samfundsansvar i 2014 Pakkussineq

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "samfundsansvar i 2014 Pakkussineq"

Transkript

1 Redegørelse om GrønlandsBANKENs samfundsansvar i 2014 Pakkussineq 1

2 Indholdsfortegnelse Forord Politik og strategi for samfundsansvar Aktiviteter og mål i Finansiel forståelse... 6 Bedre adgang til rådgivning og lånefinansiering... 8 Socialt og frivilligt engagement... 9 Kunderne Medarbejdere Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Miljø og bæredygtighed UN Global Compact-relaterede emner Evaluering af bankens arbejde med samfundsansvar Tabel over resultater og mål Feedback er velkommen

3 Forord GrønlandsBANKENs motivation til at arbejde med samfundsansvar udspringer af vores fremtrædende rolle i samfundet, vores indflydelse på den grønlandske økonomi og ikke mindst af overvejelser om, hvad banken og bankens medarbejdere kan skabe af merværdi for samfundet som et led i og ud over den daglige drift af banken. GrønlandsBANKENs grundlæggende samfundsansvar handler om med bankvirksomhed at sikre en balance mellem stabilitet og vækst i det grønlandske samfund. Vi vil kontinuerligt arbejde på at være med til at skabe bæredygtig vækst og samtidig undgå at sætte den økonomiske stabilitet over styr. (Uddrag af GrønlandsBANKENs politik for samfundsansvar). Med udgangspunkt i bankens værdisæt, strategiske mål og vores interessenters forventninger er der udvalgt tre fokusområder for bankens arbejde med CSR. De tre fokusområder er: 1) Finansiel forståelse. 2) Adgang til rådgivning og lånefinansiering uden for bankens primære markedsområde. 3) Socialt og frivilligt engagement. Ved tilslutningen til UN Global Compact i foråret 2013 har GrønlandsBANKEN også afgivet støtte til og løfte om at implementere FN s ti principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Banken vil derudover arbejde med frivillige initiativer, der bidrager til at fremme FN s mål om bæredygtig udvikling. Ud over at rapportere om bankens fremdrift i forhold til UN Global Compacts 10 principper er denne redegørelse også udarbejdet jf. regnskabsbekendtgørelsens 135 & 135a. Nuuk, 17. februar 2015 Martin Kviesgaard Bankdirektør 3

4 1. Politik og strategi for samfundsansvar GrønlandsBANKENs bestyrelse har vedtaget GrønlandsBANKENs strategi og politik for samfundsansvar. Den overordnede målsætning for bankens indsats er, at vi skal bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer for at skabe bæredygtig vækst i Grønland. Arbejdet med bankens samfundsansvar bygger på visionen om at være Grønlands bedste virksomhed, på bankens værdisæt (at vi er kompetente, ordentlige, engagerede og rummelige) og på ønsket om at anvende medarbejdernes kernekompetencer til at gøre en forskel i positiv retning. De forretningsmæssige mål med CSR-arbejdet består i at forbedre bankens omdømme som et troværdigt og stabilt pengeinstitut. Et sådant omdømme smitter også af på kundernes og medarbejdernes loyalitet og bidrager på den måde til at sikre et langsigtet tilfredsstillende økonomisk afkast. Interessentanalyser foretaget i forarbejdet til politikken, sammenholdt med bankens strategiske mål, ligger til grund for de tre fokusområder, banken koncentrerer sin samfundsindsats omkring: Finansiel forståelse i befolkningen for at hjælpe flere husholdninger til muligheden for at få en bedre privatøkonomi. Adgang til rådgivning og lånefinansiering også uden for bankens traditionelle markedsområde. At fremme medarbejdernes sociale og frivillige engagement ved at stille arbejdstid til rådighed for foreninger og projekter. GrønlandsBANKEN er Hele Grønlands BANK, hvilket også har været overskriften for mange af de aktiviteter, som er iværksat siden vedtagelsen af politikken for samfundsansvar. Figur 1 viser bankens politik for Figur 1: Politik og strategi for samfundsansvar. 4

5 samfundsansvar. Politikken er også offentligt tilgængelig på Der er nedsat arbejdsgrupper på tværs af banken for hvert af de tre strategiske fokusområder. Ud over de tre strategiske fokusområder, vil der løbende være fokus på miljø og bæredygtighed, kompetenceudvikling samt uddannelse af medarbejdere i banken. Emner, som ikke bliver håndteret særskilt af arbejdsgrupper, men er inkorporeret i den daglige drift. Det overordnede ansvar for bankens samfundsindsats varetages af Administrationsdirektøren, jvf. figur 2. Administrationsdirektøren orienterer løbende direktionen om arbejdets fremdrift. Administrationsdirektøren Overordnet ansvarlig for CSR CSR-styregruppe Ansvarlig for implementering af CSRpolitikken Arbejdsgruppe for Finansiel forståelse Arbejdsgruppe for Socialt og frivilligt engagement Arbejdsgruppe for Adgang til rådgivning og lånefinansiering Figur 2: Organisering af arbejdet med samfundsansvar. Implementeringen af bankens CSR-strategi er forankret i en overordnet styregruppe bestående af administrationsdirektøren, CSR-sekretæren, de hovedansvarlige for arbejdsgrupperne på de strategiske fokusområder, HR-chefen, lederen af kommunikations- og marketingteamet og en medarbejderrepræsentant. Pakkussineq omfavnelse er valgt af medarbejderne som navnet på arbejdet med samfundsansvar i GrønlandsBANKEN. GrønlandsBANKEN er medstifter og medlem af CSR Greenland. I marts 2013 tilsluttede GrønlandsBANKEN sig desuden UN Global Compact, som er FN s program for virksomheder og organisationers sociale ansvar. Programmet omfatter 10 principper, som medlemmerne forpligter sig til at efterleve. Principperne omhandler menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljø. Medlemmer skal hvert år foretage en årlig rapportering på fremdriften i deres bestræbelser på at overholde og efterleve de 10 5

6 principper. GrønlandsBANKENs første afrapportering skete i marts 2014, og anden afrapportering falder i marts Forud for tilslutningen til UN Global Compact blev der foretaget en gap-analyse af, hvor GrønlandsBANKEN stod i forhold til de 10 principper. Analysen viste, at GrønlandsBANKEN med en målrettet indsats på enkelte områder kunne opnå overensstemmelse (compliance) med de 10 principper. De væsentligste områder er: Politik for menneskerettigheder. Anti-korruptionspolitik. Ansvarlig leverandørstyring. Indkøbspolitik. Miljøpolitik og mål. I forlængelse af tilslutningen til UN Global Compact er der i 2014 blevet udarbejdet og vedtaget tre politikker om henholdsvis antikorruption, gaver og miljø. Tilsvarende er der i perioden igangsat initiativer, som retter sig mod arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder. Det er forventningen, at bankens politikker på disse områder bliver udarbejdet i Herefter rapporterer vi om implementering og resultater. 2. Aktiviteter og mål i 2014 I det efterfølgende vil der være fokus på CSR-initiativer, fremdrift og mål på de strategiske fokusområder og på de områder, der herudover er relevante i forhold til UN Global Compact. Finansiel forståelse Vi vil arbejde på at skabe en større finansiel forståelse i det grønlandske samfund for at øge den enkelte borgers økonomiske muligheder og derigennem afhjælpe sociale problemer og øge den generelle velstand. (Uddrag af GrønlandsBANKENs politik for samfundsansvar). Under navnet Qassit.gl stod GrønlandsBANKENs læringsunivers klar til brug i efteråret Platformen er målrettet folkeskolens ældste klassetrin ( klasse) og designet til at supplere matematik- og samfundsfagsundervisningen med et pensum om hverdagsøkonomi. Spillet er bygget op om de tre rammefortællinger Efterskole-drømme, Alene hjemme og En ny by med tilhørende opgaver. På den måde gør Qassit.gl økonomisk sans og regnefærdigheder til konkrete kompetencer, man kan bruge i hverdagen og til at realisere sine drømme og livsmål. 6

7 Udviklingen af Qassit.gl er sket i tæt samarbejde med Inerisaavik (Center for pædagogisk udvikling for folkeskolen under Ilisimatusarfiks Institut for Læring), Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Serious Games Interactive, Deluxus Studio, Voice of Greenland og en konsulent med erfaring fra lignende projekter. Udvalgte lærere og elever fra skoler i Nuuk har desuden spillet en afgørende rolle i arbejdet med deres deltagelse i workshops, ekspertpaneler og brugertest. På den måde er Qassit.gl blevet afprøvet i forhold til den primære målgruppe og deres undervisere inden lanceringen. Selvstyrets læringsmål for matematik og samfundsfag er understøttet i Qassit.gl, og der følger en lærervejledning, et elevhæfte og et hæfte med supplerende regneopgaver med til platformen. Universet er udviklet som et browserbaseret onlinespil til pc og tablets, men det er også muligt at bruge det offline ved fx at downloade spillet som en applikation til pc eller dele det via en USB-nøgle. I 2014 er bankens undervisningskoncept til oplæg for folkeskolens ældste klassetrin desuden blevet moderniseret. Ambitionen var, at konceptet modsvarer de pædagogiske principper og de visuelle appeller, man finder på Qassit.gl. Det er der kommet tre nye vedkommende undervisningskoncepter ud af med en klar kobling mellem det indhold, der gennemgås i oplægget, og det virkelige liv. De nye koncepter handler om at spare op til efterskoleophold, en snescooter og at flytte hjemmefra. Banken opererer derudover fortsat med 3 øvrige undervisningskoncepter inden for finansiel forståelse: 1) Undervisning af studerende på kompetencegivende og videregående uddannelser, 2) undervisning af fiskere og fangere og 3) undervisning af fåreholdere. Med disse koncepter har bankens medarbejdere et værktøj til at give undervisning på bl.a. skoler i filialbyerne. Elever i virksomheder bliver også regelmæssigt undervist, herunder for eksempel Brugsenis elever i Nuuk og Sydgrønland. Som noget nyt i 2014 har bankens Erhvervsafdeling været med til at afholde Business Combat-arrangement i samarbejde med Deloitte og den lokale handelsskole i Nuuk. Business Combat er en venskabelig, faglig holdkonkurrence mellem lokale erhvervsfolk og handelsskoleelever, der skal styre en fiktiv virksomhed. Holdene skal på den baggrund træffe beslutninger om for eksempel pris, markedsføring, produktion og rationalisering. Efter en computer har lavet beregninger, får holdene kvartalsrapporter, og undervejs ændrer markedet sig for eksempel på grund af politiske beslutninger. Vinderen er holdet, der skaber det bedste akkumulererede nettoresultat. Det var første gang, at Business Combat blev afholdt i Grønland, men GrønlandsBANKEN bakker op om flere arrangementer af slagsen. Bankens Erhvervsafdeling har desuden fortsat en tæt dialog med iværksættere, som de også rådgiver. Konkret har afdelingen i 2014 hjulpet Sermersooq Business Council med at afholde en række foredragsarrangementer, hvor initiativtagere og iværksættere deltager. I 2014 er der blevet afholdt 127 timers rådgivning for iværksættere mod de forventede 125 timer. Dette niveau forventes opretholdt i Arbejdet med finansiel forståelse er organiseret i en arbejdsgruppe, som ledes af en medarbejder i Nuuk. 7

8 Bedre adgang til rådgivning og lånefinansiering Vi vil udvide tilgængeligheden af vores rådgivning og lånefinansiering uden for vores primære markedsområde (de største byer). Det handler om i højere grad at stille vores viden om økonomi og finansielle forhold såvel som lånefinansiering til rådighed for at kunne forbedre de økonomiske muligheder for befolkningen. (Uddrag af GrønlandsBANKENs politik for samfundsansvar). Den 6. december 2011 åbnede GrønlandsBANKEN kasseløs filial Appaaraq - i Aasiaat (cirka indbyggere). Dette initiativ gav folk i Aasiaat og omegn bedre adgang til rådgivning og lånefinansiering. Der var i første omgang tale om en forsøgsordning med åbent en uge om måneden, hvor effekt og økonomi skulle afgøre, hvorvidt en mere permanent kasseløs filial skulle oprettes. I november 2013 åbnede filialen på fuld tid, og i foråret 2014 kunne GrønlandsBANKEN flytte ind i sin nye filialbygning. Ud over bedre adgang til rådgivning og lånefinansiering i Aasiaat og omegn har GrønlandsBANKENs forretningsudvidelse og CSR-program også medført en øget aktivitet på østkysten i den største by Tasiilaq (cirka 1050 indbyggere), som GrønlandsBANKEN besøger to gange årligt. Besøgene i Tasiilaq er af cirka en uges varighed, og banken tilstræber at holde så mange rådgivningsmøder som muligt og et oplæg om finansiel forståelse eller selvbetjeningsløsninger på enten Tasiilaq Skole eller i forsamlingshuset, mens vi er i byen. GrønlandsBANKEN har fortsat aftale med Kommuneqarfik Sermersooq om Tasiilaq-borgeres mulighed for at låne kommunens videokonferenceudstyr, sådan at de kan kontakte deres rådgiver over videomøde og få en mere nærværende rådgivning end den, de kan få over telefonen eller en. Tilbuddet har dog ikke været anvendt i væsentlig grad. I 2015 vil tilgængeligheds-indsatserne fortsætte på samme høje niveau, dvs. med to årlige rejser til Tasiilaq. Det vil i løbet af 2015 blive vurderet, om banken skal udvide sine aktiviteter uden for filialnetværket med besøg til andre byer. I slutningen af 2013 etablerede banken Lync (videomøde) i Erhvervsafdelingen, der gør det muligt at holde videomøder med erhvervskunderne på kysten fra den enkelte rådgivers egen arbejdsplads. Denne ordning skaber endnu bedre adgang til rådgivning fra banken. På sigt er det forventningen, at Lync bliver en del af den samlede Office-pakke og dermed også kan rulles ud på alle medarbejderes pc ere. Arbejdet med at sikre en bedre adgang til rådgivning og lånefinansiering, ledes af GrønlandsBANKENs privatkundedirektør med primær hjælp fra erhvervs- og privatkunderådgivere samt bankens IT-afdeling og kommunikations- og marketingteam. 8

9 Socialt og frivilligt engagement Vores medarbejdere skal have mulighed for at arbejde for frivillige organisationer og projekter i arbejdstiden ( ). Vi vil fremme medarbejdernes engagement og skabe de rigtige rammer for, at vores medarbejdere bliver motiverede til at arbejde for et bedre samfund. Samtidig skal banken selv aktivt deltage i definerede CSR-projekter. (Uddrag af GrønlandsBANKENs politik for samfundsansvar). Arbejdsgruppen for socialt og frivilligt engagement har udarbejdet en frivillighedspolitik samt retningslinjer for det sociale og frivillige arbejde, som medarbejderne udfører på bankens vegne. GrønlandsBANKENs frivillighedspolitik bygger på, at GrønlandsBANKENs frivillige og sociale engagement er en investering i Grønlands fremtid og et vigtigt led i at sikre samfund en bæredygtig udvikling Det frivillige og sociale arbejde har i 2014 haft tildelt et timeantal på 1 % af alle bankens mandetimer, hvilket er en fortsættelse af niveauet i 2013 og svarer til, at mere end timer er afsat til at støtte grønlandske foreninger og projekter. I 2014 er bankens frivillighedspolitik blevet udbygget og suppleret med regler for og skema til registrering af CSR-timer uden for den ordinære arbejdstid. De primære områder, der er blevet givet timer til, er socialt og frivilligt engagement, der vedrører børn og unge, uddannelse, miljø, kultur og sport. Derudover er medarbejdernes engagement i CSR Greenland også blevet registreret. Aktiviteter med CSR-timer tildelt Marts 2014 deltog fire medarbejdere som frivillige under landsindsamlingen til fordel for Stop Kræften, hvor banken og personale samtidig kunne overrække en samlet donation på mere end kroner. I efteråret 2014 deltog seks medarbejdere under landsindsamlingen til fordel for foreningen Grønlandske Børn. Også her bidrog banken og medarbejdere med en donation på i alt kroner. GrønlandsBANKEN var for tredje år i træk hovedsponsor for sundheds- og aktivitetsprojektet Maaji Nuan i Nuuk. Flere medarbejdere bidrog her med frivilligt arbejde under åbningsløbet. I alt 12 medarbejdere deltog i Saligaatsoq Oprydningsdag i Nuuk og Sisimiut. Igen i år blev der indsamlet store mængder af affald, og i år blev konceptet desuden udvidet til også at omfatte Ilulissat. Her deltog yderligere 2 af bankens medarbejdere i projektet. Enkelte medarbejdere har haft foreningsarbejder som formand eller kasserer for bl.a. Kalaallit Røde Korsiat og Natteravnene. En medarbejder underviser og uddanner instruktører i førstehjælp og underviser i psykisk førstehjælp. 9

10 Endvidere er der brugt timer på rådgivning til iværksættere og aktiviteter i CSR Greenland-regi. Sidst, men ikke mindst er der blevet brugt timer til projektledelse og udvikling af læringsuniverset Qassit.gl. I bankens filialer er timerne først og fremmest brugt på skolebesøg, uddannelsesmesser og undervisning i finansiel forståelse. Derudover også på foreningsarbejde for blandt andet Sapiik-projektet (Foreningen Grønlandske Børn) og engagement i iværksætterevents som Start Up -eventen i Qaqortoq. Herudover lancerede GrønlandsBANKEN i foråret kampagnen 230 hjælpende hænder. Her var budskabet, at alle medarbejdere har mulighed for at udføre frivilligt arbejde i arbejdstiden, og at banken har afsat over mandetimer til at støtte grønlandske foreninger og projekter. Kampagnen affødte 13 nye henvendelser fra organisationer, der alle har fået assistance fra en eller flere af bankens medarbejdere. Alternativt har organisationerne fået tilsagn om samarbejde i 2015, når deres behov for hjælp bliver aktuelt. De 13 organisationer er: Nuummi Uumasut (foreningen bag Donnas Dyreklinik) Foreningen for grønlandske trommedansere Pisiu (Det Kriminalpræventive Råd) Natteravnene Red Barnet/Meeqqat Ikiortigit - Kalaallit Nunaat Røde Kors Nanubørn Nuuk Playground/Kommuneqarfik Sermersooq Mælkebøtten (og deres folkekøkkenprojekt) Børnerettigheds-organisationen MIO Neriuffik Kattuffiat i Nuuk NSP (langrendsskiklub i Nuuk) Som et led i kampagnen 230 hjælpende hænder holdt GrønlandsBANKEN i juni 2014 gå-hjem-møde, hvor 6 af de ansøgende foreninger fik lejlighed til at præsentere deres behov for hjælp ansigt-til-ansigt med bankens medarbejdere. I foråret 2014 indgik GrønlandsBANKEN en CSR-samarbejdsaftale med foreningen Natteravnene hjemmehørende i Nuuk og Sisimiut. Ud over at stille CSR-timer til rådighed for de medarbejdere, der går ture som Natteravn, stiller GrønlandsBANKEN lokale- og lagerplads til rådighed for Natteravnene. I efteråret 2014 blev samarbejdsaftalen med de aktive Natteravne fornyet og udvidet med tillægsaftale om et sponsorat af refleksbrikker, som Natteravnene kan dele ud på sine gåture, og sponsorat af forplejning under førstehjælpskurser i både Nuuk og Sisimiut. Målet for 2014 var at bruge mindst 1068 timer. Resultatet for 2014 blev et forbrug på 114 % (1.227,2 timer) af årsmålet. Til sammenligning var forbruget 67 % i 2013, 24 % i 2012 og 28 % i Mere end 62 medarbejdere har i 2014 udført frivilligt og socialt arbejde med bankens CSR-timer i ryggen (40 i 2013, 30 i 2012 & 34 i 2011). Over hele linjen konstaterer vi derfor en øget aktivitet. Det langsigtede mål er fortsat at opnå et forbrug svarende til 1 % af GrønlandsBANKENs samlede medarbejdertimetal. Målet for 2015 er et timeforbrug på i alt timer for bankens samlede CSR-aktiviteter. 10

11 Kunderne GrønlandsBANKEN er som bekendt Hele Grønlands BANK. I 2014 gav det sig blandt andet udslag i et nyt samarbejde mellem banken og Air Greenland, der skal gøre det billigere og nemmere at sende studerende på studietur. Initiativet er taget for at støtte unge mennesker i at rejse og opsøge globale input. GrønlandsBANKENs andel i samarbejdet består i en ny Studieturskonto, som giver skoleklasser og studiehold en favorabel rente på 1 % over diskontoen. Samarbejdet med Air Greenland kører indtil videre som en forsøgsordning til og med år Herudover tilbydes bankens kunder fortsat et årligt fokusmøde. Formålet med samtalen er at skabe et gensidigt tillidsforhold og afdække kundens nuværende og fremtidige ønsker og behov. Derudover giver samtalerne input til, hvordan banken kan forbedre specifikke områder, herunder bankens rolle i samfundet. Antallet af samtaler indgår som en del af bankens målstyring, men er også relevant i denne sammenhæng. I 2012 blev der holdt 2120 fokusmøder, mens tallet steg til mere end 2300 i I 2014 blev målgruppen for fokusmøder udvidet, og måltallet blev derfor hævet til Det ambitiøse mål blev næsten indfriet med i alt afholdte møder med privatkunder. 367 erhvervskunder har i løbet af 2014 fået besøg af deres rådgiver i virksomheden. Målet i 2014 var 325 besøg. Arbejdet med social ansvarlighed var i 2014 sat til at skulle give et resultatmål i bankens kundeundersøgelser på indeks 77,5. Resultatet blev indekstallet 75,5. Dette resultat ligger under målet, men er fortsat over Finanssektorens kundebarometers gennemsnit på 75. I 2015 er målet at vende tilbage til resultatet fra 2013 på indeks 77,5. Ud over kundetilfredshedsundersøgelserne har banken i 2010 og 2013 indbudt kunder i Nuuk og Sisimiut til at deltage i fokusgruppeinterviews og her komme med konstruktiv kritik om bankens samfundsmæssige rolle. I 2014 er der taget hul på de forberedelser, der skal til, for at fokusgruppeinterview også kan blive afviklet i efteråret GrønlandsBANKEN modtog 26 kundeklager i flere end i 2013 og niveauet i Af de 26 sager blev 7 klager imødekommet helt eller delvist, hvilket er to færre imødekomne klager end i Det er i bankens interesse at behandle alle relevante klagesager i henhold til gældende retningslinjerne og på en sådan måde, at kunderne forstår bankens begrundelser for afslag på lån og andre lignende dispositioner. Medarbejdere Medarbejderne er GrønlandsBANKENs ansigter udadtil, og det er medarbejderne, der i hverdagen skaber og fastholder det nære forhold til bankens kunder. I relation til bankens arbejde med samfundsansvar er det vigtigt at starte med at fremhæve, at samtlige medarbejdere via oplæg er blevet undervist i de nye gave- og anti-korruptionspolitikker (for uddybende tekst om gave- og antikorruptionspolitikkerne se afsnittet UN Global Compact-relaterede emner ). Alle bankens medarbejdere har ved denne lejlighed gennemgået cases og dilemma-øvelser, så de er rustede til 11

12 at handle i overensstemmelse med de to nye politikker eller alternativt gå til en leder for nødvendig sparring. GrønlandsBANKEN har derudover fortsat stor fokus på kompetenceudvikling via elevuddannelse, efteruddannelse, lederudvikling og ved on the job training. Uddannelse skal ses som en del af medarbejderens udvikling og karriereplanlægning og i sammenhæng med bankens behov for dels kvalificeret arbejdskraft og for dels at bidrage til uddannelsesstillinger i lokalsamfundet. For GrønlandsBANKEN er det blandt andet vigtigt at sikre rekruttering af bankfaglig arbejdskraft, og i 2014 optog banken derfor 8 elever, der følger den finansielle uddannelse ved Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk. Fire elever har deres daglige gang i Nuuk, de fire resterende elever er tilknyttet bankens filialer på kysten. Eleverne forventes færdiguddannede sommeren Ud over selve elevuddannelsen har banken stor succes med oprettelse af traineé-stillinger til unge med en uddannelsesbaggrund som finansøkonom. Indtil nu er 4 traineés blevet uddannet til rådgivere igennem dette forløb. En overbygning til finansuddannelsen er den videregående 2-årige finansielle akademiuddannelse, hvor 4 af de studerende fra sidste års elevhold deltager. To medarbejdere er desuden tilmeldt HD-uddannelsen med base på Ilimmarfik. For at styrke lederudviklingen har nye filialledere gennemgået et lederudviklingsprogram. Her ud over benytter banken sig af en række eksterne tilbud om videreuddannelse på højt niveau. I 2014 startede banken for eksempel et toårigt samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter om et specialtilpasset uddannelsesprogram. Over en tredjedel af bankens medarbejdere (op mod 40) og samtlige ledere har som led i dette program modtaget undervisning i kunderådgivning og -service, ligesom der nu i hver filial sidder uddannede coaches, der kan supervisere kollegaer i forhold til faglige problemstillinger, der opstår i det daglige arbejde. Bankens Call Center og medarbejdere i ekspeditionen og Erhvervsafdelingen har desuden været på engelskkursus. De implicerede medarbejdere har via dette program modtaget i alt 28 undervisningslektioner af 45 minutters varighed. I 2015 bliver engelskundervisning også et tilbud for privatrådgiverne i Nuuk-afdelingen. Med de fortsatte investeringer i uddannelse forventer banken på længere sigt at højne det generelle kompetenceniveau blandt medarbejderne og højne trivslen. Medarbejdernes motivation og tilfredshed måles gennem årlige medarbejderundersøgelser, hvor den enkelte medarbejder vurderer den nærmeste leder, samarbejdsrelationer og arbejdsbetingelser i øvrigt. Medarbejdertilfredsheden blev i 2014 målt til at være på 79. Et resultat på 79 er et flot højt niveau, som ligger over brancheniveauet. Målet er at fast holde dette høje niveau fremover. I 2014 lykkedes det at holde 98,3 % af stillingerne i banken besat ved gennem aktivt HR-arbejde, jobansøgerportal på samt fokus på medarbejderudvikling. 12

13 Ved udgangen af 2014 var det samlede medarbejderantal 118. Gennemsnitsalderen var knap 44,2 år og gennemsnitsancienniteten 9 år og 5 mdr. Der var 82 kvinder og 36 mænd ansat. Af den samlede medarbejderstab havde 73 en finansiel eller længerevarende videregående uddannelse. Der er vedtaget en politik og måltal for det underrepræsenterede køn, der skal øge det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og i de øvrige ledelsesniveauer. GrønlandsBANKENs medarbejdere skal uanset køn opleve, at de har samme muligheder for karriere og lederstillinger. I politikken er der derfor fastsat følgende måltal for det underrepræsenterede køn og for den øvrige ledelse i banken: Det er bankens mål, at andelen af ledere med det underrepræsenterede køn til enhver tid skal fastholdes på mindst 40 %. (Uddrag af GrønlandsBANKENs politik for det underrepræsenterede køn). Fordelingen af ledere ultimo 2014 er 47 % kvinder og 53 % mænd. GrønlandsBANKEN ansætter ledere under den præmis, at den bedst egnede altid ansættes/udnævnes uanset køn. Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed Et godt og sikkert arbejdsmiljø samt en sund dagligdag betyder, at både medarbejdere og kunder føler sig godt tilpasse i banken. I 2013 gennemførte GrønlandsBANKEN derfor en sundhedskampagne, der blandt andet bestod af sundere kantinemad, kontoryoga, massageordning i arbejdstiden og kontante tilskud til medarbejderes sportsaktiviteter. Fra og med 2014 blev disse tilbud gjort permanente. I 2014 deltog GrønlandsBANKENs desuden som eneste grønlandske virksomhed i forskningsprojektet Take a Stand. Mere konkret var det GrønlandsBANKENs medarbejdere i Nuuk og Sisimiut, der deltog i forsøget på at få kontoransatte til at gribe ind over for stillesiddende arbejdsvaner og rejse sig så meget som muligt fra skrivebordene. Formålet med Take a Stand-projektet var også at dokumentere den gavnlige effekt af opretstående arbejdsdage, hvorfor de medarbejdere, der indvilligede i forsøget, løbende er blevet målt, vejet og har haft en aktivitetsmåler monteret på låret. Rigtig mange af bankens medarbejdere oplevede en aktivitetsøgning i projektets forløb, ligesom nogle medarbejdere også oplevede vægttab eller bedring af gener som for eksempel musearm og kontorlænd. Antallet af anmeldelser af arbejdsskader var 31 i 2010, 5 i 2011, 4 i 2012 og 9 i Det høje antal i 2013 skyldes primært en skade med skimmelsvamp i en filial en skade som dog blev udbedret straks, og der synes ikke at være varige mén blandt filialens ansatte. I 2014 er der kun anmeldt 3 sager. Registreret sygefravær i GrønlandsBANKEN er lavere i 2014 (655) end i 2013 (719), hvilket delvist er begrundet i de 13

14 færre langtidssygemeldinger i Til sammenligning var sygefraværet 603 dage i 2012 og 1207 dage i Målet er fortsat at få reduceret antallet af sygefraværsdage til 500 dage. Banken har senest fået foretaget en arbejdspladsvurdering (APV) i I foråret 2015 vil der blive foretaget en ny arbejdspladsvurdering (APV). Miljø og bæredygtighed Vi vil løbende kortlægge og overvåge ressourceforbruget og de væsentligste miljøpåvirkninger i vores aktiviteter og udarbejde handlingsplaner med mål for forbedringer. Et systematisk miljøarbejde skal medvirke til at reducere omkostninger og ressourceforbrug, til at fastholde og tiltrække medarbejdere, kunder og investorer, og til at øge samarbejdet med myndigheder og leverandører. (Uddrag fra GrønlandsBANKENs miljøpolitik). GrønlandsBANKEN har i 2014 intensiveret arbejdet med at styrke og udbygge bankens miljøindsats. I foråret 2014 blev der således formuleret og vedtaget en overordnet miljøpolitik. GrønlandsBANKENs holdning til miljøansvar er funderet i bankens tilslutning til UN Global Compact og bankens øvrige CSRindsats. Det overordnede mål for GrønlandsBANKENs miljøansvar er til stadighed at være bevidste om at tænke bæredygtighed og miljøhensyn ind i vores aktiviteter på en forretningsmæssig og samfundsmæssig meningsfuld måde. Dette sikrer vi ved at identificere og overvåge de væsentligste miljøpåvirkninger, iværksætte procedurer til at begrænse ressourceforbrug, inddrage medarbejderne i miljøindsatsen, dele vores viden og erfaringer og fokusere på at give kunder og leverandører de bedste muligheder for at agere miljømæssigt ansvarligt. GrønlandsBANKENs miljøpolitik er offentligt tilgængelig på GrønlandsBANKEN arbejder fortsat for at gøre det muligt for sine kunder at foretage bæredygtige investeringer. Det gør vi blandt andet via vores miljølån Nutarsaaneq, hvor kunden efter almindelig kreditvurdering kan låne op til kroner på fordelagtige vilkår. Lånet kan bruges til energiforbedringer såsom udskiftning af gammelt oliefyr, bedre isolering, udskiftning af døre eller vinduer, nyt tag eller investering i solcelleanlæg m.m. I 2014 blev miljølånet Nutarsaaneq udvidet til også at omfatte miljømæssige forbedringer af erhvervsejendomme. Der arbejdes desuden på at udvikle endnu et miljølån særligt målrettet anskaffelse af store solcelleanlæg, der finansieringsmæssigt pt. ikke rummes af Nutarsaaneq-lånet med et loft på kroner. Ved årsafslutning 2014 var der i alt etableret 257 Nutarsaaneq-lån mod 189 i Bankens miljøbillån Minguik til anskaffelse af miljøvenlige biler i energiklasse A er i stigende grad populært med i alt 82 lån etableret ved årsafslutningen 2014 mod 31 i

15 GrønlandsBANKEN går selv foran med anvendelse af bæredygtige energiformer og har i 2014 opsat solcelleanlæg på bankbygningerne i Aasiaat og Maniitsoq og på hovedkontoret i Nuuk. Solcelleanlæggene forventes at kunne producere en væsentlig del af elforbruget i bankens kontorer i de tre nævnte byer. Bankbygningerne bliver desuden løbende renoveret og energioptimeret. I 2014 var filialen i Ilulissat færdigrenoveret, og filialen i Qaqortoq bliver som den næste renoveret i GrønlandsBANKEN er medlem af miljøgruppen Saligaatsoq Avantangiiserik, som er etableret af CSR Greenland med det formål at samle arbejdsgrupper, der kan koordinere miljøprojekter i Grønland på tværs af sektorer, faglighed mv. Under denne paraplyorganisation deltager GrønlandsBANKEN som én ud af 7 virksomheder i et 3-årigt samarbejde om strategisk miljøledelse. Projektet hedder Clean Greenland Green Companies og koordineres i et partnerskab mellem CSR Greenland og WWF Verdensnaturfonden. Herudover har GrønlandsBANKEN i Saligaatsoq-regi deltaget i den årlige Oprydningsdag, som i 2014 for første gang blev afviklet i både Sisimiut og Ilulissat ud over Nuuk, hvor projektet allerede har kørt i en årrække. Desuden er banken med i en projektgruppe, der har til formål at fremme fokus på hverdagens muligheder for ressourcebesparelser i kontormiljøer. Saligaatsoq-gruppen opnåede i 2014 at blive nomineret til Nordisk Råds Miljøpris. Den daglige miljøorganisation i GrønlandsBANKEN udgøres af en miljøkoordinator/teamleder og et team bestående af et bredt udvalg af medarbejdere med særlig interesse for miljøarbejde. Den bygningsansvarlige og den indkøbsansvarlige er faste medlemmer på teamet, da deres respektive ansvarsområder er fokusområder for miljøindsatsen. Alle bankens filialer er desuden repræsenterede på miljøteamet, som forestår implementeringen af Clean Greenland Green Companies-projektet samt planlægning og koordinering af øvrige miljøinitiativer i banken. Miljøteamet har i 2014 kortlagt bankens samlede miljøaftryk og etableret registrering og overvågning af ressourceforbruget. Datagrundlaget, en vurdering af de væsentligste miljøpåvirkninger og mulige indsatser og handlingsplan for konkrete reduktionsmål for 2015 indgår i en detaljeret miljøredegørelse. Nogle af initiativerne er allerede iværksat i 2014, herunder installation af solcelleanlæg, print- og papirløsninger og omlægning af lager- og indkøbsstyring. Det er forventningen, at de nye printløsninger, den strammere indkøbs- og lagerstyring og mere miljørigtige indkøb resulterer i et lavere forbrug af papir, kontorartikler mv. GrønlandsBANKEN stræber efter at indarbejde ressource-effektivitet og cirkulær tænkning i miljøindsatserne. Et eksempel herpå er udskiftningen af alle pc-skærme i hovedkontoret i Nuuk i foråret Over tyve brugte, men i øvrigt velfungerende pc-skærme blev doneret til Ukaliusaq-skolen, som delte donationen med Atuarfik Samuel Kleinschmidt. På den måde kom pc-skærmene skolerne til gavn frem for unødigt at belaste affaldsforbrændingsanlægget og miljøet. Et andet eksempel er den faste, daglige donation af overskudsmad fra hovedkontorets kantine, der går til Hjemløseherberget i Nuuk. Herberget har tilkendegivet, at der er stor nytteværdi af maden. Miljøteamet har derfor indstillet, at der ikke fastsættes et reduktionsmål for bankens madforbrug/madspild, da banken vurderer, at den sociale værdi ved donationen af overskudsmad er mere værdifuld end den potentielle miljøgevinst ved en reduktion af madspildet. GrønlandsBANKENs samlede CO2-forbrug er i ,29 tons. I 2013 var udledningen 145 tons mod 146,89 tons CO2 i Det skal i denne forbindelse bemærkes, at dette års samlede CO2-udledning afviger markant fra tidligere års rapporterede data, da banken i 2014 har skiftet til en udbygget 15

16 beregningsmodel leveret af WWF Verdensnaturfonden ifm. projektet Clean Greenland Green Companies. Den nye beregningsmodel omfatter såvel energi (varme), transport og indkøb og er den, der fremadrettet vil blive anvendt. UN Global Compact-relaterede emner I marts 2013 blev GrønlandsBANKEN som det andet grønlandske selskab medlem af UN Global Compact. Et medlemskab af UN Global Compact forpligter i forhold til 10 universelle principper inden for hovedområderne: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Der blev udarbejdet en gap-analyse forud for bankens tilslutning til UN Global Compact, og denne konkluderede: at en vigtig indsats er at tilføje områder som menneskerettigheder, anti-korruption og ansvarlig leverandørstyring til den eksisterende CSR politik og strategi. Samtidig er der behov for en indkøbspolitik, der stiller CSR relaterede krav til leverandørerne. (Uddrag af gap-analysen, 2012). I 2014 er der blevet arbejdet med følgende områder: Menneskerettigheder: - Bankens politik for det underrepræsenterede køn er omtalt tidligere i rapporten under afsnittet Medarbejder. Området omfatter dog også den kønsmæssige fordeling blandt GrønlandsBANKENs generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, som ultimo januar 2015 udgør 16,67 % kvinder og 83,33 % mænd. Det er bestyrelsens mål, at andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer over de næste fire år skal øges til 33 %. - Der er taget initiativ til at indarbejde menneskerettighedsprincipperne i leverandørkontrakterne for at fremme kendskabet og ansvaret for at opretholde FNs menneskerettigheder. I 2015 vil banken tage kontakt til de væsentligste leverandører for at igangsætte en opdatering af leverandørforholdene. - Bankens hjemmeside blev relanceret i februar 2014 og giver svagtseende mulighed for at gøre teksten større og dermed mere læsevenlig. - I øvrigt henviser vi til afsnittene om Socialt og frivilligt engagement, om Finansiel forståelse, om Kunder og om Medarbejdere. Arbejdstagerrettigheder: Miljø: - Der er udarbejdet en politik i forhold til sociale medier. Politikken er blandt andet udarbejdet med henblik på at give medarbejderne veldefinerede regler at forholde sig til på området og bliver præsenteret for bankens Sikkerheds- og Samarbejdsudvalg i foråret I samtlige medarbejderudviklingssamtaler bliver medarbejderne spurgt om deres sprogbehov (grønlandsk, dansk og / eller engelsk). - I øvrigt henvises der til afsnittene om medarbejdere og om Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. 16

17 - Her henvises der til afsnittet om Miljø og bæredygtighed. Anti-korruption: - GrønlandsBANKEN har vedtaget en gavepolitik, som fastsætter regler for, hvilke gaver medarbejdere må modtage (og til hvilken værdi). Politikken fastlægger også retningslinjerne for, hvordan man for eksempel skal forholde sig til tjenester, hvor der kan opstå en forventning om en modydelse. - Banken har desuden vedtaget en anti-korruptionspolitik, som blandt andet foreskriver nultolerance over for interessekonflikter, bestikkelse, afpresning, bedrageri, underslæb, gavemisbrug og nepotisme. Som før nævnt er samtlige medarbejdere i GrønlandsBANKEN via oplæg blevet undervist i de nye antikorruptions- og gavepolitikker, som også til enhver tid er tilgængelige på bankens intranet. Alle bankens medarbejdere har ved samme lejlighed gennemgået cases og dilemma-øvelser, sådan så de er rustede til at handle i overensstemmelse med de to nye politikker eller gå til en leder for eventuel nødvendig sparring. I 2014 blev der formuleret klarere klageprocesser for ansatte i banken, der især går på klager over ledere, mobning, diskrimination, vold og chikane af enhver art. Beskrivelserne skal sikre værdighed på vores arbejdsplads og er offentliggjort sammen med den nyeste version af GrønlandsBANKENs personalehåndbog. Derudover er banken klar til at indføre en whistleblower-ordning på lige fod med danske pengeinstitutter. Desværre giver den grønlandske persondatalovgivning ikke mulighed for sådan en ordning, hvorfor banken indtil videre afventer lovgivningsarbejdet i Inatsisartut (Grønlands Landsting). Det er også et mål for 2015, at der skal udarbejdes en konkret menneskerettighedspolitik i banken. Denne politik skal på lige fod med anti-korruptions- og gavepolitikkerne implementeres med præsentation for og undervisning af alle bankens medarbejdere. 17

18 3. Evaluering af bankens arbejde med samfundsansvar Den overordnede målsætning for bankens CSR-indsats er at bidrage til at skabe bæredygtig vækst i samfundet. Som Hele Grønlands BANK er det vigtigt for GrønlandsBANKEN at bidrage med arbejdstimer og kernekompetencer til at gøre en positiv forskel, hvor det er muligt. Bankens arbejde med samfundsansvar har til dags dato haft så konkrete output som nye miljølåneprodukter (Nutarsaaneq og Minguik), en studietursopsparingskonto og for eksempel nye tjenester til undervisning og kontakt (Qassit.gl samt kontakt-app og videomøder). Tilstedeværelsen på den grønlandske kyst uden for det etablerede filialnetværk er blevet hyppigere, og kontaktfladen til banken er i årenes løb udvidet. Vi har et korps af hjælpende hænder, der står klar til at assistere foreninger og projekter med frivilligt arbejde og tilsvarende et korps af undervisere og rådgivere, der målrettet arbejder på at højne vores medborgeres forståelse for privatøkonomi og finansielle forhold. Internt i banken har arbejdet med samfundsansvar affødt nye måder at tænke service på. Vi arbejder under nye politikker, koncepter og stadig klarere og bedre beskrevne rammer for vores arbejde. Samtidig oplever vi styrkede samarbejder på tværs af bankens afdelinger og spillerum for medarbejdernes initiativer og ideer, hvilket højner loyaliteten og engagementet. Vi lægger vægt på at have en sikker hverdag og forsøger så vidt muligt at tænke sundhed ind i dagligdagen, ligesom vi fokuserer på fortsat at udvikle vores kompetencer og dygtiggøre os. Sidst, men ikke mindst forventer vi at kunne spare på både miljøet og energiregningen på baggrund blandt andet energirenoveringer og installation af solcelleanlæg. Bankens ambitionsniveau for CSR-indsatsen vil fortsat være højt i

19 4. Tabel over resultater og mål Nedenfor fremgår i resultater for 2011, 2012, 2013 og 2014 samt målene for Socialt og Frivilligt engagement Resultat Resultat Resultat Mål Resultat Mål CSR Greenland timer 59 % 36,9 % 120,1 % CSR for filialer timer 8 % 8,5 % 26,7 % CSR - Foreningsarbejde timer 9 % 2,4 % 57,4 % Reg.kode udgår CSR Socialt og frivilligt engagement CSR - Store arrangementer timer 91 % 3,4 % 217,0 % Reg.kode udgår CSR - Arctic Winter Games Reg.kode CSR - Værtsrolle timer 25 % 51,4 % 0 % udgår Diverse CSR-arbejder timer 36 % 63,7 % 104,2 % Mentorordningen timer 34 % 19,3 % 25,0 % 100 Nedlagt Nedlagt CSR Tilgængelighed timer CSR Finansiel forståelse timer Adgang til rådgivning og lånefinansiering timer i alt 28 % 24,0 % 66,9 % Aasiaat Appaaraq etableret 100 % Åbnet Gennemført Åbnet på permanet adresse Tasiilaq 2 årlige besøg antal etableret 100 % Finansiel forståelse Undervisning - skolebesøg Undervisning - pengespil Flere skolebesøg OK OK Projekt igangsat Ikke afsluttet Igangsat Fortsættelse af besøgskoncept Færdigt august Opdateret og gennemført Færdiggjor t n/a Fortsættelse af besøgskoncept Færdiggjort Iværksætterrådgivning timer Interessentdialog 75,5 Kunderne Er en social ansvarlig virksomhed index mål ,5 77,5 75,5 Kundetilfredshed samlet for privat index og erhverv mål 71,5 68, ,5 74,5 74,5 Medarbejdere Klagesager antal n/a 26 n/a index Faglig og personlig udvikling mål 73,67 73, /78 72/74 72/74 index Medarbejdertilfredshed mål Arbejdsmiljø og sikkerhed Klima /miljø Sygefravær dage , APV n/a Gennemført n/a n/a n/a Foretages i 2015 Anmeldelser af arbejdsskader antal (9) Energiforbrug i banken før 2014 n/a 146,89 t. CO2 145 t CO2 140 t CO2 - - Energiforbrug i banken fra ,29 t CO2 5 % reduktion af CO2- forbruget i 2014 Antal miljølån antal 68 stk / (257/82)

20 Feedback er velkommen Har du spørgsmål eller kommentarer til rapporten eller GrønlandsBANKENs arbejde med samfundsansvar? Du er altid velkommen til at kontakte os på eller: GrønlandsBANKEN Att.: CSR-styregruppen Imaneq 33 Postboks Nuuk 20

samfundsansvar i 2012 Pakkussineq

samfundsansvar i 2012 Pakkussineq Redegørelse om GrønlandsBANKENs samfundsansvar i 2012 Pakkussineq 1 Indholdsfortegnelse 1. Politik og strategi for samfundsansvar... 3 Fremtidige politik og strategi for GrønlandsBANKENs samfundsansvar...

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014, jf. 135 i Bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne lovpligtige redegørelse for Frøs Herreds Sparekasses

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014

UN GLOBAL COMPACT. Communication on Progress 2014 UN GLOBAL COMPACT Communication on Progress 2014 TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Det glæder mig at meddele at Cheval Blanc & Studie 10 A/S har valgt fortsat at støtte FNs Global Compact principper, med

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Derfor har DJØF tilmeldt sig Charter for flere kvinder i ledelse DJØF har som organisation løbende engageret sig i spørgsmål om ligestilling mellem mænd

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

CSR-rapport. Side 2 Samfundsansvar er forretningsansvar. Side 3 Hovedpunkter i Topdanmarks politik for ansvarlighed. Side 4 Indsatsområder

CSR-rapport. Side 2 Samfundsansvar er forretningsansvar. Side 3 Hovedpunkter i Topdanmarks politik for ansvarlighed. Side 4 Indsatsområder CSR-rapport 2010 51561 03.11 Side 2 Samfundsansvar er forretningsansvar Side 3 Hovedpunkter i Topdanmarks politik for ansvarlighed Side 4 Indsatsområder Side 5 Produkter og services, kundetilfredshed og

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Vi tror på, at affald er begyndelsen til nyt... Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014

Sydbanks redegørelse om samfundsansvar for 2014 Sydbanks redegørelse om 1 Forord Ansvarlighed i dagligdagen og solid forretningsdrift går hånd i hånd. Sydbank forholder sig således til de internationale retningslinjer, der gælder for samfundsansvar,

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT

JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT JANUAR 2012 MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE CSR-TJEK AF MIDTSJÆLLANDS BYGGESERVICE MINI-RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Organisationsmanual SIKA RENGØRING A/S. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual SIKA RENGØRING A/S. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organisationsmanual SIKA Organisationen bag SIKA Rengøring A/S 1 En robust organisation SIKA Rengøring A/S blev grundlagt i 2001 af Richard, Elisabeth og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktisk og

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact

COMMUNICATION ON PROGRESS. FN Global Compact COMMUNICATION ON PROGRESS FN Global Compact Rapport 2013 for D-S Sikkerhedsudstyr A/S Beskyttelse gennem viden og samarbejde Igennem snart tres år har D-S Sikkerhedsudstyr A/S, som totalleverandør af personlige

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

I Semler Gruppen ønsker vi at udvise social ansvarlighed, både i og uden for organisationen.

I Semler Gruppen ønsker vi at udvise social ansvarlighed, både i og uden for organisationen. CSR i Semler Gruppen I Semler Gruppen ønsker vi at udvise social ansvarlighed, både i og uden for organisationen. Vi er vores samfundsansvar bevidst og er involveret i en række velgørende aktiviteter -

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

2.A. Beskriv de måltal I har fastsat for kvinder i ledelse:

2.A. Beskriv de måltal I har fastsat for kvinder i ledelse: Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.lige.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post lige@lige.dk I forbindelse med tilslutning

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Slagelse Kommunes Personalepolitik Slagelse Kommunes Personalepolitik Side 2 Slagelse Kommunes Personalepolitik Forord Slagelse Kommune er en organisation, der med afsæt i værdigrundlaget, har fokus på at skabe attraktive arbejdspladser

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere