Det skal jeg senere komme tilbage til i dette skriv. Men lad mig først lige give det forgangne år et par ord med på vejen:

Transkript

1 Kære købmand Først og sidst vil jeg ønske dig et lykkebringende nytår og så vil jeg love dig, at vi i DSK også her i det nye år vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at undgå en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser, hvis en sådan liberalisering betyder, at der kan bygges flere hypermarkeder i Danmark. Det skriver jeg og understreger, fordi jeg i en julehilsen fra en af dine rigtigt gode kolleger fik spørgsmålet, hvor meget DSK vil blande sig i debatten om den vækstpakke, som statsministeren har bebudet, når Produktivitetskommissionen barsler og den har jo (desværre) ikke lagt skjul på, at den vil anbefale en planlovs-liberalisering. Mit svar er kort og kontant: Mest muligt! Vi vil blande os mest muligt, og det har vi også gjort, siden kommissionen kom med sin første delrapport (herunder nr. 2, hvori forslaget om en planlovs-liberalisering kom til offentligt skue), og det vil vi fortsætte med. Men det er ikke altid, at det fremmer vor sag at søge offentlig omtale af vor lobbyisme. Vi vurderer nøje fra skridt til skridt, om det er bedst med fortrolige analyser og møder eller højtråbende kronikker og offentlige høringer. Og det første udelukker bestemt ikke, at det sidste også kan komme på tale. Men bliver det sidste tilfældet, kan det blive svært om ikke umuligt at vende tilbage til det stille diplomati. Det skal jeg senere komme tilbage til i dette skriv. Men lad mig først lige give det forgangne år et par ord med på vejen: Resultaterne taler (næsten) for sig selv Hvis jeg sidste år på dette tidspunkt havde sagt, - at vi i 2013 ville få en tilbagerulning af Planlovens detailhandelsbestemmelser, - at vi ikke bare ville slippe for en Bilka i Randers, men også i Lyngby og Holbæk, - at vi ville få afskaffet sodavandsafgiften, nedsat ølafgiften og stadigt undgå en reklameafgift, - at vi ville have medlemmer med både vækst i eksisterende butikker og stor ekspansionslyst, - at der ville komme en løfterig afklaring af de fremtidige strukturer i købmændenes verden, - at KFI Erhvervsdrivende Fond ville blive en aktiv part i kampen for at bevare markedsandele, - og at den historisk flotte opbakning til DSK s virke ville blive cementeret, så ville jeg nok være blevet sendt på forlænget juleferie med en opfordring til at slappe af og komme tilbage til virkelighedens verden. Men fakta er, at vi i DSK rent faktisk lykkedes ganske godt med vort arbejde i 2013 også under omskiftelige og svære vilkår. Det skyldes først og fremmest din og dine kollegers opbakning, vort forrygende gode samarbejde med kæder og grossister samt andre samarbejdspartnere og ikke at forglemme at jeg i Købmændenes Hus har 15 medarbejdere, som i den grad er dedikeret vort høje formål: At vi skal passe godt på den danske købmand med eller uden norsk blod i årene

2 Planlovs-liberalisering truer i 2014 Det vil vi også forsøge at gøre her i det nye år, hvor nye udfordringer truer og det er måske ikke mindst Produktivitetskommissionens afrapportering, som forventes til marts, og som kan indeholde en mere eller mindre velment anbefaling af en liberalisering af Planlovens detailhandelsbestemmelser. Det er ingen hemmelighed og det kommer I til at høre meget mere om i det nye år at kommissionens delrapport, efter vor mening, bygger på forkerte og forældede tal, på en urealistisk forestilling om udenlandske aktørers interesse for at etablere sig i Danmark og ønsketænkning om et statsligt koordineret hypermarkeds-overgreb på danske kommuner. Men ikke nok med det: Kommissionen er tilsyneladende komplet ligeglad med, hvad konsekvenserne vil være af en planlovs-liberalisering, hvad enten vi tænker på butiksstrukturen, bosætningen og beskæftigelsen i UdkantsDanmark, vareforsyningen til de ældre, belastningen af miljøet eller selvstændigheds-kulturens fremtid. For at belyse disse konsekvenser har DSK sammen med COOP Danmark A/S fået udarbejdet en række analyser af Retail Institute Scandinavia og Incentive A/S. Der er tale om foreløbig seks analyser (og flere er på vej), som vi har forelagt Produktivitetskommissionen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og de berørte ministre, ligesom vi er på rundtur til partiernes ordførere og potentielle allierede i andre interesseorganisationer, f.eks. HK Handel og Landdistrikternes Fællesråd, for at samle opbakning. Her følger en kort omtale af de seks analyser: 1. Vil udenlandske hypermarkedskæder etablere sig i Danmark? Baggrunden for spørgsmålet er, at Produktivitetskommissionen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved flere lejligheder har lagt til grund, at der skulle være en eller flere udenlandske aktører, som står parate til at etablere flere hypermarkeder og/eller såkaldte superstores i Danmark, hvis der ikke i detailhandelsbestemmelserne var en kvadratmetergrænse for nye dagligvarebutikker. Anledningen til denne (mis)opfattelse er angiveligt, at McKinsey & Company for tre år siden i rapporten Creating Economic Growth In Denmark Through Competition skrev: It is, therefore, unlikely that international players would attempt to enter the Danish market with a supermarket format and unless zoning regulation is changed to allow hypermarkets, international entry should only be expected in the discount segments, which is exactly what is observed. This is confirmed in an interview with a large Northern European grocery retailer. The retailer experienced significant difficulties entering the Danish food retail market, despite having competitive advantages in scale of procurement, efficient supply chains, and advanced market intelligence systems. Tidligere har koncerndirektør Per Bank, Dansk Supermarked A/S, da han sidste år kom tilbage til Danmark fra sit job i engelske Tesco, sagt, at: Tro mig, der er ingen interesse for

3 at komme ind med et hypermarkedskoncept for de her fem millioner i Danmark. Der er andre lande, der er mere interessante for dem. (P1Business, DR, den 31. maj 2012). Men for at denne udtalelse ikke bare skal stå som en påstand fra den aktør, der i dag er alene om at have hypermarkeder i Danmark, har COOP Danmark A/S og DSK bedt Retail Institute Scandinavia om en uvildig og sagkyndig vurdering. Retail Institute Scandinavias konklusion er dels, at det næppe (er) sandsynligt, at de store detailhandelskoncerner i Europa som Carrefour, Tesco og Auchan vil etablere hypermarkeder i Danmark, dels, at hvis en udenlandsk retailer skulle forventes at etablere sig i Danmark, vil det sandsynligt ske via opkøb af Dansk Supermarked såfremt altså at den danske dagligvarekoncern bliver sat til salg. En eventuel planlovs-liberalisering risikerer altså at blive gennemført på en urealistisk forestilling. 2. Internationaliseringsniveauet i dansk dagligvarehandel og en sammenligning af udviklingen i Danmark og Sverige. I denne analyserapport sammenligner Retail Institute Scandinavia dagligvarehandelensomsætningsstruktur i Danmark med 5 udvalgte EU lande (Sverige, Tyskland, Frankrig, England og Holland). Der fokuseres især på forskellene med hensyn til butikstyper samt graden af internationalisering, herunder udenlandsk ejerskab, idet disse forhold ofte fremhæves som afgørende faktorer for, hvor innovativ og produktiv et lands dagligvarehandel er. Danmark er som Tyskland stærkt domineret af discountbutikker, mens vi har en lidt mindre omsætningsandel, når det gælder storbutikker (hypermarkeder og superstores samlet set) i forhold til gennemsnittet for de 6 lande. Det er dog værd at bemærke, at befolkningsgrundlaget pr. storbutik i Danmark er stort set det samme som i Sverige og England ( indbyggere), mens Tyskland og Frankrig har et betydeligt større befolkningsgrundlag pr. storbutik ( indbyggere). Når det gælder udenlandsk ejerskab af koncerner/kæder i dagligvarehandlen, ligger Danmark på en suveræn 1. plads, idet udenlandsk ejerskab står for 33 % af omsætningen. På 2. pladsen finder vi England med 24 %, og på 3. pladsen ligger Holland med 19 %. I Danmark står udenlandsk ejerskab for 50 % af omsætningen, når vi ser på supermarkeder og nærbutikker samlet set, og 42 %, når vi ser på discountbutikkerne. Sammenligner vi udviklingen i dagligvarehandlen siden 1990 i Danmark og Sverige, så har vi i Danmark i 1990 erne haft en betydeligt kraftigere strukturudvikling, end tilfældet var i Sverige. Det skyldes, at discountkæderne voksede meget kraftigt i Danmark, hvorimod de først er begyndt at etablere sig i Sverige efter år 2000, hvor Lidl og Netto har etableret sig, skriver Instituttet og fortsætter: Vi fik også i 1990 erne flere storbutikker i Danmark, dog begrænset af planlovens bestemmelser. De seneste 10 år har Sverige haft en betydelig strukturudvikling i dagligvarehandelen, især drevet af storbutikkerne, der har været i kraftig vækst. Men

4 udviklingen i Sverige kan ikke forklares ved ændringer i den svenske planlov, der siden midten af 1990 erne har været uændret. I samme periode har dansk dagligvarehandel fortsat oplevet en voldsom etablering af discountbutikker den mest produktive butikstype i dagligvarehandlen idet 6 kæder ønsker at være landsdækkende. Samlet set har vi i Danmark haft en kontinuerlig og kraftig strukturudvikling og dermed produktivitetsudvikling i dagligvarehandelen de sidste 25 år, uanset om vi har haft højkonjunktur eller lavkonjunktur. Sverige har derimod først langt senere, nemlig i løbet af de sidste 10 år, haft en omfattende strukturudvikling i dagligvarehandlen. Sammenligninger af produktivitetsudviklingen i dagligvarehandlen mellem lande bør således foretages over længere perioder, da hvert land ofte gennemlever forskellige livsløbsfaser på forskellige tidspunkter helt afhængig af efterspørgsels og udbudsforhold. En eventuel planlovs-liberalisering vil altså blive gennemført på en både ufuldstændig og forældet viden om udviklingen i andre lande. 3. Produktivitetsudviklingen i dansk dagligvarehandel med eller uden planlov Baggrunden for denne analyse også udarbejdet af Retail Institute Scandinavia - er, at Produktivitetskommissionen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på grundlag af den såkaldte McKinsey-rapport ( Creating Economic Growth In Denmark Through Competition ) ved flere lejligheder har hævdet, at vi i Danmark i detailhandelen skulle have et produktivitetsproblem i forhold til vore nabolande. Instituttet dokumenterer, at McKinsey-rapporten bygger på forældede tal: Dansk dagligvarehandel har gennemgået en markant strukturudvikling siden krisens start. Discountbutikkerne den mest produktive butikstype (målt på omsætning pr. arbejdstime) har i løbet af de sidste 4 år øget markedsandelen betydeligt (fra 31,2 % til 39,3 %), hvilket har sikret en pæn produktivitetsstigning (4,4 %) i denne periode, skriver instituttet. Og udviklingen fortsætter de kommende år, bl.a. som følge af lukkelovs-liberaliseringen sidste år: Baseret på vor prognose for de næste 10 år forventes produktiviteten i dagligvare-handelen (målt som omsætning pr. arbejdstime i 2013 priser) at stige med 9,5 % i perioden alene på grund af strukturudviklingen. Hvis de dagligvarekæder, der er internationalt ejede (Aldi, Lidl, Rema1000 samt Dagrofa) eller har butikker i udlandet (Dansk Supermarked) kan forbedre produktiviteten med 10 % i løbet af de næste 10 år, så vil produktivitetsstigningen blive 15,9 %. Vi kan altså forvente, at dagligvarehandelens produktivitet frem til år 2023 vil stige betydeligt, således at vi nærmer os best practise niveauet for sammenlignelige lande i Europa.

5 Instituttet peger endvidere på, at McKinsey-rapporten rummer fejlagtige oplysninger om detailhandelen i Danmark versus Sverige: Vi må endvidere konstatere, at en sammenligning mellem Danmark og Sverige ikke i tidligere offentliggjorte analyser (f.eks. McKinsey, 2010) har været baseret på de faktiske markedsforhold, der kan sammenfattes således: Vi har ikke for mange dagligvarebutikker i Danmark sammenlignet med Sverige (faktisk har en dansk dagligvarebutik 7% flere indbyggere pr. butik i forhold til Sverige). Vi har stort set det samme antal hypermarkeder pr. indbygger som i Sverige (vi mangler kun 3 hypermarkeder for, at antal indbyggere pr. hypermarked skal være identisk). Vi har betydeligt færre superstores pr. indbygger, end man har i Sverige (vi mangler 80 superstores for at være på niveau med Sverige). Til gengæld har vi i Danmark 6 discountkæder, der fortsat etablerer flere butikker og derved sikrer, at det mest produktive butikskoncept øger sin dominans. En eventuel planlovs-liberalisering vil altså blive gennemført på et diskutabelt faktagrundlag. 4. Spørgeskemaanalyse i byer med lukningstruede dagligvarebutikker Medens Retail Institute Scandinavia har analyseret butiksstrukturudviklingen, har Incentive A/S undersøgt forbrugernes holdning til og brug af de lokale dagligvarebutikker. Incentive har gennemført en spørgeskemaanalyse i en række byer, hvor den lokale dagligvarebutik forventer at lukke inden for de næste 10 år. Spørgeskemaanalysen viser, at en stor del af beboerne i lokalområderne finder butikken uundværlig (43%) eller vigtig (42%). Analysen viser desuden, at over halvdelen af husstandene handler i butikken 2-4 gange om ugen. Holdningerne gælder uanset alder, politisk overbevisning, geografi, afstand til en alternativ dagligvarebutik, indkomst og beskæftigelse. Holdningerne kommer dog stærkest til udtryk blandt ældre over 65 år, borgere i Region Midtjylland, folk med langt til nærmeste alternative dagligvarebutik og folk uden for beskæftigelse. En planlovs-liberalisering, som vil medføre butiksdød i Udkantsdanmark, har altså ikke folkelig tilslutning. 5. Aldersudvikling i byer, hvor den lokale dagligvarebutik er lukket Incentive har endvidere for at afdække, hvilke borgere der bliver ramt af butiksdød - gennemført en analyse af befolkningssammensætningen i byer i udkantskommunerne, hvor den sidste dagligvarebutik er lukket. Analysen viser, at gennemsnitsalderen i byerne er markant højere (3½ år) end landsgennemsnittet. Analysen viser også, at det især er andelen af ældre over 65 år, der er højere i byerne med de lukkede butikker. Der er 23% (4%-point) flere ældre i byerne, hvor den sidste dagligvarebutik er lukket, end der er i resten af Danmark.

6 I fremtiden forventes gennemsnitsalderen i udkantsbyerne at stige yderligere i forhold til resten af Danmark, så forskellen i 2033 er 5,3 år i gennemsnitsalder, og der er 33% (8%- point) flere ældre over 65 år i udkantsbyerne end i resten af Danmark. En planlovs-liberalisering vil altså ramme specielt den ældre del af befolkningen og derfor også give kommunerne udfordringer med hensyn til vareforsyningen til mange borgere. 6. Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Incentive har desuden for at belyse eventuelle miljømæssige konsekvenser - beregnet, at butikslukningerne frem mod 2023 samlet set vil medføre, at der årligt bliver kørt omkring 66 mio. km mere i bil i forbindelse med indkøb. Det øger CO2-udslippet med tons pr. år svarende til næsten 700 husstandes udledning. Samtidig påfører det borgerne omkring 140 mio. kr. i ekstra kørselsomkostninger, viser analysen. En planlovs-liberalisering er altså også miljømæssigt uklog. Flere analyser er på vej Som du kan se, er der allerede lagt i kakkelovnen til forårets store debat set med vore øjne, men forhåbentlig er der også et både stort og bredt flertal i Folketinget, som meget snart vil stå vagt om Aukens vellykkede planlovgivning. Godt tænkt af den gamle undervejs udhulet af et par liberale miljøministre, men nu rullet tilbage af den nye Auken med støtte fra ikke bare regeringspartierne, men også fra Enhedslisten og Det konservative Folkeparti. En lov med perspektiv, når man sammenligner med detailhandelsudviklingen i lande uden planlov og med den stigende e-handel for øje. Det er jo ikke butiks-kvadratmeter, vi mangler i Danmark Og yderligere et par analyser er på vej: Vi undersøger i disse dage, hvor Danmark knækker inspireret af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers udtalelser mellem jul og nytår om, at det er hele Danmark, der skal nyde godt af et opsving. Hvor er det, at butikkerne lukker, og hvor er det, at nye bliver etableret? Og i samarbejde med Dansk Ejendomsmægler Forening er vi på vej med en analyse af konsekvenserne for huspriserne i de byer, hvor den sidste butik lukker. Med andre ord: Vi ruster os til tænderne og det skal nok også komme til at gjalde i avisspalterne, radio og TV, når/hvis dette bliver nødvendigt. Indtil da fortsætter vi vor lobbyisme i det stille men, altså, det kan meget vel være stilhed før stormen. De bedste hilsener og godt nytår! John Wagner