Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug. 1. marts 2012 Uge 9
|
|
- Jeppe Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Hvis bare vi fik lov aldrig har det været vigtigere I en tid hvor vismænd og økonomer overgår hinanden i at nedskrive værdien af landbrugsejendommene, er det påfaldende at disse mennesker overhovedet ikke skeler til, hvor stor skade de gør på vores erhverv. Ingen bør udtale sig om prisen på jord og produktionsapparat, for hvem skal bestemme hvad den rigtige pris er. Det bør de frie markedskræfter alene afgøre. Problemet er bare, at de frie markedskræfter er sat ud af spil. Sat ud af spil af urimelige rammevilkår og mangel på finansieringsmuligheder. Det sidste på baggrund af det første. Det bunder alt sammen i en misforståelse af landbrugets miljøpåvirkning igennem 25 år. Landbrugets stemme 1. marts 2012 Uge 9 Vi ligger, som vi har redt Jens Rohde, EU-parlamentariker for Venstre, fortalte på Vækstkonferencen afholdt af Bæredygtigt Landbbrug den 23. februar i København, at han bliver mødt med følgende spørgsmål i Parlamentet: Hvorfor hader man landbruget i Danmark? Ja, hvorfor egentligt? Vi har vel nok verdens mest miljøbevidste landbrug. 1/2 til 1/3 af pesticidforbruget i vore nabolande, gødningstildeling på 30 % under Tyskland - og dyrevelfærd blandt de bedste i verden. Og alligevel hader en stor del af befolkningen landbruget. Jo mere vi begrænser, jo mere ønskes vi begrænset. Årsagen er enkel og forståelig. Vi har de sidste 20 år haft usædvanligt svage ledere i landbruget. En organisation på lerfødder, uden visioner eller evner til at imødegå kritik. Uden den faglige viden og uden vilje til at imødegå kritik fra det omgivende samfund. Viden er magt. Uvidenhed er afmagt. Landbruget har ikke, trods det store administrative apparat og det store forsøgsvæsen, formået at dokumentere og endnu vigtigere formået at få forklaret politikerne og pressen hvordan tingene hænger sammen. Vi kan ikke bebrejde pressen og politikerne, vi kan kun bebrejde de folk, der har været i spidsen for dansk landbrug de sidste 20 år. Det er ikke godt nok og det er utilgiveligt, for det er årsagen til den situation dansk landbrug i dag står i. Der er mange spørgsmål Hvorfor har landbruget aldrig kontrolleret tallene fra Naturstyrelsen? Hvorfor har man ikke indhentet tilsvarende fra andre lande? Hvorfor har man ikke testet effekter og virkemidler? Hvordan har man kunne tillade at dansk landbrug er blevet amputeret på et ikke fagligt grundlag? Som udenforstående virker det som om, at man i landbrugets organisationer har været mere fokuseret på at finde midler og indtjening til systemet, end på at sikre danske fødevareproducenter lige konkurrencevilkår. Når vi ser på vores forsøgsvæsen og den deraf affødte rådgivning, har det de sidste 20 år stort set kun drejet sig om at begrænse og aldrig øge produktionen. De ansøgte og tildelte midler er i stigende omfang blevet brugt til at fremme økologi og nedsætte anvendelsen af gødning og pesticider. Kun meget sjældent er der blevet brugt kræfter på at øge indsatsen og dermed udbytterne. Der er store midler i landbruget bruges de rigtigt? Hvorfor har der ikke hvert været afsat store beløb løbende til at afprøve, teste og imødegå de påstande og udokumenterede anklager, som vi gennem en generation er blevet udsat for? Det første tab er det billigste. Vandmiljøplanerne og pesticidhandlingsplanerne har de sidste 25 år kostet danske fødevareproducenter op mod 100 mia. kroner og samfundet meget mere. Havde det ikke været en billig investering hvert år at have brugt nogle af de mange midler landbruget tildeles på at få testet effekten af reguleringerne.
2 Nu bruges 60 mio. kroner på en imagekampagne. Det ændrer stadig ikke ved at rammevilkårene er for ringe og langt under vore konkurrenters. Vi kæmper en kamp til den bitre ende Vi er optimistiske, for vi ved, at vi har ret. For hver dag, der går, får vi mere dokumentation frem, der bekræfter, hvad vi siger. Aldrig har vi haft mere styr på effekt og virkning af miljøtiltagene. Vi glæder os til i de kommende uger at fremkomme med nye beviser på landbrugets manglende belastning af miljøet. Miljøvismænd? I den forløbne uge er de såkaldte miljøvismænd fremkommet med en kraftig kritik af den forrige og nuværende regerings udsættelse af reduktionen af tons kvælstof. Kritikken er uforståelig og udokumenteret. Den virker mildest talt ikke særlig vis. Hvorfor udtaler de såkaldte miljøvismænd sig om vandmiljøet? Hvilke forudsætninger har de for det og hvad bygger de på? Der er i rapporten ingen dokumentation for deres påstande, og rapporten virker plantet til lejligheden. Vi har fulgt op på rapporten, men kan ikke finde sammenhængen mellem udtalelserne og fakta. Eksempelvis bygger kvælstofdelen af rapporten på ålegræsværktøjet. Et værktøj som DCE (Dansk Center for Natur og Miljø) selv har forkastet. Det virker som om enkelte medlemmer af Det Miljøøkonomiske råd er vandret ad deres egen vej. Vi håber i hvert fald ikke, at det er et udtryk for det samlede råds opfattelse. Som man kan se af ovenstående link, er direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl medlem af rådet. Det er ingen skam at blive klogere Der er bevægelse i gang i landbrugets top for tiden. Vi mærker det i, hvad der siges og skrives. Nu erkendes det, at kvælstof ikke er et problem for vandmiljøet, i modsætning til tidligere, hvor det fremgik af diverse internetsider fra landbrugets organisationer, at kvælstof var en miljøbelastning. Vi glæder os over erkendelsen. Bedre sent end aldrig. Det er imidlertid ikke nok at sige og skrive. Ændringen skal afspejles i adfærd ud i alle hjørner af den store organisation - også blandt økologer. Hvorfor manipulerer DMU og Naturstyrelsen? Figur 4.1. viser indhold af totalkvælstof i de danske vandløb i Men de er ikke sammenfaldende med de analyser, som vi fået oplyst fra Naturstyrelsen. DMU oplyser at tallene er vandføringsvægtede. Hvordan kan man vægte en koncentration efter nedbør. Det er manipulation og misinformation. Eksempel: vi har en å, som normalt er 8 meter bred. På grund af manglende vandløbsvedligeholdelse, er åen nu kun 4 meter bred. Vandstømmen måles af en flowmåler, som selvfølgelig alt andet lige, løber dobbelt så stærk i en å med kun den halve bredde. Dette er kun en af mange manipultioner, der anvendes for at data skal passe med påstande. Fakta findes og anvendes korrekt Vi vil de næste uger bringe mange nye fakta, der dokumenter, at uanset hvad vi gør i landbruget, så kan vi aldrig komme ned på de urealistiske måltal, som Naturstyrelsen sætter for os. Det er mission impossible :
3 Dansk fødevaresektor Prognose udarbejdet med udgangspunkt i Danmarks Naturfredningsforening s Fremtidens landbrug i balance med natur og miljø Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Folketinget: Med gennemførelse af vandplanerne, randzoneloven og med yderligere tiltag i udsigt for at reducere kvælstofudledningen fra landbruget, så er det nu et relevant spørgsmål at stille: Er der en fremtidig for det landbrug, som vi kender i dag, i Danmark? Svaret herpå bliver i sidste ende afgjort af det danske folketing. EU s landbrugs-og miljølovgivning er ingen hindring for at videreføre dét landbrug, som vi kender i dag. På en lang række miljømæssige-, sundhedsmæssige- og dyrevelfærdsmæssige områder er dansk landbrug i dag et foregangsland set i forhold til landbruget i de øvrige EU-lande. Så relevansen af spørgsmålet vil i stedet afhænge af den nationale politik på landbrugsområdet, som fastlægges i Folketinget. Når det også er relevant at lave beregninger på Danmarks Naturfredningsforenings forslag til et fremtidigt landbrug, så er det fordi skiftende landbrugsministre og miljøministre i de senere år har givet udtryk for holdninger, som ligger meget tæt på de forslag, som stilles af Danmarks Naturfredningsforening. DN s landbrugspolitik: Hvad er så essensen af Danmarks Naturfredningsforenings landbrugspolitik: 1/3 af Danmarks areal skal være naturområde, dvs. en forøgelse med 50 % 100 % økologisk landbrug i Danmark hektarer lavbundsjord og højereliggende arealer tages ud af omdrift 10 meter randzoner ved vandløb og søer og 6 meter randzoner ud til offentlig vej må ikke dyrkes 100 % forbrug af økologiske varer i alle offentlige institutioner der indføres en speciel lav moms på økologiske produkter indførelse af en kvælstofafgift på kunstgødning harmonikravet for svineproduktion hæves, så der højst kan være 1 dyreenhed pr. hektar al svineproduktion skal være økologisk energiproduktion må kun ske på basis af afgrøder som er flerårige al gylle skal bioforgasses
4 ejerskabet til dansk landbrug skal spredes ud på hele den danske befolkning Landbrugets stemme den nuværende EU-støtte omlægges, så den i størst mulig omfang udbetales til naturformål Scenarie for gennemførelse af DN s politik: Gennemførelse af ovenstående politik vil betyde, at størstedelen af husdyrproduktionerne vil blive ulovlige, da en stor husdyrproduktion er afhængig af et stort harmoniareal. Da perspektivet for de nuværende ejere vil være afvikling af størstedelen af husdyrproduktionen på deres bedrifter, vil de vælge en nedslidningsstrategi, altså ingen nyinvesteringer. De største og mest forgældede husdyrproduktioner vil ikke kunne tilpasse sig og i deres situation er konkurs relevant. Belåningsværdien af landbrugsjorden vil falde drastisk, som følge af, at en stor del af arealet ikke længere må tages med i omdriften og at resten skal dyrkes på en ekstensiv økologisk form. Derfor vil de landbrug, hvor der er investeret mest, kunne se frem til en lang periode med et insolvent landbrug. Kreditorer, banker og realkreditten vil ikke længere yde lån og konsekvensen vil blive en lang periode med kroniske likviditetsproblemer. Mange landbofamilier vil i den situation se sig om efter nye muligheder, eventuelt uden for Danmark. Store dele af de danske landbrug vil blive overtaget af byfolk, som bor i byen, men vil bruge nyerhvervelserne til rekreative formål. Bestyrerlandbruget vil vinde frem, hvor det er en funktionær, som forestår det praktiske arbejde med dyrkning af jorden. Ovenstående scenarie vil forløbe meget hurtigt, når første lovgivningen er vedtaget. Det er realistisk at forestille sig en fuldstændig gennemførelse af omlægningen i løbet af 10 år. Resultater fra DN s Skovsgård Gods: Danmarks Naturfredningsforening har de seneste 30 år drevet godset skovsgård på sydlangeland. De har overtaget de 388 hektarer som gave (det vil sige gældfrit). Godsets drift er omlagt til 100 % økologisk og med indførelse af udyrkede randzoner og arealer som er udlagt til natur. Skovbruget drives i naturnær form. Der er ansat en bestyrer, som forestår det praktiske arbejde. Der lejes i videst mulig udstrækning maskinydelser fra maskinstationer og fra skoventrepenører. Der udlejes boliger på godset til besøgende, som ønsker sig en naturoplevelse på godsets arealer. Alt i alt en drift som svarer til Danmarks Naturfredningforenings landbrugspolitiske mål. Sammenligning konventionel- contra økologisk naturnær drift: Med afsæt i regnskabsresultaterne for Skovsgårds drift i 2009 og 2010, så kan der opstilles en sammenligning mellem den gennemsnitlige indkomst pr. hektar på Skovsgård gods og så den gennemsnitlige indkomst for hele jordbrugssektoren i de samme år. For at gøre tallene så sammenlignelige som muligt udskilles skovens drift, udlejningen, museums-og besøgsaktiviteten fra indkomstberegningen på Skovsgård gods. Desuden udskilles
5 indkomsten i minkproduktionen og gartneriet fra jordbrugssektorens tal, idet det antages, at disse delsektorer ikke påvirkes af omlægningen af landbrugspolitikken. Til opgørelse af indkomsten benyttes begrebet bruttofaktorindkomst (BFI). Dette tal beregnes ved at tage produktionens værdi og fratrække alle produktionsmæssige omkostninger undtaget løn til medhjælp, beregnet løn til ejer og afskrivninger på driftsmidler. Populært sagt, så viser tallet hvad der er til overs til at aflønne arbejdskraften, den investerede kapital (rente og afskrivninger) og ejeren. Nedenfor er vist dette nøgletal i en sammenligning, som beskrevet ovenfor: Bruttofaktorindkomst pr. hektarer (ha) Skovsgårds jordbrug (253 hektarer) 557 kr./ha 447 kr./ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri kr./ha kr./ha Sammenlignes produktionsresultaterne i planteproduktionen er analyseresultatet: Produktion pr. hektar (hkg = 100 kg) Skovsgårds kornproduktion (70 hektarer) 34 hkg/ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri 60 hkg/ha 69 hkg/ha Græsproduktion (fe = energi i 1 kg korn) Skovsgårds græsproduktion (184 hektarer) fe/ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri fe/ha fe/ha Husdyrproduktion inklusiv importeret husdyrgødning (DE = dyreenhed (svarende til 1 malkeko)) Skovsgårds tilførsel af husdyrgødning 0,58 DE/ha 0,58 DE/ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri 0,80DE/ha Ovenstående sammenligningstal viser således en dramatisk forskel i indtjening og også i produktionsresultaterne i markdriften. Dertil kommer den ekstensive form for drift, som finder sted på Skovsgård, hvor kun en mindre del af det dyrkede areal anvendes til kornafgrøder. Prognose for 100 % overgang til økologisk naturnært landbrug i Danmark: Siden det dramatiske fald i bytteforholdet (forholdet mellem salgspriser og købspriser) i 2009 på 10,5 % er der sket en gradvis opretning. Det antages, at denne genopretning fortsætter i 2012 sådan, at landbruget kommer
6 tilbage til samme niveau som i Da der fortsat sker en effektivitetsstigning regnes med en stigning i BFI pr. hektar på 10 %. Prognosen tager således udgangspunkt i et gennemsnit at 2009 og 2010 tillagt 10% Med afsæt i ovenstående tegner der sig et billede af den danske jordbrugssektor i en voldsom omvæltning ved den nye jordbrugspolitik foreslået af Danmarks Naturfredningsforening: Samlet jordbrugssektor (mio. kr.) Bruttofaktorindkomst mio. kr mio. kr. I sammenligningen skal det tages med, at der i 2022 ikke vil være et ret stort antal ejerfamilier, som skal have dækket deres arbejdsindsats ud af ovennævnte beløb. Det må antages, at de fleste familier der er tilbage, foretrækker at have en lønindkomst ude fra. Markudbytterne pr. hektar vil være halveret i korn og grovfoderdyrkningen. Da der yderligere vil forsvinde ca. 1/3 af det nuværende dyrkningsareal over til natur, bræmmer og skov, så bliver den samlede høst i dansk landbrug reduceret til 1/3 af den nuværende høst. Da raps, kartofler og sukkerroer må antages at forsvinde som afgrøder i et 100 % økologisk landbrug, så vil der kunne ske en lille forøgelse af korn og grovfoderproduktionen på disse frigjorte arealer. Med hensyn til husdyrproduktionen, så vil den blive indrettet efter foderproduktionen i Danmark. Det kan ikke forventes, at der skal importeres økologiske foderstoffer i større stil. Da der i husdyrproduktionen i 2012 er en selvforsyning med 80 % af producerede foderstoffer i Danmark, så vil det alt i alt betyde, at husdyrproduktionen bliver reduceret til 1/3 af dén produktion, som vi kender i Da husdyrproduktionen yderligere er meget koncentreret i Jylland, så vil reduktionen blive voldsommere i denne landsdel, fordi det er urealistisk at transportere grovfoder i større stil fra Sjælland og Fyn. Derfor må det antages, at husdyrproduktionen alt i alt falder til ca. ¼ del af den nuværende produktion. Konklusion: I løbet af 10 år vil det således være sandsynligt, at dansk landbrug bliver ændret til alene at forsyne hjemmemarkedet med mælk, kød og øvrige planteprodukter. Der vil således forsvinde en årlig nettoeksport på ca. 70 mia. kr. i Beskæftigelsen direkte i landbrudsproduktionen og i følgevirksomhederne vil blive reduceret meget kraftigt, da det er husdyrproduktionen, som er særlig arbejdsintensiv. I 2012 skønnes beskæftigelsen i erhvervet at være fuldtidspersoner. Antages planteproduktionens beskæftigelse at udgøre personer, så er de direkte eller indirekte knyttet til husdyrproduktionen. I 2012 kan det derfor skønnes at være en beskæftigelse på fuldtidsbeskæftigede tilbage i tilknytning til fødevareproduktion. De øgede naturarealer vil kun i begrænset omfang skabe ny beskæftigelse. Kapitalapparatet i form af jord, know-how, følgevirksomheder vil langsom mistet sin internationale høje værdi og store konkurrencekraft. Banker og realkreditforeninger vil lide massive tabe ved konkurser og uerholdelige lån. Landbobefolkningen af selvejere, som vi kender det i dag, vil helt eller delvist forsvinde
7 Vores børnebørn vil til gengæld have en masse vandhuller at lege i og vadefuglede vil få stor fremgang. Hent hele teksten med kildeangivelser på hjemmesiden. De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen Bæredygtigt Landbrug nu også som app til Android download app på eller Scan QR-koden her: På Kan du også se Jan Hjeds indlæg på Vækstkonferencen som video. Videoen varer 46 minutter.
Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale.
Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereKonsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten
Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereVelkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereDel af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.
Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN II
PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og
Læs mereI dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.
Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereBusiness Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereJordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen
Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereDanske rammevilkårs indflydelse på overskuddet for heltidslandbruget
Danske rammevilkårs indflydelse på overskuddet for heltidslandbruget den 11. januar 2015 2. version Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Konklusion: Rammevilkårene for den danske produktion af landbrugsråvarer
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereBeslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby
Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK
s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereMarkedet set fra købers synsvinkel. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA
Markedet set fra købers synsvinkel Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA Agenda Landbrugets økonomi fremadrettet Krav til afkast og bremselængde i økonomien Muligheder for finansiering Kort om mulige
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereDen økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015
Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereAnalyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne
Miljøudvalget 214-15 MIU Alm.del Bilag 11 Offentligt Landbrugsgruppen Bilag 2 Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne Bilag til høringssvar af 2. august 214 Indhold: Notat: De landbrugsmæssige
Læs mereTale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune
Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereTirsdag d. 6. feb. kl , Hotel Limfjorden
Tirsdag d. 6. feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden Giv tid! og åndens vinterblund skal fly for herlig sommer, giv tid, og bi på herrens stund, -hans skønhedsrige kommer. Tekst: B. S. Ingemann, 1831
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereNabotjek af kvælstof- og fosforregulering
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereEn velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning
En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereKonvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal
JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereGrønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843
Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereNY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES
NY FOSFORREGULERING NIELS FINN JOHANSEN OG TORKILD BIRKMOSE SEGES HVAD ÆNDRES MED DEN NY REGULERING? Dyreenhedsbegrebet forsvinder ud af det danske sprog! Der indføres N- og P-lofter afhængig af dyregruppe
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereØkonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune
Bilag 3.6 Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Indhold Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner
Læs merePOLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME
POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.
Læs mereNotat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereSelvstyrende Regionale Grupper Hvorfor?
Landbrugets stemme Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor? 9.maj 2011 Vagn Lundsteen, direktør Landbrugets stemme Det bedste forsvar, - er et angreb Vi skal lære af Danmarks Naturfredningsforening Vi skal
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereØkologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav Indhold 1 Sådan udfylder du siden... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 3 3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 3.1 Ombytning af omdriftsareal...
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mere