Fem minutter over tolv

Transkript

1 Fem minutter over tolv Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart efter politikredsreformen 1. januar 2007 Af Flemming Balvig & Lars Holmberg i samarbejde med Charlotte Klinge-Christensen, Synovate Vilstrup December 2007

2 Indhold 1. Indledning side 5 1. Baggrund 2. Metode 3. Oplysninger om respondenterne 4. Undersøgelsens formål 5. Forløbet i fokusgruppe-diskussionerne 6. Rapportens opbygning 2. Tilfredshed med politiet side 7 1. Følgende emner blev diskuteret 2. Diskussionen i grupperne 3. Udskrift fra interviews 3. Patruljering Holdninger til politiets patruljering side Følgende emner blev diskuteret 2. Hvor og hvor ofte er det vigtigst, at politiet patruljerer 3. Hvordan skal politiet patruljere 4. Patruljering i civil eller uniform 5. Kvalificering 1: Der er ingen sammenhæng mellem politiets patruljering og folks tryghedsfølelse 6. Kvalificering 2: At politiet patruljerer, betyder ikke, at de kommer hurtigere frem til en anmeldelse 7. Udskrift fra interviews 4. Udrykning Holdninger til, hvor ofte politiet bør rykke ud side Følgende emner blev diskuteret 2. Diskussionen i Gruppe 1 3. Diskussionen i Gruppe 2 4. Udskrift fra interviews 2

3 5. Efterforskning og opklaring side Følgende emner blev diskuteret 2. Hvilke typer forbrydelser skal politiet generelt prioritere at opklare 3. Efterforskning af narkoforbrydelser 4. Efterforskning af indbrud 5. Efterforskning af vold 6. Prioritering: Narko, vold, indbrud 7. Udskrift af interviews 6. Forebyggende arbejde side Følgende emner blev diskuteret 2. Diskussionen i Gruppe 1 3. Diskussionen i Gruppe 2 4. Udskrift fra interviews 7. Prioriteringer side 73 A. Der mangler mandskab til patruljering. Hvordan skal politiet prioritere? A1. Diskussionen i Gruppe 1 A2. Diskussionen i Gruppe 2 A3. Udskrift fra interviews B. Der mangler mandskab til på stationen, og politiet har ikke mulighed for at komme ud til alle anmeldelser. Hvordan skal politiet prioritere? B1. Diskussionen i Gruppe 1 B2. Diskussionen i Gruppe 2 B3. Udskrift fra interviews C. Der mangler mandskab til at efterforske nogle gaderøverier. Hvordan skal politiet prioritere? C1. Diskussionen i Gruppe 2 C2. Udskrift fra interview 3

4 D. Der mangler mandskab i den kriminalpræventive afdeling, og man kan ikke nå en række aftalte skolebesøg. Hvordan skal politiet prioritere? D1. Diskussionen i Gruppe 1 D2. Diskussionen i Gruppe 2 D3. Udskrift fra interviews 8. Konklusion side Generel holdning til politiet 2. Patruljering 3. Udrykning 4. Efterforskning og opklaring 5. Forebyggende arbejde 6. Prioriteringer 7. Informanternes skriftlige prioriteringer 8. Generelle observationer om diskussionerne i de to grupper 4

5 1. Indledning 1.1. Baggrund I forbindelse med en undersøgelse af danskernes holdning til og oplevelse af politiets indsats, som laves af Københavns Universitet og Politiet i samarbejde, har Synovate Danmark stået for to kvalitative fokusgruppediskussioner om emnet Metode Moderator Charlotte Klinge-Christensen har på vegne af Synovate Vilstrup foretaget to fokusgruppediskussioner med henholdsvis syv og otte deltagere. Interviewene varede i to timer hver og blev foretaget den 26. og 27. februar Deltagerne i fokusgrupperne er udvalgt på baggrund af aldersmæssige karakteristika, således at Gruppe 1 består af personer, som er yngre end 30 år, og Gruppe 2 består af personer, som er 30 år eller ældre. Respondenterne er rekrutteret af Københavns Universitet og udvalgt blandt personer, der har deltaget i et telefoninterview om deres syn på og holdning til politiet i Danmark i december Oplysninger om respondenterne (respondenterne optræder ikke under eget navn) Gruppe 1 respondenter som er yngre end 30 år Knud: Studerende Anne: Salgsassistent-elev Carl: Civilingeniør Ditlev: Skolelærer Jane: Studerende Kurt: Lærervikar Klaus: Studerende Gruppe 2 respondenter som er 30 år eller ældre Gitte: Har fuldtidsarbejde Poul: Har fuldtidsarbejde Helle: Studerende 5

6 Peter: Har fuldtidsarbejde Anita: Har fuldtidsarbejde Jens: Har fuldtidsarbejde Mette: Har fuldtidsarbejde Ole: Har fuldtidsarbejde 1.4. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at lade to grupper danskere diskutere deres holdning til prioriteringen af fire hovedområder inden for politiets arbejde. Nemlig patruljering, udrykning til anmeldelser og ulykker, efterforskning/opklaring af forbrydelser og forebyggende arbejde Forløbet i fokusgruppe-diskussionerne Indledende blev deltagerne bedt om at udfylde et spørgeskema, hvor de blev bedt om at prioritere, hvordan politiet skal bruge sine ressourcer. De blev konkret bedt om at fordele 1000 timer på fire af politiets hovedopgaver: udrykning til anmeldelser og ulykker, patruljering, forebyggende arbejde og efterforskning/opklaring af forbrydelser. Herefter begyndte gruppens uddybende diskussion af betydningen af hvert af de fire områder. Diskussionen afsluttedes med, at respondenterne diskuterede tre (for Gruppe 2 s vedkommende fire) konkrete prioriteringer af politiets arbejde. Til sidst blev respondenterne bedt om at udfylde samme skema, som de udfyldte i starten Rapportens opbygning Rapporten er struktureret emnevist på baggrund af den anvendte spørgeguide. For hvert emne fremlægges indledningsvis en opsummering af de to gruppers diskussion for det meste hver for sig, men i tilfælde hvor lighederne mellem grupperne har været meget store, er de fremlagt sammen. Det er dog altid muligt at skelne mellem de to grupper. Efter hvert emne bringes udskriften af interviewet, således at læseren har mulighed for selv at danne sig et indtryk på baggrund af respondenternes udtalelser. 6

7 2. Tilfredshed med politiet 2.1. Følgende emner blev diskuteret: - Hvad betyder politiet for jer i jeres hverdag? - Hvad synes I generelt om politiets indsats her i Danmark? (Graden af tilfredshed) Hvorfor tilfreds eller utilfreds? - Hvad synes I om politiets indsats i det lokalområde, hvor I bor? (Graden af tilfredshed) Hvorfor tilfreds eller utilfreds? 2.2. Diskussionen i grupperne Generelt må man sige, at Gruppe 1 har et overvældende positivt indtryk af politiet, mens Gruppe 2 er mere kritiske, selvom de overordnet mener, at politiet gør et godt stykke arbejde. Begge grupper fremhæver, at politiet ikke har nogen konkret betydning for dem i hverdagen. De har ikke meget med dem at gøre. Men de oplever det som en tryghed, at de ved, politiet står til deres rådighed i tilfælde, hvor de har brug for hjælp. Gruppe 1 er inde på, at det danske politi er præget af, at Danmark er et demokrati, hvilket betyder, at borgerne generelt ikke frygter magtmisbrug fra politiets side, sådan som det er tilfældet i andre samfund. En enkelt respondent (Carl) mener, respekten for politiet måske ville være større, hvis politiet var mere voldelige. Men resten af gruppen betoner, at deres respekt for politiet netop skyldes, at de har tiltro til, at politiet ikke griber til vold og magtmisbrug. Det er vigtigt for politiets omdømme, at de optræder høfligt og imødekommende over for alle borgere også over for borgere, der har gjort noget kriminelt. Ordet tiltro er helt centralt for begge grupper. Selvom begge grupper helt fundamentalt nærer tiltro til politiet, virker Gruppe 1 til at være mindre kritisk end Gruppe 2. Således er der kun enkelte respondenter i Gruppe 1, som delvist sætter spørgsmålstegn ved politiets ageren. Disse respondenter fokuserer på, at de mister tillid, når politiet begår fejl og bagefter undersøger sig selv, for de er i tvivl, om det betyder, at politiet forsøger at finde frem til, hvori fejlene består, og lære af dem, eller om det snarere betyder, at politiet vil tie fejlene ihjel. De kritiske røster er langt mere udtalte i Gruppe 2, som også fokuserer på, at politiets lukkethed over for offentligheden, fører til øget mistillid. Men herudover sætter de spørgsmålstegn ved politiets prioriteringer, hvor de synes, fokus bør være på politiets kerneområder (f.eks. efterforskning, passe på borgerne, patruljering) frem for på opgaver, som andre lige så godt kan varetage. De påpeger også en 7

8 tendens til, at politiet har fjernet sig fra almindelige borgeres hverdag. Politiet tager sig af store, repræsentative opgaver frem for at passe på den almindelige borger. Det betyder, at nogle bliver i tvivl om, hvem politiet egentlig er til for at hjælpe de føler ikke, at politiet er interesseret i den almindelige borger, og det distancerede forhold fører til, at de som borgere mister tiltro til politiet. Ingen af grupperne oplever, at politiet er synligt i deres lokalområder, medmindre de holder trafikrazziaer. Men flere respondenter betoner, at de bor i pæne og stille områder, hvor der sjældent er uroligheder, og at det er i orden, at politiet fokuserer på de områder, hvor der er brug for dem. Det er vigtigt, at politiet er til stede, når der sker noget alvorligt, og at de arbejder på at forebygge situationer, der kan være potentielt farlige. I Gruppe 2 argumenterer flere respondenter dog for, at det er vigtigt, at politiet i deres nærområde kender området og beboerne. Denne nærhed gør dem i stand til at arbejde præventivt, f.eks. med unge på vej ud i kriminalitet Udskrift fra interviews Hvad betyder politiet for jer i jeres hverdag? Gruppe 1: Jane: Politiet betyder en stor del i min familie, da mange arbejder i politiet. Så en stor del af min hverdag og til familiefester går på snak om politiet. Jeg har også familiemedlemmer fra Falck og Søværnet. Kurt: Politiet betyder rigtig meget for mig på den måde, at hvis jeg en dag kommer ud for et eller andet, så skal jeg bruge noget hjælp, og ofte er det jo politiet, der er inde over. Det betyder meget, at politiet er loyale, og man kan stole på politiet. Knud: Jeg har ikke så meget kontakt med politiet. Man føler sig mere tryg, når man går i byen. Man ved, de er der. Forebyggende effekt, så man føler sig tryg, når man er i byen eller bare går rundt på gaden. Man kan altid ringe til dem. Carl: Min ven er politibetjent, så jeg har mange historier derfra. Har ellers ikke den store berøringsflade med politiet, men har respekt for dem. 8

9 Gruppe 2 Ole: Det betyder faktisk ikke noget, for jeg ser ikke meget til dem. Jeg har heldigvis ikke brug for dem. Men det er dejligt at vide, de er der. Poul: Det er det samme for mig. Mette: Ja. Det giver en tryghed, at de er der. Poul: Har det på samme måde. Jeg bruger dem også meget, meget sjældent. Men det er rart at vide, de er der. Anita: Det vil jeg også sige. Jeg kan ikke huske at have haft fat i dem, kun med pas og den slags. Men det skaber en tryghed at vide, de eksisterer. Helle: Jeg har det også på samme måde. Hvad synes I generelt om politiets indsats her i Danmark? (Graden af tilfredshed) Hvorfor tilfreds eller utilfreds? Gruppe 1 Ditlev: Det er et meget bredt spørgsmål. Generelt set er det jo godt. Men jeg kender et par eksempler, hvor det er mindre godt, og man kan komme med forslag til omprioriteringer. Men det er fantastisk at have et velfungerende politi. Det er et politi, som man basalt set har fuldstændig tiltro til. Man regner med, at hvis man ringer til dem, så står de der. Det er jeg stort set ikke i tvivl om. Men jeg har ikke haft den store berøringsflade med dem indtil videre. Klaus: Det er ikke så meget, man ser dem i dagligdagen, ikke siden jeg er flyttet herind til København i hvert fald, det skulle man ellers tro. Men de er ikke synlige for mig i hvert fald. Men selvfølgelig er det rart, at de er der, hvis der skulle være noget. Men man lægger ikke mærke til dem, de er bare i baghovedet. 9

10 Jane: Jeg ser politiet hver dag, fordi jeg bor ud til en meget befærdet vej, hvilket gør, at de altid stopper folk lige uden for mit vindue. Carl: Det er et godt politi. De giver ikke knippelsuppe til højre og venstre. Det kan godt være, politifolkene har mistet noget magt og respekt, som de har haft før i tiden, men de prøver stadig at gøre et godt stykke arbejde under vanskelige forhold. Klaus: Når det er et demokratisk samfund, vi lever i, så afspejler det sig også i politiet. Og det er det indtryk, jeg har, at de er meget demokratiske. De er ikke så hårde i det, de er meget demokratiske. Men det har selvfølgelig også nogle negative konsekvenser, hvor der måske er nogen, der ikke har så meget respekt for dem, som man har for politiet i andre lande. Knud: Det danske politi prøver at løse konflikter ved at snakke med folk i stedet for at bruge vold. Da jeg boede i Californien, var man bange for at møde politiet, fordi deres lunte er så kort. Når man ser en politibil i Danmark, tænker man, at det er fint. Man føler sig tryg, når man ser dem. Ditlev: Generelt set er jeg enig i det, der er blevet sagt om politiet. Men jeg har et par gange det er ikke sådan at jeg har været ude i kriminalitet men jeg har oplevet, at politiet har haft en uheldig rolle i nogle situationer, hvor jeg har været tæt ved. Det er nogle enkeltstående situationer, som vi alle har hørt om eller kender til. Generelt set gør de det godt, men der vil altid blive begået fejl, for det er mennesker. Spørgsmålet er så, hvordan de fejltagelser bliver behandlet inden for politiets egne rækker, for at se, om man bare skal tolerere de fejl, eller om det er noget, man skal arbejde videre med, sådan at der sker så få fejl som muligt. Gruppe 2 Anita: Jeg har en tiltro til, at de gør hvad de skal på de rigtige steder. Vi ser dem jo ofte i forbindelse med uroligheder og opklaringer, via pressen. Så jeg har en tiltro til, at de gør det, de skal. Det er lidt svært at vide, om prioriteringerne er rigtige. Jens: Jeg vil godt sige lidt om prioriteringen. For jeg tror, de er presset i deres tid, og så tror jeg, de holder fast i nogle gamle dyder, de har, med at de selv skriver rapporter osv. De har nogle 10

11 kontroversielle holdninger til, hvad der politiarbejde. Jeg tror godt, de kunne prioritere deres tid til politiarbejde eller efterforskning eller hvad det nu skal være. Altså fravælge nogle af de opgaver, som kunne varetages af andre uden problemer. Ole: Ville gerne se dem mere på gaden. Det er meget lidt, man møder en patrulje. Helle: Mit indtryk er også, at der er lidt lukkethed omkring politiet i nogle sammenhænge. Det baserer jeg måske på enkelte oplevelser, men jeg er snart uddannet som journalist, og der har jeg arbejdet på en amtsavis, hvor vi tit havde kontakt med politiet. De var meget lukkede. Og det undrede jeg mig lidt over, fordi der var ikke nogen, der var ude på at sætte spørgsmål ved deres arbejde i den sammenhæng i hvert fald. Jeg føler, at de havde en overordnet holdning om at de ville holde deres kort tæt ind til kroppen og holde tingene for sig selv. Der skulle ikke være for meget indblanding fra offentligheden. Peter: Det synes jeg også, man får indtryk af i forbindelse med klager over politiet. Det virker altid, som om det er lidt uigennemskueligt og svært at komme ind til, hvad der foregår. De har sådan et kammeratkodeks. Mette: Det kan godt blive sådan lidt logeagtigt. Gitte: Jeg føler mig rimelig stærkt utilfreds. Jeg bor lige over for Bella Centret, og der er masser af politi, når der er de store statsmøder. Det virker vældig voldsomt. Og så andre gange, når man ringer, fordi der er indbrud hos naboen, siger de vi sender en vogn, når vi har tid. Så jeg føler ikke, det er mit tryghedsapparat. Jeg føler, det er nogle andres tryghedsapparat. Og det synes jeg, er en nyere følelse, der er kommet inden for de sidste 10 år. Sådan har jeg ikke haft det før. Jeg føler mig svigtet og skubbet til side i forhold til de repræsentative opgaver. Og uha, nu har vi terror og alt muligt, hvad vi sikkert også har, og det kan godt være, at jeg ville have en anden holdning, hvis der sprang en bombe i Bella Centret. Men jeg synes også, det er lidt vigtigt, man tager sig af indbrud og gider komme, når det foregår, eller i hvert fald ytrer, at det har man lyst til at tage sig af. Jeg synes, de bliver fjernere, altså mere distance. Før synes jeg også, jeg så dem på patrulje. Og det var nogle, man ligesom kendte. Man vidste altid, der var de to-tre vogne i området. Jeg synes, de er væk fra min verden og fra det, jeg kunne have af fornøjelse af dem. 11

12 Poul: Jeg har en lidt modsat holdning eller opfattelse, men det er på baggrund af en aktuel situation for et par måneder siden, hvor jeg havde brug for politiet. Jeg anmeldte en aggressiv mand, som stak en kniv i et bildæk, og det tog politiet meget alvorligt og ringede tilbage om sagen senere, hvor de havde været ude og undersøge det og havde uddybende spørgsmål. Så det var en meget positiv oplevelse. Jeg havde selv været meget i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville få noget ud af at anmelde det, fordi der ikke var personer involveret. Hvad synes I om politiets indsats i det lokalområde, hvor I bor? (Graden af tilfredshed) Hvorfor tilfreds eller utilfreds? Gruppe 1 Anne: Jeg ser dem tit, for jeg bor lige ved en politistation. Der har været mange bomber og meget ballade og knivstikkeri. Har tidligere arbejdet i et supermarked, hvor der var rigtig meget tyveri. Så der kom politiet forbi og snakkede med tyvene. De var flinke og slet ikke uhøflige heller ikke over for dem der stjal. De gør et godt stykke arbejde. Klaus: Jeg er lige flyttet op ved Østerport for et par år siden. Jeg har ikke været der så meget pga. min uddannelse. Men jeg ser dem stort set aldrig. I Nyboder lægger jeg i hvert fald ikke mærke til dem i min hverdag. Selvom jeg ikke ser dem så meget, har jeg ikke haft indbrud, så jeg regner med, at de er der i baglandet. Og behovet for politi i mit område er måske ikke så stort. Jane: Nu bor jeg i samme område. Og den eneste grund til, at jeg ser politiet, er, at folk kører for stærkt. Ellers er der sådan set ikke rigtig noget behov i mit område. Man ser dem heller ikke, hvis det ikke har med trafik at gøre. Knud: Jeg boede i Brønshøj før, i et villakvarter. Når man så dem der, var det, fordi der havde været indbrud. Og der var de også flinke til at hjælpe folk. Carl: Jeg er blevet stoppet af politiet pga. manglende lys på min cykel. Men jeg synes, de er synlige og de er der, når man har brug for dem. Ser dem meget til nytår, hvor de kører frem og tilbage, fordi der er sket et eller andet. Men ellers synes jeg, det er meget fornuftigt. Man ser dem ikke så meget til fods, der hvor jeg bor i Nordvest, det ville jeg egentlig gerne se mere af. 12

13 Gruppe 2 Poul: Jeg synes aldrig, vi ser dem. Sjældent i hvert fald. Men for tre år siden boede der nogle HAsupportere i en villa i mit nærområde. Der så vi dem meget. De patruljerede meget og var meget opmærksomme og fulgte de der supportere meget tæt og stressede dem lidt. Det endte med de flyttede. Det var en fælles indsats fra politiets og kommunens side. Det var meget positivt. Siden synes jeg ikke, vi har set dem. Men vi har heller ikke haft brug for dem. Mette: Jeg ser dem ikke så tit. Jeg bor på Frederiksberg. Jeg tror faktisk, at de har lukket Frederiksberg Politistation af uransalige årsager. Så det er meget lidt, jeg ser dem. Men der er sådan en landbetjent, som tøffer rundt til fods og snakker med folk. Jeg har indtryk af, at han egentlig har ret godt styr på de forskellige små-ballademagere, som er rundt omkring. Men der er jo kun i dagtimerne. Hvis den station overhovedet har åbent, er det sikkert mellem 9 og 14. Gitte: Det har jeg også indtryk af. De bruger meget tid på SSP-arbejde. Det virker også, som om de kender de lokale rødder. Mette: Ja, og det synes jeg, er en god indsats, for hvis vi kan stoppe det der, inden det ryger skridtet længere, så synes jeg, det er værd at sætte ind. Men ellers synes jeg ikke, jeg ser dem. Peter: Jeg synes også, det ville være spild, hvis vi skulle se dem hele tiden. Jeg synes, det er mere vigtigt, at de kommer, når de bliver tilkaldt. Hvis der sker noget alvorligt. Anita: Jeg bor på grænsen mellem Frederiksberg og Valby, hvor de ofte er på trafikpatrulje. Hvor de stopper trafikken for at undersøge kørekort. Ellers ser jeg dem ikke. Jeg cykler meget i København, og jeg mangler dem, når taxaer og bilister kører over for rødt, og der holder en patruljevogn, og der sker ikke bare ikke noget. Der kan jeg blive provokeret. Jeg synes, indsatsen over for trafikken burde være kraftigere. Den er dog vældig dræbende og farlig. Men ellers ser jeg dem ikke i lokalområdet. 13

14 3. Patruljering Holdninger til politiets patruljering 3.1. Følgende emner blev diskuteret Hvor og hvornår er det vigtigst, at politiet patruljerer? (steder hvor der er uro, mange mennesker, i ghettoer, i områder med mange barer og diskoteker, i indre by, øde steder). Hvorfor? Hvordan skal politiet patruljere bil, cykel, til fods, andet? Hvad er fordele og ulemper? Skal patruljeringen ske i civil påklædning eller uniform? Hvad er fordele og ulemper? Kvalificering 1: Undersøgelser viser, at der ingen sammenhæng er mellem politiets synlighed og folks tryghed hvad betyder det for jeres holdning til patruljering? Kvalificering 2: At politiet patruljerer, betyder ikke, at de kommer hurtigere frem til en anmeldelse hvad betyder det for jeres holdning til patruljering? 3.2. Hvor og hvor ofte er det vigtigst, at politiet patruljerer Begge grupper mener, at politiet skal patruljere på tider og steder, hvor det er mest effektivt, dvs. hvor de kan forebygge flest mulige uroligheder og lovovertrædelser. Selve meningen med patruljering består i, at det har forebyggende effekt. Patruljering skaber tryghed og ro, fordi politiets nærhed sikrer, at man kan færdes på gaden uden at blive udsat for overfald, tyveri og ballade. De fleste mener dog kun, at patruljering har denne effekt, hvis politiet reelt er til stede, når forbrydelsen ville være sket. Bevidstheden om at politiet patruljerer, er ikke nok til at forebygge forbrydelser. Dertil er der for få patruljer. Og som Ditlev og Jane (Gruppe 1) fremhæver, kan man ikke opnå en større forebyggende effekt, uden højere grad af overvågning fra politiets side og en politistat er en skræmmende tanke. Begge grupper peger på, at det er mest effektivt at patruljere i områder, hvor der er mange mennesker, f.eks. togstationer. Det mest indlysende eksempel, som nævnes i begge grupper, er indre by på weekendnætter, hvor mange unge er i byen. Når folk er fulde, opstår der lettere konflikter. Politiets patruljering skal i kraft af politiets tilstedeværelse såvel som deres eventuelle intervention sørge for, at konflikterne ikke eskalerer og bliver til vold. Respondenterne antager, at når man ser en politibil, lægger det en dæmper på konflikten, fordi begge parter har respekt for politiet. Begge grupper pointerer, at som modvægt til de befærdede steder, hvor det er effektivt at patruljere, er det ikke effektivt at patruljere i villakvarterer og i det hele taget stille områder, for her antager de, at der ikke sker megen kriminalitet. Derfor må disse områder prioriteres lavere end de travlt befærdede områder, men politiet må ikke helt stoppe med at patruljere der. Begrundelsen for det 14

15 er dog ikke helt rationel. Respondenterne pointerer, at det er rart og hyggeligt at se en politibil uden for deres bopæl engang imellem. Det giver tryghed. Endvidere sondrer respondenterne i Gruppe 1 mellem pæne og mindre pæne sociale områder. Mest tydeligt ses denne sondring hos Ditlev, som mener, at der bør patruljeres mere i Københavns Nordvestkvarter end på Østerbro, fordi der førstnævnte sted bor flere mennesker fra lavere sociale lag og derfor er en øget kriminel aktivitet i forhold til Østerbro Hvordan skal politiet patruljere De to grupper argumenterer ens for fordele og ulemper ved de forskellige måder at patruljere på. Hvad der er fordele, og hvad der er ulemper er i høj grad bestemt af det område, hvor patruljeringen foretages. Overordnet skelner respondenterne mellem patruljevognen på den ene side og de øvrige måder på den anden. Patruljevognen har de fordele, at politiet med den kan dække et større område, som måske ikke er tæt befærdet af gående og cyklende borgere. Derudover betoner Jane (Gruppe 1), at bilen giver betjentene større sikkerhed, hvis de skal patruljere i områder, hvor der er uro (f.eks. Nørrebro). Ulempen ved patruljevognen er, at den skaber distance mellem betjente og befolkning. Den skal derfor bruges i øde områder, i mindre byer, ved patruljering af større områder og i urosituationer. Gående patruljering skaber til gengæld i høj grad kontakt til befolkningen. Det er en god idé i tæt befærdede områder, hvor biler ikke har adgang, f.eks. gågader som Strøget. Respondenterne mener, at den øgede personlige kontakt giver borgerne mulighed for at se politiet som mennesker, hvilket især er vigtigt i udsatte områder, hvor der ellers er tendens til at se politiet som en fjende. Der er dog også en række ulemper ved gående patruljering. For det første er det ikke egnet til øde områder, hvor det ikke er nødvendigt at skabe kontakt til borgerne. For det andet ligger der en risiko i gående patruljering, fordi det fjerner den distance, der bør eksistere mellem politiet og borgerne, og som danner udgangspunkt for borgernes respekt for politiet. Patruljering til hest skal primært foregå de samme steder som gående patruljering, dvs. steder hvor der er mange gående borgere, og hvor biler ikke har nemt ved at komme frem, f.eks. Strøget. Fordelene ved hesten er, at den er flot og synlig. Den kan også bruges til at skille store mængder ved uroligheder, fordi en stor hest virker truende. Ulempen er, at denne form for patruljering måske ikke er så effektiv. Flere af respondenterne i Gruppe 2 er inde på, at patruljering til hest godt kan virke som en slags skinmanøvre, en turistattraktion, som er pæn snarere end effektiv. 15

16 Med hensyn til patruljering på cykel er det ikke noget, respondenterne diskuterer direkte. De sidestiller denne form for patruljering med gående patruljering. Årsagen til, at de ikke diskuterer cyklende patruljering kan måske ligge i, at det ikke er en form for patruljering, som respondenterne kender fra deres dagligdag. En forskel mellem de to grupper i diskussionen af patruljeringsmåder er, at Gruppe 1 tager udgangspunkt i, hvad politiet vil opnå og ser patruljeringen på politiets præmisser. Derimod tager Gruppe 2 udgangspunkt i, hvad de som borgere ser og kan lide ved politiets patruljering. Det ændrer ikke ved, at de to grupper ser de samme fordele og ulemper ved de forskellige måder at patruljere på, men det betyder, at de betoner deres argumenter lidt forskelligt. Eksempelvis fokuserer Gruppe 1 på politibetjentenes sikkerhed og risikoen for at miste respekt fra borgerne. Gruppe 2 fokuserer i højere grad på patruljeringens effekt på deres syn på politiet Patruljering i civil eller uniform Som udgangspunkt synes alle respondenter, at patruljering skal foregå i uniform. Begge grupper nævner tre fordele ved uniformeret patruljering: 1. Man er som borger helt sikker på, at man har at gøre med politiet. 2. Uniformen har forebyggende effekt. Den øger endvidere politiets synlighed blandt samfundets borgere. 3. Der er større sikkerhed for, at betjentene opfører sig ordentligt og ikke overtræder loven, når borgerne kan se, at de er en del af politiet. Der er dog også nogle fordele ved civilbetjente. Især at de ved store demonstrationer og uroligheder i forbindelse med fodboldkampe kan infiltrere gruppen og sørge for, at politiet anholder de rette ballademagere. Flere respondenter udtrykker dog på trods af denne fordel skepsis ved civilbetjente, fordi der har været flere eksempler på, at de har udnyttet deres status til at begå ulovligheder Kvalificering 1: Der er ingen sammenhæng mellem politiets patruljering og folks tryghedsfølelse Gruppe 1 er generelt meget positive over for patruljering. Og kvalificeringen ændrer ikke deres holdning til vigtigheden af patruljering, for hvis der slet ikke eksisterede patruljering, mener de, at de ville føle sig mindre trygge. Selvom de ikke personligt ser patruljerne, medfører bevidstheden om dem en tryghed, for patruljeringen giver en sikkerhed for, at hvis der sker noget kriminelt, kommer politiet. 16

17 Gruppe 2 er delt i deres holdning til patruljering. Peter, Poul, Mette og til dels Gitte mener ikke, at befolkningens følelse af tryghed skal være afgørende for, om politiet patruljerer. De mener, der skal være et ydre formål med patruljeringen en forebyggende effekt på en eller flere former for kriminalitet. Patruljering er spild af ressourcer, hvis det blot sker for patruljeringens egen skyld. Heroverfor står en anden holdning, repræsenteret tydeligst ved Ole, som mener, at patruljering er meget vigtig, fordi politiet herigennem er konstant til stede og kan tage sig af de små sager, som hele tiden opstår på gaden, såsom cyklister uden lys Kvalificering 2: At politiet patruljerer, betyder ikke, at de kommer hurtigere frem til en anmeldelse I Gruppe 2 fortsætter splittelsen mellem de emotionelle begrundelser for værdien af patruljering og de mere instrumentelle begrundelser for, at patruljering skal have et ydre formål for at være pengene værd. Således lyder argumentet for, at patruljering er værdifuld, at patruljevognene da umuligt altid kan være langt væk fra de steder kriminaliteten sker, mens det mere instrumentelle argument lyder, at patruljering kun skal foregå på steder, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er mange uroligheder, f.eks. Strøget om natten. Ellers er det spild af ressourcer. I Gruppe 1 betyder kvalificering 2, at gruppen uddyber deres argumentation for værdien af patruljering. Helt konkret mener de kun, det er positivt, at der ikke er forskel på, hvor hurtigt politiet er fremme. De bør være hurtigt fremme, uanset hvor de befinder sig. På et mere filosofisk plan argumenterer gruppen for, at patruljering er en vigtig del af kontakten mellem politi og borgere, fordi det er nødvendigt, at borgerne ser, at de har et politi, og fordi politibetjentene er nødt til at kende hverdagen i det samfund, de er en del af, for at blive gode betjente. Og disse to formål kan kun opnås, når betjentene bevæger sig rundt blandt borgerne og ikke sidder inde på stationen hele tiden Udskrift fra interviews Gruppe 1 Ditlev: Jeg bor selv i Nordvest. Det er mere vigtigt med patruljevogne i NV end f.eks. Østerport. Der er umiddelbart mere kriminalitet i Nordvest end i Nyboder. Der bor flere af en socialgruppe, som er potentiel i forhold til kriminalitet. Derfor er det klogere at patruljere der. Det kommer også an på, hvor meget tid man må bruge på det. 17

18 Anne: Det er vigtigt, når man er i byen. Jeg mødte en patruljevogn kl. 2 om natten på Frederiksberg. Det var lidt mærkeligt, for der sker ikke så meget. Det er godt, at de patruljer om natten, at de holder øje med gaderne. Men det er helt klart vigtigt, når man er i byen, fordi folk bliver fulde, og der er mange diskussioner med dørmændene. Så der er det vigtigt. Kurt: De steder folk befinder sig meget, er det rart med mange patruljeringer. Ved togstationer er der tit meget uro, og også i weekenden ved barer etc. Der er det vigtigt, at patruljeringen lægger tyngde i de områder, fordi når man lige ser en politibil, så lægger det en dæmper på gemytterne. Jeg synes, der sker rigtig mange dumme ting. Så er det rart at se en politibil, i stedet for at de kører rundt på en villavej. Det er fint nok, men det er ikke dér, de skal lægge tyngde. Omkring hvor der er mange mennesker, er det altid rart, at der er patruljering. Ditlev: Patruljering er forebyggende, og hvad der er vigtigt, kommer an på, hvad der skal forebygges. Er det indbrud i villaer, eller er det situationer, hvor der faktisk kan ske fysisk skade, altså hvor der vold eller lignende. Men jeg er enig med de andre. Men det er et spørgsmål om prioritering, for de kan ikke være over det hele, og det ville også være skræmmende, hvis de var. Jeg ville ikke forvente, at de skulle køre rundt over det hele. Jeg ville ikke bryde mig om, hvis der var politibetjente på alle hjørner. Jane: Nej, det ville være i overkanten. Jeg synes også, de skal være der, hvor der er mulighed for, at der kan ske ting. Hvordan skal de patruljere? Jane: Jeg synes, det virker godt, at de patruljerer til hest. Det gør, at de kan komme rundt andre steder. Også på cykel. Men der er steder, hvor de ikke skal være til hest, cykel eller være gående. Hvor det fungerer bedst med en patruljevogn. F.eks. på Nørrebro er det at foretrække, at de kører bil, men det er mere for betjentenes egen skyld også. Klaus: Hvis de går, kan de ikke komme så langt omkring, men de har mere kontakt med folk. I bil kan de komme længere ud og dække større områder. F.eks. i små byer er det godt, at de kommer frem og viser sig lidt. Men det er vigtigt nogle steder, som måske også er mere udsatte, at de får mere personlig 18

19 kontakt, så folk ikke ser dem som sådan en bil der kommer kørende, eller ser dem som fjenden, det er der jo også mange, der gør. Men den personlige kontakt har både positiv og negativ effekt, for det gør dem mindre til fjender, men jeg tror også, det fjerner lidt af respekten. Det er meget sundt, at der er afstand mellem civile og politiet, så man har den respekt. Men samtidig er det også godt, at kioskejeren kan snakke med politiet ude i bilen og fortælle, hvordan han føler, tingene er. Jane: Jeg ville synes, det var meget mærkeligt, hvis politiet patruljerede til hest eller cykel i f.eks. Nykøbing Falster. Der skal de være i bil i yderkanterne det ville slet ikke kunne svare sig at gå rundt eller gående i den centrale del af byen. Carl: Jeg har aldrig set sådan noget nærpoliti, der hvor jeg bor. Ikke til fods i hvert fald, kun i bil. Tror, det vil være sundt hvis politiet kom ud og snakkede med menneskerne. Der er jo f.eks. en hel del bumser, som er glade for at få en snak. Det ville gøre dem mere menneskelige over for de ballademagere, som kunne finde på at angribe dem og lave noget ballade. Skal politiet patruljere i uniform eller civil? Knud: I Københavns natteliv skal de være i uniform, så folk ved, at de er der, og kan se at de er der. Så det har en forebyggende effekt. Ditlev: Jeg synes helt sikkert uniform. Til tider har jeg tendens til at blive utryg ved, at politiet er nødt til at klæde sig ud, medmindre det er i tilfælde, hvor de er nødt til at infiltrere nogle grupper. Med uniformen melder de ud, at de er der, og hvorfor de er der. Hvis de er i civil kan man ikke nødvendigvis stole på, at politiet udgiver sig for at være det, de er, og til tider tilskynder de måske nogle til at gøre noget, de ikke burde tilskynde til, for at få de mennesker i fedtefadet, som de gerne vil have. Det er ikke noget, jeg forventer, sker hver dag. Det er en ekstremitet. Men jeg er mere tryg ved, at politiet er i uniform. Både på politiets og egne vegne. 19

20 Fordele ved civil? Carl: Ved demonstrationer eller store fodboldkampe, så er der altid nogle bøller, og de forsvinder nemt i mængden, hvis de ser en i uniform. I civil kan de fange de rigtige. Til store arrangementer, hvor der er mange til stede, er det nok meget svært at undvære urobetjente i civil. Kurt: Jeg er glad for, at man har urobetjente eller betjente i civil. Det er især til den hårdere kriminalitet, narkohandlere og sådan noget, de er jo nok mere på dupperne og ser, at der kommer en urobetjent i civil. Men os almindelige mennesker, vi ser dem jo ikke rigtigt, vi lægger ikke mærke til dem. Carl: Der var et eksempel på, at nogle bz ere fandt ud af, at der var en udklædt politibetjent imellem dem. Og politibetjenten havde selvfølgelig haft maske på. Det er selvfølgelig et spørgsmål, om han skulle straffes, fordi han havde overtrådt maskeforbuddet. Det sætter urobetjente i et forkert lys. Jeg tror, vi føler os utrygge ved den slags betjente, fordi man ved aldrig, hvor de er og hvem de er, og det gør os utrygge. Jane: Jeg går ikke ned ad gaden og tænker gad vide, om der er en civilbetjent her? og føler mig utryg over det overhovedet. Heller ikke selvom jeg er i byen. Det tænker jeg ikke over. Jeg synes, det er godt, de er der. Jeg går ikke og bliver bekymret over, hvorvidt de er der. Men jeg vil sige, at det er godt hvis urobetjentene er til fodboldkampe. I nattelivet skal de være i uniform, også så det kan virke forebyggende. Undersøgelser viser, at der ingen sammenhæng er mellem politiets synlighed og folks tryghed hvad betyder det for jeres holdning til patruljering? Klaus: Jeg synes stadig, patruljering er meget vigtigt. Også fordi politiet viser deres ansigt. Viser, at de er der. Jeg ville i hvert fald blive mere tryg, hvis jeg vidste, at der kom en politibil forbi engang imellem. Og det tror jeg også virker. Det ændrer ikke min holdning. 20

21 Jane: Jeg vil forholde mig en lille smule skeptisk, fordi hvis der slet ingen patruljering var, ville jeg ikke føle mig specielt tryg. Nu føler jeg mig generelt tryg, selvom jeg ikke ser dem, men jeg ved jo, at de er der et eller andet sted. Ditlev: Jeg føler mig ganske mere tryg, når jeg ser en patruljevogn i ny og næ. Især hvis der er optræk til et eller andet. Det gør mig væsentlig mere tryg, end hvis jeg aldrig så dem. Knud: Det gør mig tryg, om jeg kan se dem eller ej, jeg ved jo, de er der. Hvis der sker noget, kommer de jo, selvom jeg ikke kan se dem lige nu. Det er derfor, man føler sig tryg, selvom man ikke kan se dem direkte. Det er nødvendigt nogle gange med patruljering, men jeg er indifferent, om det er der eller ej, for jeg føler mig tryg. Men det er fordi jeg ved, de er der. Det at politiet patruljerer, betyder ikke, at de er hurtigere fremme ved en anmeldelse, hvad betyder det for jer? Knud: Det viser jo bare, at politiet er ude lige meget hvad. Jeg regner med, at de er ligeså hurtigt ude. Det er jo kun godt, at det er det samme. Carl: Patruljeringen er en vigtig del af den sociale kontakt mellem dem og os. Hvis de altid var inde på stationen, ville vi jo aldrig se dem. Jeg er blevet stoppet pga. at jeg kørte uden lygte på cyklen om natten. De var venlige og sagde, at jeg burde trække hjem. Og det er rart at vide, at der er nogen, der holder øje med os, uden at de svinger kniplen. Det er en form for tryghed at vide, at de er ude i byen. Jeg tror, holdningen havde været en helt anden, hvis de bare havde siddet indendørs og ligesom forskanset sig. Klaus: Tror også, vi ville få nogle meget dårligere politibetjente af den grund, fordi så kommer de ikke selv ud og ser den normale hverdag. De er jo også nødt til at være i kontakt med folk hele tiden for at kunne forholde sig til, hvordan folk er. Kurt: De kan jo også tage noget i opløbet, inden det sker. Det er også fjollet, hvis de kun kommer, når ulykken er sket. 21

22 Jane: Det ændrer ikke mit synspunkt. Så længe de overholder deres responstider, så synes jeg da, at de skal patruljere, bestemt. Som Klaus siger, de ville ikke være så meget i kontakt med, hvad der sker, hvis de ikke patruljerede. Gruppe 2 Hvor og hvornår er det vigtigst, at politiet patruljerer? Jens: Der hvor man får mest ud af det. Det er ikke hjemme hos mig. Man får nok mest ud af det lørdag aften på Strøget mellem 2-4, vil jeg tro, hvis det skal være sådan helt seriøst. Og ellers er det jo sådan for egen fortrøstnings skyld, så kunne man jo godt tænke sig at se, at de kørte forbi derhjemme engang imellem. Men det er ikke noget, de absolut skal. Jeg synes, de skal prioritere det, de føler, er et fokusområde Jens: Med trafikken kunne det være formålstjenligt. Når de holder fartkontrol, er det de samme fire steder, hvor de er sikre på, at de fanger nogen. Det er ikke for patruljeringens skyld, det er mere for at skabe lidt omsætning. Det sagde jeg ikke, men det er måske det, jeg mener. Men hvis man vil have en patruljering eller have en forebyggende ide med at gøre nogle ting, så gør man det på første skoledag, hvor man er ude med kasket på, og uniformen er pudset. Det er jo så fint nok, men det er jo ikke den dag, der skal de nok køre pænt alle sammen. Men det er jo så de 210 andre dage, der er problemet. Og det er det samme med trafikken, så holder de sådan en fokusdag. Så er det mobiltelefonsnak, eller så er det cyklistdag. Det er måske en uge om året. Når den uge er overstået, er cyklisterne fredet resten af året. Man mangler lidt konsekvens i det nogle gange. Poul: Der hvor jeg synes, de skal patruljere, er der, hvor effekten er størst. Det må de have noget fornemmelse af. De skal udnytte ressourcerne bedst muligt. De skal lægge deres indsats, hvor vi får mest for pengene. Det kunne være meget hyggeligt, hvis de kørte forbi derhjemme engang imellem. Men det generer mig ikke, at de ikke gør det. Dengang der boede supportere, var det rart, at politiet var der. Gitte: Ja. 22

23 Peter: Den der kampagne de har haft mod rockerne, har jo været et godt eksempel på at fokusere indsatsen, hvor der kom noget ud af det. Gitte: Jeg forventer, de selv har fingeren på pulsen med, hvor der sker noget. F.eks. når der er gang i indre by om natten, når folk går i byen, og man har mulighed for at gå fra det ene sted til det andet, uden at blive overfaldet, at man føler en tryghed der, at de er tryghedsskabende og skaber ro. Når der er optræk til tyveri og ballade i relation til pengeautomater og de overfald, der sker der. Det kan godt være, det lyder urimeligt, at de skal være der, hvor tingene sker, men det skal de altså. Godt at de patruljerer og stresser f.eks. supporterne væk fra dit nærområde. Hvordan skal de patruljere? Gitte: Klart bil. Anita: Det er afhængigt af området. Hvis det er Strøget, er det jo vældig flot med hesten. Det er i hvert fald synligt. I et øde område er det ikke rimeligt at forlange, at de skal spadsere rundt. Der skal de køre i bil. Jens: Hvis de går, er kontakten tættere. Man kan bedre sige: dejligt vejr i dag eller hvad vej er det til Rundetårn? Distancen er lidt kortere. Peter: Jeg mener, essensen af at patruljere, det er at være i nærheden af tingene, når de sker. Jens: Eller ikke sker, fordi de sker sjældent, når politiet er der. Medmindre det er en fodboldkamp. Peter: Men der kan sagtens ske noget, lige når politiet er væk igen. Det er mest et spørgsmål om at være der, f.eks. at gå på Strøget på de vigtige tidspunkter og sådan. Gitte: Jeg bor på Amager, hvor der er langt mellem tingene. Derfor patruljering i bil. De kan gå rundt på Christianshavn og sådan nogle steder, indre by. Så kan de komme hurtigt frem. Når de er til hest, tror jeg mere, det er for turisternes skyld, en turistattraktion, Wonderful Copenhagen og vi følger ællinger over vejen. Jeg har svært ved at se dem være effektive på hest. 23

24 Anita: Det har præventiv effekt. Peter: De hopper jo ikke af, vel? Hvem skal så holde hesten? Poul: Jeg tror nok, det er ret effektivt over for uroligheder, for hesten virker truende på folk. Jens: Når man snakker om patruljering, hvad gør de så i Løkken og Blokhus om sommeren? Eksporterer vi (fra København) nogle uniformerede betjente dertil? Det ved jeg ikke. Eller er det den lokale sherif, der holder orden på festlige mennesker? Jeg ville da nødig dingle rundt deroppe. Poul: Omvendt tænker jeg på Roskilde Festival. Det er enormt glædeligt, at det kan fungere, uden at der er særlig meget politi dernede. Mette: Ja, det er noget andet med fodboldkampe. Politiet kommer måske mere til at fungere som en provokatør i stedet for at prøve at få ro, for det drejer sig om at komme op at slås. På en festival drejer det sig om at have en fed festival. Patruljering i civil eller uniform? Anita: Uniform. Så ved vi, hvad vi er oppe imod. Ellers ville vi jo ikke vide, hvem der var hvem. Jens: Så får du den forebyggende effekt med i det også. Når de har uniform på. Peter: Der er også større sikkerhed for, at de selv opfører sig ordentligt, når de har uniform på, så de ikke begynder at banke folk, uden de har lov til det. Og så man ikke kan se, hvem de er, som der har været nogle eksempler på. Det var så også et eksempel på, at man ikke rigtig kunne klage over politiet. Ole: Det kan der være noget om. Klart enighed om, at de skal have uniform på under patruljering. 24

25 Poul: I efterforskningsmæssige sammenhænge kan det være noget andet. Undersøgelser viser, at der ingen sammenhæng er mellem politiets synlighed og folks tryghed hvad betyder det for jeres holdning til patruljering? Jens: Man er ikke hjemme ret meget, så det skulle være utroligt at man lige så dem, når man var hjemme. Poul: Jeg synes ikke nødvendigvis, at tryghed skal være afgørende eller ej for, at de patruljerer. Hvis man kan nedbringe frekvensen af overfald, når de patruljerer i nattelivet, så skal de bruge deres ressourcer på det. Men jeg synes ikke, de nødvendigvis skal patruljere for at gøre folk mere trygge, altså patruljere bare for at patruljere. Det skal have et formål, som måske reducerer antallet af overfald, eller hvad det nu kan være. Gitte: Ja. Peter: Jeg har indtryk af, at det er et tema, der har været kørt lidt meget op i medierne i de senere år, det der med, at man vil have synligt politi i gaderne, som om at de faktisk skal stå henne på ens gadehjørne hele tiden, og det er sådan lidt hysterisk, synes jeg. Jens: Det gjorde de jo også i starten, for de lavede jo nærpolitistationer både på Christianshavn og andre steder. Og det vendte jo så rundt, for det gik sgu ikke, for så var de lukkede, og så var de ikke åbne alligevel. Så man har jo ligesom prøvet at vende vrangen rundt, og fundet ud af at det virker ikke alligevel. Poul: Hvis man kan nedbringe antallet af forbrydelser, så er det da fint. Det er det, jeg synes, man skal bruge det til. Det at politiet patruljerer, betyder ikke, at de er hurtigere fremme ved en anmeldelse, hvad betyder det for jer? 25

26 Peter: Det bekræfter bare, at patruljeringen ikke betyder så meget undtagen i kritiske situationer, altså når vi taler om Strøget om natten, hvor der hele tiden er optræk til slagsmål. Hvor det er et spørgsmål om, at det er godt at være få hundrede meter væk i stedet for at være en kilometer væk på politistationen. Ellers mener jeg, det er spild af ressourcer. Poul: Jeg er enig. Mette: Helt enig. Ole: Jeg har altid haft den indstilling, at jeg kunne godt tænke mig at se dem i gadebilledet jævnligt. De vil også komme hurtigt frem, for det skulle da være pokkers, at det altid er i den modsatte ende af kommunen, der sker noget. Nogle gange vil de være lige ved siden af. Det er vigtigt, at de patruljerer og man ser dem et par gange om dagen, og det har jeg ikke gjort i mange år, men de har jo heller ikke ressourcer til det. De har to patruljevogne i Kastrup-Tårnby, hvor jeg bor, og det skulle da være pokkers, om jeg lige så dem. Der bliver skåret ned alle steder. Jeg synes, patruljering er godt, at man ser dem, og at de tager sig af de småting, de nu kan få øje på, når de ligger og kører rundt alene. Cyklister uden lygter i mørke og sådan noget. Det er drønende farligt. De skal lave noget, ikke bare køre rundt. Det kan godt være, nogle cyklister ville få skiftet batterierne et par dage før, hvis de vidste, de mødte politiet jævnligt. Men det koster penge. 26

27 4. Udrykning Holdninger til, hvor ofte politiet bør rykke ud 4.1. Følgende emner blev diskuteret: Hvilke situationer skal politiet umiddelbart rykke ud til og være fremme inden for 10 minutter? Er der situationer, hvor politiet ikke bør rykke ud, selv om de bliver bedt om det? Hvilke? Hvis politiet ikke umiddelbart kan komme til stede, hvad skal de så gøre? 4.2. Diskussionen i Gruppe 1 Gruppe 1 er delt i to fraktioner med to forskellige principielle holdninger. Den ene består af Jane, Klaus, Carl og Knud, som har stor forståelse for, at politiet er nødt til at prioritere deres ressourcer, selvom det i et ideelt samfund ikke burde være sådan. De mener, at politiet erfaringsmæssigt er i stand til at prioritere mellem de forskellige opkald, og at der sker meget få fejlprioriteringer. Knud pointerer, at et par fejlprioriteringer nok ikke kan undgås. Men det må man tage med, for alternativet at politiet kører ud til alle sager med det samme vil koste samfundet mange flere penge. Over for denne holdning står Ditlev og Kurt, som mener, at politiet i princippet skal køre ud til alle sager med det samme. De mener, at det er farligt at give politiet bemyndigelse til at prioritere, for hvem skal foretage disse prioriteringer, og med hvilket udgangspunkt skal de foretages? De argumenterer også for, at en borger der ringer til politiet, har brug for hjælp, og derfor skal tages seriøst. Så må man vurdere behovet, når man står ude hos borgeren. Politiet skal altid være loyale over for borgerne. Hvis politiet ikke tager borgernes henvendelser seriøst, kan det påvirke borgernes tryghedsfornemmelse. Når gruppen tager stilling til, hvornår der i praksis skal sendes udrykninger ud, er der på trods af de principielle meningsforskelle en stor grad af enighed. Respondenterne mener, at politiet skal komme straks i forbindelse med igangværende kriminalitet, for eksempel overfald, gadevold eller indbrud. Her er der mulighed for at få fat i forbryderen med det samme. Derudover er det også vigtigt, at de kommer og optager rapport i forbindelse med større færdselsuheld, hvor der sker personskade. Andre sager behøver politiet ikke komme til med det samme. Ditlev nævner som eksempel indbrud, som opdages længe efter, og hvor beviserne ikke ændrer sig. Her er det i orden, at politiet venter et par timer, før de kommer. Butikstyveri, hvor der ikke er vold eller trusler impliceret, skal politiet komme til hurtigst muligt, men de behøver ikke køre med udrykning. Støjende naboer kan prioriteres lavt, hvis der er vigtigere sager der er dog uenighed i gruppen om, hvorvidt det er en skærpende omstændighed, som bevirker, at politiet skal komme med det samme, hvis naboen truer 27

28 med vold, når man som borger selv beder ham om at skrue ned. Den sidste kategori af sager, som ikke behøver udrykning, er personer med psykiske problemer, som ringer til politiet igen og igen. Carl foreslår, at man indfører en regel om, at anmelderen ved sin tredje udrykning på falsk grundlag, selv skal betale udrykningen. Det mener han, vil få folk til at tænke sig om to gange og lade være med at ringe, hvis der ikke er behov. Hertil svarer Kurt, at normale mennesker ikke ringer til politiet uden grund. De folk der ringer og beder om udrykninger på falsk grundlag, er psykisk syge. Denne gruppe vil ikke holde op med at ringe, fordi de skal betale for det og deres gæld til det offentlige vil blot vokse. Derfor mener han ikke, at en sådan foranstaltning vil virke Diskussionen i Gruppe 2 Den generelle holdning i gruppen er, at politiet ikke skal komme ud til alle sager. Det vil koste for mange ressourcer, hvilket vil være samfundsmæssigt meningsløst. Det er dog vigtigt, at politiet kommer med det samme til forbrydelser, hvor der er personfare eller personskade. Gruppen nævner trusler, vold og alvorlige færdselsulykker som eksempler. Andre situationer er knapt så vigtige, fordi de ikke handler om liv og død, men alligevel er kilde til irritation og frustration hos borgerne. Her kan politiet vente i op til et par timer med at komme. I situationer, hvor de har mange alvorlige opgaver, kan de også helt afvise at komme. Det drejer sig om støjende naboer, hvor man selv uden held har været inde og bede dem om at dæmpe sig, eller hvor naboen er voldelig og truende. Ved små biluheld, hvor der kun sker materiel skade, mener gruppen ligeledes, det er i orden, at politiet helt afviser at komme. Samme holdning gør sig gældende i forhold til indbrud, hvor tyven blot har taget et par ting. Større indbrud, hvor tyven har rodet hele huset igennem, kan virke traumatiske på ejerne, og derfor skal politiet prioritere at komme til disse indbrud. Men de kan godt vente et par timer med at komme. Politiet må også gerne afvise at komme ud til folk, der ringer uden grund, men blot søger kontakt. Med hensyn til fulderikker og narkomaner, som råber på gaden, mener gruppen ikke, at politiet skal tage sig af det, medmindre de optræder truende eller voldeligt. Helle giver som den eneste udtryk for en lidt anden holdning, idet hun mener, at politiet skal holde ro og orden i gadebilledet, således at man som almindelig borger og forælder ikke skal føle sig truet af de afvigende eksistenser. Til det kan Mette berette, at hun i sin hverdag oplever politiet håndtere et samlingspunkt for fulderikker, hvor de flere gange om dagen kigger forbi, og på en stille og rolig måde beder dem dæmpe sig og tage hensyn 28