Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug. 1. marts 2012 Uge 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug. 1. marts 2012 Uge 9"

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Hvis bare vi fik lov aldrig har det været vigtigere I en tid hvor vismænd og økonomer overgår hinanden i at nedskrive værdien af landbrugsejendommene, er det påfaldende at disse mennesker overhovedet ikke skeler til, hvor stor skade de gør på vores erhverv. Ingen bør udtale sig om prisen på jord og produktionsapparat, for hvem skal bestemme hvad den rigtige pris er. Det bør de frie markedskræfter alene afgøre. Problemet er bare, at de frie markedskræfter er sat ud af spil. Sat ud af spil af urimelige rammevilkår og mangel på finansieringsmuligheder. Det sidste på baggrund af det første. Det bunder alt sammen i en misforståelse af landbrugets miljøpåvirkning igennem 25 år. Landbrugets stemme 1. marts 2012 Uge 9 Vi ligger, som vi har redt Jens Rohde, EU-parlamentariker for Venstre, fortalte på Vækstkonferencen afholdt af Bæredygtigt Landbbrug den 23. februar i København, at han bliver mødt med følgende spørgsmål i Parlamentet: Hvorfor hader man landbruget i Danmark? Ja, hvorfor egentligt? Vi har vel nok verdens mest miljøbevidste landbrug. 1/2 til 1/3 af pesticidforbruget i vore nabolande, gødningstildeling på 30 % under Tyskland - og dyrevelfærd blandt de bedste i verden. Og alligevel hader en stor del af befolkningen landbruget. Jo mere vi begrænser, jo mere ønskes vi begrænset. Årsagen er enkel og forståelig. Vi har de sidste 20 år haft usædvanligt svage ledere i landbruget. En organisation på lerfødder, uden visioner eller evner til at imødegå kritik. Uden den faglige viden og uden vilje til at imødegå kritik fra det omgivende samfund. Viden er magt. Uvidenhed er afmagt. Landbruget har ikke, trods det store administrative apparat og det store forsøgsvæsen, formået at dokumentere og endnu vigtigere formået at få forklaret politikerne og pressen hvordan tingene hænger sammen. Vi kan ikke bebrejde pressen og politikerne, vi kan kun bebrejde de folk, der har været i spidsen for dansk landbrug de sidste 20 år. Det er ikke godt nok og det er utilgiveligt, for det er årsagen til den situation dansk landbrug i dag står i. Der er mange spørgsmål Hvorfor har landbruget aldrig kontrolleret tallene fra Naturstyrelsen? Hvorfor har man ikke indhentet tilsvarende fra andre lande? Hvorfor har man ikke testet effekter og virkemidler? Hvordan har man kunne tillade at dansk landbrug er blevet amputeret på et ikke fagligt grundlag? Som udenforstående virker det som om, at man i landbrugets organisationer har været mere fokuseret på at finde midler og indtjening til systemet, end på at sikre danske fødevareproducenter lige konkurrencevilkår. Når vi ser på vores forsøgsvæsen og den deraf affødte rådgivning, har det de sidste 20 år stort set kun drejet sig om at begrænse og aldrig øge produktionen. De ansøgte og tildelte midler er i stigende omfang blevet brugt til at fremme økologi og nedsætte anvendelsen af gødning og pesticider. Kun meget sjældent er der blevet brugt kræfter på at øge indsatsen og dermed udbytterne. Der er store midler i landbruget bruges de rigtigt? Hvorfor har der ikke hvert været afsat store beløb løbende til at afprøve, teste og imødegå de påstande og udokumenterede anklager, som vi gennem en generation er blevet udsat for? Det første tab er det billigste. Vandmiljøplanerne og pesticidhandlingsplanerne har de sidste 25 år kostet danske fødevareproducenter op mod 100 mia. kroner og samfundet meget mere. Havde det ikke været en billig investering hvert år at have brugt nogle af de mange midler landbruget tildeles på at få testet effekten af reguleringerne.

2 Nu bruges 60 mio. kroner på en imagekampagne. Det ændrer stadig ikke ved at rammevilkårene er for ringe og langt under vore konkurrenters. Vi kæmper en kamp til den bitre ende Vi er optimistiske, for vi ved, at vi har ret. For hver dag, der går, får vi mere dokumentation frem, der bekræfter, hvad vi siger. Aldrig har vi haft mere styr på effekt og virkning af miljøtiltagene. Vi glæder os til i de kommende uger at fremkomme med nye beviser på landbrugets manglende belastning af miljøet. Miljøvismænd? I den forløbne uge er de såkaldte miljøvismænd fremkommet med en kraftig kritik af den forrige og nuværende regerings udsættelse af reduktionen af tons kvælstof. Kritikken er uforståelig og udokumenteret. Den virker mildest talt ikke særlig vis. Hvorfor udtaler de såkaldte miljøvismænd sig om vandmiljøet? Hvilke forudsætninger har de for det og hvad bygger de på? Der er i rapporten ingen dokumentation for deres påstande, og rapporten virker plantet til lejligheden. Vi har fulgt op på rapporten, men kan ikke finde sammenhængen mellem udtalelserne og fakta. Eksempelvis bygger kvælstofdelen af rapporten på ålegræsværktøjet. Et værktøj som DCE (Dansk Center for Natur og Miljø) selv har forkastet. Det virker som om enkelte medlemmer af Det Miljøøkonomiske råd er vandret ad deres egen vej. Vi håber i hvert fald ikke, at det er et udtryk for det samlede råds opfattelse. Som man kan se af ovenstående link, er direktør i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl medlem af rådet. Det er ingen skam at blive klogere Der er bevægelse i gang i landbrugets top for tiden. Vi mærker det i, hvad der siges og skrives. Nu erkendes det, at kvælstof ikke er et problem for vandmiljøet, i modsætning til tidligere, hvor det fremgik af diverse internetsider fra landbrugets organisationer, at kvælstof var en miljøbelastning. Vi glæder os over erkendelsen. Bedre sent end aldrig. Det er imidlertid ikke nok at sige og skrive. Ændringen skal afspejles i adfærd ud i alle hjørner af den store organisation - også blandt økologer. Hvorfor manipulerer DMU og Naturstyrelsen? Figur 4.1. viser indhold af totalkvælstof i de danske vandløb i Men de er ikke sammenfaldende med de analyser, som vi fået oplyst fra Naturstyrelsen. DMU oplyser at tallene er vandføringsvægtede. Hvordan kan man vægte en koncentration efter nedbør. Det er manipulation og misinformation. Eksempel: vi har en å, som normalt er 8 meter bred. På grund af manglende vandløbsvedligeholdelse, er åen nu kun 4 meter bred. Vandstømmen måles af en flowmåler, som selvfølgelig alt andet lige, løber dobbelt så stærk i en å med kun den halve bredde. Dette er kun en af mange manipultioner, der anvendes for at data skal passe med påstande. Fakta findes og anvendes korrekt Vi vil de næste uger bringe mange nye fakta, der dokumenter, at uanset hvad vi gør i landbruget, så kan vi aldrig komme ned på de urealistiske måltal, som Naturstyrelsen sætter for os. Det er mission impossible :

3 Dansk fødevaresektor Prognose udarbejdet med udgangspunkt i Danmarks Naturfredningsforening s Fremtidens landbrug i balance med natur og miljø Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Folketinget: Med gennemførelse af vandplanerne, randzoneloven og med yderligere tiltag i udsigt for at reducere kvælstofudledningen fra landbruget, så er det nu et relevant spørgsmål at stille: Er der en fremtidig for det landbrug, som vi kender i dag, i Danmark? Svaret herpå bliver i sidste ende afgjort af det danske folketing. EU s landbrugs-og miljølovgivning er ingen hindring for at videreføre dét landbrug, som vi kender i dag. På en lang række miljømæssige-, sundhedsmæssige- og dyrevelfærdsmæssige områder er dansk landbrug i dag et foregangsland set i forhold til landbruget i de øvrige EU-lande. Så relevansen af spørgsmålet vil i stedet afhænge af den nationale politik på landbrugsområdet, som fastlægges i Folketinget. Når det også er relevant at lave beregninger på Danmarks Naturfredningsforenings forslag til et fremtidigt landbrug, så er det fordi skiftende landbrugsministre og miljøministre i de senere år har givet udtryk for holdninger, som ligger meget tæt på de forslag, som stilles af Danmarks Naturfredningsforening. DN s landbrugspolitik: Hvad er så essensen af Danmarks Naturfredningsforenings landbrugspolitik: 1/3 af Danmarks areal skal være naturområde, dvs. en forøgelse med 50 % 100 % økologisk landbrug i Danmark hektarer lavbundsjord og højereliggende arealer tages ud af omdrift 10 meter randzoner ved vandløb og søer og 6 meter randzoner ud til offentlig vej må ikke dyrkes 100 % forbrug af økologiske varer i alle offentlige institutioner der indføres en speciel lav moms på økologiske produkter indførelse af en kvælstofafgift på kunstgødning harmonikravet for svineproduktion hæves, så der højst kan være 1 dyreenhed pr. hektar al svineproduktion skal være økologisk energiproduktion må kun ske på basis af afgrøder som er flerårige al gylle skal bioforgasses

4 ejerskabet til dansk landbrug skal spredes ud på hele den danske befolkning Landbrugets stemme den nuværende EU-støtte omlægges, så den i størst mulig omfang udbetales til naturformål Scenarie for gennemførelse af DN s politik: Gennemførelse af ovenstående politik vil betyde, at størstedelen af husdyrproduktionerne vil blive ulovlige, da en stor husdyrproduktion er afhængig af et stort harmoniareal. Da perspektivet for de nuværende ejere vil være afvikling af størstedelen af husdyrproduktionen på deres bedrifter, vil de vælge en nedslidningsstrategi, altså ingen nyinvesteringer. De største og mest forgældede husdyrproduktioner vil ikke kunne tilpasse sig og i deres situation er konkurs relevant. Belåningsværdien af landbrugsjorden vil falde drastisk, som følge af, at en stor del af arealet ikke længere må tages med i omdriften og at resten skal dyrkes på en ekstensiv økologisk form. Derfor vil de landbrug, hvor der er investeret mest, kunne se frem til en lang periode med et insolvent landbrug. Kreditorer, banker og realkreditten vil ikke længere yde lån og konsekvensen vil blive en lang periode med kroniske likviditetsproblemer. Mange landbofamilier vil i den situation se sig om efter nye muligheder, eventuelt uden for Danmark. Store dele af de danske landbrug vil blive overtaget af byfolk, som bor i byen, men vil bruge nyerhvervelserne til rekreative formål. Bestyrerlandbruget vil vinde frem, hvor det er en funktionær, som forestår det praktiske arbejde med dyrkning af jorden. Ovenstående scenarie vil forløbe meget hurtigt, når første lovgivningen er vedtaget. Det er realistisk at forestille sig en fuldstændig gennemførelse af omlægningen i løbet af 10 år. Resultater fra DN s Skovsgård Gods: Danmarks Naturfredningsforening har de seneste 30 år drevet godset skovsgård på sydlangeland. De har overtaget de 388 hektarer som gave (det vil sige gældfrit). Godsets drift er omlagt til 100 % økologisk og med indførelse af udyrkede randzoner og arealer som er udlagt til natur. Skovbruget drives i naturnær form. Der er ansat en bestyrer, som forestår det praktiske arbejde. Der lejes i videst mulig udstrækning maskinydelser fra maskinstationer og fra skoventrepenører. Der udlejes boliger på godset til besøgende, som ønsker sig en naturoplevelse på godsets arealer. Alt i alt en drift som svarer til Danmarks Naturfredningforenings landbrugspolitiske mål. Sammenligning konventionel- contra økologisk naturnær drift: Med afsæt i regnskabsresultaterne for Skovsgårds drift i 2009 og 2010, så kan der opstilles en sammenligning mellem den gennemsnitlige indkomst pr. hektar på Skovsgård gods og så den gennemsnitlige indkomst for hele jordbrugssektoren i de samme år. For at gøre tallene så sammenlignelige som muligt udskilles skovens drift, udlejningen, museums-og besøgsaktiviteten fra indkomstberegningen på Skovsgård gods. Desuden udskilles

5 indkomsten i minkproduktionen og gartneriet fra jordbrugssektorens tal, idet det antages, at disse delsektorer ikke påvirkes af omlægningen af landbrugspolitikken. Til opgørelse af indkomsten benyttes begrebet bruttofaktorindkomst (BFI). Dette tal beregnes ved at tage produktionens værdi og fratrække alle produktionsmæssige omkostninger undtaget løn til medhjælp, beregnet løn til ejer og afskrivninger på driftsmidler. Populært sagt, så viser tallet hvad der er til overs til at aflønne arbejdskraften, den investerede kapital (rente og afskrivninger) og ejeren. Nedenfor er vist dette nøgletal i en sammenligning, som beskrevet ovenfor: Bruttofaktorindkomst pr. hektarer (ha) Skovsgårds jordbrug (253 hektarer) 557 kr./ha 447 kr./ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri kr./ha kr./ha Sammenlignes produktionsresultaterne i planteproduktionen er analyseresultatet: Produktion pr. hektar (hkg = 100 kg) Skovsgårds kornproduktion (70 hektarer) 34 hkg/ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri 60 hkg/ha 69 hkg/ha Græsproduktion (fe = energi i 1 kg korn) Skovsgårds græsproduktion (184 hektarer) fe/ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri fe/ha fe/ha Husdyrproduktion inklusiv importeret husdyrgødning (DE = dyreenhed (svarende til 1 malkeko)) Skovsgårds tilførsel af husdyrgødning 0,58 DE/ha 0,58 DE/ha Danmarks jordbrugssektor excl. mink og gartneri 0,80DE/ha Ovenstående sammenligningstal viser således en dramatisk forskel i indtjening og også i produktionsresultaterne i markdriften. Dertil kommer den ekstensive form for drift, som finder sted på Skovsgård, hvor kun en mindre del af det dyrkede areal anvendes til kornafgrøder. Prognose for 100 % overgang til økologisk naturnært landbrug i Danmark: Siden det dramatiske fald i bytteforholdet (forholdet mellem salgspriser og købspriser) i 2009 på 10,5 % er der sket en gradvis opretning. Det antages, at denne genopretning fortsætter i 2012 sådan, at landbruget kommer

6 tilbage til samme niveau som i Da der fortsat sker en effektivitetsstigning regnes med en stigning i BFI pr. hektar på 10 %. Prognosen tager således udgangspunkt i et gennemsnit at 2009 og 2010 tillagt 10% Med afsæt i ovenstående tegner der sig et billede af den danske jordbrugssektor i en voldsom omvæltning ved den nye jordbrugspolitik foreslået af Danmarks Naturfredningsforening: Samlet jordbrugssektor (mio. kr.) Bruttofaktorindkomst mio. kr mio. kr. I sammenligningen skal det tages med, at der i 2022 ikke vil være et ret stort antal ejerfamilier, som skal have dækket deres arbejdsindsats ud af ovennævnte beløb. Det må antages, at de fleste familier der er tilbage, foretrækker at have en lønindkomst ude fra. Markudbytterne pr. hektar vil være halveret i korn og grovfoderdyrkningen. Da der yderligere vil forsvinde ca. 1/3 af det nuværende dyrkningsareal over til natur, bræmmer og skov, så bliver den samlede høst i dansk landbrug reduceret til 1/3 af den nuværende høst. Da raps, kartofler og sukkerroer må antages at forsvinde som afgrøder i et 100 % økologisk landbrug, så vil der kunne ske en lille forøgelse af korn og grovfoderproduktionen på disse frigjorte arealer. Med hensyn til husdyrproduktionen, så vil den blive indrettet efter foderproduktionen i Danmark. Det kan ikke forventes, at der skal importeres økologiske foderstoffer i større stil. Da der i husdyrproduktionen i 2012 er en selvforsyning med 80 % af producerede foderstoffer i Danmark, så vil det alt i alt betyde, at husdyrproduktionen bliver reduceret til 1/3 af dén produktion, som vi kender i Da husdyrproduktionen yderligere er meget koncentreret i Jylland, så vil reduktionen blive voldsommere i denne landsdel, fordi det er urealistisk at transportere grovfoder i større stil fra Sjælland og Fyn. Derfor må det antages, at husdyrproduktionen alt i alt falder til ca. ¼ del af den nuværende produktion. Konklusion: I løbet af 10 år vil det således være sandsynligt, at dansk landbrug bliver ændret til alene at forsyne hjemmemarkedet med mælk, kød og øvrige planteprodukter. Der vil således forsvinde en årlig nettoeksport på ca. 70 mia. kr. i Beskæftigelsen direkte i landbrudsproduktionen og i følgevirksomhederne vil blive reduceret meget kraftigt, da det er husdyrproduktionen, som er særlig arbejdsintensiv. I 2012 skønnes beskæftigelsen i erhvervet at være fuldtidspersoner. Antages planteproduktionens beskæftigelse at udgøre personer, så er de direkte eller indirekte knyttet til husdyrproduktionen. I 2012 kan det derfor skønnes at være en beskæftigelse på fuldtidsbeskæftigede tilbage i tilknytning til fødevareproduktion. De øgede naturarealer vil kun i begrænset omfang skabe ny beskæftigelse. Kapitalapparatet i form af jord, know-how, følgevirksomheder vil langsom mistet sin internationale høje værdi og store konkurrencekraft. Banker og realkreditforeninger vil lide massive tabe ved konkurser og uerholdelige lån. Landbobefolkningen af selvejere, som vi kender det i dag, vil helt eller delvist forsvinde

7 Vores børnebørn vil til gengæld have en masse vandhuller at lege i og vadefuglede vil få stor fremgang. Hent hele teksten med kildeangivelser på hjemmesiden. De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen Bæredygtigt Landbrug nu også som app til Android download app på eller Scan QR-koden her: På Kan du også se Jan Hjeds indlæg på Vækstkonferencen som video. Videoen varer 46 minutter.

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 31. august 2012 Uge 35 Et kæmpe nederlag for vores demokrati - den 1.september er en sorgens dag Vi er bitre på den danske fødevareminister. Hun har

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Dynamisk strategi. Chefkonsulent Flemming Sørensen

Dynamisk strategi. Chefkonsulent Flemming Sørensen Dynamisk strategi Chefkonsulent Flemming Sørensen Hvad er dynamisk strategi Gammelt produkt på nye flasker Light udgave af strategiprodukt Mere handlingsorienteret strategi og nemmere tilgængelig God platform

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Ind i mellem hader vi at få ret For nogle mennesker er det at få ret en drivende kraft. Jeg skal være den første til at erkende, at vores vidtberømte

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Gallup undersøgelse af landbrugets forhold

Gallup undersøgelse af landbrugets forhold Gallup undersøgelse af landbrugets forhold 1 Tankerne bag Danskerne fremstår ofte som: negative over for landbruget havende lav viden om dets forhold værende uden interesse for landbrugets kår Formålet

Læs mere

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Dato: 25. februar 2015 Sagsbehandler: Thyge Nygaard, 31 19 32 55, tny@dn.dk Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Landbrugsproduktion, økonomi og beskæftigelse i et økologisk landbrugsscenarie

Læs mere

Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor?

Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor? Landbrugets stemme Selvstyrende Regionale Grupper Hvorfor? 9.maj 2011 Vagn Lundsteen, direktør Landbrugets stemme Det bedste forsvar, - er et angreb Vi skal lære af Danmarks Naturfredningsforening Vi skal

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Bræmmerne er og vil blive et meget stort emne hen over sommeren. Vi kæmper fortsat og vi er fortrøstningsfulde.

Bræmmerne er og vil blive et meget stort emne hen over sommeren. Vi kæmper fortsat og vi er fortrøstningsfulde. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Vi har brug for Landbrug & Fødevarers opbakning i kampen mod vandplanerne I Bæredygtigt Landbrug arbejder vi 24 timer i døgnet for at komme de urimelige vandplaner til

Læs mere

Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden.

Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden. PP1 Generalforsamling Generalforsamling. Vejle Amts Familielandbrug.2015. v/ formanden. Velkommen til generalforsamlingen. Det er dejligt at se, at der er kommet så mange. Jeg håber, I er blevet mætte.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne

Landbrugets stemme. Vandløbsanalyserne. Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbsanalyserne Baggrund for, arbejdet med fremskaffelsen og resultaterne Vandløbs analyser Landbrugets stemme Fra 1970 2010 har Naturstyrelsen udtaget flere end 1 mio. analyser i danske vandløb. Naturstyrelsen

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Strategirapport. Vision. Landbruget Bakkegården Strategi 2008-2012-2020

Strategirapport. Vision. Landbruget Bakkegården Strategi 2008-2012-2020 Landbruget Bakkegården Strategi 2008-2012-2020 Vision Bakkegården skal opnå stadige bedre produktionsresultater. Målet er at ligge i den bedste fjerdedel mål på kg ekm pr. årsko samt ligge i den laveste

Læs mere