Min mand synes også det har været godt.
|
|
- Egil Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Min mand synes også det har været godt. Pårørende til hjertepatienter har stor glæde ved at deltage i en pårørendegruppe. Det viser erfaringer fra en spørgeskemaundersøgelse i et diplom-afgangsprojekt. Af Dorrit Andersen Mail: doande@rm.dk Hjertekarsygdom er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark. Mindst lever med iskæmisk hjertesygdom, og hvert år får ca danskere konstateret åreforsnævring eller en blodprop i hjertet (Hjerteforeningen 2014). Pludseligt opstået hjertesygdom og livet efter har indvirkning på den ramte og dennes nærmeste. Patienterne oplever, at det er værre for de pårørende end for dem selv (Forup m.fl.2007). Det betyder, at en stor gruppe af pårørende kan have behov for støtte til at leve med en hjertesyg ægtefælle/partner. Sundhedsprofessionelle har især haft patienten i centrum, men de seneste år har der været en øget opmærksomhed på pårørendes rolle som ressourceperson for den hjertesyge. Et studie har vist, at pårørende til patienter med blodprop i hjertet har lavere livskvalitet, højere dødelighed, øget risiko for at få depression, angst og for at begå selvmord sammenlignet med den generelle befolkning og patienter med andre sygdomme (Fosbøl m.fl.20012). I 2006 foretog sociolog Ninna K. Nissen en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt afdelingssygeplejersker på 50 hjertekirurgiske og kardiologiske sygehusafdelinger om indsatsen for pårørende til hjertepatienter. Stort set ingen afdelinger har fokus på de pårørende eller tilbud til dem i form af støttegrupper eller psykologbehandling. Kun ét hospital har tilbud om støttegrupper for pårørende (Nissen m.fl.2008). Organisationen Danske Patienter, med medlemmer mener, at pårørende bør tilbydes professionel støtte, når de indgår som aktiv part i forløbet, så de bliver i stand til at håndtere deres nye rolle (Danske patienter. Sundhedspolitik ). Noget tyder på at det kan have en samfundsøkonomisk omkostning, hvis de pårørende ikke støttes. Det er vigtigt at forebygge depression og angst hos de belastede pårørende, og det er desuden også en gevinst for patienten, hvis ægtefællen er i stand til at varetage rollen som pårørende og være en ressource i forbindelse med indlæggelse og hjerterehabiliteringen. Udviklingsprojekt i Aarhus I marts 2011 startede sygeplejerskerne i Iskæmiklinikken, Hjertemedicinsk afdeling B, Aarhus universitetshospital, et udviklingsprojekt. Formålet var, at hjælpe og støtte de pårørende, så de bliver bedre i stand til at yde omsorg for sig selv og være en ressource for ægtefællen. Desuden gav det de pårørende mulighed for at møde andre i samme situation. 1
2 Klinikkens rehabiliteringstilbud blev udvidet med gruppeforløb for de kvindelige pårørende uanset alder og civil status. At det blev kvindelige pårørende skyldtes et ressourcespørgsmål, og at flere mænd end kvinder får en blodprop i hjertet. Aftalen blev, at vi fik frie hænder til at iværksætte et gruppeforløb og gøre os nogle erfaringer, som så på et senere tidspunkt skulle evalueres med henblik på at lave det til et perment tilbud. Inden vi gik i gang, havde vi ingen ide om, hvem der vælger at deltage i en pårørendegruppe. Var det pårørende, som var i arbejde, og som havde hjemmeboende børn, der ville tage imod tilbuddet, eller var det den arbejdsledige, der måske havde bedre tid til at deltage? Var vores koncept med tre mødegange brugbart? Mange spørgsmål hobede sig op, og efter vi havde gjort os nogle praktiske erfaringer og havde gennemført 6 gruppeforløb med 3-6 pårørende i hver gruppe, lavede vi et spørgeskema, for at finde ud af om indhold og form i gruppeforløbet var brugbart for kvinderne. Hvem kan deltage i en pårørendegruppe Alle kvindelige pårørende, hvis mænd har haft blodprop i hjertet kan deltage i et rehabiliteringsforløb i Iskæmiklinikken. De skal have lyst til at dele deres erfaringer. Der er ikke sat tid på hvor længe det er siden manden har haft blodproppen. De pårørende skal være dansktalende, da der ikke er økonomiske ressourcer til at betale en tolk, og desuden vil noget af intimiteten i gruppen blive påvirket, hvis samtalen skal oversættes. Tre møder med to sygeplejersker Det forgår i Iskæmiklinikkens dagligstue, hvor der er dækket hyggeligt op med blomster og lys, og desuden serveres et lettere traktement. Mødet foregår sidst på eftermiddagen, af hensyn til dem der er på arbejdsmarkedet. De kvindelige pårørende tilbydes tre møder af to timers varighed, og gruppen er en lukket gruppe. Der er to sygeplejersker til stede, og det er de samme ved alle tre besøg. Kvinderne har selv indflydelse på, hvad der skal tales om. De pårørendes behov er i fokus på møderne Første møde indeholder en præsentation, hvor alle får mulighed for at fortælle deres historie, og hvordan mandens sygdom har påvirket dem. De pårørende informeres om, at det er helt op til den enkelte, hvad de har lyst til at fortælle/indvie de andre i. Ved andet møde skal de pårørende selv komme med forslag til hvilke emner, der skal tages udgangspunkt i, og der bliver ofte snakket med stor ærlighed og åbenhed om svære emner, såsom angst for at manden får en ny blodprop, døden, nye roller i parforholdet, sex etc. Det tredje møde er en form for afrunding, hvor der snakkes om forventninger og planer for fremtiden. 2
3 De pårørende værdsætter hyggelige rammer. Evaluering af projektet For at kunne dokumentere/evaluere indsatsen valgte vi, at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse. Det var ikke umiddelbart muligt at finde et tidligere anvendt, standardiseret og valideret spørgeskema. Derfor er spørgeskema udarbejdet af sygeplejerkerne i Iskæmiklinikken. Spørgeskemaet er udleveret til de 20 pårørende. Alle 20 har svaret på skemaets 14 spørgsmål og uddybet med kommentar. Det udleveres og besvares umiddelbart efter det sidste møde. Dataindsamlingens resultater Spørgsmålene er behandlet enkeltvis. Her er kun vist et udsnit af svarene. Fakta om svarpersonerne - Aldersgennemsnit på de pårørende er 61,3 år (39-74 år) - På svartidspunktet er 9 kvinder tilknyttet arbejdsmarkedet, og 8 er pensionister, og 3 er førtidspensionister. - Det er mellem 2-12 måneder siden, at mændene har haft blodpop i hjertet, når kvinderne starter i pårørendegruppe. Den største gruppe kvinder er i alderen år. Det er i overensstemmelse med teorien, der siger, at den største gruppe af mænd med blodprop i hjertet er mellem år (Hjerteforeningen 2014). For de fleste af kvinderne er det 2-4 måneder siden, at deres mænd har haft blodprop i hjertet, og noget tyder på, at det er først her, overskuddet er der, til at begynde at bekymre sig om sig selv og have overskud til at melde sig til et gruppeforløb. Dette understøttes af litteraturen, hvor sygeplejerske og Cand. Cur. Kirsten Honore siger at det er vigtigt at skabe stabilitet i hjemmet, når livet ellers er ustabilt på grund af alvorlig sygdom (Honore 2010). Også læge ph.d. Kamper-Jørgensen pointerer, at en vigtig ting i forhold til at deltage i en gruppe er, at deltagerene erkender deres problem 3
4 og finder ud af, at de er de nærmeste til at gøre noget ved det (Kamper-Jørgensen & Poulsen 2009). Figur 1 viser hvordan de pårørende vurderer antallet af møder Pårørende vurderer antallet af møder Passende For mange For få Ved ikke synes det var et passende antal, og 1 synes der var for få møder, og 1 ved ikke. Udgangspunktet for at mødes tre gange var, at den første gang handlede om at lære hinanden at kende og aftale spilleregler for mødeindholdet. Anden gang at snakke om oplevelser/problemer i forbindelse med mandens sygdom. Den tredje gang skulle være opsamling/afrunding. Ud fra svarerne ser det ud som om, det er et muligt brugbart koncept. Hvordan vurderer de pårørende tidsintervallet mellem møderne Alle de pårørende svarede, at der var passende interval mellem de tre mødegange. Dette suppleres med følgende udtalelse: - Godt at vi selv havde indflydelse på planlægningen. Vigtigt når man er på arbejdsmarkedet - Vi har selv bestemt Det er tilsyneladende vigtigt med indflydelse på tidsintervallet, ingen tvivl om at der er meget, der skal passe ind i hverdagen og prioriteres. Desuden ser det ud til at være hensigtsmæssigt med tid til at bearbejde oplevelserne, hvilket fremgår af følgende kommentar: - Tiden arbejder for en, så møderne skal ikke ligge for tæt. Vi står måske over for en udfordring, der især omhandler de pårørende, der er på arbejdsmarkedet. På den ene side kan man forvente, at det ville være vigtigt for dem at prioritere deltagelse i et gruppeforløb, hvis formål er at give dem en hjælpende hånd til at komme videre i livet. På den anden side kan det ikke udelukkes, at den økonomiske krise er medvirkende til, at det ikke er legalt at forlade arbejdspladsen for at deltage i en 4
5 selvhjælpsgruppe, og måske slet ikke når det er ægtefællen, der har været syg og indlagt. Eller de prioriterer, at bruge tiden på familien og dermed sørge for, at den fungerer. Fik de pårørende den tid havde brug for til at fremføre deres oplevelser på møderne Alle 20 syntes, der var passende med tid til at fremføre deres oplevelser. Tre pårørende havde følgende kommentar til spørgsmålet. - Synes det har været godt - Det var ikke nødvendigt med hjælp-snakken gik fint - Der var virkelig plads til at blive hørt Samlede indtryk af at deltage i pårørendegruppe Virkeligt godt Godt Dårligt Ved ikke Figur 2 viser det samlede indtryk af at deltage i pårørendegruppe Noget tyder på, at kvinderne har været i stand til at udveksle erfaringer og støtte og opmuntre hinanden i en gensidig hjælpeproces og måske fundet et ståsted i en vanskelig livsfase. De pårørende giver udtryk for at komme til at mangle gruppen med disse kommentarer: - Ked af at vi ikke skal mødes mere - Det kunne være rart med en opfølgende samtale om for eksempel ½ år, for at høre hvordan det går Det har været en god hjælp at komme her- et godt initiativ - Visionen er unik og mit udbytte har været stort - Ved ikke hvordan jeg skulle klare det selv Det der sker, når en gruppe mennesker i samme situation deler erfaringer med hinanden er, at problemerne afprivatiseres og afdækkes, og man begynder at forstå egne og andre menneskers problemer i en større samfundsmæssig sammenhæng (Kamper-Jørgensen & Poulsen 2009). 5
6 Resultaternes betydning Ifølge de opgjorte spørgeskemaer har de pårørende oplevet stor tilfredshed med at deltage i en pårørendegruppe, og de er generelt tilfredse med proces og indholdet af møderne. Emnerne, der er blevet diskuteret, har været relevante, og givet de pårørende støtte og indsigt i, hvordan andre i tilsvarende situation har det, og flere giver udtryk for, at de håber, at tilbuddet vil fortsætte. Der er tilfredshed med antal mødegange og tidsintervallerne, og det fremkom, at det var vigtigt med indflydelse på tidsintervallet. Med den nye forståelse vil det være muligt, at arbejde videre på at argumentere for, at støtte til de pårørende er vigtigt. Det vil også være en start på at indsamle viden i en større population, og dermed at kunne generalisere til ændringer af den aktuelle praksis. Vi har fået svar på nogle af de spørgsmål vi stillede. Blandt andet er der to yngre pårørende, som kommenterer, at det kunne være fint at tænke på sammensætningen af grupperne, da de var de eneste i gruppen, der var i arbejde. Det giver os mulighed for at arbejde videre med at målrette tilbuddet. Da der mangler viden inden for området, kunne det være spændende at lave en større undersøgelse med for eksempel interview af de pårørende, og her igennem at kunne bidrage med mere nuanceret viden om, det at være pårørende, og om hvilken betydning det har haft for de pårørende at deltage i en pårørendegruppe i forbindelse med hjerterehabiliteringen. Litteratur Artikler og rapporter: Fosbøl, E.L., Peterson, E.D., Weeke, P., Wang, T.T., Mathews, P., Kober, L., Thomas, L., Gislason, G.H., Torp-Pedersen, C Spousal depression, anxiety, and suicide after myocardial infarction.european Heart Journal. Martinsen, B. & Norlyk, A Tre kvalitative forsknings tilgange. I: Dansk Sygeplejeråd, redaktør. Sygeplejersken nr.12, s Nielsen, D.S. & Jørgensen, BE Ægtefæller til patienter med AMI har brug for støtte. I: Dansk Sygeplejeråd, redaktør. Sygeplejersken nr.20, s. Nissen, N.K., Madsen, M., Olsen Zwisler, A Health service interventions targeting relatives of heart patients: A review of the literature. Scandinavian Journal of Public Health. Nissen, N.K., Madsen, M., Olsen Zwisler, A Are hospitals also for relatives? A survey of hospitals` activities regarding relatives of cardiac patients. Scandinavian Journal of Public Health. Timm, H. Glasdam, S. Vittrup, S. Sundhedsfaglige interventioner rettet mod pårørende til mennesker med kronisk sygdom- en systematisk 6
7 Bøger: litteraturgennemgang. København: Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen 2007 Dahlager, L., & Fredenslund, H Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda. S, og Koch. L, redaktør. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab, 4.udgave.København: Munksgaard Danmark, s Dalland, O Hva er metode? I Metode og opgaveskriving, 5. utgave. Gyldendal Norsk Forlag, s Glasdam, S Jura og etik-ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet. I: Glasdam S, redaktør. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område-indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave. København: Dansk Sygeplejeråd, s Honore`,K At være pårørende. I:Graubæk. A, redaktør. Patientologi- At være patient, 1.udgave. Gads Forlag, s Høyen, M Konstruktion af eget spørgeskema. I: Glasdam. S, redaaktør. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område-indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave. København: Dansk Sygeplejeråd, s Hørmann, E Litteratursøgning. I: Glasdam S, redaktør. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område- Indblik i videnskabelige metoder,1. udgave. København: Dansk Sygeplejeråd, s Larsen, S.A., & Vejleskov.H,2006. Analyse af data. I: Videnskab og forskning- en lærebog til professionsuddannelser. 2.udgave. Gads forlag, s Larsen, S.A., &Vejleskov. H, Forskningsmetoder. I: Videnskab og forskning en lærebog til professionsuddannelser. 2.udgave. Gads forlag, s Kamper- Jørgensen, L., & Poulsen, JG Forebyggelse gennem gruppeaktiviteter. I: Kamper-Jørgensen. F, og Almind. G, Bruun.B, redaktør. Forebyggende sundhedsarbejde, 5. udgave. København: Munksgaard Danmark, s Meillier, L Socialt differentiereret hjerterehabilitering - programindhold. I: I gang igen efter blodprop i hjertet socialt differentieret hjerterehabilitering, Region Midtjylland, Center for Folkesundhed, s Munster, K Spørgeskemaundersøgelse. I: Vallgårda, S., & Koch. L, redaktør. Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab, 4. udgave. København: Munksgaard Danmark, s Poulsen, I Anvendelse af standardiserede spørgeskemaer. I: Glasdam. S, redaktør. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område-indblik i videnskabelige metoder, 1. udgave. København: Dansk Sygeplejeråd, s
8 Thisted, J Den humavidenskabelige tradition. I Toft, redaktør. Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1.udgave. København: Munksgaard, s Thisted, J Den kvantitative forskningsmetode I. I Toft, redaktør. Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1. udgave. København: Munksgaard, s Rienecker, L., & Jørgensen, PS Litteratur- og informationssøgning til opgaven. I: Den gode opgave- håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4.udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur s Rienecker, L., & Jørgensen, PS Problemformulering fra emne til fokus og spørgsmål. I: Den gode opgave håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4.udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s Websites: Danske Patienter. Sundhedspolitik Patienternes perspektiv. Lokaliseret på: 20sidste%2031%20august% pdf Hjerteforeningen Dansk Hjertestatistik. Lokaliseret på: anmark.%20forekomst%20og%20udvikling% pdf Rehabiliteringsforum Danmark. Hjortbak,.B.R., Bangshaab, J., Johansen, J.S., Lund. H,2011: Udfordringer til rehabilitering i Danmark Rehabiliteringsforum Danmark, 2011, lokaliseret på: itering_wed_udgave.pdf Rehabilitering i Danmark Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet, lokaliseret på: itering_wed_udgave.pdf Region Midt Forløbsprogram for hjertekarsygdom. Fokus på rehabilitering efter blodprop i hjertet og svær hjertekrampe. Lokaliseret på: hedssamarbejde/kronisk%20sygdom/kronikeromr%c3%a5det/hjertekar/forl% C3%B8bsprogram%20-%20hjertekar%20godkendt.pdf 8
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mereDe pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Læs mereForskning i og udvikling af professionspraksis
Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel: Forskning i og udvikling af professionspraksis 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes: University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg
Teoretisk undervisning. Modulbeskrivelse Modul 14 - Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S12Sx+y Uge 41, 2015 uge 4, 2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen
Læs mereEr det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008
Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereKom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber
Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke
Læs mereHjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereInformation og samtykkeerklæring
Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres
Læs mereMød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge
Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge Nina Konstantin Nissen Forsker, sociolog, ph.d., DEFACTUM, Region Midtjylland www.defactum.dk 1 Baggrund Flere lever med hjertesygdom (tidligere opsporing,
Læs mereValgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis
Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereMad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune
Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-
Læs mereChristian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere
Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er
Læs mereSundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis
Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis Mona Engdal Larsen, Diabeteskoordinator Fyn Annemarie Varming, forsker ved Steno Diabetes Center Regitze Pals, forskningsassistent ved Steno Diabetes
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereLÆR AT TACKLE kronisk sygdom
LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereKronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv
Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereStudieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012
Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 10-11, 2012 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for akut indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Patienthotel Overafd. Aarhus Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.
BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereLÆR AT TACKLE angst og depression
LÆR AT TACKLE angst og depression Deltaget på 3 eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereFOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ÅRSRAPPORT 2015
FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ÅRSRAPPORT 2015 Forebyggende hjemmebesøg i Hjørring Kommune Lovgrundlaget I henhold til Servicelovens 79 a 1 skal kommunen tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der
Læs mereEt træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Web udgave VITAL HORSENS
Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade VITAL HORSENS MEGET MERE END FYSISK TRÆNING SAMMENHOLD DEN SOCIALE TRÆNING ER INTEGRERET I TRÆNINGEN Efter træningen er det en fast tradition. at
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereBrugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...
Læs mereTelerehabilitering af hjertepatienter
Telerehabilitering af hjertepatienter Ved Birthe Dinesen, Lektor, Forskningsleder Teledi@log, Leder af Laboratoriet for Telehealth & Telerehabilitering, IN,SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi,
Læs merePraktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering
Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereBilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser
Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereHjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression
Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereBrugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
Læs mereEvaluering. Opland Netværkssted og mentorordning
Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs merePersonas. Horsens på forkant med sundhed
Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på
Læs mereSundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Den ny sundhedskultur Den ny sundhedskultur - Løberne på Brabrandstien Den ny sundhedskultur
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen
Læs mereLæringsforudsætninger: Valgfaget er åbent for studerende fra de mellemlange videregående sundhedsuddannelser.
Valgfagets titel (dansk/engelsk): Traumepatienten i den akutte fase / The traumatised patient ECTS-point: 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerlöfs Vej 2, 9220 Aalborg
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereDimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato: 24.08.2010
Dimittend 2. opfølgning Besvarelsesprocent 52 Hold: E05A Dato: 24.08.2010 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Karina M. Nielsen 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015
Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på LUCA Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereDen mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt?
Den mandlige patient og hjemmehæmodialyse Hvorfor vælges behandlingen, og hvordan lykkes optræningsforløbet bedst muligt? Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk
Læs mere