Hærvejskursus på Uldum Højskole juli 2011 Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen

Transkript

1 Hærvejskursus på Uldum Højskole juli 2011 Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1

2 Om Hærvejskurset Kurt Willumsen, forstander for Uldum Højskole Kurt kender naturen godt, flora, fauna og landskaberne, og det nød vi godt af på turene og med foredrag på højskolen. Helge Hansen, fhv. forstander for Uldum Højskole Helge tog sig af det historiske. Og han var god til at fortælle historie og også historier - på turene, i foredragssalen og ved kaffebordet om aftenen. Claus Jørgensen, foredragsholder og folkedanseinstruktør og tidl. docent v. Det jyske Musikkonservatorium Fællessang med Højskolesangbogen, folkedans, og en aften gav Claus en koncert i foredragssalen. Han bidrog i den grad til at gøre kurset festligt og fornøjeligt. 2

3 Højskoledagene om Hærvejen bød på foredrag, museumsbesøg, folkedans. musik og sang samt vandringer på udvalgte dele af Hærvejen. Kurset lagde ud med en tur til Bække. Bække-området: Hamborggårdstenen Klebæk Høje, skibssætning og hærvejsspor Tidstavle på Konfirmandhusets gavl Oksespor relief ved fredet stykke af Hærvejen 3

4 Hamborggårdstenen Ved Bække kom vi forbi Hamborggårdstenen, en vandreblok på 50 tons.den stammer fra Ålandsøerne, og er vandret hertil med isen for ca år siden. 4

5 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Bækkemonumentet består af: 2 høje fra bronzealderen f. Kr. En skibssætning og en runesten fra tallet (vikingetiden) Hærvejshjulspor uden datering Skibssætningen er 45 meter lang og indtil 6,5 meter bred. Oprindeligedelig har der været ca. 60 store sten. 4 sten og runestenen stod på deres oprindelige plads, og 4 fandtes væltede, men de øvrige er forsvundet. I 1959 blev der anbragt små marsten til markering af, hvor der oprindelig har stået store sten. Derved kan man få et indtryk af, hvordan skibssætningen oprindeligt har set ud. I 2011 er markeringen af de manglende sten ændret ved opsætning af brune stålplader i stedet for markstenene. 5

6 Helge fortæller om bronzealderhøjene, skibssætningen og Hærvejsspor ind igennem skibssætningen. 6

7 Skibssætningen efter restaureringen i

8 Skibssætningen efter restaureringen 8

9 Skibssætningen før restaureringen i 2011 Jeg synes de nye stålplader dominerer for meget. Markstenene passer bedre ind i helheden. 9

10 Hærvejshjulspor Et af de mange Hærvejsspor går ind gennem skibssætningen. Disse spor kan ikke dateres. De rejsende har givetvis ikke anet hvad stenene stod der for. I dag ved vi, at det var en begravelsesplads. 10

11 Bente Skjøttgaard: Relieffet Okse - spor Bente Skjøttgaards bidrag til Kunst langs Hærvejen er et mægtigt relief, der opstod ved at hun fik drevet en flok fredet jysk landkvæg hen over en 10 tons stor lerflade. Dyrene har hermed sat deres tydelige klovspor i den levende historie om Hærvejen der også kaldes Oksevejen. Den ensartede flade består af 187 felter på ca. 50 x 55 x 15 cm. Relieffet er nedfældet på jord i et skelområde lige op til et stykke fredet Hærvej ved rastepladsen på Ribe-Vejle landevejen nord for Bække. 11

12 12

13 13

14 14

15 Ursula Munch-Petersen Tidstavle Keramikeren Ursula Munch-Petersen har maden som omdrejningspunkt for sin fortælling om de planter, frø og andet spiseligt der siden tidernes morgen har tjent som føde.. Således rækker inspirationen tilbage mod oldtiden men også frem mod de kroer og herberger, der nu engang findes i dag. Plancherne kunne også lede tankerne i retning af skoletidens anskuelsestavler. Vi får oplysning og viden og inviteres til at bruge sanserne. Billedsproget danner afsæt for fantasien. Tidstavlen er opsat på Konfirmandhusets gavl i Bække. 15

16 Keltisk jernalder 500 til år 0 16

17 Romersk jernalder År e. Kr. 17

18 Vikingetid

19 Randbøl Hede Randbøl Hede var tidligere langt større end i dag. Den var uvejsom, øde og frygtet af alle, især handelsrejsende, fordi røvere huserede her. I 1750 erne blev bøndernes hævdvundne rettigheder til græsning og tørveskæring fastlagt, og en del af heden blev kongens (statens) ejendom. I 1760 begyndte de såkaldte kartoffeltyskere at opdyrke heden. Tilnavnet fik de senere, fordi de lærte danskerne at spise kartofler. I Randbøl Sogn slog 86 tyske familier sig ned i de 3 byer, Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg, hver med sin trosretning (reformerte, katolikker, og lutheranere). Koloniseringen og opdyrkningen var et særdeles slidsomt arbejde, som delvis mislykkedes. De fleste tyskere rejste hjem igen. 19

20 Vandring ud over Randbøl Hede 20

21 Hen over heden mod indlandsklitten 21

22 22

23 Kurt fortæller om det særprægede landskab 23

24 24

25 25

26 26

27 Frederikshåb Plantage I 1802 besluttede staten at anlægge en plantage på ca. 450 ha af Randbøl Hede. Det blev startskuddet til Frederikshåb Plantage. I 1804 startede såning af birk og fyr. Arbejdet skred langsomt frem, fordi sandflugten først skulle bekæmpes med diger og ved at plante hjælme. Det tog næsten 100 år før plantagen var sluttet skov, af hovedsagelig rødgran. Stormen den 3. december 1999 forandrede dog plantagen voldsomt. Ca. 1/3 af skoven væltede. I dag er arealerne igen plantet til med en blanding af løv- og nåletræer. 27

28 28

29 29

30 Øster Nykirke Kirke Øster Nykirke Kirke ligger på en af de højeste bakkeknuder i vort land, 127 m over havet. Kirken er bygget omkring Det blev en flot kvadrestenskirke i romansk stil. Kirken ligger ved Hærvejen; og ovre på den anden side af vejen er der en kilde oven i købet en hellig kilde. Navnet er Sct. Peders Helligkilde. Måske er det den, der har bestemt kirkens beliggenhed, fordi mange pilgrimme i den tidlige Middelalder søgte kildens helbredende kraft. Da der så blev bygget en kirke på stedet, blev det til Sct. Peders Kirke; men i dag hedder den Øster Nykirke Kirke den højest eller næsthøjest beliggende kirke i Danmark. 30

31 Arial 20 Helge fortæller om stedet, mens vi nyder en kop formiddagskaffe. 31

32 Arial 20 32

33 Fra den højtliggende kirke er der en flot udsigt over sommerlandskabet. 33

34 En nutidig markering af, hvor den nu indtørrede kilde med det helbredende vand har været. 34

35 Tinnet Krat (1) Tinnet Krat er et 596 ha stort, fredet naturområde, som ligger på det sted, hvor Hærvejen passerer Skjern Å. Det er ca. 10 km nordvest for byen Tørring. Området er fredet og drives som naturskov, hvor man bruger gamle metoder som græsning, plukhøst og stævning. Hensigten er, at området skal fremstå som et mosaiklandskab med egekrat (nu efterhånden egeskov), blandet løvskov, enge, overdrev og hede, sådan som det gjorde i ældre tid. Gudenåen, Danmarks længste å, har sit udspring ved foden af en mindre, nordøstvendt bakke, og derfra flyder den med stor fart i retningen sydøst. Nogle få hundrede meter mod nord ligger vandskellet, hvor Hærvejen passerer. 35

36 36

37 37

38 Helge fortæller om et friluftsbad, der fik vand fra Gudenåen, og som var et populært udflugtsmål i 1930 erne og 40 erne. 38

39 Overdrevslandskab med enkeltstående træer og græs, som fårene passer. 39

40 De smukt udformede skilte sætter fårene stor pris på, når det klør på ryggen. 40

41 41

42 42

43 Giveegnens Museum Arial 20 43

44 44

45 Besøget på Giveegnens Museum var en stor oplevelse. I de mange forskellige udstillinsgrum kom vi tæt på hedelivet i perioden , og med den engagerede rundvisers fortælling blev det hele endnu mere spændende. 45

46 Model af Hærvejen med fodspor, klovspor og hjulspor 46

47 Fortsættelse af Hærvejsmodellen: brostensbelægning og asfaltbelægning. 47

48 Køkkeninteriør 48

49 Købmandsbutik / blandet landhandel 49

50 I et gammeldags køkken med brændekomfur fik vi serveret friskbagte vafler. 50

51 51

52 På gårdspladsen er der opstillet sten med navnene på de sogne, hvor de udstillede genstande kommer fra. 52

53 Hærvejens historie Museumsbesøget sluttede med at vi fik et hæfte med titlen Hærvejen - levendegjort på ét sted. Hærvejens historie skildres i korte artikler med følgende emner: Hærvejen - årtusinders vej gennem Jylland Hærvejen - Jyllands hovedvej gennem 1000 år Hærvejen - Pilgrimsvejen Hærvejen - Studevejen De korte artikler bærer præg af at være baseret på den nyeste forskning på området, og de er meget velskrevne. 53

54 Plan for et Hærvejsmuseum Beskrivelsen af Hærvejens historie er en optakt til hæftets hovedemne: opførelse af et helt nyt museum på egnen udelukkende om Hærvejen. Det store og spændende projekt er beskrevet bl.a. med arkitekttegninger og beskrivelse af hvad vi vil kunne opleve i og ved det nye museum. Projektet er klar til at blive realiseret, når nogle store fonde og indsamlninger har sikret realiseringen af det nye museum. 54

55 Vrads Sande Nord for landsbyen Vrads ligger et fredet indsande med klitter, lynghede og søer. Heden rummer både tørre og fugtige partier, og der findes en del enebær og gyvel. 55

56 56

57 57

58 58

59 59

60 Hald Sø Hald Sø blev skabt af den sidste istid for ca år side. Området besøges meget på grund af stedets store naturskønhed. Og der er gjort et stort arbejde for at vedligeholde området, som det så ud tidligere med store overdrev, der i dag bliver vedligeholdt af fåreflokke. Hærvejssporene fra Viborg og sydpå har gået langs søen på både øst og vestsiden. Et stort antal bronzealderhøje er tegn på, at området også var attraktivt i oldtiden. 60

61 61

62 Hald Hovedgård Den bygningsfredede herregård har fra 1975 været hjemsted for Den selvejende Institution Hald, "et folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingsted" stiftet bl.a. på initiativ forfatter, museumsmand Peter Seeberg. Institutionen hedder nu Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, som bl.a. tilbyder danske forfattere, oversættere og illustratorer gratis arbejdsophold. Haldladen ved Hald Hovedgaard, som stammer fra midten af 1700-tallet, indeholder en i 2008 nyrenoveret udstilling om områdets geografi, biologi, historie m.m. De øvrige avlsbygninger, som er af nyere dato, huser nu en naturskole samt et Hærvejsherberg. 62

63 Ursula Munch-Petersens keramik tidstavle er også opsat her ved Hald Hovedgård på Naturskolens gavl. 63

64 Helge fortæller om biskop Jørgens Friis s borg opført i 1529 ikke langt fra hovedgården. 64

65 65

66 Arial 20 66

67 Arial 20 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 72

73 Folkedans En lun sommeraften arrangerede Claus folkedans i højskolens smukke have. 73

74 74

75 Arial 20 75

76 Arial 20 76

77 Aftenen sluttede med kaffe og sange fra Højskolesangbogen og med Claus ved klaveret. Claus tog mange billeder på turene. Dem har han givet mig lov til at benytte i denne beretning om Hærvejskurset på Uldum Højskole. Jeg takker for venligheden. 77

78 Hærvejskursus på Uldum Højskole Juli 2011 Fotos: Claus Jørgensen og Jørgen Drostrup Andersen Odense, Danmark 2011 All images protected by copyright 78