God praksis for skovarealer med flagermus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God praksis for skovarealer med flagermus"

Transkript

1 God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus

2 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen 4 Bagvedliggende principper for vejledningen 4 KAPITEL 2 LOVENS RAMMER 5 Skovdriften og lovens rammer 5 Generel definition på yngle- og rasteområder 5 Princippet om økologisk funktionalitet 5 Anden lovgivning 5 KAPITEL 3 LIDT OM FLAGERMUS 6 Skovens betydning for flagermusen og omvendt 6 Flagermusen året rundt 6 Yngletid 6 Parringstid og forberedelse til vinterdvalen 6 Vinterdvalen 6 Flagermus i træer 6 Flagermusenes aktionsradius 7 Sikring af egnede levesteder for flagermus 7 Eksempler på tiltag i skovdriften som er kritiske for en bestand af flagermus 7 Eksempler på tiltag i skovdriften som vil forbedre tilstanden for flagermus 7 KAPITEL 4 DRIFTSPRINCIPPER 9 Driftsprincipper for skov med flagermus 9 God praksis i forhold til træer med forekomster af flagermus, som skovejeren er bekendt med 9 God praksis for drift af løv- og blandskov, der kan rumme flagermus 9 KAPITEL 5 TILSKUD OG DISPENSATION 10 Tilskud til forbedringer af levesteder 10 Forholdet til certificeringsordninger 10 Dispensation fra forbuddet 10 KAPITEL 6 YDERLIGERE INFORMATION 11 Rådgivningsordning 11 Yderligere oplysninger 11

3 God praksis for skovarealer med flagermus 3 FORORD Danmark er ligesom resten af det europæiske fællesskab underlagt nogle generelle beskyttelseskrav, der har det sigte at værne om vores fælles europæiske natur. Folketinget vedtog i juni 2009 en ny lov, der trådte i kraft 1. oktober Loven omhandler beskyttelse af yngle- og rasteområder for en lang række dyrearter, heriblandt arter der generelt er almindelige og udbredte i Danmark, men som skal beskyttes da arterne er truet på europæisk niveau. Alle flagermusarter i Danmark er omfattet af denne beskyttelsesbestemmelse og fordi mange af flagermusenes yngle- og rasteområder er tilknyttet skov, er der et særligt behov for information om, hvad beskyttelsen betyder for skovejerne og hvordan skovejere kan bidrage til beskyttelsen. På den baggrund har Skov- og Naturstyrelsen i dialog med Skovforeningen udarbejdet God praksis for skovarealer med flagermus. Vejledningen giver eksempler på hvordan skovdriften kan tilrettelægges uden at komme i konflikt med lovens beskyttelsesbestemmelser. Skovejeren kan også vælge andre former for beskyttelse. Det afgørende er at skoven bevarer sin økologiske funktionalitet til sikring af yngle- og rastesteder for flagermus. Det vil ikke være muligt og har heller ikke været tanken med denne vejledning, at udarbejde et katalog over alle de muligheder der er for at tilgodese beskyttelsen af flagermus i skovdriften. Det er håbet at vejledningen kan tjene som inspiration for skovejerne så beskyttelsen af flagermusene også fremover kan gå hånd i hånd med skovdriften. God praksis for skovarealer med flagermus er en foreløbig udgave og vil blive yderligere udbygget når der er etableret en rådgivningsordning. Læs mere om formålet med rådgivningsordningen i kapitel 6. Skov- og Naturstyrelsen

4 4 God praksis for skovarealer med flagermus KAPITEL 1 INTRODUKTION Indledning EU-direktiver har betydning for dansk naturbeskyttelse og dermed også for de aktiviteter, der kan påvirke vores natur. Med implementering af Habitatdirektivets artikel 12 vedtog Folketinget i juni 2009 ændringer af naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildtforvaltningsloven samt en række andre love. Ændringerne supplerer den generelle beskyttelse af de såkaldte bilag IV-arter og omfatter 47 forskellige dyrearter, herunder alle flagermusarter i Danmark. De nye regler, som trådte i kraft 1. oktober 2009, rummer et forbud mod forsætligt at forstyrre dyrearterne med skadelig virkning for arten eller bestanden. Desuden må arternes yngle- eller rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Dette gælder for alle arter af flagermus i Danmark, og beskyttelsen gælder i hele landet. Da flere af arterne er udbredte og har tilknytning til skov, kan beskyttelsen berøre mange skovejere. Formålet med vejledningen God praksis for skovarealer med flagermus handler om, hvad beskyttelsen af flagermus og deres yngle- og rasteområder betyder i praksis og i forhold til de begrænsninger, som beskyttelsen af arterne kan give for eventuelle driftsændringer, der ellers normalt er lovlige. Bagvedliggende principper for vejledningen God praksis for skovarealer med flagermus bygger på, at bevaringsstatus for flagermus generelt er gunstig. Det indebærer, at den hidtidige skovdrift på ejendommen som udgangspunkt kan fortsætte, hvis skoven som yngle- og rasteområde opretholdes på samme niveau som før. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at almindelig skovdrift i sagens natur kan skade yngle- og rasteområder for flagermus, og at det er skovejerens ansvar at sikre, at driftsændringer ikke skader flagermusens yngle- og rasteområder. God praksis tager afsæt i at bevare visse strukturer i skovområder frem for at fokusere på det enkelte træ. Hvis skovejere følger anbefalingerne om god praksis, og skovdriften i øvrigt ikke kræver tilladelser el.lign. efter miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen mv., kan driften normalt gennemføres og beskyttelseshensynet varetages uden videre. Det bemærkes, at spørgsmålet om god praksis vil blive inddraget i det almindelige tilsyn med skovdriften. God praksis for skovarealer med flagermus er udarbejdet som et redskab for skovejere til at opfylde de nye beskyttelseskrav. Der er ikke tale om bindende krav til skovdriften. Derimod er formålet at hjælpe skovejere til at beskytte yngle- og rasteområder for de lokale bestande af flagermus, samtidig med at driften af skovene kan opretholdes. Det udelukkes dermed ikke, at der kan vælges andre former for skovdrift end vejledningen anbefaler, så længe skovdriften forsat sikrer flagermusenes yngle- og rasteområder.

5 God praksis for skovarealer med flagermus 5 KAPITEL 2 LOVENS RAMMER Skovdriften og lovens rammer Overordnet skal skovdrift, for at være i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 12 beskytte eksisterende, kendte forekomster af flagermus. sikre at yngle- og rasteområder for flagermus opretholdes i samme omfang som hidtil (kontinuitet). undgå at skovdriften gradvist forringer eller ødelægger skovens samlede funktion som yngle- eller rasteområde for den lokale bestand af flagermus. undgå forsætligt at forstyrre flagermus med skadelig virkning for arten eller bestanden. Generel definition på yngle- og rasteområder Et yngleområde er et område, som er nødvendigt for: parring ophold i forbindelse med fødsel i ynglekolonier opvækst af unger Et rasteområde er et område, hvor arten i eller udenfor yngletiden: opholder sig for at hvile, sove eller overvintre (dvale) opholder sig i skjul i større koncentrationer (flokke) opholder sig for f.eks. at opfylde vigtige livsfunktioner (f.eks. solopvarmning el.lign.) Eksempler på flagermusens yngleområde er mindre sprækker og hulheder i træer. Disse kan eksempelvis være opstået, hvor en gren er knækket, eller det kan være et forladt spættehul. Rasteområder kan være træer, som flagermus benytter til vinterhi eller dagopholdssteder udenfor yngletiden. For at områder kan betegnes som yngle- og rasteområder, skal områderne regelmæssigt anvendes af arten. Der kan dog godt gå halve eller hele år mellem, at arten benytter en lokalitet. Det er for eksempel tilfældet, hvis stedet kun bliver brugt til vinterhi. Princippet om økologisk funktionalitet Forbuddet mod at ødelægge eller beskadige et yngle- og rasteområde skal ikke betragtes i snæver forstand. Det er ikke det enkelte træ, men selve skovområdet, som rummer flagermus. Det er indenfor det samlede skovområde lokalt, at yngle- og rasteområder opretholdes i hidtidigt omfang og kvalitet for den bestand, der er berørt. Princippet om, at yngle- og rasteområdet samlet set ikke må beskadiges, kaldes princippet om økologisk funktionalitet. Når der iværksættes driftsændringer, der kan påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, kan det være en mulighed at justere den påtænkte driftsændring, så der ikke sker skade. Alternativt kan skaden opvejes andre steder på ejendommen, så den lokale bestand af arten samlet set ikke påvirkes negativt. En skade på et yngle- og rasteområde kan afværges ved enten at fremme kvaliteten af andre levesteder i nærheden eller erstatte det med et nyt og bedre. Det er dog udgangspunktet, at det samlet set sikres, at den økologiske funktionalitet af den lokale bestands yngle- og rasteområder opretholdes på minimum samme niveau som før. Anden lovgivning I Bekendtgørelsen om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (også kendt som artsfredningsbekendtgørelsen), er der forbud mod forsætlige drab og forstyrrelser af flagermus samt forbud mod at fælde hule træer og træer med spættehuller i perioden 1. november til den 31. august. Desuden skal de myndigheder, der skal træffe afgørelse i forskellige sager på miljø- og naturområdet, sikre, at der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder. Områder, der ikke opfattes som yngle- og rasteområder, er: spontane og tilfældige forekomster af en art i et område, hvor den ikke regelmæssigt forekommer områder, hvor arterne blot søger føde, men ikke samtidig bruger området som yngle- og rasteområde. Flagermus bruger f.eks. bryn, hegn, skel og diger som ledelinjer på deres jagt.

6 6 God praksis for skovarealer med flagermus KAPITEL 3 LIDT OM FLAGERMUS Skovens betydning for flagermusen og omvendt I Danmark findes der 12 flagermusarter med tilknytning til skov. Der forekommer som udgangspunkt flagermus på stort set alle løvskov- og blandskovsarealer. Det er i praksis meget vanskeligt at lokalisere de helt præcise forekomster af flagermus, dvs. det enkelte træ, som flagermusene anvender. Endvidere vil lokaliseringen naturligt ændre sig over tid, når flagermusene flytter til andre træer. Flagermusen året rundt Yngletid Fra midt på foråret eller først på sommeren samles flagermushunnerne i ynglekolonier. Der kan være fra 10 til flere hundrede hunner i en ynglekoloni. Hannerne opholder sig som regel enkeltvis eller nogle få sammen i andre dag-kvarterer, men kolonier med flere hanner kan forekomme. I ynglekolonien fødes ungerne fra omkring midten af juni og lidt ind i juli afhængigt af arten og vejret m.m. Parringstid og forberedelse til vinterdvalen I sensommeren opløses kolonierne gradvist og flagermusene strejfer mere rundt. I sensommeren og efteråret udnytter flagermusene de rigelige insektmængder til at opbygge det særlige lager af kropsfedt, der skal hjælpe dem gennem vinterdvalen. På denne tid benyttes ofte alternative dagkvarterer, de såkaldte mellemkvarterer. De fleste arter bliver her i landet og går i vinterdvale i særlige vinterkvarterer. Nogle arter er meget stationære og har sommer- og vinterkvarterer i samme område. En del arter bevæger sig imidlertid over ret store afstande for at nå frem til vigtige vinterkvarterer. Det er et kendt fænomen, at mange flagermus dukker op ved vinterkvartererne i sensommeren og det tidlige efterår, længe inden de går i vinterdvale. Ofte vil de forsvinde igen for så at komme tilbage senere. Det er især i denne periode, at flagermusene parrer sig. Som regel sker det kort før vinterdvalen eller under denne. Parringerne foregår hos en del arter ved vinterkvarteret, men hos andre også i forbindelse med mellemkvartererne. Løs bark på gren. Flagermus benytter hyppigt flager af løs bark på stammer og grene som yngleområder eller som rasteområder både sommer og vinter. Vinterdvalen Der er forskel på, hvornår de forskellige arter går i vinterdvale, og der er også forskel mellem individerne. De første kan begynde vinterdvale allerede i slutningen af september, men de fleste går først i dvale i oktober og november, enkelte så sent som i december. Under vinterdvalen lader flagermusene deres kropstemperatur falde til omgivelsernes niveau, og alle kropsfunktioner går i dvale. Dyrene er helt inaktive og tærer meget langsomt på det oplagrede fedt. Flagermus i træer Hulheder og sprækker i træer er meget vigtige opholdssteder for flagermusene. De finder typisk egnede steder under løs bark, revner i stammer og på store grene, hulheder ved knækkede flækkede grene, eller i forladte spættehuller. De fleste opholdssteder findes højt oppe i træerne, og træer i ydre eller indre skovrande eller fritstående træer i selvforyngelser eller parker fortrækkes frem for træer i tætte bevoksninger. Træer med denne slags kendetegn er vigtige. Og god tilflyvning til træet er også vigtigt. Ofte benytter flagermusen sig af flere træer og flytter mellem disse. Flagermusen har derfor brug for flere træer og gerne supplement af nye gamle træer, da gamle træer forgår. Træer benyttes både som dagkvarter, ynglested, mellemkvarter og vinterkvarter. Man kan altså året rundt finde flagermus i hule træer.

7 God praksis for skovarealer med flagermus 7 Flagermus er blandt de få dyrearter, der lever af nataktive insekter, som eksempelvis myg og natsværmere. Flagermus har derfor en vigtig rolle for balancen i skovens økosystem. Flagermusenes aktionsradius Dagopholdsstederne er placeret tæt ved jagtområderne, det gælder især ynglekolonierne. Men der er store forskelle i de enkelte arters aktionsradius. En art som Dværgflagermus jager som regel indenfor 1-2 km fra kolonien, mens Damflagermus kan jage op til km fra kolonien. Hele skoven har derfor betydning som levested for flagermus. Når de flyver fra kolonien og ud i landskabet til jagtområderne og videre fra et godt område til det næste, følger mange af flagermusarterne ledelinjer i landskabet. Det kan være et levende hegn, et skovbryn, eller en skovsti. Især visse arter følger sådanne ledelinjer næsten slavisk, og de er af stor betydning for flagermusenes brug af landskabet. Sikring af egnede levesteder for flagermus For at sikre egnede levesteder for flagermus, bør man betragte hele skoven som et levested for flagermus og indenfor den ramme sikre et antal træer til henfald. Her bør fokus være på træer i ældre bevoksninger, som vender ud imod åbne områder f.eks. et vådområde, i skovbryn, i selvforyngelser eller op til nye kulturer eller andre steder med et åbent kronetag. Fokus bør ikke være på træer ud til veje, da disse på sigt udgør en sikkerhedsrisiko og må påregnes fældet. Eksempler på tiltag i skovdriften som er kritiske for en bestand af flagermus Fældning af hule træer, træer med revner og sprækker og kapning af grene med hulheder. Større ændringer af skovkanternes placering, forløb og beskaffenhed. Selektiv fældning af træer med potentiale for hulheder ved udtynding i skov. Plantning af nåletræer efter afdrift af gammel løvskov. Eksempler på tiltag i skovdriften som vil forbedre tilstanden for flagermus Bevare døde, stående træer, gamle og store træer og træer med hulheder. Særligt grupper af træer er værdifulde. Bevare og forbedre ledelinjer i landskabet mellem jagtområder og yngle- og rasteområder, så som skovbryn, skov - lysninger, vådområder og tilknytning til levende hegn. Vedvarende bevare et antal unge løv-træer/ bevoksninger med potentiale for at blive til yngle- og rasteområder i fremtiden. Øge variationen af træarter og strukturen i skoven. Begrænse brugen af pesticider i skoven. Undgå at dræne skovområder. Etablere små vandhuller og vådområder i skoven (bemærk at dette kræver tilladelse ifølge planloven og skovloven). Bevare eller etablere lysninger gerne i tilknytning til steder hvor der forekommer mange insekter eksempelvis i forbindelse med moser, vandhuller og andet. Træerne bør være et naturligt led i ledelinjerne i skoven, da nogle arter søger føde udenfor skoven. Et nøglepunkt er f.eks. steder, hvor et levende hegn eller et vandløb møder skovbrynet.

8 8 God praksis for skovarealer med flagermus

9 God praksis for skovarealer med flagermus 9 KAPITEL 4 DRIFTSPRINCIPPER Driftsprincipper for skov med flagermus Hvis nedenstående driftsprincipper anvendes, vil skovdriften i den enkelte skov normalt kunne betragtes som tilstrækkelig i forhold til at beskytte flagermus og deres yngle- og rasteområder. Det udelukker imidlertid ikke, at der kan vælges andre former for skovdrift, forudsat at der ikke sker forringelser eller ødelæggelser af skovens samlede funktion som yngle- eller rasteområde for den lokale bestand. F.eks. kan der godt ske ændringer i løvtræ-andel, antal gamle træer m.v., ligesom foryngelse kan ske gennem plantning eller renafdriftens størrelse kan overstige 2 ha. Det er dog en forudsætning, at den samlede økologiske funktionalitet i skovområdet ikke påvirkes i negativ retning, og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt med kompenserende foranstaltninger. God praksis i forhold til træer med forekomster af flagermus, som skovejeren er bekendt med Træer, hvor kolonier af flagermus er konstateret, bevares bl.a. for at undgå at fældning kan føre til en trussel mod arten eller den lokale bestand. Kendte kolonier må ikke afskæres fysisk fra resten af yngleog rasteområdet. For at sikre den økologiske sammenhæng med andre forekomster af flagermus opretholdes et netværk af ledelinjer i form af træer eller bevoksninger i skoven. Forstyrrelser, som f.eks. voldsom støj- eller røgpåvirkning, der kan skade den lokale bestand af flagermus, skal undgås. F.eks. skal afbrænding af kvas tilrettelægges (vindretning og afstand), så kendte flagermus-forekomster ikke påvirkes negativt. Normale aktiviteter såsom jagt, leg, skovningsaktiviteter, rollespil og normale driftaktiviteter er ikke omfattet. God praksis for drift af løv- og blandskov, der kan rumme flagermus Fastholde eller fremme anvendelsen af selv- og/eller naturforyngelse eller plantning af buskarter, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten, og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Begrundelsen herfor er at sikre en artsrig og varieret skov som fødesøgningsgrundlag for flagermus, også når skoven er ung. Hvor renafdrifter fortsat finder sted, bør de negative effekter minimeres, f.eks. ved at sikre naturlig opvækst på arealet. Størrelsen på renafdrifter bør kun undtagelsesvist overstige 2 ha (jvf kap 4 om forholdet til certificeringer). Fastholde eller fremme anvendelsen af hjemmehørende arter og lokalt tilpassede provenienser. Tilstræbe jævn aldersklassefordeling. Ved renafdrifter og anden hugst i løvskov bør det sikres, at mulige levesteder for flagermus i skoven ikke isoleres fra resten af yngle- og rasteområdet uanset hugstindgrebets størrelse (eksempelvis ved at sikre mindre grupper af træer fysisk sammenhæng i form af skovbryn og andre varige ledelinjer til den resterende løv- og blandingsskov). Ejendomme med en lav løvskovs- eller blandskovsprocent bør så vidt mulig ikke nedbringe denne yderligere. Omvendt kan ejendomme med høj andel af løvskov eller blandskov nedbringe eller geografisk ændre denne, uden at dette forringer eller ødelægger skovens samlede funktion som yngle- eller rasteområde for den lokale bestand. Stævningsskove og andre arealer med gamle driftsformer af væsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig værdi bør fortsat drives efter de gamle principper. Til gamle driftsformer hører: stævningsskov, græsningsskov, egekrat, skoveng og plukhugst, der ofte vil være kerneområder for bl.a. flagermus. Fastholde eller fremme antallet af gamle træer (ældre end almindelig forstlig omdriftsalder). Der bør efterlades successivt min. 3-5 træer svarende til min.10 m 3 ved på roden pr. ha i produktionsskoven til naturlig henfald og død. Den jævne fordeling af døde træer er en vigtig del af flagermusenes yngle og rastesteder (se afsnittet om sikring af egnede levesteder for flagermus ). Det bør tilstræbes, at kontrolleret afbrænding af kvas m.v. ikke påvirker bevoksninger, hvor der kan forekomme flagermus. Fastholde eller fremme naturnære og stabile skovbryn med gamle træer og med højt indhold af hjemmehørende arter. Ovenstående anbefalinger er ikke til hinder for at fortsætte drift af åbne naturarealer, arealer med stævningsdrift, skovgræsning og arealer med intensive driftsformer (juletræer og pyntegrønt i kort omdrift) samt anden særlig drift. Eksempel på ledelinje som benyttes af flagermus når disse bevæger sig mellem yngle- og rasteområder i landskabet. Sådanne ledelinjer består ofte af sammenhængende bånd af vegetation, som fx læhegn, skovbryn m.m

10 10 God praksis for skovarealer med flagermus KAPITEL 5 TILSKUD OG DISPENSATION Tilskud til forbedringer af levesteder Det er muligt at søge om tilskud til forbedring af levesteder for bilag IV arter i skov og i det åbne land. I skoven er der fokus på flagermus og hasselmus, og der kan f.eks. søges om tilskud til at bevare gamle træer, til en flerårig afgræsning eller ekstensiv skovdrift og til at yde en særlig indsats (f.eks. for at forbedre flagermusens muligheder for indflyvning ved at tynde ud i bevoksningen omkring gamle træer). Læs mere om skovtilskud på: Det er desuden muligt at søge om tilskud til forbedring af levesteder for birkemus og hasselmus under plant for vildt ordningen. Læs mere på: Forholdet til certificeringsordninger Ovennævnte anbefalinger om god praksis ligger som udgangspunkt indenfor de rammer for certificering af skov (PEFC og FSC), som kendes i dag. Driften af skove, der er certificeret indenfor disse ordninger, vil som hovedregel være i overensstemmelse med det generelle forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Dispensation fra forbuddet Hvor en ønsket drift ligger ud over de rammer, der fremgår af god praksis, og på en sådan måde at der sker forringelser eller ødelæggelser af skovens samlede funktion som yngle- eller rasteområde for den lokale bestand, kan der ansøges om en dispensation fra forbuddet hos Skov- og Naturstyrelsens lokale enheder. Du kan finde kontaktoplysninger for din lokale enhed på Det bemærkes, at der indenfor rammerne af Habitatdirektivet er ret snævre muligheder for at opnå dispensation.

11 God praksis for skovarealer med flagermus 11 KAPITEL 6 YDERLIGERE INFORMATION Rådgivningsordning Der etableres en rådgivningsordning, som træder i kraft 3. januar Her kan skovejeren få rådgivning, hvis de forsat er i tvivl om hvorvidt et areal rummer flagermus og om aktiviteter vil kunne føre til en overtrædelse af reglerne om beskyttelse af yngle- og rasteområder. Det kræver biologisk, faglig indsigt at identificere, om et skovareal eller område er en del af et yngle- eller rasteområde for flagermus. Rådgivningsordningen er derfor tænkt som en supplerende informations-indsats til indeværende vejledning og kommende forvaltningsplaner for flagermus og giver mulighed for at søge råd om forekomst af flagermus på et konkret areal, herunder sandsynlighed for tilstedeværelsen af flagermus. hvilke aktiviteter, der kan gennemføres uden at beskadige yngle- eller rasteområdet. evt. afværgeforanstaltninger, der kan opretholde den økologiske funktionalitet. hvor skovejeren skal henvende sig, hvis der skal ansøges om dispensation fra forbuddet. Rådgivningen foretages med udgangspunkt i beskyttelseshensynet i habitatdirektivet. Rådgivningsordningen varetages af: Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland Telefon: Mail: Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Telefon: Mail: Yderligere oplysninger For yderligere information om forekomster af bilag IV-arter på eller i nærheden af en ejendom være tilgængelige hos kommunen eller i Naturdatabasen (www.naturdatabasen.dk). Der er dog ikke nogen, der har et fuldstændigt og detaljeret kendskab til, hvor arterne forekommer. I Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV er der en beskrivelse af alle Danmarks bilag IV arter. Heri er også en beskrivelse af deres levesteder og et kort over hver enkelt arts udbredelse i Danmark. Se linket her: FR635.pdf

12 12 God praksis for skovarealer med flagermus Titel: God praksis for skovarealer med flagermus Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i dialog med Skovforeningen Fotos: Hans J. Baagø, s. 8 L. Cistrone, forsiden, s. 11 Frank Greenaway, s. 6 P. Kanuch, s. 3, 10 NABU, forsiden Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce Tryk: Scanprint a/s Oplag: ISBN: TRYK/ NET/ Læs mere på Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Miljøministeriets Informationscenter Strandgde København K tlf Åbent hverdage 9-16

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Indhold Forord...5 1. Introduktion...6 2. Generelt om beskyttelse af arter i EU...7 Særligt udpegede områder Natura 2000... 7 Generelt

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Deres J.nre: NMK , NMK , NMK NMK , ref.: MACWA

Deres J.nre: NMK , NMK , NMK NMK , ref.: MACWA 1 of 19 09-12-2013 Natur- og miljøklagenævnet Sagsnr.: 12/31754 Rentemestervej 8 Sagsbehandler: 2400 København NV Morten Hundahl Tlf.: 87 53 54 10 Sendt på mail til: nmkn@nmkn.dk natur.miljoe@syddjurs.dk

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende Bekendtgørelse nr. x af x 2006 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende I medfør af 29 b - 29 d, 29 l, stk. 2, 29 v, stk. 5, og 38 i lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumslov, som senest

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune Tor Madsen Brommegaard Brommevej 19 3760 Gudhjem Bornholm J.nr. NST-321-02882 Ref. JIGNO Den 1. april 2011 mail@brommegaard.dk Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø,

Læs mere

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA

Høringssvar i sag om skovrejsning i Mariagerfjord Kommune j.nr. SVANA Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Vasevej 7 8920 Randers NV 6.1.2 Natur og Miljø Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer:

Læs mere

VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE

VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Bilag 3 Gunderup Grus- og Stenleje VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Natur 1. september 2016 Projekt nr. 218734 Dokument nr. 1220912152 Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af CHG Godkendt

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus Bevaring af træer til gavn for Rugende Fugle og Flagermus C.Jervelund & A.Andersen september 2012 Forvaltning og beskyttelse af flagermusen i Sønderborg kommune. Baggrund for vores interesse i at arbejde

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen

Læs mere

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk

Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk 2013 18 Ridecenter i Vestbirk Ridecenter i Vestbirk id 1486324 Tillæg nummer 18 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Ridecenter i Vestbirk Nej Formålet med kommuneplantillægget er at give mulighed

Læs mere

Vejledning om Skovloven 17 - Anmeldelse af visse aktiviteter i Natura områder

Vejledning om Skovloven 17 - Anmeldelse af visse aktiviteter i Natura områder Denne vejledning er senest ændret den 8. april 2015. Vejledning om Skovloven 17 - Anmeldelse af visse aktiviteter i Natura 2000- områder Indhold 1. Indledning... 2 2. Anmeldelse formalia... 2 3. Hvad skal

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af Vand- og Naturprojekt i Karlstrup Mose Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vej og ejendomme vejoglandskab@greve.dk Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk Dispensation

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Att.: Marie Sølgaard Bang Sendes pr mail til: MarieSolgaard.Bang@silkeborg.dk Naturforvaltning J.nr. SVANA-520-00033 Ref. APJEN Den 8. juli 2016 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr ,   Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted. VVM-screeningsskema Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Line G. og Martin Vædele Dr Schadsvej 35 4500 Nykøbing Sj (Sendt som e-mail til nn@kullegaard.dk) Den 10. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen. Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 23. januar 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H31 Kås Hoved INDHOLD 1 Beskrivelse af

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 17 og

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 17 og Odsherred Naturskole Egebjergvej 162 4500 Nykøbing Sj. Att.: Keld Hauge, kh@nvpro.dk Den 22. april 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 17 og 18 til opførelse af GeoLegePark

Læs mere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere

EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Landzonetilladelse. Center for Kommunale Ejendomme Att. Henny Inger Nielsen Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør

Landzonetilladelse. Center for Kommunale Ejendomme Att. Henny Inger Nielsen Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør Center for Kommunale Ejendomme Att. Henny Inger Nielsen Caspar Brands Plads 6 4220 Korsør Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier 1 Skovdyrkning 1.1 Driften af skoven skal tilrettelægges med henblik på at sikre og forbedre skovens ressourcer, herunder skovens

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 3 til afgræsning af eng

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 3 til afgræsning af eng Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 3 til afgræsning af eng Et engareal på ca. 3,7 ha vest fra Grindsted by ønskes afgræsset af heste. Engen, som ønskes afgræsset, er en del af et større sammenhængende

Læs mere

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune

NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune NATURBESKYTTELSESLOVENS 19 b Erfaringer fra Solrød Kommune Envinas Naturårsmøde den 3. september 2014 Biolog Maria Astrup Skov Naturbeskyttelseslovens Kapitel 2a Internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 15 Kommuneplantillæg nr. 15 til Kommuneplan 2013-2025 Castberggård Kommuneplantillæg nr. 15 Baggrund I forbindelse med Lokalplan 1098, udarbejdes kommuneplantillæg nr. 15, for at sikre den fremtidige disponering

Læs mere

Landzonetilladelse. Ove Hørup Rode Anne Solveig Hjelm Jensen Birkelyvej 6 4180 Sorø

Landzonetilladelse. Ove Hørup Rode Anne Solveig Hjelm Jensen Birkelyvej 6 4180 Sorø Ove Hørup Rode Anne Solveig Hjelm Jensen Birkelyvej 6 4180 Sorø Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse CVR nr.: 29 18 85

Læs mere

Landzonetilladelse. Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse

Landzonetilladelse. Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse CVR nr.:

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007

Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 Om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Juni 2011 Kolofon Titel: Vejledning til bekendtgørelse

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5. Dybden på vandhullet må ikke være mere end 1,5 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5. Dybden på vandhullet må ikke være mere end 1,5 meter. FREDERICIA KOMMUNE Att. Carsten Pedersen Gothersgade 20 A 7000 Fredericia Tilladelse til etablering af vandhul 03-09-2015 Sags id.: 15/8065 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Fredericia Kommune

Læs mere

Landzonetilladelse. Matti Funch Dybkær 10 4230 Skælskør

Landzonetilladelse. Matti Funch Dybkær 10 4230 Skælskør Matti Funch Dybkær 10 4230 Skælskør Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse CVR nr.: 29 18 85 05 Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Regionernes råstofplanlægning på land

Regionernes råstofplanlægning på land NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-711-00027 Ref. thhvi Den 18. december 2014 Regionernes råstofplanlægning på land Råstofplan 2016 I henhold til råstoflovens 5 påhviler det regionsrådet at udarbejde

Læs mere

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:

Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T: Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,

Læs mere

Afgørelse Landzonetilladelse til nyt enfamiliehus, erstatter eksisterende, ny placering, Grædstrupvej 56, 8740 Brædstrup

Afgørelse Landzonetilladelse til nyt enfamiliehus, erstatter eksisterende, ny placering, Grædstrupvej 56, 8740 Brædstrup Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Tom Jensen Grædstrupvej 54 8740 Brædstrup Byggesag Sagsbehandler: Hanne Lind Direkte: 76292572 Mobil: 7629 2572 Afgørelse Landzonetilladelse til nyt enfamiliehus,

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 17 til opførelse af solcelleanlæg

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 17 til opførelse af solcelleanlæg Janni Cronberg Ulkerupvej 7 4572 Nr. Asmindrup E-mail: jannicronberg@gmail.com Den 21. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 17 til opførelse af solcelleanlæg Odsherred Kommune har modtaget

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere