Center for Grøn Beton

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Grøn Beton"

Transkript

1 Center for Grøn Beton Miljøscreening af betonbro Udført af: Karsten Tølløse Teknologisk Institut, Beton, december 2002

2 Titel: Udført af: Miljøscreening af betonbro Karsten Tølløse Dato: December 2002 ISBN: Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives..

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og formål Centerkontraktens miljømål og miljøbetingelser Evaluering af miljømål og miljøbetingelser Beskrivelse af konstruktionsløsninger for bro 34 mv Generelle forudsætninger Generelle afgrænsninger Levetid og holdbarhed Råmaterialer og opførelse Drift, vedligehold og reparation Vurdering af opfyldelse af miljøbetingelser Vurdering af opfyldelse af miljømål CO 2 emission til luften Brug af nye restprodukter Reducere brugen af ikke fornyelige brændsler til cementproduktion Øvrige forhold knappe ressourcer Konklusion Referencer Anneks A Anneks B Trykrensning af kantbjælker Trykrensning af mellemsøjler Udskiftning af bløde fuger Udskiftning af stenfyldte fuger Overfladebehandling af søjler og kantbjælker Udskiftning af asfaltslidlag, brobelægning og fugtisolering Udskiftning af betonbelægning Behugning og udskiftning af dæklag på mellemsøjler Behugning og udskiftning af dæklag på kantbjælker Demolering og bortskaffelse _Miljøscreening af betonbro.doc Side 3 af 29

4 1. Indledning 1.1 Baggrund og formål Beton anvendes i store mængder og er vel nok verdens vigtigste konstruktionsmateriale. Alene i Danmark bruges der årligt ca. 8 mio. tons beton. Det svarer til 1,5 tons beton pr. indbygger. Beton er allerede i dag et miljøvenligt materiale. Den danske cement- og betonbranche har i mange år gennemført forskning og udvikling, der har medført en betydelig reduktion af miljøbelastningen ved cement- og betonproduktion. Men fordi der bruges meget beton, er der stadigvæk god grund til at arbejde med at gøre betonkonstruktioner endnu grønnere. Øget anvendelse af beton kan på denne måde bidrage til opfyldningen af de danske mål vedr. bæredygtig udvikling. Dette var baggrunden for, at en række virksomheder i 1998 gik sammen i Center for Ressourcebesparende Betonkonstruktioner. Centret er et såkaldt centerkontraktprojekt, der frem til udgangen af 2002 medfinansieres af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Samarbejdet har gjort det muligt systematisk at undersøge og dokumentere grønne betoners egenskaber samt betydningen af fx at vælge grønne konstruktionstekniske løsninger. Formålet med nærværende rapport er at dokumentere de miljøforbedringer, der er opnået ved materialevalg og konstruktionsløsninger, som er udviklet og/eller afprøvet under centerkontrakten Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner (Grøn Beton). 1.2 Centerkontraktens miljømål og miljøbetingelser Under centerkontrakten er opstillet specifikke miljømål og betingelser primært ud fra samfundets miljøprioriteringer. Såvel mål som betingelser gælder for betonkonstruktionernes samlede livscyklus. En betontype/-konstruktion skal opfylde mindst ét af miljømålene og alle miljøbetingelser. Centerkontraktens opstillede miljømål er, at: Reducere CO 2 -emissioner med 30%. Nyttiggøre brug af restprodukter som tilslag svarende til 20 vægt-% af recepten. Genanvende betonindustriens egne restprodukter, der ellers skulle have været deponeret. Introducere nye restprodukter, der ikke tidligere er anvendt til betonproduktion, som supplement til nu kendte. Reducere forbrug af ikke-fornyelige brændsler ved at øge anvendelsen af fornyelige brændsler i cementproduktionen til 10% _Miljøscreening af betonbro.doc Side 4

5 Centerkontraktens opstillede miljøbetingelser for alle betontyper/-konstruktioner er, at: Undgå stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Sikre betonkvalitet, så det fortsat er muligt at genanvende 95% af affaldet. Sikre spildevandskvaliteten fra produktionen af beton, så det er muligt at genanvende spildevandet i beton i samme omfang, som det er muligt i dag. Undgå forøgelse af udledninger af miljøbelastende stoffer i spildevandet. Undgå øgede støj- og støvbelastninger ved produktion, udstøbning og nedrivning af beton. Miljømålene og betingelserne er opstillet på baggrund af de danske politiske miljømålsætninger og en række tekniske overvejelser. Endvidere er Grøn Betons miljømål baseret på den nuværende produktsammensætning i fabriksbetonproduktionen. Selvom nogle af målene er rimeligt specifikke som fx at reducere CO 2 - emissionen med 30%, så har det dog også været en del af betragtningen at CO 2 reduktionen samtidig medfører en reduktion i brugen af ikke-fornyelige brændsler og i udledningen af NO X og SO Evaluering af miljømål og miljøbetingelser Evalueringen af de opstillede miljømål og betingelser sker med udgangspunkt i Grøn Betons demobro, Bro 34 på Ris-Ølholm strækningen. Denne bro er, for forsøgets skyld, opført med fire forskellige betontyper. Som reference er regnet med, at den ellers ville være opført i referencebetonen AR. Som titlen Miljøscreening af betonbro antyder, er der ikke tale om en fuldstændig livscyklusanalyse, men blot en miljømæssig screening, hvilket skal forstås som en livscyklusanalyse, hvor der alene ses på udvalgte parametre, samtidig med, at der primært fokuseres på de parametre, der giver anledning til forskelle mellem de valgte løsninger. Sammenligning af resultater fra livscyklusanalyser er i øvrigt overordentligt kompliceret. Dette skyldes bl.a.: at de funktionelle enheder oftest er så bredt beskrevne, at produkter, der reelt har vidt forskellige egenskaber, kan opfylde den funktionelle enhed; men ikke uden videre erstatte hinanden; at de afgrænsninger i livscyklusanalyserne, der nødvendigvis skal foretages, vil påvirke resultaterne; at livscyklusanalyserne oftest er udarbejdet på baggrund af data af meget varierende kvalitet. F.eks. kan data for forskellige materialer være indhentet på forskellige tidspunkter, hvor der i den mellemliggende tid kan være udviklet ny teknologi, som medfører andre miljøbelastninger _Miljøscreening af betonbro.doc Side 5

6 Oftest er der så store usikkerheder på de samlede resultater, at der skal være markant forskel på de opnåede værdier, før man kan udtale sig om, hvorvidt det ene er miljømæssigt bedre eller værre end det andet. Endvidere vil det ofte være således, at nogle produkter har størst miljøbelastning mht. drivhuseffekt, mens andre måske har det mht. forsuring, humantoksicitet eller fx ressourceforbrug. Da der her er valgt at fokusere på nogle få parametre, dvs. miljømålene og - betingelserne, er det således heller ikke muligt at samle påvirkninger til ét tal, således som det i nogle tilfælde praktiseres. Den funktionelle enhed er en bro, svarende til demobroen, således som den er opført og yderligere beskrevet i kapitel 2. Miljøpåvirkningerne beregnes for demobroen og herudover beregnes de tilsvarende data for en referencebro med de hidtil normale løsninger. Endelig beregnes en miljøscreening for løsninger svarende til den opførte bro, men med udgangspunkt i, at der var anvendt den samme betontype i hele konstruktionen. Dette er gjort for 3 forskellige nyudviklede betontyper i miljøklassen aggressiv _Miljøscreening af betonbro.doc Side 6

7 2. Beskrivelse af konstruktionsløsninger for bro 34 mv. Bro 34 er en traditionel tosporet bro over en motortrafikvej. Broen har de ydre mål: længde 41,25 m og bredde 9,92 m. Frihøjden under broen er 4,72 m. Broen er bygget med 2 rækker mellemsøjler med 3 søjler i hver række og 2 rækker endesøjler, se figur 1 og 2. Figur 1; Længdesnit i størrelsen 1:400 af bro 34 Figur 2; Tværsnit i størrelsen 1:200 af bro 34 Søjlerene er konstrueret således, at den ene række mellemsøjler er med rustfast armering og den anden række mellemsøjler er med almindelig sort armering. Begge de to endesøjlerækker er med sort armering. For forsøgets skyld er der anvendt fire forskellige betontyper i bro 34, nemlig betontyperne AR, A0, A1 og A _Miljøscreening af betonbro.doc Side 7

8 De anvendte betontyper er nærmere beskrevet i tabel 1, og er yderligere beskrevet i Anneks A: Betontype AR A0 A1 A3 Beskrivelse Referencebeton med Lavalkali Sulfatbestandig cement Som AR men med Ny Rapid cement (nu kaldet Rapid cement) Beton med højt flyveaskeindhold (40% af pulvermængde) og Ny Rapid cement Som A0 men med slamaske i stedet for flyveaske. Tabel 1; Kort beskrivelse af anvendte betontyper AR, A0 og A1 er anvendt i brodækket, mens A3 er anvendt i tilsætningspladerne. AR er anvendt i endesøjlerne, mens AR, A0 og, A1 er anvendt i hver én søjle i rækken af mellemsøjler, der er opført med rustfast armering og i hver én søjle i rækken af mellemsøjler med sort armering. Bro 34 er opført uden fugtisolering og asfaltbelægning, idet der køres direkte på betonen. Referencebroen regnes opført i store træk som bro 34, men med en traditionel sort armering overalt. Endvidere er brodækket et traditionelt brodæk opbygget med fugtisolering og tre lag asfalt (drænlag, bærelag og slidlag) samt bløde fuger. Udover Bro 34 og referencebroen (benævnt AR) er der tillige regnet på en række løsninger benævnt svarende til bro 34, men hvor armering i mellemsøjler og kantbjælker regnes for at være rustfast armering. Endvidere regnes der med, at der kun er anvendt én af betontyperne A0, A1 og A3 i broen. Disse løsninger benævnes A0, A1 henholdsvis A _Miljøscreening af betonbro.doc Side 8

9 3. Generelle forudsætninger Der er i miljøscreeningerne kun indregnet en del af miljøbelastninger. Typisk dem der giver udslag mht. forskelle, når konstruktionerne skal vurderes i forhold til hinanden. 3.1 Generelle afgrænsninger I beregninger indgår ikke transport af råjord, grus og forme til konstruktionen af broen, idet disse forudsættes at være ens uanset den valgte løsning. Mht. råjorden giver dette ikke anledning til nogen fejl på forskellen af belastninger fra de forskellige løsninger. Men mht. grus og forme er der en mindre forskel, idet der forventes at blive anvendt 3480 m 3 grus til en traditionel bro med sort asfalt brobelægning, mens det for de andre løsninger er 3280 m 3. Tilsvarende gælder for formene, at der skal anvendes 664 m 2 henholdsvis 670 m 2. Der er altså udeladt nogle påvirkninger, som hvis de blev regnet med, ville give broen med sort belægning en øget CO 2 belastning. Årsagen til udeladelsen er, at effekten på beregningerne ikke forventedes at stå mål med arbejdet at fremskaffe data for miljøbelastningerne. CO 2 -emissionen fra produktionen af el til produktion af cement er ikke medregnet. Der anvendes lidt mere el til produktion af traditionel Lavalkali Sulfatbestandig Cement i forhold til Ny Rapid Cement /10/, som er anvendt ved de alternative løsninger. 3.2 Levetid og holdbarhed Betonerne AR, A0, A1 og A3 er blevet testet mht. holdbarhed /8/, dvs.: chloridindtrængning karbonatisering frostbestandighed alkalikiselreaktivitet Den generelle vurdering af de grønne betoners levetid er, at det er muligt at fremstille grøn beton til aggressiv miljøklasse, der er mindst lige så holdbar som traditionel beton, hvis den opfylder de samme krav, der stilles til traditionel beton, og det gør de grønne betoner ud fra de holdbarhedsprøvninger, der er foretaget. Der er derfor regnet med, at de grønne betoner har samme levetid som referencebetonen. 3.3 Råmaterialer og opførelse Mængden af råmaterialer, der er anvendt til opførelsen, er som angivet i Notatet Hovedmængder for en bro som projektets demobro, /9/ _Miljøscreening af betonbro.doc Side 9

10 Belastningen til selve opførelsen af betonkonstruktionen er beregnet udfra data fra branche analyse beton /2/ svarende til en kantbjælke. Data for CO 2 -emission af betonens delmaterialer er alle, bortset fra cementen baseret på Brancheanalyse Beton /2/.Data for cementen stammer fra Aalborg Portland /10/, hvor CO 2 emissionen fra alternative brændsler ikke er medregnet, idet disse regnes for CO 2 -neutrale. Data for CO 2 -emissionen ved produktion af armering er for den sorte armerings vedkommende hentet fra SimaPro /15/, mens data for den rustfaste armering er hentet fra Håndbog i miljøvurderinger af produkter /1/, der er baseret på UMIP. Der er cirka en faktor 3 til forskel på de to CO 2 -emissioner. Der er indregnet transport af betonen og dens delmaterialer, mens dette ikke er tilfældet for asfalten. Bidraget er dog lille, idet det udgør ca. 3-5% af belastningen ved produktion af beton. 3.4 Drift, vedligehold og reparation I tabel 2 er angivet forventet drift, vedligehold og reparation for de enkelte broløsninger. År mellem Operation 34 A R A 0 A 1 A 3 udførelse 1 Trykrensning af kantbjælker x 1 Trykrensning af alle mellemsøjler x 1 Trykrensning af halvdelen af mellemsøjlerne (med sort armering) x x x x 10 Udskiftning af bløde fuger x 12,5 Udskiftning af stenfyldte fuger x x x x x 12,5 Overfladebehandling af alle søjler x 12,5 Overfladebehandling af halvdelen af søjlerne (sort armering) x x x x 12,5 Overfladebehandling af kantbjælke x 12,5 Udskiftning af asfalt slidlag x 25 Udskiftning af fugtisolering og brobelægning x 40 Udskiftning af betonbelægning x x x x 40 Behugning og udskiftning af dæklag på alle mellemsøjler x 40 Behugning og udskiftning af dæklag på halvdelen af mellemsøjlerne x x x x (sort armering) 40 Behugning og udskiftning af dæklag på kantbjælker, sort armering x 100 Behugning og udskiftning af dæklag på kantbjælker x x x x Tabel 2; Planlagte vedligehold der medregnes i miljøbelastningerne Der er er regnet med et drift- og vedligeholdelsesprogram, der tager udgangspunkt i programmet, der er beskrevet i U4-Rapporten, Drift og vedligehold (D&V) af grønne betonkonstruktioner /11/. Frekvenserne i vedligeholdelsesprogrammet er dog ikke de samme som angivet i U4-Rapporten. De ændrede frekvenser er baseret på interviews af en repræsentant fra Vejdirektoratet /5/, som fandt, at vedligeholdelses _Miljøscreening af betonbro.doc Side 10

11 programmet havde en for høj frekvens i forhold til, at der var tale om en ny bro, som formentlig vil have et mindre vedligeholdelsesprogram end beskrevet i U4- Rapporten. Herudover er det en afgørende faktor, om der er anvendt rustfast armering eller ej i den enkelte konstruktionsdel. I de tilfælde, hvor der er anvendt rustfast armering, er der regnet med et reduceret vedligehold i forhold til tilsvarende konstruktioner med sort armering. Vedligeholdelsesprogrammet er endvidere tilpasset de aktuelle behov, dvs., at der fx ikke er regnet med udskiftning af fugtisolering, drænlag og belægning hvert 25. år i demobroen, idet disse lag er udeladt i denne konstruktion. Til gengæld er der indregnet udskiftning af betonen på dækket hvert 40. år. Belastningen fra en reparation/vedligehold er kun medtaget i det omfang operationen forventes udført, fx vil man typisk ikke foretage den store reparation hvert 25. år, hvis man netop har plan om at nedrive broen. I beregningerne er dette søgt indregnet ved fx ikke at medregne belastningen fra udskiftning af belægningen, såfremt broen har en levealder på 1-24 år, mens der kun regnes med belastningen fra én udskiftning af belægningen, såfremt broen har en levetid på år, belastningen fra to udskiftninger ved levetid år etc. Dette medfører, at i grafer mv. er der anvendt levetider på 74 år, hvilket forventes at give det mest retvisende billede. Ved udskiftning af dele af betonkonstruktionen er der regnet med, at der anvendes samme betontype som den, der borthugges. Ved udskiftning af betonbelægning på brobanen og mellemsøjler hugges der ned til 1 cm bag armeringen. Dvs. dæklag samt tykkelse af den langsgående og tværgående armering plus 1 cm, fjernes og genudstøbes. Belastningen fra den nye beton medregnes, ligesom belastningen ved selve udførelsen af reparationen medregnes svarende til den, der anvendes ved reparation af kantbjælker, og endelig regnes der med, at den borthuggede beton køres 50 km væk. Ved udskiftning af betonen på kantbjælken indregnes samme forhold som ovenfor. Der regnes dog kun med, at det er den vandrette overside (0,46 m) og den lodrette yderside (0,413 m) i hele broens længde, der borthugges. Der er ikke indregnet nogen miljøbelastning fra nedrivning og bortskaffelse af broerne, ligesom der ikke er indregnet nogen miljøbelastning fra den løbende bortskaffelse af de dele, der fx borthugges, bortset fra en transport med lastbil på 50 km. Denne udeladelse medfører, at referencen broen blive bedømt forholdsvis mildere, idet der dels anvendes større mængder beton, armering og asfalt til opførelsen og dermed også til nedrivning og bortskaffelsen, ligesom der også på denne brotype er et større vedligehold med borthugning af beton med heraf følgende bortskaffelse. Øvrige vedligeholdelsesarbejder er nærmere beskrevet i appendiks B _Miljøscreening af betonbro.doc Side 11

12 4. Vurdering af opfyldelse af miljøbetingelser Centerkontraktens opstillede miljøbetingelser for alle betontyper/-konstruktioner er som nævnt i afsnit 1.2 at: 1 Undgå stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer 2 Sikre betonkvalitet, så det fortsat er muligt at genanvende 95% af affaldet 3 Sikre spildevandskvaliteten fra produktionen af beton, så det er muligt at genanvende spildevandet i beton i samme omfang, som det er muligt i dag 4 Undgå forøgelse af udledninger af miljøbelastende stoffer i spildevandet 5 Undgå øgede støj- og støvbelastninger ved produktion, udstøbning og nedrivning af beton Miljøbetingelserne vurderes i det væsentligste at være opfyldt for alle de stillede løsninger, idet Ad 1) Ad 2) Betonrecepterne er ændret, således at der ikke længere anvendes et additiv med fri formaldehyd i, idet dette stof er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Der anvendes i øvrigt ikke stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Betonkvaliteten er ikke ændret generelt således, at man ikke kan genanvende den i samme omfang som i dag. Dog er indholdet af tungmetaller øget i A1 og A3, ligesom der er et øget indhold af P 2 O 5 i A3. Det øgede mængde tungmetaller i betontypen A1 skyldes, at der er anvendt et større flyveaskeindhold end normalt. Flyveasken har et større indhold af tungmetal mht. Co, Hg, Ni, Pb og V end cement. Størrelsesorden af forskellen er cirka 3-5, 4, 2-6, 2 og 2 gange for henholdsvis Co, Hg, Ni, Pb og V ved enkelte prøvninger. Det øgede indhold af tungmetal i betontypen A3 skyldes, at indholdet af tungmetaller i slamaske i forhold til traditionel flyveaske fra kulfyrede kraftværker er væsentlige højere mht. Cu, Pb og Zn. Ved enkelte prøvninger af slamasken er konstateret et indhold af disse stoffer, der er omtrent 59, 11, 10 henholdsvis 13 gange større i slamasken i forhold til en typisk dansk flyveaske fra et kulfyret kraftværk. Det kan dog også konstateres, at der er 6 gange mindre indhold af V i slamaske end i traditionel flyveaske. Indholdet af P 2 O 5 er 59 gange større end i traditionel flyveaske /12/. Det kan diskuteres, hvor væsentligt det er, at der er et øget indhold af tungmetal i betonen. Problemet afhænger blandt andet af, i hvor høj grad tungmetallerne lader sig vaske ud af betonen. Dette er ikke undersøgt. Kravene til det maksimale indhold i faststoffet angivet i Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder til ka _Miljøscreening af betonbro.doc Side 12

13 tegori 1 (reneste) er umiddelbart overholdt, mens det ikke er undersøgt om indholdet i eluatet efter udvaskning er overholdt, idet der ikke er udført udvaskningsforsøg. Problemet med P 2 O 5 afhænger af i hvor høj grad det lader sig udvaske, men miljømæssigt, er det dog mere harmløst end tungmetallerne. Ad 3) Spildevandskvaliteten (i forhold til om spildevandet kan genanvendes i betonen) vil ikke blive ændret i forhold til i dag, så længe man i øvrigt accepterer et øget indhold af tungmetaller i betonen. Der må dog forudses et større indhold af tungmetal i spildevandet ved anvendelse af betontyperne A1 og A3 på grund af det større indhold af flyveaske i A1 og for A3 s vedkommende slamaskens større indhold af tungmetaller, som beskrevet under punkt ad 2). Ad 4) Ad 5) A1 og A3 vil medføre et øget indhold af tungmetaller i spildevandet. Niveauet formodes dog forsat være under kravene i Miljøstyrelsens vejledning "Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg, 1994". Støv og støj er normalt parametre, der er vanskelige at måle. Med de anvendte konstruktionsprincipper og betontyper peger det dog hovedsageligt på, at såvel støj som støv bliver mindre. De forhold, der taler for at der vil være mindre støv og støj, er: mængderne af beton, armering og asfalt der anvendes til konstruktionen i dens levetid er 30% mindre i de nye brokonstruktioner (Bro 34, A0, A1 og A3) i forhold til referencebroen AR. der udføres færre vedligeholdelsesarbejder ved de nye betonkonstruktioner jf. tabel 2 i afsnit 3.4 De forhold, der taler for øget støv og støj, er: A1-betonen er vanskelig at udstøbe og kræver omtrent dobbelt så mange nedstik med vibratoren som referencebetonen AR. Endvidere er udskiftningen af betonbrodækket en mere larmende og støjende operation end udskiftning af asfalten; men denne udskiftning forventes dog kun at ske hvert 40. år, mens asfalten forventes at blive skiftet for hvert 12,5 år _Miljøscreening af betonbro.doc Side 13

14 5. Vurdering af opfyldelse af miljømål I de betoner og konstruktionsløsninger, der anvendes i demobroen, sker der en hel eller delvis opfyldelse af følgende miljømål: Reduktion af CO2-emissionen med 30% Introduktion af nye restprodukter, der ikke tidligere er anvendt til betonproduktion som supplement til nu kendte Reduktion af forbruget af ikke-fornyelige brændsler ved at øge anvendelsen af fornyelige brændsler i cementproduktionen til 10%. Der fokuseres derfor i dette afsnit på de tre ovennævnte miljømål. De to andre miljømål, der er opstillet under centerkontrakten, dvs.: Nyttiggøre brug af restprodukter som tilslag svarende til 20 vægt-% af recepten. Genanvende betonindustriens egne restprodukter, der ellers skulle have været deponeret Disse miljømål er ikke undersøgt i demobroen; men kan opfyldes gennem de store mængder af beton der anvendes i passiv miljøklasse og nogle andre grønne beton til aggressiv miljøklasse, der ikke er anvendt i bro CO 2 emission til luften Der er regnet på CO 2 emissionen til luften i broens levetid med de forudsætninger, der er angivet i kapitel 3. Resultatet er demonstreret i figur 3 for en levetid på alle løsninger på 74 år. Som det fremgår, er der i løsningerne bro 34, A0, A1, og A3 en reduktion i CO 2 -emissionen i forhold til referencebroen på henholdsvis 26, 29, 39 og 29 % for de fire løsninger. Det overordnede mål for centerkontrakten var en reduktion af CO 2 -emissionen på 30%. I beregningerne, der ligger til grund for figur 3, er en del af bro 34 er opført med referencebetonen, ligesom der er anvendt sort armering på nogle af de udsatte konstruktionsdele af hensyn til sammenligningen. Når dette tages i regning, synes det oprindelige mål for demobroen at være opfyldt. Endvidere er målene opfyldt for de mere realistiske løsninger A0, A1 og A3, hvor der konsekvent er anvendt rustfast armering i alle mellemsøjler, og uden så mange forskellig betontyper _Miljøscreening af betonbro.doc Side 14

15 Figur 3; CO 2 -emission i hele broens levetid (74 år). Bidragene er indsat i livscyklus, dvs. fase 1 (indvinding af råvarer) og fase 2 (fremstilling af beton etc) nederst etc. Dvs. at fx det øverste bidrag fra betonen er fra vedligeholdelsesfasen. Der er set bort fra effekten af karbonatisering. En stor del af CO 2 -emissionen fra fremstilling af cement stammer fra calcineringen, der er en nødvendig proces for fremstilling af cement. Cementen gennemgår efterfølgende en hydratisering gennem blandings- og hærdningsprocessen. Efterfølgende vil cementen over en længere periode gennem karbonatiseringen i princippet optage den samme mængde CO 2 som emissionen ved calcineringen. Dette kan dog tage meget lang tid, med mindre der sker en nedknusning af betonen med efterfølgende adgang til luftens indhold af CO 2. Bidraget fra calcineringen udgør omtrent 0,5 kg pr. kg cement, dog afhængigt af den enkelte cementtype. Såfremt man indregner effekten af karbonatiseringen, opnås dels en generelt reduceret CO 2 -emission, men samtidig ser de nye beton- og konstruktionsløsninger mere favorable ud i forhold til referencebroen. Dette skyldes, at calcineringsprocessen udgør procentvis en større del af CO 2 -emissionen ved produktion af Ny Rapid Cement (61%) i forhold til ved produktionen af Lavalkali Sulfatbestandig Cement (49%). I figur 4 er CO 2 -emissionen i broens levetid demonstreret, idet der er regnet med fuld karbonatisering og en levetid på 74 år. Som det fremgår er der en reduktion i forhold til reference broen i løsningerne bro 34, A0, A1, og A3 på henholdsvis 30, 36, 41 og 36 %, hvilket opfylder det oprindeligt opstillede mål _Miljøscreening af betonbro.doc Side 15

16 Figur 4; CO 2 -emission i hele broens levetid (74 år). Bidragene er indsat i livscyklus, dvs. fase 1 (indvinding af råvarer) og fase 2 (fremstilling af beton etc) nederst etc. Dvs. at fx det øverste bidrag fra betonen er fra vedligeholdelsesfasen. Der er regnet med effekten af fuld karbonatisering. Hvis der igen tages udgangspunkt i referencebroen med en estimeret levetid på 74 år, kan man beregne CO 2 -emisisonen pr. leveår, og dernæst se på, hvor længe de andre konstruktioner skal holde for at have de samme CO 2 -emissioner pr. leverår. I beregningerne bag figur 5 er der lagt til grund, at levetiden for konstruktionerne bro 34, A0, A1 og A3 skal være henholdsvis 55, 52, 45 og 52 år for at der opnås samme CO 2 -emisison pr. leveår (indenfor +/- 1%) som for referencebroen, ved en levetid på 74 år. Dvs. at når bro 34 har stået i 55 år, har den pr. leveår har kostet det samme CO 2 -mæssigt som referencebroen. Så levetiden udover de 55 år kan betragtes som CO 2 -mæssigt gratis, bortset fra det vedligehold, der skal udføres efter det 55. år _Miljøscreening af betonbro.doc Side 16

17 Figur 5; CO 2 -emission pr leveår, ved levetider på henholdsvis 55, 74, 52, 45 og 52 år for løsningerne henholdsvis bro 34, AR, A0, A1 og A3. Effekten af karbonatisering er ikke medregnet. Foretages den samme beregning, som netop beskrevet ovenfor, men hvor der regnes med fuld karbonatisering, fås levetiderne 52, 74, 47, 44 og 47 år for løsningerne henholdsvis bro 34, AR, A0, A1 og A3, dvs. at de alternative løsninger bliver CO 2 - mæssigt tilbagebetalt lidt hurtigere. I beregningerne bag ovenstående figurer (nr. 3-5) er der den forventede emission fra trafikken ikke indregnet. Ifølge undersøgelser udført for Portland Cement Association /13/ er der imidlertid en forskel i diesel forbruget for tunge lastbiler (17-40 tons) på omtrent 11%, 8% og 6% ved henholdsvis 100, 75 og 60 km/h afhængigt af, om der køres på asfalt eller beton. Såfremt man tager udgangspunkt i de samme forudsætninger, som ligger til grund for figur 3, når man frem til, at der må forventes en reduktion i CO 2 -emission på cirka 6,7 tons ved kørsel på beton i stedet for asfalt, svarende til ca. 1% af den totale emission. Det forudsættes, at trafikmængden er uændret i alle 74 år, og at emissionerne fra lastbilerne ikke ændres i denne periode. Trafikdata er oplyst af Tørring- Uldum Kommune /14/ og emissionstallene er fra Vejdirektoratet /16/. I figur 6 er indregnet den samlede emission fra trafikken. Denne er lagt til de emissioner, der er regnet med i figur 3. Der er regnet med en lastbilstrafik svarende til et ækvivalent 10 tons akseltryk på 72og en årsdøgnstrafik på Dvs. at trafikbelastningen udgør mellem 280 og 520% af materialets CO 2 emission for betonerne _Miljøscreening af betonbro.doc Side 17

18 Reduktionen i samlet CO 2 emission for løsningerne Bro 34, A0, A1 og A3 er hhv. 10, 11, 15 og 11% i forhold til referencebroen Trafik 500 Asfalt ton CO Bro 34 AR A0 A1 A3 Beton Div vedl. Opførelse Asfalt Armering Beton Figur 6; CO 2 -emission i hele broens levetid (74 år) incl. bidrag fra trafikken over broen. Bidragene er indsat i livscyklus, dvs. fase 1 (indvinding af råvarer) og fase 2 (fremstilling af beton etc.) nederst etc. Dvs. at fx det øverste bidrag fra betonen er fra vedligeholdelsesfasen. Der er set bort fra effekten af karbonatisering. 5.2 Brug af nye restprodukter Målet om at Introducere nye restprodukter, der ikke tidligere er anvendt til betonproduktion som supplement til nu kendte er i demobroen, bro 34, alene opfyldt ved anvendelse af betontypen A3 i sætningspladerne. I betontypen A3 er den traditionelle flyveaske fra kulfyrede kraftværker erstattet med aske fra forbrænding af slam fra rensningsanlæg. Der er anvendt 32 kg/m 3, hvilket medfører, at der samlet set er anvendt 256 kg nye restprodukter i bro 34. Såfremt hele broen var fremstillet i A3, ville der være anvendt ca kg nye restprodukter ved opførelsen, se figur _Miljøscreening af betonbro.doc Side 18

19 kg slamaske bro 34 AR A0 A1 A3 Figur 7; Anvendelse af nye restprodukter, der ikke tidligere er anvendt til betonproduktion, ved opførelse af bro. 5.3 Reducere brugen af ikke fornyelige brændsler til cementproduktion Målet er at reducere forbrug af ikke-fornyelige brændsler ved at øge anvendelsen af fornyelige brændsler i cementproduktionen til 10%. I dette projekt er det valgt at foretage en beregning af forbruget af ikke-fornyelige brændsler, der anvendes til fremstilling af cementen til opførelse af broen. Der er således set bort fra cementforbruget ved de efterfølgende reparationer/vedligeholdelsesarbejder, idet dette cementforbrug bedst repræsenterer det niveau der er opnået. Al energi fra olie, petcoke, kul og elektricitet regnes som ikke-fornyelige brændsler, selv om dette ikke er fuldtud korrekt mht. elektriciteten, der også delvis produceres ved vedvarende energi. Al energi fra alternative brændsler som affald mv. medregnes ikke til kategorien ikke- fornyelige brændsler, om end en del af affaldet naturligvis er ikkefornyeligt _Miljøscreening af betonbro.doc Side 19

20 Resultatet af beregningerne fremgår af figur 8. Ved opførelsen af en referencebro ville der være anvendt ikke-fornyelige brændsler med et energiindhold på 636 GJ til cementen, mens der i den aktuelt opførte bro kun er anvendt 422 GJ. Dvs. der er sket en reduktion på 34%. Der kunne være opnået en yderligere reduktion ved opførelse i A1 betonen, idet der til cementen i en bro med ren A1 beton kun ville være anvendt 255 GJ, dvs. en reduktion på 60% i forhold til referencebroen. Figur 8; Energimængden i ikke fornyelige brændsler anvendt til produktion af cement, der er anvendt i opførelsesfasen GJ Bro 34 AR A0 A1 A3 De store forskelle i forbruget af ikke-fornyelige brændsler fremkommer af flere årsager. Disse er som følger: 1. Til produktion af Lavalkali Sulfatbestandig Cement anvendes 7,18 GJ/ton, mens forbruget til Ny Rapid Cement kun er 4,72 GJ/ton. 2. Forbruget af alternative brændsler udgør 6% ved produktion af Lavalkali Sulfatbestandig Cement, mens de udgør 18% ved produktion af Ny Rapid Cement. 3. Der er et mindre betonforbrug i de øvrige løsninger i fht. referencebroen AR. 4. I recepten A1 er der et lavere cementindhold pr kubikmeter beton, idet der i stedet anvendes store mængder flyveaske. Miljømålet kan imidlertid anses for opfyldt, da der er sket en øgning fra 6% til 18% anvendelse af fornyelige brændsler til fremstilling af cementen anvendt hhv. i referencebroen og i de grønne løsninger _Miljøscreening af betonbro.doc Side 20

21 6. Øvrige forhold knappe ressourcer I centerkontrakten er der ikke stillet betingelser om, at der ikke må anvendes knappe ressourcer. Dette skyldes dels, at dette normalt ikke er et større problem ved betonproduktion, og dels at miljømålene er opstillet udfra fra en samfundsmæssig prioritering, hvor det danske samfund ikke vægter dette punkt højt. Ved anvendelse af rustfast armering bliver problemstillingen imidlertid aktuel. I bro 34 er der anvendt rustfast armering i én række mellemsøjler samt i kantbjælkerne og i de øvrige løsninger A0, A1 og A3 er der regnet med, at der er anvendt rustfast armering i begge rækker mellemsøjler samt i kantbjælkerne. I den aktuelle bro er der anvendt to forskellige slags rustfast armeringsjern, hvor typeskiftet beror på, at de to typer har hver deres styrker ved forskellige diametre. Duplex I.4462 er anvendt ved diametre større eller lig med 20 mm, mens Austenitic I.4571 er anvendt med diameteren 12 mm. Ressourceforbruget er omregnet til mpr/kg, (milli-person-reserve pr. kilogram), hvilket er mål for den mængde råstof, der er tilrådighed pr. person og alle dennes efterkommere på verdensplan. Dvs. des højere tal, des mere knap er ressourcen. Fx angiver tallet 250 mpr/kg, at ved et forbrug af 4 kg af den pågældende ressource, så er der forbrugt, hvad en person og alle dennes efterkommere har til rådighed, idet 4 kg * 250 mpr/kg = 1000 mpr = 1 PR. I tabel 3 er angivet den kendte mpr/kg for det enkelte metal /1/, og dels det summerede træk på ressourcerne for de to rustfaste stållegeringer samt det sorte stål. Som det fremgår medfører brugen af rustfast stål et voldsomt forbrug af begrænsede ressourcer, hvor det især er forbruget af nikkel og molybdæn, der er ressourcekrævende. Generel Austenitic, I.4571 Duplex I.4462 Sort stål Knaphed Ø = 12 mm Ø>=20mm mpr/kg % mpr/kg % mpr/kg % mpr/kg Fe 0,08 67,2 0,05 68,5 0,05 100,0 0,08 Ni 106,00 12,0 12,72 5,5 5,83 0,0 0,00 Cr 12,78 17,5 2,24 22,0 2,81 0,0 0,00 Mn 10,00 1,0 0,10 1,0 0,10 0,0 0,00 Mo 250,00 2,3 5,63 3,0 7,50 0,0 0,00 I alt 100,0 20,74 100,0 16,30 100,0 0,08 Tabel 3; Rustfaste og almindelig sort armerings træk på begrænsede ressourcer i forhold til hinanden. I den samlede konstruktion er forskellen imidlertid ikke så stor, idet den rustfaste armering kun udgør omtrent 7% af den samlede mængde armering _Miljøscreening af betonbro.doc Side 21

22 Det samlede ressourcetræk for armeringen i en bro som bro nr. 34 med cirka 7% rustfast armering bliver 48,9 PR, mens det for en bro alene med sort armering bliver cirka 2,8 PR, dvs. der er cirka en faktor 18 til forskel _Miljøscreening af betonbro.doc Side 22

23 7. Konklusion Selvom der alene er foretaget en miljømæssig screening, peger alle beregningerne på, at der med de valgte nye konstruktionsudformninger og receptvalg er opnået væsentlige forbedringer for miljøet. Dette positive resultat er endda opnået, selvom der jf. afgrænsningerne er regnet på den sikre side. For centerkontrakten var opstillet 5 miljømål. Heraf har de anvendte løsninger i bro 34 indflydelse på 3 af disse mål. Alle 3 mål er opfyldte. Målet om at reducere CO 2 -emissionen med 30%, er opfyldt, idet der er sket en reduktion mellem 26% og 41% afhængig af, hvilken beton der anvendes, og om der regnes med fuld karbonatisering eller ej. For bro 34 er der sket en reduktion på 26%, såfremt karbonatiseringen ikke tages i regning og 30% såfremt den tages i regning. Bro 34 er imidlertid ikke en realistisk løsning, da der er anvendt så mange forskellige betontyper, på stort set ens konstruktionsdele der udsættes for de samme påvirkninger. For de øvrige og mere realistiske løsninger er der opnået større reduktioner i CO 2 -emissionerne. Endvidere opnås en yderligere reduktion i CO 2 emissionen fra tunge lastbiler på betonbelægninger i forhold til asfaltbelægninger. Målet om at øge brugen af fornyelige brændsler til 10% for cementproduktion er opfyldt, idet der er sket en forøgelse fra 6% til 18%. Endvidere er der sket en reduktion i forbruget af ikke-fornyelige brændsler på 34% ved opførelse af bro 34 i forhold til referencebroen og en reduktion på 60% ved anvendelse af løsningen A1. Målet om at introducere nye restprodukter der ikke tidligere er anvendt i betonproduktion, er lykkedes, idet slamaske anvendes. I centerkontrakten var opstillet 5 miljøbetingelser. Af disse er to af betingelserne umiddelbart overholdt, mens de resterende tre bør undersøges nærmere. De to der vurderes overholdt er betingelserne om, at der ikke må anvendes stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, og at der ikke må ske en forøgelse af støv- og støjbelastningerne ved produktion, udstøbning og nedrivning af betonen. Med hensyn til de tre øvrige miljøbetingelser: at sikre betonkvalitet, så det fortsat er muligt at genanvende 95% af affaldet at sikre spildevandskvaliteten fra produktionen af beton, så det er muligt at genanvende spildevandet i beton i samme omfang, som det er muligt i dag at undgå forøgelse af udledninger af miljøbelastende stoffer i spildevandet er disse alle opfyldt ved anvendelse af betontypen A0; men ved anvendelse af A1 og især A3 er indholdet af tungmetaller øget, hvilket medfører et større indhold af tungmetal i betonen, ligesom der må forudses flere tungmetaller i spildevandet _Miljøscreening af betonbro.doc Side 23

24 Der bør foretages yderligere undersøgelser af, hvor hensigtsmæssigt det er at få spredt tungmetaller fra flyve- og slamaske ud i større mængder beton, og specielt hvilken risiko der er for udvaskning af betonkonstruktionen i brugstilstanden og specielt i nedknust tilstand, der evt. anvendes som stabilgrus uden overdækning med membran (grusveje) eller med overdækning af membran (asfaltbelagte veje). En del af reduktionerne i miljøbelastningerne skyldes brugen af rustfast armering og det deraf følgende mindre vedligeholdelsesprogram. Brugen af rustfast stål har dog den ulempe, at der her sker et stort forbrug af begrænsede ressourcer (mht. metaller), forbruget er cirka 18 gange større end ved brug af sort armering _Miljøscreening af betonbro.doc Side 24

25 8. Referencer [1] Håndbog i miljøvurderinger af produkter en enkel metode, Miljønyt nr. 58, 2001, Kirsten Pommer, Pernille Bech, Henrik Wenzel, Nina Caspersen og Stig Irving Poulsen, Miljøstyrelsen. [2] Brancheanalyse beton renere teknologi ved betonfremstilling Teknologisk Institut Byggeri og Carl Bro, Delrapport fase 4: Livscyklusanalyser, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 43, [3] Brancheanalyse beton renere teknologi ved betonfremstilling Delrapport fase 4: Miljøpåvirknings profiler for underleverandører og brugere af beton. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 42, [4] Häkkinen, Tarja & Mäkelä, Kari; Environmental adaption of concrete, Environmental impact of concrete and asphalt pavements, VTT, Espoo [5] Nielsen, Henrik; Vejdirektoratet, Telefonsamtale [6] Wegan, Vibeke; Vejteknisk Institut, Telefonsamtale [7] Pedersen, Jørn, NCC, af og [8] Holdbarhed. Hovedrapport, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, December [9] U5 Grønne konstruktionstekniske løsninger og konstruktionstekniske løsninger for grønne betoner, Notat Hovedmængder for en bro som projektets demobro af [10] Damtoft, Jesper Sand; Aalborg Portland, af , Data fra perioden [11] Drift og vedligehold (D&V) af grønne betonkonstruktioner, Center for Grøn Beton, Cowi, December [12] Beton med slamaske, Center for Grøn Beton, Teknologisk Institut, Beton, December [13] Fuel Savings of Heavy Trucks on Concrete Pavement, SR351, Portland Cement Association, Skokie, Illinois, USA, 2001, 8 sider [14] Tørring-Uldum Kommune v/ Lars Storm. Telefonsamtaler uge [15] SimaPro 4.0, Databaseprogram fra Pré Consultants BV, Amersfoort, Nederlandene _Miljøscreening af betonbro.doc Side 25

26 [16] fra Vejdirektoratet v/lene Nøhr Michelsen af [17] Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, Bekendtgørelse nr. 655 af _Miljøscreening af betonbro.doc Side 26

27 Anneks A Sammensætning af de forskellige betontyper i kg/m 3 Betontype AR A0 A1 A3 Beskrivelse Referencebeton med lavalkali sulfatbestandig cement Som AR, men med ny rapid cement Beton med højt flyveaskeindhold (40% af pulvermgd.) og ny rapid cement Beton med slamaske og ny rapid cement. Lavalkali 317 Ny rapid cement Flyveaske Slamaske 32 Mikrosilica Tilsætningsstoffer 3,6 3,6 9,3 6,13 0/2 Vestbirk sand A-sten 4/ A-sten 8/ A-sten 16/ Vand _Miljøscreening af betonbro.doc Side 27

28 Anneks B Trykrensning af kantbjælker I det tilfælde, hvor der er sort armering i kantbjælken, spules denne ved forårets vedligehold. Trykrensning af mellemsøjler Mellemsøjler med sort armering spules på de 2 nederste meter. I referencebroen er der regnet med sortarmering i alle søjler, mens der i de øvrige broer er regnet med samme løsning som i Bro 34, nemlig med halvdelen i sort armering og den anden halvdel i rustfast armering. Udskiftning af bløde fuger Der er alene medregnet mængden af bitumen til denne reparation, der alene sker såfremt der er asfaltbelægning. CO 2 belastningen fra bitumen er taget fra /4/. Udskiftning af stenfyldte fuger Det er alene mængden til fyldning af fugerne der er medregnet. Tilnærmelsesvis er der regnet med samme materiale som asfaltslidlaget. Overfladebehandling af søjler og kantbjælker Søjler med sort armering regnes overfladebehandlet på de nederste 2 meter, mens kantbjælker med sort armering forventes påført 0,3 l/m 2 2 gange. Der regnes alene med at kanten, der vender mod kørebanen, og oversiden af kantbjælken behandles. Udskiftning af asfaltslidlag, brobelægning og fugtisolering Der er regnet med et generelt energiforbrug på 90 kwh/ton ved varmblanding af asfalt /7/. Sammensætningen er baseret på oplysninger fra Vejteknisk Institut /6/og CO 2 -belastningerne fra de enkelte delkomponenter er baseret på /4/. Mængden der skal anvendes er baseret på /9/. Der er ikke medregnet miljøbelastningen ved selve udlægningen. Udskiftning af betonbelægning Der hugges ned til 1 cm bag armeringen i hele brobanens længde og bredde. Dvs. dæklag samt tykkelse af den langsgående og tværgående armering plus 1 cm, i alt 91 mm, fjernes og genudstøbes. Belastningen fra den nye beton medregnes, ligesom belastningen ved selve udførelsen af reparationen medregnes svarende til den, der anvendes ved reparation af kantbjælker /3/ eller /4/ _Miljøscreening af betonbro.doc Side 28

29 Behugning og udskiftning af dæklag på mellemsøjler Følgende forhold er medregnet: Behugning, transport 50 km væk, sandblæsning, sprøjtestøbning og beton til sprøjtestøbning. Der er regnet med behugning til 1 cm bag hovedarmeringen. Behugning og udskiftning af dæklag på kantbjælker Der er regnet med at kantbjælken behugges på den vandrette overside (0,46 m) og den lodrette yderside (0,413 m) i hele broens længde. Dybden regnes til 1 cm bag armeringen, dvs. 0,045 +2*,012 m + 0,01 m = 0,079 m Demolering og bortskaffelse Der er ikke indregnet nogen miljøbelastning fra nedrivning og bortskaffelse af broerne, ligesom der ikke er indregnet nogen miljøbelastning fra den løbende bortskaffelse af de dele, der fx borthugges _Miljøscreening af betonbro.doc Side 29

CENTER FOR GRØN BETON MILJØSCREENING AF BETONBRO. Karsten Tølløse. center for ressourcebesparende betonkonstruktioner

CENTER FOR GRØN BETON MILJØSCREENING AF BETONBRO. Karsten Tølløse. center for ressourcebesparende betonkonstruktioner CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Karsten Tølløse Teknologisk Institut December 02 center for ressourcebesparende betonkonstruktioner MILJØSCREENING

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

GRØN BETON GRØN BETON

GRØN BETON GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed

Læs mere

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre 1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE

Læs mere

Research and Development Centre Research and Development Centre

Research and Development Centre Research and Development Centre Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group 1 1 ton cement =,8 ton CO 2 Cement: 5% af verdens CO 2 emission CO 2 indhold i atmosfæren 2 CO 2 indhold i atmosfæren

Læs mere

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Afsætningsmuligheder for slamaske til beton Interviews og anbefalinger

Afsætningsmuligheder for slamaske til beton Interviews og anbefalinger Afsætningsmuligheder for slamaske til beton Interviews og anbefalinger Brugerundersøgelse i starten af 2004, med målrettede interviews til betonbranchen, bygherrer, kommuner og miljøområdet for vurdering

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Drift og vedligehold (D&V) af grønne betonkonstruktioner Udført af: Carola Edvardsen, COWI Karsten Tølløse, Teknologisk Institut, Beton Henrik Nielsen, Vejdirektoratet November, 2001

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 15 RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 15 RÅSTOFFER OG AFFALD 1155 15.1 Metode 1155 15.2 Bortskaffelse af affald 1155 15.3 Miljøvurdering

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems

MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems MIRIAM - Models for rolling resistance In Road Infrastructure Asset Management Systems Introduktionen af nye vejbelægninger i et vejnet, som kan reducere bilisternes brændstofforbrug med 3 4 %, vil have

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter. Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Ophængt forskalling til støbning af brodæk

Ophængt forskalling til støbning af brodæk SYNOPSIS - 2008 Ophængt forskalling til støbning af brodæk Thomas Nielsen Pladsleder hos E. Pihl & Søn A.S. Akademiingeniør 1990. Telefon 4527 7200, mobil 4093 1509, e-mail thn@pihl-as.dk, web www.pihl-as.dk

Læs mere

Materialevalg i en energimæssig strategi

Materialevalg i en energimæssig strategi Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl

Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer. Arne Oxbøl Beregning af usikkerhed på emissionsfaktorer Arne Oxbøl Fremgangsmåde for hver parameter (stof) Vurdering af metodeusikkerhed Datamaterialet er indsamlede enkeltmålinger fra de enkelte anlæg inden for

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik.

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280. Mail tanke@bsteknik. 0 Anlægning af land baserede - Dambrug Kar og rør installationer. Henvendelse BS Teknik Design Aps. Tlf +4525263280 Mail tanke@bsteknik.com Web. www.bsteknik.com Stålkar med PE Inder liner. Størrelse tilpasset

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse

Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse Bilag 9 Mulig samtænkning af affaldsforbrænding og fliskraftvarme inkl. Økonomiforvaltningens redegørelse ) %* Til adm. direktør Hjalte Aaberg Teknik- og Miljøforvaltningen 24. september 2012 Vibeke Iversen

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

9 Patent- og Varemærkestyrelsen (19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer: CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul

sammenhänge for C-niveau i stx 2013 Karsten Juul LineÄre sammenhänge for C-niveau i stx y 0,5x 2,5 203 Karsten Juul : OplÄg om lineäre sammenhänge 2 Ligning for lineär sammenhäng 2 3 Graf for lineär sammenhäng 2 4 Bestem y når vi kender x 3 5 Bestem

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Betoncentret

Betoncentret Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

B&C 25 MED AERLOX TEKNOLOGI. 40% lettere, 100% så holdbar

B&C 25 MED AERLOX TEKNOLOGI. 40% lettere, 100% så holdbar B&C 25 MED AERLOX TEKNOLOGI 40% lettere, 100% så holdbar Aerlox brochure latest 19.1.indd 1 En ny begyndelse for tagrenovering B&C fra Monier er den mest populære betontagsten på danske tage. I årtier

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Vejledning om bly i byggematerialer

Vejledning om bly i byggematerialer Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Byggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Byggeaffald-Regelgrundlaget. Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Byggeaffald-Regelgrundlaget Session D1 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition Ved (forventet) frembringelse MBL om pligten til affaldsforebyggelse og pligt til at undgå forurening ABK

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse

Bygge- og anlægsaffald. -anvendelse og bortskaffelse Bygge- og anlægsaffald -anvendelse og bortskaffelse Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars, Version 1, 2014, dok. nr. - JEAA 2 Bygge- og anlægsaffald. Der findes særlige regler for bygge-

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag HOLBÆK KOMMUNE Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag VVM-redegørelse for Colas Danmark A/S, asfaltværk i Undløse Dato: 27. august 2015 Sagsb.: Jørgen Sandal Møller Sagsnr.:

Læs mere

BELÆGNING OG HEGN TERRASSE, MARINE, STI- & BRO SAMT HEGNS LØSNINGER

BELÆGNING OG HEGN TERRASSE, MARINE, STI- & BRO SAMT HEGNS LØSNINGER BELÆGNING OG HEGN TERRASSE, MARINE, STI- & BRO SAMT HEGNS LØSNINGER HVORFOR SKAL JEG VÆLGE RECYCLING PLAST? BY BANG får leveret recycklingplast fra GovaPlast, som er markedsleder i Belgien. Recyclingplast

Læs mere