Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet

Transkript

1 Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet

2 psykologisk set Årgang 24, nummer 68, februar 2008 ISSN: ISBN: Redaktionen, forfatterne og Frydenlund Illustrationer: Merete Høeg Lauersen Grafisk tilrettelæggelse: Vibe Skytte Grafisk produktion: Pozkal, Polen Redaktion Allan Westerling (ansvarshavende redaktør), cand. mag. og adjunkt ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetcenter. Nina Armand, afspændingspædagog og cand. psych. Konsulent og ansat som organisationspsykolog hos JobLiv Danmark A/S. Agnete Skov Husted-Andersen, cand.psych. Ansat ved det internationale HR konsulentfirma Cubiks. Rina Mai Mikkelsen, cand.psych. Ansat i en kommunal børne-ungerådgivning og arbejder med børn og familier. Lars Paludan-Müller, stud.psych. Forfatter, konsulent og freelance-underviser bl.a. ved Roskilde Pædagogseminarium og Suhrs. Michala Gylling, cand.comm. og ansat som virksomhedskonsulent i Jobcenter Gladsaxe. Peter Busch-Jensen, cand.komm og ph.d.-stipendiat indenfor arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Hjemmeside: Udgivelse Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Abonnementspriser 2007: Normalabonnement: kr. 310,- (udland: kr. 410,-) Studenterabonnement: kr. 238,- (udland: kr. 338,-) Institutioner: kr. 440,- (udland: kr. 540,-) Alle abonnementspriser er inkl. moms. Porto udgør kr. 50,- af den samlede abonnementspris. Løssalg: kr. 95,- pr. nummer ekskl. porto. Abonnement og ekspedition Bogforlaget Frydenlund Hyskenstræde København K Tlf Fax post@frydenlund.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra dette blad eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

3 Leder: Rejsen mellem drøm og realitet Af Peter Busch-Jensen 2 Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel 5 Personlighed er det noget særligt? Af Lars Lundmann Jensen 13 Depression og tab en oversigt over aktuel viden Af Sara Korngut og Peter Berliner 20 Racisme et psykologisk perspektiv Af Rashmi Singla og Peter Busch-Jensen 28 Bogomtale og interview: Jeg elsker dig med det hele Couple Life Balance Af Michala Gylling

4 Rejsen mellem drøm og realitet 2»Rejsen«er en hyppigt anvendt videnskabelig metafor. Og rejsebogen er på mange måder en god skabelon, både for den spændende roman men også for en god videnskabelig artikel. En god rejsebog placerer sig i grænselandet mellem det faktiske og det mulige og således i en vis forstand mellem drøm og realitet. På den ene side må der fakta på bordet: rejsemålet i ord, tal og billeder, så det nye og fremmede gøres begrebsligt og begribeligt. På den anden side er det hele ikke meget værd, hvis det ikke vækker vores rejselyst: Hvis beskrivelserne hævder at sige det hele og derfor ikke lader noget uopdaget tilbage, der vækker vores undren og pirrer vores nysgerrighed. Psykologien har siden dens fremkomst været god til netop dette. Til at pirre vores nysgerrighed over for mennesket og vores undren over os selv og andre. Desværre har den sjældent været lige så god til at vække vores undren og nysgerrighed over for dens egne begreber og forestillinger. I forsøget på at forstå vores omgivelser, vores begreber, kultur og værdier glemmer vi ofte, at det meste af vores verden, det, der sker i den, og måderne vi beskriver det på, er udtryk for menneskelige handlinger, intentioner, drømme og frembringelser. Vores traditioner, værdier og begreber er hverken givet af guder eller gener. De er noget, vi selv har pustet liv i; noget, vi selv har indflydelse på, og af samme grund noget, vi må lære at tænke som noget foranderligt. Nu kan det naturligvis være svært og til tider malplaceret at tænke det faktiske som kimen til noget nyt. Men det kan så sandelig også være en tiltrængt indsprøjtning, der giver mod på fantasi og skaberkraft, når tingene er gået helt i hårknude. Og det er tilmed en tanke, der hiver grænselandet mellem drøm og virkelighed ned fra de fjerne abstrakte himmelstrøg og placerer det inden for rækkevidde, nemlig midt i al det mylder af gøremål, tanker og handlinger, hvormed vi skaber vores hverdag og giver os selv og hinanden betydning. Franz Kafka ( ) skrev engang et mærkeligt digt om noget af det samme. I et billedsprog der var lige så simpelt, som det var kryptisk. Begyndelsen på digtet lyder som følger:»han har to modstandere: den første presser ham bagfra, fra begyndelsen. Den anden blokerer vejen frem. Han yder modstand mod dem begge. For en sikkerheds skyld støtter den første ham i kampen mod den anden, for han vil have ham fremad. På samme måde støtter den anden ham i kampen mod den første, eftersom han ligeledes skubber ham tilbage. Men sådan forholder situationen sig kun rent teoretisk. For det er jo ikke kun de to modstandere, der er her, men også ham selv og hvem ved, hvad han vil? Hans drøm er en skønne dag i et upåagtet øjeblik at hoppe ud af denne evige tvekamp og udfra hans store erfaring som kæmpende blive forfremmet til dommer over hans to kombatanter og deres indbyrdes kamp«.

5 Kafkas historie kan nok virke mystisk, men den putter ord på et drama, der står centralt både i dette nummer af Psykologisk Set men også i moderne psykologi som sådan. Subjektet i Kafkas fortælling er identisk med det moderne menneske. Det er fanget i en kampzone mellem fortid og fremtid, mellem tradition og fornyelse. Det er i dette mellemrum mellem det velkendte og nye, det trygge og det ukendte, vi i dag må finde os selv: vores identitet, livsbane og værdier. Og det er her i mellemrummet at stadig flere af vores valg og refleksioner må finde sted. Presset bagfra af traditioner og oprindelser, der ikke længere fremstår selvfølgelige. Presset forfra af opfindelser, forandringer og muligheder, der lige modsat synes stadig mere insisterende og uendelige. Dette drama udgør på forskellig vis afsættet for artiklerne i dette nummer. I denne omgang byder vi på fire forskellige artikler. De handler umiddelbart om meget forskellige ting. Én handler om depression. En anden om frihed og parforhold. En tredje om personlighedsbegrebet og en sidste om racisme. Emnerne spænder således vidt, ligesom den psykologiske tilgang og forståelse varierer. Ikke desto mindre er der en fælles grundtone under de forskelligartede emner. I samtlige artikler tager forfatterne nemlig brydertag med nogle af psykologiens traditionelle grundforestillinger og begreber. Kort sagt er de allerede hoppet aktivt ind i kampen mellem psykologiens fortid og fremtid. Kafkas digt handler ikke kun om balancen fortid og fremtid. Det handler også om, hvordan mennesket forholder sig til den evige skubben og masen mellem tradition og fornyelse. Eller anderledes formuleret handler det om spørgsmålet: Hvordan tackler vi i dag det forhold, at vi i stigende grad selv må finde ud af, hvad vi vil, hvad vi vil tro på, og hvor vi vil hen? Det kan jo være en trættende opgave. Og som med andre trættende opgaver får det os nemt til at drømme om en udvej. Måske forfalder vi til kronisk rastløshed i ren og skær angst for at gå glip af noget. Måske finder vi smutveje i modebladenes færdigpakkede livsløsninger. For som der også bliver sukket i Kafkas digt:»hvem der bare kunne hoppe ud af kampen og blive forfremmet til dommer!«. Drømmen om et uberørt helle uden for tidens teknologiske og kulturelle rasen er en forståelig fantasi i vores fartprægede tilværelse. Det er tilmed en fantasi, der er velkendt i videnskaben. Videnskaben har stillet utallige ekspeditioner på benene med det formål at hoppe ud af al livets tumultariske mylder og gøre sig til dommer over det hele. Sådanne fantasier lever fortsat blandt os og dukker jævnligt op som påstande om, at kriminalitet er noget, der ligger i generne; at lykke er noget, man kan købe i pilleform, og at menneskers sande potentialer kan måles ved hjælp af en simpel test og et skema. Det kan være svært at forestille sig livet eller psykologien helt uden sådanne fantasier. Ikke desto mindre handler Kafkas digt blandt andet om, at den slags drømme kan være farlige. For mennesket i Kafkas fortælling bliver ikke alene skubbet forfra og bagfra. Han skubber også igen. Og det er netop det, der holder både ham selv og de andre på plads. Uden levende subjekter, der til tider skubber fremad og andre gange sætter hælene i og i det hele taget laver rav i den, ja så ville historien ikke bestå af andet end ubetydelige variationer. 3 Rejsen mellem drøm og realitet

6 4 Forandring giver sig selv, ja vist. Men udvikling derimod kræver en indsats. Vi kan kun tale om udvikling, hvis vi fastholder en ide om, at tingene ikke bare forandrer sig men også kan forandre sig til det værre eller bedre. At tingene kort sagt kan udvikle sig i forskellige retninger. Og det kan de kun, hvis nogen oplever dem som enten værre eller bedre. Kort sagt, uden et reflekterende og deltagende menneske, der interesserer sig for både vores fortid og fremtid, braser forskellen mellem forandring og udvikling sammen. Derfor er det dejligt at kunne præsentere fire artikler, der alle skærper vores undren over og interesse for psykologiske forhold som både foranderlige og historiske. Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel har skrevet en artikel om vores ideer om frihed og individualisme i forhold til at deltage i parforhold og fællesskab. Umiddelbart kan frihed og fællesskab synes stadig sværere at kombinere. Det er i hvertfald en velkendt bekymring både i den politiske offentlighed og inden for psykologien. Det er derfor både spændende og forfriskende, når Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel, i artiklen Friheden opleves i fællesskabet, konfronterer os med nogle ganske anderledes konklussioner. Jeg sad tilbage med et nyt spørgsmål: Kan det tænkes, at individualisme på paradoksal vis gør os stadig mere afhængige af pejlemærker, anerkendelse, bekræftelse kort sagt af hinanden og af fællesskabet? Netop dette spørgsmål står også centralt i artiklen Personlighed er det noget særligt? Artiklen er skrevet af Lars Lundmann Jensen, der for nylig har udgivet bogen Hvem er jeg? Omdrejningspunktet for artiklen er bl.a. denne bog og et af dens emner: Nødvendigheden af en ganske anden tilgang til fænomenet Personlighed end den, vi typisk præsenteres for i den traditionelle mainstreampsykologi. Fra spørgsmål om personlighed og individualitet i det senmoderne drejer det sig i artiklen Depression og tab om noget ganske andet. Peter Berliner og Sara Korngut har skrevet en artikel om en af vor tids nye folkesygdomme: depressionen. Hvad er depression egentlig for noget og hvordan kan det gå til, at et stigende antal mennesker i vores rige og velstående samfund rammes af det? Det er nogle af de spørgsmål, forfatterne stiller. Svarene er hverken endelige eller entydige, men til gengæld både udfordrende og interessante. I sidste artikel, skrevet af Rashmi Singla og undertegnede, tager vi et sidste emnemæssigt skift. Artiklen handler om et mere sociologisk emne, nemlig racisme. Artiklen kaster først et historisk blik på fænomenet og præsenterer siden fire psykologiske vinkler på emnet. Fire vinkler, der alle har bidraget og fortsat bidrager til nuancering og udvikling af vores forståelse af dette komplekse fænomen. God rejse- og læselyst! På redaktionens vegne Peter Busch-Jensen

7 Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En ny undersøgelse af mænds refleksioner over deres parforhold peger på, at mange mænd oplever frihed ikke i modsætning til, men på basis af den tryghed, som fællesskabet i det posttraditionelle parforhold tilbyder dem. Fællesskab behøver således ikke at stå i modsætning til den enkeltes frihed og muligheder i livet. Et stærkt fællesskab i parforholdet kan være en stabil base, hvorfra de to partnere kan udfolde deres individuelle livsbaner. Parforhold i en refleksiv modernitet Tidligere var samlivet i høj grad baseret på et materielt fornuftsfællesskab, defineret af traditionen og ofte dikteret af familiens patriarkalske overhoved. Ægteskabet var en grundsten i hverdagens praktiske organisering. Som følge af den særlige udformning, der kendetegner den danske velfærdsstat, kan man idag leve alene eller skifte partner, uden at det har større økonomiske eller sociale konsekvenser. I det postmoderne samfund etableres parrelationen derfor i langt højere grad ud fra følelsesmæssig gensidighed og forelskelse med udgangspunkt i individets refleksioner og frie handlemuligheder. Processen betegnes af den engelske sociolog Anthony Giddens som detraditionalisering. Parforholdet bliver dermed et valg blandt andre valg, der træffes ud fra en refleksiv orientering i forhold til omverden. Familielivets nye betingelser rejser spørgsmålet om hvordan og hvorfor, vi indgår i parforhold? Et relativt konventionelt familiemønster Ifølge et igangværende forskningsprojekt ved Center for Barndoms- og Familieforskning på RUC lever en stor andel af danske mænd og kvinder midt i trediverne i faste parforhold. Overordnet viser undersøgelsen, betegnet IFUSOFF, at 82,1 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold, mens kun 17,9 % er enlige. Samtidig viser undersøgelsen, at 71,78 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold med børn. Næsten seks ud af 10 lever i reelle kernefamilier, og kun godt 21 % lever i et forhold uden børn. Familieforskerne Lasse Dencik og Allan Westerlings undersøgelse tegner hermed et billede af et relativt konventionelt familiemønster, hvilket antyder, at parforholdet ikke har mistet den betydning, som det igennem de seneste årtier har været fremført inden for familieforskningen. Samtidig understreges det, at det mindst udforskede område inden for familieforskningen er selve parrelationen. Disse iagttagelser ansporede til en kvalitativ undersøgelse med fokus på mænds refleksioner over parforholdets betydning og status i deres liv. I et speciale fra Roskilde Universitetscenter har forfatterne til denne artikel undersøgt, hvordan ni urbant boende mænd midt i 30 erne, der lever i et heteroseksuelt parforhold, oplever parforholdet og de samfundsmæssige betingelser, som parforholdet er underlagt i dagens Danmark. Undersøgelsen er baseret på henholdsvis individuelle kvalitative interview med de ni informanter og et 5

8 fokusgruppeinterview, hvor de i fællesskab debatterede deres parforhold. Familieliv og identitet Et centralt fokus for undersøgelsen har været at belyse forholdet mellem mænd som individer og parforholdet som fællesskab, og se på hvilken betydning dette fællesskab har for mænds selvoplevelse og dannelse af identitet. Undersøgelsen blev foretaget med udgangspunkt i to vigtige præmisser for den socialpsykologiske forståelse af begrebet identitet: 1) at et individs identitet er funderet i og skabt gennem hans eller hendes sociale interaktioner, og 2) at der er mange forskellige potentielle identiteter, den enkelte kan veksle imellem. I denne forbindelse har det været relevant at se på de hverdagsmæssige interaktioner og interpersonelle samspilsmønstre, som mænd indgår i. Undersøgelsen viser, at organiseringen af forholdet i høj grad bygger på dialog og refleksion. Mediebilledet, samtaler med venner, familie og partneren er betydningsfulde elementer i, hvordan den enkelte definerer sin rolle i parforholdet. igennem livet og viser, hvordan mændene netop igennem det familiære fællesskab finder stabilitet og styrke til at kunne håndtere andre af livets udfordringer og derved udfolde sig individuelt. Refleksionen hos den enkelte mand handler ikke i så høj grad om et enten-eller valg om, hvorvidt han vil blive i forholdet, men er i højere grad rettet mod at finde en balance mellem personlige mål og det familiemæssige fællesskab. Selve oplevelsen af samhørighed imellem mand og kvinde konstitueres af en række hverdagsmæssi- Enten-Eller, Både-Og Undersøgelsen viser desuden, at der er en høj grad af ansvarsfølelse og prioritering af det fælles familieprojekt hos mændene og en støtte til partnerens muligheder for at opnå hendes personlige mål. Samtidig oplever mændene også, at deres partner udviser en tilsvarende imødekommenhed. På denne måde danner det posttraditionelle parforhold baggrund for to individers fælles vej

9 ge tilknytningshandlinger; en række fælles gøremål, der bekræfter parternes samhørighed og det fælles engagement i forholdet. Parforholdet er garant for kontinuitet, hvor partneren udgør et livsvidne til hverdagen. Således er forholdet og familielivet et værn mod ensomhed og oplevelsen af fragmentering, der fremstår som en sideeffekt ved det postmoderne livs mange udfoldelsesmuligheder. Frihed fra og frihed til Begrebet frihed får en særlig rolle i forbindelse med parforholdet i et detraditionaliseringsperspektiv, da relationen er baseret på individets refleksioner og frie handlemuligheder. Sociologen Zygmunt Bauman beskriver friheden ud fra det forhold, at man alene kan opleve sig selv som fri eller ufri i forhold til andre. Frihed skal i denne definition forstås som et socialt skabt fænomen og ikke som et iboende almenmenneskeligt anliggende. Den tyske psykolog og samfundskritiker, Erich Fromm, definerede friheden både negativt som friheden fra og positivt som friheden til. Begge definitioner ses i udsagn hos vores informanter, idet de både taler om friheden til at vælge familien og ønsket om engang imellem at have frihed fra familien til egne individuelle gøremål. David fortæller, hvordan han oplever at:»der er to slags frihed. Den ene er sådan set bare friheden til at gøre lige nøjagtig, hvad jeg vil. Den anden frihed, det er en generel, mere bred frihed, der handler om, at jeg føler mig fri i det, jeg gør. Jeg føler mig ikke låst i mit liv. Jeg føler ikke, at båndene snærer«. Konkret eller oplevet frihed Ud fra Davids tanker kan frihed defineres på to måder. Deskriptivt kan frihed defineres ud fra, om man indgår i konkrete bindende sammenhænge og forpligtelser. Dette betegner vi som den konkrete frihed, der relaterer til konkrete opgaver og pligter i eksempelvis et parforhold. F.eks. har det her betydning, om informanterne lever sammen med nogen, har stiftet familie og dermed er bundet af dagliglivets pligter, herunder arbejde og børnepasning, men også om de er bundet af en forventning eller aftale om monogami. Evaluativt kan frihed dog også forstås som den oplevede frihed, der relaterer til informantens egen følelsesmæssige oplevelse af frihed det er det, som David beskriver, når han taler om, at han:» stadig har mulighed for, at vælge«og» jeg føler mig fri i det, jeg gør«eller at:» jeg holder af at være bundet i mit forhold«. Den oplevede frihed er dermed ikke nødvendigvis konkret funderet i et liv uden forpligtende relationer. Denne skelnen er central, da vi kan se, at det er muligt at opleve frihed, selvom man rent praktisk er forpligtet i et parforhold, som i Ivans tilfælde, og at man omvendt kan føle sig ufri, selvom man reelt er fritstillet og alene. At være rodløs er ikke ensbetydende med at være fri. Friheden opleves i fællesskabet På en række områder fremgår det, at i og med at informanternes forhold er koordineret på en måde, hvor det tager udgangspunkt i begge individers behov, så opstår der et livsrum, hvor friheden kan opleves i fællesskabet. Denne familiære 7 Friheden opleves i fællesskabet

10 8 struktur, der af Dencik er blevet betegnet som team-familien, indebærer et unikt samspil mellem individ og fællesskab. Det giver individet mulighed for at opleve sig selv som et trygt og værdsat individ, forankret i en social identitet, samtidig med at det føler sig som herre over sin egen situation, fordi det har valgmuligheder inden for fællesskabets rammer. Denne konstellation giver ifølge Ivan en oplevelse af frihed:»jeg tror, jeg har to slags frihed. Jeg har en helt, helt klar frihed, som hedder min skrivefrihed. Altså frihed til at arbejde som forfatter. Så har jeg en anden frihed, som er friheden til, at jeg føler, jeg er herre over situationen. Altså, jeg har valgt at være i en familie, jeg har valgt at indgå i den relation«. At vælge sig ud af kompleksiteten David og Ivans refleksioner over frihed eksemplificerer en større del af informanternes tanker, nemlig at de egentlig oplever en frihed i parforholdet, fordi de har valgt det, og dermed føler sig frie i det. Den bundethed, som Ivan omtaler, føles ikke snærende for ham, fordi den er skabt gennem et frit valg. Over for dette står muligheden for et liv, hvor man har fravalgt parforholdet for udelukkende at opnå den konkrete frihed. Denne mulighed indgår i mændenes dagdrømme, men bliver ikke ført ud i livet, da refleksionen indebærer et næste trin, hvor der sker en afvejning af frihedsdrømmen i forhold til parforholdets og familiens betydelige status i deres liv. Det kan fremstå som et paradoks, at mændene oplever en frihed i at være forpligtiget i et forhold. Men det skal ses i lyset af den stabilitet, som forholdet giver dem i en tid, hvor omskiftelighed på en lang række af livets felter er normen i højere grad end undtagelsen. At vælge sig ind i forholdet er en måde at vælge sig ud af den kompleksitet, der kendetegner postmoderniseringen. Forholdet som forankringszone En fast forankring i et forhold giver ifølge familieforskerne Dencik og Westerling stabilitet i et hverdagsliv, der i den postmoderne æra er underlagt konstante forandringer. Der er krav om fleksibilitet og forandringsvillighed på stort set alle livets arenaer. Til denne foranderlighed hører krav om omstillingsparathed. Det medfører en øget kompleksitet, som udfordrer det enkelte individ. I denne æra af omskiftlighed tilbyder parforholdet en tryg base, hvorfra verden kan tackles, og dette kan opleves som befriende. Parforholdet tilbyder på denne måde en relation, man ikke i samme grad kan finde andre steder, og bliver med Denciks betegnelse en psykosocial stabilitetszone for individet. Familielivet kan være det felt, hvor den enkelte kan tanke tilknytning og finde tilhør i et liv, der ellers er præget af krav om tilpasningsdygtighed. Undersøgelsen peger på, at parforholdet og livet i familien forankrer mændene i et unikt fælles livsrum med deres partner. I familien har mændene mulighed for at opleve samarbejde og nærhed på en måde, det ikke i samme grad er muligt at etablere på arbejdspladsen eller andre steder i livet.