendens til, at jo flere aktører, som er involveret i en løsning, jo lavere har succesraten været. På den ene side er det lykkedes kommunerne at mindske bureaukratiet for foreningerne med ændrede procedurer og nye digitale platforme. Det drejer sig eksempelvis om en ordning, hvor idrætsforeninger kun skal benytte en enkelt indgang til kommunen i stedet for at skulle henvende sig til flere forskellige forvaltninger. På den anden side er det i mindre grad lykkes at finde nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer, som har krævet en stor grad af samarbejde mellem forskellige aktører, som foreninger og eksempelvis det lokale jobcenter. Det kan ikke lykkes, hvis der ikke er nogen, der tager sig af de praktiske opgaver som at sikre dialogen og sikre en forståelse for, hvilken rolle de enkelte parter har. Kommunerne skal finde dem, der kan og vil, og sørge for, at der er så få administrative krav som muligt, siger Erik Kristensen, områdechef i Fritid i Aalborg Kommune, som deltog i forsøget. KOMMUNERNE SKAL FINDE DEM, DER KAN OG VIL, OG SØRGE FOR, AT DER ER SÅ FÅ ADMINISTRATIVE KRAV SOM MULIGT Erik Kristensen, områdechef i Fritid i Aalborg Kommune Erfaringerne og resultaterne fra idræts-frikommuneforsøget skal nu bearbejdes og viderebringes til landets øvrige kommuner. Ud over Aalborg medvirkede København, Glostrup, Høje Taastrup og Faaborg-Midtfyn Kommune i forsøget. Det har vist sig, at jo flere aktører, jo højere er barren for at få det til at fungere, fordi alle skal spille på præcis samme tangent. Men det er også her, at det største potentiale ligger, og hvis kommunale forvaltninger, idrætsforeninger og andre aktører virkelig er med på den, så kan det faktisk også lykkes, siger Brian Landbo, fra DAMVAD. TRÅDT NYE VANDE I de ambitiøse tiltag i idræts-frikommuneforsøget, hvor foreninger skulle understøtte velfærdsopgaver i kommunen, har der vist sig en række faldgruber. Det er altid svært, når nye parter skal samarbejde. Der kan være en sårbarhed, når foreningens bestyrelse og dermed kontaktpersonen bliver skiftet ud. Desuden er det nødvendigt for at opnå succes, at kommunen støtter op hele vejen igennem. For mens idrætsforeningerne er gode til at lave aktiviteter, så er de knap så stærke til at organisere.

9 9 TALENTER OG ELITE SKAL HAVE BEDRE VILKÅR DIF på vej med nyt politisk udspil, som skal supplere Team Danmarks indsats og forbedre specialforbundenes muligheder for at udvikle nye stjerner. AF MORTEN BRUUN 2014 var et usædvanligt godt år for dansk idræt. 135 gange blev danske atleter klappet op på medaljeskamlen for at modtage guld, sølv eller bronze for deres præstationer ved EM eller VM. De flotter resultater behøver ikke være en enlig svale. De næste år vil DIF nemlig skabe endnu bedre forudsætninger for, at specialforbundene kan arbejde målrettet med talenterne og eliten. Det er i hvert fald ideen bag det forslag, der præsenteres på årsmødet i maj som led i DIF s politiske program frem mod Det nye talentfokus skal ikke ses som et angreb på Team Danmark. Tværtimod ønsker DIF at supplere Team Danmarks i forvejen fantastiske arbejde, som Flemming Knudsen, formand for GymDanmark. Vores indsats vil rette sig mod alle forbund uanset om de modtager støtte fra Team Danmark eller ej. Det afgørende er, at det enkelte forbund kan og vil, siger Flemming Knudsen, der også er formand for DIF s elitepolitiske arbejdsgruppe. Udspillet bygger på fire målsætninger, der blandt andet handler om, hvordan man på tværs af forbund bliver bedre til at dele viden og erfaringer eksempelvis ved at lade trænere og ledere fra forskellige sportsgrene mødes. Tilsvarende skal trænernes faglighed øges gennem bedre uddannelser, og så vil DIF også engagere sig endnu mere aktivt i arbejdet med at etablere lokale og regionale centre og være med til at skabe de bedst mulige miljøer for udvikling af nye talenter og arbejdet med eliten. Flemming Knudsen suppleres af sportscheferne fra to af de forbund, der i høj grad er kendt for deres elitearbejde nemlig Lars Christensen, Dansk Forening for Rosport og Lars Green Bach, Dansk Svømmeunion og indtil fornylig temleder for talentarbejdet i Team Danmark. I DEN STORE VERDEN ER DER MANGE LANDE, DER MISUNDER OS FOR VORES TALENTARBEJDE. Lars Green Bach, Dansk Svømmeunion Hos os er vejen til succes blandt andet præget gode træningsmiljøer, man kan kombinere sport og uddannelse, vi er gode til aldersrelateret træning, og så har vi haft eliteatleter i mange år og har Eskild Ebbesen som en værdifuld kulturbærer siger Lars Christensen. I den store verden er der mange lande, der misunder os for vores talentarbejde. Vi har struktur og institutionelle rammer, der understøtter talentudvikling. Og mange kigger også på det værdisæt i talentarbejdet, som Team Danmark arbejder efter. Her bliver der taget højde for dilemmaer i talentudviklingen, noterer Lars Green Bach.

10 10 BJARKE INGELS: SELVFØLGELIG KAN VI TEGNE EN TRADITIONEL SPORTSHAL Idrætsanlæg skal have mange funktioner og arkitekter som Bjarke Ingels kan give løsninger på, hvordan byrum og idrætsfaciliteter kan kombineres. AF JACOB BECH ANDERSEN En idrætshal skal ikke længere bare være en idrætshal. Nytænkning og samarbejde mellem flere parter er vejen frem, når fremtidens idrætsanlæg skal bygges, og flest mulige danskere skal have mulighed for at dyrke idræt på såvel organiseret som uorganiseret vis. Det mener en række førende danske arkitekter, deriblandt den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels fra tegnestuen BIG, som besøgte DIF Kongres 2015 i sidste uge. Bjarke Ingels er blandt andet kendt for at tænke innovation og fysisk aktivitet ind i sine prisbelønnede bygninger. Bygningerne i BIG s univers er vilde, grænsesøgende og ofte særdeles utraditionelle. Et eksempel er et af landets ældste forbrændingsanlæg Amagerforbrændingen, som skal genopstå i Bjarke Ingels-design med en kæmpe skibakke på taget og verdens største klatrevæg på siden. Nu skal vi til at vinde medaljer til Danmark ved vinter-ol, siger Bjarke Ingels om Amager Skibakke. Ironien er tyk, men alligevel skal man aldrig sige aldrig med Bjarke Ingels. Arkitektur er ligesom at lave fiktion om til fakta. Man skal begynde med at sige kunne det ikke være fedt at gøre sådan og sådan, og efterfølgende handler det så ellers bare om at løse alle de uoverskuelige vanskeligheder, som opstår, når man vil gøre fri fantasi til virkelighed, siger Bjarke Ingels. TRADITIONEL SPORTSHAL Spørgsmålet er så, om de store designtanker, der i større og mindre målestok vinder indpas i tidens arkitektur, spiller sammen med de krav, som traditionelle idrætsgrene som badminton og håndbold stiller, når fremtidige idrætsanlæg skal opføres? En håndboldkamp spilles nu engang bedst på en håndboldbane. Til den problematik siger Bjarke Ingels til DIF Opinion: DET ER KLART, AT HVIS DER VAR NOGLE, DER GAV OS OPGAVEN AT TEGNE EN SPORTSHAL, SÅ VILLE VI GØRE DET PÅ VORES MÅDE. Bjarke Ingles, arkitekt Selvfølgelig kan vi tegne en traditionel sportshal. Men vi har bare ikke fået muligheden for det endnu, for der er en tendens til, at det er de samme mennesker, der hver gang inviteres til den slags opgaver. Men det er klart, at hvis der var nogle, der gav os en opgave at tegne en sportshal, så ville vi gøre det på en måde, så man fik så meget idræt som muligt for pengene. NYE IDRÆTSTYPER Også arkitekt Rasmus B. Andersen, der er stifter af arkitektvirksomheden Active City Transformation, forsikrer idrætslivet om, at man godt kan bygge nye og utraditionelle idrætsanlæg, der både sikrer ordentlige arbejdsbetingelser for de klassiske idrætsgrene, og samtidig åbner op for nye idrætstyper. Og så handler det ifølge Rasmus B. Andersen også om at nytænke fremtidens byrum, så der generelt bliver mere plads til fysisk aktivitet. Det er vejen frem, hvis man vil have flere til at bevæge sig, siger Rasmus B. Andersen, som også mener, at utraditionelle partnerskaber mellem organisationer og institutioner kan bane vejen for innovative anlæg. Eksempelvis arbejder Active City Transformation lige nu på et stort projekt i Solrød Kommune, hvor kommunen, vandforsyningsanlægget og det lokale gymnasium er gået sammen om at etablere et anlæg, der både skal fungere som klassisk vandforsyningsanlæg, parkområde og en plads til fysisk aktivitet på gymnasiet. Der var dog ikke lutter klapsalver, da Rasmus B. Andersen præsenterede sine visioner for fremtidens byrum på DIF Kongres Flere repræsentanter for foreningslivetvir-

11 11 kede ikke overbeviste om, at de nye tanker nødvendigvis vil give flere medlemmer til idrætten. Det vækker måske nok en undren hos mig, at man ikke ser aktiviteter under en bred vifte og ikke fokuserer mere på det store billede. Alle vil selvfølgelig have lige præcis deres egen bane eller anlæg at dyrke deres idræt på, men hvorfor ikke forestille sig, at anlægget kan bruges til alt muligt andet, når man er gået hjem, spørger Rasmus B. Andersen. Men en basketballbane er vel en basketballbane? Du er nødt til at have nogle streger på gulvet og to kurvet, hvis du skal kunne spille en klassisk basketballkamp? vil have nye medlemmer, er det måske der, du skal starte, siger Rasmus B. Andersen, som tror på, at fremtidens arkitektur kan bringe de organiserede og uorganiserede idrætsdanskere endnu mere sammen hvis de vil til fordel for den samlede sundhed. Foreningerne bør se merværdien i, at der nogle, der dyrker noget, der minder om deres aktivitet, men som ikke nødvendigvis 30er medlemmer. Det er forkert at tænke, at det er os mod dem. Selvfølgelig skal der være to kurve og en lang bane, men jeg synes også, der skal være tilbud til dem, der ikke nødvendigvis gider løbe 20 meter, men som bare gerne vil stå og kaste lidt med en bold. Hvis du som idrætsgren gerne

12 12 LEDER IDRÆTTEN KAN BEVÆGE VERDEN AF KOMMUNIKATIONSCHEF STEEN DAHL PEDERSEN 600 deltagere, et tætpakket program over to døgn og masser af input om, hvordan idrætten kan redde verden, og verden kan redde idrætten. Det er den ultrakorte opsummering af DIF Kongres 2015, der blev afholdt tidligere i marts. Op til kongressen var der politisk debat om international idrætspolitik, og hvorvidt idrætten har en særlig rolle, fx når det gælder om at påpege problemer med menneskerettigheder i enkeltlande. Det svar, kongressen gav på det spørgsmål, er, at idrætten har et medansvar, men ikke et ene-ansvar. Idrætten kan være med til at få verden til at bevæge sig i den rigtige retning, men idrætten alene kan ikke redde verden. Svenske Cecilie Nystrøm leverede et stærkt indlæg om, hvordan fodbold kan gøre en positiv forskel. Ikke kun i Mozambique og Zambia, hvor hendes organisation, Futebol dá forca med succes siden 2012 har brugt fodbold som afsæt for at uddanne piger og sætte kvinders rettigheder og udviklingsmuligheder på dagsordenen. Men også i Sverige og senest Finland, hvor hendes organisation har benyttet nogle af de samme redskaber. En af Cecilies centrale pointer er, at opnåelse af lige ret for drenge og piger til at spille fodbold er et væsentligt skridt i retning af ligestilling også uden for idrættens verden. godt, over for en gigantisk udfordring for at fastholde idrættens legitimitet. Hill pegede på vigtigheden i at få bygget forsvarsværkerne i tide. Det er blandt andet derfor, at DIF som den første nationale idrætsorganisation i verden har indført et matchfixing-regulativ, der omfatter alle i DIF-idrætten. Men det er ikke en udfordring, idrætten kan klare selv. Kongressen stillede desuden skarpt på en række vigtige udfordringer for foreningsidrætten de kommende år: Hvordan får vi innovation sat tydeligere på dagsordenen? Hvordan får vi opbygget nye partnerskaber, fx på tværs af idrætter og på tværs af sektorer? Og hvordan får vi delt de mange gode eksempler, fx på skole-foreningssamarbejde? For blot at fremhæve nogle af de temaer, der fyldte i de mange sessioner på kongressen. En række af de udfordringer, der blev trukket op på kongressen, indgår i DIF s kommende politiske program, der udstikker rammerne for DIF s indsats de kommende år. Det politiske program fremlægges til beslutning på DIF s årsmøde i maj. Med modsat fortegn som en understregning af idrættens behov for at få hjælp fra andre tegnede engelske Declan Hill et grumt landskab i sin beskrivelse af matchfixing som en voksende del af den organiserede kriminalitet. Her står idrætten, og alle der vil idrætten det DIF Opinion udgives af Danmarks Idræts-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby 5. årgang. Nr Følg DIF Opinion på dif.dk og DIF s facebook-side Redaktion Ansvarshavende redaktør: Steen Dahl Pedersen, sdp@dif.dk Redaktør: Lars Hestbech, lhe@dif.dk Journalist: Jacob Bech Andersen, jaa@dif.dk Analyse: Martin Borch, mbo@dif.dk Layout: Formegon Aps Redaktion afsluttet: 18/