God og dårlig videnskab. Peter Harder Inst. F Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God og dårlig videnskab. Peter Harder Inst. F Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet"

Transkript

1 God og dårlig videnskab Peter Harder Inst. F Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet

2 Oversigt 1. Hvad er videnskab? Naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab og verdensanskuelser. Forskellen på arbejdshypoteser, forskningsresultater og teorier. 2. Hvad er god videnskab? Kreativitet, soliditet, og sandhed. God og dårlig tværfaglighed 3. Hvad er dårlig videnskab? Død rutine, dårlig afprøvning, perspektivløse resultater og snyd. 4. Fra det geniale individ til det dynamiske forskningsmiljø

3 Hvad er videnskab? Det er i hvert fald noget der er gang i! Fokus er mere på forskning end nogensinde før 90% af de forskere der nogensinde har eksisteret, arbejder lige nu Mammut-dna, mikroorganismer der lever af elektrisk strøm, dinosaurernes farver, er blandt de spændende og internationalt epokegørende resultater der er skabt af danske forskere

4 Hvad er videnskab? Derfor er det særlige ved videnskab meget i fokus Videnskabsmænd var før nærmest særlinge og nørder, uden for livets hovedstrøm Nu er de slæbt ind på scenen og det er både godt og skidt God videnskab kræver både nørder og folk der kan sætte videnskaben på dagsordenen Jeg vil prøve at forklare hvordan og hvorfor

5 Hvad er videnskab? Videnskab er ikke det samme som sandhed (videnskab kan godt være forkert) Videnskab er ikke det samme som forskning (forskning er processen - men det er kun en del af det)

6 Hvad er videnskab? Videnskab er ikke det samme som science: science betyder naturvidenskab, mens det danske (kontinentale) begreb også omfatter humanvidenskaberne (som på engelsk hedder humanities ) Videnskab adskiller sig fra andre former for viden ved at være et led i og forpligtet på en universel institution med fælles og krævende standarder for hvad der duer

7 Hvad er videnskab? Naturvidenskab handler om den del af verden der fungerer uafhængigt af en menneskelig bevidsthed Men selve den videnskabelige proces fungerer naturligvis i kraft af en menneskelig bevidsthed Det gælder derfor om at følge nogle færdselsregler der holder beskriveren bedst muligt ude fra det der beskrives Det kræver især at man er præcis omkring hvad der stammer fra forskeren selv (hypoteser og forsøgsopstilling mv) og hvad der stammer fra genstanden (ændringer i vægt, farve, reaktionsmønster mv)

8 Hvad er videnskab? Der er forskel på videnskabelige problemer og praktiske problemer. Et videnskabeligt problem handler om hvordan verden hænger sammen, fx: hvad betyder solaktivitet eller CO2- udledning for klimaet? Et praktisk problem handler om hvordan verden ser ud lige nu (hvor er proptrækkeren?) Hvis man sætter penge af til løsning af videnskabelige problemer, får man altså ikke løsning af praktiske problemer ud af det Men det kan være at de videnskabelige resultater bagefter gør det muligt at løse praktiske problemer på en ny måde

9 Hvad er videnskab? Videnskab består derfor i at afprøve antagelser om hvordan verden hænger sammen, ikke i at gå ud og beskrive (eller forandre) verden omkring sig Man starter typisk med en ide om hvordan det kunne være og så prøver man at finde ud af hvordan man kan tjekke det Ideen er en arbejdshypotese og hvis undersøgelsen viser sig at passe med denne hypotese, er den bestyrket (men ikke bevist!)

10 Hvad er videnskab? Hvis flere arbejdshypoteser passer sammen i et samlet billede af genstanden, har man en teori (fx kvantemekanikken og evolutionslæren) Teorier der er afprøvet og bestyrket mange gange udgør den sikreste videnskabelige viden man kan få Men den endegyldige sandhed indgår ikke i det videnskabelige verdensbillede den endegyldige sandhed er som krukken med guld for enden af regnbuen Derfor er intelligent design ikke videnskab det er en verdensanskuelse, som man ikke ønsker at afprøve

11 Humanvidenskab Humanistiske videnskaber drejer sig om forhold hvor en menneskelig bevidsthed indgår: sprog, litteratur, kunst og kultur Menneskeligt bevidsthedsindhold er mere komplekst og mindre forudsigeligt end atomer og celler Derfor kan man ikke opstille teorier af samme karakter i humaniora som i naturvidenskaber

12 Humanvidenskab Det opfattes undertiden som om enhver kan sige hvad man selv synes i humaniora Det må man også gerne men det er ikke videnskab Også i humaniora er der beskrivelsesprincipper som forskeren skal følge samvittighedsfuldt hvis det skal have karakter af videnskab Der er bare mange forskellige bud på hvilke der giver de mest værdifulde resultater, og det er svært at veje for og imod konkurrerende bud

13 Samfundsvidenskab Samfundsvidenskaber (social sciences) kan anbringes på en skala fra dem der ligner naturvidenskab mest til dem der ligner humaniora mest Dele af økonomi og psykologi ligger tæt op ad naturvidenskab Andre dele af psykologi samt statskundskab, sociologi og antropologi har vigtige humanistiske komponenter

14 Positivisme og socialkonstruktionisme Opfattelsen af hvad videnskab er, har skiftet meget og det er stadig kontroversielt Positivisme er en teori om at alle videnskabelige indsigter kan reduceres til simple fakta, der er hævet over diskussion og intet har med menneskelig forståelse at gøre. Positivismen er opgivet i sin klassiske form

15 Positivisme og socialkonstruktionisme Socialkonstruktionisme er en moderne kritik af positivismen der hævder at al videnskab er et resultat af samfundsmæssige processer, herunder magtkampe Diskussionen omkring social konstruktion er meget kompleks men den korte version er: Videnskaben er på den ene side et produkt af sociale institutioner såsom universiteter men på den anden side producerer den en viden hvis duelighed ikke kun afhænger af sociale processer (enten holder broen, eller også gør den ikke)

16 Hvad er god videnskab? For at videnskab skal være virkelig god, skal den være god hele vejen igennem: Gode ideer, god efterprøvning, vigtige tilføjelser til eksisterende viden De gode ideer er det mest sexede, og det er fristende at tale mest om dem Men hvis ikke kan man finde en overbevisende måde at efterprøve dem på, er de kun en begyndelse

17 Hvad er god videnskab? Fase II, efterprøving, kan tage mange former, fra rent intuitive til hårde eksperimenter Humaniora er altid afhængig af intuitioner, men alt efter teoriernes karakter kan mere empiriske faktorer også inddrages Det vigtige er at man er opmærksom på hvordan teorier efter deres natur kan og bør efterprøves Undersøgelser af små populationer er også videnskab man skal bare nære sig for at drage for vidtgående konklusioner!

18 Hvad er god videnskab? Fase III, der drejer sig om perspektiverne i ny viden, er også vigtige internt i videnskaben ikke al ny viden er lige interessant Hvad der er vigtige tilføjelser, afhænger af hvilket perspektiv man ser det fra Jo fjernere fra videnskaben man står, jo færre ting kan man selv se betydningen af!

19 Hvad er god videnskab? Der er p.t. megen fokus på tværfaglighed, fx i Aarhus Universitets nye struktur Tværfaglighed har chancer for at være perspektivrig - men det er sværere at lave solid forskning når flere felter skal inddrages Derfor er der en risiko for at det tværfaglige bliver et fagligt sammenskudsgilde uden kerne, jf dårlige AT-projekter i gymnasiet Men fx grundforskningscenteret i textil-forskning er et eksempel hvordan det kan lykkes

20 Hvad er god videnskab? I de seneste år er begrebet relevans kommet til at spille en stadig større rolle Relevans handler ikke om videnskaben selv, men om hvad den kan bruges til De voksende investeringer i forskning er begrundet af håbet om at det kan give os noget at leve af, når kineserne har udkonkurreret al europæisk industri

21 Hvad er god videnskab? Derfor er det fristende at sige at god videnskab først og fremmest er relevant videnskab Men det er vigtigt at skelne ikke al relevant forskning er god, og ikke al god forskning er relevant Ellers tror man der kan laves en lige linje fra forskning til faktura Men det ophæver sondringen mellem videnskabelige problemer og praktiske problemer ( hvordan får vi noget at leve af er et praktisk problem)

22 Hvad er god videnskab? Det betyder ikke at videnskab er vigtigere end at vi har noget at leve af Men det betyder at man skal være klar over hvad videnskab kan bidrage med og det er især det langsigtede Da Roosevelt i 1938 forsøgte at få en forudsigelse af videnskabens kommende bidrag til samfundet, pegede komiteen ikke på den forskning der førte frem til computeren, laseren m.v.

23 Hvad er god videnskab? Anvendt forskning bygger på teorier der allerede findes og bruger det til finde bedre løsninger (innovation og teknologi) Her er faktura-perspektivet naturligt Det er den slags vi måske kan leve af og det er det politikere af gode grunde helst vil fremme (Højteknologifonden osv)

24 Hvad er god videnskab? Time Magazine skrev engang at 98% af alle nye produkter var kommercielle fiaskoer I grundforskning er fejl -procenten endnu højere Det er et meget lille mindretal af nye ideer der fører frem til et overskud på fakturaplanet

25 Hvad er god videnskab? Man kan ikke skelne éntydigt mellem videnskab og teknologi, og der kan også vindes helt nye indsigter under arbejdet på tekniske problemer Det er bare afgørende at vide om man er i den anvendelsesnære del af processen eller man er i idefasen Faren ved den forskningspolitik man har haft i det sidste årti, er at presset for at nå hurtige resultater er steget Når basismidlerne bliver færre og man hele tiden skal søge om nye penge udefra, kan det være katastrofalt hvis resultaterne kommer for langsomt

26 Hvad er dårlig videnskab? Man kan gøre negationsprøven med de tre faser der skal lykkes for at få god videnskab: gode ideer, solid efterprøvning og perspektivrige resultater: Dårlige ideer, svag efterprøvning og resultater uden perspektiv er hver for sig nok til at havne i de 99% af forskningen, der ikke gør en berømt

27 Hvad er dårlig videnskab? Men derfor er det også let at forstå hvorfor nogen får lyst til at pynte på deres resultater og at flere bliver fristet i takt med det øgede pres I 2011 blev 400 artikler trukket tilbage, halvdelen p.gr. af snyd hvilket er ti gange så mange som for ti år siden

28 Hvad er dårlig videnskab? Den koreanske forsker der påstod at have klonet stamcellelinier fra mennesker, er det mest prominente eksempel Han var kommet på frimærker og udråbt til nationalhelt og var bange for at skuffe Et nyligt tilfælde er en hollandsk psykolog, som bl.a. hævdede at have bevist at annoncer for skønhedsmidler får kvinder til at føle sig grimme Penkowa-sagen er det mest prominente eksempel i Danmark (men husk at hovedanklagen ikke er udredet endnu)

29 Hvad er dårlig videnskab? Der har altid været rene svindlere: Piltdown-manden, Cyril Burts forsøg med ikke-eksisterende tvillinger m.v. Dem er er der nok hverken flere eller færre af end tidligere Men der er grund til at tro at der er flere som lige lader sig presse en tak hen imod det uholdbare

30 Hvad er dårlig videnskab? Der er to trin på den glidebane, som hedder brud på god videnskabelig praksis Det værste er uredelighed (fabrikation, falsifikation og plagiat + brud på etikken) Det næstværste er ting som kludder i materialet, konklusioner der kører lige til kanten, fejl i henvisningerne osv Grænsen går mellem grov og simpel uagtsomhed og det giver en stor gråzone

31 Hvad er dårlig videnskab? Danmark var et pionerland med at få nationale udvalg til at tage sig af uredelighed Men systemet fungerer ikke optimalt (jeg har selv siddet i det i mange år) Efter Lomborg-sagen fik UVVU forbud mod at beskæftige sig med andet end hård uredelighed men det er ikke der problemerne starter Universiteternes praksisudvalg skal tage sig af det mindre alvorlige men universiteterne har også en pligt til at beskytte deres ansatte imod hetz, og ledere vil nødig indrømme problemer før det er absolut nødvendigt Efter Penkowa arbejdes der med en bedre sikring imod dårlig praksis, men det er uhyre kompliceret!

32 Det geniale individ og kollektivet Videnskabsmænd er individualister og det går heller ikke uden! Men videnskab er lidt som en guldmine, hvor man starter med at tage det der ligger i overfladen og efterhånden må grave sig dybere ned og lave længere gange Derfor er der efterhånden flere og flere emner der kræver samarbejde, hvis man skal skabe perspektivrig ny viden

33 Det geniale individ og kollektivet Det er en meget vanskelig balancegang Den eneste rigtig gode måde at gøre det på, er ved at snakke længe nok sammen til at man kan se de fælles muligheder Derfor kræves der rammer hvor denne samtale kan blive intens nok. Den mest hæderkronede måde er at en enkelt forsker der er slagkraftig nok, kan starte et miljø der får bevillinger og tiltrækker yngre forskere

34 Det geniale individ og kollektivet Det sker bl.a. i Grundforskningscentrene, en vigtig nyskabelse som alle synes er en gevinst Der er også et stort pres for at universiteterne skal organisere sig gruppevis men det er straks mere risikabelt Der er ingen sikkerhed for at dem man kan skabe noget stort sammen med, kan få stilling på ens eget institut Og så kan det ende med at det kun er de etablerede ideer på instituttet, der er penge til Og det vil være dårligt for folk som jer!

35 Det geniale individ og kollektivet Det er allerede blevet betydelig sværere at starte med sine egne videnskabelige ideer Det er meget nemmere at blive ph.d., hvis man er en del af en etableret gruppe (og det er også godt at der eksisterer den slags muligheder). Men der er mange der mener at de frie midler er blevet så nedskåret, at forskningsverdenen bliver præget af folk der har ledelsens og politikernes bevågenhed, snarere end af dem med de nye ideer Den nye regering har sagt at den vil prøve at vende den udvikling, hvis den kan skaffe pengene til det og det må vi håbe lykkes!

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 Som led i sit almennyttige virke besluttede VELUX FONDEN i 2007 at forøge støttemidlerne

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?...

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?... Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN.............. 13 1.1 De mange begreber...................... 14 2. KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS?......... 16 2.1. Forskning, videnskab, science,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Godmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen!

Godmorgen og velkommen. Jeg håber i alle nød jubilæumsmiddagen i går, og er parate til 2. halvdel af konferencen! NOTAT Nordisk Ministerråd Til Kopi Fra Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org Emne NEF 25 år 21. oktober 2010 10-01731-1 GS tale ved NEFs 25 års jubilæum

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Science in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B

Science in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B Science in Action en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B Hvem er Science in Action for? Science in Action er for alle med interesse for naturvidenskab, teknik, teknologi og innovation Man behøver

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Niels Bohr ville have frydet sig, hvis han havde været gæst ved denne begivenhed. Ikke fordi bygningen kommer til at bære hans navn, for han var

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

DI's syn på folkeskolen. 25. maj 13

DI's syn på folkeskolen. 25. maj 13 DI's syn på folkeskolen Charlotte Rønhof Folkeskolereformen 25. maj 13 Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, der repræsenterer 10.000 virksomheder. DI arbejder

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Bilag 1 Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Nedenstående regler erstatter Aarhus Universitets regler af 29. juni 2000

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Dr. C. Otto Scharmer Seniorlektor ved MIT Stifter af Presencing Institute www.ottoscharmer.com Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og Studieleder

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Dette notat er et forsøg på at lave en (stikordsagtig) vejledning i forbindelse med ansøgninger om forskningsprojekter. Tanken er at vejledningen skal dække

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1

Karen Siune Thomas Vinther. Folk og forskning. Danskernes opfattelse af forskning. Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 1998/1 Karen Siune Thomas Vinther Folk og forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 998/ Folk og Forskning Danskernes opfattelse af forskning Rapport fra Analyseinstitut

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Ph.d. håndbog Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 1. Programmet... 4 1.1. Ph.d. programleder... 4 1.2. Sekretær... 4 1.3.

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Mønsterbrydere hvem er de?

Mønsterbrydere hvem er de? Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige

Læs mere

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed December 2009 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed 1 / 4 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Døråbning som disciplin I en tid, hvor behovet for at kapre nye kunder er større end nogensinde, får disciplinen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE

FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE FORSKNINGSFINANSIERING OG FORSKNINGSPERFORMANCE kriften a Light ER DER EN SAMMENHÆNG? Præsentation til DARMA s årsmøde 9. Juni 2015 Kaare Aagaard Seniorforsker Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Kapitel 1 Hvad er videnskabsetik?... 1. Videnskabens egen moral: Det interne perspektiv... 1. Videnskab og samfund: Det eksterne perspektiv...

Kapitel 1 Hvad er videnskabsetik?... 1. Videnskabens egen moral: Det interne perspektiv... 1. Videnskab og samfund: Det eksterne perspektiv... Læsenoter til lovgivning og etik Bog: Videnskabsetik Kapitel 1 Hvad er videnskabsetik?... 1 Videnskabens egen moral: Det interne perspektiv... 1 Videnskab og samfund: Det eksterne perspektiv... 2 Kapitel

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015

Boksor V d irksomhed 4 pharma juli 2015 Boksord Virksomhed 4 pharma juli 2015 Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Avilex Pharma: Endelig en effektiv behandling af slagtilfælde? Avilex Pharma er et af de få biotekfirmaer, som er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff

Problemformulering AT. SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Problemformulering AT SÅDAN! Mette Morell Kilder: Lars Ingesman/Rune Richtendorff Den gode problemformulering En god problemformulering kommer sjældent ud af den blå luft, og den er heller ikke bare resultatet

Læs mere

Mere specifikt anbefaler Aarhus Universitet følgende elementer i en national innovationsstrategi:

Mere specifikt anbefaler Aarhus Universitet følgende elementer i en national innovationsstrategi: Bidrag fra Aarhus Universitet til visionen for en national innovationsstrategi Regeringen har iværksat et ambitiøst projekt med udarbejdelsen af en national innovationsstrategi. Som Danmarks Entreprenørielle

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere