2014 NR. 6 DECEMBER 75. ÅRGANG LØSSALG KR.

Transkript

1 2014 NR. 6 DECEMBER 75. ÅRGANG LØSSALG KR. 60,00 Danmarks første frimærke FIRE R.B.S. et rabat mærke! Side 6 Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund

2 SALG PÅ AUKTION? SÅ ER DET OS! Vil du sælge dit materiale godt? Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige internetauktioner. Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots, målrettet vore mange købere. Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg Tlf Fax en del af Skanfil Auksjoner as, Norge KONTORER I DANMARK: Anker Jensens Vej Åbyhøj Tlf arhus@skanfil.no Søparken 9, Nødebo 3480 Fredensborg Tlf danmark@skanfil.no Frederiksborggade København K Tlf kobenhavn@skanfil.no

3 rf A HALFDAN rasmussen 100 ÅR Børn og barnlige sjæle elsker Halfdan Rasmussens rim og remser. I 2015 er det 100 år siden, den kendte danske digter blev født, og det fejrer Post Danmark ved at udgive to frimærker med tegninger af Ib Spang Olsen. 2.5 Frimærkerne vil komme til at indgå i Frimærkets Dag 2015, der har børn og leg som omdrejningspunkt. Læs mere om Frimærkets Dag andetsteds i dette blad. Køb 10-striben med begge frimærker fra 2. januar 2015 på: Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc Stribe a 10 stk. 70,00 kr. Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc Ib Spang Olsen del. Martin Mörck sc. 2015

4 INDHOLDSFORTEGNELSE NR ARTIKLER Klassisk filateli 6 Danmarks første frimærke FIRE R.B.S. et rabat mærke! Helsager 16 Enkel samlerglæde 18 Tyske stater, del Schleswig-Holstein og Lauenburg Postkort 24 Genforeningen 1920 Sønderjysk Kommando, 1. del. 24 FILATELISTISK BASISVIDEN Julemærker 44 En (jule)mærke sag i Danmark gennem 100 år. Historien bag det første julemærke Julesjov 47 Frimærkealfabet Grundlæggende frimærkeviden 48 Mere frimærkevask 44 Nødvendigt værktøj 49 Kataloger UDSTILLINGER 32 Den nationale frimærkeudstilling Sydfrimex Nyhedsbrev 10 Sydfrimex Resultater Sydfrimex Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

5 51 Resultater Nordia 2014 i Lillestrøm i Norge 51 Udstilling i Singapore 51 Nordia SILFI 2015 national udstilling 53 ØPOST 2015 FORBUNDET & KLUBBERNE DFFs Netsalg 35 Indledning til brugervejledning 36 Hvordan logger jeg på? 38 Hvordan køber jeg? 40 Hvordan sælger jeg? 42 Supplement Fra klubberne 53 Samler du på to-farvede frimærker? 55 KPKs medalje til Jørgen Jørgensen 55 Otto Kjærgaard - tildelt Fællesfondens Æresleget Frimærkets Dag 56 Statusrapport DFFs bestyrelse 54 Bestyrelsesmøde 2. november Donation til DFF 60 FASTE RUBRIKKER 59 Litteratur 60 Spørgekassen 64 Rubrikannoncer 70 Byttedage 76 Kalender Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

6 KLASSISK FILATELI Danmarks første frimærke FIRE R.B.S. et rabat mærke! Af Hans Schønning Aarhus Frimærke Klub England indførte i maj 1840 Sir Rowland Hills reform af postvæsenet, dvs. den samme porto uden hensyn til afstanden. Og til at frigøre et landsportobrev indførtes frimærket One Penny Black med et portræt af Dronning Victoria. Reformen med den langt billigere porto for breve over længere afstande vakte interesse hos mange landes postvæsener og kort tid efter indførtes lignende reformer i flere lande. Rowland Hills ide vakte også interesse hos det danske Generaldirektorat for Postvæsenet. Med generalpostdirektør, greve S. Danneskjold-Samsøe (se figur 1) i spidsen, begyndte man i den sidste del af 1840erne at gøre sig tanker om en lignende reform. Den første slesvigske krig 3 årskrigen , udsatte vel reelt reformen, men den 1. april 1851 blev enhedsportoen indført i kongeriget Danmark, for øvrigt som det første land i Norden. Når man vil fortælle historien om indførslen af frimærket i Danmark, er vi meget heldige med at kunne illustrere tekniske ting, udkast og personer via frimærker udgivet i anledning af Hafnia frimærkeudstillingerne. På Hafnia blok I, AFA nr. 582a og b, ses 2 udkast fra 1849 udført i blyantsstreg af Hofgravør M. W. Ferslew, se figur 2. Efter endnu nogle udkast modtog Figur 1: Frimærkeportræt af Generalpostdirektør S. Danneskjold-Samsøe. Under hans ledelse moderniseredes postvæsenet og frimærket indførtes. Figur 3: Skaberen af Danmarks to første frimærker Martinus William Ferslew er også frimærkeportrætteret i anledning af 150 årsjubilæet for frimærkets indførelse i Danmark den 1. april Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

7 Figur 2: De to øverste mærker fra Hafniablok I fra 1975 viser M.W. Ferslews frimærkeudkast fra Forberedelserne til Danmarks første frimærke var i gang! Martinus William Ferslew (se figur 3) fra Generaldirektoratet bestilling på et moderstempel i stål, som skulle bruges til fremstillingen af fire trykplader a 100 frimærker. Frimærkepapiret Papiret til FIRE R.B.S. er håndgjort papir fra Drewsen og Sønners papirfabrik på Strandmøllen. Møllen var fra 1718 til 1889 i familien Drewsens besiddelse, se figur 5. Papiret blev forsynet med et Frimærkets udseende Mærket er kvadratisk og med et motiv af krydslagt scepter og sværd med kongekrone over, der alle er omrammet af laurbærkrans. Mellem tekstrammen og laurbærkransen ses trekantfelter med uregelmæssige punkter. Inskriptionen i tekstrammen er KONGELIGT POST- FRI- MÆRKE FIRE R.B.S. og de 4 hjørner har et posthorn, og over det sydvestlige posthorn ses et 4 tal og over det sydøstlige posthorn ses bogstavet S. I nordrammen ses foruden POSTogså to hermesstave, se figur 4. Frimærket er uden takker, hvilket vil sige at mærkerne skulle klippes eller skæres ud af arket. Man støder også på frimærker hvor én eller flere sider er revet ud af arket, hvilket giver flossede kanter. Figur 4: Ubrugt mærke af det smukke FIRE R.B.S. frimærke af 1. tryk. (Ferslews tryk) Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

8 kan sommetider ses dele af bogstaver. FIRE R.B.S. frimærket findes også med omvendte vandmærker, men disse er særdeles sjældne. Papiret blev leveret i dobbeltark, som efter trykningen blev skåret ud til enkeltark a 100 mærker. Inden delingen til enkeltark blev arkene gummieret. Figur 5: Træsnit fra 1868 af Drewsens papirfabrik Strandmøllen ved Mølleåens udløb i Øresund ved Skodsborg nord for København. vandmærke, dvs. at hvert frimærke i arket har en krone som tydeligt ses gennem papiret, se figur 6. Arkranden har følgende vandmærkeinskription KGL. POST- FRIMÆRKER, samt kroner i de to øverste hjørner og posthorn i de nederste hjørner. På nogle randmærker med skævt centrerede vandmærker Figur 6: 50 øres mærket i Hafniablok II fra 1975, AFA-nr. 606, viser et FIRE R.B.S. mærke, og i margenen til venstre ses et vandmærke foruden mærkernes undertryk. Det afbildede FIRE R.B.S. er én af de større varianter, nemlig plade I, nr. 19 som har fortykkelser og udløbere på både vest-, øst- og syd rammens ydersider. Mærket kaldes Pemberton efter P. L. Pemberton som først beskrev mærkebilledet. Undertryk Akkurat som vandmærket var en sikkerhedsforanstaltning for at vanskeliggøre efterligninger, så blev papiret før trykningen forsynet med et undertryk i bølgelinier, se figur 7. Undertrykket består af bølgelinier, hvor hver anden bølgetop er afrundet, og hver anden bølgetop danner skarpkantede spidser. Undertrykkets retning er fra nordøst til sydvest. På mærker fra plade I og III vender spidserne opad, og på mærker fra plade II og IV vender spidserne nedad. Ud fra undertrykket kan man altså finde ud af, fra hvilket ark et enkeltmærke stammer fra. Det skal dog siges, at undertrykkets tydelighed varierer mellem de enkelte tryk/mærker. Nogle kan ses med det blotte øje, medens andre selv under lup ikke kan ses, men man kan ofte få det til at træde frem ved at lægge mærkerne i renset benzin. I Ferslew trykket er undertrykket udført i kobbertryk som ligger oven på papiret, hvilket gør, at lægger man et stykke køkkenstanniol over mærker af Ferslews tryk og gnider på det, vil undertrykket træde frem i stanniolen. I Thiele III kendes et mærke med undertrykket trykt på frimærkets bagside. Da undertrykket er trykt på bagsiden, er det spejlvendt i forhold til det normale. Denne upåagtede sjældenhed burde kunne findes i et antal, da der jo er trykt mindst 1 dobbeltark = 200 frimærker. Kan man ikke umiddelbart se undertrykket på forsiden af et mærke, kunne det måske være spændende at studere bagsiden nærmere. Alle der vil kontrollere Deres Thiele III mærker ønskes held og lykke med jagten! 8 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

9 Figur 7: Afbildninger af undertrykket. Til venstre ses med spidserne opad = brugt til plade I og III og til højre ses med spidserne nedad = brugt til plade II og IV. Om undertrykket se mere under omtalen af de fire tryk på side 12. På både Hafniablok I og II, AFA- nr. 582 og 606 illustreres på bedste vis, hvordan undertrykket ser ud, idet hele blokken er udfyldt med undertryk, der er med spidserne opad = plade I og III. Se figur 2 og 6. Retoucheringer = udbedringer foretaget under trykningen af 1. oplag Som tidligere nævnt så levere M. W. Ferslew et moderstempel i stål, med hvilket der prægedes aftryk i bly. Af disse aftryk blev der fremstillet trykplader i kobber ved galvaniskfældning. På postmuseet har man to Figur 8: Et klip med 2 mærker hvor det første mærke er: Kranholds retouche plade II nr. 5. Mærket er oprindeligt retoucheret, dvs. før trykningen overhovedet påbegyndtes. Mærket er gennemretoucheret og de største kendetegn er: NØ-posthorn omgraveret og større end normalt og med hvidt parti i tragten. Bogstaverne i N-rammen omgraverede og mindre end normalt. Bundmønstret i NV-trekant retoucheret under P med buede linier. De to nederste kransbånd er retoucherede. Da mærket er et nordrandmærke er N-rammen med udflydende rand. Det andet mærke er et meget neutralt-mærke fra selve arket, brug dette mærke til sammenligning med Kranholds retouche og nordranden. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

10 Figur 9: Kranholds retouche plade II nr. 5 med meget mørk krone, dvs. med uretoucheret krone - altså et mærke der er trykt blandt de allerførste ark = Ferslew1 1. Sammenlign med det første mærke på figur 8. prøveark, henholdsvis af plade II i sortfarve og med blåt bundtryk, i margenen er dateret den 11. marts 1851, samt et farveprøveark af plade I i brun farve og med gulligt bundtryk, som er dateret den 12. marts Dette farveprøveark ligner de efterfølgende fremstillede ark. Disse ark blev godkendt samtidig med postlovens vedtagelse. Da hofgravør M. W. Ferslew kun ville levere den bedst mulige kvalitet, er der efterfølgende sket efterretoucheringer, hvilket bl.a. kan dokumenteres via notatet udbedret med Gravstik på Ferslews regning til Generaldirektoratet. Allerede inden prøvearkene blev trykt havde M. W. Ferslew foretaget retoucheringer på nogle mærker, som havde været for dårlige, disse opgraveringer kaldes oprindelige retoucheringer. Den mest kendte af disse er plade II nr. 5, som kaldes Kranholds retouche efter den amerikanske frimærkesamler, som først beskrev mærkebilledet i Se figur 8 og 9. Figur 10: Plade I nr. 53 med henholdsvis uretoucheret og retoucheret mærkebillede. Dette mærke kan godt sammenlignes lidt med plade II nr. 5, da det også er oprindeligt retoucheret netop i N-rammens PO, men i modsætning til Kranholds retouche så er plade I nr. 53 efterfølgende retoucheret i bundmønstret i NV-trekant til linier under PO, så også her ligner mærket pl. II nr Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

11 Figur 11: Bogtrykker Andreas Thiele samarbejdede med M. W. Ferslew om at trykke Danmarks første frimærke. Figur 12: Postloven findes også på et frimærke vedrørende HAFNIA 87 og har følgende tekst: Lov angaaende Postforsendelser. Christiansborg Slot, den 11 te Marts Den efterfølgende retouchering efter fabrikationen var påbegyndt skete på følgende måde. Man var i tidsnød, farveprøvearket var godkendt den 12. marts, og allerede den 1. april 1851 skulle der være frimærker ude på alle posthusene. Så formentlig allerede efter 1. dagsproduktion (som var på ca. 300 ark pr. dag) påtog M. W. Ferslew sig natarbejde og retoucherede (udbedrede) detaljer i kronerne på alle 100 klicher i plade I. Dog er nr. 10 og 97 også retoucherede i selve mærkebilledet samtidigt med kronerne, hvorfor er netop nr. 10 blevet ekstra retoucheret? Vender man trykpladen (som er spejlvendt) om, så er nr. 10 det første mærke i rækken. M. W. Ferslew har konstateret, at et fuldstændig tilfredsstillende reparationsarbejde ikke har kunnet gennemføres på en enkelt nats arbejde. Da nr. 97 skreg på en udbedring er nattens arbejde med kronerne afsluttet med at nr. 97 fik den helt store tur, f.eks. er mærket det eneste, der er udbedret udenfor selve mærkebilledet. Den efterfølgende nat er plade II blevet retoucheret, men dog ikke så omfattende, idet kun godt halvdelen er blevet retoucherede i kronerne, dog findes de mest markante kroneretoucheringer netop blandt randmærkerne i plade II. Se figur 9 og 8 med plade II nr. 5 med henholdsvis uretoucheret og retoucheret krone. Efter ovenstående teorier er mærker med uretoucherede kroner fra plade I altså dobbelt så sjældne som mærker fra plade II. Disse mærker med uretoucherede kroner kaldes Ferslew 1 1. Efterfølgende produceres et antal ark, så man har kunnet klare de første leverancer til posthusene. Efter at ca. 10 % af oplaget er trykt foretages i plade I den 2. retouchering. Denne gang foretages retoucheringen udelukkende i selve mærkebilledet dvs. i trekantfelterne, bogstaverne mv. på ca. halvdelen af mærkerne. Se figur 10 med plade I nr. 53 henholdsvis før og efter retoucheringen. Mærker produceret før den 2. retouchering, altså mærker med retoucheret krone, men med uretoucheret mærkebillede kaldes Ferslew 1 2. Mærker trykt efter disse retoucheringer kaldes Ferslew 2. Der er ikke foretaget en 2. retouchering i plade II, hvilket egentlig heller ikke var nødvendig, da denne plades mærker er langt mere ensartede. Ferslew 1 mærker kan i plade II, altså kun identificeres som sådant på de mærker der efterfølgende er blevet retoucheret i kronen. Plade III og IV var reserveplader, som blev anvendt til 4. oplag, kaldet Thiele III. Disse 2 plader indeholder store og markante retoucheringer, som alle er foretaget inden trykningen. De fire oplag Af de fire plader anvendtes plade I og II til de tre første tryk, som i rækkefølge benævnes: Ferslew (F), Thiele I (TH I), og Thiele II (TH II). Plade III og IV blev anvendt til 4. tryk og benævnes Thiele III (TH III). Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

12 Det første oplag, Ferslews tryk, blev trykt på Nationalbankens maskiner, og trykningen blev assisteret af bankens trykker, nemlig bogtrykker Andreas Thiele, se figur 11. Samarbejdet mellem Thiele og Ferslew må have fungeret tilfredsstillende, og da M.W. Ferslew blev alvorlig sygdomssvækket i løbet af 1851 (han døde den 21. april 1852), blev der tegnet kontrakt med Thiele om trykningen af næste oplag. Generalpostdirektionen bekostede selv trykmaskiner, som blev installeret i et par kvistværelser på Postgården i Købmagergade, og her blev de efterfølgende frimærkeudgaver også trykt. Det er først fra 1862 at frimærketrykningen foregik i Thieles Bogtrykkeris egne lokaler i Valkendorfsgade. Thieles Bogtrykkeri trykte for øvrigt alle danske frimærker indtil stålstikmærkernes indførelse i FIRE R.B.S. frimærkerne blev annulleret med henholdsvis stumme- og nummerstempler, se under de enkelte tryk. Ferslew Plade I og II: Tidligst kendte dato er 1. april Undertryk: Kobbertryk. Undertrykket har brede linier og virker reliefagtigt. Undertrykkets farve er oftest matbrun, men kan være rødlig. Tryk: Regelmæssigt og skarpt. Farve: Normalt chokoladebrun, men ses også i en rødlig brun og en meget mørk violetbrun nuance. Trykket opdeles i: Ferslew 1 1, Ferslew 1 2 og Ferslew 2. Vandmærke: Vm I lille krone. Findes med omvendte vandmærker. Oplagstal: stk. Annullering: Næsten altid med stumt stempel, nummerstempler er ualmindelige. Fra april 1851 var blækannullering foreskrevet. Thiele I Plade I og II: Tidligst kendte dato er 1. april Undertryk: Bogtryk. Tynde linier og kun sjældent synligt. Tryk: For det meste regelmæssigt og tydeligt. Farve: Rødlig brun eller violetbrun. Vandmærke: Vm I lille krone. Findes med omvendte vandmærker. Oplagstal: stk. Annullering % med nummerstempel og % med stumt stempel. Thiele II Plade I og II: Tidligst kendte dato er 12. juli Undertryk: Bogtryk. Tynde linier i gullig farve og næsten altid tydeligt. Tryk: Oftest uregelmæssigt pga. slidte trykplader. Farve: Sortbrun eller mørk rødbrun. Vandmærke: Vm I lille krone. Oplagstal: stk. Annullering: Nummerstempel. Andre annulleringsformer er sjældne. Thiele III Plade III og IV: Tidligst kendte dato er 31. marts Undertryk: Bogtryk. Undertrykket har tynde linier og er oftest svagt. Farven varierer fra orange til gulligbrun. Kendes med undertryk på frimærkets bagside. Tryk: Varierer fra helt skarpt til meget udflydende. Farve: Varierer utrolig meget lige fra gulbrun, gråbrun, olivenbrun, kastaniebrun og nøddebrun. De to sidst nævnte farver er de sjældneste. Vandmærke: Vm I lille krone. Oplagstal: stk. Annullering: Nummerstem- Figur 13: Brev frigjort kontant med 6 Skilling. Dagstemplet: Assens 27/ med halvandenringsstempel, type ANT IIb. Bemærk der er noteret betalt i nederste venstre hjørne. 12 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

13 Figur 14: Portobrev som modtageren har betalt med 6 Skilling. Tallet 6 er påført med rødkridt. Brevet er dagstemplet Odense 11/ med halvandenringsstempel, type ANT IIb. Havde brevet været frigjort med et frimærke, skulle dette have været annulleret med pen og blæk, idet der i perioden april 1851 var foreskrevet blækannullering. pel. Andre annulleringsformer er sjældne. Pladning Takket være den relativt primitive fremstillingsmetode med de mange dobbeltprægninger og retoucheringer er det muligt at plade/positionsbestemme langt hovedparten af de 400 forskellige mærkebilleder med rimelig stor sikkerhed. I forbindelse med pladningsarbejdet skal man være opmærksom på, at over en tredje del af mærkerne er placeret i frimærkearkets rand. Randmærkerne har som oftest en udflydende rand. Er et randmærke f.eks. med nordrand skal dets placering findes mellem nr. 1 til 10, se figur 8 og 9. Denne indkredsning er en stor hjælp når man skal placere et mærke. Vedrørende beskrivelse af de enkelte placeringer i de 4 trykplader vil jeg tillade mig at henvise til Erik Paaskesen og mine 3 pladebøger: Pladning af plade I, Pladning af plade II og Pladning af plade III og IV der blev udgivet i årene Alle 400 forskellige mærker er vist med 2 afbildninger og beskrivelse af mærkernes kendetegn. Selve postloven Med postloven af 11. marts 1851 (se figur 12) indførtes enhedstakst og lovens 2 siger om portotaksten: Portoen for løse Breve er 6 Rbsk. (Rigsbankskilling) pr. Enkeltbrev, med mindre de ved Indleveringen ere frigjorte ved paaklæbede Frimærker, som i det Øiemed udfærdiges af Postvæsenet og betales pr. Stk. gjældende for et Enkeltbrevs Porto, med 4 Rbsk. pr. Hundrede med 4 Rbdlr. (Rigsbankdaler) Et enkeltbrev måtte veje op til 1 lod (= 15,625 gram) og højeste vægt for et brev i 1851 var op til 8 lod = frankering et frimærke pr. lod indtil 8 mærker. Bemærk portoen for et enkeltbrev var 6 Rigsbankskilling, men brevet kunne frigøres med 1 stk. FIRE R.B.S. frimærke = en besparelse på 2 skilling. Med andre ord en rabat på hele en tredje del, hvilket beviser overskriftens påstand om, at FIRE R.B.S. frimærket var et rabatmærke. Apropos rabat så fremgår det af ovenstående lovtekst, at et hel ark med 100 frimærker kostede 4 Rigsbankdaler, men da en Daler kun var 96 Skilling var der en rabat på 4 % ved køb af hele ark. Frimærke salget Postvæsenet gjorde intet for at fremme brugen af frimærker og dermed miste 2 Skilling pr. brev snarere tværtimod, hvilket meget tydeligt fremgår af nedenstående reglementer. Af Circulaire fra Generalpostdirecteuren No af 19de Marts 1851 står ad Lovens 2 Om Frimærker stk. 7. : Enhver Forsendelse behandles og taxeres efter den Stand, hvori den indleveres. Navnligen er Contoiret ikke forpligtet til at bidrage til, at Afsenderen ved Indleveringen kan frankere paa anden maade end ved Erlæggelsen af contant Franco eller den manglende Deel deraf; hvorhos det er enhver Postembedsmand og Betjent strengt forbudt selv at paahæfte nogen til ham afgiven Forsendelse manglende Frimærker, eller overhovedet at forandre den Form, hvori den er indleveret. I stk. 10 står: Contoiret er Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

14 pligtig til at sælge Frimærker i enhver Tid, hvori der er aabent, med Undtagelse af de sidste 2 Timer forinden enhver Posts bestemte Afgangstid. Og i stk. 11 står: Løse (ikke ved Indleveringen paahæftede) Frimærker maa ikke modtages som Betaling af nogensomhelst Porto. Som det fremgår af ovenstående reglementer skulle brevene for at kunne sendes til den lave takst på 4 Skilling være forsynede med et FIRE R.B.S. frimærke, inden de blev afleveret på postkontoret og ligeledes ifølge cirkulæret standsede salget af frimærker 2 timer før postens afgang, hvilket forklarer hvorfor nogle afsendere har betalt 6 Skilling kontant, da man ikke har villet lade modtageren betale portoen på de 6 Skilling. Disse kontant betalte breve er i nederste venstre hjørne påført: Fr., Franco, Frit eller Betalt. Se et sådant kontant betalt brev på figur 13. Der var ved frimærkets indførelse i 1851 tre forskellige måder at afsende et brev på. Frankeret med et frimærke, kontant forudbetalt med 6 Skilling eller at lade modtageren betale 6 Skilling for brevet. Hovedparten af afsenderne lod rent faktisk modtageren betale portoen på de 6 Skilling, disse breve uden et frimærke er påført et 6-tal med kridt, se figur 14. I det første år med FIRE R.B.S. frimærker var rent faktisk kun ca. 40 % af brevene frigjorte med frimærker, og så sent som i 1860 var kun 63 % af brevene med frimærker. Som det fremgår af ovenstående stk. 7, så var det en hver postansat strengt forbudt at påsatte frimærker på de indleverede breve. Generaldirektoratet frygtede et misbrug pga. de forsk. forsendelses-/betalingsmåder. En ansat kunne jo let sætte et frimærke over påtegningen Franco eller Betalt på et forudbetalt brev til 6 Skilling og dermed selv indkassere differencen på 2 Skilling, derfor var det forbudt at placere frimærket i nederst venstre hjørne. I 1851 blev mærker med denne placering anset som ugyldige, og modtageren kom til at betale 6 Skilling for brevet. Senere blev frimærket anstændighedsvis modregnet i portoen, og modtageren kunne nøjes med at betale differencen på 2 Skilling. Anbefalelsesværdig litteratur: Skulle nogen have fået lyst til at studere den spændende verden der omgiver Danmarks første frimærke nærmere kan nedenstående bøger formentlig forholdsvis let anskaffes/købes eller lånes hjem fra Danmarks Filatelist Forbunds Bibliotek i Priorparken 860, DK-2605 Brøndby. Danmarks første frimærke af J. Schmidt-Andersen. Københavns Philatelist Klub Filatelistisk Bibliotek: Om at samle små kvadrater af Max Meedom. J. Fr. Clausens Forlag Fire Rigsbankskilling, pladning af plade I af Hans Schønning og Erik Paaskesen. AFA Forlaget/ Aarhus Frimærkehandel 1976 Fire Rigsbankskilling, pladning af plade II af Hans Schønning og Erik Paaskesen. AFA Forlaget/ Aarhus Frimærkehandel Fire Rigsbankskilling, pladning af plade III og IV af Hans Schønning og Erik Paaskesen. AFA Forlaget/Aarhus Frimærkehandel DANMARKS ÆLDSTE FRIMÆRKER & POSTKORT BYTTEDAG I VARTOV SØNDAG d. 25. Januar kl til FRI ENTRE DANMARKS ÆLDSTE Webbutik ca. 25 nye objekter månedligt Nyhedsmail hver måned Posthistorie & Frimærker Danmark Dansk Vestindien Slesvig Island Grønland Færøerne 14 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

15 A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang Følg med på: Gl. Kongevej Frederiksberg C Telefon: info@az-stamps.dk

16 HELSAGER Enkel samlerglæde Af Per Erik Knudsen, redaktør af Budstikka Samlere, som kender mig, ved at jeg mere er optaget af kultur og kulturhistorie end af frimærkesamling eller posthistorie som sådan. For mig er frimærker og brugen af dem en del af kulturhistorien. Vigtigere at forstå hvorfor brevet blev sendt end en tolkning af stempler og forsendelsesvej. Først sent i min samlertid er helsager kommet snigende ind som et interessefelt. Ikke som et specielt samleområde, men som en interessesfære. Det enkelte kort kan give glæde bare ved sin eksistens. Her viser jeg et eksempel på et kort, som fangede mit øje på en netauktion for nogle år siden. Teksten synes at være et enkelt ønske om godt helbred og en melding om, at afsenderen har det godt. Enkel og prosaisk livstegn fra Danmark til et udvandret familiemedlem i USA. Lige så prosaisk en tilføjelse med blyant Farmor hilser. Ukendte mennesker, som der sædvanligvis er tale om, fra breve og kort, som havner i min og andres samlinger. Vigtigere er selve tryksagen et grandiost bevis på Postvæsenets sparsommelighed og uvilje mod at smide papir ud. Oprindelseskortet er EB 48, det sidste af 6 oplag = 57-H, trykt i millionoplag. Udelt kort med rød Christian X var klar til landsportotaksten ( ) og passede også til resten af Skandinavien til begyndelsen af Første tiltrykning blev foretaget i januar 1921 med violet 15 øre Christian X for at dække den nye udlandstakst 25 øre, som gjaldt fra ( ). Kortet blev det, vi kender som EB 62 med et oplag på godt en halv million. Takster forandrede sig op og ned før i tiden. Nu i vore moderne tider, hvor deflation er ukendt, kun op! Udlandsportoen blev sat ned, og kortets høje pålydende gjorde kortet overflødigt. På restoplaget (over ) blev værdicifrene 15 overtrykt i december 1925 med ekstra fede 5- taller i sort og blev katalognummer EB 67. Den nye pålydende 15 øre var landsporto frem til 31. marts Kortet blev brugt før det. Men altså til USA, og da var den påtrykte porto ikke tilstrækkelig. Afsenderen tillægsfrankerer med et gråolivent frimærke (AFA 119, II) oprindeligt 12 øre (AFA 100, II) pålydende efter overtryk for primært indenlandske brevkort, 8 øre. Afsenderen har nok brugt kort og frimærker som var ved hånden. Udlandsportoen for brevkort var i perioden : 20 øre; kortet har et samlet pålydende på 23 øre. En tilsyneladende privat mangel på sparsommelighed og overfrankering med 3 øre. Så langt det kan læses af adressesiden af kortet. Men det er ikke sandheden. I alt fald ikke den hele og fulde sandhed. Af tekstsiden kan der læses en anden historie. Afsenderen afslører, at han er frimærkesamler. Henrik beder sin moster om, at frimærker fra breve, han sender bliver klippet pænt af brevene, og at også kort som dette sendes retur til København. Filatelistisk fremstillet objekt eller et ægte brugt kort? Som Ole Brumm kan jeg sige ja tak, begge dele. 16 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

17 Välkommen till våra auktioner i Stockholm och i Finland! AB PHILEA Kommande auktioner 2015 Internationell auktion (322) 21 jan Internationell auktion (323) 18 mars Utställningsauktion (324) 12 april Myntauktion (8) 2 maj Kvalitetsuktion (325) 23 maj 6 frimärksauktioner per år. 2 myntauktioner per år. Inlämning pågår! Vi söker även objekt till de stora utställningsauktionerna på LAPOEXP i Finland i 12 april och NORDIA 2015 i november Nå ut till ovanligt många kunder över hela världen! Såldes på Myntauktion 7 Resultat SEK Del av specialsektion Karavell, del 1, på auktion 321 i november. De andra delarna kommer senare Välkommen att beställa våra kataloger utan kostnad. Alla auktioner presenteras alltid dessutom på Internet i sin helhet med massor av bilder som inte får plats i katalogen. AB PHILEA Svartensgatan Stockholm Tfn auction@philea.se Vi har även kontor i Göteborg, Malmö, Kalmar, Skara, Uppsala, Umeå (Vindeln) och Helsingfors. Kontaktman i Malmö: Magnus Adler Tfn:

18 TYSKE STATER DEL 14 Schleswig-Holstein og Lauenburg Af Hans Rosenfelt Hertugdømmer Egne postøvrigheder til 31. december Mark Schleswig-Holsteiner Courant = 16 Schillinge Courant (S) 1 Schillinge Courant = 12 Pfennige 1 preussisk Silbergroschen = 1 1/3 Schillinge Courant Hele området der omfattede den sydlige del af Jylland (Schleswig) fra Cristiansfelt til Rendsburg, og den nordligste del af Tyskland (Holstein) ned til floden Elben, samt det mindre hertugdømme Lauenburg, der lå lige nord for Hamburg havde en noget kompliceret post- og frimærkehistorie. Der blev således udgivet frimærker i både Schleswig- og Holsteinomådet, lige som der i perioder også blev benyttet danske og tyske frimærker. Hvis man vil være rigtig samler af dette område, er det derfor nødvendigt, at man sætter sig ind i de historiske forhold, og især i perioden før, mellem og efter de to krige i 1848 og 1864, Fig. 1-2 Schilling Fig 1-1 Schilling hvor Danmark og Preussen var i krig om disse områder. Krigen i 1848 blev vundet af Danmark, men krigen i 1864 blev tabt, og områderne kom under preussisk forvaltning fra 15. juni I hele området blev der i perioden fra 1850 til 1866 udgivet i alt 25 frimærker (hovednumre). Der blev ikke udgivet hverken tjeneste- eller portomærker. Holstein 1850 Den 15. november udgives to frimærker med pålydende værdier 1S og 2S (Mi/Afa nr. 01 og 02). Oprindeligt var det meningen, at de to mærker skulle anvendes i såvel Schleswig som Holstein og i Lauenburg, men på grund af politiske uroligheder, kom de kun i brug i Holstein. De to mærker (fig. 1) blev fremstillet i kombineret bogtryk og prægetryk på papir der som ved alle senere udgaver var uden vandmærke, men for at vanskeliggøre forfalskninger blev der i papiret indlagt lodrette blå silketråde, således at der i hvert mærke er en lodret silketråd ca. i midten af mærket. Der forekommer ikke silketråde i nogle af de følgende mærker. Mærkerne er utakkede og blev trykt i arkene med en indbyrdes afstand på ca. 1 mm og en let berøring på en af siderne regnes derfor som normal kvalitet. Mærkebilledet er den tyske ørn og i prægetrykket det schleswig-holsteinske våbenmærke. Bogstaverne S og H i de øverste hjørner står for Schleswig og Holstein. Mærkerne hører til blandt sjældenhederne i området tyske stater især hvis de er stemplede. Annulleringerne blev foretaget med de såkaldte rost- 18 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

19 Fig. 2 Fig. 3 stempler (rost = rist) og lette tydelige afstemplinger som samlerne helst vil have, forekommer kun meget sjældent. (se fig 2). Mærkerne var gyldige til den 31. august 1851, men senere brugte eksemplarer kendes. Sådanne eksemplarer skal naturligvis sidde på et brev med ankomststempel og/eller indleveringsstempel med dato - og så er de meget sjældne (og dyre) Brugen af danske frimærker Efter udgivelsen af de første danske frimærker i 1851, blev danske frimærker den 01. maj 1851 gyldige i Schleswig og i byen Rendsburg fra den 01. juli Den første juli 1853 blev mærkerne gyldige i Holstein og Lauenburg og fra 01. august samme år også i de kongelige danske postkontorer i Lubeck og Hamburg. De danske mærker, som blev brugt, var hovedsageligt Mi/AFA nr. 1,4,7 og 9, altså 4 rigsbankskilling og 4 skilling. Disse mærker svarede nogenlunde til 1¼ Schilling, som var portoen for almindelige breve i Schleswig, Holstein og i Lauenburg. Anvendelsen af danske mærker sluttede i Holstein og Lauenburg den 29. februar 1864, og i Schleswig den 31. marts På vestkystøerne Rømø, Sylt, Føhr og Amrum sluttede anvendelsen i juli samme år. Schleswig 1864 Da de forenede preussiske og østrigske tropper i februar 1864 rykkede ind i Schleswig, forblev de danske mærker fortsat gyldige, men da danskerne ved tilbagetrækningen havde medtaget den største del af mærkerne, opstod der hurtigt mangel på frimærker. Der blev derfor meget hurtigt taget skridt til udgivelsen af nye mærker. Det Brev afsendt den 13. juni 1864 fra Flensburg til Hadersleben (Haderslev) frankeret med 1 1/4 Schilling (Hamburger Courant), svarende til portoen for almindelige breve med en vægt op til 1 Loth (ca. 15 g.) ved afstande op til 5 mil Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

20 blev besluttet at fremstille disse med mærkebillede i lighed med de samtidige mærker i Lübeck og Oldenburg. Der blev derfor allerede den 10. marts udgivet et mærke med pålydende værdi 4 S.R.M., og den 15. april et mærke med værdien 1¼ S, begge med indskriften HERZOGTH. SCHLESWIG i ovalens rand og udført i kombineret bogtryk og prægetryk (Se fig.3). Mærkerne er med stukken kant 11¾ Man skal her være opmærksom på, at mærket med værdien 4 Schilling ikke er et mærke med værdien 4 Schillinge, men har værdien 4 danske skilling og altså var en erstatning for de hidtidige danske mærker. Om der var tale om en bevidst fejl, melder historien ikke noget om. Det skal bemærkes, at 4S mærket er relativt sjældent i stemplet tilstand. Mærkerne var gyldige til den 31. oktober 1865 og var også gyldige i Holstein og Lauenburg fra den 30. december Holstein og Lauenburg Den 01. marts udgives første oplag af et nyt mærke med værdien 1¼ S (Mi/AFA nr. 05- fig 4). Mærket, der er kvadratisk og minder meget om de tidligere danske frimærker, blev udført i stentryk af trykkeriet Købner og Lehmkuhl, der var beliggende i Altona. Udgivelsen af mærket var oprindelig igangsat på dansk initiativ, men der blev fra preussisk side forlangt nogle ændringer i mærkebilledets tekst, således at det ikke fremtrådte som et dansk mærke. Krone og scepter i midten af mærket blev således erstattet af mærkets pålydende værdi og i stedet for KGL (kongelig), blev indskriften ændret til H.R.Z.G.L.. (hertugelig). Nederst i mærkeranden er anført den danske værdi 4 S.R.M. (4 Skilling Rigsmønt). Mærket blev endvidere forsynet med et undertryk af bølgelinier, der var usynligt, men som med tiden bliver svagt synligt pga. indvirkning fra lys og luft. Undertrykket kan synliggøres med svovlbrinte, men kan i så fald ikke igen fjernes, og mærker med fremkaldt undertryk anses for værdiløse. Det her omtalte undertryk må ikke forveksles med bølgelinieundertrykket på mærkerne der jo bestemt er synligt. Mærket forekommer i to typer (Mi/AFA nr. 5 I og 5 II/5 og 5a), hvilket skyldes, at det første oplag ikke var tilstrækkeligt, og da trykstenen var blevet beskadiget, blev der fremstillet en ny, som afviger fra den oprindelige som beskrevet på fig. 4. Mærkerne fra det nye oplag blev udgivet i midten af marts måned samme år. Man skal være opmærksom på, at type 5 II/5a er meget sjældent især i stemplet tilstand. Mærkerne blev trykt i arkene med en indbyrdes afstand på ca. 1,3 mm, og fuldrandede eksemplarer er derfor sjældne (og dyrere). Den 15. maj udgives et nyt mærke fortsat med værdien 1¼ S, men nu også med værdi i lauenburgsk mønt dvs. 1½ Schilling Fig. 5 (fig. 5, Mi/AFA nr. 7). Også dette mærke er kvadratisk og blev udført i stentryk på samme trykkeri som de to tidligere, men det nye mærke har ikke bølgeliniebaggrund, men i stedet et svagt undertryk af krydsende skrå linier. Mærket blev udført med stukken kant 7½-8. Stikningen er altså temmelig grov, og mærkerne har været svære at adskille, og randene og især hjørnerne er derfor ofte ikke særlig pæne. Mærket var gyldigt til den i Holstein og Lauenburg og i Schleswig fra den ligeledes til den Alle de følgende mærker (nr ), som udgives har stort set samme mærkebilleder som mær- Fig. 4 Mi/AFA nr. 05I/05, Type I. Tynde bogstaver i randen og punkter mellem disse. Prikker over I i SCHILLING. Lille afstand mellem baggrundens bølgelinier Mi//AFA nr. 05/II/5a Som type I, dog tykkere bogstaver i randene og stor afstand mellem baggrundens bølgelinier Type II Mi/AFA nr. 07 Kraftigere bogstaver i randene og ingen punkter mellem disse. Ingen prikker over I i SCHILLING. Stora fstand mellem baggrundens bølgelinier 20 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

21 kerne nr. 3 og 4, idet dog indskrifterne i ovalens rand er forskellige. Stikningerne er ikke ens på alle mærkerne, men generelt er disse dårlige og følgen heraf er, at mærkernes rande ofte ikke lever op til samlernes sædvanlige krav, lige som hjørnerne på mærkerne ofte mere eller mindre mangler. Schleswig, Holstein og Lauenburg I perioden fra 22. februar til midten af september udgives 5 nye mærker (MI/AFA nr , fig. 6) med værdierne ½, 1¼, 1 1/3, 2 og 4 S, udført i kombineret bogtryk og prægetryk. Mærkerne 1 1/3 og 4 S har også angivelse af værdien i Sgr (1 og 3,5 Sgr) Mærkerne er med stukken kant 11 3/4 Mærkerne har indskriften SCHLESWIG-HOLSTEIN og var gyldige i Schleswig-Holstein til den I Lauenburg var mærket ½ S gyldigt men kun fra fra den til den Fig. 6 - Schleswig-Holsten-Lauenburg 1865 Schleswig Fra den 01. januar 1866 benyttede Lauenburg preusiske mærker. I perioden fra november 1865 til november 1867 udgives fem mærker, helt som den tidligere udgave for Schleswig, Holstein og Lauenburg, dog med indskrift HERZOGTH.SCHLE- SWIG. Mærkerne har værdierne ½, 1¼, 1 1/3, 2 og 4S. (Mi/AFA nr / og 17-18, fig. 7) Mærket med værdien 1 1/3 S har Fig. 7 - Schleswig Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

22 Fig. 8 - Farvevariationer i 1 1/4 Schilling Schleswig også her værdi i Sgr. Randene er med stukken kant 11¾, dog er mærket 1¼S (nr. 14) med stikning Man skal være opmærksom på, at stikningen på 1¼ S mærket som hovedregel er meget dårlig. og at mærket, hvis det har pæne rande, er meget sjældent. Mærket er oprindeligt trykt i 5 oplag, og farven kan variere temmelig meget (fig. 8). Da der er tale om tilfældigheder i farvevariationerne, er disse som regel ikke anført i katalogerne. Mærkerne var gyldige i Schleswig fra den og i Holstein fra den Gyldigheden udløb i Holstein den , og i Schleswig den Mærkerne var ikke gyldige i Lauenburg. I juni måned 1867 udgives nye oplag af 1¼S (Mi/AFA nr. 18/16). Mærket er nu med stikning 10 og har derfor nu pænere rande end det tidligere. Mærket var gyldigt i Schleswig og Holstein fra den til den Holstein Den 01. november 1865 udgives 3 mærker med værdierne ½,1¼, og 2 S. Mærkerne blev udført i bogtryk og med stukken kant 7½ -8. Indskriften på mærkerne er HERZOGTH HOLSTEIN (Mi/AFA nr , fig. 9). Mærkerne var gyldige i Holstein, men fra 06. november også i Schleswig. Gyldigheden udløb den 31. december 1867 Fra den 01.november 1865 frem til juli 1866 udgives yderligere tre nye mærker med værdierne 1¼, 1 1/3 (1 Sgr), 2, og 4 S (3,5 Sgr). Indskriften på mærkerne er helt som på den samtidige udgave, idet dog indskrifren nu er på hvid baggrund (Mi/AFA nr , fig. 10). To af værdierne har også her værdier i Sgr Fra den 02. februar var preussenmærker frankaturgyldige overalt i Schleswig-Holstein og Lauenburg, og fra den 01.juli var også de preusiske højværdimærker 10 og 30 Groschen gyldige. Samtlige mærker fra Schleswig-Holstein tabte deres gyldighed den 31. december 1867, idet dog højværdimærkerne fra Preussen fortsat kunne benyttes indtil Alle øvrige mærker blev erstattet med de nye udgaver fra Det Nordtyske Postområde (Norddeutscher Postbezirk) Stempler Ved annulleringen af de første mærker (nr. 01 og 02) blev der som tidligere omtalt anvendt de såkaldte Roststempler, og efter gældende forskrifter, skulle postmedarbejderne stemple mærkerne på en måde, så disse nærmest blev sværtet sorte, så ingen kunne være i tvivl om, at disse nu var brugte. Dette er naturligvis årsagen til, at letstemplede mærker er sjældne. Der forekommer i alt 42 stempler af denne art med numrene Stemplerne var i brug i hele gyldighedsperioden for de to mærker, dvs. til den 31. august De to mærker forekommer også med Stedstempler fra Lübeck, Altona, og Neumünster, men sådanne eksemplarer er meget sjældne. Det siger næsten sig selv, at mærkerne nr. 01 og 02 i stemplet tilstand kun bør erhverves, hvis de er prøvede af en kompetent prøver. I perioden. hvor der blev benyttet danske frimærker, blev Fig. 9 - Holsten Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

23 Fig Holsten der også brugt danske stempler. Det var hovedsageligt 3-, 4- og 5-ringsstempler med eller uden nummer, samt cirkulære 1- og 2- rings-stedstempler med dato og med eller uden årstal. Efter danskernes tilbagetrækning i 1864, benyttede man fortsat de danske stempler. Ifølge en ny forordning ophørte man med brugen af ringstemplerne i marts 1865, idet mærkerne nu skulle annulleres med stedstempler, der hidtil kun havde været anvendt som sidestempler. Der forekommer selvsagt et meget stort antal stedstempler fra Schleswig, Holstein og Danmark, hvortil kommer jernbane- og feltpoststempler. Der forekommer også stempler fra Preussen og andre tyske områder/staters postkontorer i områderne. Man skal derfor generelt være meget opmærksom på stemplerne på mærker, der er sjældnere som stemplede end ustemplede. Portosatser Fra den var portosatserne for almindelige breve i Schleswig og Holstein 1S pr. lot for breve med en befordringsafstand på under 5 mil. Ved afstande op til 10 mil, var portoen det dobbelte altså 2S. Fra den var tryksagsportoen ved en vægt op til 4 lot og uden afstandsbegrænsning 1S. Gebyr for anbefaling var 2S. For breve til lande i den Tysk- Østrigske postforening, var portoen ved afstande op til 10 mil 2S (1Sgr) pr. lot, og op til 20 mil 3S (2 Sgr). Over 20 mil 4S (3 Sgr.). Gebyr for anbefaling var 2 S indtil Fra begyndelsen af 1864 var gebyret for anbefaling 2½S. Fra januar var den almindelige brevporto 1¼ S pr. lot en takst, der også var gældende for breve til Hamburg, Lübeck og Bergedorf. For lokalbreve var følgende takster pr. lot gældende: I Altona ( ) halveret 1¼ S-mærke I Kiel ( ) halveret 1¼ S-mærke I Holstein og Lauenburg ( ) halveret 1¼ S-mærke I Holstein ( ) ½ S I Lauenburg ( ) ½ S I Schleswig ( ½ S Fra den til den var de preussiske portosatser gyldige i Lauenburg. Generelt Værdien af 1 lot i gram i frimærkeperioden blev ændret som følger: til : 1 lot = 13,8 gram fra : 1 lot = 15,625 gram fra 1864: 1 lot = 16,6 gram Brev afsendt den 8. november 1867 fra Altona til Paris, frankeret med ialt 6 Schillinge. Det røde stempel i øverste højre hjørne viser, at brevet har været fremme i Paris den 10. november. Adressaten er tilsyneladende en person med relation til den danske konge ( Le Roi de Danmark ) Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

24 POSTKORT DEL 2 Genforeningen 1920 Sønderjysk Kommando Fig.1. Postkort. Sønderjysk Kommando står opmarcheret på Odense kaserne den 18. april 1920, hvor bataljonerne modtager hver deres Dannebrogsfane, som skulle med på den historiske rejse til Sønderjylland. Artikel af Steffen Riis Postkortsamlerklubben Indledning - Resumé Da Tyskland omsider ratificerede Versailles-traktaten i januar 1920, håbede sønderjyderne, at den lange ventetid, der havde varet siden våbenhvilen i november 1918, omsider ville få en lykkelig afslutning. Man ventede på den folkeafstemning, der skulle bringe Slesvig tilbage til Danmark. Den folkeafstemning som H.P. Hanssen allerede i november 1918 havde stillet de dansksindede slesvigere i udsigt. Men nu var der gået langt over et år, og man ventede stadig. Tyskerne havde trukket fredsforhandlingerne i langdrag, men den 10. januar 1920 ratificerede Tyskland endelig fredstraktaten, og 4 dage senere rykkede Den Internationale Kommissions fortrop ind i Flensborg. Og nu kom der skred i tingene. Tyske tropper forlod afstemningsområderne sidst i januar, og franske og engelske tropper besatte afstemningsområdet. Afstemningsdagen i 1. zone blev fastsat til den 10. februar Resultatet blev at 75 % stemte dansk. Nordslesvig skulle forenes med Danmark, og gradvist skiftede Sønderjylland karakter fra tysk til dansk administration og kultur. Embedsmændene blev udskiftet, det officielle sprog blev dansk, skoler, præster, politi, domstole, penge-, skatte- og toldvæsen kom på danske hænder, og sidst men ikke mindst rykkede danske jenser ind i Sønderjylland. Det er den begivenhed, denne artikel handler om. Artiklens første del handlede om optakten til Nordslesvigs indlemmelse i Danmark og herunder om Sønderjysk Kommandos samling i Odense (fig.1) og indrykning i Sønderborg den 5. maj I denne artiklens 2. del kommer historien om komman- 24 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

25 Fig.2. Postkort. Færgerne Marie og Stærkodder er ankommet til Haderslev den 5. maj doets indrykning i Haderslev og i 3. del indrykningen i Aabenraa og Tønder. have været i Haderslev med 2. kompagni, skulle føres til Aabenraa. En anden beretning om samme begivenhed findes i bogen Den danske soldat i Sønderjylland hvor forfatteren skriver følgende: Færgen Stærkodder, ledsaget af undervandsbåden Ran førte to kompagnier til Haderslev. Derefter følger et citat fra avisen Dannevirke, hvor det bl.a. hedder: Kl. ca. 9,50 så man fra sundet undervandsbåden Ran komme frem i en stor bue syd om Årø, og tæt efter fulgte færgen med soldaterne. Ingen af de to kilder nævner dampskibsfærgen Marie, hvilket måske skyldes, at de er skrevet 39 henholdsvis 50 år efter begivenhederne fandt sted. Når man ser på billederne fra Haderslev havn den 5. maj, er det tydeligt, at der var to skibe (fig.2). Det nærmeste skib er DSB-færgen Marie og skibet længst væk DSB-færgen Stær- Haderslev Oplysningerne om soldaternes indtog i Haderslev har været svære at passe sammen med billederne. På billederne fra havnen i Haderslev er der to skibe færgerne Marie og Stærkodder og i litteraturen to forskellige forklaringer. Oberst Carl Moltke skriver i bogen Tiende Februar at 2. og 3. kompagni, den 5. maj 1920, blev sejlet fra Assens til Haderslev således: Om bord på en dampskibsfærge gik II. bataljons 2. kompagni ført af kaptajn Laage-Thomsen og samme bataljons 3. kompagni under kaptajn O.J.S.K. Larsen, hvilket kompagni, efter at Fig.4. Postkort. Færgen Marie er nået frem til havnen i Haderslev, hvor de hilses velkommen af folk på Stærkodder. Fig.3. Postkort. Undervandsbåden RAN i Haderslev fjord med kaptajn Ewers på broen. Langt bagude skimtes færgen Marie (NNØ for ubådens tårn). Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

26 Fig.5. Postkort. Marie lægger til kaj bag færgen Stærkodder. Fig.6. Postkort. Færgen Marie har netop lagt til kaj i Haderslev. Der hilses, vinkes og råbes hurra både fra soldaterne og de mange fremmødte på havnen. Fig.7. Foto kb.dk. De 12 hvidklædte damer venter på kajen med blomster til soldaterne. kodder. Færgen Marie er fyldt med soldater, og antallet ca. 250 mand passer med to kompagnier á 125 mand. Også færgen Stærkodder er fyldt med mennesker, men det er civile borgere fra Haderslev ikke soldater. Billedet passer med oberst Moltkes beskrivelse at en dampskibsfærge sejlede to kompagnier til Haderslev, men det passer ikke med den anden beskrivelse at det var Stærkodder der sejlede med soldaterne. På det næste billede (fig.3) ser man undervandsbåden Ran i Haderslev fjord og i det fjerne færgen Marie, og ikke færgen Stærkodder. Da Marie nåede frem til havnen i Haderslev lå Stærkodder allerede fortøjet. Det ser man tydeligt på postkortene fig.4 og 5. Jeg gættede på, at Stærkodder var sejlet i forvejen til Haderslev med soldaternes forsyninger og med udrustning til indretning af Haderslev kaserne. Den samme opgave havde Stærkodder haft nogle dage i forvejen i Sønderborg, hvor skibet havde forsynet den forhenværende tyske Marinekaserne, der skulle være Sønderjysk Kommandos hjemsted i Sønderborg. Men i 11. time nåede hjælpen frem. En ildsjæl ved Haderslev Historiske Arkiv sendte mig kopier af aviserne Modersmålet og Danskeren fra den 5. og 6. maj Det kastede lys over soldaternes sejlads til - og indtog i - Haderslev. Færgen Stærkodder var iflg. avisen Danskeren ankommet til Haderslev allerede den 4. maj om aftenen, men for sent til at den kunne blive losset og sejle tilbage efter soldaterne i Assens. Skibet blev losset næste morgen, men ikke uden vanskeligheder fra havnearbejdernes side. Det tyder på, at planen havde været, at Stærkodder efter losning af udrustning i Haderslev skulle være returneret til Assens efter soldaterne. Men man må have haft færgen Marie i reserve, da det var den, der næste dag den 5. maj, ankom med de to kompagnier til Haderslev. Udsmykningen af byen havde stået på i flere dage. Ved havnen 26 Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr

27 Fig.8. Postkort. På havnen i Haderslev var samlet en stor menneskemængde med byens borgmester Nic. Svendsen i spidsen. på havnen og soldaterne, lagde færgen til kaj. Borgmester Nic. Svendsen holdt velkomsttalen (fig.11). Han mindedes de slesvigske krige, de mange unge der var faldet for overmagten, og sidst men ikke mindst udtrykte han glæden over gensynet med den danske soldat. Hvad to slægtled havde drømt om, var nu blevet til virkelighed. Sønderjysk Kommandos kaptajn Ove Laage-Thomsen takkede for modtagelsen (fig.12), og begge kompagnier blev formeret på havnepladsen med front mod de franske Alpejægere (fig.13). I geleddet ses ca. 120 mand (fire rækker af 30) svarende til et kompagni. På et andet billede ser man, at færgen Marie er var rejst en æresport, og i gaderne var ophængt granguirlander. Huse, vinduer og butikker var pyntet med blomster og flag i en sådan grad, at selv udsmykningen på afstemningsdagen (10. februar) måtte blegne. Også langs fjorden var der pyntet med danske flag, og Haderslev havn var fyldt med tusindvis af glade mennesker (fig.6), der spændt ventede på, at færgen Marie skulle ankomme med de to kompagnier. Kl. 11½ sås færgen Marie ved Staarup kirke, og nogle minutter senere lagde færgen til kaj bag Stærkodder (fig.4 og 5). Om bord på færgen spillede musikkorpset, og soldaterne sang Der er et yndigt land, medens hurraråbene fra de tusinder på land fyldte luften. Inde på land var alt klar til at modtage soldaterne. Magistrat og byråd med borgmester Svendsen i spidsen tog opstilling ud for færgens anlægsplads (fig.6), og 12 unge hvidklædte damer (fig.7) stod parat med favnen fuld af blomster, mens solen brød frem gennem skydækket. På havnen i Haderslev så man, foruden byens festkomité og veteranerne (fig.8), et kompagni Alpejægere og flere glade franske officerer (fig.9 og 10). Efter en stormende modtagelse, med musik, hurraråb, vinken og hilsen mellem de fremmødte Fig.9. Postkort. Franske Alpejægere tager imod Sønderjysk Kommando i Haderslev. Fig.10. Postkort. Alpejægernes officerer hygger sig med byens festkomité. Dansk Filatelistisk Tidsskrift Nr