Aktivitets- og handleplan 2015

Transkript

1 Aktivitets- og handleplan 2015 Grøn Pædagog Præsentation af værkstedet På GRØN PÆDAGOG har eleverne mulighed for at få afprøvet sig selv, i forhold til at arbejde med børn og ældre. Vi vil i løbet af det kommende år, fortsætte med at have kontakt til plejecentre/ Aktiviteter i plejeboliger ved Odense Kommune. Værkstedet er en del af Bybondegården og har derfor et nært samarbejde med de øvrige værksteder, f.eks. lån af dyr til børnebesøg og lån af tekstilelever som vikarer. Produktionen på værkstedet består især i at sælge SPÆNDENDE OPLEVELSER til børn og voksne fra institutioner og dagplejer. Eleverne har mulighed for at: - Lære hvordan dyr og natur formidles til børn. - Prøve hvordan man bl.a. laver mad over bål, maler mel, laver råkost og arbejder med uld, fortæller eventyr eller små historier eller afprøver gamle lege. - Få afklaret om arbejdet med børn og ældre er noget for dem. - Få afprøvet egne ideer om en spændende udendørs hverdag for børn. - Lære noget om pædagogik og psykologi i teori og praksis. - Blive bevidst om egen sundhedstilstand og arbejde på evt. forbedring. - Have det sjovt og tæt med resten af holdet, og blive klogere på sig selv og hinanden. Herigennem skulle det være muligt for eleverne, at få nogle succesoplevelser som kan styrke deres selvtillid og hjælpe dem videre i deres personlige udvikling og være medvirkende til, at de kommer tættere på en afklaring i forhold til valg af uddannelse og fremtidig beskæftigelse. Værkstedsundervisning At eleverne lærer noget om hvad det vil sige, at arbejde med børn/ældre, hvor praksis danner udgangspunkt for teoretiske overvejelser, f. eks via børnebesøg, ældrebesøg, tv, aviser, bøger, film, gruppearbejde, små oplæg og praktik. At eleverne får styrket deres sociale, personlige, og faglige kompetencer. Gennem daglige besøg hvor eleverne viser gæster rundt og formidler deres viden om livet på bondegården, får de kendskab til børn/ældre, dyr, grønne aktiviteter m.m. For at give eleverne indblik i daginstitutioners hverdag, vil vi etablere et samarbejde med en øvelsesbørnehave, hvor eleverne kan komme på besøg og få lov til at afprøve forskellige aktiviteter som f.eks. lege, synge, bål mad. Lederen fra øvelsesbørnehaven, vil komme her 2 gange årligt og holder et lille oplæg om pædagogens arbejde. Eleverne skal dagligt samarbejde, øve og prøve, planlægge og reflektere. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs øjeblikkelige situation, og prøver at give dem relevante og meningsfyldte arbejdsopgaver, som kan give nogle succesoplevelser og herigennem styrke deres selvtillid. Der er mulighed for at deltage i weekendvagter på bondegåden. Hermed kan de opnå lidt faglig baggrundsviden, som kan være en hjælp ved rundvisninger på gården. Gennem det praktiske arbejde med børn/ældre, vil der automatisk opstå spørgsmål, hvor det er naturligt og nødvendigt at reflektere og evaluere og komme ind på pædagogiske og psykologiske aspekter. Ad den vej er det muligt, at koble teoretisk viden på den daglige praksis. 1

2 Herudover modtager eleverne læringsvejleding hver mandag i dansk og matematik relaterede emner. Det er vigtigt for os, at skabe nogle gode arbejdsbetingelser og et trygt arbejdsmiljø på værkstedet, hvor eleverne kan opleve glæden ved at lære og glæden ved at kunne og hvor engagement og humor er i højsædet. Vi vil i løbet af året arbejde på tværs med følgende værksteder: Tekstil og design, Butik, Dyrepasser og Anlægsgartner. At eleverne får lært noget om hvordan man arbejder med mennesker i både teori og praksis. At eleverne får et større kendskab til andre værksteder og samtidig får styrket deres sociale, personlige og faglige kompetencer. Værkstedsproduktion At eleverne til enhver tid har noget reelt og meningsfyldt at arbejde med. I den daglige produktion skal eleverne sælge spændende og anderledes oplevelser til børn, voksne og ældre. Børnebesøgene giver mulighed for sidemandsoplæring, og der er til stadighed mulighed for udvikling inden for de forskellige arbejdsområder. Udover besøgene som kræver planlægning, samarbejde, afvikling og oprydning, består dagens opgaver af praktisk arbejde ude og inde. Endvidere vil vi som noget nyt, indgå samarbejde med Anlægsgartner omkring pasning af små projekter i drivhus og evt. urtebede. Det er vigtigt, at de områder hvor gæsterne færdes på, ser spændende og indbydende ud. Derfor er det en vigtig del af vores arbejde på værkstedet, at renholde og vedligeholde arealerne. Herudover er det vigtigt at vi stadig udvikler nye ideer, både hvad angår beplantning og legeområder. I det kommende år vil vi deltage i gå kampagne i uge 15 og løbende være i kontakt/ samarbejde med Aktiviteter i plejeboliger. For identifikation af væsentligste opgaver på værkstedet ifølge perlerækken, se bilag 1. At vores besøg bliver ved med at være lige populære, så der altid er booket masser af besøg i kalenderen, og at eleverne føler der er brug for deres arbejdskraft. At eleverne får afprøvet sig selv i forhold til både børn og ældre, Samt nye grønne småprojekter At eleverne bliver introduceret til aktiviteter med ældre, og får et kendskab til plejehjems sektoren. Morgensamling At eleverne får en god start på dagen. Dagen starter kl med fælles morgenmad/planlægning. Der er faste rutineopgaver til hver enkelt elev, omkring afhentning af morgenmad, borddækning, afrydning og lign. Vi prioriterer de 3 R - RYTME, RENLIGHED OG RO - for at få så god en start på dagen som muligt. RYTME: at dagen så vidt mulig starter på samme måde hver dag og at der er tydelighed omkring fordeling af opgaver, så alle bidrager til fællesskabet. RENLIGHED: at maden er anrettet indbydende og spises i hyggelige omgivelser. RO: at mobilerne er væk (kun lærerens arbejdstelefon er tændt og må bruges). Når der er ro er der mere tid og plads til nærvær og til at se hver enkelt elev og få en fornemmelse af hvordan de har det. Eleverne skal reflektere over egen læring. 2

3 At eleverne har lyst til at komme hver dag. At elverne kan mærke på os, at det er vigtigt at de kommer. At eleverne føler sig trygge, og kan mærke der er tid og plads til omsorg og nærvær. At eleverne kan mærke, at en god start på dagen sætter sit præg på resten af dagen. Som sluttes af med refleksion i egen dagborg/kalender. Læringsvejledning Vejledning Praktik /Kombinationsforløb At eleverne får indblik i forskellige erhvervsuddannelses muligheder. At eleverne får afprøvet deres praktikønsker. At praktikken/kombinationsforløbet kan lede til en afklaring af fremtidige uddannelses og erhvervsvalg. At eleverne opnår en større tryghed i forhold til uddannelsesstedet. /Praktik Eleverne vil komme i praktik i forbindelse med deres ophold på værkstedet. Som udgangspunkt skal alle elever ud 3-4 uger i marts/april og 3-4 uger i november. For elever som ikke er parate til en praktik, prøver vi at finde den bedste løsning evt. kan en intern praktik være en mulighed. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med RKA samtalerne. Efter værkstedslæreren har lavet en forespørgsel til praktikstedet, om en praktik tager eleven selv telefonisk eller personlig kontakt til praktikstedet, for at få udfyldt de endelige papirer. Husk at indhente børne- og straffe attester i god tid. Troværdigheden og vigtigheden af praktikken, understreger vi med et besøg eller en telefonsamtale og opfølgning af praktikforløbet, hvor vi vurderer elevens udbytte af opholdet. Eleverne skal føre dagbog eller lignende i praktikperioden, så de kan fastholde vigtige punkter og til slut lave en lille opgave/beskrivelse til senere fremlæggelse på værkstedet. Desuden skal de skrive en uge rapport hver fredag, som sendes pr. til værkstedslæreren. Praktikken evalueres både i fællesskab og enkeltvis. Kort konklusion af praktikforløbet skrives i samarbejde med eleven ind i forløbsplanen. /kombinationsforløb Hvis vi vurderer at eleverne er parate, tilbydes de et relevant kombinationsforløb. Vi fortæller eleverne om tilbuddene fra de forskellige erhvervsskoler, hvorefter de får mulighed for at vælge mindst et forløb de vil deltage i. Dernæst tilmelder vejlederen de interesserede elever. Vi har et tæt samarbejde med social og sundhedsskolen hvor eleverne: - Udfylder forventningsskema til 3 ugers forløbet. - Kommer til intromøde ugen før start med lærer eller vejleder - Lærerne holder løbende kontakt, særlig omkring fravær og trivsel. - Holder afslutningssamtaler ud fra et evalueringsskema. - Holder afslutningsfest med uddeling af beviser på gennemførelse af forløbet At eleverne bliver mere afklarede om deres fremtid, uddannelse og erhvervsvalg. - At eleverne får nogle erfaringer fra det virkelige liv. - At eleverne møder op og deltager aktivt i forløbet. - At eleverne bliver trygge ved miljøet på erhvervsskolerne. - At eleverne bliver mere afklarede om deres fremtid, uddannelse og erhvervsvalg. 3

4 RKA På værkstedet er perlerækken ophængt på en stor tavle, hvorpå det er synligt hvilket fagligt udviklings niveau hver enkelt elev er på. Der holdes jævnligt samtaler for at følge op på elevens kompetence udvikling. Den enkeltes elevs mål/delmål ophænges på et kort så det er overskueligt for både lærere og elev at se hvad der skal arbejdes med i den kommende periode. At eleverne sætter sig nogle mål/delmål. At eleverne bliver fastholdt i de mål der er opsat. At eleverne reflekterer over den udvikling han/hun gennemgår. At elev/lærer til stadighed holder gang i, at afklare elevens planer for fremtiden. At værkstedslæren hurtigt bliver bekendt med eleven, og danner sig et billede af hvor der skal sættes ind, for at opnå de bedste resultater. At eleven oplever at blive taget alvorligt. At eleverne får et synligt bevis på hvad de har lavet. Indenfor de første 2 uger skal værkstedslæreren, sammen med den nye elev påbegynde forløbsplanen, ved at udfylde de fortrykte spørgsmål. Der holdes løbende RKA samtaler tirsdag eller torsdag formiddage. Afslutningssamtalen afholdes når en elev skal stoppe på skolen og samtidig laves kompetencebeviset med udgangspunkt i perlerækken. Kompetencebeviset overrækkes ved en lille højtidelighed, hvor eleven får positiv respons på sit skoleforløb. Værkstedslæreren skriver løbende aftaler/handlinger/mål og delmål i elevens forløbsplan og på et kort synligt på værkstedet. Eleven godkender det skrevne. Små aftaler skrives fortsat i værkstedets kalender bog, det er elevernes eget ansvar at få noteret, aftaler og evt. fravær. RKA spørgsmål gennemgås jævnligt i fællesskab på værkstedet, så alle elever bliver bekendt med, hvad det handler om, før de skal til samtale. At forløbsplanerne og RKA er opdateret og er et brugbart arbejdsredskab for både elev og lærer. At eleverne oplever at de bliver taget alvorligt, og vi forventer at de tager ansvar og udvikler sig. At eleverne bliver afklaret i forhold til deres videre forløb. At andre værkstedslærere hurtigt kan danne sig et billede af eleven ved værkstedsskift. At eleven bliver vejledt bedst muligt og kommer videre til rette uddannelse eller arbejde. At kompetencebeviset er en brugbar dokumentation som kan vedlægges deres CV. Undervisningsmiljø At det fysiske og psykiske undervisningsmiljø er i orden. At få integreret undervisning om sikkerhed, energi og miljø som en naturlig del af hverdagen. At vores værksted er indrettet hyggeligt og funktionelt. Vi lægger stor vægt på fællesskabet og det sociale liv i gruppen. Eleverne skal føle sig trygge og mærke, der er plads til alle. Vi har især fokus på omsorg, rummelighed, gensidig respekt, humor og ingen mobning. Desuden prioriterer vi daglig motion og sund kost højt. Der er mulighed for små fysiske udfoldelser/ træningsredskaber som eleverne opfordres til at benytte dagligt. Endvidere er vi i motions-center 1 gang om ugen. 4

5 På værkstedet er der er skabt mulighed for, at eleverne kan blive inspireret af fagbøger, tidsskrifter, dagens avis, spændende og relevante artikler/opslag om børn, mad, sundhed ol.. Sikkerhed og energi diskuteres løbende. Vi forsøger at huske hinanden på at spare på vand, varme og el. Vi har planlagt et besøg til Snapind-gården (genbrugsstation) med en guidet rundvisning. Vi har fokus på affaldshåndtering, genbrug og grønne sparetips. Sikkerheden i forbindelse med besøgene er meget vigtig, og er noget som diskuteres ofte og som er et fast punkt i perlerækken. Eleverne er ansvarlige for den daglige oprydning og den ugentlige rengøring på værkstedet. En gang årligt får eleverne et oplæg fra både sikkerhedsansvarlig og affaldshåndterings ansvarlige., foredrag om at være handicappet v/ Birthe Malling, EGU fra en EGU vejleder, foredrag om misbrug v/ Heidi Juhl At eleverne føler sig godt tilpas på værkstedet og bliver inspireret af omgivelserne. At eleverne får lysten til at lære. At elevernes sundhed højnes og ulykker minimeres. At vi alle bliver bevidste om begrebet grøn skole og efterlever det. Sundhed At elevernes sundhedstilstand forbedres. At eleverne bliver bevidste om, hvad sundhed kan betyde for deres velbefindende. At eleverne bliver bekendte med konsekvensen af forskellige former for misbrug. Sundhed og trivsel er vigtige temaer i hverdagen og vi prøver i fællesskab, at forbedre vores evt. dårlige vaner indenfor bl.a. kost og motion. Herudover berører vi ofte de 3 s er : søvn, sex og sundhed og de 3 r er : røg, ros og renlighed Dagen startes med et sundt morgenmåltid, eksempelvis rugbrød, havregryn, frugt og lign. Den daglige motion foregår dels på værkstedets små motionsredskaber, dels på gåture i området og i motionscentret m.m. Eleverne bliver bombarderet med blade, aviser, bøger om sundhed og emnet debatteres dagligt. Vi har meget fokus på forskellige former for misbrug og tager emnet op efter behov. Herudover benytter vi os af skolens misbrugskonsulent. At eleverne bliver bevidste om deres egen sundhedsstilstand og forbedrer den. At eleverne får det bedre både fysisk og psykisk. At elverne opnår større viden om konsekvenserne af misbrug. Hygiejne At værkstedets generelle hygiejne standard forbedres. At elevernes personlige hygiejne er god At eleverne bliver bevidste om vigtigheden af god hygiejne ved måltider og madlavning. Vi gør grundigt rent på værkstedet og vores fællesområder 1 gang ugentligt. For hvert rengørings område er der i rengøringsmappen en side om hvad der skal gøres. (dette følges op/ kontrolleres af værkstedslæreren.) I fællesskab taler vi om vigtigheden af at den personlige hygiejne er i orden(evt. opfølgning på tomandshånd). Vi indfører håndvask eller afspritning før måltiderne og er påpasselige med at der ta - redskaber ved pålæg og lign. Desuden skal eleverne have arbejdstøj på når vi arbejder ude. 5

6 At eleverne bliver bevidste om at hygiejnen er i orden i deres omgivelser både ude og inde. At elevernes personlige hygiejne bedres hvor det er påkrævet. At vi ikke bliver syge af at spise og tilberede mad. Uge skema og årsplan At alle elever er orienteret om, hvad der skal ske på værkstedet i løbet af dagen/ugen/ året og herudfra har mulighed for at tilrettelægge hvilke aktiviteter/arrangementer de skal deltage i. Værkstedets uge skema hænger på opslagstavlen. Alle elever får udleveret en kalender/dagbog til planlægning og daglig dagbogsskrivning. Hver mandag planlægges ugen i fællesskab. Det skrives på tavlen og i værkstedets fælleskalender/dagbog og i egne bøger. De dage hvor der er tid og behov for det, evalueres dagens arbejde i den fælles kalender bog/ egen dagbog skrivning Dagen afsluttes med et tak for i dag rundt om bordet. Værkstedslæreren informerer løbende om den kommende tids arrangementer igen og igen og igen! At eleverne bliver i stand til at planlægge i forhold til både det daglige arbejde og deres eget liv. At eleverne lærer at reflektere over hvad de har lavet/ lært. Uge skema for Grøn Pædagog Se bilag uge skema for Grøn Pædagog. 6