BILAG 5 SKYGGEKAST. Fra side 103 nederst (fra afsnit 6.3) til 106 (til afsnit ) i VVM-rapporten

Transkript

1 BILAG 5 SKYGGEKAST Fra side 103 nederst (fra afsnit 6.3) til 106 (til afsnit ) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn

2 Hvis en støjmåling efter opstilling af vindmøllerne viser, at vindmøllerne alligevel ikke kan overholde gældende lovkrav, skal de omstilles til støjreduceret driftstilstand eller driften indstilles. Anlægsfasen Eventuelle støj- og/eller vibrationsgener i forbindelse med ramning af spuns eller pæle, kan reduceres markant ved at spunsen eller pælene nedvibreres. Om det er muligt at nedvibrere eller der skal rammes afhænger af bundforholdene Kumulative effekter støj Området omkring Køge Havn er i dag præget af støjen fra virksomhederne på Køge Havn, herunder aktiviteterne i tilknytning til Køge Jorddepot. På havnen foregår der i dag støjende aktiviteter f.eks. i forbindelse med lastning og losning af skibe, men Køge Kommune har pt. ingen verserende påbudssager om støj for aktiviteterne på havnen (Ref. 32). I fremtiden vil erhvervsarealerne på Køge Havn blive udvidet med arealerne på det nuværende Køge Jorddepot samt en Uniterminal, som planlægges etableret ved opfyldning bag den nordre dækmole. For godkendelsespligtige virksomheder fastsættes støjgrænserne af miljømyndighederne i virksomhedernes miljøgodkendelser, mens støj fra øvrige virksomheder reguleres i forhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juni 2007, hvori der er fastsat vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder (Ref. 25). Miljøstyrelsens grænser for virksomhedsstøj er gældende for den enkelte virksomhed, mens grænseværdierne for vindmøllestøj gælder for møllernes samlede støjbidrag. Der findes ikke grænseværdier for en situation, hvor man slår alle del-støjbidrag sammen, og det er derfor ikke muligt at holde det samlede støjbillede i driftsfasen op imod en sådan grænseværdi Manglende oplysninger Der har været adgang til detaljerede oplysninger om støjen fra vindmøllerne i form af garanterede støjdata fra Vestas. Der har derfor ikke manglet oplysninger i forbindelse med vurdering af støj fra vindmøllerne. 6.3 Skyggekast Skyggekast opstår når solen skinner bag møllerne, mens vingerne roterer. Naboer inden for kort afstand kan opleve hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt med skygge, når vingerne roterer. Disse skyggeglimt kan være generende. Det er typisk om morgenen og om aftenen, når solen står lavt, at denne effekt opstår. Ud over sol og vind, afhænger omfanget af skyggekast af: Solens placering på himlen Vindretning og dermed rotorens orientering Antallet af møller og møllernes placering i forhold til naboerne Møllernes rotordiameter Topografiske forhold 103

3 6.3.1 Lovgivning Metode Der er ikke fastsat lovgivningsmæssige grænser for, hvor mange timer en nabo må være udsat for skyggekast. I Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefales, at det ved planlægningen for vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid ( Ref. 18 og Ref. 19). Der er udført beregninger af skyggekast med henblik på en vurdering af antal skyggetimer, der opstår på lokaliteter, der er direkte vendt mod møllerne. Beregningerne er udført med SHADOW modulet i WindPRO version Beregningerne er udført for nærmeste boliger, herunder boliger på Køge Marina og de planlagte boliger på Køge Kyst, Søndre Havn. I beregningerne skelnes mellem værste tilfælde og reel værdi. Værdien for værste skyggekast angiver det antal timer der maksimalt kan være skyggekast, og forudsætter, at det aldrig er overskyet og altid blæser. Når det reelle antal timer med skyggekast beregnes, tages der hensyn til antallet af solskinstimer, hvor ofte vingerne vil stå stille (vindstille) samt rotorvinkel (vindretning). De meteorologiske data er baseret på statistiske informationer om vejrforholdene i Danmark. I beregningerne af den reelle værdi tages der ikke hensyn skyggevirkningen fra evt. bygninger eller beplantning mellem nabo og møller. Der regnes således med frit udsyn til møllerne fra den enkelte nabo Beregninger Resultatet af skyggekastberegningerne for den reelle fremtidige situation med fire møller på Køge Havn er præsenteret på kort med skyggekastzoner (reel skyggetid) i Figur 44. Skyggekastberegningsrapporten med resultatet af beregningerne og forudsætninger er vedlagt som bilag 4. Skyggekastberegningerne for den reelle situation viser, at ingen nabobeboelse forventes at blive udsat for mere end ti timer med skyggekast om året. 104

4 Figur 44: Skyggekast zoner for de fire nye vindmøller baseret på reelle vejrforhold. 105

5 Resultatet af skyggekastberegningerne for en række udvalgte boliger, er vist i Tabel 6. Resultaterne er udtræk fra skyggeberegningsrapporten, som indeholder punktberegninger for et større udvalg af boliger nær Køge Havn. Beregningerne viser, at det vil være de kommende boliger på Køge Kyst, Søndre Havn, som vil opleve flest timer med skyggekast, men stadig under den anbefalede værdi på maksimalt 10 timer. Skyggekast pr år Timer:Minutter Bådehavnen 8 3:21 Bådehavnen 14 3:37 Bådehavnen 19 3:37 Havnen 35 4:17 Havnen 39 4:22 Køge Kyst Byggefelt B21 9:49 Køge Kyst Byggefelt B27 8:52 Køge Kyst Byggefelt B28 8:24 Tabel 6: Skyggekast ved udvalgte boliger i timer pr år Kumulative effekter Da der ikke er opstillet vindmøller i Køge i dag, vil der ikke være nogen kumulativ effekt i forhold til skyggekast fra andre møller Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med driften af møllerne, da skyggekastberegningerne har vist, at vejledende norm for maksimalt antal skyggetimer vil være overholdt ved alle beboelser i området Konklusion Skyggekastberegningerne for den reelle situation viser, at ingen naboer forventes at blive udsat for mere end ti timer med skyggekast om året. Det vurderes, at der ikke er behov for iværksættelse af afværgeforanstaltninger, at der ikke er kumulative effekter eller behov for et overvågningsprogram. Vurderingerne er baseret på detaljerede modelberegninger af skyggekast. Kvalitet og omfang af anvendte data og dokumentation vurderes at være god. 6.4 Reflekser Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og afvise smuds, kan der forekomme refleksblink fra vingerne. Typisk vil vingernes refleksvirkning blive halveret i løbet af vindmøllens første driftsår, og der kan stilles krav om antirefleks-behandling af vingerne. 106