mind design Mange døre ind til designforskningen Netmagasin for designforskning

Transkript

1 Danish Centre for Research Netmagasin for designforskning mind design Mind #49, maj 2012 Mange døre ind til designforskningen Stort netværk. I designforskningen blander metoder og viden fra mange forskellige fag sig. Viden fra forskningen oplyser designbranchen, blandt andet gennem den forskningsbaserede undervisning, de designstuderende får. Illustration: Pernille Brun Andersen Hvad er designforskning for noget? Sådan spørger mange, når de første gang hører ordet. Det er svært at give et entydigt svar, for designforskningen breder sig over mange emner og forskningstraditioner. Mind forsøger her at svare gennem interviews med tre danske designforskere, som i deres arbejde på forskellig vis har forsøgt at kortlægge feltet og skabe et overblik. De kommer også med gode råd til, hvordan designere og virksomheder kan få del i designforskningens viden, og forklarer hvorfor det er vigtigt. Af Anna Krarup Jensen BAGGRUND Både lektorerne Per Galle og Ida Engholm fra Kunstakademiets skole og projektchef Thomas Leerberg fra Rambøll har en del år som designforskere på cv et. Deres forskningsarbejde har givet dem hver især et stort overblik over designforskningen i Danmark. forskningen er kendetegnet ved at inddrage flere discipliner og være holistisk. Det er ofte samfundsrelevante emner, forskerne tager op, og designforskere er heller ikke bange for markedet, lyder Thomas Leerbergs overordnede vurdering. Stort strategisk potentiale Ida Engholm mener, at alle virksomheder kan opnå stor gevinst ved at få indsigt i designforskningen. Hun sammenligner udviklingen med den, som kommunikationsfaget har gennemgået. I 1980 erne gik kommunikationsfaget fra at være et journalistisk håndværk til også at være et akademisk fag. I dag har stort set alle virksomheder med respekt for sig selv kommunikationsafdelinger eller -medarbejdere. Jeg tror, at vi vil få bedre virksom

2 2 faglig videnskabs- og metateori Om designforskning og Procesorienteret Produktorienteret Om designprocesser, deres deltagere, redskaber og metoder Om designprodukter, deres virkemåde og samspil med mennesker og miljø Kontektsorienteret Om historiske, kulturelle, tekniske og andre forudsætninger for design Klassifikation af teori. Per Galle inddeler i sin model designforskningen i brugsteori og metateori. Brugsteorien består af tre dele, som omhandler henholdsvis designprocesser, designprodukter og konteksten, design indgår i. Metateorien er teori om teorien, blandt andet Per Galles egen forskning i videnskabsteori og designfilosofi. Kilde: Galle, P. (2010). Elementer af en fælles designfaglig videnskabsteori. FORMakademisk, 3(2), formakademisk/article/view/70 heder, hvis flere firmaer også havde designere ansat, der kunne bidrage til at gøre produkter og ydelser mere brugervenlige og kulturelt meningsfulde, siger hun. Ida Engholm uddyber, hvad hun mener, designforskningen konkret kan gøre for virksomheder. Medarbejdere med teoretiske indsigter omkring designprocesser, designmetoder og designanalyse kan være værdifulde for virksomheder. De kan indgå i interne processer med f.eks. at sætte mål for forretningen og for virksomhedens produkter, kommunikation og services. forskningen kan bidrage til firmaers arbejde med at identificere behov i markedet og muligheder for at udvide den eksisterende produktportefølje og service, forklarer hun. Og dermed kan designviden også spille ind på det strategiske niveau i virksomheder. Forsimplet, men værdifuldt overblik Ida Engholm har ved Center for forskning udviklet og ledet uddannelsen Master i indtil marts 2012, hvor hun blev lektor ved Kunstakademiets skole. Masteruddannelsen klæder designpraktikere på med akademiske værktøjer, og Ida Engholm har blandt andet udviklet en model, som giver et overblik over de forskellige retninger og fag, som bedriver designforskning. Hun opdeler helt overordnet designforskningen i tre hovedområder, betinget af de faglige indfaldsvinkler: Den ene gren beskæftiger sig med designmetoder og -processer. Det er f.eks. den praksisorienterede designforskning, udsprunget af arkitekturen og designfaget selv med teorier om, hvordan designprocesser og -metoder ser ud og fungerer samt om forslagsstillelse og tilblivelse af design. Den anden gren beskæftiger sig med analyse af designobjekters betydning. Det er typisk designforskning med forankring i humaniora, kultur- og materialestudier. Den tredje gren er forankret i det merkantile. Det er blandt andet markeds-, branding- og forbrugerteori, der vedrører hvordan vi markedsfører, distribuerer og forbruger design.

3 3 I sin model viser hun desuden, at der inden for hvert fag er udsprunget forskellige retninger af designforskning på forskellige tidspunkter, og at de forskellige fag også gennem tiden er påvirket af forskellige tænkningsformer. Hendes model er derfor bygget op med en tidslinje. Selvom modellen er omfattende, er den stadig meget forsimplet i forhold til virkeligheden, understreger hun. Men de masterstuderende har haft glæde af et sådant overblik. De giver dem et indblik i, hvilke indsigter de har behov for og kan bruge i deres arbejde. Fælles forståelse og tværgående fagsprog Per Galle forsker og underviser blandt andet i designfilosofi og arbejder med at udvikle fælles begreber på tværs af faggrænser i designforskningen. Han har også udviklet en model, der viser de forskellige former for designforskning, og hvordan de spiller ind på hinanden og på designfaget. Jeg vil gerne bidrage til at skabe en fælles forståelse for, hvad designforskning er og et fagsprog, som er ensartet på tværs af dis cipliner, siger han. I sin model opdeler han en i fire grupper: De første to er henholdsvis procesorienteret og produktorienteret teori. Per Galle viser dem i en Yin og Yang-form, for at understrege at de hænger sammen og spiller ind på hinanden. I en cirkel uden på disse to viser han den tredje teoridel: Den kontekstorienterede. Det er blandt andet kommercielle, juridiske og samfundsvidenskabelige teorier om design, f.eks. om branding og ophavsret. Disse tre grupper kalder Per Galle brugsteori. Oven over brugsteorien viser han den fjerde del: Videnskabsog metateori. Det er den del, der handler om, hvad designforskning er, og hvad den skal bruges til. Studerende forbinder forskning og erhverv Per Galle forklarer, at metateorien primært bidrager til videre forskning, mens brugsteorien også bidrager til designpraksis i form af ny viden om f.eks. materialer, metoder og markeder. Den vigtigste forbindelse mellem forskning og erhverv er de studerende. Med den forskningsbaserede undervisning lærer de et fagsprog og opøver en måde at tænke på og en uimponerethed af forskningslitteratur. Det gør dem til gode designere i virksomhederne, siger han. Det sker selvfølgelig, at en forsker udvikler et patent, som kan danne grundlag for en virksomhed. Men det er vigtigt, at der også er plads til grundforskning, som primært danner grundlag for anden forskning, mener han. Holistisk og samfundsrelevant forskning Et eksempel på metaforskning er Thomas Leerbergs seneste forskningsprojekt på Arkitektskolen Aarhus, Forskningsdesign i designforskning. Her undersøgte han, hvordan designforsknin Kortlægning af positioner. Ida Engholms model er et forsøg på at kortlægge de forskellige retninger i designforskningen. Med en tidslinje viser hun, hvornår de forskellige forskningsretninger er opstået, og hun indikerer hvilke fag, de er udsprunget af. Til sidst viser hun med cirkler, hvordan de fordeler sig indenfor designforskningens tre hovedområder: designmetode og -proces, marked og distribution samt design og betydning. Kilde: Engholm, I. (2011). Positions in contemporary design research. Swedish Research Journal, #2.11, and Architecture Engineering and the technical disciplines Business studies Sociology The humanities Anthropology / Ethnography Semiotics Constructivism Post-structuralism Phenomenology When design takes place the process. Methods 1962 Interaction design and user studies STS Marketing and product adaptation Consumer Culture Management in the marketplace distribution. Brand og Brand Management history as Art History History as Social and Cultural History Material Culture and meaning the design object. Anthropology Structuralism 1960 Positivism 1950

4 4 gen er bygget op, og hvilke metoder designforskere anvender i blandt Danmark, Østasien og USA. Det var min mening at kortlægge metoderne, forskerne brugte og se, om der er en særlig dansk designforskning. Det var imidlertid ikke så simpelt, siger han og fortæller, at han havde forventet en større konsensus om, hvordan man praktiserer dansk designforskning. Thomas Leerberg har tidligere været forskningsleder ved skolen Kolding i Han har desuden været forsker ved både skolen Kolding og Arkitektskolen Aarhus, hvor han også tog sin ph.d. Så han kender det danske designforskningsmiljø indgående. Fra kreativ til videnskabelig praksis En del af de danske designforskere har en baggrund som designpraktikere. Thomas Leerberg har set på tre forskningsmetodiske strategier, som han påpeger, at designere i forvejen kender fra en kreativ praksis. Det er specificitet, materialitet og konstruktion. Ved at italesætte og forklare disse, vil han bidrage til at bygge bro mellem den kreative praksis, som designere kender så godt, og den videnskabelige praksis, som er forskernes hjemmebane. Specificitet Specificitet er at være specifik med sine valg og i sine resultater. ere er specifikke med, hvad de leverer til en kunde. Et eksempel er en stoledesigner: Han er specifik i sit valg af materiale og form. Han ved, at de forskellige medier har forskellige egenskaber. Det er ikke lige meget, om han vælger træ eller plast, siger Thomas Leerberg og fortsætter: Det er det samme i videnskabelig praksis. Forskeren er specifik med sit resultat og med sin videnskabelige metode. Specificitet handler om at kondensere og udvælge det rette. Materialitet Materialiteten er blandt andet balancen mellem det kvalitative og det kvantitative, mener Thomas Leerberg. Det kvalitative er blødt og umåleligt, mens det kvantitative kan måles og verificeres. Thomas Leerberg understreger at begge dele er væsentlige både i forskningen og i designfaget. I en designpraksis er de kvalitative elementer f.eks. æstetik og værdier. Men designere er også vant til at forholde sig til en masse kvantitative elementer, f.eks. funktionskrav, lovkrav og materiale egenskaber, forklarer han. ere skal ikke skippe alt fra deres kreative praksis, når de går ind i videnskabelig praksis. De har en fingerspidsfornemmelse, som giver dem en tyvstart på forskningen, vurderer han. Viden skal deles gavmildt Netop fordi designforskning er knyttet til praksis i designprofessionen, mener Thomas Leerberg, at det er lettere for designforskere end for mange andre forskere at indgå i samarbejder med erhvervslivet. Med sin nuværende stilling som projektchef i rådgivningsfirmaet Rambøll ser Thomas Leerberg, at faste alliancer mellem forskere og erhvervsvirksomheder er gavnlige. I Rambøll samarbejder vi fast med nogle forskere og afholder fælles arrangementer. Man skal som virksomhed ikke bare købe viden, men indgå i samarbejde med forskere om at skabe viden. Det er en win-win-situation, som begge parter får noget ud af, mener han. Forskere deler gerne gavmildt ud af deres viden og netværk, er hans erfaring. Og virksomheder bør gøre det samme i samarbejdet, mener han, for hvis de holder på deres erfaringer og viden, får de i sidste ende ikke de bedste produkter. Hyldevare eller skræddersyet? En af konklusionerne i Thomas Leerbergs projekt er, at efterspørgslen efter viden i erhvervslivet er langt større end den hastighed, forskningsinstitutioner kan skabe ny viden. Det ser han som endnu et vægtigt argument for, at erhvervslivet samarbejder med forskningen. Hvis du kommer ind fra gaden, må du acceptere den viden, der er på hylderne. Ved længerevarende samarbejde kan du derimod påvirke, hvilke emner der bliver dyrket. Og du kan få viden om emner, som ligger i horisonten, og som du ellers ikke ville få øje på, konstaterer han. forskere trækker på bredt netværk Ida Engholms, Per Galles og Thomas Leerbergs modeller og kortlægninger bekræfter alle, at designforskningen er et sammensat forskningsfelt. Det gør det svært at svare entydigt på, hvad designforskning er. Men netop med de mange fag og discipliner blandet inden for samme forskningsfelt er designforskningen også holistisk, samfundsrelevant, problemløsende og en god sparringspartner for virksomheder. Forskerne kan håndtere det tværgående, og de har typisk et bredt netværk at trække på, siger Thomas Leerberg. Ida Engholm mener samtidigt, at de praktiserende designere bliver bedre med forskningsviden. erne kan bedre sætte deres egen viden og erfaringer i spil i forhold til andre fagområder. Dermed bliver de mere effektive, deres arbejde bliver lettere, og det kan give virksomheder gode økonomiske gevinster, siger hun. DCDR Konstruktion Thomas Leerberg påpeger, at videnskabelige konstruktioner de konstellationer af viden, der skaber de tankebygninger, som rummer forskningens teoridannelse ikke er statiske, men skabt af mennesker. De holdes åbne og svævende. Dette er velkendt for designere, som holder designprocesser åbne længe. Et forskningsbidrag kan være lige som en prototype. Vi ved, at den er ikke færdig, men den giver en idé om, hvordan det kommer til at se ud, siger Thomas Leerberg.

5 5 Forskerprofiler Per Galle Thomas Leerberg Per Galle er lektor ved Kunstakademiets skole, hvor han underviser i. Som forsker arbejder han med designforskningens teoretiske grundlag og videnskabsteori. Det relativt nye forskningsfelt, designfilosofi, er helt centralt i Per Galles arbejde. Han har blandt andet undersøgt designbeslutninger og deres vidensgrundlag samt områdets argumentationsformer. Per Galle er arkitekt med afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1975 og blev ph.d. i datalogi ved Københavns Universitet i Foto: Jacob Kjær-Galle Læs Per Galles forskerprofil her: per-galle Thomas Leerberg er i dag projektchef i rådgivningsvirksomheden Rambøll med base i Aarhus. Hans forskning har været fokuseret på designmetoder og anvendelse af digitale medier som redskaber i en kreativ praksis. Projekterne har tit været netværksbaseret og involveret en stor vidensbase, bl.a. i projektet Virtual Platform der var et samarbejde med universiteter i Mellemøsten og Rusland. I det seneste forskningsprojekt fokuseres der på designforskningens egen metode, og på hvordan den enkelte forsker og institution opbygger et eget forskningsdesign en konstruktiv epistemologi. Desuden fokuseres der i projektet på designforskning som driver for regional og urban udvikling. Foto: Henrik Leerberg Ida Engholm Ida Engholm er lektor ved Kunstakademiets skole og forsker i og -historie samt digitalt design med særligt fokus på brugeroplevelser og æstetik i forbindelse med webudvikling. Thomas Leerberg er uddannet arkitekt fra Southern California Institute of Architecture i Los Angeles og Arkitektskolen Aarhus, afdelingen for bybygning i 1996 og blev ph.d. samme sted i Han har desuden 16 års erfaring fra professionel praksis bag sig. Læs Thomas Leerbergs forskerprofil her: I sin forskning i og -historie beskæftiger hun sig med designfeltets og designbegrebets historiske og aktuelle udvikling, og hun har i flere bøger og artikler diskuteret designfagets discipliner, indfaldsvinkler og forskningsmæssige fundamenter. Foto: Henrik Petit Ida Engholm har været forskningslektor ved Center for forskning fra 2004 til Her udviklede og ledede hun uddannelsen Master i fra den blev oprettet i Hun er uddannet cand. mag. i dansk og kunsthistorie fra Københavns Universitet og ph.d. i digitalt design fra IT-Universitetet i København. Læs Ida Engholms forskerprofil her: ida-engholm Nøgleord: forskningsmiljø, teori, videnskab, tværfaglighed, akademisering, forskningsdesign, kortlægning, brobygning, netværk, erhverv, virksomheder CENTER FOR DESIGNFORSKNING Center for forskning er Uddannelsesministeriets paraplyorganisation for designforskningen ved Arkitektskolen Aarhus, skolen Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets skole. Center for forskning bidrager til at opbygge og styrke dansk designforskning, til at formidle viden og til netværksdannelse nationalt og internationalt mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og offentligheden. MIND DESIGN Center for forskning udgiver hver måned netmagasinet Mind på dansk og engelsk. Netmagasinet bringer artikler om udviklingen inden for designforskningen og formidler forskningens resultater til såvel forskere som praktikere og andre interesserede. Magasinet er gratis. Gengivelse tilladt med angivelse af kilde Se mere på Danish Centre for Research Philip de Langes Allé København K ISSN: