Almene boliger og kommunalt grundsalg til alment byggeri. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Transkript

1 Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde mandag den 23. februar 2015 Almene boliger og kommunalt grundsalg til alment byggeri 20. februar 2015 Side 1 af 5 Notat til udvalget på baggrund af byrådets drøftelse på mødet den 18. februar 2015, sag nr. 6: Almene boliger og kommunalt grundsalg til alment byggeri. Kvotetildeling Opgørelse over hvilke almene boligorganisationer, der har fået tildelt kvote til nybyggeri af almene boliger i kvoteindstillingerne for 2012 og 2014 samt i den fremsendt kvoteindstilling for Samlet oversigt vist i tabel 1. Tabel 1. Kvotetildeling Boligorganisation Antal projekter Familieboliger Ungdomsboligenheder Kollegiekontoret Boligkontoret 1-53 Alboa 1-20 AAB Boligf. 10. marts Brabrand Boligfor Østjysk Bolig AL2bolig Ringgården AlmenBo Lejerbo 1-30 Ikke udpeget Note: To af AAB s projekter er ombygninger med meget få boliger. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Alment Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Telefon: Direkte telefon: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte jhn@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Jørn Hedeby Nielsen Andelen af almene boliger De almene ungdoms- og familieboligers andel af det samlede antal boliger i kommunen fremgår af tabel 2. Tabel 2. Almene boliger i Aarhus År Samlet antal boliger Almene ungdomsboliger Andel ungdomsboliger Almene familieboliger Andel familieboliger 1.jan ,2 % ,5 % 1.jan ,8 % ,4 %

2 I boligtallet indgår fritidshuse. I tallet for almene ungdomsboliger er medtaget støttede selvejende kollegieboliger. Antallet af ungdomsboliger er skønsmæssigt opgjort, da der ikke foreligger præcise tal. Side 2 af 5 Almene +55-boliger Almene +55-boliger er almene familieboliger, hvor det er aftalt, at der er fortrinsret til boligsøgende, hvor mindst én i husstanden er 55 år eller derover, og der ikke er hjemmeboende børn. Hvis boligerne ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, skal de udlejes ifølge de almindelige ventelisteregler for almene familieboliger. Det samlede antal almene +55 boliger i Aarhus udgør ca boliger. De seneste 3-4 år er der kun opført et mindre antal +55-boliger. Dette har blandt andet baggrund i konkrete erfaring med afdelinger med +55-boliger, hvor det ikke har været muligt, at udleje alle boligerne inden for den berettigede personkreds. Små almene boliger Der findes ikke en opgørelse over antallet af små boliger i det eksisterende almene byggeri eller over antallet af planlagte små almene boliger. Samtidig er der ikke en klar definition af de almene boliger baseret på størrelse. Det kan konstateres, at over en årrække er det gennemsnitlige boligareal for almene familieboliger steget. I nedenstående tabel er vist udviklingen i det gennemsnitlige areal for almene familieboliger i Aarhus de seneste 10 år. Tabellen er opgjort pr. tilsagnsår, dvs. for det år, hvor boligerne første gang har fået tilsagn om offentligt støtte. Tabel 3. Gennemsnitsareal pr. almen familiebolig tilsagnsår År Areal m Antal boliger Familieboligernes gennemsnitlige areal har over perioden været jævnt stigende fra et gennemsnitligt areal på ca. 85 m 2 pr. bolig i til et gennemsnitligt areal på ca. 100 m 2 pr. bolig i En almen familiebolig kan ifølge reglerne maksimalt være på 115 m 2.

3 Det meget lave antal boliger i skyldes den økonomiske højkonjunktur, hvor høje grund- og byggepriser ikke gjorde det muligt at opføre almene familieboliger inden for det gældende statslige maksimumbeløb. Side 3 af 5 I 2011 blev alle tilsagn fremrykket til 2010 pga. nedsættelse af den kommunale medfinansiering af nybyggeriet i 2010 fra 14 % til 7 % af anskaffelsessummen. Tallene for 2014 er for usikre, da de pt. kun omfatter en mindre ombygning. I forbindelse med tidligere overvejelser i 2008 om byggeri af billige boliger blev lavet en oversigt over almene boliger med en husleje under kr./md. Boligorganisation Andel boliger under kr. pr. md. Andel 2-vær. eller større AAB 76 % 95 % Boligf. 10. marts 78 % 87 % Almenbo (Fagbo) 69 % 87 % Østjysk Bolig 60 % 83 % Ringgården 58 % 89 % AL2bolig 78 % - Brabrand Boligfor. 62 % - Almenbo (Statsbo) 77 % 87 % Boligkontoret (Vesterbo) 82 % 90 % Boligkontoret (BO83) 48 % 88 % Boligkontoret (Højbo) 51 % 84 % Alboa (HAB) 62 % 92 % Alboa (Viby Andelsbf.) 57 % 90 % Århus Omegn 55 % 79 % Note: Ikke entydigt om husleje inkl. eller ekskl. aconto forbrug. Almene ungdomsboliger indgår i statistikken. Kommunalt grundsalg til alment byggeri I forhold til prisfastsættelse af kommunale grunde til alment byggeri henvises til, at Teknik og Miljø indstiller, at dette sker på baggrund af de juridiske rammer beskrevet af Bech-Bruun (bilag 3 til indstillingen). Kommunalt grundsalg til alment byggeri, hvor der er tale om en særskilt udmatrikuleret ejendom, kan ske uden udbud, hvis saglige kommunale interesser kan begrunde dette.

4 Nye byggemuligheder Side 4 af 5 Teknik og Miljø indstiller at der gives administrativ bemyndigelse (beslutningspunkt 2) til at fremrykke byggeprojekter på kvoteplanen. Beslutningspunktet har indgået i kvoteindstillingen i en årrække. Baggrunden for dette er, at der i løbet af året ofte opstår mulighed for boligorganisationerne til opkøb af private grunde. For at sikre en smidig sagsbehandling og fremskynde byggeriet er det en fordel, at dette vil kunne godkendes administrativt. Konkurrence Teknik og Miljø foreslår, at konkurrencemodellen ved kvotetildeling som udgangspunkt anvendes i henhold til principper beskrevet i af Bech-Bruun (bilag 2 til indstillingen). I den forbindelse bemærkes, at konkurrencemodellen for kvotetildeling alene anvendes i forbindelse med salg af kommunale grunde til alment byggeri. Den anvendelse således ikke i forbindelse med alment byggeri på boligorganisationernes egne grunde eller i forbindelse med boligorganisationernes køb af private grunde. Endvidere bemærkes, at ved kvotetildelingen og udpegning af den almene bygherre tages ikke alene stilling til valg af bygherre, men samtidig også til valg af den fremtidige almene driftsherre. Konkurrence-kriterier Den økonomiske ramme for alment byggeri er ens uanset valget af bygherre, da det statslige maksimumbeløb for anskaffelsessummens størrelse er ens for alle bygherrer. Det er derfor tanken, at konkurrencemodellen for kvotetildeling sker på baggrund af kriterier, der sikrer den størst mulige byggekvalitet og størst mulig sikkerhed for gennemførelse af byggeriet. Samtidig er det en målsætning, at konkurrencemodellen gennemføres med de mindst mulige omkostninger for de deltagende boligorganisationer. Byrådet har mulighed for at fastsætte retningslinjer for, hvilke kriterier konkurrencerne om kvotetildeling skal ske ud fra. Det indstilles, at Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at gennemføre konkurrencerne (beslutningspunkt 5). Det har blandt andet baggrund i, at det er tanken, at konkurrencekriterierne skal tilpasses det enkelte projekt og løbende tilpasses på baggrund af indhøstede erfaringer fra konkurrencerne.

5 Som elementer (både udvalgskriterier og tildelingskriterier) i konkurrencerne kan blandt andet indgå: Side 5 af 5 Bygherreerfaring Driftsherreerfaring Boligorganisationens økonomi Byggeskader i tidligere byggerier Boligsammensætning, boligstørrelse, boligtype, handicapboliger, små boliger, billige boliger m.v. Arkitektur Bokvalitet Miljø- og energikrav På udvalgsmødet lægges op til en åben drøftelse af konkurrencemodellen, herunder konkurrencekriterier, udvælgelsesproces, evalueringsmodel mv. Jørn Hedeby Nielsen