Interessebaseret forhandling og gode resultater
|
|
- Trine Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring, står vi i forhandlingssituationer mange gange dagligt. Det gælder både i arbejdssituationen og med familie og venner. Hver gang der skal samarbejdes om en hensigtsmæssig løsning, hvor parternes interesser er forskellige er der tale om en forhandling. Så det gælder mødeaftalen på arbejdet, løsningen på en arbejdsmæssig problemstilling eller måske aftalen om aftensmad i hjemmet eller målet for sommerferien. Faktisk er vi alle sammen ekstremt godt trænet i interessebaseret forhandling og bruger det hele tiden. Dog er der en tendens til vi lader de kompetencer ligge, når vi skal ind i en professionel forhandlings-situation. Forhandlingens begreber Indledningsvist kan man sige, at en god forhandling er kendetegnet ved et fornuftigt resultat opnået på en effektiv måde med bevarelse af gode varige relationer. I det følgende gennemgås en række centrale begreber i forhandlinger: Standpunkter er udtryk for de krav man går ind i forhandlingen med og som man ønsker modparten skal acceptere. Standpunkter er ultimative og inviterer ikke til samarbejde. Et standpunkt er forhandlernes udtryk for de problemer han ønsker at løse og standpunktet er ofte alene udtryk for en løsning på problemerne. Bag et standpunkt ligger mindst én bevidst eller ubevidst interesse, som man ønsker løst via standpunktet. Et standpunkt afslører ikke de bagvedliggende overvejelser og afslører alene hvordan forhandleren ønske at nå sit mål. En standpunktforhandling kan ofte give resultater og naturligvis også bedre resultater end ingen forhandling. Problemet er dog at parterne i forhandlingen ikke ser, at der er bedre alternativer til forhandlingsløsningen. Standpunkter dækker oftest over de mest modstridende interesser i en forhandling, og er kendetegnet ved kun at anvise en løsning i forhandlingssituationen, oftest uden hensyn til modpartens interesser. Standpunktsforhandlinger repræsenterer som udgangspunkt den klassiske forhandlingsforståelse og vil typisk kun ende i enten eller Win Loose situation Loose Win situation Hvilket normalt ikke vil til gode se en god forhandling som beskrevet i dette afsnits indledning. Interesser er centrale i forhandlingen og er udtryk for det, en forhandler søger løst i form af modpartens ressourcer. Interesser peger altid på de behov, ønsker, bekymringer, frygt og andet som en forhandler søger
2 afdækket og håndteret før en forhandlingsaftale kan indgås. En interesse kan altid tilgodeses på flere måder og beskæftiger sig alene med hvad der er der ønskes løst og ikke hvordan som standpunktet handlede om. Når man udtrykker interesse inviteres til dialog og samarbejde. Interesser kan inddeles i tre kategorier: 1. Fælles interesser, som er kendetegnet ved, at de kan tilgodeses med fordel for begge forhandlingens parter. Fælles interesser kræver som oftest ikke megen forhandling, men de er stadig utrolige vigtige for en god forhandling, da de fælles interesser bidrager til følelsen af enighed og samarbejde. I traditionel forhandlingsforståelse bliver fælles interesser ofte udeladt, da de ikke har direkte relevans for løsningen. De fælles interesser skal søges så tidligt som muligt i forhandlingen. 2. Hverken eller interesser er umiddelbart fordelagtige for den ene part i forhandlingen, og koster ikke noget for den anden part. De er uden betydning for den ene part mens de forbedrer løsningen for den anden part. Parterne kan med fordel bruge meget energi på hverken - eller interesserne, da de bidrager til forståelse af hinanden og mange gange medvirker til at gøre betydningen af de modstridende interesser mindre. Derfor er hverken eller interesserne ofte en effektiv nøgle til gode løsninger. Herunder er det også væsentligt, at synliggøre hverken eller interesserne, da de ellers nemt kan virke som modstridende, når de ikke er udtalte og diskuteret. Hverken eller interesserne er en meget overset dimension i forhandling, da mange forhandlere kun arbejder med fælles og modstridende interesser som centrale. Ofte kommer alt der ikke er i fælles interesse til at fremstå som modstridende, hvilket ikke er tilfældet. Det giver gode resultater at hjælpe modparten i forhandlinger til at finde sine hverken eller interesser, selv om det ofte kan være et vanskeligt arbejde. 3. Modstridende interesser er interesser, der hvis de tilgodeses umiddelbart kun er til fordel for den ene part og til skade for den anden part. Normalt er det også sådan at jo bedre interessen tilgodeses for den ene part, jo dårligere bliver resultatet for den anden part. De modstridende interesser er normalt uundgåelige i forhandling, men mængden af dem er ofte mindre end man først antager. Det er afgørende, at bruge objektive kriterier (se nedenfor) til løsning af de modstridende interesser, hvor det er muligt. BAF udtrykker bedste alternativ til en forhandlingsløsning og er en central størrelse i forberedelse af en forhandling. Når man forbereder sig, skal man gøre sig klart hvad der er det bedste alternativ, hvis en forhandlingsløsning 2
3 ikke kan findes. Altså, hvad har jeg at tabe/vinde? Hvis dette ikke er klart kan man ikke styre sin egen indsats i forhandlingen og man er ikke bevidst om sit ståsted. BAF er det håndtag man trækker i når alle andre muligheder for dialog og samarbejde i forhandlingen er brugt op. Aktiv lytning og præcis kommunikation bruges for at få mest muligt ud af samtalen - kommunikationen med din forhandlingspartner. Til daglig lytter vi selvfølgelig også til de mennesker, vi taler med, men ofte uden at trænge ind bag ordene og prøve at forstå baggrunden og meningen med dem. Ved aktiv lytning skal begge parter engagere sig i samtalen og prøve at forstå baggrunden for og meningen med det, der bliver sagt. Aktiv lytning kan være med til at skabe en mere åben holdning under forhandlinger. Forhandlingsklimaet bliver mere trygt og det bliver lettere at fremlægge meninger, tanker og følelser. Man får mere at vide, hvis man lytter aktivt og ens egne holdninger bliver lettere suppleret eller revideret. Præcis kommunikation handler om ikke at arbejde med skjult budskaber, dagsordner og lege gætteleg. Som forhandler skal man udtrykke sine interesser klart og søge at afklare modpartens interesser også. Det er nemt at komme til at virke utroværdig, hvis ikke man kommunikerer i overensstemmelse med sine reelle interesser. Objektive kriterier skal så vidt muligt bruges til at finde en forhandlingsløsning på de modstridende interesser. Derfor kræver forberedelsen til forhandlingen, at man skaber sig et godt overblik over de objektive kriterier i forhold til emnet. Det vil sige at man anvender statistik, lovgivning, prislister, historiske data, branchenormer etc. Nogle gange kan der give uenighed at afgøre hvilke objektive kriterier der skal lægges til grund for forhandlingsløsningen og i de tilfælde bør man ikke lave magtkampe på det, men søge en løsning, hvor de relevante objektive kriterier tages i betragtning. Hvis et kriterium afvises af modparten, er det stadig muligt at nå en god løsning via de øvrige kriterier. Interesse baseret forhandling handler om at afdække de forskellige interesser der ligger bag parternes ønsker og arbejde med disse som vejene til gode forhandlingsløsninger. Det er en udbredt opfattelse at kagen har en vis størrelse og at den således i forhandlingen skal fordeles. Faktisk er det ikke altid tilfældet, idet forhandlingen kan medvirke til at kagen rent faktisk bliver større end først antaget. Det er det der giver muligheder for win win situationer. er således ikke et udtryk for bedste kompromis, hvor man mødes på midten, men et udtryk for en form, hvor man søger at understøtte de fælles interesser og give modparten mulighed for at få glæde af sine hverken - eller interesser, for så til sidst at finde gode og dialogbaserede løsninger på de modstridende interesser. Figuren her under viser, hvordan den interessebaserede forhandlinger kan give løsninger der tilgodeser begge parter ved at give mere end halvdelen af kagen til hver part. 3
4 Fig. 1. Dine interesser Hård eller Blød forhandler Mine interesser Win-win løsning Det er muligt at skabe større værdier i en forhandling, hvis man samarbejder om det og hvor forhandlingsresultatet flyttes ud af en ny akse, hvor begge parter får mere med hjem end de havde regnet med. Metoden er, at man i stedet for at fokusere på positioner og standpunkter skal forsøge at fokusere på interesser og målsætninger. Risikoen er, at man kan virke for eftergivende ift. målet på at nå en win-win og dermed gå på kompromis uden at modparten gør det. Hold person og problem adskilt I forhandlingen findes en række positioner, som en forhandler skal kende og kunne håndtere. For det første skal bevidstheden om egen position naturligvis være til stede og man skal holde fast på egne rettigheder og interesser. Det er nedenfor beskrevet som 1. position. Ofte tales der om bløde og hårde forhandlere. Faktisk er det sådan, at den gode forhandler indeholder begge dele. Den bløde side handler om at være god i dialogen, skabe tillid og gode relationer, for at sikre et godt udgangspunkt i forhandlingen. Man kan sige, at det hører til forhandlingens personlige plan. Samtidig skal man være hård i forhold til sine interesser, behov og ønsker. Ikke så man står stejlt på dem, men udtrykker dem klart og tydeligt og ikke lader sig overrumple af modpartens måske ufine tricks. Det vil sige at man er hård i forhold til forhandlingens saglige plan. 2. og 3. position illustrerer hvordan den gode forhandler også magter at se modpartens situation dels fra modpartens side, men også fra en neutral side, som man kan kalde det objektive eller omverdenens syn på sagen. Den gode forhandler udtrykker forståelse og anerkender modpartens interesser, hvilket ikke er det samme som at give efter eller udtrykke enighed. 4
5 Fig position NEUTRAL 1. position JEG 2. position DIG Afslutning Forhandlingssituationer er nødvendige og uundgåelige og den gode forhandler, er den der kan håndtere og forstå elementerne som beskrevet i denne artikel. Hvis man som afslutning kigger på forhandlingsmulighederne skal man være bevidst om at de bedste resultater findes i den daglige dialog (de daglige forhandlinger). Når vi når til de formelle forhandlingssituationer er vores muligheder faktisk dårligere for gode løsninger. Så diplomatiet foregår bedst i korridorerne, således at der ikke skal for meget ind på de formelle forhandlingsborde. Litteratur Camp, J.:Start with no, Crown Publishing Group 2004 Fisher, Roger og Ury, William: Få "JA" når du forhandler, Borgen 1992 Ury, W.: Gør nej til ja når du forhandler, Borgen
Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereGrundlæggende Forhandlings teknik
Grundlæggende Forhandlings teknik Mere at vide? Vil du vide mere om forhandlingsteknik, kan du blandt andet læse disse bøger: Solveig Schmidt: Lønforhandling for kvinder. Githe Nielsen og Trine N. Nielsen:
Læs mereKonflikter findes alle vegne.
Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke
Læs mereForhandlingsteknik for erfarne forhandlere
Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereDSR s Forhandlingsgrundlag
DSR s Forhandlingsgrundlag DSR s Forhandlingsgrundlag Layout: Dansk Sygeplejeråd 18-16 Copyright Dansk Sygeplejeråd 2018 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereMATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATERIALE til Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MINDLI
Læs mereKonflikthandtering og fa Ellesskab O M
Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mere30.10.2009 CA a-kasse 1
Løn, kontrakt, forhandling 30.10.2009 CA a-kasse 1 Eftermiddagens program 14.25 Introduktion 14.30 Løn og kontrakt Marielle Høgenhaug, C3 Ledelse og Økonomi 15.10 Pause 15.20 Forhandlingsteknik Jimmy Buchmann,
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereDe 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?
De 4 forskellige forhandlingstyper Hvordan skal du forholde dig? Mødemennesket 1. Vær tålmodig, deltag og lyt 2. Vis din viden 3. Vis din interesse 4. Kommunikér åbent også med dine medforhandlere 5. Husk
Læs mereMATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI
Læs mereGUIDE: GØR EN GOD HANDEL, NÅR I SKAL KØBE IND TIL KIRKEN
GUIDE: GØR EN GOD HANDEL, NÅR I SKAL KØBE IND TIL KIRKEN Man kan ofte skaffe en god pris eller en god aftale med en leverandør ved at indgå i en forhandling. Med denne enkle guide kan I som menighedsråd
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereRefleksionskema Den dybere mening
Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,
Læs mereEn personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning
Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereTysk forretningskultur
Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mere... booker du dine møder
I!... booker du dine møder Kære læser... Det er vores ønske og håb at du efter at have læst og løst opgaverne i denne bog, får rigtig meget succes med at booke dine møder. Når du er klar til at få yderligere
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereGuide til den gode dialogsamtale
Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs mereCoaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE
Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling
Læs mereLederskab på distancen. Velkommen
Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen PS4 A/S House of Leadership Network4People RecruitmentPartner FranchisePartner WWW.PS4.DK Inspirator E-mail:
Læs mereHvad er en konflikt? Hvad er en konflikt?
Konflikthåndtering Hvad er en konflikt? Hvad er en konflikt? 2 Men hvad er en konflikt? En konflikt kan defineres som en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Det kan være
Læs mereModul 4: Mundtlig fremlæggelse
Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereEr mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben
Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mereGuide til lønforhandling for mejeriingeniører
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 3 Bliv klar til dialog Dias 1/10 Bliv klar til dialog Formålet med denne lektion er at forstå at al konflikthåndtering handler om at gå i dialog at få indsigt i hvad der sker med os, når vi er
Læs mereLedelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager
Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereNicolai Robinson. Bedre forhandling
Bedre forhandling Nicolai Robinson Bedre forhandling Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Nicolai Robinson Bedre forhandling 1. udgave, 1. oplag 2012 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse
Læs mere1 Kommunikationens blinde vinkel
1 Kommunikationens blinde vinkel Kommunikationens blinde vinkel Er du god til at kommunikere effektivt med samarbejdspartnere, kollegaer, medarbejdere eller ledelse, således, at de virkelig forstår meningen
Læs mereTema Samarbejde: Den gode gruppe
Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige
Læs mereVærdier i Early Warning
Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om
Læs mereBrænd igennem med dit budskab
Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt
Læs mere4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.
4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereLedernes Logbog til Lønforhandling
Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde
Læs mereFå en dialog om din klage
Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereSådan gennemfører du en advarselssamtale
Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereMED-møder? MED-møder
Hvordan kan man sætte borgeren i centrum på MED-møder? Hvordan kan man sætte borgeren i centrum på MED-møder MED-Temadag i Vejen Kommune, 2 nov. 2015 (Kl. 11.30 15.30). v/ Thomas Phillipsen, cand. psych.,
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereForhandling, der skaber resultater
Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereTag testen: Tænk over, hvordan du handler i din daglige ledelsespraksis og sæt kryds ud for det udsagn, som du synes passer bedst.
Test dine lederkompetencer Er du fremragende til at foretage et strategisk zoom, og har du nogen gange svært ved at leve dig ind i andre og forstå dem? Test dig selv på de syv afgørende kompetencer fra
Læs mereMUS. Vejledning til dig som leder
MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereHvad bruger den excellente leder sin tid på?
Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereEftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:
Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereParforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13
Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par
Læs mereDen Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening
Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår
Læs mereKANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG
Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mere