UNDERSØGELSE AF INDUSTRIENS KOMPETENCEBEHOV MARTS 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF INDUSTRIENS KOMPETENCEBEHOV MARTS 2011"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF INDUSTRIENS KOMPETENCEBEHOV MARTS 2011 Resultater af spørgeskema udsendt til LUU, UU, UG, Faglige Udvalg og skuemestre hos industriens uddannelser 1

2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT OM BESVARELSERNE SVARPERSONERNES BRANCHETILHØRSFORHOLD GENERELLLE UDVIKLINGSTENDENSER UDVIKLINGSTENDENSER FOR ARBEJDETS ORGANISERING FORVENTNINGER TIL BRUGEN AF AMU I DE KOMMENDE ÅR VURDERING AF BEHOVET FOR MARKEDSFØRING AF AMU I SÆRLIGE UDDANNELSESPAKKER PLASTINDUSTRI PROCESINDUSTRI METALINDUSTRI KØLEINDUSTRI MONTAGEINDUSTRI ELEKTRONIKINDUSTRI OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI SVEJSNING SMEDEOMRÅDET VÆRKTØJS- OG MASKINBRANCHEN AUTOMATIK OG PROCESTEKNISKE OMRÅDE DATA OG KOMMUNIKATIONSTEKNISKE OMRÅDE ANDEN INDUSTRI

3 1. GENERELT OM BESVARELSERNE Industriens Uddannelser udsendte i februar måned 2011 spørgeskemaet til i alt 926 svarpersoner, som sidder i centrale udvalg, udviklingsudvalg, lokale uddannelsesudvalg eller arbejder som skuemestre. Ved udsendelse blev det konstateret, at 49 af kontaktpersonerne ikke havde de angivne kontaktoplysninger. Disse blev derfor taget ud af undersøgelsen, således at den samlede population som kunne svare blev 877 personer. I alt 433 personer har svaret på spørgeskemaet. Dette svarer til, at 49 % af de adspurgte (da i alt 877 modtog spørgeskemaet) har svaret. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev stillet en række lukkede spørgsmål, hvor svarkategorierne var afgrænset på forhånd. Derudover blev deltagerne stillet en række åbne spørgsmål, hvor der alene var fritekstfelter. Omkring 50 % af spørgsmålene i spørgeskemaet havde lukkede svarkategorier, mens de resterende 50 % af spørgsmålene alene kunne besvares ved fri tekst, dvs. svarpersonernes egne formuleringer. I dataoparbejdningen har sekretariatet valgt at kategorisere de frie tekster, i det omfang det har været muligt. Der er således foretaget en kodning af svarene, således at hvert svar er blevet henført til en bestemt kategori. For at kunne gøre dette er der blevet foretaget en fortolkning af svarene. De svar, som har været for utydelige til at tolke er blevet sat i særlig kategori kaldet ikke muligt at kategorisere. Formålet med at kategorisere fritekstbesvarelserne har været at se, om der er væsentlige tendenser i de angivne svar. I det følgende er de lukkede svarkategorier afrapporteret med normal skrift, mens de kategoriserede fritekstbesvarelser er afrapporteret med kursiveret skrift. 2. SVARPERSONERNES BRANCHETILHØRSFORHOLD Svarpersonerne har i spørgeskemaet kunnet angivet tilhørsforhold til flere brancher. Det betyder, at nogle af respondenterne har svaret på mere end én branches udviklingsbehov. Vi kan af svarene se, at mange har angivet metalindustrien som branche, i alt 39 % af svarpersonerne. Herudover er der en væsentlig del, nemlig 19 %, som har angivet smedeområdet, som det brancheområde de arbejder med. Alle brancheområder er repræsenteret i et rimeligt omfang med minimum 7-15 %, som angiver at de arbejder med dette område. Det er alene køleindustrien, som har en meget lav repræsentation, idet kun 2 % angiver at arbejde med dette område. Den meget lille population i forhold til køleindustrien gør, at resultaterne kan være behæftet med en større usikkerhed, end hvad der gælder for de andre områder. En større del af de personer, som har besvaret spørgeskemaet, nemlig 105 personer, har angivet anden industri som et område de arbejder med. Vi har her bedt disse svarpersoner om at angive, hvilken anden industri de arbejder med. Ud fra en kategorisering af fritekstsvarene kan vi se, at en stor del arbejder med mekaniker/autobranchen, nemlig i alt 29 % af dem, som svarer anden industri. Derudover er der ingen andre markante underbrancher i anden industri, feltet spreder sig meget. Svarpersonernes branchetilknytninger er illustreret i figur 1 og gengivet i tabel 1 samt 1A. 3

4 Figur 1: Svarpersonernes branchetilknytninger: Hvilke områder arbejder du med? (Afkryds gerne flere svar) Arbejdets organisering i industrien Plastindustri Procesindustri Metalindustri Køleindustri Montageindustri Elektronikindustri Overfladebehandling Svejsning Smedeområdet Værktøjs- og maskinbranchen Automatik- og procestekniske område Kommunikations- og informationsteknologi Anden industri/branche 12% 7% 13% 2% 12% 13% 7% 15% 19% 12% 11% 9% 24% 39% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Tabel 1: Svarpersonernes branchetilknytninger Hvilke områder arbejder du med? (Afkryds gerne flere svar) Procent Antal Arbejdets organisering i industrien 12% 51 Plastindustri 7% 29 Procesindustri 13% 58 Metalindustri 39% 167 Køleindustri 2% 10 Montageindustri 12% 50 Elektronikindustri 13% 55 Overfladebehandling 7% 32 Svejsning 15% 67 Smedeområdet 19% 83 Værktøjs- og maskinbranchen 12% 53 Automatik- og procestekniske område 11% 48 Kommunikations- og informationsteknologi 9% 38 Anden industri/branche total (uddybes i tabel 1A) 24% 105 4

5 Tabel 1A: Anden industri specifikation af brancher (105 personer) Mekaniker/autobranchen 30 29% Emballageindustri 5 5% Beklædningsområdet 4 4% Lastvognsmekaniker 4 4% Teater/udstilling 4 4% Teknisk Designer 4 4% Bil, fly og andre transportmidler 3 3% Data/it 3 3% Entreprenørmaskiner 3 3% Forsyningsindustri 3 3% Fremstilling af bygningstilbehør 3 3% Luftfart/reparation af fly 3 3% Vindmølleindustri 3 3% Beslagsmed 2 2% Bådebygger/skibstømrer 2 2% Digital media 2 2% Fødevareindustri 2 2% Motorcykelmekaniker 2 2% Lager og logistik 2 2% Organisationsrepræsentant 2 2% Post 2 2% Produktør og Industrioperatør 2 2% VVS service 2 2% Cykelmekaniker 1 1% Fotograf 1 1% Guld og sølv 1 1% Kommune 1 1% Landbrugsmaskiner 1 1% Ledig 1 1% Låsesmed 1 1% Reparation af hjælpemidler 1 1% Robotindustri 1 1% Rådgivende ingeniørfirma 1 1% Sejlmager 1 1% Service af kontormaskiner 1 1% Under uddannelse som maskinmester 1 1% Total % 3. GENERELLLE UDVIKLINGSTENDENSER Alle svarpersoner i spørgeskemaet skulle forholde sig til spørgsmål om, hvordan de vurderede en række generelle udviklingstendensers indflydelse på behovet for AMU. De fire væsentligste udviklingstendenser, som vil give behov for nye AMU-kurser er ifølge svarpersonerne: 5

6 1) Krav til mere optimering af produktions- og arbejdsprocesser 2) Arbejdet med kvalitet og kvalitetsstyring 3) Flere miljø og energihensyn i produktionen 4) Overholdelse af flere standarder pga. kundekrav/myndighedskrav. De samlede resultater af spørgsmålet vedr. generelle udviklingstendenser er gengivet nedenfor i tabel 2 og 2A. Tabel 2: Vurdering af nye AMU-kurser som følge af generelle udviklingstendenser I hvilken grad vurderer du, at der vil være behov for nye AMU-kurser som følge af? Overholdelse af flere standarder pga. kundekrav/ myndighedskrav Arbejdet med kvalitet og kvalitetsstyring I høj grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal 55% % 147 2% 10 9% % % % 126 1% 4 6% % 433 Mere samarbejde med udenlandske medarbejdere 27% % % 49 13% % 433 Mere samarbejde med kunder 39% % 184 9% 38 10% % 433 Flere miljø- og energihensyn i produktionen 55% % 153 3% 14 7% % 433 Mere arbejde i tværfaglige teams 38% % 198 7% 29 9% % 433 Mere projektledelse 30% % % 47 12% % 433 Flere opgaver med ansvar for intern oplæring 46% % 175 4% 18 10% % 433 Kommunikation på engelsk 48% % 163 7% 30 7% % 433 Krav til mere innovation i det daglige arbejde 49% % 152 5% 21 11% % 433 Krav til mere optimering af produktions og arbejdsprocesser 66% % 103 3% 13 7% % 433 Ingen nye behov 9% 38 16% 69 31% % % 433 ANDET (uddybes i tabel 2A) 13 (personer) Tabel 2A: ANDET (13 personer) Mangler kendskab til AMU 2 Der vurderes ikke at være noget behov 2 Problemer med afholdelse hindrer brug af AMU 2 Behov for kursus som giver medarbejdere forståelse for hvad globaliseringen betyder for deres arbejde 1 Behov for kursus i kommunikationsteknikker 1 Er en meget afgrænset branche med specifikke behov 1 AMU skal bruges til at undgå fyringer 1 Svensker 1 Ledig 1 Ved ikke 1 Total 13 6

7 4. UDVIKLINGSTENDENSER FOR ARBEJDETS ORGANISERING Alle personer i spørgeundersøgelsen blev spurgt om, hvilke behov for AMU-kurser de ser i forhold til forskellige arbejdsorganisatoriske emner. Svarpersonerne vurderer, at særligt tre arbejdsorganisatoriske emner vil give behov for nye AMU-kurser: 1) Kvalitetsstyring 2) Innovation 3) Gennemførelse af audit kvalitet og miljø. De samlede resultater af spørgsmålene vedr. arbejdsorganisatoriske udviklingstendenser er gengivet nedenfor i tabel 3 og 3A. Tabel 3: Vurdering af behov for nye AMU-kurser inden for det arbejdsorganisatoriske område Vurderer du, at der er behov for nye AMU-kurser inden for følgende emner? Ja Nej Ved ikke Procent Antal Lean 55% % 96 23% % 433 Gennemførelse af audit kvalitet og miljø 60% % 89 20% % 433 Forretningsforståelse 52% % % % 433 Kvalitetsstyring 74% % 66 11% % 433 Innovation 62% % 75 21% % 433 Outsourcing 36% % % % 433 ANDET (uddybes i tabel 3A) 7 (personer) Tabel 3A: ANDET (7 personer) Mangler kendskab til AMU 2 Bruger intern oplæring/kursus 2 Behov for kursus i selvledelse, ansvar, teamkultur 2 Behov for kursus i kvalitetsstyring i forhold til standarder 1 Total 7 I spørgeundersøgelsen blev alle personer også bedt om at vurdere, i hvor høj grad de anvender de eksisterende arbejdsorganisatoriske kurser. De svarpersoner, som har angivet at de kun anvender AMU-kurser inden for arbejdets organisering i mindre grad eller slet ikke er blevet bedt om at angive årsager til, at de ikke anvender kurserne. Der er 225 personer, som har angivet at de benytter de arbejdsorganisatoriske AMU-kurser i mindre grad, mens 85 personer angiver at de slet ikke benytter disse kurser. Samlet set giver ovenstående, at der er 310 personer, som AMU-kurser i begrænset omfang. De 310 personer er blevet bedt om at give begrundelser for, hvorfor de ikke anvender AMU i større omfang. Vi ser her, at den mest udbredte begrundelse for ikke at benytte de arbejdsorganisatoriske kurser er, at virksomheden anvender interne kurser i stedet. Men generelt er begrundelserne for, hvorfor man ikke anvender AMU-kurserne meget forskellige, der er ikke et markant mønster 7

8 som peger i retning af en dominerende grund. De samlede resultater af spørgsmålene omkring brugen af de arbejdsorganisatoriske AMU-kurser er gengivet i tabel 4 og 4A. Tabel 4: Brugen af nuværende AMU-kurser inden for arbejdets organisering I hvilket omfang benytter din virksomhed sig af de nuværende AMUkurser Procent Antal inden for arbejdets organisering? (dvs. Lean, kvalitet, miljø og energi, produktionsgrupper, medarbejderudvikling m.m.) I stort omfang 18% 80 I mindre omfang 52% 225 Slet ikke 20% 85 Ikke relevant 10% 43 Total 100% 433 Tabel 5: Begrundelser for hvorfor virksomheden ikke bruger de eksisterende kurser inden for arbejdets organisering i større omfang end tilfældet? (310 personer) Bruger intern oplæring/kursus 41 13% AMU-kurser mangler relevans 24 8% Tidspres/travlhed/"produktionen først" 25 8% Der vurderes ikke at være noget behov 23 7% Bruger importør/forhandlerkurser/andre kursusudbydere 18 6% Manglende prioritering af efteruddannelse fra ledelsen 16 5% Mangler kendskab til AMU 14 5% Presset økonomi/"for dyrt" 15 5% For lille mandskab til at sende på AMU 13 4% AMU ikke specifik nok i fht. arbejdsopgaver 9 3% Problemer med planlægning af uddannelse på virksomheden 8 3% Er organisationsrepræsentant og kan ikke svare 7 2% AMU skaber ikke den fornødne effekt 4 1% Der er ikke efterspørgsel 4 1% AMU ikke på tilstrækkeligt højt niveau 4 1% Har ikke tradition for uddannelse generelt 4 1% Problemer med afholdelse (afstand, aflysninger, ikke kurser når vi har brug for det) 4 1% Mangler ressourcer 2 1% Har kursusstop på virksomheden 2 1% Der er ikke kurser til pågældende fagområde 2 1% For dårligt samspil med ledelsen, når kursisterne kommer tilbage fra AMU 1 0% Mangler kompetenceafklaring 1 0% Ved ikke 46 15% Ikke muligt at kategorisere 23 7% Total % 5. FORVENTNINGER TIL BRUGEN AF AMU I DE KOMMENDE ÅR Alle svarpersoner blev spurgt til forventningerne omkring brugen af AMU i de kommende år. Et flertal forventer en stigning i brugen af AMU i de kommende år. Dette er gengivet i tabellen og figuren nedenfor: 8

9 Tabel 6: Forventninger til brugen af AMU i de kommende år Hvordan vurderer du, at efterspørgslen på AMU-kurser generelt vil være i de kommende år? Procent Antal Stigende 43% 185 Uændret 33% 145 Aftagende 15% 65 Ved ikke 9% 38 Total 100% 433 Figur 2: Forventninger til brugen af AMU i de kommende år Hvordan vurderer du, at efterspørgslen på AMU-kurser generelt vil være i de kommende år? Stigende 43% Uændret 33% Aftagende 15% Ved ikke 9% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 6. VURDERING AF BEHOVET FOR MARKEDSFØRING AF AMU I SÆRLIGE UDDANNELSESPAKKER Alle svarpersoner blev bedt om at vurdere behovet for markedsføring af AMU-kurser i særlige uddannelsespakker. Et stort flertal vurderer, at der er behov for markedsføring af særlige uddannelsespakker. 9

10 Tabel 7: Vurdering af behovet for markedsføring af AMU-kurser i særlige uddannelsespakker Mener du, at der er behov for at markedsføre AMU-kurser i særlige "uddannelsespakker", som er målrettet forskellige jobområder i industrien? Procent Ja 78% 337 Nej 10% 42 Ved ikke 12% 54 Total 100% 433 Antal Figur 3: Vurdering af behovet for markedsføring af AMU-kurser i særlige uddannelsespakker Mener du, at der er behov for at markedsføre AMU-kurser i særlige "uddannelsespakker", som er målrettet forskellige jobområder i industrien? Ja 78% Nej 10% Ved ikke 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 7. PLASTINDUSTRI I alt 29 personer har svaret, at de arbejder med plastindustrien. Disse 29 personer har fået særlige spørgsmål omkring plastindustriens uddannelsesbehov. Det fremgår af besvarelserne i tabel 8, at svarpersonerne ser forskelligt på behovet for at udvikle nye AMU-kurser inden for kvalitetsstyring ved fremstilling af produkter i hærdeplast samt i forhold til arbejde med nye plastmaterialer, som f.eks. bioplast. Lidt over 1/3 af svarpersonerne mener at der i høj grad er brug for AMU-kurser inden for disse områder, mens en tilsvarende del svarer, at der mindre grad er et behov. Endelig er der ca. 1/3 som angiver, at de ikke ved om der et behov. I tabel 9 er svarpersonerne blevet bedt om at angive, om de kender til andre efteruddannelsesbehov inden for plast industrien, som ikke dækkes af de nuværende AMU-kurser. 6 ud af de 29 personer, svarende til 21% af populationen, svarer, at de kender til behov, som ikke dækkes af AMU i dag. I tabel 9A har vi bedt disse 6 personer om at angive, hvilken kurser de synes at mangle. Det fremgår af tabellen, at de 6 svarpersoner ser forskellige behov. Der er ikke nogen dominerende tendens i svarene. 10

11 Tabel 8: Behov for ny AMU-kurser særligt rettet mod plastindustrien I hvilken grad vurderer du, at der er behov for nye AMU-kurser inden for følgende områder? Kvalitetsstyring ved fremstilling af produkter i hærdeplast Arbejde med nye plastmaterialer f. eks bioplast I høj grad I mindre grad Ved ikke Procent Antal 31% 9 31% 9 38% % 29 38% 11 34% 10 28% 8 100% 29 Tabel 9: Kendskab til behov inden for plastindustrien, som ikke dækkes af de nuværende AMU-kurser Har du kendskab til andre behov for efteruddannelse inden for plastindustrien, Procent Antal som ikke dækkes af de nuværende AMU-kurser? Ja (uddybes i tabel 9A) 21% 6 Nej 52% 15 Ved ikke 28% 8 Total 100% 29 Tabel 9A: Vurdering af hvilke kurser der mangler inden for plastindustrien (6 personer) LAUS 1 Værktøjskurser 1 Proces - og materialekendskab 1 Maskinreparation kurser 1 Arbejde med kompositkonstruktioner 1 Teknisk sprøjtestøbning 1 Total antal personer 6 Svarpersonerne inden for plastindustrien er også blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad de anvender de eksisterende plast kurser. De svarpersoner, som har angivet at de kun anvender AMU-kurser inden for plast i mindre grad eller slet ikke er blevet bedt om at angive årsager til, at de ikke anvender kurserne. Der er 11 personer, som har angivet at de benytter plast kurserne i mindre grad, mens 8 personer angiver at de slet ikke benytter disse kurser. Dette giver et total på 19 personer, som ikke anvender AMU-kurser i noget særligt omfang. De 19 personer er blevet bedt om at give begrundelser for, hvorfor de ikke anvender plast kurserne i større omfang. Det fremgår af tabel 10A, at begrundelserne for, hvorfor man ikke anvender AMUkurserne er meget forskellige, der er ikke et markant mønster som peger i retning af en dominerende grund. De samlede resultater af spørgsmålene omkring brugen af plastkurserne er gengivet i tabel 10 og 10A. Tabel 10: Omfang af brugen af AMU-kurser i plastindustrien I hvilket omfang benytter din virksomhed sig af de nuværende AMUkurser Procent Antal inden for plast? I stort omfang 14% 4 I mindre omfang (svar uddybes i Tabel 10A) 38% 11 Slet ikke (svar uddybes i Tabel 10A) 28% 8 Ikke relevant 21% 6 Total 100% 29 11

12 Tabel 10A: Begrundelser for manglende brug af AMU-kurser i plastindustrien (19 personer) AMU-kurser mangler relevans 3 16% Mangler kendskab til AMU 2 11% Tidspres/travlhed/"produktionen først" 2 11% Der vurderes ikke at være noget behov 2 11% AMU ikke på tilstrækkeligt højt niveau 2 11% AMU ikke specifik nok i fht. arbejdsopgaver 1 5% Bruger intern oplæring/kursus 1 5% Problemer med afholdelse (afstand, aflysninger, ikke kurser når vi har brug for det) 1 5% Manglende prioritering af efteruddannelse fra ledelsens side 1 5% Er organisationsrepræsentant og kan ikke svare 1 5% Ved ikke 2 11% Ikke muligt at kategorisere 1 5% Total % 8. PROCESINDUSTRI I alt 58 personer har svaret, at de arbejder med procesindustrien. Størstedelen af svarpersonerne arbejder både med ikke-faglærte og faglærte i procesindustrien, jf. tabel 11. Tabel 11: Svarpersonernes uddannelsesområder inden for procesindustrien Hvilke uddannelsesområder inden for procesindustrien arbejder du med? Procent (Afkryds gerne flere svar) Ikke-faglærte i procesindustrien 81% 47 Faglærte procesoperatører 69% 40 Antal Andre uddannelsesområder inden for procesindustrien (uddybes i Tabel 11A) 7% 4 Tabel 11A: Andre uddannelsesområder inden for procesindustrien (4 personer) Værktøjsmager 1 Organisationsrepræsentant 1 Industrioperatør 1 Automatikmekaniker 1 Total 4 De 58 personer, som arbejder med procesindustrien, har fået særlige spørgsmål omkring procesindustriens uddannelsesbehov. Det fremgår af besvarelserne i tabel 12, at svarpersonerne særligt ser behov for AMU-kurser inden for følgende tre områder: 1) energieffektivisering for operatører 2) Kontinuert produktion 3) El-sikkerhed ved fejlfinding og reparation for operatører 12

13 Tabel 12: Vurdering af behov for nye AMU-kurser inden for procesindustrien I hvilken grad vurderer du, at der er behov for nye AMU-kurser inden for følgende områder? Drift og betjening af destillationskolonner El-sikkerhed ved fejlfinding og reparation for operatører I høj grad I mindre grad Ved ikke Procent Antal 19% 11 38% 22 43% % 58 47% 27 31% 18 22% % 58 BUS-systemer for operatører 16% 9 28% 16 57% % 58 Produktion af bioethanol 28% 16 31% 18 41% % 58 Energieffektivisering for operatører 57% 33 29% 17 14% 8 100% 58 HACCP brush up 16% 9 28% 16 57% % 58 Kontinuert produktion 48% 28 29% 17 22% % 58 Produktionsforståelse i kemisk industri 28% 16 33% 19 40% % 58 I tabel 13 er svarpersonerne blevet bedt om at angive, om de har forslag til andre nye AMUkurser til procesindustrien. 4 ud af de 58 personer svarer, at de har forslag til nye AMU-kurser. I tabel 13A har vi bedt disse 4 personer om at angive, hvilken kurser de forslår. Det fremgår af tabellen, at de 4 svarpersoner ser forskellige behov. Der er ikke nogen dominerende tendens i svarene. Tabel 13: Forslag til andre nye AMU-kurser til procesindustrien Har du forslag til andre nye AMU-kurser til procesindustrien? Procent Antal Ja (uddybes i tabel 13A) 7% 4 Nej 93% 54 Total 100% 58 Tabel 13A: Hvilke nye kurser foreslås? (i alt 4 personer) Enhedsoperationer i filtrering og krystallation 1 Mindre reparationer af udstyr 1 Robotteknologi/processer 1 Ekstruderingsteknik 1 Total 4 I tabel 14 er procesindustriens svarpersoner blevet bedt om at angive, i hvor stort omfang de anvender de nuværende AMU-kurser inden for procesindustrien. 28 personer angiver, at de benytter procesindustriens kurser i mindre grad, mens 8 personer angiver at de slet ikke benytter disse kurser. Dette giver et total på 36 personer, som ikke anvender AMU-kurser i noget særligt omfang. De 36 personer er blevet bedt om at give begrundelser for, hvorfor de ikke anvender procesindustriens kurser i større omfang. Det fremgår af tabel 14A, at begrundelserne for, hvorfor man ikke anvender AMU-kurserne er meget forskellige, der er ikke et markant mønster som peger i retning af en dominerende grund. De samlede resultater af spørgsmålene omkring brugen af procesindustriens kurser er gengivet i tabel 14 og 14A. 13

14 Tabel 14: Omfang af brugen af AMU-kurser i procesindustrien I hvilket omfang benytter din virksomhed sig af de nuværende AMU-kurser inden for procesindustrien? Procent Antal I stort omfang 29% 17 I mindre omfang (uddybes i tabel 14A) 48% 28 Slet ikke (uddybes i tabel 14A) 14% 8 Ikke relevant 9% 5 Total 100% 58 Tabel 14A: Begrundelser for manglende brug af AMU-kurser i procesindustrien (i alt 36 personer) Der vurderes ikke at være noget behov 4 11% Manglende prioritering af efteruddannelse fra ledelsen 3 8% Tidspres/travlhed/"produktionen først" 3 8% Presset økonomi/"for dyrt" 3 8% AMU ikke på tilstrækkeligt højt niveau 3 8% AMU-kurser mangler relevans 2 6% AMU ikke specifik nok i fht. arbejdsopgaver 2 6% Bruger intern oplæring/kursus 2 6% Problemer med afholdelse (afstand, aflysninger, ikke kurser når vi har brug for det) 2 6% For lille mandskab til at sende på AMU 1 3% Der er ikke efterspørgsel 1 3% Er organisationsrepræsentant og kan ikke svare 1 3% Mangler kendskab til AMU 1 3% Ved ikke 3 8% Ikke muligt at kategorisere 5 14% Total % 9. METALINDUSTRI I alt 167 personer har svaret, at de arbejder med procesindustrien. Omkring 1/3 af disse svarpersoner arbejder både med ikke-faglærte i metalindustrien og faglærte CNC teknikere/assistenter, jf. tabel 15. En meget stor andel, nemlig 100 af de 167 svarpersoner angiver, at de også arbejder med andre uddannelsesområder inden for metalindustrien. Blandt dem er der omkring 25% som angiver at arbejde med smedeområdet, 18% som angiver at arbejde med automekanikere og 15% som angiver at arbejde med industriteknikere. Derudover er der ingen klar tendens i, hvad svarpersonerne arbejder med af andre uddannelsesområder. Tabel 15: Svarpersonernes uddannelsesområder inden for metalindustrien Hvilke uddannelsesområder inden for metalindustrien arbejder du med?(afkryds gerne flere svar) Procent Antal Ikke-faglærte i metalindustrien 35% 59 Faglærte CNC teknikere/assistenter 34% 57 Andre uddannelsesområder inden for metalindustrien (uddybes i tabel 15A) 60% 100 Total 129%

15 Tabel 15A: Andre uddannelsesområder inden for metalindustrien (100 svarpersoner) Smed (klejnsmed, rustfast, faglært smed) 25 25% Automekaniker 18 18% Industritekniker 15 15% Faglærte i metalindustrien 3 3% Automatikteknikere 3 3% Flytekniker 3 3% Teknisk Designer 3 3% Landbrugsmaskinmekaniker 3 3% Karosserismed 2 2% Produktør og Industrioperatør 1 1% Auto/transport 1 1% Elektrikere 1 1% Erhvervsuddannelser 1 1% Værktøjsuddannet 1 1% Entreprenørmaskiner 1 1% Skibsindustrien 1 1% Industrioperatør 1 1% Støberi 1 1% Motorcykler/knallerter 1 1% Dataområdet 1 1% Lastvognsmekaniker 1 1% Guldsmed 1 1% Overfladebehandler 1 1% Beslagsmed 1 1% Maritime håndværksfag 1 1% Gørtler 1 1% VVS rør 1 1% Ved ikke 2 2% Ikke muligt at kategorisere 5 5% Total % I tabel 16 er svarpersonerne inden for metalindustrien blevet bedt om at vurdere, hvorvidt en række faglige områder har behov for nye AMU-kurser. Særligt to områder vurderes at have behov for nye AMU-kurser: 1) Udarbejdelse af dokumentation i forhold til miljø, kvalitet mm. samt 2) Tværfagligt samarbejde med f.eks. teknikere og ingeniører, jf. tabel 16. Det fremgår af tabel 16, at 4 svarpersoner har angivet andet som et område, hvor der er behov for nye AMU-kurser. Tabel 16A viser, at de fire svarpersoner peger på meget forskellige områder, hvor der er behov for AMU-kurser, nemlig grønne kurser, fremstilling af komposit, robotslibning samt kursus i anvendelse af robot. Endvidere er svarpersonerne i tabel 16 blevet bedt om at angive, om de ser behov for et introduktionskursus til jern- og metalindustrien. De personer, som har svaret, at de i høj grad eller i mindre grad ser behov for et introduktionskursus er blevet bedt om at specificere, hvad de mener sådant et kursus skal indeholde. Disse fritekster er blevet kategoriseret i tabel 16B. Det fremgår her, at omkring 10 svarpersoner mener at introduktionskurset skal være appetitvækker 15

16 til unge mennesker. Derudover er der mange andre forskellige forslag, men ingen entydige tendenser. De samlede resultater omkring kompetencebehov i metalindustrien er gengivet i tabel 16, 16A og 16B nedenfor. Tabel 16: Vurdering af behov for nye AMU-kurser inden for metalindustrien I hvilken grad vurderer du, at der er behov for AMU-kurser inden for følgende områder? I høj grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal Produktion og montage af brændselsceller Produktion og montage af solceller Prober og andet perifert udstyr til CNC maskiner Opmåling af værktøjer i EZet/Zoller Udarbejdelse af dokumentation i forhold til miljø, kvalitet mm. Fremstilling af produkter i aluminium Tværfagligt samarbejde med f.eks. teknikere og ingeniører Konventionel metalbearbejdning Kurser som kobler konventionel metalbearbejdning til CNCs bearbejdning Introduktionskursus til jernog metalindustrien (uddybes i tabel 16B) ANDET (uddybes i tabel 16A) 16% 26 28% 46 8% 13 49% % % 56 21% 35 5% 9 40% % % 49 23% 39 2% 4 45% % % 27 19% 31 5% 8 60% % % 78 31% 51 2% 3 21% % % 53 31% 51 3% 5 35% % % 74 28% 47 2% 3 26% % % 39 49% 81 5% 9 23% % % 65 31% 51 4% 6 27% % % 46 31% 51 9% 15 33% % (personer) Tabel 16A: ANDET (4 personer) "Grønne" kurser 1 Fremstilling af produkter i andre materialer, f.eks. Komposit 1 Robotslibning 1 Kursus i muligheder for anvendelse af robot 1 Total 4 Tabel 16B: Du har svaret, at der er behov for introduktionskursus til jern- og metalindustrien. Har du forslag til, hvad kurset skal indeholde? (82 personer) Appetitvækker til unge mennesker 10 12% En masse af de positive ting, der er forbundet med jern og metalindustrien og "karriereveje" 5 6% Ting fra grundforløbet for smedeuddannelsen/anden relevant teknisk grundforløb 4 5% Synliggøre de specifikke krav der er til jern - og metalindustrien 4 5% 16

17 Materialelære 3 4% Innovation og det tværfaglige samarbejde i virksomheden 2 2% Ophæftning efter tegning, lidt svejsning og skæring 1 1% Miljøkrav, ergonomi mm 2 2% Grundlæggende færdigheder i måleteknik, tegningsforståelse og svejsning 2 2% Appetitvækker for ikke-faglærte 1 1% Appetitvækker til folk som ønsker brancheskift 1 1% Grundlæggende viden om metal og montage 1 1% Fra råstof til produkt 1 1% Tegningsforståelse og IT 1 1% Materialeforståelse og ellære 1 1% Sikkerhed, samarbejde og kvalitet 1 1% Praktisk arbejde, evt. i en virksomhed 1 1% Kvalitet, måleteknik, introduktion til arbejdet i industrien, arbejdsmiljø, miljø, seriebearbejdning, 1 1% samarbejde, kulturforståelse og konflikthåndtering Grundviden og mulighederne inden for branchen 1 1% Introduktion til de forskellige metalfag 1 1% Introduktion til spåntagende bearbejdning 1 1% Har ikke specificeret indholdet 28 34% Ikke muligt at kategorisere 9 11% Total % Svarpersonerne inden for metalindustrien er også blevet bedt om at angive, om de har forslag til andre AMU-kurser til metalindustrien. I alt 22 af 167 svarpersoner har svaret, at de har forslag til nye AMU-kurser til metalindustrien, jf. tabel 17. Det fremgår af tabel 17A, at de 22 svarpersoner har meget forskellige forslag til, hvilke nye AMU-kurser der bør være. Der er ingen entydig tendens. Tabel 17: Forslag til andre nye AMU-kurser til metalindustrien Har du forslag til andre nye AMU-kurser til metalindustrien? Procent Antal Ja (uddybes i tabel 17A) 13% 22 Nej 87% 145 Total 100% 167 Tabel 17A: Hvilke nye kurser til metalindustrien? (22 personer) Kursus om hvordan man reducere CO2 forbrug i produktion 2 Opsætning af "grønne" løsninger til privatkunder 1 Foretningsforståelse 1 Mere teoretisk viden til de faglærte 1 Udbygning af eksisterende kursus om intern oplæring 1 Bukning og svejsning i aluminium 1 CNC kurser på højt niveau 1 Kørsel med autotransporter 1 Kurser i massebevarende teknologier, pres og stræk i stål 1 Onlineprogrammering af forskellige automatisk udstyr 1 17

18 IT og sprog 1 Opstart af selvstyrende teams 1 Udvidet it/elektronisk udstyr 1 Robotteknologi og betjening af robotter 1 Kursus som kobler Lean og Innovation 1 Længerevarende kursusforløb som svarer til industriteknolog over 2 eller 3 år 1 Kursus i rundslibning 1 Alternativ energi til transportsektoren 1 Aircondition - miljø og fejlfinding 1 Kurser i informationssøgning og projektstyring 1 Kurser til beslagsmede 1 Total 22 I tabel 18 er svarpersonerne blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang de anvender de nuværende AMU-kurser inden for metalindustrien. De personer, som har svaret i mindre omfang eller slet ikke er blevet bedt om at give en begrundelse for, hvorfor de ikke anvender AMU-kurserne. I alt 94 personer, svarende til 54% af alle svarpersoner inden for metalindustrien angiver, at de kun bruger AMU I mindre omfang, mens 18 personer, svarende til 11%, angiver at de slet ikke bruger de nuværende AMU-kurser inden for metalindustrien. Dette giver i alt, at 112 personer, svarende til 67% af populationen inden for metalindustrien, anvender de nuværende metalindustrielle AMU-kurser i et begrænset omfang, jf. kolonnerne markeret med grønt i tabel 18. Svarpersonernes begrundelser for, hvorfor de ikke anvender kurserne er kategoriseret i tabel 18A. Det fremgår af tabellen, at den mest udbredte begrundelse for ikke at anvende kurserne er at der vurderes ikke at være noget behov. Presset økonomi/ for dyrt angives også af en del svarpersoner. Herudover er begrundelserne meget forskelligartede, der er ikke andre entydige tendenser i svarene. Tabel 18: Omfang af brugen af AMU-kurser i metalindustrien I hvilket omfang benytter din virksomhed sig af de nuværende AMUkurser inden for metalindustrien? Procent Antal I stort omfang 20% 34 I mindre omfang (uddybes i tabel 18A) 56% 94 Slet ikke (uddybes i tabel 18A) 11% 18 Ikke relevant 13% 21 Total 100% 167 Tabel 18A: Begrundelser for manglende brug af AMU-kurser i metalindustrien (112 personer) Der vurderes ikke at være noget behov 14 13% Presset økonomi/"for dyrt" 12 11% Bruger intern oplæring/kursus 9 8% Bruger importørkursus/forhandlerkursus/andre kursusudbydere 8 7% 18

06-10-2009. UNDERSØGELSE AF KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR IF s OMRÅDE EFTERÅRET 2009

06-10-2009. UNDERSØGELSE AF KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR IF s OMRÅDE EFTERÅRET 2009 UNDERSØGELSE AF KOMPETENCEBEHOV INDEN FOR IF s OMRÅDE EFTERÅRET 2009 AFRAPPORTERING AF RESULTATER AF SPØRGESKEMA UDSENDT TIL UU OG LUU MEDLEMMER PÅ IF S OMRÅDE I SEPTEMBER 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2787 Titel: Spåntagende metalindustri Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 02-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB BYGGE OG ANLÆG PRODUKTION OG UDVIKLING STRØM, STYRING OG IT BIL, FLY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER TRANSPORT OG LOGISTIK ERHVERVSUDDANNELSER GRUNDFORLØB ER DIN VEJ

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE

KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE KURSER I GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION (GPS) OG 3D-KOORDINATMÅLEMASKINE ATTRAKTIVE KURSER TIL DIG HVAD ER GEOMETRISK PRODUKT- SPECIFIKATION (GPS)? GPS-teknologien er et fælles tolerancesætningssprog

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDNNELSESPLN FOR GRUNDUDDNNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDNNELSE SPECILE Produktion og Udvikling Klejnsmed NVN CPR-NUMMER DRESSE TELEFON EMIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation, udtalelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder.

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder. Oplæg til SWOT-analyse Udviklingsudvalg for Svejse, Skibsbygnings og Støberiindustri Indledning og baggrund Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Produktionsteknolog søger udfordringer

Produktionsteknolog søger udfordringer F I N N M A N D A U G Y V E L V E J 7 6 5 00 V O J E N S T E L E F O N N U M M E R : 2 1 6 9 3 0 9 1 E - M A I L : F I N N @ M A N D A U. D K Produktionsteknolog søger udfordringer Da min nu tidligere

Læs mere

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd

Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Analyse af uddannelsesbehovene hos medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd Resume Behovet for efteruddannelse blandt medlemmerne af Kalundborgegnens Erhvervsråd er relativt stort. Typisk angiver virksomhederne,

Læs mere

Analyse af kompetencekrav for det karrosseritekniske område

Analyse af kompetencekrav for det karrosseritekniske område Analyse af kompetencekrav for det karrosseritekniske område INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 3 2. Metode 4 3. Analysens problemfelt og afgrænsning 4 4. Jobfunktioner og arbejdsområder i karrosseribranchen

Læs mere

VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik.

VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik. VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik. Specialet Værktøjsmager Grundforløb 20 uger 1 P H1 10 2 P H2 10 3 P H3 10 4 P H4 5 5 P H5 5 Specialet Værktøjstekniker Grundforløb 20

Læs mere

BILAG 1: Referat UU Procesindustri 2009 7sep

BILAG 1: Referat UU Procesindustri 2009 7sep BILAG 1: Referat UU Procesindustri 2009 7sep København den 31. august 2009 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (CBH) HR Manager Marianne Viskum-Olesen (MVO) Produktionsmester David Jensen (DJ)

Læs mere

MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT) København d. 7. december 2011 DI-repræsentanter: Kurt Mikkelsen (næstformand) Christine Bernt Henriksen Klaus Høffer Larsen Tage Clausen LEDIG 3F-repræsentanter: Claus Eskesen (formand) Ulla Boeskov Brian

Læs mere

Curriculum Vitae. Svejsning af maskindele i alm./rustfrit stål. Svejsning af stålkonstruktioner i rustfrit stål.

Curriculum Vitae. Svejsning af maskindele i alm./rustfrit stål. Svejsning af stålkonstruktioner i rustfrit stål. Personlige oplysninger: Curriculum Vitae Navn: E-mail: linkedin: Claus Fredborg bocude@gmail.com http://www.linkedin.com/in/clausfredborg Resume : Jeg er en mand som har bred erfaring som Rustfast Klejnsmed/Klejnsmed,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse

Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Præsentation af resultater af spørgeskemaundersøgelse Det Blå Danmark - analyse af arbejdskraft-, kompetence- og uddannelsesbehov i den maritime sektor Workshop den 22. november 2012 V/Oxford Research

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Vestjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge

Erhvervsuddannelser, hvortil virksomheder i Vestjylland kan søge om tilskud til ansættelse af voksenlærlinge Bil, fly og andre transportmidler Bådmekaniker Bådmekaniker 1. juli 2014 31. december 2015 Bådassistent 1. juli 2014 31. december 2015 Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Cykelmekaniker 1. juli 2014

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen

Over 50. %-andel med kloakmester eksamen Uddannelsesbehovet indenfor kloakområdet Uddannelses-, kursus- og kvalitetsudvalget under Dansk Byggeris Kloaksektion har ønsket at undersøge uddannelsesforholdene for kloakmestre og øvrige medarbejdere

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

Side 1 af 5. Bil, fly og andre transportmidler. Hovedforløb Trin/speciale Gældende til Cykel- og motorcykeluddannelsen

Side 1 af 5. Bil, fly og andre transportmidler. Hovedforløb Trin/speciale Gældende til Cykel- og motorcykeluddannelsen Side 1 af 5 Tilskud til voksenlærling Erhvervsuddannelser, hvor der i Nordjylland kan gives tilskud til arbejdsgivere, som indgår uddannelsesaftale med voksne Gældende fra 1. januar 2008. Senest revideret

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

BILAGSMATERIALE: 1, 2, 3, 5, 9 og 10 UU Metalindustriel bearbejdning og køleteknik 16. dec. 2009

BILAGSMATERIALE: 1, 2, 3, 5, 9 og 10 UU Metalindustriel bearbejdning og køleteknik 16. dec. 2009 BILAGSMATERIALE: 1, 2, 3, 5, 9 og 10 UU Metalindustriel bearbejdning og køleteknik 16. dec. 2009 BILAG 1: Referat UU MIB&KT 2sep2009 - endelig version.doc DI-repræsentanter: Kurt Mikkelsen (formand) Bendt

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Medicooperatør. -på Processkolen i Kalundborg

Medicooperatør. -på Processkolen i Kalundborg Medicooperatør -på Processkolen i Kalundborg Processkolen i Kalundborg Medicooperatør Medicooperatøren er en serie af kurser designet til at give en grundlæggende viden til nyansatte i medicinalindustrien

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Uddannelser på metal College Aalborg. Teknisk designer Smed Industritekniker CNC-tekniker Produktør

Uddannelser på metal College Aalborg. Teknisk designer Smed Industritekniker CNC-tekniker Produktør Uddannelser på metal College Aalborg Teknisk designer Smed Industritekniker CNC-tekniker Produktør Mød vores vejledere! I denne brochure kan du snuse til vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere

Læs mere

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden

1 af 10. Region. Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler. 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Region Skole (AMU) Antal kursister Bilag 5.3 AO kursusaktivitet fordelt på regioner og hovedskoler 2011 2012 2013 Total Hovedstaden Anvendelse af 5-S modellen for operatører 256 294 93 643 Forretningsforståelse

Læs mere

Lærlinge lønstatistik

Lærlinge lønstatistik 2013 Lærlinge lønstatistik Se her, hvad lærlinge tjener over hele landet. Du kan bruge lønstatistikken til at tjekke, hvor din løn ligger i forhold til gennemsnittet. Det kan være et godt redskab i lønforhandlinger.

Læs mere

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Jeg synes, det er interessant at være i skolepraktik. Det er anderledes. Det giver ikke 100 % faglig kompetence, men det giver

Læs mere

Jensen Group 04.10.2012 1

Jensen Group 04.10.2012 1 Jensen Group 75 år siden 1. generation reparations værksted 52 år siden 2. generation første produkt i vaskeri industrien 15 år siden 3. generation komplette vaskerier, verdens omspændende netværksorganisation

Læs mere

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

Et holdbart samarbejde

Et holdbart samarbejde Et holdbart samarbejde Off-shore Marine Industri Food - I Hele Europa Underleverandører af stålkonstruktioner og engineering Beregning Konstruktion Produktion Dokumentation KAMI der består af KAMI STÅL

Læs mere

Teknologicenter. Forår 2015. Læse/stave problemer? Kontakt os i god tid. Produktion og udvikling euc nordvest

Teknologicenter. Forår 2015. Læse/stave problemer? Kontakt os i god tid. Produktion og udvikling euc nordvest Teknologicenter Forår 2015 Læse/stave problemer? Kontakt os i god tid Produktion og udvikling euc nordvest Grundlæggende robotkendskab Robotter i industrien for operatører Varighed: 2 dage AMU 42838 Efter

Læs mere

Automationsteknologi. Oplæg ved: Michael Danielsen/KEA

Automationsteknologi. Oplæg ved: Michael Danielsen/KEA Oplæg ved: Michael Danielsen/KEA Hvordan så det ud i fortiden? 80 erne Office 90 erne Office 00 erne ERP Database MES HMI PLC HMI/Scada PLC Scada PLC Hvordan så det ud i fortiden? 80 erne 90 erne 00 erne

Læs mere

Kompetencebehov for de enkelte MI områder

Kompetencebehov for de enkelte MI områder 12. oktober 2010 Kompetencebehov for de enkelte MI områder Ny FKB Teater, udstilling og eventområdet Teater-, udstillings-, og eventbrancherne er alle kendetegnet ved at der sker en teknologisk udvikling

Læs mere

- Spring ud i din fremtid

- Spring ud i din fremtid - Spring ud i din fremtid TA EN UDDANNELSE PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE I GRINDSTED VÆLG MELLEM 9 ERHVERVS- UDDANNELSER SIDE 6-12 NYT EUX HÅNDVÆRKER MED HUE SIDE 4-5 I GRINDSTED FACTS FÅ SVAR PÅ DET MESTE

Læs mere

Noter fra uddannelsesmøde med gæster fra værktøjs og maskinindustrien. torsdag den 12. januar 2012. Fjeldsted Skov kro. Information og synspunkter

Noter fra uddannelsesmøde med gæster fra værktøjs og maskinindustrien. torsdag den 12. januar 2012. Fjeldsted Skov kro. Information og synspunkter Noter fra uddannelsesmøde med gæster fra værktøjs og maskinindustrien torsdag den 12. januar 2012 på Fjeldsted Skov kro. Information og synspunkter Nyt Talentforløb på vej Parallelt med skolernes ordinære

Læs mere

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område

Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Fælles kompetencebeskrivelse (FKB) 2603: Automatik- og procesteknisk område Udbudspolitik 2012 Denne udbudspolitik skal ses i forlængelse af skolens generelle udbudspolitik, som er offentliggjort på skolens

Læs mere

Vedr. analyse af svejsekurser, har Thisted pt. problemer med gennemførelse af kurser pga. af manglende underviser.

Vedr. analyse af svejsekurser, har Thisted pt. problemer med gennemførelse af kurser pga. af manglende underviser. Referat fra LLU Robot Tid: d. 3. sep. 2014 kl. 1000 til 1400 Sted: Danfoss, Nordborg. Deltagere: Jørn Nielsen (JN) Peter Kragsig (PK) Henrik Brøndum (HB) Jørgen Guldmann (JG) Steffen Enemark (SE) Bas Kanters

Læs mere

Denne uddannelsesbog er ment som informationsmateriale om voksen plastmageruddannelsens gennemførelse ved AMU syd Ribe.

Denne uddannelsesbog er ment som informationsmateriale om voksen plastmageruddannelsens gennemførelse ved AMU syd Ribe. Navn Kære Plastmagerelev. Denne uddannelsesbog er ment som informationsmateriale om voksen plastmageruddannelsens gennemførelse ved AMU syd Ribe. Det er vigtigt at medbringer denne bog, når du skal på

Læs mere

København den 22.september 2011

København den 22.september 2011 København den 22.september 2011 LUU AMU Vest Hanne Jungquist Hansen (3F Industri) Henry Mikkelsen (3F Byg) LUU Tradium Erhverv Vagn Smidt (3F Byg) ** Niels Ove Pedersen (Tradium) Benny Madsen (Tradium)

Læs mere

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg

Industrioperatør. -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør -på Processkolen i Kalundborg Industrioperatør Industrioperatøruddannelsen, som særligt tilrettelagte forløb for elever ansat i industrien, afvikles efter forskellige modeller efter elevernes

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster

Portræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,

Læs mere

CAD- og CAD kurser Flexværksted. 2011-2012 Beskrivelse af kurser

CAD- og CAD kurser Flexværksted. 2011-2012 Beskrivelse af kurser CAD- og CAD kurser Flexværksted 2011-2012 Beskrivelse af kurser Flexværksted er både for dig der er i job og ledig Uddannelsescenter Holstebro tilbyder: Flexværksted Alle kurserne gennemføres i flexværksted,

Læs mere

Direkte fra 9. eller 10.

Direkte fra 9. eller 10. Flere karrieremuligheder Har du spørgsmål? Ring og få en snak med en af vores studievejledere Tlf. 7412 4242 Direkte fra 9. eller 10. Du skal tage en eud fordi Der er store fremtidsmuligheder Det er den

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen

Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen Specialkonsulent Kristian Bak, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Arbejdsmarkedsdirektør Peter Graversen, Arbejdsmarkedskontor SYD Indhold i oplægget

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

København den 25. oktober 2011. Sekretariatet: Dorte Würtz, Niels-Erik Stahl. Afbud. Finn Buch Jannie Ottesen Bunk

København den 25. oktober 2011. Sekretariatet: Dorte Würtz, Niels-Erik Stahl. Afbud. Finn Buch Jannie Ottesen Bunk UdviklingsUdvalg for ArbejdsOrganisering København den 25. oktober 2011 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen, Næstformand Helle Ankersen Kurt Mikkelsen (Vakant plads) Afbud Finn Buch Jannie Ottesen

Læs mere

SVEJSECERTIFICERING OG TRÆNING HERNINGSHOLM VIRKSOMHEDSCENTER

SVEJSECERTIFICERING OG TRÆNING HERNINGSHOLM VIRKSOMHEDSCENTER SVEJSECERTIFICERING OG TRÆNING HERNINGSHOLM VIRKSOMHEDSCENTER VARMT ARBEJDE - KURSUS Varmt arbejde omfatter bygningsarbejde med maskiner og værktøj, som afgiver gnister eller varme og derfor kan være årsag

Læs mere

arbejdsmarkeds uddannelse (amu) Svejsning jobrettet uddannelse positivlisten 2015

arbejdsmarkeds uddannelse (amu) Svejsning jobrettet uddannelse positivlisten 2015 arbejdsmarkeds uddannelse (amu) Svejsning jobrettet uddannelse positivlisten 2015 Positivliste :: svejsning 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE - DEN LANDSDÆKKENDE POSITIVLISTE - GÆLDER FOR HELE 2015 Her kan

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

NatioNal SvejSekoordiNator

NatioNal SvejSekoordiNator NatioNal SvejSekoordiNator CE-mærkning er et lovkrav fra juli 2014. Bliv klar og bliv opkvalificeret med uddannelsesforløbet til National svejsekoordinator Nyt attraktivt uddannelsesforløb national svejsekoordinator

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1. København den 3. januar 2014 Udvalgsmedlemmer: Bjarne Jensen Finn Kyed Hanne Birgitte Nylev Kaj Teglmann Bendixen Michael Daniel Douglas Johnson Mikael Nielsen Palle Lind Jensen Torben Andresen Lindhardt

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Voksenlærling. Virksomhed Jan. 2012. Jobcenter Aalborg Job - og virksomhedscentret Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg

Voksenlærling. Virksomhed Jan. 2012. Jobcenter Aalborg Job - og virksomhedscentret Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg Jobcenter Aalborg Job - og virksomhedscentret Vestre Havnepromenade 15 9000 Aalborg Tlf.: 99 31 90 00 E-mail: jobcenter@aalborg.dk Åbningstider: Mandag-onsdag: 9.00-15.00 Torsdag: 9.00-17.00 Fredag: 9.00-15.00

Læs mere

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ?

FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? FÆRDIG MED FOLKESKOLEN... HVAD SKAL JEG SÅ? Erhvervsuddannelserne anno 2015, hvad er det og hvad betyder det for din uddannelse? En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der giver dig direkte adgang

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Svendeprøven for. Bådebygger uddannelsen

Svendeprøven for. Bådebygger uddannelsen Svendeprøven for Bådebygger uddannelsen SVP-1 Revideret bådebyggeruddannelse og ny svendeprøve I forbindelse med den seneste revision af de Maritime Håndværksfag i 2008 blev bådebyggeruddannelsens faglige

Læs mere

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder

30.9.2014. Erhvervsskole Reform 2015. Mere attraktive erhvervsuddannelser. Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Erhvervsskole Reform 2015 30.9.2014 Mere attraktive erhvervsuddannelser Højere krav Bedre uddannelser Flere muligheder Adgangskrav: 2,0 i dansk og matematik Tilmeldingsbegrænsning: 1 forsøg på GRF1 3 forsøg

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

SVEJSNING - 6 ugers jobrettet uddannelse P SITIVLISTEN 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE. - et samarbejde mellem AMU SYD og HANSENBERG KOLDING

SVEJSNING - 6 ugers jobrettet uddannelse P SITIVLISTEN 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE. - et samarbejde mellem AMU SYD og HANSENBERG KOLDING 2015 SVEJSNING - 6 ugers jobrettet uddannelse KOLDING JSNING SVE P SITIVLISTEN 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE - et samarbejde mellem AMU SYD og HANSENBERG SVEJSNING - POSITIVLISTEN 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler:

SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service. For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: SUS Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service April 2013 AMU Statistik For FKB 2679 Rengøringsservice opgjort på kursister på følgende skoler: AMU Syd AMU Vest AMU Fyn AMU Nordjylland Campus Bornholm

Læs mere

Uddannelse i Hadsund og Hobro

Uddannelse i Hadsund og Hobro Uddannelse i Hadsund og Hobro Velkommen til Tech College Mariagerfjord Tech College Mariagerfjord er en hyggelig erhvervsskole med to afdelinger den ene skønt beliggende i Hadsund, tæt ved naturområder

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4

Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsaktive maskinmestre, februar 2013 DKMK WP 5 og WP 4 Baggrund Nedenstående undersøgelse og dens resultater er fremkommet på grundlag af en rundspørge blandt erhvervsaktive

Læs mere

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013.

FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. FRI undersøgelse i forbindelse med Erhvervsskolereformen Udført i perioden d.03.09-12.092013. Størstedelen er besvaret skriftligt, 3 er besvaret telefonisk. 16 respondenter som repræsenterer 79% af medarbejderstaben

Læs mere

Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen

Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen Jobprofiler og uddannelsesstrukturer i overfladebehandlingsbranchen Analyserapport Maj 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE

RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE RØRINDUSTRI PULVERLAKERING MONTAGE 2 Multilak står på tre ben Multilak er en virksomhed, som står på tre ben. Med kompetencer inden for maskinfabrik, overfladebehandling og montage er virksomheden blevet

Læs mere

Brobygning 10. kl. Produktion & udvikling

Brobygning 10. kl. Produktion & udvikling Brobygning 10. kl. Produktion & udvikling Smed Skibsmontør Navn: Skole: Velkommen til Teknisk Skole Esbjerg Vi er glade for at se dig på brobygningsforløbet på Teknisk Skole Esbjerg. Her vil du få et indblik

Læs mere

Preben Kihlgast Gefionsvej 6, 7480 Vildbjerg 29 85 03 53 97 13 70 06 preben@kihlgast.dk

Preben Kihlgast Gefionsvej 6, 7480 Vildbjerg 29 85 03 53 97 13 70 06 preben@kihlgast.dk Personlige data CV Navn: Preben Kihlgast Adresse: Gefionsvej 6, Skibbild Telefon: 97 13 70 06-29 85 03 53 E-mail: preben@kihlgast.dk Hjemmeside: www.kihlgast.dk Fødselsdato: 1.oktober 1963 Civilstand:

Læs mere

AMU SYD. Nordiske Kompositdage den 26. - 27. august 2008

AMU SYD. Nordiske Kompositdage den 26. - 27. august 2008 AMU SYD Nordiske Kompositdage den 26. - 27. august 2008 AMU SYD AMU SYD udbyder mere end 500 forskellige uddannelser fordelt på 14 forskellige brancheområder: Elektronik Emballage Fødevarehygiejne Gartneri

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen

Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen Uddannelsesordning for industriteknikuddannelsen Udstedelsesdato: 14. december 2012 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

AT LÆRE ER AT GØRE PYTHAGORAS FÅR EN HELT NY DIMENSION, NÅR ELEVEN OPDAGER DEN KAN BRUGES

AT LÆRE ER AT GØRE PYTHAGORAS FÅR EN HELT NY DIMENSION, NÅR ELEVEN OPDAGER DEN KAN BRUGES Inspirationsplancher fra identitetspræsentation - PDFmateriale press/cmyk DEN UNIKKE FAGLIGE KULTUR DANNE OG UDDANNE DU ER DIT FAG! OVERFØRE DEN FAGLIGE VIDEN, TRADITION OG STOLTHED MANGFOLDIGHED VIFTE

Læs mere

Hos. AMU-SYD F. Tietgens Vej 6 6000 Kolding

Hos. AMU-SYD F. Tietgens Vej 6 6000 Kolding København den 4. maj 2010 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen Kurt Mikkelsen Helle Ankersen Marianne Viskum Olesen Claus Henriksen Niels Henning Jørgensen (DI-tilforordnet) Morten V.B. Revsbeck

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere