Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON"

Transkript

1 Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler

2 Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne i området, beboerne, politikerne og byens borgere. Spillereglerne principperne for hvordan Musicon skal udvikles. Spillepladen er den gamle Uncion-grund og dens omgivelser.

3 Indhold Bag om Musicon... 4 Hvordan skaber vi Musicon? Bydelen som spilleplade Spilleregler Oversigtskort MUSICON - strategi og spilleregler 3

4 Bag om Musicon Rockmuseum, højskole, væksthus, innovative virksomheder, kunstnerværksteder og boliger til kreative mennesker. Roskilde Kommune vil skabe en bydel, som skal styrke Roskildes udvikling og muligheder inden for oplevelsesøkonomien. Det er vigtigt for kommunen at styrke en udvikling, der giver borgerne værdi og åbner andres øjne for Roskildes værdier. I den sammenhæng er den nye bydel Musicon et vigtigt element, fordi den giver mulighed for en aktiv og fremadrettet byudvikling af Roskilde by og kommune. Roskilde Kommune har en særlig placering mellem Hovedstadsregionen, Øresundsregionen og resten af Danmark. Samtidig er Roskilde hjemsted for en række betydningsfulde kulturinstitutioner og - begivenheder, særligt knyttet til musik. Vision for bydelen Roskilde Kommune vil skabe en ny bydel med et levende bymiljø, hvor det musiske* (i bred forstand) er overordnet tema. Vi skal blande boliger, erhverv, butikker, kultur- og fritidsaktiviteter, der tilsammen skaber liv i bydelen det meste af døgnet. Bydelen vil skabe værdier for hele byen og regionen i form af nye spydspidsvirksomheder, gode boliger, inspirerende parkområder og kulturelle attraktioner. Tanken er at lade aktører og kreative iværksættere få mulighed for at vise, hvad de kan gennem eksperimenter og midlertidige aktiviteter. Hvis det kan bære, kan deres tilstedeværelse i bydelen blive permanent. Andre mere bæredygtige projekter vil få mulighed for at etablere sig permanent med det samme. Det gælder f.eks. Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festivals højskole: Roskilde People s College. *) Det musiske i mennesket handler om at turde åbne sig. At turde bryde vanetænkningen og se nye muligheder og afprøve nye sammenhænge. Derfor handler det musiske i mennesket ikke om, at alle skal være kunstnere. Det handler om at undgå, at vi alle bliver slaver af vanetænkningens lænker Kjeld Fredens 4 MUSICON - strategi og spilleregler

5 MUSICON - strategi og spilleregler 5

6 Området Musicon bydelen dækker et areal på m2. Det svarer til omkring 40 fodboldbaner eller området Holmen i København. Roskilde Kommune købte den store grund for 57 mio. kr. i Ud over store haller og spor af den gamle betonfabrik Unicon, indeholder grunden grønne arealer og åbne pladser. Musicon er placeret midt i Roskildes sydby. Grunden ligger mellem Roskildes bymidte og Dyreskuespladsen, hvor Roskilde Festival hvert år bliver afholdt. Der er nem adgang til motorvejen og kollektiv trafik. Bydelens gode placering gør grunden til et stort aktiv for Roskilde Kommune. 6 MUSICON - strategi og spilleregler

7 Bydelen består af området mellem Søndre Ringvej, Køgevej, motorvejen og Maglegårdsvej [1], dels af den egentlige grund, som kan bebygges [2]. Desuden er der et område på grunden med navnet Frizonen, som har sine helt egne regler! Her kommer bydelens midlertidige aktiviteter til at foregå [3]. MUSICON - strategi og spilleregler 7

8 Fremtidsspillet Med den utraditionelle tilgang for øje har Roskilde Kommune ikke afholdt en traditionel arkitektkonkurrence. I stedet var der stemning for et fremtidsspil, hvor blandt andre bydelens politiske udvalg spillede kort om udviklingen af området. En fik rollen som boliginvestor, en anden var Roskilde Festival eller rockmuseet, der ønskede en bid af grunden, en tredje var nabo til området, en fjerde en kreativ kunstner, iværksætter eller politiker. Idéen med spillet var dels at give et billede af, hvad styregruppen vil med området, dels at give et indtryk af, hvordan bydelen kommer til at udvikle sig over årene: - Man skal komme til Roskilde for at besøge rockmuseet og den skæve bydel, som en af deltagerne sagde. Der var også enighed om, at man hellere ser små specialbutikker i bydelen frem for et stort shoppingcenter. Nøgleord for byggeriet på bydelen blev heftig arkitektur, der matcher beton. Resultaterne af fremtidsspillet danner udgangspunkt for udformning af spillepladen og spillereglerne. 8 MUSICON - strategi og spilleregler

9 MUSICON - strategi og spilleregler 9

10 Hvordan skaber vi Musicon? 1 Udviklingen af bydelen følger et koncept, som består af tre vigtige elementer: Tanken er at skabe et bymiljø (som vi kender fra historiske bymidter som f.eks. Roskilde by), som består af mange aktører. Bymiljøet skal have tid til at udvikle sig og skal ikke underlægges en stram planlægning. Der skal planlægges så lidt som muligt og så meget som nødvendigt. 2Aktørerne skal bygge bydelen op ud fra en vision, nogle overordnede rammer og spilleregler. Roskilde Kommune ønsker, at aktørerne selv udvikler projekter og aktiviteter og selv styrer og vedligeholder det, de sætter gang i. Det giver ejerskab til bydelen, som er brugernes og borgernes, og det vil uden tvivl skabe dynamik og mangfoldighed, som kommunen ikke selv ville kunne skabe i en traditionel byudviklingsproces. Samtidig vil omgivelserne i form af boligområder, Dyrskuepladsen, Teknisk Skole, Slagteriskolen og Handelsskolen tilføje Musicon væsentlig energi gennem brug af området. 3 Midlertidighed er afgørende for bydelens udvikling. Det betyder, at de eksperimenterende projekter, der kommer i bydelens frizone ikke nødvendigvis er kommet for at blive. Midlertidigheden skaber dynamik og giver mulighed for at afprøve bydelens muligheder. Aktørerne får lejlighed til at møde hinanden og styrke deres netværk. Indtægterne fra leje af hallerne og arealerne giver mulighed for at istandsætte faciliteterne på stedet, og det vil danne grobund for nye aktiviteter. Og det vil ikke mindst skabe liv i bydelen helt fra starten. Nogle af de midlertidige aktiviteter kan gå hen og blive permanente, hvis det viser sig, at projekterne kan bære. 10 MUSICON - strategi og spilleregler

11 Kreative værksteder indrettet i store haller. Designet af arkitekten Frank Gehry, Düsseldorf. MUSICON - strategi og spilleregler 11

12 Foto: Colourbox Konceptet for udviklingen af Musicon bygger på: at udnytte de styrkepositioner, Roskilde har og som er udtrykt i bydelens vision at give plads til selvstændigt initiativ og kreativitet at gøre bevidst og aktiv brug af midlertidige aktiviteter at opbygge en organisation, der kan sikre realisering af visionen at invitere dem ind, der vil være med til at realisere visionen at sige ja til de rette ideer og takke nej til de forslag, der trækker i forkert retning i forhold til visionen 12 MUSICON - strategi og spilleregler

13 Vi har valgt at opdele konceptet i spillepladen og spillereglerne, men først en kort præsentation af spillerne. Spillerne Aktørerne på Musicon har en hovedrolle i dannelsen og brugen af den nye bydel. Musicon er ikke bare kommunens projekt. Derfor er det et vigtigt princip, at det er spillerne, der tager initiativerne og deres behov og initiativer, der udløser handlinger. Spillepladen Bydelen kan ses som en spilleplade, der giver forskellige muligheder for udvikling. Spillepladen består af de fysiske rammer (bygninger, infrastruktur og grønne områder). Spilleplade indgår som en del af den samlede strategi for Musicon og skal bruges til at koordinere den fortsatte fysiske udvikling. Spillepladen indeholder så få begrænsninger som nødvendigt. Spilleregler Spillereglerne beskriver, hvordan de forskellige aktører skal håndtere situationer undervejs i forløbet, og hvordan processerne skal foregå. Situationerne kan typisk være opførelse af en bygning, indretning af en virksomhed, anlæg af veje og køb og salg. Spillereglerne skal støtte udviklingen hen imod realisering af visionen. MUSICON - strategi og spilleregler 13

14 Musik i byrummet, Lissabon Lokalplaner De to strategiske dokumenter (spillepladen og spilleregler) bliver fulgt op af lokalplaner for de enkelte byggeprojekter og aftaler om ansvar, organisering samt nødvendige juridiske aftaler. Lokalplanerne bliver det juridiske grundlag for opførelse og indretning af bygningerne, etablering af veje og stier og vil blive fremlagt som forslag til debat for offentligheden. Roskilde Festival er også boliger i betonrør! Kreativt containerværksted indrettet i en stor hal. 14 MUSICON - strategi og spilleregler

15 Dynamisk og åben udviklingsproces Målet med spillepladen og spillereglerne er at skabe en dynamisk og åben udviklingsproces, der tilskynder til forandring. Roskilde Kommune ønsker at anspore aktørerne til selv at udvikle projekter og aktiviteter og til selv at styre og vedligeholde det, de sætter gang i. Det forudsætter, at de fysiske omgivelser er planlagt på en måde, så de er nemme at forandre. Vi skal tilskynde til forandring og må ikke være for styrende. Vi planlægger kun så meget som nødvendigt, men har skabt rammerne for en udvikling, som hurtigt kan gøre bydelen levende og indholdsrig. Udfordringen består i, at rammen og spillereglerne samtidig skal kunne modstå en for hurtig færdiggørelse af bydelen. Vi forventer, det tager mellem år at udvikle Musicon. For at understøtte beslutningsprocessen og fastholde overblikket i denne lange periode lægger strategiplanen op til, at dele af Musicon plantes til med hække, hurtigt voksende træer eller forsynes med andre genstande, der danner en tredimensionel fuldskala model af fremtidige bygninger og mulige vejforløb. På den måde skaber vi en rumlig model af området, som aktører, planlæggere og investorer helt bogstaveligt kan træde ind i, og hvor nye løsninger kan afprøves i virkeligheden. Samtidig giver den beslutningstagerne og andre involverede parter et meget klart billede af, hvordan fremtidige strukturer vil tage sig ud i bydelen. Konceptbeskrivelsen i dette hæfte er byrådets intentioner med området. Den præsenteres for offentligheden, men har ingen bindende juridisk status. Det får lokalplanerne derimod. Ved at plante Musicon til med hurtigt-voksende træer/ buske kan man i løbet af kort tid danne en fuldskalamodel af fremtidige bygninger. Det giver et godt indtryk af, hvordan omfanget af et byggeri vil virke i landskabet. Etableringen af en kunstfond kan være med til at betale for større bygningsværker. Her en kunstnerisk bro i Trekroner, designet af Nils Norman. MUSICON - strategi og spilleregler 15

16 Bydelen som spilleplade Beskrivelsen af spillepladen forklarer de vigtigste forhold, planlagte indgreb og udstikker desuden de overordnede rammer for den fremtidige udvikling. Rammerne er nødvendige og dermed bindende for den indledende udvikling, for eksempel etablering af hovedgader, grønne områder og specielle temazoner, som Frizonen. I denne del af konceptbeskrivelsen ser vi nærmere på emner som trafik, zoner, tæthed i byggeriet, parkeringsarealer mv. Veje og stier Antallet af veje i bydelen er begrænset i starten. Hovedstrøget er områdets hovedakse, og derudover er der fire hovedgader, som løber på tværs af bydelen. De gule prikker viser den kommende busrute, mens de stiplede linjer er veje, der kan anlægges efterhånden som der bliver brug for dem. De sorte prikker i midten af kortet forestiller søjlerne ved hal 9. Områdets hovedakse er det nord sydgående hovedstrøg, Rabalderstræde*, (den lysegrønne streg på kortet). Mod nord skaber Rabalderstræde adgang over Søndre Ringvej til Roskilde by og i syd adgang over en markant bro til Dyrskuepladsen. Strøget løber som et aflangt bælte i Kamstrupstiens forløb og afgrænses af byggerierne langs bæltet. Der vil være synlig forbindelse ad dette strøg fra Søndre Ringvej til broen over motorvejen, så det er muligt at skue fra den ene ende af bydelen til den anden. Der placeres et torv midt i området mellem søjlerne ved hal 9. Hovedgaderne i bydelen løber på tværs i østvestlig retning og er vist som lyserøde linier. De kraftigt stiplede linier viser mulige udvidelser. Udformningen af hovedgaderne er nærmere omtalt i spillereglerne for bydelen. (Se side 38) *) Hovedgadens navn er ikke endeligt vedtaget, da den politiske styregruppe ønsker at se alternative forslag. 16 MUSICON - strategi og spilleregler

17 Busstoppested, Amsterdam De tynde stiplede lyserøde linier angiver mindre veje. De bliver anlagt efterhånden, som der er behov for dem, og de stiplede linier skal derfor kun ses som forslag. Der kommer en bro for fodgængere og cyklister over motorvejen for at gøre adgangen til og fra festivalen på Dyrskuepladsen nemmere. Broen kan være en del af en bygning eller en selvstændig konstruktion. Der anlægges en gang- og cykelsti fra Køgevej (Østervang) i bydelens nord-østlige hjørne, som ses på kortet i øverste højre hjørne. I frizonen er der ikke nogle egentlige veje, og man kan i princippet køre over det hele, hvorfor området kun er egnet til langsom trafik. (Se mere om dette under spillereglerne side 38). Der skal bygges en bro over motorvejen, som forbinder Musicon med Dyrskuepladsen. Broen behøver ikke være et selvstændigt byggeri. Den kan også laves som en del af en bygning. Broen på billedet er fra Amsterdam. MUSICON - strategi og spilleregler 17

18 Lodret grønt betyder, at flere af bygningernes vægge plantes til med f.eks. slyngplanter. Projektet 100 haver går ud på, at anlægsgartnerelever fra Roskilde Tekniske Skole skal anlægge inspirerende haver, som en del af deres eksamensopgaver. Grønne områder Hovedparten af de eksisterende større bevoksninger og skovområder skal bevares, men de kan godt integreres med nye bygninger. Den grønne struktur kan opfattes som et patchworktæppe, bundet sammen af et stiforløb med spændende belysning, suppleret med grønt på tagene og på parkeringshusene. Søjlerne ved hal 9 bliver bevaret og udgør et samlingspunkt for bydelen. Nogle af de nye grønne områder er placeret på forurenede grunde, som også kan bruges til specielle byggeprojekter. Der er udarbejdet en miljørapport, som beskriver forureningen på Musicon. Med den i hånden skal den grønne struktur tilpasses en strategi for håndtering af forureningen. Der kan etableres en ikke-friseret park f.eks. i det forurenede område. Ud over de større grønne områder, der er vist på kortet, skal der i forbindelse med de enkelte projekter etableres mindre friarealer, enten på jorden eller på tagflader og terrasser. Desuden skal det grønne præg understøttes af lodret grønt i form af beplantede vægge, slyngplanter o.l. De grønne områder skal have flere formål, så de f.eks. både er gode til leg, men også er gode at se og måske smage på! Søjlerne ved hal 9 skal bevares som et kendetegn for Musicon. Det er samtidig stedet, der kommer til at fungere som bydelens torv. 18 MUSICON - strategi og spilleregler

19 Midlertidige projekter i grønne områder kan være meget forskellige. I Berlin blev der etableret en midlertidig strand, men det kunne også have været et midlertidigt parkområde eller måske en basketbane. Musicons grønne områder fremgår af kortet. Mørkegrønt viser de eksisterende grønne områder, mens lysegrønt er forslag til nye. MUSICON - strategi og spilleregler 19

20 Hal 1 Hal 5 Hal 9 (6+7) Hal 10 Hal MUSICON - strategi og spilleregler

21 Bygninger Eksisterende bygninger i bydelen er vist som lysegule felter på kortet. Nedenfor har vi angivet en sidste-salgs-dato på de mest markante bygninger. Dette betyder, at de bliver bevaret indtil denne dato. Inden datoen indtræder, kan Roskilde Byråd tage stilling til, om bygningerne skal blive stående i en længere årrække, eller om de skal vige pladsen for en anden anvendelse eller et helt nyt byggeri. Bygningerne kan dog til enhver tid ombygges eller udvides. (Læs mere i spillereglerne, side 41) Hal 1: Hal 5: Hal 3: Hal 9 (6+7): Hal 10: Kan f.eks. bruges som Torvehal eller Madbasar Også kaldet Administrationsbygningen. Her kan Musicon-sekretariatet f.eks. bo i starten. Også kaldet Laboratoriebygningen Kan egne sig til mødelokaler, events og kunstnerværksteder. Allerede nu bliver der afholdt arrangementer i hal Kan f.eks. bruges til iværksætterhus for kreative virksomheder. Hal 11: 2017 Hal 12: Lige nu bruger Roskilde Skaterforening hallen om vinteren. Kan ombygges under hensyn til hallens markante tårn. Bydelens oprindelige bygninger er vist som gule felter på kortet. Det er hal 5, 9 og 10, vi forestiller os, kan bestå indtil Alle bygningerne kan til enhver tid ombygges eller udvides. MUSICON - strategi og spilleregler 21

22 Temazoner Vi foreslår fem temazoner: Frizonen Kulturzonen Madzonen, Festivalzonen Uddannelseszonen Zonerne er med til at tydeliggøre bydelens profil og gøre det lettere at orientere sig. Det er vigtigt at fastholde kernen i zonerne, men grænserne er flydende og skal kun ses som skitser. Madzonen Frizonen Kulturzonen Festivalzonen Uddannelseszonen RTS-BYN 22 MUSICON - strategi og spilleregler

23 Frizonen Centralt i området skabes en frizone med særlige muligheder for midlertidig anvendelse. Det er især her, der skal udvikles kulturerhverv. Her kan etableres et Iværksætter- og Innovationshus (eksempelvis i hal 10). Området omfatter også hal 9, som kan udvikles som ramme for kunstværksteder, optræden, koncerter og f.eks. Performance Design fra RUC. Der kan også opføres boliger i mindre omfang i frizonen. Frizonen skal i høj grad udvikles gennem eksperimenter og midlertidighed. Der vil i forbindelse med salg og udlejning af bygninger og grunde i dette område blive lagt vægt på, at virksomhederne kombinerer kultur, uddannelse og erhverv, f.eks. virksomheder inden for reklame, musik, computerspil, arkitektur, design, teater, film mv. Erhverv koncentreres i tilknytning til Iværksætter og Innovationshuset, men der vil også være mulighed for placering af virksomheder andre steder på Musicon. Kulturzonen Danmarks Rockmuseum placeres centralt på Musicon. Denne placering kan suppleres med et vartegn ved broen over motorvejen (broen kan evt. udformes som et vartegn). Med denne centrale placeringen bliver rockmuseet en dynamo for hele Musicon med sin ekstra rolle som bydelshus for området. Rockmuseet og bydelshuset vil spille sammen med hovedstrøget og det liv, der skal udfolde sig her. Museet for Samtidskunst vil også kunne etablere sig her, hvis en flytning bliver aktuel. Der skal være plads til kunstnerværksteder i en af hallerne i frizonen. Festivalzonen I umiddelbar nærhed af rockmuseet og hovedstrøget placeres Festivalens administration og Højskolen, da aktiviteter som disse vil kunne udnytte og inspirere hinanden. MUSICON - strategi og spilleregler 23

24 Besøgende fra RUC på tur i bydelen 24 MUSICON - strategi og spilleregler

25 Madzonen Denne zone kan f.eks. indeholde Måltidets hus, Madbasar og Torvehal, der udvikles i samarbejde med den nærliggende slagteriskole. Der opføres ikke et egentligt butikscenter i traditionel forstand på Musicon. En Torvehal eller et fødevaremarked f.eks. med musikbutik kunne blive en attraktion for naboerne og byens borgere. Den kan placeres ved Rabalderstræde*, ved indgangen til området fra Søndre Ringvej. Derudover indarbejdes mindre butikker i området, fortrinsvis langs Rabalderstræde. Parkering etableres bl.a. i samarbejde med BEC, som bor i den nord-vestlige del af bydelen. Arealerne ved Søndre Ringvej lige nord for Musicon kan tænkes med ind i planlægningen af bydelens butikker. *) Hovedgadens navn er ikke endeligt vedtaget, da den politiske styregruppe ønsker at se alternative forslag. Uddannelseszonen Denne zone kan rumme udvidelsen af Roskilde Tekniske Skole, evt. suppleret med funktioner fra andre skoler og RUC. Roskilde Tekniske Skole kan placeres på et delareal ved motorvejen mellem Kamstrupstien og skolens administrationsbygning (ikke nødvendigvis hele arealet hen til administrationsbygningen). Byggeriet her skal være markant og bl.a. indeholde eller give plads til en bro over motorvejen, et vartegn for rockmuseet og en støjafskærmning, der samtidig er et kunstværk. Desuden har Roskilde Tekniske Skole mulighed for at bygge ud på deres eksisterende arealer og udvide mod nord i mindre enheder, der kan flettes sammen med aktiviteterne i Frizonen. Udbygningen af Teknisk Skole skal være et markant byggeri, der enten giver plads til eller indeholder en bro over motorvejen. På billedet ses en midlertidig bro, der blev etableret i forbindelse med årets Roskilde Festival. MUSICON - strategi og spilleregler 25

26 Boliger De første boliger opføres i grundens nordøstlige hjørne. I dette relativt rolige område opføres et varieret byggeri i op til 8 etager med en andel af familievenlige boliger. Det er vigtigt, at boligerne får udendørs arealer og grønne områder, som også naboerne kan få glæde af. Desuden vil boligerne give naboerne bedre adgang til resten af Musicon. Derudover skal en del boliger integreres med erhvervsbyggeriet i området langs Rabalderstræde. Boligerne kan enten opføres med erhverv (butikker) i stueetagen eller i mindre selvstændige bygninger blandet med erhvervsbygninger i tilsvarende skala. Ungdomsboliger kan opføres over hele grunden i større eller mindre enheder. De unge i boligerne kan bidrage til aktivitet i størstedelen af døgnet og understøtte visionen om en bydel præget af kreativitet og oplevelser. Boligerne i den nordøstlige del af Musicon skal være et varieret byggeri, hvor der også er familievenlige boliger. Boligerne der ligger på Rabalderstræde skal opføres med butikker eller andet erhverv i stueetagen. Alle boligerne skal have spændende og afvekslende arkitektur og gerne en alternativ indretning, f.eks. med tilknyttet værksted/ butik, fleksibel rumopdeling og moderne fællesfaciliteter eller eksempelvis boliger på pæle på de forurenede områder. Der skal være boliger i alle størrelser og i forskellige prislejer. Alle boligerne er som udgangspunkt ejerboliger eller privat udlejning, f.eks. fagforeninger, pensionskasser el. lign., og nogle boliger er på kortere lejekontrakter. Designprojektet BOASE giver et bud på, hvordan det kan lade sig gøre at bygge boliger på forurenede områder. Boligerne bygges på søjler med træer rundt om, så du med årene får fornemmelsen af at bo inde i en skov! 26 MUSICON - strategi og spilleregler

27 Bygningernes højde og tæthed Musicon skal være en tæt bydel. Det kan enten opnås ved, at bygningerne ligger tæt og fylder grunden ud (som f.eks. i historiske bymidter) eller ved at der bygges i højden (højhuse). Formålet med en stor tæthed er, at flere beboere i området skaber mere liv. Derfor skal tætheden suppleres med et varieret udbud af små og store arealer at opholde sig på, og anvendelsen af bygningerne skal være blandet. (Se mere under spilleregler, side 36). Tætheden skal være størst omkring Rabalderstræde (en bebyggelsesprocent over 100) og kan være mindre ud mod områdets kanter (en bebyggelsesprocent ). Den præcise tæthed afgøres i forbindelse med det enkelte projekt og fastlægges i en lokalplan. Mørkegråt angiver høj tæthed, mens lysegråt angiver lav tæthed. Høj tæthed betyder flere kvadratmeter til bygninger og dermed flere funktioner og aktiviteter. Tæthedsdiagrammet skal ses som en guide for udviklingen af bydelen. Man kan opnå tæthed i et område ved at placere bygninger og aktiviteter tæt på hinanden. Men tæthed kan også opnåes ved at bygge i højden. MUSICON - strategi og spilleregler 27

28 Statens Slagteri Skole x1 x2 BEC a0 a1 a2 x3 x9 b0 b1 b2 b3 c1 c2 c3 c4 x8 Fri-zone d1 e1 d2 e2 d3 e3 d4 e4 x4 f1 f2 x5 Roskilde Tekniske Skole x7 x6 g1 g2 mere end halvdelen er... boliger boliger og grønne områder kultur, erhverv og boliger erhverv og uddannelse grønne områder trafikanlæg Fordeling af bydelens funktioner I en bydel, hvor vi vil blande boliger, kultur, institutioner, erhverv og grønne områder er det ikke ligegyldigt, hvordan vi fordeler disse funktioner i området. Vi har opdelt bydelen i delområder, som hver er udstyret med et bogstav og et nummer eller et navn som f.eks. Frizone. Hvert delområde har en anbefalet blanding af funktioner, som vises i diagrammet. Delområdernes blanding skal ses som et bud på, hvordan funktionerne kan fordeles over grunden. 28 MUSICON - strategi og spilleregler

29 Særlige områder For at sikre mangfoldigheden og variationen i området indeholder bydelen zoner med specielle funktioner og aktiviteter. De særlige områders præcise placering og antal kan tilpasses de øvrige aktiviteter i området. Selvbyggede huse i Musikbyen, Kgs. Enghave i København Selvbygger områder Selvbygger zoner er udlagt til selvbyggede boliger for private boligejere. Boligerne kan ikke udvikles af developere. Her skal der være plads til mere spontane og eksperimenterende arkitektoniske tiltag. Disse områder kan etableres med en mere åben karakter, men skal også på sigt opnå den anslåede tæthed. MUSICON - strategi og spilleregler 29

30 Forsøgshaver Forsøgshaver er små havelodder på m², der efter en årrække evt. kan ændres til selvbygger områder efter aftale med Musicon-organisationen. Ved at tillade opførsel af forsøgshaver i de ikke-udviklede områder, kan du tiltrække folk til området. Ved at få nye mennesker til området kan der opstå en synergi, som stimulerer til nye aktiviteter. Både forsøgshaveejerne og områdets beboere vil få gavn af dette. Små klynger af forsøgshaver af moderat størrelse kan presses ind i byen. Hvis haverne ændres til selvbyg boliger, bliver ejerne beboerne i området. Nyttehaver i Musikbyen, Kgs. Enghave, København Parkeringsarealer Der kommer fælles parkeringspladser langs hovedgaderne, og senere kan der bygges egentlige parkeringshuse på arealerne, hvis der bliver brug for flere parkeringspladser. Aktiviteter og offentlige rum Torvet mellem søjlerne i Hal 9 Agoraen - skal bruges til forskellige former for byaktiviteter, f.eks. musik, gadeteater, offentlige møder og torvehandel. I den sydlige del af Frizonen anlægges en arena for bysport, som f.eks. streetbasket, skateboard, inline hockey eller lignende. I parkområdet i den centrale del kan der være aktiviteter som for eksempel fodbold, tennis, beachvolley eller lignende. 30 MUSICON - strategi og spilleregler

31 MUSICON - strategi og spilleregler 31

32 Spillereglerne Spillereglerne angiver, hvordan Roskilde Kommune håndterer forskellige situationer i planlægningsprocessen. De er udviklet i forhold til de overordnede målsætninger og metoder for planlægningen. Hvem, hvordan & hvornår? Organisationen bag Musicon For at opfylde den ambitiøse og utraditionelle vision er det også nødvendigt med en utraditionel organisering. Det afgørende er, at der er tale om en byudvikling, der er drevet frem af bydelens aktører. Selvstændige initiativer skal være med til at skabe et kulturmiljø præget af stor foretagsomhed og forskellighed. Musicon-udvalget er områdets politiske organ, som foretager de overordnede, strategiske beslutninger, uden at blande sig i de mere konkrete og praktiske spørgsmål. Udvalget består af politikere og udvalgte repræsentanter fra byens kultur- og erhvervsliv. 32 MUSICON - strategi og spilleregler

33 Den Administr trativ ative Styregruppe er områdets tjenestemænd, som danner bro mellem Musicon-udvalget og andre organer. Styregruppen arbejder også aktivt for at promovere aktiviteter og forandringer i området. Musicon-sekr on-sekret etariat ariatet er fysisk placeret på Musicon. Det udgør den direkte forbindelse mellem organisationer, aktører, virksomheder og diverse myndigheder. Sekretariatet skal netværke, skabe og holde kontakt til aktørerne. Sekretariatet opbygger viden om stedsspecifikke forhold samt forhold, der relaterer sig til den kreative industri og til nystartede virksomheder generelt. Sekretariatet styrer koordineringen og etableringen af permanente og midlertidige aktiviteter i Frizonen samt drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg og i øvrigt opgaver, der relaterer sig til spørgsmål om forandringer, tilflyttere og nybyggeri i Frizonen. Brugergrupper deltager i udviklingen af forskellige områder på Musicon, som f.eks. Frizonen og selvbyggerområderne. I opstartsfasen udpeges de af Den Administrative Styregruppe, men på længere sigt vælges de af brugerne selv. Der skal lægges stor vægt på brugernes aktive medvirken i udviklingen af områdets projekter. Brugerne bliver derfor også repræsenteret i et fælles forum. MUSICON - strategi og spilleregler 33

34 Realisering af projekter For at sikre en åben og dynamisk planlægningsproces er fastlæggelsen af de nærmere betingelser omkring et byggeri overladt til en dialog mellem myndigheden, den enkelte projektudvikler og Musiconorganisationen (Musicon-udvalget, styregruppen for Musicon og Musiconsekretariatet). Ønsker om nybyggeri eller indretning af eksisterende bygninger starter ved en henvendelse til Musicon-organisationen, der tager stilling til, i hvilket regi den videre sagsbehandling skal foregå. Roskilde Byråd tager herefter stilling til evt. salg af grundareal og udarbejdelse af lokal-plan og overordnet byggemodning. Samtidig involveres brugerne i området. Når en investor eller interessent foreslår et projekt i området bør følgende kriterier anvendes som guidelines: 1. Passer projektet til den overordnede vision om en levende bydel? 2. Tilføjer projektet mere diversitet/ forskellighed til området? 3. Kan projektet være med til at gøre Musicon-grunden til et unikt område med en særegen identitet? 4. Er projektet bæredygtigt? Tidsplan Etageboliger Ungdomsboliger Kultur og kulturerhverv Danmarks Rockmuseum Roskilde festival Museet for Samtidskunst Iværksætter rugekasse Institutioner Børnehave RTS udvidelse Administration Musicon-sekretariat 34 MUSICON - strategi og spilleregler

35 Skulpturen L heure de tous placeret ved stationen St. Lazare i Paris MUSICON - strategi og spilleregler 35

36 Tæthed Musicon skal være tæt og bymæssig. Der må gerne bygges højt. Området skal have en ung, kreativ profil. Man skal være indstillet på musik og larm i den centrale del af området. Der er en generel bebyggelsesprocent for hele området på , men der tilstræbes varierende tæthed i området. Hvis der skal gives tilladelse til høje bebyggelsesprocenter på enkelte grunde, skal der stilles krav om gode udendørs opholdsarealer som f.eks. tagterrasser, terrasser og fælles haver. Til gengæld kan der evt. opnås en bonus på grundprisen. Formålet med en stor tæthed er, at flere beboere i området skaber mere liv. En forudsætning for dette er, at de udendørs arealer er indrettet, så beboere og besøgende får lyst til at bruge dem. Der skal derfor være et varieret udbud af små og store opholdsarealer, både til myldrende byliv og ro og afslapning, både private og offentlige, med spændende beplantning og mulighed for aktivitet. En anden vigtig forudsætning er, at anvendelsen af bygningerne er blandet. Det betyder f.eks., at der i de nederste etager skal være butikker, fælles faciliteter eller erhverv og i de øvrige etager boliger. (Se kort side 28) Området skal have en ung, kreativ profil, og bebyggelsesprocenten for området ligger generelt mellem Formålet med en stor tæthed er, at flere beboere i området skalber mere liv. Det særprægede springvand er fotograferet i Lissabon 36 MUSICON - strategi og spilleregler

37 Byggehøjder I den nordøstlige del af området bør der tages særlig hensyn til de eksisterende bebyggelser i kanten af Musicon. Højt byggeri kan accepters her, men i så tilfælde som slanke bygninger. I den sydlige del af området kan højt byggeri skabe en interessant skyline langs motorvejen, hvor byggeriet samtidig skal fungere som støjafskærmning (se side 25 i beskrivelsen af spillepladen) Udformning af højhuse Tæt ved bygningernes hovedadgang bør der indrettes et attraktivt fælles opholdsareal, og bygningens base bør indeholde en andel fælles funktioner eller anden anvendelse end boliger. Rabalderstræde * Ud til hovedstrøget, Rabalderstræde, anbefales en maksimum bygningshøjde på 3-4 etager med mulighed for højere, bagvedliggende byggeri. Disse byggerier skal have åbne facader ud mod strædet og aktiviteterne i bygningerne skal være synlige. Højhuse, der ligger tæt ved hovedstrøget, skal ikke udformes som en lang søjle, men brydes i formen, hvilket gør bygningen lettere at overskue for folk, der opholder sig uden for højhuset. (Udformet 1 3 etager). Bygninger bør placeres, så de skaber mindst mulig skygge for andre bygninger. Højhuse (over 15 etager) bør placeres med en minimumsafstand på 75 meter fra hinanden. *) Hovedgadens navn er ikke endeligt vedtaget, da den politiske styregruppe ønsker at se alternative forslag. MUSICON - strategi og spilleregler 37

38 Veje og stier Rabalderstræde Hovedstrøget udlægges til langsom trafik, hvor mange forskellige trafikformer blandes. Gadens bredde og de omkransende bygningsfacader kan varieres. Projekter, som f.eks. Måltidets hus, caféer og madbasar, der samtidig kan blive områdets fælles kantine, placeres ud til Rabalderstræde i nærheden af hinanden og blandet med øvrige funktioner. Vejnet De fire veje Havsteensvej, Frizonevej, Maglelunden og Stenkrogen, som går på tværs af bydelen, kommer til at afvikle hovedparten af trafikken. Disse hovedgader skal kunne bruges af både bilister, cyklister og fodgængere. Vejene kan forlænges og udvides i løbet af processen, hvis det bliver nødvendigt. (Se evt. kortet på side 16) Andre veje Andre veje bør udformes med henblik på at reducere kørselshastigheden. Musicon kan f.eks. opdeles i 4 zoner, hvor der ikke er gennemkørsel. Trafik i fri-zonerne Frizonen kommer til at fungere som såkaldt sive-flade til langsom trafik. Her kan alle arealer som udgangspunkt bruges til kørsel og parkering. De vil dog også kunne bruges til andre midlertidige eller permanente - aktiviteter. De eksisterende øst-vestlige veje kan også indgå i denne sive-flade. Sivefladen udformes med belægninger, maling, betonstolper, mindre bygningsanlæg eller anden form for afmærkning, som kan regulere trafikken. Trendy skobutik i Lissabon Bilerne kan opbevares i fælles parkeringshuse, opført ved hjælp af en parkeringsfond.på billedet ses en avanceret blanding af park og parkeringshus, set i Lissabon. I bydelens Frizone bliver der ikke en traditionel regulering af trafikken. Her vil være plads til alle slags trafikanter, og derfor bliver trafikken meget langsom. 38 MUSICON - strategi og spilleregler

39 Parkering Gadeparkering Parkering bør være tilladt på hovedgaderne. Derudover er parkering tilladt i specielle parkeringszoner og parkeringshuse. Parkeringsfond Der etableres en parkeringsfond for Musicon. Hver bygherre betaler et bestemt beløb for det nødvendige antal parkeringspladser (afhængig af bygningstype og -funktion). Det samlede beløb bruges efterfølgende til at opføre parkeringshuse i området. Hvis en bygning kan etablere parkering i tilstrækkeligt omfang i kælder eller på tag, skal der ikke betales til parkeringsfonden. Blandede funktioner I planen anbefales blandede funktioner (erhverv, boliger, butikker, kulturinstitutioner mv.) på Musicon. Omkring Rabalderstræde skal der være udadvendte funktioner (f.eks. butikker, cafeer, fælleslokaler og kulturinstitutioner) i gadeplan. Boliger er tilladt, hvis de er udformet på en måde, så de senere kan bruges til offentlige funktioner, dvs. har tilstrækkelig loftshøjde o.lign. (Se også tæthed i spillereglerne, side 27) Parkeringshuse De parkeringshuse, som vender ud mod gaden, skal også indeholde andre funktioner end parkering, f.eks. butikker, kontorer o.l. MUSICON - strategi og spilleregler 39

40 Selvbyggede huse og områder Selvbyggede boliger I selvbyggerzonerne kan byggerier i begyndelsen indrettes med basale installationer som vand, elektricitet og kloakering. Hver selvbygger zone styrer fordelingen af byggegrunde og andre administrative forhold. I de resterende områder kan den administrative styregruppe give tilladelser og stille byggegrunde til rådighed for selvbyggere. Forsøgshave-områder kan også udvikles med selvbyggeri. Selvbyggede områder Hvis et bestemt antal brugere (beboere, ansatte og andre interessenter) bliver enige om et forslag til et selvbygget anlæg (legeplads, park, sportsanlæg el.lign.) bør Musiconorganisationen stille en egnet grund til rådighed. Men Musicon-organisationen skal kun støtte projektet økonomisk, hvis de finder det er en god investering. Brugerne må til gengæld acceptere, at anlægget har en sidste salgsdato, hvorefter Musicon-organisationen kan fjerne eller erstatte det med noget andet. Regnvandsbassiner kan udformes som søer og kanaler. Vand Der skal være mulighed for lokal afledning af regnvand på Musicon. Regnvand, evt. suppleret med naturlige kilder eller oppumpet vand, skal søges genanvendt i området som små søer, bassiner og kanaler. Foto: Colourbox Forurenede områder Forurenede områder bruges til grønne arealer, parkeringsarealer eller til midlertidige aktiviteter. Forureningen overvåges for at afklare, om områderne med tiden kan bruges til andre formål. Legepladser eller måske et område til beachvolley er eksempler på selvbyggede anlæg, som beboerne i et område kan blive enige om at etablere. Hvis der kommer sådanne initiativer, er det vigtigt, at Musicon-organisationen ser positivt på aktørernes forslag. 40 MUSICON - strategi og spilleregler

41 Heftig arkitektur Valg af materialer og konstruktioner skal afspejle områdets historie som et område med industriel produktion. Det betyder brug af betonflader, jernkonstruktioner og metalplader. Der må satses på heftig arkitektur, der matcher beton. Der kan bruges glas og kraftige farver, som kontrast til den rå beton. Desuden skal grønne elementer integreres i bygningerne. Eksisterende bygninger Ejerskab Eksisterende bygninger ejes af Roskilde Kommune, der, som hovedregel, udlejer dem til brugerne. Der vil dog være mulighed for, at brugere kan købe bygningerne, hvis der viser sig interesse for det. Adlershof, Berlin Levn fra betonfabrikken Eksisterende betonoverflader, kranspor o.l. betragtes som elementer, der kan bidrage til områdets karakter. De bør så vidt muligt bevares og indgå i anvendelsen af området. MUSICON - strategi og spilleregler 41

42 Områder for midlertidig brug I begyndelsen vil der være rigeligt med arealer, som kan bruges midlertidigt. På længere sigt bør mindst 5 % af området holdes fri til midlertidige projekter og aktiviteter. I beskrivelsen af Musicon som spilleplade står der, hvilke eksisterende grønne områder, som bevares. Der kan godt opføres selvbyggede boliger inden for de eksisterende grønne områder. Eksempel på en urban gynge, som kan hænges ned fra en lyskurv eller fra en facade. (Læs mere under værktøjskassen!) 42 MUSICON - strategi og spilleregler

43 Værktøjskasse Ved at integrere midlertidige konstruktioner i byen, skaber man et potentiale for forandring og udvikling. Faste konstruktioner eller fysiske genstande er inaktive og stemmer ikke altid overens med forandring og nye funktioner. Derfor kan en kombination af faste og midlertidige bygninger ses som en ideel måde at skabe en by i forandring på. Værktøjskassen er en samling af ideer som kan bruges af kommunen. Værktøjerne er i større eller mindre grad midlertidige konstruktioner, som stimulerer eller forandrer lokalmiljøet enten over længere tid eller på kort sigt. Grønne blokke Tid er en nøgle til at skabe et varieret område. Hvis entreprenører får lov til at udvikle et område fuldt ud med det samme, er der stor sandsynlighed for, at området vil blive statisk, monotont og simpelt. Giv entreprenører mulighed for at bygge boligblokke, men for hver boligblok, skal der etableres en grøn naboblok på mindst 25 % af størrelsen på boligblokken. Dette vil skabe grønne stier gennem hele nabolaget som senere kan anvendes til videre udvikling. Indtil da, fungerer den grønne blok som et lille lokalt parkområde. Overskydende jord fra den udviklede blok kan genbruges og omformes til bakker i den grønne blok. Bygning vs. vegetation Vegetation som byggemateriale kan være en måde at skabe et varierende og forskelligartet miljø på, fordi vegetationen ændrer form og farve efterhånden som det vokser op. Ved på forhånd at plante grønt ind i en boligblok, lade det gro til en størrelse som stemmer overens med den fremtidige bygning, skaber du en mulighed for at blande den bløde, grønne struktur med den hårde bygning. Ved at lade vegetationen, som lever og forandrer sig med årstiderne, udgøre en del af bygningernes mere solide konstruktion, giver du mulighed for spændende arkitektur og et alsidigt miljø. Tegningen viser, hvordan vegetation kan bruges som byggemateriale. Når der på et tidspunkt skal bygges en rigtig bygning, kan dele af vegetationen få lov at blive stående og smelte sammen med byggeriet. MUSICON - strategi og spilleregler 43

44 PARKeringsplads Parkering kræver meget plads. Området bliver ikke brugt hele tiden og er ofte tomt. Dette område kan udnyttes mere effektivt. Tid udgør en faktor i udviklingen af en parkeringsplads. Hvornår bliver den brugt? Man spørger sjældent sig selv om, hvem det er der bruger den. PARKeringen er et multifunktionelt sted som udnytter pladsen bedre, ikke kun som parkeringsplads, men også til aktiviteter som skateboarding, badminton, basketball og fritid. Ved at optegne streger på jorden til forskellige sportsgrene, tilføre lys og nogle basis materialer, kan parkeringspladsen ændres til et rekreativt område. En enkelt parkeringsplads kan ændres til en lommepark, hvor det regnvand, som samler sig på asfalten ledes hen til lommeparken, så der efterhånden bliver en grøn plet. Lommeparken vil desuden sørge for skygge og gøre parkeringen mere varieret. En anden mulighed er at lade eksempelvis en lokal café bruge et gadeparkeringsområde til udendørsservering. Det kan også være, at beboere i området vil forbedre gaden ved at tilføre den bænke, potter og planter. Hjemmeside Med det store antal internetbrugere i Danmark er det muligt, at nettet kan hjælpe os til bedre at imødekomme borgernes krav om mere åbne og demokratiske planlægningsprocesser. En 3D-model over Musicon placeres på en hjemmeside, hvor alt relevant information om projektet samles. Ved løbende at opdatere modellen med nye forslag har alle i princippet mulighed for at følge med i udviklingsarbejdet. I det tilknyttede diskussionsforum kan borgerne kommentere forslagene og på den måde indlede en reel dialog med planlæggerne. Hjemmesiden kan også suppleres med information fra frizonen eller selvbyggere i området. Foto: Colourbox 44 MUSICON - strategi og spilleregler

45 Glasur-projekter Traditionel byplanlægning beskæftiger sig med de store spørgsmål og misser sommetider de små dele, som betyder mest. Mindre tilføjelser til gadebilledet kan have en stor indvirkning på menneskers hverdag og stimulere kreativiteten. Klatrevæg æg. Tilfør en bygnings mur håndtag for at lave den til en klatrevæg. Eksperimenter med lys. Væg projekteringer er en aften- og natattraktion. De ville tilføre lys og spænding til en umiddelbar død mur på en parkeringsplads eller lignende. Projekteringerne kunne bestå af film eller slideshows udformet af lokale kunstnere. Loppemarked ed. Et ugentligt loppemarked vil tiltrække mennesker og er en populær begivenhed. Det kunne afholdes udendørs i sommerperioden og flyttes indendørs i en af hallerne om vinteren. Urbane gynger. Tilføj gynger til et byområde. Hæng dem ned fra en lyskurv eller fra en facade. Det bliver med garanti populært! Kunstboks. Mange sætter pris på offentlig kunst inden for afgrænsede områder. Men nogle kunstnere har ikke et lovligt område, hvor de kan udtrykke sig. Ved at give disse kunstnere et sådant sted, vil et område blive stimuleret på mange måder. Kunstboksen er en hul beton boks, som f.eks. graffitikunstnere kan bruge som lærred. Boksen indeholder også et siddeområde og kan benyttes på forskellig facon. Quarterpipe erpipevæg. Quarterpipevæggen er et kvart rør, som f.eks. stilles op ad en husmur. Røret tiltrækker cykelryttere eller skateboardere. De bidrager med underholdning og tiltrækker tilskuere. Tagt agterr erras asser ser og rutschebaner. Offentlige tagterrasser er attraktive, fordi de er et forfriskende alternativ til parker. Terassernes høje beliggenhed giver et glimrende overblik over området. For at komme op på tagterrassen, kan man bruge en elevator, men hvorfor ikke rutsche ned?! MUSICON - strategi og spilleregler 45

46 46 MUSICON - strategi og spilleregler

47 Musicon - strategi & spilleregler 1. UDKAST Oktober 2007 Udarbejdet af: UiD, Teknisk Forvaltning, og Roskilde Kommune Tekstbearbejdning mv: Kommunikationsenheden, Roskilde Kommune Foto: Casper Dalhoff, Lars Bech, Colourbox og Roskilde Kommune Grafisk opsætning: Mette Holm Oplag: 40 stk. Trykkeri: Kailow Graphic

48 Jeg er vild med at bo i en visionær by, der tør! Og jeg skal nok råbe højt, hvis det går i en retning, jeg ikke mener, lever op til det lovede. Tilbagemelding fra en deltager på borgermøde om Musicon

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Bydelen som spilleplade

Bydelen som spilleplade Bydelen som spilleplade Beskrivelsen af spillepladen forklarer de vigtigste forhold, planlagte indgreb og udstikker desuden de overordnede rammer for den fremtidige udvikling. Rammerne er nødvendige og

Læs mere

Spillereglerne. Hvem, hvordan & hvornår?

Spillereglerne. Hvem, hvordan & hvornår? Spillereglerne Spillereglerne angiver, hvordan Roskilde Kommune håndterer forskellige situationer i planlægningsprocessen. De er udviklet i forhold til de overordnede målsætninger og metoder for planlægningen.

Læs mere

Musicon-udvalget 2007 MUSICON

Musicon-udvalget 2007 MUSICON Musicon-udvalget 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser

Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser Bydelen Musicon: 500.000 m2 Udviklingsareal: 250.000 m2 = 40 fodboldbaner Gamle haller & bygninger: 20.000 m2 ÅR 2025 ÅR 2008 4 aktører 3 arrangementer ÅR

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

UNICON Strukturplan Procesmanual

UNICON Strukturplan Procesmanual Unicon, strukturplan & processmanual Intro UNICON Procesmanual a0 a1 a2 Intro b0 b1 b2 b3 c1 c2 c3 c4 d1 d2 d3 d4 e1 e2 e3 e4 f1 f2 g1 g2 38 Organisation Organiseringen af Unicon-området bør følge målsætningerne

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Boligselskabet Domea København, Følager

Boligselskabet Domea København, Følager Boligselskabet Domea København, Følager 46 eksklusive lejligheder i størrelsen 59-115 m² beliggende i Valby Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Roskilde leger - Kom ud og leg!

Roskilde leger - Kom ud og leg! 9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er et område af et så stort omfang, at det

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Startredegørelse. "Amagerfælledvej" Bilag 1

Startredegørelse. Amagerfælledvej Bilag 1 Startredegørelse "Amagerfælledvej" Bilag 1 Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af 6 lokalplanforslag - Amagerfælledvej, "Ragnhildgade Vest", "Beauvaisgrunden", "Østre Gasværk", "Torveporten"

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen VM Bjerget Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen Det kølige blæsevejr netværket mødtes i uden for en byggeplads i Ørestad City fredag den 11. april var en passende

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr. VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er

Læs mere

KOMBiNER BOliG OG ERhVERV. ByG ÉN EllER FlERE BOliGER. Kreative familieboliger rum til at bo & arbejde. Køgev. 100 m

KOMBiNER BOliG OG ERhVERV. ByG ÉN EllER FlERE BOliGER. Kreative familieboliger rum til at bo & arbejde. Køgev. 100 m KOMBiNER BOliG OG ERhVERV ByG ÉN EllER FlERE BOliGER P3 ej Køgev 10 14 15 < 100 m n nhav Købe Kreative familieboliger rum til at bo & arbejde de Kreative familieboliger give mulighed for plads til både

Læs mere

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev

Herlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk

Læs mere

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg

Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden. Kommuneplantillæg Plan og Gis Dato: 23-05-2014 Sagsnr.: 12/35955 Dok.løbenr.: 144338/14 Sagsbehandler: Kim Lyster Hansen Direkte tlf.: 73767277 E-mail: klh@aabenraa.dk Notat. Bemærkninger til foroffentlighed - Cimbriagrunden.

Læs mere

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING Århus er en by hvor pulsen er høj. Her er byens stemningsfulde kvarterer og ældre bygninger med til at skabe et grundlag for en by der er i udvikling og har blikket rettet

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

FARUM HOVEDGADE I REMA 1000

FARUM HOVEDGADE I REMA 1000 FARUM HOVEDGADE I REMA 1000 27.03-14 Sagsnr. 10.3939 FACADE OPLÆG FARUM HOVEDGADE I BESKRIVELSE Nyt byggeri i Farum På Farum Hovedgade foreslås opførsel af nyt byggeri indeholdende både butikker og boliger.

Læs mere

Hvad er Musicon? Hvad vil jeg promovere?

Hvad er Musicon? Hvad vil jeg promovere? Hvad er Musicon? Musicon er en ny kreativ bydel i Roskilde, der ligger på et areal, der tidligere rummede en betonvarefabrik. Området ligger mellem Dyrskuepladsen og Roskilde Station og fylder ca. 250.000

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Lokalplan nr. 3.25. for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE

Lokalplan nr. 3.25. for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplan nr. 3.25 for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Baggrund for lokalplanen....3 Lokalplanens formål....5 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 8 Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13

HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 5.13 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej- og stiforhold... 5 Parkeringsforhold...

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET

Læs mere

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger

Notat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger Notat Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14 Resume af Følgegruppens holdninger Især fire forhold blev nævnt af følgegruppen: 1. Gruppen efterspørger en bedre løsning for

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.

Lokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. marts 2015 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 981, Etageboligbebyggelse

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune

Studietur til Holland. Referencedokument for Hørsholm Kommune Studietur til Holland Referencedokument for Hørsholm Kommune Holland 11 medlemmer af kommunalbestyrelsen var den 3. - 4. februar 2016 på studietur til Holland, hvor vi besøgte Amsterdam, Arnhem og Den

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen

Læs mere

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Møde i arbejdsgruppen Tilgængelighedens By

Møde i arbejdsgruppen Tilgængelighedens By Referat Mødedato: Tirsdag 19. juni 2012 Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:45 Teknik & Miljø Dato: 03-07-2012 Sagsnr.: 12/19650 Sagsbehandler: vpjho Mødested: Mødeleder: Referent: M1.8 på Viborg Rådhus Jesper

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

K O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32.

Projekt: Lokalplan 36-009 for boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Holten Sejs/Svejbæk og Kommuneplantillæg 32. Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Nyt idrætsliv i tre byer

Nyt idrætsliv i tre byer 4 Nyt idrætsliv i tre byer Tema I I Sdr. Nissum, Stepping og Allested-Vejle har de lokale idrætshaller fået en makeover, der giver nyt liv og nye muligheder for idræt og aktiviteter. Forandringen af hallerne

Læs mere

Før der kan opføres byggeri i Det Høje C, skal der udarbejdes en byggeretsgivende lokalplan for arealet.

Før der kan opføres byggeri i Det Høje C, skal der udarbejdes en byggeretsgivende lokalplan for arealet. 11- punktprogram for Det Høje C 1. Lokalplanens baggrund Som led i udviklingen af Musicon, og fordi der nu igen er gang i især boligbyggeriet, er det blevet aktuelt for kommunen at udbyde arealer i Det

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere