4. PÅVIRKNING AF NABOER

Transkript

1 4. PÅVIRKNING AF NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold A B Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger henholdsvis vest og øst for møllerne påvirkes mest af skyggekast, mens naboer nord for et mølleområde oplever de største visuelle gener, idet boligerne typisk er orienteret med de udendørs opholdsarealer mod syd. Dette er generelle betragtninger, hvilke der altid er lokale afvigelser fra. I det konkrete tilfælde er disse generelle betragtninger rimeligt dækkende, dog er der relativt få naboer nord for møllerne på grund af møllerækkens orientering. T U Y Z X W V C D Vindmøllecirkulæret fastlægger, at der ikke må planlægges for opstilling af vindmøller nærmere nabobeboelser end 4 gange møllens totalhøjde. Det betyder, at ingen nabobeboelser må ligge nærmere end 520 meter fra hovedforslagets og alternativets 130 meter høje møller. S E F Afstandskravet er vist på figur 4.1, hvor bogstavbetegnelserne for naboerne er de samme som benyttes i de efterfølgende beregninger af støj og skyggekast, som er beskrevet i afsnit 4.2 og 4.3. Den nærmeste beboelse (nabo C) ligger ca. 524 meter nordøst for den nordligste mølle i både hovedforslaget og alternativet, og afstandskravet er således overholdt i forhold til alle omkringliggende beboelser. R Q N P O L K J i H G I afsnit 3.6 i kapitel 3 om påvirkningen af landskabet er der gengivet enkelte visualiseringer fra nogle af de omkringliggende vejstrækninger, Figur 4.1. Afstandskrav på 520 meter til beboelser fra hovedforslagets fire 130 meter høje møller vist med rødt og alternativets tre 130 meter høje møller vist med blåt. A - Y angiver beboelser i det åbne land og Z angiver den nærmeste del af landsbyen Romlund. VINDØLLER VED ROLUND 184

2 T U Y Z X W V A B C D hvor de nærmeste beboelser er beliggende. I forbindelse med en eventuel vurdering af værditab på omkringliggende beboelsesejendomme, vil der blive udført visualiseringer af møllerne set fra opholdsarealer ved de beboelser, hvor ejeren anmelder krav om betaling for værditab jf. lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). I det følgende foretages en kort gennemgang med vurdering af møllernes visuelle påvirkning af beboelser og udendørs opholdsarealer ved de 10 nærmeste naboer, som er beliggende indenfor en afstand af 6 gange totalhøjden for de planlagte vindmøller i hovedforslaget og alternativet. Ejere af beboelsesejendomme indenfor den angivne afstand, som svarer til 780 meter for de 130 meter høje vindmøller, kan få foretaget en vurdering af værditab i henhold til VE-loven uden at skulle indbetale et gebyr på kr. S R Q N P O L K J I H E G F Som det fremgår af figur 4.2, ligger beboelserne ved nabo C, E, J, K, P, Q, U, V, W og X indenfor en afstand af 6 gange totalhøjden for hovedforslagets og alternativets vindmøller. Afstanden til beboelserne ved nabo P og Q er dog større end 6 gange totalhøjden i alternativet med kun tre vindmøller. Placeringen af de 10 beboelser i forhold til vindmøllerne fremgår desuden af luftfotoet på figur 4.3, og de enkelte naboejendomme er vist på figur 4.4 til 4.13, hvor retningen fra beboelsen mod den centrale del af mølleområdet er markeret med en pil. Figur 4.2. Afstand på 6 gange totalhøjden (780 meter) for hovedforslagets fire 130 meter høje møller vist med rødt og alternativets tre 130 meter høje møller vist med blåt. Naboer med beboelser indenfor denne afstand kan omkostningsfrit anmelde krav om erstatning for værditab. A - Y angiver beboelser i det åbne land og Z angiver den nærmeste del af landsbyen Romlund. 185 VINDØLLER VED ROLUND

3 Ravnstrupvej U W V X Kirkebækvej C Beskrivelser af naboer Nabo C (Kirkebækvej 127A) Denne nabo er landbrugsejendommen Åsgård, hvor beboelsen er beliggende ca. 524 meter nordøst for den nordligste mølle i både hovedforslaget og alternativet. Boligen er orienteret mod øst og vest med de primære udendørs opholdsarealer lokaliseret i haven mod øst i modsat retning af møllerne. od vest er der en stor, åben gårdsplads med en græsplæne, som afgrænses af større driftsbygninger mod vest og syd i retning mod møllerne. På og omkring ejendommen findes kun sparsom beplantning, og på grund af afstanden mellem beboelsen og driftsbygningerne vurderes særligt de nordligste af møllerne at være markant synlige henover driftsbygningerne set fra beboelsen og den nordøstlige del af gårdspladsen. øllerne vil være placeret indenfor en relativt lille del af synsfeltet, hvilket især i hovedforslaget bety- E C K J Jegstrupvej Vest Q P 500 meter Figur 4.3. Placering af de 10 nærmeste beboelser ved naboer, som ligger indenfor en afstand på 6 gange totalhøjden (780 meter) for de planlagte vindmøller. Se endvidere figur 4.4 til Figur 4.4. Nabo C - Kirkebækvej 127A. VINDØLLER VED ROLUND 186

4 der, at møllernes rotorer kan overlappe hinanden visuelt, hvilket kan give et lidt uroligt indtryk. Nabo E (Jegstrupvej Vest 124) Naboen er en landbrugsejendom øst for mølleområdet, hvor beboelsen er beliggende ca. 702 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 685 meter fra den nærmeste mølle i alternativet. Beboelsen er fortrinsvis orienteret mod syd, hvor der ligger en have. Vest for haven er der en driftsbygning, som afskærmer udsynet fra de udendørs opholdsarealer i retning mod møllerne. Fra den sydlige del af haven vil der kunne være udsyn mod vest til den sydligste mølle i hovedforslaget, dog sløres udsynet af beplantning. Nord for beboelsen ligger en mindre gårdsplads, som er omkranset af markant beplantning. Fra den østlige del af gårdspladsen vil udsynet til møllerne være sløret af beplantningen eller afskærmet af beboelsen, men fra den vestlige del vil der være mere frit udsyn til møllerne, som dog vil være placeret delvist bag en bakke. Nabo J (Jegstrupvej Vest 126) Naboen er en beboelsesejendom, som ligger sydøst for mølleområdet. Beboelsen er nyopført og fremgår derfor ikke af luftfotoet gengivet i figur 4.3 og 4.6. Beboelsen ligger ca. 804 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 759 meter fra nærmeste mølle i alternativet. Beboelsen orienteres primært mod udendørs opholdsarealer i haven mod sydøst i modsat retning af møllerne. Boligen er omgivet af beplantning og ligger på en bakke med stigende terræn mod nordøst i retning af møllerne. Det vurderes, at møllerne kun vil medføre begrænset visuel gene fra ejendommen. Nabo K (Jegstrupvej Vest 128) Naboen er landbrugsejendommen Nørregård, hvor beboelsen er beliggende ca. 716 meter sydøst fra den nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 691 meter sydøst for den nærmeste mølle i alternativet. Beboelsen og de udendørs opholdsarealer er primært orienteret mod syd, hvor der ligger en have. Haven er afgrænset af markant beplantning mod vest, som vil sløre udsynet fra den sydlige del af haven til møllerne mod nordvest. od nord er der en gårdsplads, som er omgivet af driftsbygninger, der i væsentligt omfang afskærmer udsynet fra beboelsen og gårdspladsen i nordvestlig retning mod møllerne. Nabo P (Jegstrupvej Vest 132) Naboen er en landbrugsejendom, hvor beboelsen er beliggende ca. 669 meter syd for den nærmeste mølle i hovedforslaget. Afstanden til den E J K Figur 4.5. Nabo E - Jegstrupvej Vest 124. Figur 4.6. Nabo J - Jegstrupvej Vest 126. Figur 4.7. Nabo K - Jegstrupvej Vest VINDØLLER VED ROLUND

5 nærmeste mølle i alternativet vil være ca. 837 meter. Beboelsen og de udendørs opholdsarealer er primært orienteret mod syd, hvor der ligger en have. Fra den sekundære, sydlige del af haven vil udsynet til møllerne henover stuehusets tag være sløret af beplantning i haven, og udsynet mod nordvest til den nærmeste mølle i hovedforslaget vil være afskærmet af markant beplantning vest for haven og beboelsen. Nord for beboelsen ligger en gårdsplads, som er omkranset af driftsbygninger, der afskærmer udsynet til møllerne fra beboelsen og gårdspladsen. Nabo Q (Jegstrupvej Vest 134) Naboen er landbrugsejendommen Vestergård, hvor beboelsen ligger ca. 646 meter syd for den nærmeste mølle i hovedforslaget. Afstanden til den nærmeste mølle i alternativet vil være ca. 869 meter. Set fra denne nabo vil der således være væsentlig forskel på afstanden til den nærmeste mølle i hovedforslaget og alternativet, og møllerne vil desuden være placeret indenfor en relativt lille del af synsfeltet. øllernes rotorer vil særligt i alternativet kunne overlappe hinanden visuelt, hvilket kan give et lidt uroligt indtryk. Beboelsen og de udendørs opholdsarealer er primært orienteret mod syd, hvor der ligger en have. Fra den primære del af haven vil udsynet til møllerne mod nord være afskærmet af stuehuset eller af markant beplantning øst for beboelsen, og fra den sekundære, sydligere del af haven vil udsynet være sløret af beplantning omkring beboelsen og den primære del af haven samt beplantning nordøst herfor. Ejendommens to større driftsbygninger ligger henholdsvis nordvest for beboelsen og på større afstand mod sydøst uden betydning for udsynet til møllerne fra beboelsen og de primære opholdsarealer. Nord for beboelsen er der en mindre gårdsplads i forbindelse med et udhus, som kun i begrænset omfang afskærmer udsynet fra beboelsen i retning mod møllerne. Herudover vil udsynet dog være sløret af beplantningen nordøst for beboelsen. Nabo U (Kirkebækvej 137) Naboen er landbrugsejendommen Hulhøjgård vest for mølleområdet, hvor beboelsen ligger ca. 533 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 573 meter fra den nærmeste mølle i alternativet. Boligen og de udendørs opholdsarealer er primært orienteret mod syd, hvor der ligger en have. Nord for boligen er der en gårdsplads, der er omkranset af driftsbygninger, som afskærmer udsynet til møllerne, og øst for boligen i retning mod møllerne er der ligeledes en driftsbygning. Hertil kommer relativt omfattende beplantning øst for haven i retning mod møllerne. Det vurderes, P Q U Figur 4.8. Nabo P - Jegstrupvej Vest 132. Figur 4.9. Nabo Q - Jegstrupvej Vest 134. Figur Nabo U - Kirkebækvej 137. VINDØLLER VED ROLUND 188

6 at der kun i ret begrænset omfang vil være udsyn til møllerne fra beboelsen og opholdsarealerne i haven. Nabo V (Kirkebækvej 135) Naboen er en landbrugsejendom vest for mølleområdet, hvor beboelsen er beliggende ca. 577 meter fra den nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 603 meter vest for den nærmeste mølle i alternativet. Boligen og de udendørs opholdsarealer er hovedsageligt orienteret mod syd, hvor der ligger en have, og mod nord er der en gårdsplads. Gårdspladsen er afgrænset af driftsbygninger mod nord og øst, og udsynet til møllerne vil derfor være begrænset. Øst for boligen ligger ligeledes en driftsbygning, som afskærmer udsynet i retning mod de nordligste møller. Hertil kommer, at haven syd for boligen omkranses af forholdsvis tæt beplantning, som vil begrænse udsynet i sydøstlig retning. Det vurderes derfor, at der kun i meget begrænset omfang vil være udsyn til møllerne fra beboelsen og haven. Nabo W (Kirkebækvej 133B) Naboen er en landbrugsejendom nordvest for mølleområdet, hvor beboelsen er placeret ca. 595 meter fra nærmeste mølle i hovedforslaget og ca. 608 meter fra nærmeste mølle i alternativet. Beboelsen er primært orienteret mod vest, hvor der ligger en have, og mod øst er der en gårdsplads, som er omkranset af driftsbygninger, herunder en større længe mod syd, som delvist vil afskærme udsynet til møllerne fra beboelsen og gårdspladsen. Der vil dog kunne være frit udsyn fra beboelsen og gårdspladsen til den nordligste af møllerne, ligesom der fra beboelsens sydvendte gavl og den sydlige del af haven vil kunne være frit udsyn til de sydligste møller. Syd for beboelsen og den store længe mod syd er der en ulovligt opstillet husstandsvindmølle. Nabo X (Kirkebækvej 129A) Naboen er en landbrugsejendom, hvor beboelsen ligger ca. 596 meter nordvest for den nordligste mølle i både hovedforslaget og alternativet. Beboelsen og de udendørs opholdsarealer er primært orienteret mod syd, hvor der ligger en større have, og mod nordøst er der en mindre gårdsplads. Øst for gårdspladsen og den nordligste del af haven ligger driftsbygningerne. Disse afskærmer udsynet til møllerne fra gårdspladsen og delvist fra beboelsen og de primære opholdsarealer i haven. I den sydlige del af haven findes endvidere omfattende beplantning, som i et vist omfang vil kunne afskærme eller sløre udsynet fra beboelsen til de sydligste af møllerne. W X V Figur Nabo V - Kirkebækvej 135. Figur Nabo W - Kirkebækvej 133B. Figur Nabo X - Kirkebækvej 129A. 189 VINDØLLER VED ROLUND

7 4.2. Støj Støjniveau Lydens styrke måles i decibel - forkortet db. Ved måling af lydens styrke bruges en særlig metode, Støjbarometer som efterligner det menneskelige øres følsomhed. Når der måles på denne måde, kaldes måleenheden db(a). En stigning på 3 db(a) svarer til en Rekordhøjt barneskrig, 1 m Høj hjemmestereo Hårtørrer, 0,3 m Støvsuger, 1 m Håndmixer, max hastighed, 1 m Emhætte, 0,5 m Normal tale, 1 m Opvaskemaskine, 1 m Vaskemaskine, vask, 1 m Hvisken, 0,3 m Laptop computer, 1 m Køleskab, 1 m Stille soveværelse Høretærskel Lydtrykniveau db(a) DELTA Venlighedsvej Hørsholm Tel VINDØLLER VED ROLUND Smertetærskel Luftværnssirene, 30 m Høj diskoteksmusik Udendørs rockkoncert (ved tilhørerne) 100 Symfoniorkester (max ved tilhørerne) Start af propelpassagerfly, 30 m Støjgrænse på arbejdspladser, 85 db(a), (8 timer) Lastbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Personbil, forbikørsel 10 m (max niveau) Støj i personbil, 80 km/t Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s Åben plan kontor (tale og anden støj) Baggrundsstøj i koncertsal med publikum Baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje Ventilationsstøj i kontor Stille enmandskontor med PC Stille skov, vindhastighed 1 m/s Figur Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af støj [4a]. fordobling og en dæmpning på 3 db(a) svarer til en halvering af lydstyrken. Det menneskelige øre er følsomt for lyde indenfor frekvensområdet Hz og særlig følsomt i området Hz. Dybe toner i frekvensområdet Hz betegnes lavfrekvent støj, mens infralyd er betegnelsen for lyd i frekvensområdet under 20 Hz. Det menneskelige øre er almindeligvis ikke ret følsomt overfor dybe lyde, men lyden er hørbar, hvis niveauet er højt nok, og den vil da ofte være generende. En række undersøgelser har dokumenteret, at niveauet for infralyd fra vindmøller ligger langt under den normale høretærskel selv tæt på møllerne, og infralyd fra vindmøller betragtes derfor ikke som et problem. Det konkrete støjniveau afhænger, udover afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold (vindens retning, hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed) og de vindmølletekniske forhold. Lovgivning I henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller beregnes støj påvirkningen i 1,5 meters højde ved en vindhastighed på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i 10 meters højde ved en ruhedslængde på 0,05 meter. Bekendtgørelsen fastsætter grænseværdier på 42 db(a) og 44 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s, som gælder ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra nabobeboelse i det åbne land. I områder til støj følsom arealanvendelse er grænseværdierne fastsat til 37 db(a) og 39 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 m/s og 8 m/s i det mest støjbelastede punkt. Herudover fastsætter bekendtgørelsen en grænseværdi på 20 db for lavfrekvent støj. Denne grænseværdi gælder indendørs for nabobeboelse 190 i det åbne land såvel som indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ved vindhastigheder på 6 m/s og 8 m/s. Indledende analyse ed udgangspunkt i vejledningen til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, er der foretaget en analyse af, om eksisterende vindmøller og nabobeboelser Lavfrekvent til disse skal indgå støj i støjberegningerne for hovedforslagets og alternativets nye vindmøller ved Romlund. Lavfrekvent lydtrykniveau db(a)-lf Indendørs Inde i bil, rock på anlægget Bil, landevejskørsel Holdende IC3-tog, stillekupe Kørende IC3-tog, stillekupe Bil i tomgang Oliefyr, 1 m Opvaskemaskine, 0,6 m Grænse for støj i kontorer, dag Trafikeret bygade, dag Grænse for støj i boliger, nat 3,6 W vindmølle, 600 m Køleskab, 0,5 m Udendørs Trafikeret bygade, dag Lastbil, 50 m 40 Gravemaskine, 100 m Støj fra motorvej, aften, 250 m Støj fra motorvej, aften, 500 m 30 3,6 W vindmølle, 600 m 3,6 W vindmølle, 1800 m Figur Støjbarometer med sammenligning af forskellige typer af lavfrekvent støj [4b]. DELTA Venlighedsvej Hørsholm Tel

8 Som det fremgår af redegørelsen i kapitel 3, er de nærmeste eksisterende og planlagte vindmøller placeret på meget stor afstand af mølleområdet ved Romlund. Der ses i denne sammenhæng bort fra den eksisterende husstandsmølle umiddelbart nordvest for mølleområdet, idet denne mølle er ulovligt opstillet og forudsættes nedtaget. Det vurderes derfor, at støjbidraget fra de eksisterende og planlagte møller i det omkringliggende landskab ikke er væsentligt for den samlede støjpåvirkning ved nabobeboelser omkring de nye møller. Tilsvarende vil de nye møllers støjbidrag ikke være væsentligt i forhold til naboer omkring de eksisterende eller planlagte møller i det omkringliggende landskab. Beregninger Der er foretaget beregninger af støjen ved naboerne rundt om projektområdet, herunder den nærmeste del af landsbyen Romlund, der udgør den nærmeste samlede bebyggelse, som er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Beregningerne er udført efter retningslinjerne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller med programmet WindPRO 2.9 (Decibel). Støjudbredelsen i forhold til nabobeboelserne omkring de planlagte vindmøller ved Romlund fremgår af kortene (figur 4.16 til 4.23), hvor de enkelte naboer er markeret, og hvor støjpåvirkningen af området er vist som ovale figurer med forskellige farver. De beregnede støjværdier ved de enkelte naboer fremgår af oversigtsskemaet figur 4.24, hvor støjbelastningen ved beboelserne i det åbne land er beregnet i forhold til det mest støjbelastede punkt ved de udendørs opholdsarealer beliggende indtil 15 meter fra beboelsen i retning mod vindmøllerne. Ved Romlund, som er det nærmest beliggende område med støjfølsom arealanvendelse, er støjen beregnet i forhold til den nærmeste del af det udlagte rammeområde. Den indendørs lavfrekvente støj er beregnet i forhold til den nærmest beliggende del af beboelserne i det åbne land og i forhold til den nærmeste eksisterende beboelse i Romlund. ølleproducentens støjberegninger fra WindPRO er desuden gengivet i bilag 1 til 4. ne i hovedforslaget og alternativet (Siemens 3,0 W med 101 meter rotor) har mulighed for at få justeret kildestøjen. De enkelte møller kan justeres individuelt, men en nedjustering af kildestøjen medfører, at møllen producerer mindre strøm. Som det fremgår af de uddybende bilag 1 til 4 bagerst i rapporten, er der ikke forudsat dæmpning af kildestøjen for den sydligste mølle i hovedforslaget (mølle 4) og de to sydligste møller i alternativet (mølle 2 og 3), når de seneste fabriksangivne kildestøjtal anvendes. De tre nordligste møller i hovedforslaget (mølle 1, 2 og 3) samt den nordligste mølle i alternativet (mølle 1) er forudsat støjdæmpet af hensyn til overholdelse af de gældende støjkrav. Ved beregning af støjbidraget ved de udendørs opholdsarealer er kildestøjen for hovedforslagets mølle 4 samt alternativets mølle 2 og 3 fastsat til 104,5 / 107,0 db(a), og kildestøjen for hovedforslagets mølle 1, 2 og 3 samt alternativets mølle 1 er fastsat til 102,9 / 105,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. Ved beregning af den lavfrekvente støj indendørs er kildestøjen for hovedforslagets mølle 4 samt alternativets mølle 2 og 3 fastsat til 91,7 / 94,9 db, og kildestøjen for hovedforslagets mølle 1, 2 og 3 samt alternativets mølle 1 er fastsat til 91,1 / 94,2 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 m/s. nes indstilling kan kun ændres til en højere kildestøj, hvis Viborg Kommune godkender ændringen. Kildestøjen for de nye møller er fastsat af mølleproducenten på baggrund af støjmålinger på tilsvarende møller, og producenten står inde for, at det beregnede støjbidrag vil kunne overholdes ved en eventuel efterprøvning. Det forudsættes generelt, at ingen af møllerne udsender tydeligt hørbare toner (rentoner), idet den beregnede støjbelastning ved modtageren herved øges med 5 db. Jævnfør bekendtgørelsen om støj fra vindmøller er der en samlet ubestemthed på +/- 2 db(a) ved måling af en mølles kildestøj og beregning af støjbidraget ved naboer. øllernes kildestøj justeres løbende af fabrikanten i takt med udvikling af nye komponenter. Det vil derfor være den kilde støj, der fastsættes i forbindelse med mølleleverancen, som vil være den gældende, og det vil her kunne vise sig, at der er behov for større eller mindre støjdæmpning af de pågældende møller. Når der foreligger en endeligt vedtaget lokalplan og en VV-tilladelse til vindmølleprojektet, skal der inden opstilling af møllerne indgives anmeldelse til kommunen med dokumentation for at støjgrænserne - uden hensyntagen til ubestemtheden - kan overholdes for den valgte mølletype, hvilket er en forudsætning for at opnå byggetilladelse. Dokumentationen skal blandt andet omfatte en rapport over målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte mølletype samt beregninger af støjbelastningen, herunder beregninger af den lavfrekvente støj. Støjberegningerne for hovedforslaget såvel som for alternativet viser, at de gældende støjgrænser kan overholdes, men kommunen kan i særlige tilfælde kræve, at der foretages støjmåling, når møllerne er sat i drift. Hvis en eventuel efterfølgende støjmåling viser, at vindmøllerne ikke overholder gældende lovkrav, skal vindmøllerne støjdæmpes 191 VINDØLLER VED ROLUND

9 IBEL - Kort 6,0 m/s ning: 4 stk. SWT _79,5NH DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: 4 stk. SWT _79,5NH eller driften af vindmøllerne indstilles. Støjgrænserne anses i denne sammenhæng for overholdt, hvis beregningsresultatet minus ubestemtheden overholder støjgrænserne. Støj [db(a)] Vurdering af støjforhold 37 Støj ved udendørs opholdsarealer 42 Det fremgår af kortene (figur 4.16 til 4.19) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.24 samt i miljørapportens bilag 1 og 2, at ingen udendørs opholdsarealer ved beboelser i det åbne land omkring mølleområdet vil blive udsat for mere end henholdsvis 42,0 og 44,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Tilsvarende vil ingen byzonearealer eller tilsvarende områder, som anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, blive udsat for mere end henholdsvis 37,0 og 39,0 db(a) ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Hermed er lovkra- Støj [db(a)] 37 db(a) 42 db(a) 39 db(a) 500 meter 44 db(a) 500 meter Figur Hovedforslag. Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 m/s. Figur Hovedforslag. Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 8 m/s. VINDØLLER VED ROLUND 192

10 CIBEL - Kort 6,0 m/s egning: 3 stk. SWT _79,5NH DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: 3 stk. SWT _79,5NH Støj [db(a)] Støj [db(a) vene overholdt. I hovedforslaget og alternativet er der beregnet et støjbidrag på henholdsvis 41,7 / 44,0 db(a) og 40,8 / 43,3 db(a) ved nabo U (Kirkebækvej 137), som er den beboelse i det åbne land, der udsættes for den største støjpåvirkning. Det beregnede støjbidrag ligger således særligt i hovedforslaget tæt på de fastsatte støjgrænser på 42,042/ 44,0 db(a) ved denne beboelse. Ved landsbyen Romlund, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder med støjfølsom arealanvendelse, er der beregnet et 37 støjbidrag på henholdsvis 36,6 / 38,8 db(a) i hoveforslaget og 36,5 / 38,9 db(a) i alternativet. Det beregnede støjbidrag i både hovedforslaget og alternativet ligger dermed lige under de skærpede lovkrav på 37,0 / 39,0 db(a) ved denne områdetype med støjfølsom arealanvendelse. 37 db(a) 42 db(a) 39 db(a) 500 meter 44 db(a) 500 meter Figur Alternativ. Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 6 m/s. Figur Alternativ. Kort over støjudbredelsen udendørs ved vindhastighed på 8 m/s. 193 VINDØLLER VED ROLUND m m Kort: Kort _6260_ _500, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Kort: Kort _6260_500 Nord: _500, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord:

11 IBEL - Kort 6,0 m/s ning: Lavfrekvent 4 stk. SWT _79,5NH DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: Lavfrekvent 4 stk. SWT _79,5NH I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Romlund, vil naboerne ikke være påvirket af støj fra vindmøller. Der ses i denne sammenhæng bort fra den eksisterende husstandsmølle umiddelbart nordvest for mølleområdet, idet denne mølle er ulovligt opstillet og forudsættes nedtaget. Støj [db(a)] Lavfrekvent støj indendørs 20 db(a) Det fremgår af kortene (figur 4.20 til 4.23) og af de detaljerede støjberegninger ved hver nabo, som er gengivet i figur 4.24 samt i miljørapportens bilag 3 og 4, at ingen beboelser eller områder med støjfølsom arealanvendelse omkring mølleområdet ved Romlund vil blive udsat for mere end 20 db ved vindhastigheder på 6 og 8 m/s. Hermed er lovkravene overholdt. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 14,7 / 17,6 db ved nabo U (Kirkebækvej 137), som er den beboelse i hovedforslaget, der påvirkes mest, og ved nabo V (Kirkebækvej 135), som Støj [db(a)] 20 d 20 db 20 db 500 meter 500 meter Figur Hovedforslag. Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 m/s. Figur Hovedforslag. Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 m/s. VINDØLLER VED ROLUND 194

12 CIBEL - Kort 6,0 m/s egning: Lavfrekvent 3 stk. SWT _79,5NH DECIBEL - Kort 8,0 m/s Beregning: Lavfrekvent 3 stk. SWT _79,5NH Støj [db(a)] Støj [db(a)] 20 db(a) er den beboelse i alternativet, der påvirkes mest, er der beregnet et støjbidrag på 13,2 / 16,3 db. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt med god margin. Ved den nærmeste beboelse i Romlund, hvor grænseværdien ligeledes er på 20 db, er den lavfrekvente støj indendørs beregnet til henholdsvis 10,6 / 13,5 db i hovedforslaget og 9,9 / 12,8 db(a) i alternativet. I Romlund vil den lavfrekvente støj indendørs således ligge væsentligt under grænseværdien. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Romlund, vil naboerne ikke være påvirket af indendørs lavfrekvent støj fra vindmøller. Som tidligere nævnt ses der i denne sammenhæng bort fra den eksisterende husstandsmølle. umiddelbart nordvest for mølleområdet, idet denne mølle er ulovligt opstillet og forudsættes nedtaget db 20 db 500 meter 500 meter Figur Alternativ. Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 6 m/s. Figur Alternativ. Kort over udbredelse af lavfrekvent støj indendørs ved vindhastighed på 8 m/s. 195 VINDØLLER VED ROLUND m m Kort: Kort _6260_ _500, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Kort: Kort _6260_500 Nord: _500, Udskriftsmålestok 1:25.000, Kortcentrum ETRS 89 Zone: 32 Øst: Nord:

13 HOVEDFORSLAG (4 x SIEENS 3,0 W) ALTERNATIV (3 x SIEENS 3,0 W) Nabo Støj (udendørs opholdsareal) Lavfrekvent støj (indendørs) Skyggekast Støj (udendørs opholdsareal) Lavfrekvent støj (indendørs) Skyggekast db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s timer pr. år db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s db(a) ved 6 m/s db(a) ved 8 m/s timer pr. år Grænseværdi 42,0 44,0 20,0 20,0 42,0 44,0 20,0 20,0 A Kirkebækvej ,9 38,1 10,2 13,1 1:59 35,8 38,2 9,6 12,5 1:59 B Kirkebækvej ,2 36,4 8,9 11,8 2:18 34,3 36,6 8,4 11,4 2:17 C Kirkebækvej 127A 39,2 41,4 12,7 15,6 10:59 39,3 41,6 12,4 15,3 10:22 D Jegstrupvej Vest ,9 38,1 10,2 13,1 9:37 36,0 38,4 9,7 12,6 8:49 E Jegstrupvej Vest ,0 41,2 12,7 15,6 14:53 39,3 41,8 12,2 15,2 14:21 F Jegstrupvej Vest ,2 37,4 9,6 12,5 8:33 35,1 37,6 8,9 11,9 7:57 G Jegstrupvej Vest ,6 35,9 8,4 11,3 6:00 33,3 35,8 7,5 10,5 4:06 H Jegstrupvej Vest 97 33,7 36,0 8,4 11,4 2:54 33,1 35,6 7,3 10,3 0:00 I Jegstrupvej Vest 99 34,1 36,5 8,6 11,6 0:00 33,2 35,7 7,3 10,3 0:00 J - Jegstrupvej Vest ,0 40,3 11,7 14,6 5:10 37,6 40,1 10,7 13,7 0:46 K - Jegstrupvej Vest ,8 41,1 12,3 15,2 10:44 38,2 40,7 11,1 14,1 0:00 L Jegstrupvej Vest ,5 37,9 9,6 12,5 0:00 33,8 36,3 7,7 10,7 0:00 Jegstrupvej Vest ,7 38,1 9,7 12,7 0:00 33,7 36,2 7,6 10,6 0:00 N Jegstrupvej Vest ,7 38,1 9,6 12,6 0:00 33,5 36,0 7,4 10,4 0:00 O Jegstrupvej Vest ,3 38,7 10,1 13,0 0:00 34,1 36,6 7,9 11,0 0:00 P - Jegstrupvej Vest ,0 40,4 11,3 14,3 0:00 35,6 38,1 9,0 12,0 0:00 Q - Jegstrupvej Vest ,1 40,5 11,3 14,3 0:00 35,1 37,6 8,6 11,6 0:00 R - Ravnstrupvej 39 32,3 34,7 7,1 10,0 2:34 30,1 32,6 5,0 8,0 0:53 S - Ravnstrupvej 37 32,9 35,3 7,5 10,5 2:11 30,9 33,4 5,5 8,5 0:50 T - Ravnstrupvej 31 37,3 39,6 11,1 14,1 5:28 36,2 38,6 9,6 12,6 4:01 U - Kirkebækvej ,7 44,0 14,7 17,6 15:17 40,8 43,3 13,2 16,3 11:36 V - Kirkebækvej ,2 43,5 14,4 17,4 11:53 40,8 43,2 13,3 16,3 10:56 W - Kirkebækvej 133B 40,5 42,6 13,9 16,8 8:00 40,4 42,8 13,1 16,1 7:24 X - Kirkebækvej 129A 39,4 41,6 13,0 16,0 5:38 39,4 41,8 12,4 15,4 5:12 Y - Kirkebækvej ,8 39,0 11,0 13,9 3:05 36,6 39,0 10,1 13,1 2:56 Grænseværdi 37,0 39,0 20,0 20,0 37,0 39,0 20,0 20,0 V Romlund By 36,6 38,8 10,6 13,5 2:16 36,5 38,9 9,9 12,8 2:02 Figur Skema med støj- og skyggekastberegninger for de nærmeste naboer omkring projektområdet. VINDØLLER VED ROLUND 196

14 4.3. Skyggekast Indledning En vindmøllevinge kaster skygge som alt andet, når solen skinner. Det sker, at denne skygge rammer beboelser, og skyggen vil opleves som blink inde i boligen. Skyggekast opstår, når solens stråler passerer gennem vindmøllens rotorareal. Der vil derfor være tre forhold, som afgør om der dannes generende skygger. For det første skal solen skinne for, at der kan dannes skygger, og der vil således ikke opstå skyggekast i overskyet vejr. For det andet skal det blæse. Hvis der er vindstille eller vindhastigheder under 3 meter pr. sekund kører møllens vinger almindeligvis ikke rundt, og der dannes ikke skyggekast fra roterende møllevinger, som giver anledning til gener. For det tredje er vindretningen afgørende for mængden af skyggekast. Hvis vindens retning og solretningen er ens giver møllen maksimalt skyggekast, mens der stort set ikke dannes skygge, hvis vindretningen er vinkelret på solretningen. Disse tre meteorologiske forhold indgår, sammen med en række andre tekniske forhold, i de beregninger, som beskrives i det efterfølgende. Der vil ydermere være konkrete lokale forhold, som vil få indflydelse på, om der dannes skyggekast ved nabobeboelser. Placering af bygninger og beplantning samt terrænmæssige forhold kan bevirke, at skyggekast minimeres eller slet ikke opstår ved bestemte beboelser. Lovgivning Der findes ingen lovgivningsmæssige krav til regulering af skyggekastforhold, men iljøministeriet anbefaler i vejledningen til vindmøllecirkulæret, at vindmøller ikke påfører nabobeboelser mere end 10 timers såkaldt reel skyggetid årligt. Retningslinjerne for vindmøller i Kommuneplan for Viborg Kommune fastsætter, at ingen beboelser må påføres mere end 10 timers skygge om året (reel skyggetid). Der skelnes mellem et forventet antal skyggetimer og det værst tænkelige. Forskellen mellem de to opgørelser er, at den ene tager højde for de meteorologiske forhold, som beskrevet i forrige afsnit, mens den anden udregner det teoretisk mulige uden hensyntagen til vind og vejr. Derfor er reel skyggetid eller forventede værdier en del lavere end det værst tænkelige, men til gengæld burde det svare til de faktiske værdier, som en nabo vil blive udsat for i gennemsnit over en årrække. Beregninger Skyggekast er beregnet med programmet Wind- PRO 2.9 (Shadow), som er specielt udviklet til beregning af skyggekast fra vindmøller, og som er et almindeligt anerkendt og anvendt program til dette formål. Vejledningen til vindmøllecirkulæret forudsætter således, at dette program anvendes. I beregningsprogrammet indgår generelle statistiske data for sandsynligheden for solskin, og fordeling af møllernes driftstid i forhold til forskellige vindretninger. De anvendte data fremgår af miljørapportens bilag 5 og 6. Beregningsmodellen forudsætter, at solhøjden er mindst 3 grader over horisonten, idet skyggen ved lavere solhøjde vil være diffus, og af samme årsag forudsættes mere end 20 % af solen at være dækket af vingen. Beregningerne af skyggekast fra de planlagte vindmøller i hovedforslaget og alternativet er gengivet på kort i figur 4.25 og På kortene vises de områder, som på føres skyggekast fra de nye møller, og farverne angiver, hvor tæt på mølleområdet man skal være for at have et vist antal timers skyggekast. Den røde "amøbe-form" angiver afgrænsningen af området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timers skyggekast pr. år, hvilket svarer til den anbefalede grænseværdi. ølleproducentens beregning af skyggekast er desuden gengivet i bilag 5 og 6. Der er foretaget beregning af skyggekast ved alle nabobeboelserne omkring mølleområdet i forhold til en skyggemodtager, der er defineret som et vindue på 1 x 1 meter placeret 1 meter over terræn. Beregningen er foretaget med den såkaldte "drivhustilstand", som er en facilitet i WindPro. Denne metode tillader beregning af skyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætning til retningsbestemt beregning, som også kan anvendes. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere beregnet værdi for skyggekast, især i tilfælde hvor der er tale om beboelser, der kan modtage skyggekast fra flere møller i løbet af året. Skyggekastberegningerne med bl.a. antal skyggetimer for hver enkelt beboelse er angivet i oversigtsskemaet figur 4.24 og i miljørapportens bilag 5 og 6. For hver enkelt nabobeboelse er der herudover foretaget supplerende beregninger, hvor det er fastsat, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Det er muligt at udskrive en meget præcis optegnelse over, hvornår på dagen og hvornår på året skyggekast vil kunne indtræffe ved en given ejendom under forudsætning af, at betingelserne som nævnt tidligere er opfyldt. Resultatet heraf er gengivet i grafisk form for et repræsentativt udvalg 197 VINDØLLER VED ROLUND

15 ort due 1x1_4 stk. SWT ,5NH :16/ Timer per år, reelt tilfælde af de nærmeste nabobeboelser omkring de nye møller i hovedforslaget og alternativet i figur 4.27 og Beregningerne for alle nabobeboelserne i både hovedforslaget og alternativet fremgår af miljø rapportens bilag 5 og 6. ulige foranstaltninger øllefabrikanterne har udviklet programmer, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor skyggekastgenerne ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmerne anvendes primært i de tilfælde, hvor beregninger for projektet viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer på 10 timer pr. år ikke kan overholdes ved alle nabobeboelser. I VV-tilladelsen til projektet vil der blive stillet krav om installering af teknik og software til håndtering af skygge-stop, så en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, da der er beregnet et skyggekast over den fastsatte grænseværdi på 10 timer pr. år ved flere af de nærmeste nabobeboelser øst og vest for mølleområdet. Det skal bemærkes, at beregningen af skyggekast ikke tager højde for en eventuel afskærmende virkning af beplantning og bebyggelse omkring beboelserne, og at det reelle antal skyggetimer derfor kan være mindre end beregnet. Omvendt varierer de meteorologiske forhold fra år til år, og skyggekastet vil derfor også kunne være større og eventuelt blive øget i møllernes levetid. 500 meter Figur Hovedforslag. Kort over udbredelse af beregnet skyggekast. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi. Rød angiver grænseværdien på 10 timer pr. år. Vurdering af skyggekastforhold I hovedforslaget er der beregnet et reelt skyggekast på 15 timer og 17 minutter pr. år ved den af de omkringliggende nabobeboelser, som udsættes for den største påvirkning. Det drejer sig om nabo U (Kirkebækvej 137), som ligger vest for mølleområdet. Herudover er der beregnet et årligt VINDØLLER VED ROLUND 198

16 SHADOW - Kort Beregning: Vindue 1x1_3 stk. SWT ,5NH :13/ skyggekast på over 10 timer ved nabo V (Kirkebækvej 135), som ligeledes ligger vest for mølleområdet, samt mod øst ved nabo C (Kirkebækvej 127A), nabo E (Jegstrupvej Vest 124) og nabo K (Jegstrupvej Vest 128). Ved de øvrige naboer ligger det beregnede skyggekast i hovedforslaget væsentligt under grænseværdien på 10 timers skyggekast pr. år, dog er der i tre tilfælde beregnet mellem 8 og 10 timers skyggekast. Det drejer sig om nabo D (Jegstrupvej Vest 124) og nabo F (Jegstrupvej Vest 122) mod øst samt nabo W (Kirkebækvej 135) mod vest. I alternativet er der beregnet et reelt skyggekast på 14 timer og 21 minutter pr. år ved nabo E (Jegstrupvej Vest 124) mod øst, der er den af de omkringliggende nabobeboelser, som udsættes for den største påvirkning. Herudover er der beregnet et årligt skyggekast på over 10 timer ved nabo C (Kirkebækvej 127A), som ligeledes ligger øst for mølleområdet, samt mod vest ved nabo U (Kirkebækvej 137) og nabo V (Kirkebækvej 135). Ved de øvrige naboer ligger det beregnede skyggekast i alternativet væsentligt under grænseværdien på 10 timers skyggekast pr. år, dog er der i et enkelt tilfælde beregnet mellem 8 og 10 timers skyggekast. Det drejer sig om nabo D (Jegstrupvej Vest 125) mod øst. Timer per år, reelt tilfælde Det fremgår af figur 4.27 og 4.28 samt miljørapportens bilag 5 og 6, at skyggekastet ved beboelserne mod nordøst på Kirkebækvej, herunder ved nabo C, vil kunne forekomme sidst på eftermiddagen i vinterhalvåret. Ved naboerne længere mod syd, som ligger øst for mølleområdet på Jegstrupvej Vest, herunder nabo D, E og F samt nabo K, vil skyggekastet fortrinsvis kunne forekomme om aftenen i sommerhalvåret. Ved nabo K vil der dog ikke forekomme skyggekast i alternativet, og omkring Jegstrup mod syd vil der ikke forekomme 500 meter Figur Alternativ. Kort over udbredelse af beregnet skyggekast. Linjerne viser skyggekast i timer pr. år beregnet som reel værdi. Rød angiver grænseværdien på 10 timer pr. år. 199 VINDØLLER VED ROLUND

17 ,5NH SHADOW SHADOW - Kalender, Kalender, grafisk 10:16/ grafisk Beregning: Vindue 1x1_4 stk. SWT ,5NH Beregning: Vindue 1x1_4 stk. SWT ,5NH ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec A: Kirkebækvej : Jegstrupvej 154 Vest 103 B: Kirkebækvej 146 SHADOW - Kalender, grafisk ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Beregning: ar Apr ajvindue ar Apr Jun aj Jul 1x1_4 Jun Aug stk. Jul Sep SWT ,5NH Sep Nov Okt Dec Nov Dec B: Kirkebækvej N: Jegstrupvej 146 Vest 105 I: Jegstrupvej S: Ravnstrupvej Vest SHADOW - Kalender, grafisk :16/ Beregning: ar Vindue Apr aj 1x1_4 Jun Jul stk. Aug SWT ,5NH Sep Okt Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec S: Ravnstrupvej 37 J: Jegstrupvej T: Ravnstrupvej Vest C: Kirkebækvej E: Jegstrupvej 127A Vest 124 D: Jegstrupvej F: Jegstrupvej Vest 125Vest 122 U: Kirkebækvej 137 kt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec C: Kirkebækvej O: Jegstrupvej 127A Vest 130 D: Jegstrupvej Vest 125 E: Jegstrupvej Vest 124 ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug JulSep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec D: Jegstrupvej P: Jegstrupvej Vest 125 Vest 132 K: Jegstrupvej U: Kirkebækvej Vest F: Jegstrupvej Vest 122 ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug JulSep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec U: Kirkebækvej 137 L: Jegstrupvej V: Kirkebækvej Vest W: Kirkebækvej 133B 1: 1 2: 2 3: 3 4: 4 WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk kt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec E: Jegstrupvej Q: Jegstrupvej Vest 124 Vest 134 F: Jegstrupvej Vest 122 ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug JulSep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec F: Jegstrupvej R: Vest 122 Ravnstrupvej 39 W: Kirkebækvej 133B 3: 3 4: 4 ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug JulSep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec W: Kirkebækvej 133B X: Kirkebækvej 129A 1: 1 2: 2 3: 3 4: 4 1: 1 2: 2 3: WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax kt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur Hovedforslag. Grafisk kalender over skyggekast ved et repræsentativt udvalg af naboer (nabo C, D, E, F, K, R, U, V og W). Lodret akse angiver klokkeslæt og vandret akse angiver årets måneder. Farve angiver hvilken mølle, der kan give skyggekast. ølle 1 (grøn), mølle 2 (gul), mølle 3 (blå) og mølle 4 (grå). 1: 1 3: 3 2: 2 4: 4 3: 3 4: 4 VINDØLLER VED ROLUND 200 WindPRO er WindPRO udviklet af er ED udviklet International af ED International A/S, Niels Jernesvej A/S, Niels 10, Jernesvej DK , Aalborg DK-9220 Ø, Tlf. Aalborg Ø, 35 Tlf , 96 Fax , Fax , windpro@emd.dk 46, windpro@emd.dk ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2 3: 3 4: 4 1: 1 2: 2 3: 3 4: 4 alborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 1: 1 2: 2 3: WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax

18 ,5NH SHADOW SHADOW - Kalender, Kalender, grafisk 10:13/ grafisk Beregning: Vindue 1x1_3 stk. SWT ,5NH Beregning: Vindue 1x1_3 stk. SWT ,5NH ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec A: Kirkebækvej : Jegstrupvej 154 Vest 103 B: Kirkebækvej 146 SHADOW - Kalender, grafisk ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Beregning: ar Apr ajvindue ar Apr Jun aj Jul 1x1_3 Jun Aug stk. Jul Sep SWT ,5NH Sep Nov Okt Dec Nov Dec B: Kirkebækvej N: Jegstrupvej 146 Vest 105 I: Jegstrupvej S: Ravnstrupvej Vest SHADOW - Kalender, grafisk :13/ Beregning: ar Vindue Apr aj 1x1_3 Jun Jul stk. Aug SWT ,5NH Sep Okt Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec S: Ravnstrupvej 37 J: Jegstrupvej T: Ravnstrupvej Vest C: Kirkebækvej E: Jegstrupvej 127A Vest 124 D: Jegstrupvej F: Jegstrupvej Vest 125Vest 122 U: Kirkebækvej 137 kt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec C: Kirkebækvej O: Jegstrupvej 127A Vest 130 D: Jegstrupvej Vest 125 E: Jegstrupvej Vest 124 ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug JulSep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec D: Jegstrupvej P: Jegstrupvej Vest 125 Vest 132 K: Jegstrupvej U: Kirkebækvej Vest F: Jegstrupvej Vest 122 ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug JulSep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec U: Kirkebækvej 137 L: Jegstrupvej V: Kirkebækvej Vest W: Kirkebækvej 133B 1: 1 2: 3: 3 WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk kt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec E: Jegstrupvej Q: Jegstrupvej Vest 124 Vest 134 F: Jegstrupvej Vest 122 ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug JulSep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec F: Jegstrupvej R: Vest 122 Ravnstrupvej 39 W: Kirkebækvej 133B 3: 3 ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug JulSep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec W: Kirkebækvej 133B X: Kirkebækvej 129A 1: 1 2: 2 3: 3 1: 1 2: 2 WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax kt Nov Dec ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur Alternativ. Grafisk kalender over skyggekast ved et repræsentativt udvalg af naboer (nabo C, D, E, F, K, R, U, V og W). Lodret akse angiver klokkeslæt og vandret akse angiver årets måneder. Farve angiver hvilken mølle, der kan give skyggekast. ølle 1 (grøn), mølle 2 (gul) og mølle 3 (blå). 1: 1 3: 3 2: 2 3: 3 WindPRO er WindPRO udviklet af er ED udviklet International af ED International A/S, Niels Jernesvej A/S, Niels 10, Jernesvej DK , Aalborg DK-9220 Ø, Tlf. Aalborg Ø, 35 Tlf , 96 Fax , Fax , windpro@emd.dk 46, windpro@emd.dk ar Apr ar aj Apr Jun aj Jul Jun Aug Jul Sep Sep Nov Okt Dec Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ar Apr aj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2: 2 3: 3 1: 1 2: 2 3: 3 alborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 201 VINDØLLER VED ROLUND WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 1: 1 2: 2 WindPRO er udviklet af ED International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax

19 skyggekast i hverken hovedforslaget eller alternativet. Ved naboerne på Ravnstrupvej mod sydvest vil der kunne forekomme skyggekast tidligt om morgenen i kortere perioder af sommerhalvåret. Ved naboerne længere mod nord, som ligger vest for mølleområdet på Kirkebækvej, herunder nabo U, V og W, samt i og omkring Romlund vil skyggekast fortrinsvis kunne forekomme om morgenen eller om formiddagen i vinterhalvåret. Ved etablering af teknik og software til håndtering af skyggestop på de nye vindmøller, vil den anbefalede grænseværdi for skyggekast kunne overholdes ved alle nabobeboelserne i både hovedforslaget og alternativet, og de valgte mølletyper vurderes at kunne anvendes uden at med føre væsentlige gener for de omkringliggende beboelser. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Romlund, vil naboerne ikke være påvirket af skyggekast fra vindmøller. Der ses i denne sammenhæng bort fra den eksisterende husstandsmølle umiddelbart nordvest for mølleområdet, idet denne mølle er ulovligt opstillet og forudsættes nedtaget. 4.4 Reflekser Refleksion af sollys i møllevinger er et fænomen, som under særlige omstændigheder kan virke generende for naboer til vindmøller. Problemet opstår særligt ved visse kombinationer af nedbør og sollys. oderne møllevinger har en overfladebehandling, så de fremstår med et lavt glanstal på ca. 30, og de konvekse overflader vil sprede eventuelle reflekser jævnt, hvilket vurderes til at reducere generne. Bortset fra generelle krav om ikke-reflekterende overflader er der ikke fastlagt særlige retningslinjer eller redskaber til vurdering af påvirkningerne ved refleksion af sollys i møllevinger. 4.5 Samlet vurdering af påvirkning ved naboer Gældende afstandskrav mellem vindmøllerne og nabobeboelser er overholdt i både hovedforslaget og alternativet. De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes at være mest dominerende i forhold til de nærmeste naboer henholdsvis nordøst og nordvest for projektområdet, hvor beboelsen og de udendørs opholdsarealer er orienteret mod syd eller i retning mod møllerne. Set fra nærmeste naboer mod nordøst vil mølleanlægget dog kun brede sig over en mindre del af synsfeltet. Til gengæld vil det kunne give et mere uroligt indtryk, hvis rotorerne på møllerne visuelt overlapper hinanden. Tilsvarende fænomen kan gøre sig gældende i forhold til næmeste naboer mod sydvest. I forhold til naboerne mod øst og vest breder mølleanlægget sig over er stor del af synsfeltet, og møllerne vil kunne være dominerende i de tilfælde, hvor der er mere eller mindre frit udsyn, men ofte vil udsynet til større eller mindre dele af mølleanlægget være afskærmet af bebyggelse eller beplantning. Der vurderes samlet set ikke at være afgørende forskel på den visuelle dominans af hovedforslagets fire møller og alternativets tre møller. Lovgivningens krav i forhold til, hvad nabobeboelser og områder til støjfølsom arealanvendelse må udsættes for af støjpåvirkning i forhold til udendørs opholdsarealer og lavfrekvent støj indendørs vil kunne overholdes i både hovedforslaget og alternativet. De fastsatte krav i kommuneplanen til maksimal skyggekastpåvirkning, vil kunne overholdes, idet det forudsættes at vindmøllerne forsynes med teknik og software til håndtering af 'skyggestop', hvor en eller flere af møllerne kan stoppes i nødvendigt omfang, så skyggekastet reduceres til under 10 timer ved alle nabobeboelser. Der vil være forskel på hvor meget de enkelte naboer påvirkes af skyggekast i hovedforslaget og alternativet, men samlet set vurderes der ikke at være væsentlige forskelle i påvirkningen af nabobeboelser. ne vurderes ikke at give anledning til væsentlige gener med reflekser fra møllevingerne. I 0-alternativet, hvor der ikke opstilles nye møller i området ved Romlund, påvirkes naboerne ikke af støj og skyggekast fra vindmøller, og der vil heller ikke være nogen visuel påvirkning. Der ses i denne sammenhæng bort fra den eksisterende husstandsmølle umiddelbart nordvest for mølleområdet, idet denne mølle er ulovligt opstillet og forudsættes nedtaget. VINDØLLER VED ROLUND 202